DK152537B - Luftringsdaek til svaere koeretoejer - Google Patents

Description

DK 152537 B

Opfindelsen angår et luftringsdæk til svære køretøjer, og som omfatter en slidbane, der ved hjælp af to rundtgående siksak-formede riller er opdelt i et siidbanecenterområde og tilbageværende sideomrader, som består af rundtgående sammenhængende 5 ribber, hvilket slidbanecenterområde har blokmønstre af af lange blokke, som er afbrudt i rundtgående retning ved hjælp af tværgående riller, som er skråt forløbende, set i forhold til slidbanens midterlinie, hvor hvert sideområde har en bredde, som er 20-42% af en effektiv bredde af et bælte, og 10 hvor 75-100% af bredden af hver af sideområderne er solidt forstærket ved hjælp af bæltet.

Opfindelsen angår nærmere bestemt et luftringsradialdæk til brug på tunge, svære køretøjer, såsom lastbiler, påhængsvogne „ _ og lignende og især et svært radialdæk med en plan, bred basis 1 5 og fortrinsvis et luftringsradialdæk til både kontinuerlig kørsel ved høje hastigheder på normale brolagte, hårde veje og kørsel på blød undergrund. Et sådant dæk er især velegnet til brug på svære vogne, såsom lastvogne med tippelad, betonbiler, 2Q skraldevogne eller vogne til opsamling af affald og lignende under kørsel på blødere flader med henblik på at transportere murbrokker, byggematerialer, jord og sand på bygge- og udgravningspladser.

Der kendes ganske vist dæk med slidbaner, som er indrettet til 2 5 at blive brugt både på brolagte, hårde veje og blødere flader.

Et sådant dæk kendes f.eks. fra US-patent nr. 3.645.314, som angår dæk med i rundtgående retning aflange blokke inden for et centralt område samt i tværgående retning aflange blokke inden for sideområder i slidbanen. Dæk af denne type har nor- 3 0 malt virket fortrinlige på blødere flader. Ved kontinuerlig kørsel ved høje hastigheder i tungt lastet tilstand på hårde veje har de imidlertid ofte udvist forskellige ulemper på grund af den varme, der akkumuleres i dækket, samt faldende brugstid på grund af hurtig slitage i slidbanegummiet og ureg- 35 el mæssigt slid.

For nylig er der blevet fremstillet køretøjer, som har lavere beliggende bund, og samtidig er der sket en bemærkelsesværdig 2

DK 152537 B

tendens til at anvende enkle hjul som erstatning for dobbelthjul på lastbiler med tippelad, betonbiler, skraldevogne og lignende køretøjer. Til dette formål kræves der dæk med plane, brede basisflader, og som har stor lastbærende kapacitet. Et 5 dæk med bred basisdel i forbindelse med konventionelle dæks slidbanemønstre af bloktypen og til brug på og uden for normale veje kan berøre en flade med ujævn fordeling af fladeberøringstryk på grund af slidbanens og dækkets store bredder og samtidig forårsage hurtig slitage inden for slidbanens sideom-10 råder, hvorved brugstiden reduceres i betydelig grad på grund af slid. I forbindelse med et sådant dæk er det vanskeligt at reducere de ulemper, der skyldes opvarmning, og øge dækkets brugstid ved hjælp af en forbedret modstandsdygtighed over for slid.

15

Fra GB-patentskrift nr. 754.438 kendes et dækmønster, som inden for de to sideområder har rundtgående, sammenhængende ribber og inden for et centerområde har et blokmønster bestående af aflange blokke, som ved hjælp af tværgående riller er af-2o brudt i rundtgående retning. Især på grund af, at de tværgående riller er forholdsvis smalle i forhold til de bredere sik-sakformede riller, der adskiller blokkene, er et dæk med dette dækmønster ikke i stand til at fungere tilfredsstillende med hensyn til at sprede varme inden for den indledende slidpe-25 riode og heller ikke i stand til at udøve nogen tilfredsstillende ydelse under kørsel ved vådt føre på veje samt en tilfredsstillende trækydelse ved kørsel uden for veje. Et dæk med sådanne smalle riller lider derudover af den ulempe, at små sten, der har sat sig fast i rillerne, er svære at fjerne i-30 gen. Ifølge skriftets fig. 4 har de tværgående riller en forholdsvis stor dybde ved deres midte, set i rillernes længderetning, og en forholdsvis lille dybde på det sted, hvor rillerne støder op til de forholdsvis brede rundtgående riller. Efter den indledende slidperiode vil der herved dannes forbin-35 delse imellem blokkene i umiddelbar nærhed af de rundtgående riller, men en forbindelse på netop dette sted medfører, at dækkets trækkapacitet reduceres betydeligt.

