DK167595B1 - Fremgangsmaade til tiltraekning af planter med dvaergvaekst samt plantepotte hertil - Google Patents

Description

DK 167595 B1

Opfindelsen angår en fremgangsmåde til tiltrækning af planter med dværgvækst og af den i indledningen til krav 1 angivne art samt en plantepotte hertil af den i indledningen til krav 5 angivne art.

5 Det er kendt at plante planter som f.eks. kaktus i ekstremt •3 små potter, hvis indhold ofte kun udgør 50 cm eller endnu mindre. Sådanne mini-kaktus vokser på grund af det lille potte indhold kun yderst langsomt, så at det er muligt også på begrænset plads at rumme et større antal kaktus med dværgagtig 10 vækst. Der opstår imidlertid her det problem, at rødderne, efter at de har udfyldt potten, begynder at løbe i ring, altså vokse i ring langs med den indre pottevæg. Denne såkaldte rodringdannelse er for så vidt skadelig, da rødderne herved næsten ikke mere danner hårrødder til optagelse af nærings-15 stoffer, så planten efter kortere eller længere tid begynder at vantrives. For at afhjælpe dette problem er man tvunget til at omplante planten i en større potte, så at der igen er tilstrækkelig plads og næringssubstrat til rådighed for rødderne, hvorved rodringdannelsen først afsluttes, og rødderne igen kan 20 vokse ud i nye områder af næringssubstratet.

Efter en sådan ompotning sætter en plante imidlertid sædvanligvis ind med et vækstskub, da der nu igen er næringssubstrat i tilstrækkelig mængde til rådighed for rødderne. Efter en tid begynder de tilvoksede rødder igen at vokse i ring, og en 25 fornyet ompotning er nødvendig. Herved vokser den nødvendige pottestørrelse i tidens løb stadig, og der fremkommer dermed, når planten skal holdes sund, en stadig større plantetilvækst.

Man kan altså ved indsætningen af planter som f. eks. kaktus i ekstremt små potter kun forsinke den normale vækst. En ægte 30 blivende dværgvækst kan ikke opnås med denne måde.

Fra DE-patentskrift nr. 2.434.538 er det ved dyrkningen af planter kendt, at rodringvæksten i et vist tidsrum effektivt kan forhindres, hvis potten indvendigt er beklædt med et lag af et åbentcellet blødt skum med en tykkelse på fra 1-10 mm.

2 DK 167595 B1 Når rødderne når frem til dette bløde skumlag skulle de først indstille væksten uden at løbe i ring, og nye aktive rødder bliver dannet i det indre af rodklumpen. Derved skulle plantens stængler og blade vokse meget hurtigt, hvorved der frem-5 kommer meget små afstande mellem ansatsstedeme, og blomstringen af planten begynder 25-30 dage tidligere end ved tiltrækningen i normale potter: Dette betyder altså, at planten for det første bliver mindre end i sædvanlige potter, som det tydeligt fremgår af derværende fig. 2 i sammenligning med 10 derværende fig. 1. En rigtig dværgvækst kan imidlertid heller ikke opnås herved og er heller ikke målet.

En blivende dværgvækst er derimod mulig ved den såkaldte Bonsaifremgangsmåde, som blev udviklet i Asien. Også her bliver der til tiltrækningen af planterne anvendt meget små plan-15 tebeholdere, og samtidigt bliver planten forsynet med få næringsstoffer. Med henblik på hindring af den også her naturligt optrædende rodringsdannelse ved pottevæggen må rodklumpen regelmæssigt tilbageskæres, hvad der kræver et stort tidsforbrug og fagkundskab.

