DK3248703T3 - Valserettemaskine med øverste og nederste rettevalser samt fremgangsmåde til enkel og hurtig inspektion, eftersyn og vedligeholdelse af de øverste rettevalser på en valserettemaskine - Google Patents

Description

Den foreliggende opfindelse angår en valserettemaskine til retning af rettemateriale, især af bånd og dele af metal, ved hvilken de øverste rettevalser på en enkel og hurtig måde kan inspiceres, efterses og vedligeholdes, herunder rengøres.

Endvidere angår den foreliggende opfindelse en fremgangsmåde til enkel og hurtig inspektion, eftersyn, vedligeholdelse og rengøring af især de øverste rettevalser af en valserettemaskine. På den ene side har valsede materialer såsom båndstål eller også valsede, især var-mevalsede, plader på deres overflade efter fremstillingsprocessen urenheder såsom fx skaleringer, som ved retning ved hjælp af valserettemaskiner løsnes som følge af skiftevise bøjninger af materialet, hvorefter de på grund af tyngdekraften falder nedad eller forbliver vedhæftet til øvre elementer af valserettemaskinen. På den anden side opstår derved særlige bearbejdninger på dele såsom svejsning ligeledes urenheder, som ved efterfølgende retning kan føre til urenheder i rettemaskinen og til tilsvarende slitage især på rettevalserne.

Valserettemaskiner har sædvanligvis en øverste og en nederste valsestol, som sædvanligvis omfatter en maskinseng, med henholdsvis et øverste og et nederste retteaggregat, idet det øverste retteaggregat bevæges opad og nedad i forhold til det nederste retteaggregat ved hjælp af en flerhed af drivmekanismer og kan stilles skråt, fx til indstilling af rettespalten. Det øverste retteaggregat har sædvanligvis en flerhed af øverste rettevalser, og det nederste retteaggregat har en flerhed af nederste rettevalser. De øverste rettevalser er anbragt i øverste lejelister, og de nederste rettevalser er anbragt i nederste lejelister.

En flerhed at øverste støtteruller på det øverste retteaggregat og af nederste støtteruller på det nederste retteaggregat tjener til understøtning af henholdsvis de øverste og nederste rettevalser, idet de øverste og nederste støtteruller på deres side er anbragt i en flerhed af støtterullebukke. Antallet af støtteruller afhænger derved af gennemgangsbredden af rettemaskinen.

De urenheder, derer kommet ind i rettemaskinen med det materiale, som skal rettes, kan hæfte både til selve rettevalserne og til støtterullerne og forringe retteresultatet.

Desuden forøger urenheder den slitage, som allerede normalt optræder som følge af rettearbejdet.

Ved drift af valserettemaskiner skal der i bestemte afstande ikke kun udføres rengøringsprocesser, men der opstår også inspektions-, eftersyns- og vedligeholdelsesarbejder samt udskiftning af forskellige komponenter.

Vedligeholdelse og rengøring af støtterullerne kræver ifølge teknikkens stade en betydelig tidsmæssig indsats, fordi rettemaskinen skal afmonteres delvist og igen sættes sammen. For at reducere dette tidsforbrug foreslår DE 10 2007 046 138 B3 at anbringe rettevalserne i udskiftningskassetter og at fastgøre disse til ’’glideplader”, som kan køres ud af rettemaskinen, hvorved man kan nå frem til den pågældende udskiftningskassette og tilsvarende fjerne denne, inspicere og rengøre den og eventuelt udskifte det hele eller dele deraf. Dette betyder dog stadigvæk et betydeligt tidsforbrug, især når der kun skal udføres lette rengøringsarbejder, som fx ikke kræver nogen fjernelse af rettevalserne.

En ulempe ved teknikkens stade er endvidere, at det er nødvendigt at arbejde over hovedet ved denne type arbejde på den øverste udskiftningskassette. Arbejderen skal altså arbejde fra neden på den øverste udskiftningskassette, som hænger på den øverste glideplade, hvilket er en ergonomisk yderst ugunstig arbejdsposition. Desuden er det ikke muligt at fjerne og derved hurtigt udskifte den samlede øverste udskiftningskassette med rettevalser og støtterullebukke.

Til grund for den foreliggende opfindelse ligger derfor den opgave at tilvejebringe en valserettemaskine, ved hvilken ulemperne ved den kendte teknik undgås, og som muliggør en enkel, tidsbesparende og ergonomisk inspektion, eftersyn, vedligeholdelse og rengøring af de øverste rettevalser på rettemaskinen.

Desuden er det en opgave for den foreliggende opfindelse at tilvejebringe en tilsvarende fremgangsmåde til enkel, hurtig og ergonomisk inspektion, eftersyn, vedligeholdelse og rengøring af de øverste rettevalser på en valserettemaskine.

Ifølge den foreliggende opfindelse har det øverste retteaggregat en ramme, på hvilken lejelisterne for de øverste rettevalser og støtterullebukkene er anbragt, hvorved rammen i det mindste vidtgående kan køres ud af valserettemaskinen og igen ind i den.

Derved opnås det fordelagtigt, at det øverste retteaggregat, efter at rammen er kørt ud, er tilgængeligt fra oven, og støtterullebukkene kan trækkes væk opad. Efter fjernelse af støtterullebukkene er rettevalserne da ligeledes tilgængelige fra oven og kan på enkel og ergonomisk vis underkastes en visuel inspektion. I forhold til den kendte teknik undgås derved den ulempe, at en inspektion af rettevalserne nedefra i reglen kun kan udføres med en yderligere lyskilde, fordi glidepladen og de derover liggende støtterulle-bukke giver en betydelig skygge.

Ved rammekonstruktionen opnås der også en betydelig materiale- og vægtbesparelse i forhold til en glideplade. Dette fører også til mindre lejeslitage, da den betydeligt reducerede masse af det øverste retteaggregat giver en betydeligt mindre efterspørgsel efter dettes opbevaring.