DK 152537B

3

Luftringsdækket ifølge den foreliggende opfindelse er ejendommeligt ved, at de tværgående riller inden for deres hovedsagelig midterste dele over 30-70% af deres længde er forsynet med platforme, som tildeler de tværgående riller en sådan dybde, 5 som er 30-70% mindre dyb end deres oprindelige dybde, at der i slidbanens overflade er et mønster af blokke og ribber, når dækket er relativt nyt, hvilket mønster omdannes som et hele til et andet mønster med ribber ved hjælp af rundtgående sik-sakformede riller med sideriller, når slidbanen er slidt mere 10 end 30-70%.

Herved opnås, at der tilvejebringes et luftringsdæk, som er velegnet til brug på forholdsvis bløde flader uden for normale veje og samtidigt til kontinuerlig kørsel med høje hastigheder 15 på hårde veje. Især ved kørsel på hårde veje udviser dette luftringsdæk ikke svagheder i form af sammenbrud som følge af for kraftig opvarmning, kort brugstid, som følge af hurtig nedslidning, uregelmæssige og lokale slidforekomster (typisk såkaldt skulderslid} samt øget brændstofforbrug som følge af 20 øget rullemodstand. Dertil kommer, at dækket er i stand til at bevare dets gode ydeevner med hensyn til modstandsdygtighed over for slitage, kørsel på våde veje og trækkapacitet på blød jord, selv efter en vis slidperiode.

Opfindelsen forklares nedenfor under henvisning til tegningen, 25 hvor fig. 1 en del af en slidbane ifølge opfindelsen, fig. 2 et snit efter linien A-A i fig. 1, 30 fig. 3 den i fig. 1 viste slidbane med slidbanemønsteret vist mere detaljeret, fig. 4 en del af den i fig. 3 viste slidbanerille set i større mål-35 Æorhold, fig. 4a et snit efter linien I-I i fig. 4,

DK 152537 B

4 fig. 4b et snit efter linien II-II i fig. 4, fig. 4c et snit efter linien X-X i fig. 4, 5 fig. 5 en afbildning af en slidbane ifølge opfindelsen, og som viser mønsteret når slidbanen er blevet slidt 50%, fig. 6 en afbildning af en slidbane ifølge opfindelsen, og som viser mønsteret når slidbanen er blevet slidt 75%,

LO

fig. 7 en afbildning af en slidbane, som har en række af blokmønstre indenfor dets centerområde ifølge opfindelsen, fig. 8 en afbildning af en slidbane som har to rækker af blokmøn-stre indenfor dets centerområde ifølge opfindelsen.

En slidbane 1 på et dæk ifølge opfindelsen er ved hjælp af to rundt- gående sik-sak riller 2a opdelt i et slidbanecenterområde T og til- bageværende sideområder T bestående af rundtgående sammenhængende ^ ribber 5. Centerområdet T omfatter et blokmønster, som består af en

C

enkelt række eller flere rækker af blokke, som i rundtgående retning er opdelt ved hjælp af tværgående eller skråtliggende riller 3, som har ujævne dybder l, således som det vil blive beskrevet nedenfor.

I sager hvor det drejer sig om flere rækker af blokke, er der anbragt 25 passende rækker af rundtgående sik-sak-formede riller 2b, som har en dybdey der er i hovedsagen den samme som i de rundtgående sik-sak- formede riller 2a. De tværgående riller eller skråtliggende riller 3 i centerområdet Tc er indenfor midterområder, som udgør 30-70% af deres længde, forsynet med platforme 9. De skråtliggende riller 3 30 har på de steder, hvor platformene er placeret, en dybde hj, som er 30-70% mindre dyb end dybdenh i rillerne 3, så at mønsteret i slidbanen består af blokkene 4 og ribberne 5, når slidbanen ved et indledende trin ikke er blevet udsat for slid, men omdannes til et ribbe- mønster bestående af ribber 41 og 5fsom dannes af rundtgående sik-35 sak-formede riller 2a og 2b med forgreningsriller eller sideriller 2', når slidbanen er blevet slidt mere end 30-70%, således som vist i fig. 5.