20 Endelig kendes fra AT-patentskrift nr. 350.831 en fremgangsmåde til begrænsning af planters størrelsesvækst, ved hvilken rodringsvæksten ved tiltrækning i meget små beholdere, dvs. den tangentiale viderevoksning uden dannelse af tiltrækkeligt talrige yderligere fine rødder, skulle hindres ved, at 25 beholderens væg er forsynet med åbninger, som er så småt dimensionerede, at de i det mindste i hovedsagen forhindrer gennemvoksningen af rødder, men dog tillader gennemtrængning af næringsstoffer. Beholderen, hvis vægtykkelse fortrinsvis maksimalt skal udgøre fire gange den frie bredde af åb-30 ningerne, må i denne forbindelse være omgivet af næringssubstrat, hvorved planten via små hårrødder skulle tiltrække i det mindste en del af de til væksten i den ønskede størrelse nødvendige næringsstoffer fra den omgivende næringssubstrat, medens den porøse plantebeholder selv naturligvis må have en 35 størrelse, som er mindre, end det ville kræves til en vækst i 3 DK 167595 B1 den ønskede størrelse. Det har imidlertid vist sig, at en størrelse på åbningerne, som i hovedsagen forhindrer en gen-nemvoksning af rødderne også er for lille til forhindring af rodringsvæksten, hvorfor rødderne løber rundt i ring ligesom 5 ved en væg med lukket flade.

Desuden har denne fremgangsmåde den ulempe, at selv det dér tilstræbte virkningsprincip afhænger af, om åbningerne, som har en diameter på ca. 0,1 til 0,3 mm, ikke tilstoppes. Der kræves derfor en løbende kontrol og i givet fald rengøring 10 eller udskiftning af beholderne. Endvidere bliver der stillet store fordringer til materialet, da der ellers er fare for, at beholderen ved den uundgåelige rodvækst sprænges før tiden, og den vækstbegrænsende virkning på planten derved går tabt. Beholderne skal derfor bestå af korrosionsbestandigt materia-15 le, og fortrinsvis bliver de fremstillet af net af rustfrit stål med en vægtykkelse på ca. 0,1 mm. Sådanne materialer er dyre og undertiden vanskelige at fremskaffe.

Også fra DE-fremlæggelsesskrift nr. 2,744.143 kendes en beholder, hvis væg er helt eller delvis perforeret af huller, som 20 er så små, at ingen eller kun de fineste rødder kan vokse ud herigennem. Ved anvendelse af en sådan beholder til dyrkning af potteplanter, der på længere sigt skal bevare en dværgvækst, udviser denne beholder samme ulemper som ovennævnte beholder, der er kendt fra AT-patentskriftet.

25 Formålet med den foreliggende opfindelse er at opnå planter med blivende dværgvæskt uden at måtte tage alle de ulemper, som er forbundet med fremgangsmåderne ifølge den kendte teknik med i købet.

Løsningen af opgaven lægger den overraskende erkendelse til 3.0 grund, at en rodringsvækst i potter af for plantepotter sædvanlige materialer som brændt ler virksomt kan forhindres, når den rodklump-omsluttende væg af plantepotten, hvis indre rum må være valgt mindre, end det kræves til normal tilvækst, er 4 DK 167595 B1 udformet med mindst én omtrent udad forløbende blindkanal med ringe bredde, og som rødderne kan vokse ind i, og hvis bredde og længde imidlertid er således dimensioneret, at en tilbagevækst af rødderne ikke er mulig. Da den samlede nærings-5 substrat må være anbragt i det indre af potten, bestemmer volumenet af det rum, der står til rådighed for rodvæksten, i modsætning til ved den kendte teknik, størrelsen af planten, dvs. omfanget af dværgvæksten.

Fremgangsmåden ifølge opfindelsen er ejendommelig ved, at 10 plantepottens plantehul er forbundet med mindst én omtrentlig udad forløbende blindkanal, som kun har tilnærmelsesvis parallelle vægge, der kan åndes igennem, og hvis indvendige bredde i det mindste er således dimensioneret, at rødderne kan vokse ind i den, men som højst svarer til diameteren af en tykkere 15 rod af den plante, der skal tiltrækkes, og hvis længde henholdsvis dybde udgør mere end det dobbelte af den indvendige bredde.

For den virksomme forhindring af rodringsvæksten er naturligvis dimensioneringen af blindkanalerne af betydning. Den frie 20 bredde af disse må i det mindste være dimensioneret således, at ikke blot fine hårrødder kan vokse ind i dem, men en hel rodstreng. På den anden side må den frie bredde heller ikke være valgt for stor, da den opfinderiske effekt jo beror på, at roden på grund af den ringe bredde af blindkanalen ved 25 fremkomsten til den lukkede ende bliver forhindret i at vende omkring, og rødderne ved tiltagende vækst bliver tykkere og lukker kanalens indgangsåbning.

