DK2295700T3 - Port - Google Patents

Description

Den foreliggende opfindelse angår en port ifølge den indledende del af krav 1.

Porte med en flerhed af portblade, der har portbladelementer, der kan vippes mod hinanden i forhold til vippeakser, som er parallelle med hinanden, anvendes i form af garageporte og i form af industriporte til at lukke gennemkørsler i garager og industrihaller. I begge tilfælde er portbladet normalt anbragt omtrent i et vertikalt plan i den lukkede position og omtrent i et horisontalt plan over hovedhøjde i den åbne position. Til føring af portbladsbevægelsen mellem den lukkede position og den åbne position er der normalt tilvejebragt føringsskinner med et vertikalt afsnit, der strækker sig omtrent retlinet og omtrent parallelt med portbladskanten i siden i den lukkede position, et yderligere horisontalt afsnit, der strækker sig omtrent retlinet og omtrent parallelt med portbladskanten i siden i den åbne position, og et bueformet afsnit, der forbinder de to retlinede afsnit med hinanden. For at muliggøre portbladsbevægelsen langs det bueformede afsnit er portbladets portbladelementer forbundet med hinanden omkring vippeakser, der strækker sig vinkelret på føringsskinnerne, så de kan vippes mod hinanden.

Hvis en person vil forlade et rum, der er lukket med en sådan port, skal portbladet, der ved industriporte har en bredde på 5 m eller mere, som helhed bevæges fra den lukkede position til den åbne position. Det betyder ikke kun en betydelig forøgelse af belastningen af portbladets mekaniske elementer, men er også meget tidskrævende. For at løse disse problemer er det allerede blevet foreslået at integrere en dør i portbladet, der har et dørblad, som kan drejes omkring en drejeakse, der strækker sig omtrent vinkelret på vippeakserne og i portbladets lukkede position omtrent i tyngderetningen, i forhold til de naboliggende portbladelementer. En sådan "smutdør" gør det muligt at forlade rummet, der er lukket med portbladet også uden at åbne portbladet som helhed. Tværtimod skal kun dørbladet, der er integreret i portbladet, åbnes ved at dreje det omkring drejeaksen. For at muliggøre en åbnebevægelse af portbladet med det deri integrerede dørblad består dørbladet i sådanne konstruktioner også normalt afen flerhed af dørbladselementer, der kan vippes mod hinanden i forhold til akser, der strækker sig kolineært i forhold til vippeakserne.

Ved sådanne konstruktioner skal det sikres, at portbladet med det deri integrerede dørblad i den åbne position, hvori portbladet omtrent er placeret i et horisontalt plan, ikke hænger i en retning vinkelret på portbladets plan. Endvidere skal det i den lukkede positions forløb sikres, at portbladelementerne, der er anbragt på begge sider af dørbladet, ikke fjerner sig fra hinanden i retning af vippeakserne. Dette problem viser sig særligt tydeligt ved industriporte, hvor der anvendes portbladsdrivindretninger med trækorganer, der ved portbladets to kanter i siden er koblet til de nedre portbladelementer i den lukkede position. Trækorganernes greb i portbladets kanter i siden kan ved disse konstruktioner fremme hældningen, der spreder portbladelementerne, der er anbragt på begge sider af dørbladselementerne, i retning af vippeakserne.

Ved traditionelle porte af den indledningsvist beskrevne art kan den nødvendige stabilitet opnås ved hjælp af stabiliseringsanordninger i form af indfatningsrammer, der omgiver udsparingen, der optager dørbladet, fuldstændigt og er fastgjort til naboliggende portbladelementer. I den forbindelse fastgøres indfatningselementet, der udgør den nedre kant af udsparingen, normalt til et udsnit af det nedre portbladelement, der udgør den nedre kant. På den måde opnås der ved hjælp af det nedre portbladelement, der i dette tilfælde strækker sig over hele portbladsbredden, og det nedre indfatningselement en tilstrækkelig stabilitet af den samlede konstruktion. Det nedre portbladelement danner dog sammen med det derpå fastgjorte nedre indfatningselement en snublekant. Af den grund anerkendes de traditionelle smutdøre, der er optaget i et portblad, ikke som flugtvej.

For at løse dette problem ved anvendelse af traditionelle smutdøre foreslås der i WO 01/055543 en videreudvikling af de kendte porte, hvor dørbladet, der er optaget i portbladet, når porten er lukket strækker sig ned til jorden, uden at der dannes en snublekant. Den nødvendige stabilitet af denne samlede konstruktion i den åbne position og under lukkebevægelsen skal ved porten, der kendes fra nævnte publikation, opnås ved hjælp af en stabiliseringsanordning i form af en låseindretning, der i portbladets åbne position modvirker en bevægelse af dørbladet i forhold til de naboliggende portbladelementer. Til dette har porten, der kendes fra nævnte publikation, mindst en skydebolt, der kan forskydes horisontalt parallelt med vippeakserne, i området mod jorden af indfatningsanordningen eller af dørbladet, hvilken skydebolt i låsepositionen griber ind i en åbning i indfatningen eller dørbladet. Endvidere omfatter den kendte ports stabiliseringsanordning, der udgøres af låseindretningen, et rigelelement, der kan drejes omkring akse, der er parallel med drejeaksen, og som ved forskydning af skydebolten ind i åbningen, presses til siden af skydebolten, hvorved dette rigelelement med en ind-grebsagtigt udformet ende griber bagom kanten på et modleje på dør- eller portsegmentet og går i indgreb der. På den måde forhindres en bevægelse af portbladelementerne, der er placeret på begge sider af dørbladet, i horisontal retning i portens hovedplan for således at forhindre ovennævnte udtrækning af en spalte mellem dørbladet og indfatningen eller naboliggende portblad-elementer under portbladets åbne- og lukkebevægelse.

Ved anvendelse af porte, der er beskrevet i WO 01/055543, har det dog vist sig, at der trods de beskrevne foranstaltninger på grund af det spil ved bevægelse af skydebolten og rigelelementet, der er uundgåeligt for at sikre en pålidelig drift, dannes en betydelig spalte mellem dørbladet og de naboliggende portbladelementer ved en åbne- og lukkebevægelse af portbladet, og at portbladet derudover i den åbne position alt i alt hænger på uacceptabel måde i en retning vinkelret på portbladets plan. I betragtning af disse problemer er der allerede blevet foreslået en videreudvikling af portene, der er beskrevet i WO 01/055543, hvor låseindretningen, der udgør stabiliseringsanordningen, har mindst et låseelement, der strækker sig i et plan omtrent vinkelret på vippeakserne og fortrinsvis kan bevæges omtrent parallelt med drejeaksen. Med denne videreudvikling kan den beskrevne spaltedannelse undgås. Den således udformede stabiliseringsanordning er dog forbundet med betydeligt konstruktionsmæssigt arbejde. I US 5,673,740 er der vist en rulleport ifølge den indledende del af krav 1. Ifølge "TOren und TOrzubehor", DIN 18024, del 2 fra november 1996 må dørtærskler ikke være højere end 20 mm, således at dørtærsklen kan betragtes som barrierefri og dermed kan anvendes som flugtdør. I EP 1 375 798 A1 beskrives en sektionsport med deri integreret smutdør. I DE 1659585 beskrives ligeledes en sektionsport med integreret smutdør. I US 2002/0046494 A1 beskrives en sikringsindretning, der kan anvendes til porte ifølge opfindelsen. US 5,446,937 A1, JP 2000-197713 A og US 6,061,967 A1 viser et dørtærskelelement til passager. I betragtning af de ovenfor beskrevne problemer ved den kendte teknik er det formålet med opfindelsen at tilvejebringe en port af den indledningsvist nævnte art, der kan udformes konstruktionsmæssigt nemt, og som på den ene side opfylder kravene til en flugtvej og også andre sikkerhedskrav og på den anden side har en tilstrækkelig samlet stabilitet.

Dette formål opfyldes ifølge opfindelsen ved hjælp af den videreudvikling af de kendte porte, der er angivet i den kendetegnende del af krav 1. Fordelagtige udførelsesformer og videreudviklinger er anført i de afhængige patentkrav.

Denne opfindelse er baseret på den erkendelse, at de deformeringer af portbladet, der observeres ved de traditionelle porte af den indledningsvist beskrevne art, kan forhindres ved bøjning i en retning vinkelret på portbladets plan på den ene side og ved spredning af de portbladelementer, der er nabostillet den udsparing, der optager dørbladet, på den anden side ved hjælp af elementer i stabiliseringsanordningen, der konstruktionsmæssigt er adskilt fra hinanden, hvor kun det element i stabiliseringsanordningen, der modvirker, at portbladet hænger i en retning vinkelret på portbladets plan, skal anbringes i området ved den nedre kant af udsparingen, der optager dørbladet, mens den observerede spredning af portbladelementerne, der er nabostillet udsparingen, også kan forhindres ved hjælp af et stabiliseringselement, der er anbragt over udsparingen, og i det mest enkle tilfælde endda ved hjælp af et øvre portbladelement. Nedhængningen i en retning vinkelret på portbladets plan kan i den forbindelse effektivt allerede opnås med et stabiliseringselement, der er udformet som dørtærskelelement, hvilket stabiliseringselement kun i bøjningsretningen har en betydelig udstrækning og tilsvarende stabilitet, mens det i den vinkelret derpå forløbende retning af drejeaksen kun skal have en lille højde, fordi en stabilisering i denne retning sker ved hjælp af det yderligere stabiliseringselement, der eventuelt er anbragt over udsparingen. Dørtærskelelementet kan derfor udføres med en særligt lille højde på mindre end 20 mm, fortrinsvis mindre end 10 mm, særligt foretrukket mindre end 8 mm, især 5 mm eller mindre på kanterne, som strækker sig parallelt med vippeakserne. På grund af denne lille højde på dørtærskelelementet er der ingen betænkeligheder ved anvendelse af smutdøren, der er integreret i portbladet, i en port ifølge opfindelsen som flugtdør.