DK 152537B

5 Når dækket er nyt eller befinder sig under et indledende brugsstadium, kan forekomster af sammenbrud af dækket på grund af omvarmning og kontinuerlig høj-hastighedskørsel med en tung last, reduceres ved hjælp af en varmespredning på grund af blokkene indenfor centerom- 5 rådet T samt en varmeophobningsreducerende effekt, som skyldes en

O

effektiv begrænsning af blokkenes bevægelser ved hjælp af platformene. En afskæring af fliser eller spåner kan hindres ved hjælp af den reducerede stivhed indenfor centerområdet Tc, som følge af blokkene. Generelt forekommer en afskæring af fliser eller spåner ofte ^ i en kørebane under kørsel udenfor vejene. Under et indledende trin af fliseafskæringen forekommer der flere forholdsvis små snit i en slidbaneflade,og gummiet mister dets elasticitet på grund af træthed og producerer hårdere dele, som derpå afrives som kopar. Endvidere kan uregelmæssigt slid indenfor begge slidbanesideområderne T effek- 1 c s tivt undgås, så at brugstiden forlænges væsentligt, ved at danne de to sideområder T af rundtgående sammenhængende ribber, som har en høj stivhed under tidligere og senere trin, og ved yderligere at forstærke sideområderne T mere end 60%, fortrinsvis 75-100%, hvil- s ket er 20-22% af den effektive bæltebredde BW, ved hjælp af bæltene,-.

p η dersom spændorganer har en høj rundtgående stivhed. Derudover vil blokmønstrene indenfor centerområdet forsvinde under den senere brugsperiode, så at der hovedsagelig dannes ribbemønster. Dækket ifølge opfindelsen, har herefter en bemærkelsesværdig bedre modstandsevne overfor slid end de kendte dæk med blokmønstre. Dækket ifølge op-25 findelsen udviser en tilfredsstillende trækevne, der svarer til den der kræves for sådanne dæk, som følge af blokmønstrenes effektive virkning indenfor centerområdet under det indledende brugstrin og det rillemønster, som dannes ved hjælp af de rundtgående sik-sakfor-mede riller,og på grund af begge former for rundtgående sik-sakfor-mede riller inklusiv siderillerne under det senere trin, hvorunder slidbanen er blevet slidt mere end 30-70% af rillernes dybde. I mange tilfælde, åbner en sådan ydeevne mulighed for at dækket virker effektivt på forholdsvis bløde flader udenfor vejene.

35

DK 152537B

6 Dækket ifølge opfindelsen kan have en kronefladhed på 1,5-5,0, fortrinsvis 2,0-3,5 og som er defineret ved en krumningsradius CR divideret med en bredde W af dækket (udstyret med normal hjulkrans og fyldt med et normalt indre tryk) i et plan som in-

C

deholder dækkets rotationsakse, således som vist i fig. 2. En kronefladhed på mindre end 1,5 er ikke hensigtsmæssig på baggrund af slidmodstanden og hindringen af uregelmæssigt slid. En kronefladhed på mere end 5,0 medfører nødvendigvis tykke skulderdele, som vil reducere holdbarheden på grund af temperaturstigningen un-10 der kørsel ved høje hastigheder.

Slidbanen 1 er opdelt i et slidbanecenterområde T , bestående af blokmønstre, og slidbanesideområder T , hvis bredde er 20-42% af den effektive bæltebredde,bestående af ribbemønsterne.

