DK159192B - Formet menstruationsbind med klapper - Google Patents

Description

i

DK 159192 B

Opfindelsen angår absorberende indretninger. Opfindelsen angår navnlig menstruationsbind.

Menstruationsbind er absorberende indretninger udformet til at modtage og rumme vaginale udsondringer, såsom menses. De er alle 5 steds nærværende artikler i det moderne samfund. I den senere tid har engangsmenstruationsbind beregnet til at blive holdt tæt ved det menneskelige legeme under medvirken af en beklædningsgenstand, såsom et par underbukser eller trusser, effektivt fortrængt mere traditionelle typer menstruationsbind, som krævede et specielt beregnet 10 bælte til brug.

Clark omtaler i beskrivelsen til U.S. patent nummer 2.787.271 et menstruationsbind, som omfatter en rektangulær central pude og et par laterale klapper, som er fremstillet integreret med puden. Disse klapper er tilpasset til at folde nedad og ligge mod de modstående 15 indre overflader af bærerens lår for at stoppe enhver overstrøm fra den centrale pude, som normalt ville plette tøjet. Dette menstruationsbind er således fremstillet, at de laterale klapper vil bøje nedad langs lige parallelle hængsellinier, der afgrænser de respektive sider af den centrale pude. Den centrale pude har et kerne-20 legeme, som er et blødt, absorbende, fibrøst materiale, såsom absorberende bomuld, og som strækker sig uden afbrydelse ind i de laterale klapper. Hængslerne er fremstillet ved at presse (som ved damppresning med forholdsvis skarpkantede presseredskaber) langs de laterale rande af kernelegemet i den centrale pude.

25 Rickard omtaler i beskrivelsen til U.S. patent nummer 3.397.697 et engangsmenstruationsbind til underbukser. Denne indretning omfatter et aflangt ark af bøjeligt materiale, som mindst er inddelt i to plader, som er forbundet med hinanden med en halslignende mellemdel. Kantdelene af den ene af pladerne, der støder, op til den 30 halslignende del, omfatter modstående, vingelignende klapper tilpasset til at folde over hinanden og til at afgrænse og indeslutte skridtdelen i et par underbukser. Bredden i skridtet af bukserne er således afgrænset af et indesluttende absorberende bånd, som er i fri gi idebar relation med skridtdelen i bukserne.

35 McNair omtaler i beskrivelsen til U.S. patent nummer 4.285.343 et menstruationsbind omfattende et centralt, aflangt, absorberende pudeelement, som har sideplader, der strækker sig lateralt herfra. Sidepladerne kan fremstilles enten integreret med det centrale element, eller de kan fremstilles separat og fæstnes til den 2

DK 159192 B

centrale, absorberende pudes langsgående kanter. De fælles tilslutningslinier mellem dét centrale element og sidepladerne skal være bøjeligt, således at hver sideplade kan foldes omkring den respektive laterale kant af den centrale absorberende pude og mod bagsiden 5 af det centrale element, når indretningen bruges. I brug er det centrale element . klæbet fast til indersiden af skridtdelen af underbukserne, og hver sideplade er foldet over til at omslutte mindst halvdelen af yderoverfladen af skridtdelen i underbukserne..

GB-A-20 48 684 afslører et menstruationsbind, der har i det 10 væsentlige rektangulær form, og som har et absorberende middel, der er anbragt mellem et ikke-vævet væskegennemtrængeligt stoftopstykke og et væskegennemtrængeligt bagsidestykke, hvor de langsgående sider af det absorberende middel har en konkav form langs en del af længden, og hvor topstykket og bagsidestykket er sammenbukket langs 15 deres langsgående kanter til dannelse af sideklapper, der strækker sig i det absorberende middels længde.

Ifølge et træk ved den foreliggende opfindelse er der tilvejebragt et menstruationsbind, som er er tilpasset til at blive båret med en bærende underbeklædning, der har en skridtdel, hvilket bind 20 omfatter: (a) et absorberende middel med to modstående langsgående kanter, en væskegennemtrængelig legemsberørende overflade og en modstående væskeuigennemtrængelig overflade, hvilket absorberende middel har en dimension i sideretningen, der er minimal ved et punkt 25 mellem dets ender, og (b) to klapper, hver af hvilke strækker sig udefter fra en tilhørende af de langsgående kanter af det absorberende middel, hvilke klapper hver er fastgjort til det absorberende middel langs en ikke-lineær tilslutningslinie og har en fri distal kant med 30 ikke-lineær form.

Ifølge opfindelsen er bindet ejendommeligt ved: (i) at hver klaps distale kant har udad konveks form, og at hver ende af kanten skærer tilslutningslinien mellem den pågældende klap og det absorberende middel, at hver klap har en dimension i 35 sideretningen, der er maksimal ved et punkt mellem skæringspunkterne mellem den nævnte distale kant og den nævnte tilslutningslinie, og at dette punkt er beliggende i sideretningen uden for den maksimale udstrækning i sideretningen af det absorberende middel, (i i) at hver af de nævnte klapper har en første f

DK 159192B

3 fleksibilitetsakse, der er beliggende mellem den nævnte tilslutningslinie og den nævnte distale kant, og (i i i) at hver klap har en anden fleksibilitetsakse, der; befinder sig mellem den første fleksibilitetsakse og den nævnte 'distale 5 kant, samt at dimensionen i sideretningen af hver af klapperne er så stor, at den tillader foldning af en del af den pågældende klap omkring den nævnte anden fleksibilitetsakse, hvilken foldelig del er svøbelig omkring den tilsvarende kant af underbeklædningens skridtdel , .

10 De anatomiske træk i skridtområdet hos en kvinde er således, at skridtsektionen stort set er trapezformet med central området af skridtet, hvilket er anbragt ved vaginal åbningen, som basis for trapezen. Når et menstruationsbind ifølge opfindelsen er i brug, tvinger de anatomiske træk i skridtområdet menstruationsbindet til 1® at bøje opad ved de første fleksibilitetsakser. Dette medfører, at menstruationsbindet danner en væg ved hver side af det absorberende middel, og disse vægge strækker sig fra de første fleksibilitetsakser til de andre fleksibilitetsakser, således at menstruationsbindet ifølge opfindelsen i brug har en brøndlignende form, idet det 2° plan, der går gennem de andre fleksibilitetsakser, når de foldede dele er svøbt omkring de tilsvarende kanter af skridtdelen af underbeklædningen, befinder sig i et højere niveau end det plan, der går gennem de første fleksibilitetsakser, når brugeren befinder sig i opret stilling. Følgelig opnås der stor sikkerhed mod, at de 25 væsker, der udskilles, trænger forbi de første fleksibilitetsakser, således at sådanne væsker har rig mulighed for at blive absorberet af det absorberende middel.