Med fordel er rammen opbygget af mindst to længdeskinner, som ved deres to endeområder er forbundet med hinanden ved hjælp af en tværdrager. Dette fører til en stabil ramme, som også er relativt vridningsstiv, men med fordel er reduceret til en minimal vægt og et minimalt materialeforbrug.

Endvidere er det en fordel, at rammen på grund af sin ringe vægt kan bevæges næsten fuldstændigt ud af rettemaskinen og ind i den igen. Dette medfører den store fordel, at næsten alle støtterullebukke kan løftes ud af rammen opad uden at forskyde denne yderligere, og kun den bageste støtterullebuk, altså den, der ligger nærmest ved drivmekanismen for rettevalserne, skal forskydes en smule fremad for at kunne fjernes fra rammen.

Alternativt er det imidlertid også muligt at forlænge rammen så langt i området af drivindretningerne for rettemaskinen, at det bliver muligt at køre støtterullebukkene og dermed også rettevalserne fuldstændigt ud af rettemaskinen, hvilket fremskynder og forenkler udførelsen af det planlagte arbejde endnu mere.

Ved små retteaggregater er det i princippet muligt, at bevægelsen af rammen på det øverste retteaggregat sker manuelt. Det er imidlertid en fordel, især til understøtning af automatiserede arbejdsrutiner, at bevægelsen af rammen sker ved hjælp af en drivmekanisme, fortrinsvis ved hjælp af en elektromotor, hvorved drivmekanismen driver en ikke-forskydelig arbejdsspindel, som er i indgreb med en møtrik, der er forbundet med rammen. Til bevægelse af rammen sættes arbejdsspindelen i rotation ved hjælp af drivmekanismen, fortrinsvis ved hjælp af elektromotoren, hvorved der frembringes en translatorisk bevægelse af møtrikken, som bevæger rammen med i den tilsvarende retning alt efter arbejdsspindelens rotationsretning.

Endvidere er det en fordel, at der er tilvejebragt en tætsiddende aftagelig kobling, fortrinsvis dannet af et hylsterelement og et tapelement (i andre sprogkulturer betegnet et hun- og hanelement), mellem drivakslerne for rettevalserne og de drevne rettevalser, hvilket hylsterelement er anbragt i en koblingslejeliste. Med denne kobling kan forbindelsen mellem drivakslerne for rettevalserne og de drevne rettevalse adskilles, uden at yderligere arbejdsindgreb er nødvendige, og forbindelsen kan genetableres ved at køre rammen ind i rettemaskinen igen.

Hylsterelementet kan fx være udformet på en sådan måde, at det har en polygon indre fordybning, fx en sekskantet indre fordybning, og tapelementet på rettevalsen har da en tilsvarende ydre sekskantet kontur. Derved tilvejebringes der en tætsiddende forbindelse af koblingen. Enhver anden tætsiddende forbindelse er også omfattet af rammen ifølge opfindelsen.

Da koblingerne befinder sig på en kun svært tilgængelig og også svært synlig position i rettemaskinen, har rettemaskinen ifølge opfindelsen med særlig fordel et system, med hvilket det kan fastslås, om der er en effektiv kobling mellem rettevalsernes drivmekanisme og rettevalserne. Ifølge opfindelsen har hylsterelementet en rille, gennem hvilken en stråle, fortrinsvis en lysstråle, kan ledes fra en kilde på tværs af rettevalsernes akse til en modtagelsesindretning, hvorved det ved registrering af lysstrålen ved hjælp af modtagelsesindretningen registreres, at der er en effektiv kobling mellem rettevalserne og drivakslerne.

Kilden til lysstrålen, fx også en laserstråle, og modtagelsesindretningen, kan være anbragt på de to længdesider af retteaggregatet. Alternativt kan der imidlertid være tilve jebragt en kombineret kilde og modtagelsesindretning på én side, og på den anden side tilbagereflekteres den udsendte stråle ved hjælp af et tilsvarende spejl.

Alternativt kan der fx være tilvejebragt induktive følere, som kan fastslå den korrekte placering af rettevalserne i forhold til drivakslerne.

En stor fordel ved den foreliggende opfindelse tilvejebringes ved, at støtterullebukkene anbringes svømmende på rammen. Derved kan fastgørelsesindretninger til de enkelte støtterullebukke undgås, hvorved fjernelse og genindsættelse af støtterullebukkene i modsætning til den kendte teknik kan ske uden omkostningskrævende og tidrøvende løsnen- og fastgørelsesarbejder. Desuden er støtterullebukkene relativt let forskydelige på rammen, hvorved fordelene ved ansøgerens beskyttede lære ifølge EP 2 631 019 B1 opnås. I reglen er de støtterullebukke, som lejrer støtterullerne, udformet så tunge, at de ikke med hånden kan løftes ud af rammen. Derfor forudses det til forbindelse med en løfteindretning, fx en portalkran i et produktionssted, at en enkelt støtterullebuk eller samtidigt en flerhed af støtterullebukkene kan løftes ud og igen sættes ind ved hjælp af en forbindelsesindretning, idet forbindelsesindretningen kan være udformet som et anker, der kan indsættes i støtterullebukken, en magnet eller en sugeindretning, der arbejder med undertryk. Dette giver en betydelig håndteringsteknisk fordel i forhold til, at de tunge støtterullebukke falder ned fra glidepladen ifølge den kendte teknik.

Alternativt kan der også være anbragt svingbare bøjler i oversiden af støtterullebukkene, som i hvilestilling er i niveau med oversiden af den pågældende støtterullebuk og klappes op for at løfte støtterullebukken og blive forbundet med en krog af en tilsvarende løfteindretning.

Som anvendeligt anker kan der også anvendes såkaldte kuglebærebolte, som kan stikkes ind i gennemgangsboringer i støtterullebukkene.