15 En bredde af sideområdet T på mere end 42% af den effektive bælte- bredde er mindre heldig med hensyn til varmespredning og varmebe- grænsning og hindring af afskæring af spåner.På den anden side er en bredde af sideområdet T på mindre end 20% ikke i stand til at s tilfredsstille opfindelsens formål på grund af lav slidmodstandsdyg-•20 tighed, tidlig slitage indenfor slidbanesideområdet T , uregelmæs-

S

sigt slid, støj og øget brandstofforbrug. Blokkene indenfor centerområdet T har fortrinsvis hovedsagelig samme form, hvilket vil sige

C

en aflang S-form eller en spejlvendt S-form. Blokkenes rundtgående længde er 1,3-1,7 eller fortrinsvis 1,4-1,5 gange deres tværgående 25 længde. En rundtgående længde på mindre end 1,3 gange den tværgående længde har tendens til at sænke modstandsdygtigheden overfor slitage og Øge blokkenes afbøjning på grund af en dynamisk belastning, hvilket kan forårsage forskellige ufordelagtige virkninger, såsom varmedannelse. En rundtgående længde på mere end 1,7 gange den tvær-30 gående længde medfører, at opfindelsens fonnål ikke opnås på grund af vanskeligheden ved at tilvejebringe et varmespredende område.

Det er nødvendigt at opretholde blokkenes stivhed på et bestemt niveau, for at opnå modstandsdygtighed overfor slid og minimere tab 35 fra blokkene. Til dette formåler det ønskeligt at hver enkelt blok har en minimal bredde i en hvilken som helst retning på mindst 25%, fortrinsvis mere end 35% af den enkelte bloks totale tværgående bredde.

40

DK 152537B

7

For at begrænse blokkenes indbyrdes bevægelse, er det nødvendigt, at blokkene inden for en enkelt række overlapper hinanden, således som vist i fig. 3. Overlapningsstykket (Lq) indenfor hver række er mere end 15% fortrinsvis mere end 23% af hver bloks rundtgående læng-5 de (L2). I fald det drejer sig om flere rækker af blokke, er det for at opnå en ensartet slidmodstandsdygtighed, især nødvendigt at blokkene indenfor én række overlapper blokkene i en anden række med et stykke Lq^ på mere end 50% af blokkenes rundtgående længde. I fald det drejer sig om flere rækker af blokke, er det hensigtsmæssigt at •j^g have en så minimal som mulig overlapning af blokkene i retningen af dækkets rotationsakse, for at fjerne vand og snavs imellem dækket og en vejbane. Dette er årsagen til at overlapningerne (Lq, Lq1) er nødvendige .

jø Et vigtigt træk ved dækket ifølge opfindelsen er tilvejebringelsen af platformene i slidbanens skråtliggende riller. En sådan platform er vist mere detaljeret i fig. 4 og 4a-4c. De skråtliggende riller 3 er indenfor et midterområde på 30-70%,fortrinsvis 30-50%,af rillelængden (Wg) forsynet med platforme, som gør dybden af de skråtliggende rillen 2Q 30-70% (h^=30-70% x h),fortrinsvis 40-60%,mindre dybe end rillernes normale dybde, så at blokmønstrene ændrer sig til ribbemønstre sammen med de to sideområder, når en ny slidbane på et dæk er blevet i en vis grad nedslidt. Bredderne~(BWg) uden for centerzonebredden (BlrtJ og indenfor den effektive bæltebredde (BW), som udgør 80-105% (normalt 25 85-95%) af slidbanebredden (TW), udgør mere end 60%, fortrinsvis mere end 75-100% af..bredden (T ) af slidbanesideområdet, så at’områderne ved (BWg)·. er stiftforstærket for' at holde stivheden høj ,-hvoraf' følger at det uregelmæssige slid indenfor sideområderne T på et dæk af-

S

denne type effektivt elimineres.

30

Bredderne og W2 af de rundtgående sik-sakriller 2(2a, 2b) og de tværgående eller skråtliggende riller 3, er også vigtig. Disse måles vinkelret på rillernes længderetninger. De riller der har en smal brec de i et konventionelt blokmønsterdæk, som anvendes til personvogne 35

8 DK 152537B

er ikke effektive. Bredderne skal bestemmes af størrelsen af blokkene og dybden h af rillerne. Bredderne og W^ af rillerne er 0,8-1,3 gange dybden h af rillerne og 0,2-0,3 gange blokkenes tværgående bredde L^, hvilke værdier er vigtige for at opnå formålet ved den foreliggende opfindelse. Bredderne W og W_ kan være ens, men behøver ikke ) ** ^ nødvendigvis at være dette-. De kan fastlægges indenfor de nævnte intervaller i forbindelse med de andre krævede træk. Bredderne og W2 er ikke nødvendigvis ens over hele rillernes længder. De kan således være stedvist forøget eller reduceret.