En foretrukken udførelsesform for den foreliggende opfindelse er et menstruationsbind omfattende et absorberende middel med to 30 modstående længdekanter, en væskegennemtrængelig, legemskontaktende overflade og en modstående væskeugennemtrængelig overflade. Det omfatter også to klapper, der strækker sig udad fra hver sin af de modstående længdekanter af det absorberende middel. Hver af klapperne er som ovenfor forbundet med det absorberende middel langs en 35 ikke-lineær tilslutningslinie og har en fri, distal kant fjernt fra tilslutningslinien. Hver af klapperne inkluderer to fleksibilitets-akser: den første ligger mellem tilslutningslinien og den distale kant, mens den anden ligger mellem den første akse og den distale kant. Den første akse er tilpasset til at tilllade uafhængig

DK 159192 B

4 rotation af den distale kant af klappen i en bue almindeligvis i retningen fra den væskeugennemt'ræn'gelige overflade mod den væske-gennemtrængelige, legemskontaktende overflade, medens den anden er tilpasset til at tillade rotation af den distale kant i en bue i 5 retning fra den væskegennemtrængelige, legemskontaktende overflade mod den væskeugennemtrængelige overflade.

I foretrukne udførelsesformer er klapperne bøjelige stort set over hele overfladen, hvorved der tilvejebringes et ubegrænset antal fleksibilitetsakser. I andre udførelsesformer er mindst en af 10 akserne unikt defineret ved distinkte strukturelle træk.

Der tilvejebringes eventuelt og fortrinsvis klæbefastgørelse på det absorberende middel og hver af klapperne for at fæstne indretningen i skridtdelen af et par underbukser.

Opfindelsen skal herefter forklares nærmere under henvisning 15 til tegningen, hvor

Fig. 1 er et planbi Ilede af en foretrukken udførelses form for menstruationsbindet ifølge den foreliggende opfindelse.

Fig. 2 er et tværsnitsbillede af menstruationsbindet på fig. 1 taget langs linien 2-2 på fig. 1. Tykkelsen af visse elementer er 20 blevet overdrevet for klarhedens skyld.

Fig. 3 er et planbi Ilede af en alternativ udførelsesform for menstruationsbind ifølge den foreliggende opfindelse.

Fig. 4 er et tværsnitsbi Ilede af menstruationsbindet vist på fig. 3 taget langs linien 4-4 på fig. 3. Tykkelsen af visse elemen-25 ter er blevet overdrevet for klarhedens skyld.

Fig. 5 er et frontbillede af et par traditionelle trusser, i hvilket menstruationsbindet ifølge den foreliggende opfindelse kan anvendes.

Fig. 6 er et tværsnitsbillede af trusserne på fig. 5 taget 30 langs linien 6-6 og visende menstruationsbindet fra fig. 1 anbragt her.

Fig. 7 er et brudstykkeagtigt koronabillede, der viser menstruationsbindet og trusserne på fig. 6 i snit anbragt på en bruger.

En foretrukken udførelsesform for menstruationsbind ifølge den 35 foreliggende opfindelse vises på fig. 1 og fig.. 2. Et menstruationsbind 210 omfatter et absorberende middel, som er repræsenteret ved den centrale, absorberende pude 212 og to klapper 224 og 224'.

(I den efterfølgende diskussion vil menstruationsbindet, med mindre andet angives, have to klapper. Skønt det ikke er nødvendigt, at 5

DK 159192 B

klapperne er identiske eller rettere sagt spejlbilleder af hinanden, er de det fortrinsvis. Således vil beskrivelsen af den første være en beskrivelse af den anden. Diskussionen af den anden vil derfor blive udeladt for klarhedens skyld. Korresponderende elementer 5 angives på tegningen ved henvisningstal med og uden mærke.)

Klappen 224 er forbundet med den centrale, absorberende pude 212 langs en ikke-lineær tilslutningslinie 226. Som anvendt i den foreliggende beskrivelse betyder udtrykket "ikke-lineær" en hvilken som helst krum linie i modsætning til en lige linie.

10 Klappen 224 har en distal kant 278, som ligger fjernt fra tilslutningslinien 226. På den på fig. 1 viste udførelses form er tilslutningslinien 226 konkav i forhold til den distale kant 278.

Det vil sige, at tilslutningslinien 226 danner en kurve bort fra den distale kant 278. I denne udførelsesform afgrænser de ikke-lineære 15 tilslutningslinier 226 og 226' samt en søm 239 et absorberende middel (den centrale, absorberende pude 212), som er snævrere ved det centrale område end ved enderne. Et menstruationsbind, der er snævrere i centrum end ved enderne, opfattes almindeligvis af brugeren som mere komfortabelt end et menstruationsbind med ensartet 20 bredde.

Klapperne 224 er forsynet med en første fleksibilitetsakse 256 og en anden fleksibilitetsakse 234.

Fig. 2, et tværsnitsbillede af menstruationsbindet 210 taget langs linien 2-2, illustrerer alment den foretrukne konstruktion for 25 menstruationsbindet 210. Som vist på fig. 2 omfatter den centrale, absorberende pude 212 en absorberende kerne 216. Den centrale, absorberende pude 212 og klappen 224 omfatter begge et topstykke 214. Et bagsidestykke 218 er anbragt på den side af den absorberende kerne 216 og klappen 224, der ligger modsat topstykket 214. Herved 30 danner topstykket 214 en overflade af klappen 224, medens bagsidestykket 218 danner den anden overflade; topstykket 214 danner også en overflade af den centrale, absorberende pude 212, bagsidestykket 218 den anden.

På den viste udførelsesform er den absorberende klapkerne 230 35 anbragt mellem topstykket 214 og bagsidestykket 218. For at forenkle konstruktionen strækker den absorberende klapkerne 230 sig gennem hele bindet 210 og er indlagt mellem den absorberende kerne 216 og bagsidestykket 218. Skønt dette er en foretrukken udførelsesform primært af hensyn til konstruktion, er det ikke nødvendigt, at den 6

DK f59192 B

absorberende klapkerne 230 er anbragt mellem den absorberende kerne 216 og bagsidestykket 218.

Topstykket 214 og bagsidestykket 218 er forbundet med hinanden ved sømmen 239 langs hele menstruationsbindet 210's peri’feri.

5 Formålet med denne søm er at forene de forskellige elementer i menstruationsbindet til en helhed. Topstykket 214 er fæstnet til den absorberende kerne 230 og bagsidestykket 218 langs de ikke-lineære tilslutningslinier 226 og 226' ved hjælp af fastgørelsesorganer, der ikke er vist på fig. 2.

10 Illustreret på fig. 2 er klæbefastgørelsesmidlerne et centralt pudeklæbemiddel 220 og et klapklæbemiddel 236, som er dækket af et aftrækkeligt centralt pudebånd 222 henholdsvis et aftrække!igt klapbånd 238. Disse klæbefastgørelsesmidler er tilpasset til fæstne menstruationsbindet i skridtområdet af et par underbukser.

15 Topstykket 214 er væskegennemtrængeligt, og når menstrua tionsbindet 210 er i brug, er det i nærkontakt med brugerens hud. Topstykket 214 er bøjeligt, føles blødt og ikke-irriterende for brugerens hud. Det kan fremstilles udfra et hvilket som helst af de materialer, der traditionelt anvendes til denne type. Ikke begræn-20 sende eksempel er på egnede materialer, som kan anvendes som topstykket 214, er vævet og ikke-vævet polyester, polypropylen, nylon og rayon samt formede termoplastfolier; formede folier foretrækkes.