En yderligere fordel ved rettemaskinen ifølge opfindelsen viser sig ved, at styringen af bevægelsen af rammen for at køre det øverste retteaggregat ud og styringen af tilkoblingsmekanismen er integreret i maskinstyringen, og yderligere styringsindretninger kan således udelades.

Den foreliggende opfindelse omfatter også en fremgangsmåde til enkel, hurtig og ergonomisk inspektion, eftersyn og vedligeholdelse, herunder rengøring, af de øverste rettevalser af en valserettemaskine, hvor fremgangsmåden ifølge opfindelsen udviser følgende trin: a) det øverste retteaggregat (3) køres ud af rettemaskinen (1), b) fastgørelsen af den forreste lejeliste (11) løsnes, c) én eller flere af de øverste støtterullebukke (35), som skal løftes ud, forbindes med en løfteindretning, d) den ene eller de flere øverste støtterullebukke (35) løftes ud af rammen (39), og denne eller disse anbringes eventuelt på en egnet aflægningsplads, e) dette trin d) gentages eventuelt, f) de øverste rettevalser (9) inspiceres fra oven, og rettevalser (9) rengøres og/eller udskiftes eventuelt, g) de øverste støtterullebukke (35) sættes ind, h) den forreste lejeliste (11) fastgøres, i) det øverste retteaggregat (3) køres tilbage i rettemaskinen (1), og rettevalserne (9) kobles med deres drivindretning.

Ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen er det med fordel muligt ved at løfte den pågældende støtterullebuk opad at tillade en hurtig tilgængelighed ovenfra til rettevalserne, og støtterullebukkene kan også hurtigt inspiceres eller rengøres eller udskiftes med nye støtterullebukke. Da forskellige rettevalser er udsat forforskellig slitage, kan denne især let erkendes særligt ergonomisk fra oven, især fordi den også ikke er beskygget, og rettevalserne kan tilsvarende trækkes ud enkeltvis, og rengjorte eller istandsatte eller nye rettevalser kan igen sættes ind på enkel måde oven over holderne. Dette sker med kun få håndgreb.

Desuden er det fordelagtigt, at tætsiddende flerkantprofiler af rettevalseenderne kobles med tætsiddende profiler af koblingselementer af drivindretningen i trin i) ved, at koblingselementerne drejes undertryk, eventuelt i en frem- og tilbagegående drejebevæ-gelse, indtil der er opnået et indgreb mellem rettevalseenderne og koblingselementerne. Derved trykker rettevalserne mod hylsterelementerne og forskyder disse på multi-tandprofiler af drivakslerne så langt, indtil der er opnået en vinkelmæssig overensstemmelse mellem indre profil af hylsterelementerne og ydre profil af endetappen på rettevalserne. Fortrinsvis anvendes de som hylsterelementer udformede koblingselementer med de fjederindretninger, der omgiver drivakslerne, og som ved tilbageskub-ning af de endnu ikke tilkoblede hylsterelementer, som skydes op på drivakslerne, sættes under spænding, hvorved der efter indgreb mellem hylsterelementerne og tapelementerne ved forspændingen sker en tilbagespringning af koblingselementerne i retning af rettevalserne, og tilkoblingen afsluttes med succes.

Endvidere er det en fordel, at det ved hjælp af en fotocelle kontrolleres, at alle rettevalser er koblet korrekt, og den enkle proces for indkøringen af retteaggregatet dermed er fuldstændigt afsluttet. Derefter kan rettemaskinen igen udføre retteopgaverne korrekt.

Yderligere enkeltheder, kendetegn og fordele ved den foreliggende opfindelse fremgår af efterfølgende beskrivelse med henvisning til tegningerne, på hvilke:

Fig. 1 fra siden viser en valserettemaskine ifølge opfindelsen på det øverste og det nederste retteaggregat ved åben maskinbeklædning;

Fig. 2 i perspektiv viser bagsiden af valserettemaskinen ifølge opfindelsen med øverste drivaksler til det øverste retteaggregat og nederste drivaksler til det nederste retteaggregat;

Fig. 3 viser et forstørret perspektiv i lighed med det i fig. 2;

Fig. 4 fra siden i perspektiv viser det øverste retteaggregat, som er kørt ud, og en støtterullebuk, som er løftet ud derfra;

Fig. 5 viser det øverste retteaggregat, som er kørt ud, skråt nedefra med fjernede støtterullebukke og lejelister;

Fig. 6 fra siden i perspektiv viser det øverste retteaggregat, som er kørt ud, og et venstre rammeafsnit;

Fig. 7 i perspektiv viser det øverste retteaggregat, som er kørt ud, med et højre rammeafsnit;

Fig. 8 fra siden i perspektiv viser indføringssiden af rettemaskinen;

Fig. 9 fra siden og forstørret viser en øverste og en nederste drivaksel på rette maskinen;

Fig. 10 fra siden i perspektiv viser de øverste koblingselementer på det øverste retteaggregat set fra oven; og

Fig. 11 skematisk i perspektiv viser drivakslerne og koblingselementerne på det nederste retteaggregat set skråt nedefra. I figurerne er de samme elementer betegnet med de samme henvisningsbetegnelser. I fig. 1 er der i et let perspektiv vist en valserettemaskine 1 ifølge opfindelsen, som på sædvanlig måde har en øverste valsestol 2, som har et øverste retteaggregat 3, og en nederste valsestol 4. Den nederste valsestol 4 omfatter en maskinseng 5. På maskin-sengen 5 er der anbragt et nederste retteaggregat 6.

Valserettemaskinen 1 har en maskinbeklædning med et venstre beklædningsafsnit 7 og et højre beklædningsafsnit 8, som begge befinder sig i åben stilling og muliggør adgang til valsestolene 2 og 4.