I modsætning til konventionelle diagonaldæk, har radialdæk radialt anbragte karkasse tråde, hvorfor det er nødvendigt at tilvejebringe dele, som er i stand til at bære rundtgående kræfter vinkelret på den radiale retning (rundtgående trækoptagende dele). En sådan del består af mindst to lag af gummibelagte tråde. Tråde i de enkelte lag er paral- 5 o leile med hinanden og strækker sig vinder en vinkel på mindre end 30 i forhold til den rundtgående retning, og trådene i de forskellige lag krydser hinanden. Bredden af disse lag i et snitplan indeholdende dækkets rotationsakse er ikke lige store, hvorfor den effektive bæltebredde defineres som en gennemsnitsbredde.

10 I de her beskrevne udførelsesformer har der været tale om dæk af typen 18R22.5. Fig. 1 er en afbildning af en slidbane på et dæk i-følge opfindelsen. Fig 2 er et snit efter linien A-A i fig. 1.

?5 Dækket ifølge opfindelsen er et svært luftringsdask, som har en slidbane 1, der ved hjælp af to rundtgående sik-sakformede riller 2 er opdelt i et slidbanecenterområde og tilbageværende sideområder T . Sideområderne Tg består af rundtgående sammenhængende ribber 5 som vist i fig. 1. Midterområdet T har et blokmønster bestående af tre 30 c rækker af blokke 4, der i rundtgående retning er afbrudt af ulige skråtliggende riller 3. Når der er sådanne tre rækker af blokke tilstede, findes der to rundtgående sik-sakriller 2b, udover de to rundtgående sik-sakformede riller .2a., således som vist i fig. 1. De sik-sakformede riller 2b har en dybde h, der er i hoved-35 sagen den samme som dybden i de sik-sakformede riller 2a. De skråtliggende riller 3 er over 30-70% af deres længde indenfor midterområderne forsynet med platforme 9 (fig. 4), som gør dybden af rillerne 30-70% mindre dybe end den oprindelige dybde af rillerne 3, så at mønsteret i slidbanen består af blokkene og ribberne,når slidbanen endnu ikke er blevet slidt, men omdannes til et ribbemønster (fig. 5 og 6), der n r- 4 -t 1 o -» · i _ _ t <- t . i t i λ _ _ ni *i < η n 10

9 DK 152537 B

de i rundtgående retning via platformene, når slidbanen er blevet slidt mere end 30-70% i det senere stadium. Et sådant omdannet mønster forbedrer varmespredningen og blokbevægelserne og derved den totale slidmodstandsdygtighed, for at hindre slid under et tidlige-5 re stadium eller uregelmæssigt slid.

Fig. 4a og 4b viser snit taget efter linierne I-I henholdsvis II-II i fig. 4, hvor h er en dybde af sik-sakrillen 2, h^ er højden af platformen og h2 er dybden af den skråtliggende rille 3 ved platformen.

Fig. 4c er et snit efter linien X-X i fig. 4, hvori henvisnings-]_g tallet 11 angiver den yderste overflade på platformen 9. Fig. 5 og 6 viser mønstre i slidbanen,når et dæk ifølge opfindelsen er blevet slidt 50%, henholdsvis 75%.

Forsøg med dæk som har de ovenfor beskrevne mønstre med hensyn til slid modstandsdygtighed, holdbarhed og andre egenskaber, har vist at dække-ne er fortrinlige i forhold til de kendte dæk.