Til opnåelse af en tilstrækkelig stabiliseringseffekt i en retning vinkelret på portbladets plan er bredden på dørtærskelelementet i denne retning ifølge opfindelsen større end portbladets tykkelse i denne retning. Den udgør hensigtsmæssigt mere end 150 %, fortrinsvis mere end 200 %, særligt foretrukket mere end 250 % af portbladets tykkelse, især 300 % af portbladets tykkelse eller mere, hvor dørtærskelelementet fortrinsvis strækker sig over hele portbladets tykkelse for således på den ene side at opnå en bedre stabilisering og på den anden side at undgå en for stor udkragning ud over portbladets tykkelse. Med henblik på at opretholde et afbalanceret kompromis mellem stabilitet på den ene side og omkostninger og pladsbehov på den anden side udgør bredden på dørtærskelelementet hensigtsmæssigt mindre end 350 %, fortrinsvis 300 % eller mindre af portbladets tykkelse.

Bredden på dørtærskelelementet kan til opnåelse af den ønskede stabiliseringseffekt uafhængigt af portbladets tykkelse have en værdi på 60 mm eller mere, hensigtsmæssigt 80 mm eller mere, fortrinsvis 100 mm eller mere, særligt foretrukket 120 mm eller mere, især 140 mm eller mere.

Til opnåelse af en stabiliseringseffekt, der modvirker bøjning i en retning parallelt med drejeakserne og til samtidig tilvejebringelse af en optagelse til et tætningselement ved den nedre kant af portbladet har det vist sig at være særligt hensigtsmæssigt, når dørtærskelelementet, der fortrinsvis i det mindste afsnitsvist er dannet af et materiale med en trækstyrke på mere end 120 N/mm2, især mere end 370 N/mm2, særligt foretrukket mere end 540 N/mm2, i området ved mindst en af dets kanter, der fortrinsvis strækker sig omtrent parallelt med vippeakserne, til dannelse af en optagelse, der strækker sig i retning af vippeakserne, til et tætningselement på sin i portbladets lukkede position nedre begrænsningsflade er bøjet tilbage på sig selv. Til opnåelse af et fornuftigt kompromis mellem stabilitet på den ene side og omkostninger og bearbejdningsevne på den anden side har det vist sig at være fordelagtigt, når dørtærskelelementet har en trækstyrke på mindre end 1000 N/mm2, for trinsvis mindre end 900 N/mm2, især mindre end 750 N/mm2, hvor trækstyrkeområdet fra 540 til 750 N/mm2 har vist sig at være særligt gunstigt.

Endvidere eller som alternativ kan dørtærskelelementet have en kanal, der strækker sig omtrent parallelt med vippeakserne og i den lukkede position er åben nedadtil, mellem sine kanter i siden, der kan anvendes til optagelse af et fastgørelsesafsnit af tætningselementet.

For at undgå en snublekant i området ved denne kanal, der fortrinsvis er dannet omtrent centralt mellem dørtærskelelementets kanter i siden, har det vist sig at være hensigtsmæssigt, når kanalens begrænsningsvægge i siden skråner rampeformet nedad i retning af dørtærskelelementets kanter i siden, hvor de i den lukkede position fortrinsvis udgør en vinkel på mindre end 60 % i forhold til et horisontalt plan.

Ved samtlige udførelsesformer af opfindelsen har det med hensyn til ønsket om at undgå en snublekant vist sig at være særligt fordelagtigt, når dørtærskelelementets samlede højde er mindre end 22 mm, fortrinsvis mindre end 12 mm, særligt foretrukket mindre end 10 mm, især 7 mm eller mindre, også når dannelse af en snublekant ved dørtærskelelementer med en højere samlet højde kan forhindres ved tilvejebringelse af tilsvarende rampeformede vægelementer. Dørtærskelelementer til porte ifølge opfindelsen fremstilles fortrinsvis af et materiale med høj trækstyrke, såsom stål, med en materialetykkelse på 3 mm eller mindre, fortrinsvis 2 mm eller mindre, der eventuelt kan stabiliseres ved hjælp af yderligere forkrøpninger eller bøjninger. Inden for opfindelsens rammer er der dog også tænkt på anvendelse af dørtærskelelementer af andre materialer, såsom kompositmaterialer, f.eks. glasfiberforstærket kunststof, eller Kevlar, eventuelt i forbindelse med stål. Med materialetykkelser på 3 mm eller mindre eller 2 mm eller mindre kan dørtærskelelementer fremstilles med en kanal til optagelse af et tætningselement, hvor en overdreven højde af dørtærskelelementet undgås. Hvis et tætningselement ikke er påkrævet og/eller tætningselementet kan anbringes under dørtærskelelementet uden anvendelse af en kanal i dørtærskelelementet, kommer anvendelse af dørtærskelelementet af et materiale med en materialetykkelse på 7 mm eller mindre, især 6 mm eller mindre, særligt foretrukket 5 mm eller mindre også på tale. I det tilfælde er en materialetykkelse på omtrent 5 mm særlig hensigtsmæssig.

Som allerede nævnt ovenfor har det med hensyn til opnåelse af en tæt åbningstillukning i portbladets lukkede position vist sig at være hensigtsmæssigt, når der i området ved dørtærskelelementets nedre begrænsningsflade i den lukkede position er anbragt et tætningselement, der strækker sig omtrent parallelt med vippeakserne, fortrinsvis over hele portbladets bredde. I den forbindelse kan tætningselementet have et fastgørelsesafsnit, der fortrinsvis i det mindste delvist er optaget i dørtærskelelementets kanal, og mindst en, fortrinsvis to eller flere, skråt nedadskrånende tætningslapper, der udgår derfra i modsatte retninger i forhold til hinanden. En særlig god tætningseffekt opnås, når mindst en tætningslaps mindst ene kant, der vender væk fra fastgørelsesafsnittet, i det mindste afsnitsvist er bøjet opad i den lukkede position, fordi denne kant, når tætningslappen lægges an mod bunden i den åbning, der skal lukkes, presses mod dørtærskelelementets nedre begrænsningsflade for på den måde at tilvejebringe en pålidelig tætning mellem bunden og dørtærskelelementet. I forbindelse med anvendelsen af en sikringsindretning, der udgør et yderligere aspekt af opfindelsen, har det vist sig at være særligt hensigtsmæssigt, når en eventuelt foroven åben kabelkanal, der strækker sig omtrent i retning af vippeakserne, går igennem tætningselementet fortrinsvis i området ved dets fastgørelsesafsnit. I denne kabelkanal kan der være indlagt et forbindelseskabel mellem en sikringsindretnings enkelte elementer til en port ifølge opfindelsen. Når den lukkede position nås, bøjes tætningselementets tætningslapper opad i forhold til fastgørelsesafsnittet. Overdreven slitage af tætningselementet på grund af denne bøjning kan forhindres, når mindst en tætningslap er forbundet med fastgørelsesafsnittet via mindst et forudbestemt bøjningssted med mindre materialetykkelse.

Den ønskede stabiliseringseffekt opnås særligt pålideligt, når dørtærskelelementet er fastgjort til nedre kanter af portbladelementerne, der er nabostillet udsparingen i retning af vippeakserne, i den lukkede position. Under hensyntagen til det faktum, at de enkelte portbladelementer ved storserieproduktion fremstilles ensartet uafhængigt af deres senere anvendelsessted, er det ifølge opfindelsen tilvejebragt, at der til fastgørelse af dørtærskelelementet anvendes et fastgørelseselement, der på den ene side er fastgjort på den nedre kant af et af portbladelementerne og på den anden side er fastgjort på en øvre begrænsningsflade af dørtærskelelementet. I den forbindelse kan en materialesluttende fastgørelse, såsom en sammenklæbning, lige så vel anvendes som en formsluttende fastgørelse, såsom en sammenskruning. Der anvendes fortrinsvis en kombination af begge fastgørelsestyper, evt. samtidig med yderligere stabilisering ved hjælp afen kraftsluttende fastgørelse.