Egnede, formede folier omtales i beskrivelsen til U.S. Patent nummer 4.324.246 samt nr. 4.342.314. Formede folier foretrækkes til top-25 stykket 214, fordi de er gennemtrænge!ige overfor væske og dog ikke-absorberende. Overfladen af den formede folie, som er i kontakt med kroppen, forbliver således tør og er mere komfortabelt for bæreren.

I foretrukne udførselsformer for den foreliggende opfindelse 30 behandles den ydre overflade af topstykket 214 med et overfladeaktivt middel. Behandling af den ydre overflade af topstykket med et overfladeaktivt middel gør overfladen mere hydrofil, hvilket resulterer i en hurtigere væskegennemtrængning af topstykket end hvis overfladen ikke var behandlet. Dette formindsker sansynligheden for, 35 at menstruationsvæske vil strømme af topstykket 21.4 i stedet for at blive absorberet af den absorberende kerne 216. Det foretrækkes, at det overfladeaktive middel fordeles stort set jævnt og fuldstændigt over den ydre overflade af topstykket 214. Dette kan opnås ved hjælp af traditionelle metoder, der er velkendte af en fagmand. Det 7

DK 159192 B

overfladeaktive middel kan for eksempel påføres på topstykket 214 ved sprøjtning, belægning eller ved brug af overføringsval ser.

I foretrukne udførelsesformer fæstnes den indre overflade af topstykket 214 i kontakt med den absorberende kerne 216. Denne 5 kontakt resulterer i, at væske hurtigere trænger gennem topstykket 214, end hvis den ikke var i kontakt med den absorberende kerne 216. Topstykket 214 kan holdes i kontakt med den absorberende kerne 216 ved at påføre et klæbemiddel, fortrinsvis på begrænsede områder og med indbyrdes afstand på inderoVerfladen af topstykket 214. Eksem-10 pier på egnede klæbemidler til dette formål indbefatter akryl-emulsionen E-1833BT, der forhandles af Rohm and Haas Company, Philidelphia, Pennsyl vanien, samt akryl emuisionen WB3805, der forhandles af H.B. Fuller Company, St. Paul, Minnesota. Klæbemidler kan påføres med de samme metoder, som det overfladeaktive middel 15 påføres den ydre overflade af topstykket 214.

Af fig. 2 fremgår det, at den absorberende kerne 216 er anbragt mellem topstykket 214 og bagsidestykket 218. Den absorberende kerne 216 tilvejebringer midler til at absorbere menstruationsvæske. Den absorberende kerne 216 er alment sammenpresselig, føjelig og ikke-20 irriterende for brugerens hud. Den kan omfatte et hvilket som helst materiale, der anvendes indenfor området. Eksempler på egnede materialer er lag af væv (såsom cellestof) og fibreret, findelt pulp (luftfilt), idet fibreret, findelt pulp foretrækkes.

Bagsidestykket 218 er ugennemtrængeligt for væsker og forhin-25 drer således menstruationsvæske, som kan blive presset ud fra den absorberende kerne 216, i at tilsmudse brugerens klæder. Et hvilket som helst materiale, yder normalt anvendes til dette formål, kan anvendes her. Egnede, materialer er mønsterprægede eller ikke prægede polyethylenfolier samt lamineret væv.

30 Den ydre overflade af bagsidestykket 218, alment registreret med den absorberende kerne 216, belægges med klæbemiddel 220. Klæbemiddel 220 til den centrale pude tilvejebringer et klæbefast-gøringsmiddel til at fæstne den centrale, absorberende pude 212 i skridtdelen af et par trusser. Et hvilket som helst klæbemiddel 35 eller en hvilken som helst lim, der anvendes indenfor faget til et sådant formål, kan anvendes her, idet trykfølsomme klæbemidler foretrækkes. Egnedede klæbemidler er Century A-305-IV der forhandles af Century Adhesives Corporation, samt Instant Lok 34-2823, der forhandles af National Starch Company. Som vist på figur 2 har 8

DK 159192 B

klæbemiddel 220 til den centrale pude almindeligvis samme bredde som den absorberende kerne 216; bredden er ikke kritisk, og hensigtsmæssige bredder, såvel som længder, kan let udvælges af en fagmand. Klæbefastgørelsesmidlet omfatter også et aftrækningsbånd 222 til den 5 centrale pude, hvilket bånd dækker klæbemidlet 220 på den centrale pude for at forhindre klæbemidlet i at tørre ud, og at det klæber fast i andre overflader før brug. Hvilke som helst traditionelle aftrækningsbånd, der almindeligvis anvendes til sådanne formål kan anvendes her. Ikke begrænsende eksempler på egnede aftrækningsbånd 10 er BL 30 MG-A Silox El/0 og BL 30 MG-A Silox 4 P/O, der begge forhandles af Akrosil Corporation.

Som det fremgår af diskussionen ovenfor, er den centrale, absorberende pude 212 et absorberende middel, som har en væske-gennemtrængelig, legemskontaktende overflade (angivet på fig. 2 ved 15 topstykket 214) og en modstående væskeugennemtrængelig overflade (repræsenteret på fig. 2 ved bagsidestykket 218). Det skal forstås, at den illustrerede udførelsesform kun er en mulig udførelsesform, omend det er en foretrukken. Andre mulige udførelsesformer indbefatter én, i hviken en absorberende kerne stort set er fuldstændig 20 viklet med topstykke, før den anbringes på et bagsidestykke. Det absorberende middel kan også omfatte en absorberende kerne, som udviser tilstrækkelig integritet til at stå alene, og som er væske-gennemtrængelig på en overflade, medens den anden overflade er blevet behandlet for at gøre den væskeugennemtrængelig.

25 Det skal bemærkes, at en snæver, central, absorberende pude 212 er effektiv, fordi den samlede konfiguration og anvendelsen af menstruationsbindet 210 resulterer i, at den centrale, absorberende pude 212 holdes i umiddelbar nærhed af kroppen. En sådan nærhed af den centrale, absorberende pude 212 anbringer den præcis, hvor den 30 skal; meget nær kroppen ved den vaginale åbning. Den centrale, absorberende pude 212 kan derefter absorbere størstedelen af menstruationsvæsken (menses), før den har lejlighed til at strømme langs den centrale, absorberende pude 212.

Det skal bemærkes, at tilslutningslinierne 226 og 226' er 35 linier, langs hvilke klapperne 224 og 224' er forbundet med det absorberende middel (repræsenteret ved den centrale, absorberende pude 212); som sådanne repræsenterer de afgrænsningslinier mellem det absorberende middel og klapperne. Det skal også bemækes, at tilslutninglinierne er ikke-lineære, idet hver af dem er konkave i 9

DK 159192 B

forhold til de distale kanter 278 og 278' i og forhold til hovedmassen af den centrale, absorberende pude 212. Det absorberende middel antager således en form, i hvilken bredden ved centrum er mindre end bredden ved enderne. Denne konturerede form er tæt 5 tilpasset til de anatomiske dimensioner i brugerens skridtområde.

Det gør det mere komfortabelt at bære menstruationsbindet samtidig med, at det gør det mere effektivt, idet det er mindre udsat for sammenpresning af brugerens ben.