I en foretrukken udførelsesform fordækket ifølge opfindelsen, er en slidbane 1, som har en slidbanebredde TW på 350 mm opdelt i et slidbanecenterområde T med en bredde på 190 mm og sideområderne T med en 20 bredde på 80 mm ved hjælp af de rundtgående sik-sakformede riller 2a, som har en dybde h på 16 mm og en bredde på 15 mm. Sideområderne T danner rundtgående sammenhængende ribbemønstre, som indeholder side-riller 2', som i rundtgående retning er anbragt med en indbyrdes afstand for at forbedre kontakten med kørebanen. Siderillen 2' har en 25 gradvis tiltagende bredde i retning imod den rundtgående sik-sakrille 2a,og på det sted, hvor den støder sammen med rillen 2a, har den en maksimal bredde på 15 mm, hvilket er det samme som bredden af den sik-sakformede rille 2a. Centerområdet T har tre rækker af blokke, c som afgrænses af de fire rundtgående sik-sakriller 2a og 2b og flere 30 skråtliggende riller, som er anbragt med en indbyrdes afstand rundt langs dækkets periferi og danner en sideværtsforbindelse imellem de rundtgående sik-sakformede riller. Bredden W2 af de skråtliggende riller er 15 mm og den samme som bredden af de rundtgående sik-sakformede riller 2. Bemærk at bredderne W og W_ som udgør ca. 90% af 1 ^ 35 dybden h er tilstrækkelig brede. Blokkene 4 i de enkelte rækker har den samme S-formede form eller spejlvendte symmetriske S-formede form. Den tværgående længde af hver blok 4 i en akseretning af dækket (fig. 3) er 67 mm, hvilket er ca. 4,5 gange bredden W, af den sik-sak-

10 DK 152537B

formede rille 2.Den rundtgående længde L2 af den enkelte blok 4 er 96 mm, hvilket er ca. 1,4 gange den tværgående længde L^. Det er nødvendigt at tildanne den enkelte blok 4 i en aflang S-formet form, som har en rundtgående længde I^, som er 1,3-1,7, fortrinsvis 1,4-1,5,gan-5 ge den tværgående længde for at forbedre slidmodstandsdygtigheden og hindre uregelmæssigt slid. Den aflange S-formede form eller den spejlvendte S-formede form af blokkene er effektiv til at hindre det uregelmæssige slid.

1Q Sideområderne Tgbestår af de rundtgående sammenhængende ribber 5 med en bredde på 80 mm, således som beskrevet ovenfor,og har en iboende stor stivhed og er fast forstærket ved hjælp af bæltets ender BS, som har bredden BW , hvilket er 20% af den effektive bæltebredde BW, så at stivheden af sideområderne T opretholdes i en bemærkelsesværdig høj

O

25 grad eller størrelsesorden, for at hindre det uregelmæssige slid.

Som det fremgår af fig. 2 er bæltet B fremstillet af et første, et andet og et tredje bælte B^, B2 og B^, som er anbragt ovenover hinanden og som er fremstillet af lærredslag inkluderet gummibelagte ståltråde, 2Q hvis vinkler i forhold til dækkets rundtgående retning er 65° til venstre, 20° til højre henholdsvis 20° til venstre. Det første bælte B.^ er et ekstra bæltelag. Det andet og det tredje bælte B2 og B^ er strækdele til understøtning af de i rundtgående retning virkende trækkræfter, som påvirker slidbanen. Den effektive bæltebredde af bæltet B er gen-25 nemsnitsværdien 318 mm af bredderne 330 og 305 mm af det andet og det tredje bælte B-2 og B^. Et karkasselag 6 bestående af lærredslag inkluderet gummibelagte ståltråde strækker sig i planer, som indeholder dækkets rotationsakse. Det i fig. 2 viste dæk er et såkaldt "enkeltlaget stålradialdæk".

30

Yderligere lag 8 er fremstillet af metaltråde, for at forstærke om-bukkede' ender af karkasselaget 6 omkring vulsttråde 7.

Et formatforhold ved det i fig. 1 og 2 viste dæk er forholdet imellem 35 højden H (294 mm), og den maksimale bredde W (45Q mm) , hvilket forhold er 0,65. I fald det drejer sig om et meget fladt dæk, som har et formatforhold på mindre end 0,85 fortrinsvis 0,5-0,75 kræves der en højtudviklet konstruktionsteknik, for at løse problemerne med hensyn til varme, slid, uregelmæssig slid og lignende problemer. Anvendelsen af den foreliggende opfindelse letter konstruktionen af sådanne meget flade dæk.