Ovenfor er det allerede uddybet, at bredden på dørtærskelelementer i porte ifølge opfindelsen i en retning vinkelret på portbladets plan fortrinsvis er større end portbladets tykkelse. Ved tilsvarende udførelsesformer af opfindelsen skal det forhindres, at personer kan stå på dørtærskelelementet i portbladets lukkede position og ved en åbnebevægelse trækkes med portbladet op. Til dette formål er det ifølge opfindelsen tilvejebragt, at fastgørelseselementet har et øvre begrænsningsfladeafsnit, der udgående fra portbladsydersiden i den lukkede position skråner nedad i retning af en udvendig kant af dørtærskelelementet, og/eller et øvre begrænsningsfladeafsnit, der fra portbladsindersiden i den lukkede position skråner nedad i retning af en indvendig kant af dørtærskelelementet, hvor mindst et af de øvre begrænsningsfladeafsnit i den lukkede position udgør en vinkel på 10° eller mere, fortrinsvis 15° eller mere, særligt foretrukket 20° eller mere, i forhold til det horisontale plan. Ved denne udførelse af fastgørelseselementer ifølge opfindelsen opnås det, at en fod på et øvre begrænsningsfladeafsnit glider af dette begrænsningsfladeafsnit og ikke kan få sikkert fodfæste derpå, således at der heller ikke er risiko for, at en person, der står på fastgørelseselementet eller dørtærskelelementet, trækkes med op ved en åbnebevægelse af portbladet.

Traditionelle tværsnitsformer af portbladelementer, med hvilke der udover den påkrævede stabilitet også kan opnås en tilstrækkelig fingerbeskyttelseseffekt, er f.eks. beskrevet i EP 304 642 og EP 370 376. Indholdet i disse publikationer med hensyn til tværsnitsformerne af gængse portbladelementer eller paneler i et tværsnitsplan vinkelret på vippeakserne optages hermed i denne beskrivelse. Ved disse traditionelle portbladelementer er der i området ved portbladelementernes nedre kant tilvejebragt en indbugtning, som et fremspring i området ved den øvre kant af et nabostillet panel kan gribe ind i. Med hensyn til stabiliseringseffekten, der tilstræbes inden for rammerne af denne opfindelse, har det vist sig at være fordelagtigt, hvis fastgørelseselementet har et fremspring, der er optaget i en forneden åben indbugtning, som strækker sig parallelt med vippeakserne, i den nedre kant af portbladelemen-terne. En yderligere stabilisering kan opnås, hvis fastgørelseselementet har en optagelse, der er dannet mellem et vægelement, der ligger an mod en indvendig flade af portbladet, og fremspringet til optagelse af et fremspring, der er anbragt på den nedre kant af portbladelementet.

Som allerede uddybet ovenfor har dørbladet i porte ifølge opfindelsen hensigtsmæssigt ligeledes en flerhed af dørbladselementer, der kan vippes mod hinanden i forhold til akser, der strækker sig kolineært i forhold til vippeakserne.

Rent fremstillingsteknisk har det vist sig at være særligt hensigtsmæssigt, hvis dørbladselementerne i et tværsnitsplan, der strækker sig vinkelret på vippeakserne, har omtrent den samme form som portbladelementerne. I dette tilfælde er der normalt ladet en afstand være åben mellem dørbladets nedre kant og dørtærskelelementet, der svarer til fastgørelseselementets højde. En tæt tillukning i området ved dørbladets nedre kant kan opnås, når der ved det nedre dørbladselement i portbladets lukkede position er anbragt et overgangselement, der i dørbladets lukkede position er anbragt mellem dørtærskelelementet og det nedre dørbladselement. I den forbindelse kan overgangselementet have en tætningsindretning, der i dørbladets lukkede position ligger an mod dørtærskelelementet, som er fastgjort til de naboliggende portbladelementer. Til tilvejebringelse af en pålidelig tætning omfatter en sådan tætningsindretning hensigtsmæssigt et tætningselement, der i dørbladets lukkede position ligger an mod en forreste begrænsningsflade af dørtærskelelementet, og/eller et tætningselement, der i dørbladets lukkede position ligger an mod en øvre begrænsningsflade af dørtærskelelementet.

For at opnå et tiltalende ydre udseende af porten ifølge opfindelsen og med hensyn til den tidligere beskrevne risiko, når dørtærskelelementet betrædes, har det vist sig at være særligt hensigtsmæssigt, hvis overgangselementet i det mindste i området ved portbladets yderside i et tværsnitsplan vinkelret på vippeakserne har omtrent den samme form som fastgørelseselementet, dvs. har et øvre begrænsningsfladeafsnit, der skråner nedad i retning af dørtærskelelementets yderkant, hvor der endvidere også kan være tilvejebragt et øvre begrænsningsfladeafsnit, der skråner nedad i retning af dørtærskelelementets inderkant. Endvidere eller som alternativ kan også farverne på overgangselementet og fastgørelseselementet være afstemt med hinanden, især være ens, særligt foretrukket svarende til traditionelle tætningsindretningers farver, i sort. Ligeledes omfatter overgangselementet hensigtsmæssigt et fremspring, der griber ind i en indbugtning i det nedre dørbladselements nedre kant.

Som ovenfor allerede uddybet i detaljer modvirkes bøjning af portbladet i en retning vinkelret på portbladets plan ved hjælp af dørtærskelelementet i en port ifølge opfindelsen. Bøjningen af portbladet i en retning parallelt med dre-jeaksen kan modvirkes ved hjælp af et stabiliseringselement, der er anbragt over udsparingen, som optager dørbladet, og spænder over udsparingen. Dette stabiliseringselement kan i en særlig enkel udførelsesform af opfindelsen realiseres ved hjælp af et gennemgående portbladelement, der er anbragt over udsparingen, som optager dørbladet. Stabiliseringselementet har til opnåelse af den ønskede stabiliseringseffekt hensigtsmæssigt en begrænsningsflade, der i portbladets lukkede position er anbragt omtrent i et vertikalt plan, og som i en særligt foretrukket udførelsesform af opfindelsen udgøres af et i det væsentlige plant lag af et materiale med høj trækstyrke. I tilfælde, hvor det i den lukkede position øverste portbladelement har et udsnit, der danner den øvre kant af udsparingen, som optager dørbladet, således at der ikke kan tilvejebringes en tilstrækkelig stabiliseringseffekt ved hjælp af det øverste portbladelement, har det vist sig fordelagtigt, hvis et yderligere stabiliseringselement er optaget i et portbladelement, der er anbragt over udsparingen, og/eller er fastgjort til en indvendig begrænsningsflade af et portbladelement, der er anbragt over udsparingen. I den forbindelse kan dette yderligere stabiliseringselement i form af en kanal, der er åben i retning af et portbladelement, med en kanalbund, der i den lukkede position strækker sig omtrent i et vertikalt plan, have udadbøjede flanger, der tjener til fastgørelse af dette yderligere stabiliseringselement på den indvendige begrænsningsflade af portbladelementet, og som udgår fra kanalvæggene.

Ved porte, der med en elektrisk drivindretning kan bevæges mellem den lukkede position og den åbne position, skal det sikres, at der sker en automatisk frakobling af det elektriske drev, hvis kanten af portbladet, der kommer først ved en lukkebevægelse, rammer en genstand eller en person under lukkebevægelsen. Traditionelle porte har til dette formål en kraftbegrænsning afdrevet, hvormed det opnås, at der sker en automatisk frakobling, hvis en forudbestemt drivkraft overskrides. Denne frakobling sker dog først efter en forsinkelse, der er betinget af portbladsbevægelsens træghed. Den strækning, der tilbagelægges under forsinkelsestiden, optages ved traditionelle porte af tætningsindretningen, der er anbragt ved portbladets nedre kant. Ved porte ifølge opfindelsen kan der dog anvendes særligt tynde tætningsindretninger, hvor en nedre kant af portbladet under lukkebevægelsen kan ramme en genstand eller en person med et afsnit af dørtærskelelementet, der ikke er beskyttet af et tætningselement. I det tilfælde kan der trods den kendte kraftbegrænsning stadig ske betydelige beskadigelser af ting eller kvæstelse af personer.

Ved en port med et portblad, der kan bevæges mellem en lukket position og en åben position, og som fortrinsvis har en flerhed af portbladelementer, der kan vippes mod hinanden i forhold til vippeakser, som er parallelle med hinanden, kan denne risiko ifølge et yderligere aspekt af opfindelsen udelukkes ved, at der anvendes en sikringsindretning, der er beregnet til at registrere genstande eller personer i området ved en bevægelsesbane for en kant af portbladet, der kommer først ved en lukkebevægelse, og arbejder berøringsfrit.

Med en sådan sikringsindretning overvåges den bane, som portbladets kant, der kommer først ved lukkebevægelsen, går igennem, allerede berøringsfrit, før denne kant, der kommer først, når det tilsvarende baneafsnit. Derefter kan der ske en frakobling afdrevet, før portbladet rammer en genstand eller en person i bevægelsesbanens område. En sådan sikringsindretning kan ikke bare anvendes ved porte ifølge opfindelsen med integreret smutdør, men også ved traditionelle porte uden smutdør. Anvendelse af sådanne sikringsindretninger er dog særligt hensigtsmæssig ved porte ifølge opfindelsen med integreret smutdør og en tætningsindretning med lille tykkelse, der er anbragt ved dørtærskelelementets nedre begrænsningsflade.

Sikringsindretningen i porte ifølge opfindelsen har hensigtsmæssigt mindst en sendeanordning til afgivelse af trådløst overførte signaler i en retning, der strækker sig omtrent parallelt med vippeakserne, og mindst en modtageranordning til modtagelse af signalerne fra sendeanordningen, hvor sendeanordningen og modtageranordningen fortrinsvis er anbragt i området ved port-bladelementets modsatte kanter i siden og fortrinsvis er fastgjort på portbladet. Signalerne fra sendeanordningen afgives hensigtsmæssigt parallelt med portbladets kant, der kommer først ved lukkebevægelsen, i retning af lukkebevægelsen foran denne kant, således at genstande og personer registreres, før portbladets kant rammer dem under lukkebevægelsen.