Den frie bredde af blindkanalen ifølge opfindelsen bør derfor ikke væsentligt overstige diameteren af en tykkere rod af den 30 plante, der skal tiltrækkes, og den skal derfor være tilpasset den planteart, der skal tiltrækkes.

Almindeligvis kan man gå ud fra, at denne bredde kan udgøre fra i det mindste nogle tiendedele millimeter til flere mil- 5 DK 167595 B1 limetre, f.eks. indtil 5-7 mm.

For det heldige udfald af fremgangsmåden ifølge opfindelsen er det endvidere væsentligt, at længden henholdsvis dybden af blindkanalen eller -kanalerne udgør tre-seks, især fire-fem 5 gange dennes eller disses indre bredde. Ved en størrelse mellem to og tre er der ganske vist allerede opnået temmelig god sikkerhed for, at en tilbagevending ikke mere finder sted. Ved mange planter er imidlertid under gunstige forhold en tilbagevending af den i blindkanalen indvoksede rod ikke helt 10 udelukket. En størrelse over 6 har ingen ugunstig virkning, der må imidlertid tages hensyn til, at resultatet heraf kan være en uhåndterlig form af den samlede plantepotte. I praksis har en størrelse fra fire til fem ved de fleste på tale værende planter svaret til forventningerne.

15 Findes der flere blindkanaler, anbefales det at anbringe disse symmetrisk. Også valget af antal af blindkanalerne må rette sig efter de planter, der skal tiltrækkes, og indtil en vis udstrækning også efter den ønskede størrelse af planten, da jo volumenet af blindkanalerne sammen med volumenet af plantehul-20 let bestemmer størrelsen af planten. Blindkanalerne strækker sig for det meste radialt ud fra plantehullet, men de kan også for de meste supplerende strække sig aksialt nedad.

Bliver en plante indsat i plantehullet, så begynder dens rødder først at vokse radialt udad, indtil de har nået plantehul-25 lets væg. Efter en begyndende kortvarig ringgående vækstbevægelse når rødderne straks åbningen til en af blindkanalerne og fortsætter nu den radiale vækst udad og, hvis blindkanalen også strækker sig ned i bundområdet, også aksialt nedad. Når nu rodvæksten enden af en blindkanal, kan rødderne ikke mere 30 vokse tilbage, da de ved det givne forhold mellem længde og dybde af blindkanalen og dennes frie bredde allerede tilnærmelsesvis har lukket kanalens åbning til plantehullet, når spidsen af roden har nået enden af blindkanalen. Udvidelsen af plantens rodnet er altså afsluttet på det tidspunkt, hvor alle 6 DK 167595 B1 rodnettets rødder, som er vokset ind i blindkanalen eller blindkanalerne, har nået enden af kanalen eller kanalerne.

De til væksttilstanden nåede rødder kan ikke gå i ring. De danner i det videre forløb kun fine hårrødder, som praktisk 5 taget fuldstændigt udfylder blindkanalerne, og som på grund af materialets porøsitet også i blindkanalen bliver forsynet med tilstrækkelig ilt og fortrinsvis også med vand. Den således bremsede rodvækst bevirker den blivende dværgvækst, som fører til planter, som ikke kan skelnes fra dem, der bliver opnået 10 med den klassiske Bonsai-metode.

Som allerede omtalt må væggen, der omgiver såvel plantehullet som blindkanalen eller blindkanalerne, muliggøre en luftudveksling med henblik på at sikre en optimal ventilering af de rødder, som ligger an mod væggen, men som ikke kan trænge ud 15 gennem denne. Ifølge en variant af fremgangsmåden ifølge opfindelsen bliver porøsiteten af vægmaterialet, der består af brændt ler, pimpsten eller lignende materialer, valgt således, at det er gennemtrængeligt for vand og i givet fald også for deri opløste næringsstoffer. Dette muliggør, at planten gennem 20 plantepottens periferi væg bliver forsynet med vand og i givet fald også næringsstoffer.