11 DK 152537 B

Krumningsradien CR i et plan som indeholder dækkets rotationsakse er 1.400 mm. Fladheden af dækket er som ovenfor beskrevet 3,1. Det stykke Ln de enkelte blokke 4a henholdsvis 4b overlapper hinanden inden-5 u for samme rundtgående række er 20,5 mm og forholdet imellem overlapningsstykket Lq og den rundtgående længde (96 mm) af blokken er 21% (Lq/L2x100=21%) (fig. 3). Det stykke Loi'som blokkene 4a og 4b i nærliggende rækker overlapper hinanden, er 58,5 mm og forholdet i-mellem overlapningsstykket og den rundtgående længde (96 mm) 10 af blokken er 61% (1^/1^100=61%) . Den enkelte bloks minimumbredde LQ3 er 19 mm og forholdet imellem denne bredde LQ3 og den tværgående bredde (67 mm) er 28% (Lq3/L3x100=28%)..

Fig. 4 viser i større modforhold en del af et dæk, hvoraf fremgår 15 de tværgående eller skråtliggende riller 3, som afgrænser de enkelte blokke i rækkerne.

Ifølge den foreliggende opfindelse er hver platform 9 anbragt i rillen imellem blokkene 4a, for at forbinde blokkene når slidbanen er blevet 20 slidt 30-70%, så at centerområdet T af slidbanen forstærkes, for der-ved at hindre den ekstremt hurtige formindskelse af dækkets brugstid på grund af slid og samtidig at hindre formindskelsen af evnen til at bære tunge .laste på et dæk med en flad bred basisdel. Som det fremgår af fig. 4c er længden af den skråtliggende rille 3 og længden af Ώ 25 platformen 9 er P. Forholdet imellem længden P (20 mm) af platformen og længden Wg (47,5 mm) af den skråtliggende rille er 42%. Enderne af platformen løber glat over i den rundtgående rille 2 med en krumningsradius R. Forholdet imellem længden P af platformen 9 og længden Wg af den skråtliggende rille 3 er fortrinsvis mindst 30-70%.

30

Fig. 7 og 8 viser andre foretrukne udførelsesformer for et dæk ifølge opfindelsen. I det i fig. 7 viste udførelsesform for opfindelsen, består et centerområde T , som har en bredde T der er cirka 30% af den effektive bæltebredde BW, af en række af blokmønstre som afgrænses af 35 rundtgående sik-sakformede riller 2a og der imellem liggende tværgående riller 3, som afbryder blokkene i rundtgående retning. De tilbageværende sideområder T består af rundtgående sammenhængende ribber.

Hver skråtliggende, rille imellem blokmønstrene er indenfor 30-70% af dens længde omkring midten forsynet med en platform, som gør rillen 40 30-70% mindre dyb, hvorved der tilvejebringes et mønster af blokke og ribber, når slidbanen endnu ikke er blevet slidt under et indledende stadium,for at lette kontinuerlig kørsel med en tung last på hårde

DK 152537 B

12 veje og på en løs flade udenfor sådanne veje. Når slidbanen er blevet slidt 30-70% i et senere kørseisstadium, bevirker platformene at det afbrudte blokmønster bliver sammenhængende i rundtgående retning, hvorved slidbanens centerområde forstærkes og ulemperne ved dækkenes brug ® på hårde og blødere veje elimineres. Det drejer sig her om ulemper, såsom sammenbrud som følge af overopvarmning, fald i kørselstid, som følge af hurtig slid, samt uregelmæssigt og stedvist slid, tiltagende brændstofforbrugsom følge·af øget rullemodstand,samt tiltagende støj.

Fig 7 viser et eksempel på en dækslidbane med et centerområde bestående af en række af blokmønstre, hvori forholdet Tc/BW imellem bredden T af midterområdet og den effektive bæltebredde BW er cirka 36% og forholdet T /BW imellem bredden T af sideområderne og den effek-S s tive bæltebredde BW er cirka 40%.