Til anvendelse i forbindelse med porte ifølge opfindelsen, ved hvilke dørtærskelelementets bredde i en retning vinkelret på portbladets plan i den lukkede position er større end portbladets tykkelse, har det til opnåelse af en særligt pålidelig sikringseffekt vist sig at være hensigtsmæssigt, hvis sendeanordningen til afgivelse af signaler kan drives langs med to eller flere signalveje, der i en retning vinkelret på portbladets plan er anbragt forskudt i forhold til hinanden og fortrinsvis strækker sig omtrent parallelt med vippeakserne. Med sådanne sendeanordninger kan et signalgitter, der bevæger sig med dørtærskelelementet, tilvejebringes i det rum, som dørtærskelelementet går igennem, hvor afbrydelsen af kun et gitterelement, der er dannet af de enkelte signalveje, under portbladsbevægelsen kan udnyttes til at generere et frakoblingssignal til portdrevet.

Med hensyn til genereringen af egnede signalgitre har det af omkostningsårsager vist sig at være særligt hensigtsmæssigt, hvis mindst to signalveje fødes af et fælles senderelement. Det kan muliggøres ved anvendelse af egnede omdirigeringselementer i området ved portbladets modsatte kanter. Med hensyn til opnåelse af en særligt pålidelig sikringseffekt har det vist sig at være hensigtsmæssigt, hvis sendeanordningen har mindst to senderelementer, hvoraf hvert af dem er beregnet til at føde mindst en signalvej. Ved de to udførelsesformer, der lige er blevet beskrevet, har det af omkostnings årsager vist sig at være fordelagtigt, hvis et fælles modtagerelement i modtageranordningen er tilordnet til mindst to signalveje.

Inden for rammerne af storseriefremstilling af porte ifølge opfindelsen kan sendeanordninger og modtageranordninger kun fremstilles og fastgøres med begrænset nøjagtighed. Endvidere skal man regne med små portbladsde-formeringer under portbladsbevægelsen, især ved portblade med integreret smutdør. Ved disse rammebetingelser kan en pålidelig drift af sikringsindretningen i en port ifølge opfindelsen sikres, når sendeanordningen er beregnet til afgivelse af signaler i en signalkegle med en åbningsvinkel på mere end 2°, fortrinsvis 5° eller mere, hvor en overdrevet sendeydelse kan undgås ved samtidig sikring afen pålidelig signalmodtagelse, når signalkeglens åbningsvinkel er 20° eller mindre, især 10° eller mindre, særligt foretrukket 8° eller mindre.

Som indledningsvist uddybet gennemgår portbladet ved lukkebevægelsen og dermed også portbladets kant, der kommer først ved lukkebevægelsen, et bueformet afsnit af en forudbestemt bane mellem et vertikalt føringsskinneafsnit og et horisontalt føringsskinneafsnit. Især ved garageporte med en samlet højde på 2,50 m skal det også i området ved det bueformede afsnit af den forudbestemte bane pålideligt forhindres, at portbladets kant, der kommer først ved lukkebevægelsen, rammer genstande og personer. I den sammenhæng har det vist sig at være særligt fordelagtigt, hvis mindst et element i sendeanordningen, såsom et senderelement i form afen lyskilde eller et omdirigeringselement i form af et spejl, og/eller mindst et element i modtageranordningen, såsom et modtagerelement i form af en fotodiode eller et omdirigeringselement i form af et spejl, er fastgjort drejeligt til portbladet omkring en drejeakse, der strækker sig omtrent parallelt med vippeakserne, ved hjælp af en koblingsanordning. På den måde kan det opnås, at det drejeligt anbragte senderelement og/eller modtagerelement, når det gennemløber det bueformede afsnit af den forudbestemte bane, drejes i forhold til portbladets kant, der kommer først, og således på ethvert tidspunkt af lukkebevægelsen er anbragt omtrent i et vertikalt plan med denne kant, der kommer først. I den sammenhæng har det endvidere vist sig at være særligt hensigtsmæssigt, hvis der er tilvejebragt en anslagsanordning til begrænsning af sendeanordningens elements drejebevægelse og/eller modtageranordningens elements drejebevægelse på en sådan måde, at det drejeligt fastgjorte element under lukkebevægelsen i det mindste langs med et afsnit af bevægelsesbanen for portbladets kant, der kommer først ved lukkebevægelsen, er anbragt under denne kant omtrent i et vertikalt plan, der indeholder kanten, der kommer først.

Af sikkerhedsmæssige årsager har det vist sig at være hensigtsmæssigt, hvis koblingsanordningen og dermed også det derpå fastgjorte element af modtageranordningen og/eller sendeanordningen er fastgjort til en indvendig begrænsningsflade af portbladet, således at adgang til koblingsanordningen og de derpå fastgjorte elementer udefra forhindres, når portbladet er lukket. Ved denne foretrukkede udførelsesform af opfindelsen kan den ønskede anordning af modtageranordningens og/eller sendeanordningens element, der er fastgjort til koblingsanordningen, i et vertikalt plan med portbladets kant, der kommer først ved lukkebevægelsen, opnås, når koblingsanordningen har en koblingsarm, der er fastgjort drejeligt til portbladet, især til en indvendig begrænsningsflade af portbladet, i området ved kanten, der kommer først ved lukkebevægelsen, i forhold til en drejeakse, som strækker sig parallelt med vippeakserne, hvilken koblingsarm i mindst en drejeposition griber over den kant af portbladet, der kommer først ved lukkebevægelsen. Til dette kan koblingsarmen have to eller flere armsegmenter, der fortrinsvis i det væsentlige strækker sig retlinet, og som hver især i et plan, der strækker sig vinkelret på vippeakserne, udgør en vinkel på mindre end 180°.

Som ovenfor allerede uddybet kan koblingsanordningens drejebevægelse begrænses ved hjælp af en egnet anslagsanordning på en sådan måde, at koblingsanordningen ikke drejer for langt væk fra portbladets kant, der kommer først ved lukkebevægelsen, og det opnås, at sendeanordningens og/eller modtageranordningens element, der er fastgjort til koblingsanordningen, også er anbragt i området ved det bueformede afsnit af den forudbestemte bane omtrent i et vertikalt plan med portbladets kant, der kommer først ved lukkebevægelsen. Denne begrænsning af koblingsanordningens drejebevægelse medfører dog, at koblingsanordningen kun kan undvige i begrænset omfang, hvis den rammer gulvet i det rum, der skal lukkes med portbladet, eller rammer en genstand eller person, der ligger på gulvet. Det kan føre til beskadigelser af koblingsanordningen, de genstande, der ligger på gulvet, og/eller kvæstelse af personer. Denne risiko kan reduceres, hvis mindst to armsegmenter af koblingsarmen er forbundet drejeligt med hinanden i forhold til en drejeakse, der strækker sig parallelt med vippeakserne, hvor en drejebevægelse af armsegmenterne fortrinsvis er begrænset ved hjælp af en yderligere anslagsanordning. Under armsegmenternes drejebevægelse bevæges disse segmenter mod hinanden. På den måde forkortes koblingsanordningen i portbladets lukkebevægelses slutfase i en retning modsat bevægelsesretningen, således at drejebevægelsen, der begrænses af anslagsanordningen, er tilstrækkelig til sikring af fejlfri drift af porten, der er udstyret med en sikringsindretning ifølge opfindelsen, og også beskadigelser af genstande på bunden af den åbning, der skal lukkes, og/eller kvæstelse af personer kan forhindres pålideligt.

Beskadigelser af senderelementer, omdirigeringselementer og modtagerelementer i sikringsindretningen til porte ifølge opfindelsen kan særligt nemt undgås, hvis koblingsarmen, der er fastgjort drejeligt på portbladet, har et hus, der er beregnet til optagelse af mindst et senderelement, mindst et modtagerelement og/eller mindst et omdirigeringselement. I kraft af dette hus kan de nævnte elementer beskyttes mod beskadigelse, uden at deres funktionsevne indskrænkes. Til opnåelse af den ønskede funktion af overvågningen af et rum, som dørtærskelelementet skal gå igennem, har det vist sig at være særligt fordelagtigt, hvis huset er anbragt i armsegmentet, der er fastgjort til armsegmentet, der er fastgjort drejeligt til portbladet. Til sikring af funktionsevnen ved anvendelse af signalgitre med to eller flere signaler, der udbredes langs signalveje, der er parallelle med hinanden, har det vist sig at være hensigtsmæssigt, hvis huset har to eller flere vinduer til hver især mindst et signal, der udbredes langs en af signalvejene.

Sikringsindretningen til porte ifølge opfindelsen kan være udformet særligt kompakt, når et endeområde af armsegmentet, der vender væk fra drejeak-sen, og som er forbundet med armsegmentet, der er fastgjort drejeligt til portbladet, er anbragt forskudt i forhold til armsegmentet, der er fastgjort til portbladet, i retning af vippeaksen, fordi det forskudt anbragte armsegment ved denne anordning kan anbringes i portbladets lukkede position ved siden af portbladet.