Det har dog vist sig, at en næringsstoftilførsel udefra gennem plantepottens væg kan give problemer. Således forudsætter en næringsstoftilførsel gennem plantepottens væg en meget åben-25 poret konsistens ved det pågældende materiale, hvilket fører til indskrænkninger i brugbarheden af de materialer, der skal anvendes, og kan give anledning til forstyrrelser, muligvis ved tilstopning af porerne. Endvidere kan en begunstiget næringsstoftilførsel ske til jorden på de steder, især ved 30 blindkanalerne, hvor vægtykkelse er mindre end ved omgivelserne, så at der dér kan ske en overgødskning og i givet fald endog en afsvidning af de fine hårrødder.

Ved udstrakte praktiske forsøg har det vist sig, at især ved 7 DK 167595 B1 anvendelse af førsteklasses finporet keramik til fremstilling af plantepotten skal der passende kun tilføres vand udefra, medens næringsstofferne, f.eks. i form af næringsopløsninger eller i fast form, indføres ovenfra i plantehullet.

5 Naturligvis er det også muligt udelukkende at tilføre det nødvendige vand gennem plantehullet. Da vægmaterialet i retning af de eksisterende blindkanaler i stedet for en tilsvarende kontur også på ydersiden hyppigt har en større vægtykkelse, kan det også ved denne form for vandtilførsel suge sig 10 fuld af vand og tjene som vandreservoir.

Den udformning af fremgangsmåden ifølge opfindelsen, som giver afkald på en næringsstoftilførsel udefra, er særlig foretrukket, fordi den under pasningen er sikrere og med hensyn til plantepottens materialeegenskaber ikke mere stiller nogen 15 væsentlige begrænsninger, da der kun må være opfyldt en gennemt rængelighed af vægmaterialet for vand, medens der ikke længere skal ske nogen næringsstoftransport gennem væggen.

Særlig fordelagtig med henblik på en enkel pasning af planten har anbringelsen af næringsstoffet i plantehullet i form af en 20 langtidsgødning med ionudskiftning vist sig. Den langtidsgødning kan hensigtsmæssigt anbringes i substratet og f.eks. blandes sammen med dette allerede før planten anbringes i substratet. Derved vil der under pasningen kun yderligere kræves en periodisk vandtilførsel. Ved den sådan langtidsgød-25 ning, der såvel i form af små partikler som i tabletform eller i lignende form kan være indlagt i plantepotten, og som kun afgiver sine biologisk virksomme stoffer under påvirkning af røddernes sekreter, er en overgødskning af planten eller en afsvidning af hårrødderne fuldtændig udelukket, da der hverken 30 kan finde en tidsmæssig overgødskning eller en berigning af næringsstoffer i det porøse vægmateriale sted, hvilket ellers kunne føre til en beskadigelse af de i. vægområdet værende hårrødder. Dermed er der med henblik på dyrkningen af planter med dværgvækst ud over en regelmæssig vandtilførsel ikke mere DK 167595 Bl 8 nødvendigt med nogle pasningsforanstaltninger. Som følge heraf kan tiltrækningen af planter med dværgvækst i modsætning til alle hidtil kendte metoder nu også gennemføres problemløst af rene lægmænd.

5 Den foreliggende opfindelse angår også en plantepotte, som er egnet til udøvelse af fremgangsmåden ifølge opfindelsen, og som er fremstillet af et materiale, som muliggør gasudvekslingen, især af brændt ler, og som er ejendommelig ved et plan-tehul, som er forbundet med en eller flere, i givet fals sym-10 metrisk anbragte, radialt ud ad og/eller aksialt ned ad forløbende blindkanaler, hver i form af en i forhold til pottebunden opretstående slids, der strækker sig i plantehullets vægområde og/eller i dettes bundområde, uden for plantehullet, og hvis åbne ende udmunder i plantehullet, hvorved disse 15 slidsformede blindkanaler har en indre bredde på fra i det mindste nogle tiendedele millimeter til flere millimetre og har en dybde henholdsvis længde, som udgør mere end to gange den indre bredde.

Såvel plantehullet i plantepotten ifølge opfindelsen som pot-20 ten selv kan have alle mulige former. Således kan plantehullet være rundt, firkantet eller mangekantet. Dets længdesnit kan helt igennem have samme diameter, men fortrinvis indsnævrer det sig imidlertid ned mod bunden med henblik på at tilpasse plantepotten til den traditionelle form. Plantepottens væg kan 25 være glat eller riflet, hvorved sidstnævnte bidrager til en overfladeforøgelse og dermed bedre ilt- og/eller vandtilførsel .