Det foretrækkes, at bredden af den centrale, absorberende pude 10 212 mellem tilslutningslinierne 226 og 226' på deres snævreste punkt ligger mellem 1 og 8 cm. Bredden af den centrale, absorberende pude 212 bør ved enderne være fra 2 til 9 cm. Den centrale, absorberende pude 212 bør være fra 7,6 til 38 cm langt.

Den centrale, absorberende pude 212 behøver ikke at have en 15 absorberende kapacitet, der er meget større end den totale mængde menstruationsvæske, der forventes at blive absorberet. Den centrale, absorberende pude 212 kan således udover at være snæver være forholdsvis tynd. Ydermere er et snævert og absorberende middel yderst komfortabelt for brugeren. I den udføreisform, der er illustreret på 20 fig. i og fig. 2, tjener topstykket 214 som et topstykke for klapperne 224 og 224'. Alment behøver klapperne ikke et topstykke for at fungere på rette måde, men anvendelsen af et topstykke foretrækkes. Klaptopstykkerne kan være integreret med det absorberende middels legemskontaktende overflade, som illustreret, eller de kan være 25 uafhængige elementer; det førstnævnte foretrækkes. Alle ovennævnte kommentarer vedrørende de specifikke, fysiske egenskaber for topstykket 214 gælder et hvilket som helst klaptopstykke, som anvendes.

Det er imidlertid ikke nøvendigt, at klaptopstykket er af det samme materiale som topstykket forbundet med den centrale, absorberende 30 pude. F.eks. kan klaptopstykket være et ikke-vævet materiale, medens topstykket med den centrale, absorberende pude er en formet folie.

Den absorberende klapkerne 230 er anbragt mellem topstykket 214 og bagsidestykket 218, vigtigst i klapperne 224 og 224'. På den illustrerede udførelsesform ligger den absorberende klapkerne også 35 under den absorberende kerne 216; dette er en foretrukken indretning, fordi konstruktionen af menstruationsbindet 210 herved gøres lettere. Ved denne indretning forøges den absorberende kapacitet af den absorberende kerne 216. Den absorberende klapkerne 230 tilvejebringer et middel til at absorbere menstruationsvæsken, som ikke

DK 159192 B

10 absorberes af, eller som bliver presset ud fra den absorberende kerne 216. Den absorberende klapkerne 230 er alment sammenpresselig, føjelig og ikke-irriterende for brugerens hud. Den kan fremstilles udfra et hvilket som helst af de materialer, der anvendes til at 5 fremstille den absorberende kerne 216, hvilke er beskrevet ovenfor.

Den absorberende klapkerne 230 er fortrinsvis et vævet papirark.

Skønt anvendelsen af en absorberende klapkerne i høj grad foretrækkes, kan den udelades.

I udførelsesformen illustreret på fig. 1 og fig. 2 tjener 10 bagsidestykket 218 som et bagsidestykke til klapperne 224 og 224'. Klapperne skal have et bagsidestykke (eller mere alment et væske-ugennemtrængeligt materiale) for at gøre dem i stand til at fungere på rette måde. Klapbagstykkerne kan være integreret med det absorberende middels væskeugennemtrængelige overflade, som illustreret, 15 eller kan være uafhængige elementer; det første foretrækkes. Alle ovennævnte kommentarer angående specifikke fysiske egenskaber for bagstykket 218 angår et hvilket som helst klapbagstykke.

Den samlede størrelse af klappen 214 kan let udvælges af en fagmand. Menstruationsbindet 210 er fortrinsvis fra 10 til 23 cm 20 bredt mellem de distale kanter 278 og 278' på det sted, hvor de er længst fra hinanden. Klappen 224 er fortrinsvis fra 7,6 til 18 cm langt i retningen parallel med menstruationsbindets længdeakse.

Den ydre overflade af klappen 224 stødende op til den distale kant 278 er belagt med et klapklæbemiddel 236.

25 Klapklæbemidlet 236 er en klæbefastgørelsesindretning, som anvendes for at hjælpe med til at holde klappen 224 i position efter, at den er viklet omkring kanten af skridtdelen af et par trusser, hvilket er beskrevet nedenfor. Et hvilket som helst klæbemiddel, der anvendes til klæbemidlet 220 for den centrale pude, kan 30 anvendes som klapklæbemiddel 236. Klapklæbemidlet 236 er ligeledes dækket med et aftrækkeligt klapbånd 238. Et hvilket som helst aftrækket!igt båndmateriale, der anvendes til båndmaterialet 222 på den centrale pude, kan anvendes til klapaftrækningsbåndet 238.

Som vist på fig. 1 og fig. 2 fæstnes topstykket 214 til bag-35 stykket 218 langs en søm 239. Sømmen 239 kan frembringes på en hvilken som helst måde, der alment anvendes indenfor fagområdet, såsom limning, krympning eller varmeforsegling. Sømmen 239 er illustreret strækkende sig fuldstændig langs periferien af menstruationsbindet 210: dette er en foretrukken udførelsesform for at

DK 159192B

11 gøre konstruktionen lettere. (Andre måder til at forene de forskellige élementer af indretningen på kan anvendes). Den absorberende < klapkerne 230 er illustreret som strækkende sig ind i sømmen 239; dette er ligeledes en opbygning, som hidrører fra en forenklet 5 konstruktionsmetode. De tre elementer - topstykket, den absorberende klapkerne og bagstykket - kan anbringes over hinanden med den absorberende kerne anbragt på rette måde mellem dem, og sømmen kan frembringes, og den ydre form af menstruationsbindet, kan tilvejebringes ved at skære i en eller to operationer.

10 Topstykket 214 kan fæstnes til bagstykket 218 (og til den absorberende klapkerne 230) langs tilslutningslinierne 226 og 226' ved hjælp af en hvilken som helst af de metoder, der anvendes til frembringelse af sømmen 239.

Klappen 2^4 indeholder en første fleksibilitetsakse 256 og en 15 anden fleksitnlitetsakse 234. Disse to fleksibilitetsakser tillader klappen 224 at danne en væg under brug, som beskrevet herefter.

Den første fleksibilitetsakse 256 er konstrueret således, at / den tillader klappen at bøje langs den første fleksibilitetsakse Λ 256. Klappens bøjningsretning er opad, når menstruationsbindet 110 20 er i den på fig. 2 viste konfiguration. Mere alment er bøjningsretningen således, at den del af klappen 224, som indeholder den ''distale kant 278, roterer omkring den første fleksibilitetsakse 256 i en bue, der alment begynder fra den udstrakte position som vist på fig. 2, mod den væskegennemtrængelige legemskontaktende overflade af 25 det absorberende middel (som vist på fig. 2 ved den del af topstykket 214, der i kontakt med den absorberende kerne 216) og væk fra den væskeugennemtrængelige overflade af det absorberende middel (som repræsenteret på fig. 2 ved den del af bagstykket 218, der er i kontakt med den absorberende kerne 216).