Som allerede uddybet ovenfor drejes et element af sikringsindretningen, der er fastgjort på koblingsanordningen, hensigtsmæssigt automatisk ind i det indre af rummet, som lukkes med portbladet, når portbladets lukkede position nås, hvor koblingsanordningen hensigtsmæssigt er beregnet til at undvige i en retning modsat lukkebevægelsen, når en forhindring rammes i lukkebevægelsens slutfase.

En sikringsindretning ifølge opfindelsen til en port ifølge opfindelsen er i det væsentlige kendetegnet ved et senderelement og/eller modtagerelement og en koblingsanordning, der er beregnet til drejelig tilkobling af dette element til et portblad, hvor senderelementet kan have en lyskilde, og modtagerelementet kan have en fotodiode, og koblingsanordningen kan have en koblingsarm med to eller flere armsegmenter, der evt. er ledforbundet med hinanden.

Nedenfor uddybes opfindelsen under henvisning til tegningen, hvortil der udtrykkeligt henvises med hensyn til alle detaljer, der er væsentlige for opfindelsen og er ikke er nærmere forklaret i beskrivelsen. På tegningen viser:

Fig. 1 en visning afen port ifølge opfindelsen mellem den åbne position og den lukkede position indefra,

Fig. 2 en tværsnitsvisning af den nedre kant af portbladelementerne i et tværsnitsplan vinkelret på vippeakserne,

Fig. 3 en tværsnitsvisning gennem den nedre kant af et dørbladselement i et tværsnitsplan vinkelret på vippeakserne,

Fig. 4 en tværsnitsvisning af et tætningselement, der er anbragt på den nedre begrænsningsflade af dørtærskelelementet i en port ifølge opfindelsen, i et tværsnitsplan vinkelret på vippeakserne,

Fig. 5 en tværsnitsvisning af en øvre kant på et portblad ifølge opfindelsen i et tværsnitsplan vinkelret på vippeakserne,

Fig. 6 en visning af koblingsanordningen i en sikringsindretning ifølge opfindelsen i starten af en lukkebevægelse for portbladet,

Fig.7 en visning af koblingsanordningen i en sikringsindretning ifølge opfindelsen under lukkebevægelsen og

Fig.8 en visning af koblingsanordningen i en sikringsindretning ifølge opfindelsen, når portbladet når den lukkede position,

Fig.9 en koblingsanordning i en sikringsindretning ifølge opfindelsen ifølge en yderligere udførelsesform af opfindelsen og Fig. 10 et portblad med en derpå fastgjort koblingsanordning ifølge fig. 9 i portbladets lukkede position.

Portbladet, der i fig. 1 samlet set er angivet med 10, omfatter en flerhed af portbladelementer, hvoraf de nedre portbladelementer 12 og 14 i den lukkede position i den position, der er vist i fig. 1, er anbragt over hinanden, samt et dørblad, der samlet set er angivet med 100 og er integreret i portbladet, med to dørbladselementer 102 og 104, der i fig. 1 er anbragt over hinanden. Portbladelementerne 12 og 14 kan ligesom dørbladselementerne 102 og 104 vippes mod hinanden i forhold til vippeakserne 20 ved hjælp af ved 30 angivne led, der er udført hængselslignende.

Den nedre kant af udsparingen, som optager dørbladet 100, i portbladet 10 begrænses af et dørtærskelelement 50, der er fastgjort på den nedre kant af portbladelementerne 12, som er anbragt på modsatte sider af udsparingen. Fastgørelsen af dørtærskelelementet 50 på portbladelementerne 12 sker i den i fig. 1 viste udførelsesform af opfindelsen ved hjælp af fastgørelseselementer 40, der på den ene side er fastgjort på den øvre begrænsningsflade af dørtærskelelementet 50 og på den anden side er fastgjort på den nedre begrænsningsflade af portbladelementerne 12. I den udførelsesform af opfindelsen, der er vist i fig. 1, spænder et overgangselement 140 over en afstand, der er ladet være åben mellem den nedre kant af dørbladselementet 102 og dørtærskelelement 50.

Som det fremgår af fig. 2, er bredden B på dørtærskelelementet 50 i en retning vinkelret på portbladets plan større end tykkelsen D på portbladet i denne retning. I den udførelsesform af opfindelsen, der er vist på tegningen, udgør bredden B på dørtærskelelementet 123,5 mm, mens tykkelsen D på portbladet udgør 42 mm. Inden for opfindelsens rammer kan der dog også anvendes dørtærskelelementer med større eller mindre bredde og portblade med større eller mindre tykkelse. I den udførelsesform af opfindelsen, der er vist i fig. 2, strækker dørtærskelelementet sig over hele portbladets tykkelse og rager både på portbladets inderside og på portbladets yderside ud over portbladet. Dørtærskelelementets 50 kanter 52, der strækker sig parallelt med vippeakserne 20, er til opnåelse af en større stabiliseringseffekt og til dannelse af en optagelse 60 til et tætningselement 70, der er anbragt på en nedre begrænsningsflade af dørtærskelelementet 50, foldet tilbage på sig selv. Tætningselementet 70 omfatter et fastgørelsesafsnit 72 og i det hele fire tætningslapper 74 og 76, hvor de ydre tætningslapper 76 ligesom de indre tætningslapper 74 strækker sig skråt nedad i modsatte retninger. Tætningslappernes 76 kanter 78, der vender væk fra fastgørelsesafsnittet 72, er bøjet udad og opad for således at sikre en bedre tætningseffekt, når de rammer gulvet i det rum, der skal lukkes. Fastgørelsesafsnittet 72 af det tætningselement 70, der strækker sig parallelt med vippeakserne over hele portbladets bredde, er anbragt i en kanal 54 i dørtærskelelementet 50, der er åben forneden og anbragt centralt mellem kanterne 52, og som strækker sig parallelt med vippeakserne over hele portbladets bredde. Kanalens 54 begrænsningsvægge 56 i siden skråner rampeformet nedad i retning af dørtærskelelementets 50 kanter 52 i siden, hvor de i den udførelsesform, der er vist på tegningen, udgør en vinkel α på ca. 45° i forhold til et horisontalt plan. I området ved kanterne 52 i siden udgør dørtærskelelementets 50 højde h i den udførelsesform af opfindelsen, der er vist på tegningen, ca. 5 mm. Den samlede højde H i området ved kanalen 54 udgør i den udførelsesform af opfindelsen, der er vist på tegningen, ca. 7 mm. Optagelsens 60 dybde T udgør ca. 3 mm. Dørtærskelelementet 50 i den udførelsesform af opfindelsen, der er vist i fig. 2, er samlet set fremstillet af en stålplade med en tykkelse på ca. 2 mm. Dørtærskelelementet strækker sig, som det fremgår af fig. 1, over hele portbladets bredde. I fig. 4 er der vist et tætningselement 70', der kan anvendes som supplement eller alternativt til tætningselementet 70, med et centralt fastgørelsesafsnit 72' og to tætningslapper 76', der udgående derfra strækker sig skråt nedad i modsatte retninger, og hvoraf hver er bøjet opad ved sin kant 78', der vender væk fra fastgørelsesafsnittet 72'. Tætningslapperne 76' er forbundet med fastgørelsesafsnittet 72' via forudbestemte bøjningssteder 77' med mindre materialetykkelse. En kanal 73', der er åben foroven, og hvori en ledning 80 kan være optaget, går gennem fastgørelsesafsnittet 72'.

Ifølge fig. 1 og 2 er dørtærskelelementet 50 anbragt på portbladelementet 12 ved hjælp af et fastgørelseselement 40, der på den ene side er fastgjort på dørtærskelelementets 50 øvre begrænsningsflade og på den anden side er fastgjort på portbladelementets 12 nedre kant. Til opnåelse af den ønskede stabiliseringseffekt er et fremspring 42, der er tilvejebragt på fastgørelseselementets 40 øvre kant, optaget i en indbugtning 12a, der er tilvejebragt i portbladelementets 12 nedre kant. Et fremspring 12b, der i området ved portbladets inderside på portbladelementets 12 nedre kant rager nedad, er anbragt i en optagelse, der er dannet mellem et vægelement 44, der ligger an mod en indvendig flade af portbladelementet 12, og fremspringet 42. Ifølge fig. 2 har fastgørelseselementet 42 et øvre begrænsningsfladeafsnit 46, der udgående fra portbladets yderside i den lukkede position skråner nedad i retning af en udvendig kant af dørtærskelelementet 50, og et øvre begrænsningsfladeafsnit 48, derfra portbladets inderside i den lukkede position skråner nedad i retning af en indvendig kant af dørtærskelelementet 50. I den forbindelse udgør det øvre begrænsningsfladeafsnit 46 i den lukkede position en vinkel β på omtrent 25° i forhold til et horisontalt plan. Det øvre begrænsningsfladeafsnit 48 udgør i den lukkede position en vinkel γ på omtrent 20° i forhold til et horisontalt plan. I kraft af de nedadskrånende øvre begrænsningsfladeafsnit 46 og 48 opnås det, at en fod på fastgørelseselementet 40 glider af fastgørelseselementet, således at risikoen for, at en person, der står på fastgørelseselement 40, utilsigtet rives med ved en åbnebevægelse af portbladet 10 reduceres.