Hele plantepotten kan ligeledes og uafhængigt af plantehullets form være rund, firkantet eller mangekantet. Den må have en 30 størrelse, som er egnet til at optage de fra plantehullet udad sig strækkende blindkanaler. Disse blindkanaler kan befinde sig i indbyggede dele, som kan være indlagt i det indre af plantepotten, og som formindsker plantehullets volumen. Foretrukket er dog at forsyne plantepotten med en så stor vægtyk- DK 167595 Bl 9 kelse, at de fra plantehullet udgående slidsformede blindkanaler finder plads deri.

Med henblik på opfyldelsen af formålet med opfindelsen er det tilstrækkeligt, hvis der findes én slidsformet blindkanal.

5 Hvis der findes flere blindkanaler, bliver disse fortrinsvis anbragt symmetrisk i plantepotten. I denne forbindelse er det ved eksistensen af to eller fire over for hinanden liggende slidsformede kanaler muligt, at de to og to er forbundet med hinanden via en i bundområdet forløbende slids. De slidsfor-10 mede blindkanaler kan være lige lange eller ulige lange. Sidstnævnte ville man frem for alt vælge ved kantede skåle, når man følgende Bosai-traditionen anbringer plantehullet asymmetrisk i potten.

Formålstjenligt udgør ifølge opfindelsen forholdet mellem 15 dybden henholdsvis længden af blindkanalen eller -kanalerne mindst tre og højst seks, især fire-fem.

Da plantepottens periferivæg består af et materiale, som tillader en gasudvikling og fortrinsvis er vandgennemtrængeligt om ikke også gennemtrængeligt for opløste næringsstoffer, 20 burde det, når der ikke findes et periferimæssigt yder vandreservoir, formålstjenligt ved bunden og ved periferivæggen, være omgivet af et vanduigennemtrængeligt lag med henblik på at undgå vandtab ved fordampning udadtil.

Ved plantepotter, som derimod er bestemt til en udøvelse af 25 fremgangsmåden ifølge opfindelsen med vand- eller endog næringsstofforsyning udefra, kan der ganske enkelt foretages en anbringelse i en potteskjuler af vandtæt materiale, såsom glaseret keramik, stengods, porcelæn, plast, metal eller imprægneret træ eller lignende materiale, hvorved dennes stør-30 relse må være dimensioneret således, at der mellem pottesk juleren og den egentlige plantepotte bibeholdes et mellemrum, der tjener som reservoir for vand og for en næringsopløsning. Dette mellemrum kan på ét sted, f.eks. ved kantede pot- 10 DK 167595 B1 ter ved et af hjørnerne, være udvidet med henblik på at danne et vandehul, som letter ihældningen af væske.

Er en vand- og/eller næringsstoftilførsel udefra ikke planlagt, kan potteskjuleren også ligge helt an imod den porøse 5 plantepottes ydervæg. I dette tilfælde må vandtilførslen ske via plantehullet, hvorfor det er formålstjenligt at forsyne oversiden af plantepotten med en konisk indadgående affasning, så at tilførslen af væske direkte i substratet i plantehullet bliver lettet.

10 Ved planter fra en vis størrelse er det fordelagtigt at udforme optagebeholderen stabil og mellem yderbeklædningen og den egentlige plantepotte ikke at regne med noget mellemrum, da især ved større planter rodtrykket kan true med at sprænge den egentlige plantepotte. I dette tilfælde er det gunstigt 15 ved periferivæggen og i bundområdet af selve plantebeholderen, men formåls tjenstligt ikke ved oversiden af plantebeholderens periferivæg at forsyne denne med et vand- og fortrinsvis damp-diffusionstæt afdækningslag i form af et overtræk. Et sådant overtræk kan f.eks. være en direkte påbrændt glasur, hvilket 20 tillader en gunstig fremstilling og derudover fører til syns-mæssigt tiltalende produkter. Det er imidlertid også muligt at påføre overtrækket ved andre fremgangsmåder som lakering, neddypning eller påsprøjtning. Dertil kan f.eks. benyttes plast eller voks. Det har den fordel, at den høje brændetempe-25 ratur, som er nødvendig ved glasering, falder bort, og at der med hensyn til farveudvikling og design består, flere variationsmuligheder .