Valserettemaskinen 1 har til bevægelse af den øverste valsestol 2 i forhold til den nederste valsestol 4 et hydraulisk drev i hvert af de fire hjørner af valserettemaskinen, idet det venstre forreste hydrauliske drev i fig. 1 kun er vist yderst skematisk uden hydraulikcylinder med sine optagelsesrammer 17. Dette drev er standardmæssigt og beskrives derfor ikke yderligere.

Det øverste retteaggregat 3 har øverste rettevalser 9, som er anbragt i øverste lejelister 11, af hvilke den forreste kan ses i fig. 1. Til at gribe den forreste øverste lejeliste II er der tilvejebragt bøjleagtige greb 12.

Det nederste retteaggregat 6 har nederste rettevalser 13, som er anbragt i nederste lejelister 15, af hvilke de forreste igen er vist i fig. 1. Bøjleagtige greb 16 er anbragt ved forsiden af den nederste lejeliste 15 til håndtering deraf.

Som det kan ses i fig. 1, befinder valserettemaskinen 1 sig i løftet tilstand, dvs. at den øverste valsestol 2 er anbragt mod den nederste valsestol 4 i en afstand, som svarer til hvilestillingen af valserettemaskinen 1.

Til registrering af afstanden eller spalten mellem øverste og nederste retteaggregat er der tilvejebragt et vejmålesystem 18, som også registrerer rettespalten under drift af rettemaskinen 1.

Det nederste retteaggregat 6 har en optageplade 14, på hvilken de nederste lejelister 15 er understøttet. Optagepladen 14 kan køres ud af rettemaskinen 1, hvorved de nederste rettevalser 13 kan gøres tilgængelige.

Det øverste retteaggregat 3 har en rammestruktur, som beskrives nærmere med henvisning til fig. 4. I fig. 1 er der af denne struktur vist en længdeskinne 41, som er udformet som et L-formet ben.

Der henvises nu til fig. 2.1 fig. 2 er der i perspektiv, set skråt fra oven og skematisk vist området på bagsiden af valserettemaskinen 1.

Som det kan ses, er de nederste rettevalser 13, som er anbragt i den nederste lejeliste 15, forbundet med tætsiddende aftagelige koblinger i form af hylsterelementer 19, idet indgrebspositionen er vist i fig. 2. Hylsterelementerne 19 er anbragt ved den forreste ende af de nederste drivaksler 21, som er udformet som stive aksler og har et afsnit med en mangekantet profil 23. Hylsterelementerne 19 har på den side, der ligger over for rettevalserne, en polygon indre profilkontur, især en sekskantet indre profil, som virker sammen med en tilsvarende ydre profil af tapformede fremspring på rettevalserne 13 og under drift er i indgreb. Hylsterelementerne 19 har på den side, der vender mod drivakslen 21, en tilsvarende indre profil, hvorved de kan forskydes bevægeligt i længden langs med den mangekantede profil 23. Omkring den mangekantede profil 23 er der anbragt en fjederindretning i form af en skruefjeder 25, som trykker på hylsterelementet 19 og ved indgreb af hylsterelementet 19 med det tapformede fremspring på rettevalsen 13 skubber hylsterelementet 19 hen på det tapformede fremspring. Hylsterelementerne er anbragt drejelige i en nederste koblingslejeliste 33 og kan forskydes i længden.

Endvidere kan det ses i fig. 2, at de nederste rettevalser 13 understøttes på nederste støtteruller 27, som på deres side er anbragt i nederste støtterullebukke 29. De nederste støtterullebukke 29 hviler svømmende på optagepladen 14, dvs. de er kun optaget mellem to længdeskinner, men på deres side ikke fikseret, altså fx skruet fast. Tilsvarende enkelt og hurtigt kan de nederste støtterullebukke 29 fjernes fra optagepladen 14.

Desuden er der i fig. 2 vist en anordning af øverste drivaksler 31, som er udformet som kardanaksler 31 over tilsvarende koblingselementer, som det er beskrevet nærmere længere nedenfor (fig. 9 og 10), og står i forbindelse med de øverste rettevalser 9. Kardanakslerne 31 har på i og for sig kendt måde led til tilpassende udretning ved den vertikale bevægelse af det øverste retteaggregat 3. Både de nederste drivaksler 21 og også de øverste drivende kardanaksler 31 er forbundet med en sædvanlig drivindretning eventuelt med et tilsvarende fordelerdrev, som ikke er vist nærmere.

Desuden er kun de rammeformede optagelser 17 af hydraulikcylinderen vist for at gøre det muligt at se retteaggregaterne 3, 6 og deres drivaksler 21,31.

Optagepladen 14 af det nederste retteaggregat 6 har i sit bageste eller bagudrettede afsnit pr. længdeside en fordybning 34, i hvilken der befinder sig en støtte 36, som på den ene side er forbundet med optagepladen 14 og på den anden side fikserer den nederste koblingslejeliste 33.

Fig. 3 viser i perspektiv i et endnu mere nøjagtigt udsnit det bagudrettede område af valserettemaskinen 1, idet de nederste rettevalser 13 er anbragt i den bageste, nederste lejeliste 15. Umiddelbart ved siden af befinder sig den nederste koblingslejeliste 33, som indlejrer hylsterelementet 19 af koblingen.

Som det tydeligt kan ses i fig. 4, har det øverste retteaggregat 3 de øverste rettevalser 9, de øverste lejelister 11, de øverste støtterullebukke 35 med øverste støtteruller 37 og en ramme 39. Rammen 39 har to længdeskinner, en venstre længdeskinne 41 og en højre længdeskinne 43. Længdeskinnerne 41 og 43 er i deres forreste afsnit for- bundet med en tværdrager 45 og i sit overfor liggende bageste eller bagudrettede endeområde også med en tværdrager (ikke vist i fig. 2). Neden under længdeskinnerne 41 og 43 befinder der sig brætagtige stivere 47 og 49. I stiveren 47 er der udformet åbninger 51, som tjener til indsætning af mindst én holdebøjle 53, idet der i tegningerne ifølge fig. 4 og 5 er angivet to holdebøjler 53. Åbningerne 51 er kun udformet i én af de to holdere 47, og én af hver holdebøjle 53 skrues aftageligt fast med en skrue 55 til den anden holder 49.