Ifølge fig. 3 har det nedre dørbladselement 102 i et tværsnitsplan vinkelret på vippeakserne omtrent den samme form som det nedre portbladelement 12. Den afstand, der er ladet åben mellem den nedre kant af dørbladselementet 102 og dørtærskelelementet 50, overspændes af et overgangselement 140, hvis tværsnitsform udgående fra dørbladselementets 102 indre begrænsningsflade i retning af dørtærskelelementets 50 yderkant omtrent svarer til fastgørelseselementets 40 tværsnitsform. Følgelig har overgangselementet 140 ved sin øvre kant et fremspring 142, der er optaget i en indbugtning 102a i dørbladselementets 102 nedre kant. Endvidere er der mellem et vægelement 144, der ligger an mod en indre begrænsningsflade af dørbladselementet 102, og fremspringet 142 dannet en optagelse 146, i hvilken et nedadra-gende fremspring 102b er optaget i området ved dørbladselementets 102 indre begrænsningsflade. Ligesom fastgørelseselementet 40 har også overgangselementet 140 et øvre begrænsningsfladeafsnit 146, der skråner nedad i retning af dørtærskelelementets 50 yderkant. Med hensyn til dørbladets ønskede åbnebevægelse er overgangselementet 140 ikke fastgjort til dørtærskelelementet 50. For i dørbladets lukkede position at sikre en ønsket tætning er der i området ved overgangselementets 144 nedre begrænsningsflade anbragt to tætningselementer 172 og 174, hvoraf tætningselementet 172 i dørbladets lukkede position ligger an mod en forreste begrænsningsflade af dørtærskelelementet 50, mens tætningselementet 174 ligger an mod dørtærskelelementets øvre begrænsningsflade, der er dannet af kanalen 54. Dørbladselementet 102 er ligesom portbladelementet 12 dannet i form af et dobbeltskallet panel, der i det mindste delvist er fyldt med isoleringsmateriale, såsom PU-skum, hvor de to skalelementer er forbundet formsluttende med hinanden i området ved kantafsnit, der er foldet tilbage på sig selv. Overgangselementet 144 er ligesom fastgørelseselementet 40 i området ved panelskallernes kantafsnit, der er foldet tilbage på sig selv, fastgjort til portbladelementet 12 eller dørbladselementet 102 ved hjælp af skruer, der ikke er vist på tegningen. Til tilpasning af fastgørelseselementets 40 eller overgangselementets 140 placering på eventuelle bundujævnheder sker fastgørelsen ved hjælp af aflange huller, der er tilvejebragt i vægelementerne 44 eller 144, hvor de aflange huller kan strække sig omtrent parallelt med dreje-akserne og vinkelret på vippeakserne.

Ifølge fig. 5 kan stabiliseringsanordningen i en port ifølge opfindelsen også have mindst et stabiliseringselement 90, der er anbragt over udsparingen, som optager dørbladet 100, og spænder over udsparingen og i den udførelsesform af opfindelsen, der er vist i fig. 5, er dannet af en stålplade med en materialetykkelse på ca. 2 mm og samlet set er udført i form afen åben kanal i retning af portbladets 10 indre begrænsningsflade. I den forbindelse strækker kanalbunden 92 sig i portbladets 10 lukkede position omtrent i et vertikalt plan. Kanalvæggene 94 strækker sig omtrent vinkelret på kanalbunden 92. Ved de kanter, der vender væk fra kanalbunden 92, er kanalvæggene 94 bøjet udad til dannelse af fastgørelsesflanger 96. Skruer 98 går gennem flangerne 96, hvilke skruer kan være optaget i området ved det øvre port-bladelements skallers kantafsnit, der er bøjet tilbage på sig selv, i dette port-bladelement. I kraft af kanalbunden 92 og de flangeformede fastgørelsesafsnit 96 får stabiliseringselementet 90 samlet set en særligt høj stabilitet i forhold til bøjninger i tyngderetningen, der i fig. 5 er angivet med pilen P. I den viste udførelsesform af opfindelsen er stabiliseringselementet 90 fastgjort på portbladets 10 indre begrænsningsflade. I denne udførelsesform er den øvre kant af udsparingen, der tjener til optagelse af dørbladet, i portbladet dannet af et udsnit i det øverste portbladelement. Hvis et fuldstændigt portbladele-ment strækker sig gennemgående over hele portbladets bredde over udsparingen, der tjener til optagelse af dørbladet, kan dette fuldstændige portbladelement anvendes som yderligere stabiliseringselement. Endvidere er der ved udførelsesformer af den type, der er beskrevet ved hjælp af fig. 5, også tænkt på at integrere det yderligere stabiliseringselement 90 i portbladele-mentet for således at undgå indadragende dele.

Den i fig. 1 viste udførelsesform af opfindelsen omfatter en sikringsindretning, der arbejder berøringsfrit, med en sendeanordning 210, der er anbragt i området ved den højre kant af portbladet under portbladets nedre kant, der kommer først ved en lukkebevægelse, og med en modtageranordning 250, der er anbragt i området ved den venstre kant af portbladet under den nedre kant, der kommer først ved en lukkebevægelse. I den forbindelse kan sendeanordning 210 have en lyskilde, og modtageranordningen 250 kan have en fotodiode. I den i fig. 1 viste udførelsesform af opfindelsen er sendeanordningen 210 koblet til portbladelementets 12 nedre kant via en koblingsanordning 220, mens modtageranordningen 250 er koblet til portbladelementets 12 nedre kant via en koblingsanordning 260. I andre udførelsesformer af opfindelsen er der også tænkt på bare at koble en omdirigeringsanordning til port-bladelementerne 12 via tilsvarende koblingsanordninger og at arbejde med stationært anbragte senderelementer og modtagerelementer, såsom lyskilder og fotodioder. Hvis der anvendes lyskilder som senderelementer, kan omdirigeringsanordningerne være realiseret i form af enkle spejle. I hvert fald genereres der ved anvendelse afen sikringsindretning ifølge opfindelsen et signal, evt. også akustisk, der udbredes under kanten, der kommer først ved lukkebevægelsen, hvilket signal kan modtages af modtageranordningen 250 og anvendes til drivstyring. I den forbindelse kan sendeanordningen 210 ifølge fig. 1 til afgivelse af signaler drives i en signalkegle med en åbningsvinkel på mere end 2°. På den måde sikres det, at modtageranordningen 250 også kan modtage signaler fra sendeanordningen 210 ved fordrejninger af portbladet, såfremt signalet ikke afbrydes af en forhindring.

Senderelementet 210 er ligesom modtagerelementet 250 fastgjort drejeligt på portbladet 10 ved hjælp af koblingsanordningen 220 eller 260 omkring en drejeakse, der er omtrent parallel med vippeakserne 20. Koblingsanordningerne, der kan anvendes til dette formål, beskrives nedenfor ud fra fig. 6 med koblingsanordningen 220 som eksempel. Koblingsanordningen 220 er dannet i form af en koblingsarm, der omfatter tre segmenter 222, 224 og 226. Koblingsarmen 220 er fastgjort drejeligt på portbladets 10 nedre kant omkring en drejeakse 230, der er parallel med vippeakserne 20. Der er tilordnet et anslag 231 til armsegmentet 222, der grænser op til portbladet 10, med hvilket anslag en drejebevægelse af armsegmentet 222 begrænses i drejeret-ningen, der er angivet med pilen S, væk fra portbladets 10 nedre kant. Armsegmentet 222 udgør med det dertil grænsende armsegment 224 en stump vinkel α på ca. 130°. Armsegmenterne 222 og 224 er udført i ét stykke. Armsegmentet 226 er koblet til den ende af armsegmentet 224, der vender væk fra armsegmentet 222, omkring en drejeakse 232, der er parallel med vippeakserne 20. Armsegmentets 226 drejebevægelse i forhold til armsegmentet 224 begrænses af et anslag 234.1 den udførelsesform af opfindelsen, der er vist i fig. 6, udgør armsegmentets 226 maksimale drejevinkel a' i forhold til armsegmentet 224 110°. I den i fig. 6 viste position af portbladet 10 i nærheden af den åbne position, hvori portbladelementet 12 næsten er anbragt i et horisontalt plan, opnås det via den leddelte tilkobling af koblingsanordningen 220 til portbladet 10, at åbningen, der tjener til optagelse af senderelementet 210, i den ende af armsegmentet 226, der vender væk fra armsegmentet 224, omtrent er anbragt i et vertikalt plan S med den i denne position nedre kant af forbindelseselementet 40. Armsegmentets 226 drejebevægelse i forhold til armsegmentet 224 begrænses af anslagsanordningen 234 i den retning, der er angivet med pilen S'. Under portbladets lukkebevægelse havner koblingsanordningen 220 udgående fra den i fig. 6 viste position i den position, der er vist i fig. 7, hvori det nedre portbladelement 12 allerede er anbragt i et vertikalt plan. Til opnåelse af den i fig. 7 viste position drejes koblingsanordningen 220 omkring drejeaksen 230 under tyngdekraftens påvirkning. Drejebevæ-gelsen begrænses i den forbindelse af et yderligere anslagselement 236 i den retning, der er angivet med pilen S", således at udsparingen 228, der tjener til optagelse af senderelementet 210, også i den i fig. 7 viste position omtrent er anbragt i et vertikalt plan med den nedre kant af portbladelementet 12. Når den lukkede position nås, drejes koblingsanordningen til den position, der er vist i fig. 8. I den forbindelse drejes armsegmentet 222 i den retning, der i fig. 6 er angivet med pilen S, mens armsegmentet 226 drejes i en modsat retning, der er angivet med pilen S', i retning af armsegmentet 224 i forhold til armsegmentet 224. I kraft af de to beskrevne drejebevægelser kan koblingsanordningen undvige genstande eller kropsdele, der ligger på jorden. I fig. 9 og 10 er der vist en koblingsanordning til en sikringsindretning ifølge en yderligere udførelsesform af opfindelsen. I den forbindelse er fig. 9a) en perspektivisk visning af koblingsanordningen, fig. 9b) er en visning fra siden af koblingsanordningen, fig. 9c) er en visning af koblingsanordningen bagfra, og fig. 9d) er en visning af koblingsanordningen nedefra. Ved beskrivelsen af koblingsanordningen, der er vist i fig. 9 og 10, anvendes der de samme henvisningstal til sådanne elementer, der svarer til koblingsanordningens elementer, der er uddybet ved hjælp af fig. 6 og 7.