Som allerede nævnt skal det øvre område af plantebeholderens periferivæg være frit for overtræk, for at der kan være sikret 30 en mest mulig uforstyrret luftudveksling med atmosfæren.

Naturligvis er det også muligt i en passende stor valgt plantepotte at tilvejebringe flere plantehuller, hvorved der er givet mulighed for arrangementer med flere planter.

11 DK 167595 B1

Eksempler på plantepotter ifølge opfindelsen er vist på tegningen, hvor fig. 1 viser en plantepotte med potteskjuler og et derimellem liggende mellemrum, der tjener som vandreservoir ifølge opfin-5 delsen, set ovenfra, fig. 2 et snit gennem den i fig. 1 viste plantepotte langs linien A-B og fig. 3 en plantepotte ifølge opfindelsen uden ydre mellemrum og med vandtæt yderbeklædning.

10 Pig. 1 viser en plantepotte 2 i rund udførelsesform. Denne er således indsat i en vandtæt optagebeholder 4, at der derimellem bliver et mellemrum 6. Tilnærmelsesvis ved midteraksen befinder der sig et rundt plantehul 8, som indsnævres trapez-formigt nedad, som fig. 2 viser. Udgående fra plantehullet 8 15 er udformet to over for hinanden liggende blindkanaler 10, der begge, som det fremgår af fig. 2, er udformet som foroven åbne slidser, og hvis fortsættelse neden under bunden af plantehullet 8 forbinder dem indbyrdes. Disse slidser 10 udmunder med en radial indre åbning 11 i plantehullet 8. Plantehullet 8 er 20 fyldt med et substrat 12 og tjener til optagelse af en plante 14, hvis rødder allerede er vokset ind i blindkanalerne 10, som det ligeledes er vist i fig. 2.

Mellemrummet 6 mellem optagebeholderen 4 og plantepotten 2 er fyldt med vand 16, som let kan tilføres via et vandehul 20.

25 Desuden er plantepottens 2 væg forsynet med en i fig. 2 vist konisk affasning 22, som letter tilførslen af vand eller næringsopløsning til plantehullet 8. Med 18 er betegnet en rifling af periferioverfladen 9 af plantehullet 8. Da vandet 16 bliver tilført uden for plantepotten 2, må det trænge gennem 30 det porøse materiale i plantepotten 2, før det når rodnettet 24 på planten 14. Derved suger det porøse materiale i plan- 12 DK 167595 B1 tepotten 2 sig fuldt med vand, så at planten 14 bliver beskyttet imod udtørring, hvis man engang overser at fylde mellemrummet 6 rettidigt.

En udførelsesform for en plantepotte ifølge opfindelsen, som 5 uden mellemrum er forsynet med et vandtæt overtræk, er vist i fig. 3. I denne figur har henvisningtallene samme betydning som i fig. 1 og 2. Det vanduigennemtrængelige afdækningslag, som hæfter på plantepottens 2 periferi væg 3, er betegnet med 26. Da en vandtilførsel udefra ved denne variation af plan-10 tepotten ifølge opfindelsen ikke er mulig, må alt vand tilføres i plantehullet 8, hvortil den også her eksisterende affasning 22 tjener. Naturligvis er også enhver ændring af de her eksempelvis fremstillede plantepotter, hvad angår form, antal og anbringelse af blindkanalerne osv., mulig. Således 15 kan der f. eks. gives afkald på en udstrækning af blindkanalerne i bundområdet.

Det er således med fremgangsmåden ifølge opfindelsen samt med plantepotten ifølge opfindelsen muligt uden større besvær og uden specielt fagkundskab at frembringe synligt tiltalende 20 dværgvækst former af sirplanter. Naturligvis udstrækker den hidtil beskrevne fremgangsmåde sig imidlertid ikke kun til sirplanter. Det er også muligt at dyrke nytteplanter med dværgvækst ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen, hvad der f .eks. ved planteformering medfører fordele. I den forbindelse 25 er det af betydning, at den ved opfindelsen opnåede dværgvækst ingen virkning har på arveegenskaberne, og at der ved bortfald af den beskrevne rodpåvirkning, f.eks. ved en ompotning i en sædvanlig potte eller i naturlig jord, straks igen kan opnås en normal vækst.