Som det især kan ses i fig. 5, hindres de øverste rettevalser 9 i at falde ned af holdebøjlen 53.

De L-formede længdeskinner 41 og 43 anbringes forskydeligt ved hjælp af ruller 42, idet der langs med den øverste valsestol 2 er tilvejebragt en flerhed af ruller 22 pr. længdeside af retteaggregatet 3. Den forreste rulle 22 er udformet sammen med sin lagring svarende til den last, der skal optages af det samlede øverste retteaggregat 3.

Efterfølgende beskrives nu fremgangsmåden ifølge opfindelsen. Det øverste retteaggregat 3 køres ud af valserettemaskinen 1. Dette sker ved roterende drev af en spindel (ikke vist) ved hjælp af en drivmotor 55 (fig. 2). Spindelen er anbragt uforskydeligt i rettemaskinen 1 og griber ind i en møtrik (ikke vist), som er anbragt ved den bageste tværdrager på rammen 39.1 indkørt tilstand af det øverste retteaggregat 3 befinder drejespindelen sig i en rille 57, som er udformet i hver af de øverste støtterullebukke 35 (fig- 4).

Efter at det øverste retteaggregat 3 er kørt ud, løsnes den forreste øverste lejeliste 11 fra sin fiksering, idet fx klemmeskruer løsnes, idet kun en lille forskydning er tilstrækkelig til at gøre den samlede fiksering af støtterullebukkene 35, som på deres side er anbragt svømmende på længdeskinnerne 41 og 43, aftagelig.

Udtagelsen af én af støtterullebukkene 35 er vist skematisk i fig. 4.1 oversiden af støtterullebukkene 35 er der anbragt åbninger 59, som tjener til optagelse af ankre, fx i form af øskner, som kan bringes i forbindelse med kroge på hæveindretninger som fx portalkraner. Således kan støtterullebukkene 35 på let og enkel vis løftes ud af det øverste retteaggregat 4, herunder den forreste lejeliste 11, idet denne tilstand er vist i fig. 5. De øverste rettevalser 9, som er frigjort fra lejelisten 11, hviler da på holdebøjler- ne 53 og kan nu, således som det uden videre kan ses i fig. 5, trækkes ud af det øverste retteaggregat 3 enten en smule fremad eller løftes opad. Monteringen af det øverste retteaggregat 3 sker derefter i tilsvarende omvendt rækkefølge.

Alternativt kan støtterullebukkene 35 ikke kun enkeltvis, men også i en flerhed, trækkes ud samtidigt og igen sættes ind. Dette kan alternativt også ske ved hjælp af tilsvarende udformede magneter eller en sugeindretning, der arbejder med undertryk. Da de enkelte øverste støtterullebukke 35 ikke erfikseret på rammen 39, kan udløftningen og genindsættelsen ske tilsvarende hurtigt og enkelt uden yderligere løsnings- og efterfølgende nye fikseringsforanstaltninger. I fig. 6 er et afsnit af den venstre længdeskinne 41 vist kun rent skematisk og i perspektiv, idet holderen 47 ikke er vist af forenklingsgrunde. For at støtterullebukkene 35 altid indsættes i den rigtige anordning med hensyn til de øverste rettevalser 9, er der på den venstre længdeskinne 41 anbragt en ekstra skinne 61, der som vist i fig. 7 mangler på den højre længdeskinne 43. Den ekstra skinne er fortrinsvis udformet af et let elastisk materiale såsom silikone eller en egnet plast. På den øverste lejeliste 11 er der i retning af støtterullebukkene 35 tilvejebragt afstandsholdere 63, med hvilke en forudbestemt afstand af den forreste støtterullebuk fra den øverste lejeliste 11 kan indstilles. Afstandsholderne 63 kan have forskellig længde, hvorved der kan opnås en forskydning af støtterullebukkene, således som dette er beskrevet i ansøgerens europæiske patent EP 2 631 019 B1.

For at komme tilbage til fig. 3 beskrives nu den automatiske bevægelsesregistrering af det øverste retteaggregat 3. På den øverste valsestol 2 er der på en bøjle 73 en induktiv sensorindretning 75 med to sensorhoveder 76, som er anbragt overfor en lille plade 77. Sensorindretningen 75 tjener til registrering af indkøringsbevægelsen af det øverste retteaggregat 3. Så snart sensorindretningen 75 registrerer den bageste kant 78 af den lille plade 77, reduceres indkøringshastigheden af det øverste retteaggregat 3, og drivindretningen for de øverste drivaksler 31 forskyder disse i langsom drejning, for at der kan ske en pasningsnøjagtig indføring af de fremspringende tapelementer af de øverste rettevalser 9 i hylsterelementerne 19. Efter registrering af den forreste kant af den lille plade 77 standses indkøringen af det øverste retteaggregat 3.

Driften af det nederste retteaggregat 6 sker på lignende måde som det øverste retteaggregat 3. En drivmotor 56 driver en ikke-længdeforskydelig drivspindel, som er anbragt neden under optagepladen 14. Drivspindelen drejer sig ved hjælp af drivmotoren 56 i en møtrik, som er forbundet med optagepladen 14, hvorved optagepladen 14 og dermed det nederste retteaggregat 6 forskydes i længdebevægelse.

Til registrering af indkøringsbevægelsen af det nederste retteaggregat 6 er der anbragt en induktiv sensorindretning 81 med to sensorhoveder 83 på en bøjle 79, idet en lille plade er anbragt på indersiden af fordybningen 34 på optagepladen 14. Ligesom ved sensorindretningen 75 til det øverste retteaggregat 3 formindskes indkøringshastigheden af det nederste retteaggregat 6 ved registrering af den bageste kant af den lille plade, og de nederste drivaksler 21 forskydes i langsom drejning for at indlede koblingsprocessen med de nederste rettevalser 15.