30 Den anden fleksibilitetsakse 234 konstrueres således, at den tillader klappen at bøje langs den anden fleksibilitetsakse 234. Bøjningsretningen er nedad, når menstruationsbindet 210 er i den på fig. 2 viste konfiguration. Mere alment er bøjningsretningen således, at den del af klappen 224, som indeholder den distale kant 278, 35 roterer omkring den anden fleksibilitetsakse 234 i en bue alment fra den udstrakte position, vist på fig. 2, mod den væskeugennemtrængelige overflade af det absorberende middel (som vist på fig. 2 ved den del af bagstykket 218, der er i kontakt med den absorberende kerne 216, som omfatter den centrale, absorberende pude 212) og væk

DK 159192 B

12 fra den væskegennemtrængelige, 1egernskontaktende overflade af det absorberende middel (som vist på fig. 2 ved den del af topstykket 214, der er i kontakt med den absorberende kerne 216).

Den første og anden fleksibilitetsakse kan tilvejebringes på i 5 forskellige måder. En foretrukken metode vises på fig. 1 og fig. 2.

I den illustrerede udførelsesform udvælges konstruktionsmaterialerne til klappen 224 således, at klappen 224 er yderst bøjelig over stort set hele dens udstrækning. Fleksibilitetsakserne 256 og 234, vist på fig. 1 og fig. 2, er således ikke enkle, enestående strukturer, men 10 er snarere repræsentative for et stort set ubegrænset antal af akser. Denne opbygning foretrækkes specielt, fordi den muliggør, at j menstruationsbindet 210 let justeres under påføring til at passe | godt til et stort antal underbukser af forskellig størrelse og i j brug til forskellig anatomi som beskrevet nedenfor. j 15 Total fleksibilitet af klappen 224 tillader, at klappen 224 | anbringes omkring kanten af skridtdelen i et par trusser uden at ændre den naturlige bane af kanten i skridtdelen i et par trusser.

Kanten af skridtdelen i et par trusser behøver således ikke at strækkes for at passe til den anden bøjelige akse i klappen. Yder-20 mere resulterer den naturlige bane for kanten af skridtdelen i et par bukser i, at når menstruationsbindet er på plads til brug, dannes den højeste væg (som beskrevet nedenfor); dette tilvejebringer igen den største barriere overfor strøm af menstruationsvæske.

25 I den på fig. 1 og fig. 2 viste udførelsesform for menstrua tionsbindet 210 foretrækkes det, at konstruktionsmaterialerne af klappen 224 udvælges således, at klappen har en bøjningmodstand, gennem en bue på 90°, på mindre end 200 gram, mere fortrinsvis mindre end 50 gram, og mest fortrinsvis mindre end 25 gram, målt med 30 "PCA Score Bend Tester", der forhandles af Twing-Albert Instrument Company, Philadelphia, Pennsylvanien. Disse værdier opnås, når en 7,6 cm lang sektion af klappen (og som holdes 2,5 cm over bundkanten af den vippende plade i testapparatet) vurderes under TAPPI-stan-dardbetingel ser.

35 Sammenfattende betragtes en akse alment at. være et lineær element. De foreliggende fleksibilitetsakser er alment lineære, men efter som de materialer, hvorfra klapperne konstrueres, almindeligvis udviser en sådan fleksibilitetsgrad, at klapperne kan bøjes og foldes hensigtsmæssigt med manuel kraft, kan fleksibilitetsakserne 13

DK 159192 B

blive ikke-lineære under indvirkning af ydre kræfter.

En alternativ udføre!seform for et menstruationsbind 310 med en første fleksibilitetsakse 256 og en anden fleksibilitetsakse 334 i klappen 224 illustreres på fig. 3 og fig. 4. (De henvisningstal, der 5 anvendes i fig. 3 og fig. 4, henviser til de samme elementer, som i fig. 1 og fig. 2). L denne udførelsesform tilvejebringes fleksibilitetsakserne 356 og 334 ved kraftig krympning af klappen 224 som illustreret. Menstruationsbindet 310's klap 224 indeholder således . to unikke akser (eller unikke hængsel indretninger), langs hvilke 10 klappen 224 kan bøje som beskrevet i relation til den på fig. 1 og fig. 2 viste udførelsesform. Afstanden mellem fleksibilitetsakserne 356 og 356' ligger fortrinsvis mellem 2 og 18 cm. Afstanden mellem fleksibilitetsakserne 334 og 356 (og 334' og 356') er fortrinsvis mellem 1 og 5 cm. Skønt dette er en tilfredsstillende udførelsesform 15 for den foreliggende opfindelse, er den mindre foretrukken end den på fig. 1 og fig. 2 viste udførelsesform, fordi skridtet i de underbukser, hvori menstruationsbindet anbringes, almindeligvis enten må strækkes eller sammenpresses, når menstruationsbindet 310 anbringes. Ikke destro mindre vil brugen af den på fig. 3 og fig. 4 20 viste udførelsesform resultere i, at der opnås stort set alle de fordele, der er forbundet med anvendelsen af den på fig. 1 og fig. 2 viste udførelsesform.

Som vist på fig. 1 er den første fleksibilitetsakse 256 i nærheden af tilslutningslinien 226. Den første fleksibilitetsakse 25 256 kan faktisk gennemskære tilslutningslinien 226 på det sted, hvor sidstnævnte kontakter den ydre rand af menstruationsbindet (denne rand er repræsenteret ved sømmen 239). I almindelighed vil dette være den eneste situation, hvor den første fleksibilitetsakse 256 og tilslutninglinien 226 rører hinanden eller falder sammen. Det skal 30 imidlertid forstås, at påføring af ydre kræfter under brug kan bevirke, at den første fleksibilitetsakse skubbes mod tilslutningslinien, således at de to i nogle tilfælde kan røre hinanden eller falde sammen.

Menstruationsbind, der indbefatter den centrale, absorberende 35 pude omfattende et væskegennemtrængeligt topstykke, et væskeugen- nemtrængeligt bagstykke og en absorberende kerne anbragt mellem topstykket og bagstykket og med en klap, der strækker sig fra hver længdekant af den centrale, absorberende pude, hvorhos tilslutningslinien mellem klap og længdekanten af den centrale, \ 14

DK 159192 B

absorberende pude, er lineær, og med hver klap forsynet med en bøjelig akse anbragt i klappens legeme, kan konstrueres således, at menstruationsbindet fortrinsvis bøjer ved den lineære tilslutningslinie i hver klap og længdekanten af den centrale, absorberende pude 5 såvel som ved den bøjelige akse anbragt i klappens legeme. Sådanne menstruationsbind vil, skønt de er klart forskellige fra menstruationsbind ifølge den foreliggende opfindelse, fungerer på en måde, der er analog med den måde, menstruationsbindene ifølge foreliggende opfindelse gør.

10 Den præcise form af klappen 224 såvel som den samlede form af menstruationsbindet 210 kan udvælges af en fagmand uden unødig eksperimentering. I de på fig. 1 og fig. 3 viste udførelsesformer er klapperne symmetrisk anbragt langs menstruationsbindets længdeakse; skønt dette er en fortrukken udførelsesform, er det ikke et obliga-15 torisk udformningstræk. Som anført ovenfor er klapperne almindeligvis spejlbilleder af hinanden; skønt en sådan situation foretrækkes, er det ligeledes ikke en obligatorisk udformningsbetingelse.

Ydermere er de menstruationsbind, der er illustreret på fig.