Claims (8)

1. Fremgangsmåde til tiltrækning af planter med dværgvækst, ved hvilken fremgangsmåde man anbringer den unge plante eller 5. givet fald dennes frø, løg, rodfæstede stikling, aflægger eller lignende del i et plantehul (8) i en plantepotte (2) med substrat med et til den fulde vækst for lille volumen, og hvor plantepottens (2) væg tillader en gasudveksling, kendetegnet ved, at plantepottens (2) plantehul (8) er for-10 bundet med mindst én omtrentlig udad forløbende blindkanal (10) , som kun har tilnærmelsesvis parallelle vægge, der kan åndes igennem, og hvis indvendige bredde i det mindste er således dimensioneret, at rødderne kan vokse ind i den, men som højst svarer til diameteren af en tykkere rod af den plan-15 te, der skal tiltrækkes, og hvis længde henholdsvis dybde udgør mere end det dobbelte af den indvendige bredde.

2. Fremgangsmåde ifølge krav l, kendetegnet ved, at længden henholdsvis dybden af blindkanalen eller -kanalerne (10) udgør tre-seks gange, især fire-fem gange dennes eller 20 disse indre bredde.

3. Fremgangsmåde ifølge krav 1 eller 2, kendetegnet ved, at væggen, som omgiver plantehullet (8) og blindkanalen eller -kanalerne (10) , er fremstillet af et for vand og næringsstoffer gennemtrængeligt porøst materiale, og hvor vand- 25 og næringsstoftilførslen til planten sker udefra gennem denne væg. 1 Fremgangsmåde ifølge krav l eller 2, kendetegnet ved, at væggen, som omgiver plantehullet (8) og blindkanaler eller -kanalerne (10) , er gennemtrængelig for vand, men ikke 30 eller i ikke tilstrækkelig grad for næringsstoffer, og hvor vandtilførslen sker udefra gennem denne væg og/eller ved tilførsel til plantehullets indre, medens tilførslen af nærings- DK 167595 Bl stoffer sker inde fra plantehullet.

5. Plantepotte med et plantehul (8) og et materiale, der muliggør gasudveksling, især brændt ler, til udøvelse af fremgangsmåden ifølge et af kravene 1-4, kendetegnet 5 ved et plantehul (8), som er forbundet med en eller flere, i givet fald symmetrisk anbragte, radialt udad og/eller aksialt nedad forløbende blindkanaler (10), hver i form af en i forhold til pottebunden opretstående slids, som strækker sig i plantehullets vægområde og/eller i dettes bundområde uden for 10 plantehullet, og hvis åbne ende (11) udmunder i plantehullet (8) , og hvor de slidsformede blindkanaler (10) har en indre bredde på fra i det mindste nogle tiendedele millimeter til flere millimetre og har en dybde henholdsvis længde, som udgør mere end to gange den indre bredde.

6. Plantepotte ifølge krav 5, kendetegnet ved, at plantepottens (2) periferivæg har en tykkelse, som overstiger dybden af blindkanalen eller -kanalerne (10) .

7. Plantepotte ifølge krav 5 eller 6, kendetegnet ved, at forholdet mellem dybden henholdsvis længden og den 20 indre bredde af blindkanalen eller -kanalerne (10) udgør mindst tre og højst seks, især fire-fem.

8. Plantepotte ifølge et af kravene 5-7, kendetegne t ved, at den er således indsat i en vandtæt optagebeholder (4), at der mellem plantepottens (2) periferivæg og op- 25 tagebeholderen (4) forbliver et mellemrum (6) som reservoir for vand og/eller en næringsopløsning. 1 Plantepotte ifølge et af kravene 5-7, kendetegne t ved, at dens periferivæg (3) og fortrinsvis også dens bund-og ståflade er omgivet af et væske- og fortrinsvis dampdif- 30 fusionstæt afdækningslag (26), som ligger luftspaltefrit an mod periferivæggen (3). DK 167595 B1 c 15

10. Plantepotte ifølge krav 9, kendetegnet ved, at der som afdækningslag (26) benyttes et overtræk i form af en glasur, eller en ved hjælp af en lakerings-, sprøjte- eller neddypningsproces anbragt belægning. 5