Den i fig. 9 og 10 viste koblingsanordning adskiller sig i det væsentlige fra koblingsanordningerne, der er uddybet ved hjælp af fig. 6 og 7 ved, at arms-egmentet 226 er udført i form af et hus til senderelementer, omdirigeringselementer og/eller modtagerelementer i sikringsindretningen.

Som det særligt tydeligt fremgår af fig. 9a) og 9b), har armsegmentet 226, der er udført som hus, to vinduer 240, der muliggør, at signaler, som udbredes langs signalveje, der strækker sig parallelt med hinanden og parallelt med portbladets vippeakser, kan komme ind i huset eller kan komme ud af huset.

Som det særligt tydeligt fremgår af fig. 9d), er et endeområde af armsegmentet 226, der vender væk fra drejeaksen 232, anbragt forskudt i forhold til armsegmentet 222, der skal fastgøres på portbladet, i retning af vippeakserne. På den måde opnås det, at armsegmentet 226 i portbladets lukkede position kan anbringes ved siden af portbladet, som det fremgår af fig. 10.

Den i fig. 9 og 10 viste koblingsanordning kan ligesom den ved hjælp af fig. 6 og 7 uddybede koblingsanordning fastgøres på portbladets inderside ved hjælp af et fastgørelseselement 250. Til dette har fastgørelseselementet 250 samlet set tre boringer 252, der er beregnet til optagelse af hver især en skrue. I kraft af den beskrevne anordning af sikringsindretning opnås det i hver fase af lukkebevægelsen, især i det bueformede føringsskinneafsnits forløb, at sendeanordningen 210 afgiver et signal, der udbredes under kanten, der kommer først ved lukkebevægelsen, således at denne kants bevægelsesbane kan overvåges berøringsfrit.

Opfindelsen er ikke begrænset til den udførelsesform, der er uddybet ved hjælp af tegningen. Tværtimod er der også tænkt på anvendelsen af ultralydssendere til sikringsindretninger ifølge opfindelsen. Endvidere kan dørtærskelelementet også have andre dimensioner, så længe der opnås en tilstrækkelig bøjningsstivhed i forhold til bøjninger vinkelret på portbladets plan. Dørbladet kan endvidere også være indført uden for midten i portbladet. Der er også tænkt på at anvende sikringsindretninger ifølge opfindelsen i forbindelse med vippeporte med et stift portblad, rulleporte, der har et portblad, som kan rulles op på en opviklingsaksel, foldeporte og lignende.

Claims (42)

1. Port med et portblad (10), der kan bevæges mellem en lukket position og en åben position, og som har en flerhed af portbladelementer (12, 14), der kan vippes mod hinanden i forhold til vippeakser (20), som er parallelle med hinanden, med en dør, der er integreret i portbladet og har et dørblad (100), der kan drejes omkring en drejeakse, som strækker sig omtrent vinkelret på vippeakserne i forhold til nabostillede portbladelementer (12, 14) i retning af vippeakserne, og i sin lukkede position er optaget i en udsparing i portbladet (10) og i den lukkede position fortrinsvis er placeret omtrent i portbladsplanet, og med en stabiliseringsanordning (50), der modvirker en deformering af portbladet, hvor stabiliseringsanordningen har et dørtærskelelement (50), der i portbladets (10) lukkede position fortrinsvis ligger på bunden af den åbning, som lukkes med portbladet, og udgør udsparingens nedre kant og fortrinsvis er fastgjort på portbladelementerne (12,14), der er nabostillet til udsparingen i retning af vippeakserne, kendetegnet ved, at dørtærskelelementets højde i retning af drejeaksen i det mindste i området ved dets kanter, der strækker sig fortrinsvis omtrent parallelt med vippeakserne (20), udgør mindre end 20 mm, fortrinsvis mindre end 10 mm, særligt foretrukket mindre end 8 mm, især 5 mm eller mindre, hvor dørtærskelelementet (50) er fastgjort til i den lukkede position nedre kanter af portbladelementerne (12, 14), der er nabostillet til udsparingen i retning af vippeakserne (20) ved hjælp af et fastgørelseselement (40), der på den ene side er fastgjort på en af portbladelementernes nedre kanter og på den anden side på en øvre begrænsningsflade af dørtærskelelementet, hvor dørtærskelelementets bredde i en retning, der strækker sig vinkelret på portbladsplanet, er større end portbladets tykkelse, og fastgørelseselementet (40) har et øvre begrænsningsfladeafsnit (46), der udgående fra portbladsydersiden i den lukkede position falder skråt nedad i retning af en yderkant af dørtærskelelementet, og/eller et øvre begrænsningsfladeafsnit (48), der fra portbladsindersiden i den lukkede position falder skråt nedad i retning afen inderkant af dørtærskelelementet, hvor mindst et af de øvre begrænsningsfladeafsnit (46, 48) i den lukkede position udgør en vinkel på 10° eller mere, fortrinsvis 15° eller mere, særligt foretrukket 20° eller mere i forhold til det horisontale plan.

2. Port ifølge krav 1, kendetegnet ved, at dørtærskelelementets (50) bredde i en retning, der strækker sig vinkelret på portbladsplanet i den lukkede position, er større end portbladets tykkelse i denne retning, hensigtsmæssigt mere end 150 %, fortrinsvis mere end 200 %, særligt foretrukket mere end 250 % af portbladets tykkelse, især 300 % af portbladets tykkelse eller mere, hvor dørtærskelelementet (50) fortrinsvis strækker sig over hele portbladets tykkelse.

3. Port ifølge krav 1 eller 2, kendetegnet ved, at dørtærskelelementet (50), der fortrinsvis i det mindste afsnitsvist er dannet af et materiale med en trækstyrke på mere end 120 N/mm2, især mere end 370 N/mm2, særligt foretrukket mere end 540 N/mm2, men hensigtsmæssigt mindre end 1000 N/mm2, især mindre end 900 N/mm2, fortrinsvis mindre end 750 N/mm2, i området ved mindst en af dets kanter, der fortrinsvis strækker sig omtrent parallelt med vippeakserne (20), til dannelse af en optagelse, der strækker sig i retning af vippeakserne (20), til et tætningselement (70) på sin i portbladets lukkede position nedre begrænsningsflade er bøjet tilbage på sig selv.

4. Port ifølge et af de foregående krav, kendetegnet ved, at dørtærskelelementet (50) har en kanal (60), der strækker sig omtrent parallelt med vippeakserne (20) og i den lukkede position er åben nedadtil, mellem sine kanter i siden, til optagelse af et fastgørelsesafsnit (72) af tætningselementet (70).

5. Port ifølge krav 4, kendetegnet ved, at kanalens (60) begrænsningsvægge i siden skråner rampeformet nedad i retning af dørtærskelelementets (50) kanter i siden, hvor de i den lukkede position fortrinsvis udgør en vinkel på 60° i forhold til et horisontalt plan.

6. Port ifølge et af de foregående krav, kendetegnet ved, at dørtærskelelementets (50) samlede højde mellem jorden og dørbladet i den lukkede position udgør mindre end 22 mm, fortrinsvis mindre end 12 mm, særligt foretrukket mindre end 10 mm, især 7 mm eller mindre.

7. Port ifølge et af de foregående krav, kendetegnet ved, at dørtærskelelementet (50) i det mindste afsnitsvist er dannet af et materiale med høj trækstyrke, såsom stål, med en materialetykkelse på 7 mm eller mindre, især 6 mm eller mindre, særligt foretrukket 5 mm eller mindre, hensigtsmæssigt 3 mm eller mindre, særligt hensigtsmæssigt 2 mm eller mindre.

8. Port ifølge et af de foregående krav, kendetegnet ved et tætningselement (70), der er anbragt i området ved dørtærskelelementets (50) nedre begrænsningsflade i den lukkede position og strækker sig omtrent parallelt med vippeakserne, fortrinsvis over hele portbladsbredden.