1-4, udførelsesformer, hvor klapperne er fremstillet integreret med 20 topstykkerne og bagstykkerne af menstruationsbindet. Skønt dette er en fortrukken konstruktionsmetode, er det endnu engang ikke obligatorisk. Klapper og det centrale, absorberende middel kan fremstilles hver for sig og sammenknyttes ved for en fagmand velkendte metoder på en sådan måde, at det fremkomne menstruationsbind vil fungere 25 stort set ækvivalent med de her illustrerede udførselsformer.

I brug kan menstruationsbind ifølge den foreliggende opfindelse holdes på plads ved hjælp af hvilke som helst støtteindretninger til dette formål. Bælter, der bæres omkring brugerens talje, kan anven des. Det er imidlertid meget fortrukkent, at menstruationsbindene 30 anbringes i brugerens underbukser som beskrevet nedenfor.

Fig. 5 er et par underbukser af den type, der almindeligvis bæres af mange kvinder, og som er velkendt som et par trusser. De omfatter et forstykke 240, bagstykke 242 og en skridtdel 244, som forbinder forstykket 240 og bagstykket 242 med hinanden. Skridtdelen 35 244 omfatter to sidekanter 246 og 246' samt det centrale skridt område 248.

Et menstruationsbind ifølge den foreliggende opfindelse, såsom det, der er illustreret ved 210 på fig. 1 og fig. 2, anvendes ved at fjerne de aftrække!ige bånd 222, 238 og 238' og derefter anbringe i 15

Ui\ menstruationsbindet i et par bukser som vist på fig. 6. Centrum af den centrale, absorberende pude 212 anbringes i s'kridtdelen 244 i trusserne med den ene ende af den centrale, absorberende pude 212 strækkende sig mod forstykket 240 og den anden ende mod bagstykket 5 242 i trusserne og med bagstykket 218 i kontakt med den indre overflade af det centrale skridtområde 248 i trusserne. Klæbemidlet 220 i den centrale pude holder den centrale, absorberende pude 212 i position. De distale dele af klapperne 224 og 224' foldes omkring sidekanterne 246 henholdsvis 246' i trusserne ved at bøje langs den 10 bøjelige akse 234 og 234'. Klapklæbemidlet 236 og 236' fæstner klapperne 224 og 224' i en sådan position. Således foldes klapperne 224 og 224' over sig selv med en del af trusserne - indbefattende sidekanterne 246 og 246' - anbragt herimellem.

Der opnås talrige fordele ved at anvende menstruationsbindet 15 ifølge opfindelsen. Klapperne 224 og 224' vikles omkring hver kant af 246 og 246' i skridtdelen 244 i trusserne som vist på fig. 6.

Denne indeslutning af trusseskridtet hjælper med til at forhindre, at menstruationsvæsken kommer i kontakt med trussernes centrale skridtdel. Således vil det centrale skridtområde i trusserne ikke 20 blive tilsmudset.

Der er to andre fordele. En er, at de dele af klapperne, som befinder sig i nærheden af og inden for den anden fleksibilitetsakse, 234 og 234', tilvejebringer en udmærket pakningslignende forsegling mod kroppen. Den anden er, at det centrale, absorberende 25 middel, såsom den centrale, absorberende pude 212, holdes i tæt kontakt med kroppen.

Kanten af skridtdelen i et par bukser indeholer almindeligvis et elastisk materiale. Når trusserne bæres, udvikler el asti si teten i kanten af skridtdelen en opadgående kraft, dvs. mod kroppen, på 30 grund af energien i elastikken i trussernes pasform. Anbringelsen af den anden fleksibilitetsakse, såsom fleksibilitetsakserne 234 og 234' mellem kroppen og kanterne af skridtdelen i trusserne, resulterer i, at en opadgående kraft udvikles ved kanten af skridtdelen i trusserne, hvilket skubber den del af klapperne, der indeholder den 35 anden fleksibilitetsakse tæt mod kroppen. Dette resulterer i, at der dannes en pakningslignende forsegling langs fleksibilitetsakserne mellem klapperne og kroppen. Dette er illustreret på fig. 7, hvilket er et brudstykkeagtigt koronabillede, som viser menstruationsbindet og trusserne fra fig. 6 i snit og anbragt på en bruger. (Et % 16

DK 159192 B

. koronabi Ilede er det frontale plan, der går gennem kroppens længdeakse.) Den paknirigslignende forsegling hjælper med til at forhindre, at menstruationsvæske trænger ud på den anden side af den anden fleksibilitetsakse, hvilket igen minimerer tilsmudsning af benene og 5 tilsluttende beklædning. En anden fordel, der hidrører fra, at klapperne bliver skubbet tæt mod kroppen langs den anden fleksibilitetsakse, er, at det absorberende middel (den centrale, absorberende pude) presses i nær kontakt og i konformitet med kroppen.

Dette er ligeledes illustreret på fig. 7. Opretholdelsen af den 10 centrale, absorberende pude mod kroppen kendes som "god kropskontakt". God kropskontakt er fordelagtig, fordi det tilvejebringer en barriere mod lateral strøm af menstruationsvæske. Uden en sådan barriere ville menstruationsvæske have tendens til at strømme hurtigt langs topstykket, hvorved der tilvejebringes mindre tid til, 15 at den kan absorberes af den absorberende kerne.

Iboende sammenklumpning er dannelsen af rynker langs de laterale akser i et menstruationsbind, som fremkommer ved den initielle anbringelse af menstruationsbindet i et par trusser til brug. (Laterale akser i et menstruationsbind strækker sig på tværs af 20 "skridtområdet" i menstruationsbindet almindeligvis parallelt med linie 2-2 på fig. 1.) Denne iboende sammenklumpning skyldes den kendsgerning, at et menstruationsbind er stort set lineært langs længdeaksen, og at kroppens anatomiske konturer, hvor menstruationsbindet anbringes, stort set er "U"-formet. (Menstruationsbin-25 dets længdeakse strækker sig fra den ene ende af det centrale, absorberende middel til den anden ende og er almindeligvis vinkelret på linien 2-2 på fig. 1). Så snart et menstruationsbind således anbringes på plads, ændres dets form langs længdeaksen fra at være stort set lineært til at være "U"-formet. Denne ændring i form 30 anbringer rynker langs menstruationsbindets laterale akser, idet størstedelen af rynkerne er på det sted, hvor kroppen har den største krumning, dvs. i skridtområdet.

Påtvungen sammenklumpning er rynkningen af et menstruationsbind langs enten side- eller længdeakserne, hvilket frembringes ved 35 bevægelse af brugerens ben.

Rynker i et menstruationsbind frembragt af iboende og påtvungen sammenklumpning er kendt som strømkanaler, fordi menstruationsvæsken let kan strømme langs truget i rynken i fravær af væsentlig 1egerns-kontakt langs rynken.

17

DK 159192 B

Menstruationsbind ifølge den foreliggende opfindelse tilveje-bringer talrige fordele, fordi klapperne bøjer ved den første fleksilibitetsakse. De fordele der navnlig tilvejebringes er: (1) Iboende sammenklumpning resulterer i, at strømkanaler 5 dannes stort set kun i den centrale, absorberende pude og ikke i klappernes hovedmasse, (2) Menstruationsbind ifølge den foreliggene opfindelse kan modstå megen påtvungen sammenklumpning, før der skabes strømkanaler, (3) Selv hvis den påtvungne sammenklumpning er så stærk, at der 10 skabes strømkanaler, vil de dannede kanaler stort set være begrænset til den centrale, absorberende pude, (4) Selv hvis den påtvungne sammenklumpning er så stor, at der skabes strømkanaler i den centrale, absorberende pude og i klapperne, vil menstruationsvæsken forhindres i at trænge ud på den anden 15 side af den bøjelige akse.