Fig. 8 viser i perspektiv retteemne-indløbssiden af valserettemaskinen 1 ifølge opfindelsen. I den i fig. 8 viste position befinder det øverste og det nederste retteaggregat 3, 6 sig i rettemaskinens driftsstilling, altså i indkørt tilstand. En induktiv sensorindretning 85, som er anbragt på en bøjle 87 på den øverste valsestol 2, har et sensorhoved 89. Når det øverste retteaggregat 2 bevæger sig i udkøringsretning, registrerer sensorindretningen 85 den lille plade 77 og standser udkøringsbevægelsen af det øverste retteaggregat 2. På lignende vis kontrolleres udkøringsbevægelsen af det nederste retteaggregat 6. En induktiv sensorindretning 91, som er anbragt på en bøjle 92 på den nederste valsestol 4, har et sensorhoved 93. Dette registrerer en sensorskrue 95 (fig. 3), når denne når sensorhovedet, og standser udkøringsbevægelsen af det nederste retteaggregat 6.

Ved kontrollen ved hjælp af sensorindretninger 85, 91,75 og 81 kan der med fordel realiseres en automatisk ud- og indkøring af både det øverste og det nederste retteaggregat 3, 6. I fig. 9 er vist de øverste kardanaksler 31 til drift af de øverste rettevalser 9 og de nederste drivaksler 21 til drift af de nederste rettevalser 13. Man ser tydeligt mangekile-profilen 23, som er udformet både ved de nederste drivaksler 21 og ved de øverste kardanaksler 31. De øverste kardanaksler har et led 22, som er tilordnet de øverste rettevalser 9, og et led 24, som er tilordnet drivsiden. Det led 24, som er tilordnet de øverste rettevalser 9, har et hylsterelement 20, som i lighed med hylsterelementet 19 har en polygon indre fordybning, især en indre sekskantet fordybning. Denne tjener til indgreb med et tapformet fremspring, som har en tilsvarende ydre profil, ved den tilordnede ende af den nederste rettevalse 9. Hylsterelementet 20 er anbragt drejeligt og længdeforskydeligt i en øverste koblingslejeliste 32, hvilket kan ses endnu tydeligere i fig. 10.

Leddet 22 har et bageste hylsterformet ledelement 28 på den ene indre fordybning, som virker sammen med den ydre mangekantede profil 23 af driv- og kardanakslen 31 og er længdeforskydeligt på denne. Til fjedrende anbringelse på hylsterelementet 20, som tilvejebringer koblingsforbindelsen til den relevante øverste rettevalse 9, er der ligeledes, som det ses tydeligt i fig. 9, tilvejebragt en skruefjeder 26, som trykker leddet 22 og dermed hylsterelementet 20 til at ligge an mod den øverste rettevalse 9.

Som det kan ses i fig. 10, er hylsterelementerne 20 anbragt længdebevægeligt i den øverste koblingslejeliste 32, som på sin side er fast forbundet med den øverste valsestol 3 på rettemaskinen. Ligesom ved det nederste retteaggregat 6 støder de tapformede fremspring af de øverste rettevalser 9, som har den polygone indre profil, fx i form af en sekskantet profil, ved indkøring af det øverste retteaggregat 3 på hylsterelementerne 20, som har dertil passende indre sekskantede fordybninger. En udretning af begge profiler sker først ikke, men såfremt profilerne forskydes vinklet, trykker de indkørende rettevalser 9 hylsterelementerne 20 bagud langs med mangekileprofilen 23 mod skruefjedrene 26. Enten bliver det øverste retteaggregat 3 ligesom det nederste retteaggregat 6 kørt fuldstændigt ind, og koblingsprocessen finder derefter sted separat, eller hylsterelementerne 20 bliver allerede, når rettevalseenderne støder på hylsterelementerne 20, sat i drejning ved hjælp af kardanakslerne 31, fx skiftevis i den ene og den anden retning, indtil den vinklede overensstemmelse af de to profiler er opnået, hvorefter hylsterelementet 20 springer op på grund af forspændingen ved hjælp af skruefjederen 26 på yderprofilen, altså det tapformede fremspring på den øverste rettevalse 9. Dermed er koblingen mellem øverste kardanaksel 31 og tilhørende øverste rettevalse 9 opnået.

Da koblingsstedet på den ene side som nævnt i begyndelsen befinder sig i en dårligt synlig position, således at det kun vanskeligt kan kontrolleres udefra, om der har fundet en effektiv kobling sted mellem de relevante øverste og nederste rettevalser 9, 13 og de tilhørende øverste og nederste drivaksler 31,21, og på den anden side til forøgelse af automatiseringsgraden af arbejdsmåden for valserettemaskinen 1 ifølge opfindelsen, har hylsterelementerne 19 og 20, således som det kan ses i fig. 9 til 11, en rundtgåen-de rille 65, og en lysstråle 67 udsendes fra en lysstrålekilde 69. Når alle koblinger mellem hylsterelementer 20 og øverste rettevalse 9 er sket, flugter de rundtgående riller 65, og den af lysstrålekilden 69 udsendte lysstråle 67 rammer en lysstråle-modtagelsesindretning 71. Når lysstrålen 67 rammer, kan den effektive forbindelse mellem øverste kardanaksler 31 og øverste rettevalser således fastslås, og rettemaskinen 1 kan optage sin drift. I fig. 11 vises den analogt med den øverste koblingsmekanisme udformede koblingsmekanisme for det nederste retteaggregat 6. Tilsvarende har hylsterelementerne 19 rundtgående riller 65, gennem hvilke en lysstråle 67 kan sendes fra lysstrålekilden 69 til lysstråle-modtagelsesindretningen 71, hvorved det kan fastslås, at også tilkoblingen af de nederste rettevalser 13 i de tilhørende hylsterelementer 19 er fuldstændigt gennemført.