15

Fig. 8 viser en dækslidbane med et centerområde, som i rundtgående retning er delt ved hjælp af tre sik-sakformede riller 2, som danner

to rækker af blokmønstre, hvori forholdet T /BW imellem bredden T

c c af midterområdet og den effektive bæltebredde BW er cirka 53% og for-holdet T /BW imellem bredden T af sideområderne og den effektive bæl-tebredde BW er cirka 30%. I fig. 8 er blokkene 4 i de to nærliggende rækker anbragt parallelt med hinanden indenfor centerområdet. De skråtliggende riller 3 er således anbragt at de danner forbindelse imellem den midterste sik-sakformede rille 2b og de ude ved siderne anbragte 25 sik-sakformede riller 2a, som har sideriller 2' der strækker sig i dækkets aksielle retning på steder hvor de sik-sakformede riller bøjer med ens mellemrum rundt langs dækkets periferi. Mønsteret i fig. 8 er forbedret med to rækker af blokmønste indenfor centerområdet i sammenligning med den ene række af blokmønstre i fig. 7.

30

Det i fig. 1 viste mønster omfatter tre rækker af blokmønstre indenfor centerområdet, hvori blokkene i den midterste del af centerområdet og blokkene indenfor sidedelene ikke er parallelle, men krydser hinanden. Antallet af rækker af blokmønstre er større end det der er vist 35 i fig. 8, så at dækkene der har de i fig. 1 viste mønstre er særlige effektive til brug i forbindelse med store og svære luftringsradialdæk. Ifølge opdindelsen er platformene 9, som har en højde på 1^,endvidere tilvejbragt i de skråtliggende riller 3, som er placeret imellem blokkene i de tre rækker af blokmønstre, for at gøre rillernes 3 origina-40 le dybde 30-70% lavere, hvorved der åbnes mulighed for at dækkene ifølge opfindelsen kan køre i alt væsentligt kontinuerligt på hårdere veje

Claims (2)

13 DK 152537 B med tunge laster og undgå forskellige ulemper i forhold til hidtil kendte dæk, både på og udenfor veje. Det drejer sig her om ulemper, såsom sammenbrud som følge af overopvarmning, faldende kørselstid som følge af hurtigt slid, samt uregelmæssigt og stedvist slid, voksende brandstofforbrug som følge af stigende rullemodstand, samt til-5 tagende støj. Dækkene ifølge opfindelsen er velegnet som dæk med bred basisdel,og som er flade og har en stor lastbærende kapacitet i forbindelse med svære arbejdsvogne, såsom lastbiler med tippelad, betonbiler, skral- 10 devogne eller lastvogne til affaldsindsamling og lignende vogne. Patentkrav 15

1. Luftringsdæk til svære køretøjer, og som omfatter en slidbane (1), der ved hjælp af to rundtgående siksakformede riller (2a) er opdelt i et slidbanecenterområde (Tc) og tilbageværende sideområder (Ts), som består af rundtgående sammen- 20 hængende ribber (5), hvilket slidbanecenterområde (Tc) har blokmønstre af aflange blokke (4), som er afbrudt i rundtgående retning ved hjælp af tværgående riller (3), som er skråt forløbende, set i forhold til slidbanens (1) midterlinie, hvor hvert sideområde (Tg) har en bredde, som er 20-42% af en ef-25 fektiv bredde (BW) af et bælte (B), og hvor 75-100% af bredden af hver af sideområderne (Ts) er solidt forstærket ved hjælp af bæltet (B), kendetegnet ved, at de tværgående riller (3) inden for deres hovedsagelig midterste dele over 30-70% af deres længde er forsynet med platforme (9), som ti 1 -20 deler de tværgående riller (3) en sådan dybde, som er 30-70% mindre dyb end deres oprindelige dybde, at der i slidbanens overflade er et mønster af blokke (4) og ribber (5), når dækket er relativt nyt, hvilket mønster omdannes som et hele til et andet mønster med ribber (4', 5) ved hjælp af rundtgående 35 siksakformede riller (2a, 2b) med sideriller (2')# når slidbanen er slidt mere end 30-70%. DK 152537B

2. Dæk ifølge krav X, kendetegnet ved, at blokkene (4) inden for centerområdet (Tc) har en længde (L2) i dækkets rundtgående retning, som er 1,3-1,7 gange blokkenes længde * (L3) i en retning, der er parallel med dækkets rotationsakse.