Disse fire fordele opnås, fordi menstruationsbindet ifølge opfindelsen bøjer langs fleksibilitetsakser. De anatomiske træk i skridtområdet hos en kvinde er således, at skridtsektionen stort set er trapezformet med central området af skridtet, hvilket er anbragt 20 ved vaginal åbningen, som basis for trapezen. Når et menstruationsbind ifølge opfindelsen, såsom den på fig. 1 og fig. 2 viste udførelsesform, er i brug, tvinger de anatomiske træk i skridtområdet menstruationsbindet til at bøje opad ved den første fleksibilitetsakse. Dette resulterer i, at menstruationsbindet danner en væg 25 ved hver side af den centrale, absorberende pude; væggen strækker sig fra den første fleksibilitetsakse til den anden fleksibilitetsakse, hvilket er illustreret på fig. 7. Menstruationsbindet ifølge opfindelsen har således i brug en brøndlignenede form, idet det plan, der dannes af den anden fleksibilitetsakse (234 og 234'), som 30 er viklet omkring kanten af skridtdelen i bukserne (246 og 246'), er højere end det plan, der dannes af den første fleksibilitetsakse (256 og 256'), når brugeren befinder sig i oprejst stilling.

Iboende sammenklumpning i menstruationsbind ifølge opfindelsen er stort set begrænset til den centrale, absorberende pude; der 35 dannes stort set ingen kanaler i væggene. Uden at være bundet af nogen teori formodes det, at når strømkanalerne dannes, transmitteres den energi, der frembringer dem, tværs over den centrale, absorberende pude, og strømkanalerne udstrækkes. Dette fortsætter, indtil strømkanalerne når den første fleksibilitetsakse.

18

DK 159192 B

Strømkanalerne strækker sig ikke længere, fordi det formodes, at den første fleksibilitetsakse frigør den energi, der strækker strømkanalerne. Strømkanalerne vil således ikke nå den pakningslignende forsegling frembragt mellem klappen og kroppen ved den anden flek-5 sibilitetsakse, og derfor vil forseglingen forblive intakt. Den pakningslignende forsegling danner en afspærring og blokerer strømmen af menstruationsvæske. Menstruationsvæsken kan derefter absorberes (eller reabsorberes) af den absorberende kerne.

Menstruationsbind ifølge den foreliggende opfindelse kan modstå 10 megen påtvungen sammenklumpning før der skabes nogen strømkanaler, fordi den energi, der transmitteres til menstruationsbindet af den påtvungne sammenklumpning, resulterer i, at væggene har tendens til at rotere omkring den første fleksibilitetsakse. Uden en sådan rotation ville der dannes strømkanaler. Selvom den påtvungne sam-15 menklumpning er tilstrækkelig kraftig til, at der skaber strømkanaler, vil kanalerne stort set være begrænset til den centrale, absorberende pude. Dette gælder af de samme grunde, som at iboende sammeklumpning kun danner strømkanaler i den centrale, absorberende pude. Den pakningslignende forsegling vil derfor forblive intakt og 20 danne en spærring og blokere strømmen af menstruationsvæske, indtil den kan blive absorberet af den absorberende kerne.

Selv hvis den påtvungne sammenklumpning er så stor, at der skabes strømkanaler i både den centrale, absorberende pude og i klapperne, forhindres menstruationsvæsken i at trænge ud på den 25 anden side af den anden fleksibilitetsakse af klapperne. Sådanne strømkanaler bryder med al sandsynlighed den pakningslignende forsegling. Menstruationsvæsken forhindres imidlertid i at trænge ud på den anden side af den fleksible akse i klapperne, fordi selve væggene vil danne en spærring mod strømmen af menstruationsvæske.

30 Menstruationsvæsken skulle strømme opad væggene, hvilket er stort set direkte imod tyngdekraften, når brugeren er i en oprejst position, for at trænge gennem bruddet i den pakningslignende forsegling. Selve væggene holder således strømmen af menstruationsvækse tilbage.

35 Sammenfattende danner menstruationsbindet ifølge opfindelsen stort set kun strømkanaler i den centrale, absorberende pude, hvilket resulterer i, at den pakningslignende forsegling forbliver intakt. Menstruationsvæsken vil således ikke strømme på den anden side den pakningslignende forsegling. Hvis den påtvungne 19

DK 159192 B

sammenklumpning imidlertid er så stor, at den pakningslignende forsegling brydes, vil selve væggene holde strømmen af menstruationsvæske tilbage.

Det er vigtigt at bemærke, at kun en minimal mængde af den 5 absorberende klapkerne 230 eller endog ingen absorberende klapkerne overhovedet ikke er ugunstig for at forhindre tilsmudsning med menstruationsvæske. Dette skyldes den kendsgerning, at den primære funktion af de vægge, der dannes af klapperne, er at rumme menstruationsvæske snarere end at absorbere den. Det centrale, absorberende 10 middel absorberer størstedelen af menstruationsvæsken. Ydermere er en minimal mængde absorberende flapkerne meget mindre fyldig og derfor mere komfortabelt for brugeren.

Det er også vigtigt at bemærke, at på fig. 7 illustreres klapklæbemiddel 236 som kontaktende kanten af trusserne alene på den 15 "ydre overflade". Skønt dette er en foretrukken måde til at fæstne menstruationsbindet i trusserne, kan ‘klapklæbemidlet kontakte kanten af trusserne alene på den "indre" overflade eller både på den "indre" overflade og den "ydre" overflade, sålænge en del af klappen strækker sig rundt om kanten af trusserne.

20 Menstruationsbindet ifølge opfindelsen er blevet beskrevet som en indretning, der har to klapper, som i brug hver danner en væg.

Skønt disse udførel sesformer er meget foretrukne, kan man forestille sig indretninger med kun en klap. Denne ene klap ville være forbundet med det centrale, absorberende middel langs en ikke-lineær 25 tilslutningslinie. Klappen ville indeholde mindst fire parallelle fleksibilitetsakser, som ville tillade den at danne begge vægge beskrevet ovenfor, når den foldes fuldstændig om skridtdelen i et par trusser således, at den distale ende overlappede det centrale absorberende middel. Den distale ende af klappen ville i så fald 30 være forbundet med det centrale, absorberende middel langs en anden ikke-lineær tilslutningslinie modsat den ovennævnte.

På de udførelsesformer for menstruationsbind ifølge opfindelsen, som er illustreret og diskuteret ovenfor, var klæbefastgørelsesindretningerne anbragt nær de distale kanter af klapperne og i 35 kontakt med den centrale, absorberende pude. Disse elementer, der er beregnet til at holde menstruationsbindet fast i skridtområdet i et par underbukser, er meget foretrukne elementer. Uden at afvige fra denne mening kan det påstås, at udførelsesformer ifølge den foreliggende opfindelse, som effektivt mangler den ene eller mere af de .1 2°

DK 159192 B

ovenfor beskrevne klæbefastgørelsesmidler, også er brugbare i nye effektive indretninger.