Den foreliggende opfindelse er ikke begrænset til de viste udførelseseksempler. I stedet for optagepladen 14 kan også det nederste retteaggregat 6 fx have en ramme, på hvilken de nederste støtterullebukke kan anbringes svømmende.

Endvidere kan der også indsættes andre vejregistreringssensorer, som ligeledes registrerer bevægelsen af det øverste og nederste retteaggregat, hvorved maskinstyringen med fordel ligeledes sættes i stand til automatisk at styre udkøringen og indkøringen af det øverste og nederste retteaggregat 3, 6, især også ved, at tilkoblingsprocessen for de øverste og nederste rettevalser 9, 13 med de øverste og nederste drivaksler 31,21 er automatiseret.

Med den foreliggende opfindelse tilvejebringes således en fordelagtig valserettemaskine, ved hvilken en enkel, hurtig og ergonomisk inspektion, eftersyn og vedligeholdelse, herunder rengøring, af de øverste rettevalser på en valserettemaskine gøres mulig.

Ved hjælp af fremgangsmåden ifølge opfindelsen gives der yderligere betydelige fordele.

Liste over henvisningsbetegnelser: 1 - valserettemaskine 2 - øverste valsestol 3 - øverste retteaggregat 4 - nederste valsestol 5 - maskinseng 6 - nederste retteaggregat 7 - venstre beklædningsafsnit 8 - højre beklædningsafsnit 9 - øverste rettevalser 11 - øverste lejelister 12 - bøjleagtigt greb 13 - nederste rettevalser 14 - optageplade 15 - nederste lejelister 16 - bøjleagtigt greb 17 - optageramme af hydraulikcylinderen 18 - vejmålesystem 19 - hylsterelement 20 - forreste hylsterformede ledelement: hylsterelement 21 - nederste drivaksel 22 - led, der er tilordnet rettevalser 23 - mangekileprofil 24 - drivside af tilordnet led 25 - skruefjeder 26 - skruefjeder 27 - nederste støtteruller 28 - bageste hylsterformet ledelement 29 - nederste støtterullebukke 31 - øverste kardanaksler 32 - øverste koblingslejeliste 33 - nederste koblingslejeliste 34 - fordybning 35 - øverste støtterullebukke 36 - støtte 37 - øverste støtteruller 39 - ramme 41 - venstre længdeskinne 42 - rulle 43 - højre længdeskinne 45 - tværdrager 47 - brætagtig stiver 49 - brætagtig stiver 51 - åbning 53 - holdebøjle 55 - drivmotor 56 - drivmotor 57 - rille 59 - åbning 61 - ekstra skinne 63 - afstandsholder 65 - gennemgående rille 67 - lysstråle 69 - lysstrålekilde 71 - lysstråle-modtagelsesindretning 73 - bøjle 75 - induktiv sensorindretning 76 - sensorhoved 77 - lille plade 78 - venstre kant 79 - bøjle 81 - induktiv sensorindretning 83 - sensorhoved 85 - induktiv sensorindretning 87 - bøjle 89 - sensorhoved 91 - induktiv sensorindretning 92 - bøjle 93 - sensorhoved 95 - sensorskrue

Claims (14)

1. Valserettemaskine (1) til retning af rettemateriale, især af bånd og dele af metal, med en øverste valsestol (2), på hvilken et øverste retteaggregat (3) er anbragt, en nederste valsestol (4), som har en maskinseng (5), på hvilken et nederste ret teaggregat (6) er anbragt, idet den øverste valsestol (2) kan bevæges opad og nedad i forhold til den nederste valsestol (4) ved hjælp af en flerhed af fortrinsvis hydrauliske drivmekanismer (17), idet det øverste retteaggregat (3) har en flerhed af øverste rettevalser (9), og det nederste retteaggregat (6) har en flerhed af nederste rettevalser (13), hvor de øverste rettevalser (9) ved begge ender er anbragt i øverste lejelister (11), og de nederste rettevalser (13) ved begge ender er anbragt i nederste lejelister (15), og i det mindste flere af de øverste og nederste rettevalser (9, 13) ved én af deres ender er forbundet med drivaksler (21,31) af en drivindretning, en flerhed af øverste og nederste støtteruller (37, 27), som tjener til understøtning af de øverste og nederste rettevalser (9 og 13), idet de øverste og nederste støtteruller (37, 27) på deres side er anbragt i en flerhed af øverste støtterullebukke (35) og nederste støtterullebukke (29), kendetegnet ved, at det øverste retteaggregat (3) har en ramme (39), på hvilken lejelisterne (11) for de øverste rettevalser (9) og støtterullebukkene (35, 29) er anbragt, at rammen (39) kan køres ud og ind af valserettemaskinen (1), og at en enkelt støtterullebuk (35) eller samtidigt en flerhed af støtterullebukkene (35) kan løftes ud og igen sættes ind ved hjælp af en forbindelsesindretning.

2. Rettemaskine ifølge krav 1, kendetegnet ved, at rammen (39) har mindst to længdeskinner (41,43), som ved deres to endeområder er forbundet med hinanden ved hjælp af en tværdrager (45).

3. Rettemaskine ifølge krav 1 eller 2, kendetegnet ved, at rammen (39) kan bevæges næsten fuldstændigt ud afog igen ind i rettemaskinen (1).

4. Rettemaskine ifølge krav 3, kendetegnet ved, at bevægelsen af rammen sker ved hjælp af et drev, fortrinsvis ved hjælp af en elektromotor (55), som driver en ikke-forskydelig drivspindel, som er i indgreb med en møtrik, der er forbundet med rammen (39).