9. Port ifølge krav 8, kendetegnet ved, at tætningselementet (70) har et fastgørelsesafsnit (72), der fortrinsvis i det mindste delvist er optaget i dørtærskelelementets kanal, og mindst en, fortrinsvis to skråt nedadskrånende tætningslapper (76), der udgår derfra i modsatte retninger i forhold til hinanden.

10. Port ifølge krav 9, kendetegnet ved, at mindst en tætningslaps (76) mindst ene kant (78), der vender væk fra fastgørelsesafsnittet, i det mindste afsnitsvist er bøjet opad i den lukkede position.

11. Port ifølge et af kravene 8 til 10, kendetegnet ved, at en eventuelt foroven åben kabelkanal (73) går igennem tætningselementet fortrinsvis i området ved dets fastgørelsesafsnit.

12. Port ifølge et af kravene 9 til 11, kendetegnet ved, at mindst en tætningslap (76) er forbundet med fastgørelsesafsnittet (72) via mindst et forudbestemt bøjningssted (77) med mindre materialetykkelse.

13. Port ifølge et af de foregående krav, kendetegnet ved, at fastgørelseselementet (40) har et fremspring (42), der er optaget i en forneden åben ind-bugtning (126), som strækker sig parallelt med vippeakserne, i den nedre kant af portbladelementerne.

14. Port ifølge krav 13, kendetegnet ved, at fastgørelseselementet har en optagelse, der er dannet mellem et vægelement (44), der ligger an mod en indvendig flade af portbladet, og fremspringet (42) til optagelse af et fremspring, der er anbragt på portbladelementets nedre kant.

15. Port ifølge et af de foregående krav, kendetegnet ved, at dørbladet (100) har en flerhed af dørbladselementer (102, 104), der kan vippes mod hinanden i forhold til akser, der strækker sig kolineært i forhold til vippeakserne.

16. Port ifølge krav 15, kendetegnet ved, at dørbladselementerne (102,104) i et tværsnitsplan, der strækker sig vinkelret på vippeakserne, har omtrent den samme form som portbladelementerne (12,14).

17. Port ifølge krav 15 eller 16, kendetegnet ved et overgangselement (140), der er anbragt ved det nedre dørbladselement (102) i portbladets lukkede position og i dørbladets lukkede position er anbragt mellem dørtærskelelementet (50) og det nedre dørbladselement.

18. Port ifølge krav 17, kendetegnet ved, at overgangselementet (140) har en tætningsindretning (172, 174), der i dørbladets lukkede position ligger an mod dørtærskelelementet.

19. Port ifølge krav 18, kendetegnet ved, at tætningsindretningen har et tætningselement (172), der i dørbladets lukkede position ligger an mod en forreste begrænsningsflade af dørtærskelelementet, og/eller et tætningselement (174), der i dørbladets lukkede position ligger an mod en øvre begrænsningsflade af dørtærskelelementet.

20. Port ifølge et af kravene 17 til 19, kendetegnet ved, at overgangselementet (140) i det mindste i området ved portbladets yderside i et tværsnitsplan, der strækker sig vinkelret på vippeakserne, har omtrent den samme form som fastgørelseselementet.

21. Tor ifølge et af de foregående krav, kendetegnet ved, at stabiliseringsanordningen har mindst et stabiliseringselement (90), der er anbragt over udsparingen og spænder over udsparingen.

22. Port ifølge krav 21, kendetegnet ved, at stabiliseringselementet (90) har en begrænsningsflade, der i portbladets lukkede position er anbragt omtrent i et vertikalt plan.

23. Port ifølge krav 22, kendetegnet ved, at stabiliseringselementet (90) er optaget i et portbladelement, der er anbragt over udsparingen, og/eller er fastgjort på en indvendig begrænsningsflade af et portbladelement, der er anbragt over udsparingen.

24. Port med et portblad, der kan bevæges mellem en lukket position og en åben position, og som fortrinsvis har en flerhed af portbladelementer (12,14), der kan vippes mod hinanden i forhold til vippeakser, som er parallelle med hinanden, ifølge et af de foregående krav, med en sikringsindretning, der er beregnet til at registrere genstande eller personer i området ved en bevægelsesbane for en kant af portbladet (10), der kommer først ved en lukkebevægelse, og arbejder berøringsfrit.

25. Port ifølge krav 24, kendetegnet ved, at sikringsindretningen har mindst en sendeanordning (210) til afgivelse af signaler i en retning, der strækker sig omtrent parallelt med vippeakserne (20), og mindst en modtageranordning (250) til modtagelse af signalerne fra sendeanordningen (210), hvor sendeanordningen (210) og modtageranordningen (250) fortrinsvis er anbragt i området ved portbladelementets (12) modsatte kanter i siden og fortrinsvis er fastgjort på portbladet (10).

26. Port ifølge krav 25, kendetegnet ved, at sendeanordningen til afgivelse af signaler kan drives langs med to eller flere signalveje, der i en retning vinkelret på portbladets plan er anbragt forskudt i forhold til hinanden og fortrinsvis strækker sig omtrent parallelt med vippeakserne.

27. Port ifølge krav 26, kendetegnet ved, at mindst to signalveje fødes af et fælles senderelement.

28. Port ifølge krav 26 eller 27, kendetegnet ved mindst to senderelementer, hvoraf hvert af dem er beregnet til at føde mindst en signalvej.

29. Port ifølge et af kravene 26 til 28, kendetegnet ved, at et fælles modtagerelement i modtageranordningen er tilordnet til mindst to signalveje.

30. Port ifølge et af kravene 25 til 29, kendetegnet ved, at sendeanordningen (210) til afgivelse af signaler kan drives i en signalkegle med en åbningsvinkel på mere end 2°, fortrinsvis 5° eller mere og/eller 20° eller mindre, især 10° eller mindre, særligt foretrukket 8° eller mindre.

31. Port ifølge et af kravene 25 til 30, kendetegnet ved, at mindst et element i sendeanordningen (210), såsom et senderelement eller et omdirigeringselement, og/eller mindst et element i modtageranordningen (250), såsom et modtagerelement eller et omdirigeringselement, er fastgjort drejeligt til portbladet (10) omkring en drejeakse, der strækker sig omtrent parallelt med vippeakserne (20), ved hjælp afen koblingsanordning (220, 260).

32. Port ifølge krav 31, kendetegnet ved en anslagsanordning (234) til begrænsning af sendeanordningens (210) elements drejebevægelse og/eller modtageranordningens (250) elements drejebevægelse på en sådan måde, at det drejeligt fastgjorte element under lukkebevægelsen i det mindste langs med et afsnit af bevægelsesbanen for portbladets (10) kant, der kommer først ved lukkebevægelsen, er anbragt under denne kant omtrent i et vertikalt plan, der indeholder kanten, der kommer først.

33. Port ifølge krav 31 eller 32, kendetegnet ved, at koblingsanordningen (220, 260) har en koblingsarm, der er fastgjort drejeligt til portbladet, især til en indvendig begrænsningsflade af portbladet, i området ved kanten, der kommer først ved lukkebevægelsen, i forhold til en drejeakse, som strækker sig parallelt med vippeakserne (20).

34. Port ifølge krav 33, kendetegnet ved, at koblingsarmen (220, 260) i mindst en drejeposition griber over den kant af portbladet, der kommer først ved lukkebevægelsen.

35. Port ifølge krav 33 eller 34, kendetegnet ved, at koblingsarmen (220, 260) har to eller flere armsegmenter (222, 224, 226), der hver især i et plan, der strækker sig vinkelret på vippeakserne, udgør en vinkel på mindre end 180°.

36. Port ifølge krav 35, kendetegnet ved, at mindst to armsegmenter (224, 226) er forbundet drejeligt med hinanden i forhold til en drejeakse (232), der strækker sig parallelt med vippeakserne, hvor en drejebevægelse af armsegmenterne fortrinsvis er begrænset ved hjælp af en anslagsanordning (234).

37. Port ifølge et af kravene 33 til 36, kendetegnet ved, at koblingsarmen (220) har et hus (226) til mindst et senderelement, mindst et modtagerelement og/eller mindst et omdirigeringselement.

38. Port ifølge krav 37, kendetegnet ved, at huset (226) er anbragt i armsegmentet, der er fastgjort drejeligt til portbladet.

39. Port ifølge krav 37 eller 38, kendetegnet ved, at huset (226) har to eller flere vinduer (240) til hver især mindst et signal, der udbredes langs en af signalvejene.

40. Tor ifølge et af kravene 36 til 39, kendetegnet ved, at et endeområde af armsegmentet (226), der vender væk fra drejeaksen, og som er forbundet med armsegmentet (222), der er fastgjort drejeligt til portbladet (10), er anbragt forskudt i forhold til armsegmentet (222), der er fastgjort til portbladet, i retning af vippeaksen (20).

41. Port ifølge et af kravene 31 til 40, kendetegnet ved, at et af sikringsindretningens elementer, der er fastgjort til koblingsanordningen (200), automatisk kan drejes ind i det indre af det rum, der lukkes med portbladet, når portbladets lukkede position nås.

42. Port ifølge et af kravene 31 til 41, kendetegnet ved, at koblingsanordningen (200) er beregnet til at undvige i en retning, der er modsat af lukkebevægelsen, når den rammer en forhindring i lukkebevægelsens slutfase.