Den på fig. 1 og fig. 2 viste udførelsesform kan let tilpasses til at fungere som en udførelsesform ifølge opfindelsen, som er 5 effektivt fri for en eller flere af klæbefastgørelsesmidlerne.

For eksempel kan klæbemidlet 220 på den centrale pude (og naturligvis det hermed forbundne aftrækningsbånd 222) udelades fra menstruationsbindet 210 illustreret på fig. 1 og fig. 2. I brug ville denne niodifierede udførelsesform blive anbragt i det indre af 10 skridtområdet i et par trusser akkurat som den ikke-modificerede udførelsesform med den undtagelse, at den centrale, absorberende pude 220 ikke fæstnes til det indre af skridtområdet i trusserne. Klapperne 224 og 224' kan fæstnes omkring den elastiske kant i trusserne som beskrevet ovenfor med klapklæbemidlerne 236 og 236'.

15 Trusserne med hertil fæstnede, modificerede menstruationsbind vil derefter blive tilpasset af brugeren som før. Klapklæbemidlerne 236 og 236' vil sammen med de elastiske kanter i trusserne holde det modificerede menstruationsbind på plads.

På lignende måde kan menstruationsbindet 210 modificeres ved at 20 udelade alene klapklæbemidlet 236 og 236' (og aftrækningsbåndene 238 og 238'). Det modificerede menstruationsbind vil blive fæstnet i skridtområdet i trusserne ved hjælp af klæbemiddel 220 i den centrale pude, og klapperne vil alligevel blive foldet omkring de elastiske kanter.

25 På lignende måde kan menstruationsbindet 210 modificeres ved at udelade både klapklæbemidlet og klæbemidlet til den centrale pude. I brug vil et sådant, modificeret menstuationsbind holdes på plads alene ved samvirkning mellem klapperne, trussernes elastiske kanter og brugerens krop.

30 To punkter må understreges i den umiddelbart foranstående diskussion angående modificerede udførselsformer for den foreliggende opfindelse.

For det første udelades kuri klæbefastgørelsesmidlet fra de modificerede menstruationsbind. Alle andre nødvendige elementer i 35 indretningen - absorberende middel, klapper, ikke-lineære tilslutningslinier, første og anden fleksibilitetsakser - er påkrævet.

For det andet blev de modificerede menstruationsbind alment beskrevet som "effektivt fri for" klæbefastgørelsesmidler. Tilstanden "effektivt fri for" kan opnås ved fuldstændig at udelade

DK 159192B

21 klæbefastgørelsesmidl et under fremstilling af indretningen som beskrevet. Det kan også opnås ved at påføre det færdige menstruationsbind 210 som illustreret på fig. 1 og fig. 2 et eller flere af klæbefastgørelsesmidlerne dækket med aftrækningsbånd. Menstrua-5 tionsbind 210 anbragt på denne måde vil fungere stort set, som om de tildækkede klæbefastgørelsesmidler ikke var tilstede. Fordelene med et totalt eller delvist frit bevægende menstruationsbind kan derved opnås.

10 15 20 25 30 35

Claims (8)

1. Menstruationsbind (210), som er beregnet til at blive båret med en bærende underbeklædning, der har en skridtdel (448), hvilket bind 5 har: (a) et absorberende middel (212) med to modstående langsgående kanter (226,226'), en væskegennemtrængelig legemsberørende overflade (214) og en modstående væskeuigennemtrængelig overflade (218), hvilket absorberende middel (212) har en dimension i sideretningen, 10 der er minimal ved et punkt mellem dets ender, og (b) to klapper (224,244'), hver af hvilke strækker sig udefter fra en tilhørende af de langsgående kanter (226,226') af det absorberende middel (212), hvilke klapper (224,224') hver er fastgjort til det absorberende middel (212) langs en ikke-lineær til siut- 15 ningslinie (226,226') og har en fri distal kant (278,278') med ikke-lineær form, kendetegnet ved; (i) at hver klaps (224,224') distale kant (278,278') har udad konveks form, og at hver ende af kanten (278) skærer tilslutningslinien (226) mellem den pågældende klap (224) og det absorberende 20 middel (212), at hver klap (224,224') har en dimension i sideretningen, der er maksimal ved et punkt mellem skæringspunkterne mellem den nævnte distale kant (278) og den nævnte tilslutningslinie (226), og at dette punkt er beliggende i sideretningen uden for den maksimale udstrækning i sideretningen af det absorberende middel 25 (212), (ii) at hver af de nævnte klapper (224,224') har en første fleksibilitetsakse (256,256'), der er beliggende mellem den nævnte tilslutningslinie (226,226') og den nævnte distale kant (278,278'), og 30 (iii) at hver klap (244,244') har en anden fleksibilitetsakse (234,234'), der befinder sig mellem den første fleksibilitetsakse (256,256') og den nævnte distale kant (278,278'), samt at dimensionen i sideretningen af hver af klapperne (224,224') er så stor, at den tillader foldning af en del af den pågældende klap (224,224') 35 omkring den nævnte anden fleksibilitetsakse (234,234'), hvilken foldelig del er svøbelig omkring den tilsvarende kant af underbeklædningens skridtdel. 1 Menstruationsbind ifølge krav 1, kendetegnet ved, at i DK 159192 B det mindste den ene af de nævnte fleksibilitetsakser (256,234) i hver klap består af et enkelt hængselsmiddel.

3. Menstruationsbind ifølge krav 2, kendetegnet ved, at 5 både den første og den anden fleksibilitetsakse (256,234) i hver klap består af et enkelt hængelsmiddel.

4. Menstruationsbind ifølge et hvilket som helst af kravene 1-3, kendetegnet ved, at der til- den væskeuigennemtrængelige 10 overflade hører klæbefastgørelsesmidler, der er formet til at blive båret i underbeklædningens indre skridtområde.

5. Menstruationsbind ifølge krav 4, kendetegnet ved, at klapperne er effektivt fri for klæbefastgørelsesmidler. 15

6. Menstruationsbind ifølge krav 4, kendetegnet ved, at der til hver klap hører klæbefastgørelsesmidler, og at den væskeuigennemtrængelige overflade er effektivt fri for klæbefastgørelsesmidler. 20

7. Menstruationsbind ifølge et hvilket som helst af kravene 1,2 og 3, kendetegnet ved, at den nævnte væskeuigennemtrængelige overflade og de nævnte klapper er effektivt fri for klæbefastgørelsesmidler, og at menstruationsbindet er udformet til at blive båret 25. det indre skridtområde af den bærende underbeklædning.

8. Indretning til absorbering af vaginaludtømninger, og som har: (a) et menstruationsbind ifølge et hvilket som helst af kravene 1-4, og 30 (b) en bærende beklædning, kendetegnet ved, at den nævnte væskeuigennemtrængelige overflade på klæbende måde er fastgjort til den bærende beklædning.

10. Indretning ifølge krav 9, kendetegnet ved, at den 35 bærende beklædning er en trusse.