5. Rettemaskine ifølge et hvilket som helst af kravene 1 til 4, kendetegnet ved, at der er tilvejebragt en tætsiddende aftagelig kobling, fortrinsvis dannet af et hylsterelement (19, 20), som er anbragt på den pågældende drivaksel (21,31) af rettevalserne (9, 13), og et tapelement, som rager frem på den pågældende rettevalse (9, 13), hvorved hylsterelementet (19) på de nederste drivaksler (21) er anbragt i en nederste koblingslejeliste (33), og hylsterelementet (20) på de øverste drivaksler (21) er anbragt i en øverste koblingslejeliste (32).

6. Rettemaskine ifølge krav 5, kendetegnet ved, at løsnen af rettevalserne (9, 13) fra forbindelsen sker ved at køre rammen (39) af det øverste retteaggregat (3) ud af rettemaskinen (1).

7. Rettemaskine ifølge krav 5 eller 6, kendetegnet ved, at hylsterelementet (19, 20) har en fordybning (57), gennem hvilken der kan ledes en stråle, fortrinsvis en lysstråle (67), fra en kilde (69) på tværs af aksen af rettevalserne (9, 13) til en modtagelsesindretning (71), hvorved det ved registrering af lysstrålen (67) ved hjælp af modtagelsesindretningen (71) registreres, at der er en virksom kobling mellem rettevalserne (9, 13) og drivakslerne (21,31).

8. Rettemaskine ifølge et hvilket som helst af kravene 1 til 7, kendetegnet ved, at støtterullebukkene (37, 27) er anbragt flydende på rammen (39).

9. Rettemaskine ifølge et hvilket som helst af kravene 1 til 8, kendetegnet ved, at forbindelsesindretningen kan være udformet som et anker, der kan indsættes i støtterul-lebukken (35), en magnet eller en sugeindretning, der arbejder med undertryk.

10. Fremgangsmåde til enkel, hurtig og ergonomisk inspektion, eftersyn og vedligeholdelse, herunder rengøring, af de øverste rettevalser (9) af en valserettemaskine (1) til retning af rettemateriale, især af bånd og dele af metal, som har en øverste valsestol (2), på hvilken et øverste retteaggregat (3) er anbragt, og en nederste valsestol (4), som har en maskinseng (5), på hvilken et nederste retteaggregat (6) er anbragt, idet den øverste valsestol (2) kan bevæges opad og nedad i forhold til den nederste valsestol (4) ved hjælp af en flerhed af fortrinsvis hydrauliske drivmekanismer (17), idet det øverste retteaggregat (3) har en flerhed af øverste rettevalser (9), og det nederste retteaggregat (6) har en flerhed af nederste rettevalser (13), hvor de øverste rettevalser (9) ved begge ender er anbragt i øverste lejelister (11), og de nederste rettevalser (13) ved begge ender er anbragt i nederste lejelister (15), og i det mindste flere af de øverste og nederste rettevalser (9, 13) ved én af deres ender er forbundet med drivaksler (21, 31) af en drivindretning, en flerhed af øverste og nederste støtteruller (37, 27), som tjener til understøtning af de øverste og nederste rettevalser (9 og 13), idet de øverste og nederste støtteruller (37, 27) på deres side er anbragt i en flerhed af øverste støtterullebukke (35) og nederste støtterullebukke (29), idet det øverste retteaggregat (3) har en ramme (39), på hvilken lejelisterne (11) for de øverste rettevalser (9) og støtterullebukkene (35, 29) er anbragt, og idet rammen (39) kan køres ud og ind af valserettemaskinen (1), hvor fremgangsmåden udviser følgende trin: a) det øverste retteaggregat (3) køres ud af rettemaskinen (1), b) fastgørelsen af den forreste lejeliste (11) løsnes, c) én eller flere af de øverste støtterullebukke (35), som skal løftes ud, forbindes med en løfteindretning, d) den ene eller de flere øverste støtterullebukke (35) løftes ud af rammen (39), og denne eller disse anbringes eventuelt på en egnet aflægningsplads, e) dette trin d) gentages eventuelt, f) de øverste rettevalser (9) inspiceres fra oven, og rettevalser (9) rengøres og/eller udskiftes eventuelt, g) de øverste støtterullebukke (35) sættes ind, h) den forreste lejeliste (11) fastgøres, i) det øverste retteaggregat (3) køres tilbage i rettemaskinen (1), og rettevalserne (9) kobles med deres drivindretning.

11. Fremgangsmåde ifølge krav 10, kendetegnet ved, at tætsiddende flerkantprofiler af rettevalseenderne på de øverste og nederste rettevalser (9, 13) kobles med tætsiddende profiler af koblingselementer på drivindretningerne for de øverste og nederste rettevalser (9, 13) i trin i), ved at koblingselementerne samtidigt drejes undertryk, indtil der er opnået indgreb mellem rettevalseenderne og koblingselementerne.

12. Fremgangsmåde ifølge krav 11, kendetegnet ved, at det kontrolleres med en fotocelle, at alle rettevalser (9, 13) er koblet korrekt.

13. Fremgangsmåde ifølge et hvilket som helst af kravene 10 til 12, kendetegnet ved, at der før fjernelse af enkelte af de øverste rettevalser (9) indsættes i det mindste en holdebøjle (53) under de øverste rettevalser (9).

14. Fremgangsmåde ifølge et hvilket som helst af kravene 10 til 13, kendetegnet ved, at der til forbindelse af den pågældende øverste støtterullebuk (35) er tilvejebragt i det mindste en forbindelsesindretning, med hvilken en enkelt støtterullebuk (35) eller samtidigt en flerhed af støtterullebukkene (35) kan løftes ud og igen sættes ind, idet forbindelsesindretningen kan være udformet som et anker, der kan indsættes i støtterulle-bukken (35), en magnet eller en sugeindretning, der arbejder med undertryk.