DK152494B - Analogifremgangsmaade til fremstilling af thiazolidin-, morpholin- og thiazanderivater eller fysiologisk acceptable salte deraf - Google Patents

Description

Den foreliggende opfindelse angår en analogifrem-gangsmåde til fremstilling af hidtil ukendte thiazolidin-, morpholin- og thiazanderivater, der er nyttige angioten-sinomdannende enzyminhibitorer, og som har den almene formel

(I) i hvilken asymmetricentre er markeret med *, R er en hydr- 1 2 oxygruppe eller en C, 7-alkoxygruppe, R og R hver be- tyder hydrogen eller C, 7-alkyl, R betyder hydrogen, en i- / ^ C^_^-alkyl- eller en mercapto-C^_^-alkylengruppe, R betyder hydrogen, en benzoylgruppe eller en C^_7-alkanoyl-gruppe eller en gruppe med formlen

12 3 hvor R, R , R og R har den ovenfor angivne betydning, hvorhos X er 0, S, SO eller SO2/ m er 1, 2 eller 3, n er 0, 1 eller 2, (m+n) er 2 eller 3, og p er O eller 1, dog således, at m er 2, og n er 1, når X betyder 0, eller fysiologisk acceptable salte deraf.

De her omhandlede forbindelser (I) er karakteristiske ved at indeholde en thiazolidin-, thiazan- eller morpholinring. Ringen indeholder foruden N-atomet et y-derligere heteroatom, nemlig et oxygen- eller svovlatom, idet svovlatomet kan være oxideret til en sulfinylgruppe

eller en sulfonylgruppe

. Sidekæden, der er knyttet til nitrogenet i den heterocycliske ring, er en på den angivne måde usubstitueret eller substitueret mer- capto-alkanoylgruppe. Forbindelsen kan også være en di- 4 mer, i hvilken den svovlholdige substituent R er en lignende enhed.

C^_^-Alkylgrupperne omfatter ligekædede og forgrenede alkylgrupper fra methyl eller heptyl, f.eks. methyl, ethyl, propyl, isopropyl, butyl, isobutyl, t-butyl, pentyl og isopentyl. C^_^-alkylengrupperne er af samme art. C^_^-alkoxygrupperne af samme art med en binding til oxygen, f.eks. methoxy, ethoxy, propoxy, isopropoxy, butoxy, isobutoxy og t-butoxy. Grupper med 1-4 carbonatomer, især 1 eller 2 carbonatomer, af alle typer er foretrukne. C]__y" -alkanoylgrupperne er acyIrester af de lavere (op til 7 carbonatomer) fedtsyrer, f.eks. acetyl, propionyl og butyry 1, idet acetyl er foretrukket.

Foretrukne er sådanne forbindelser med formlen I, 1 2 hvor R er hydroxy eller methoxy eller ethoxy, R og R hver er hydrogen eller methyl eller ethyl, især hydrogen, 3 R er hydrogen, methyl eller ethyl, eller mercaptomethyl, 4 R er hydrogen, acetyl eller benzoyl, X er svovl eller oxygen, især svovl, m er 1 eller 2, n er 1, og p er 0 eller 1, især 1.

Fremgangsmåden ifølge opfindelsen er ejendommelig ved, at man omsætter en forbindelse med den almene formel

(II) 1 2 i hvilken R, R , R , X, m og n har den ovenfor angivne betydning, med en forbindelse med formlen

(III) 3 41

i hvilken R og p har den ovenfor angivne betydning, og R

er en benzoylgruppe eller en C. --alkanoylgruppe, til dan- L~ 4 nelse af en forbindelse med formlen (I), i hvilken R er benzoyl eller C^_^-alkanoyl, hvorpå denne forbindelse om ønsket hydrolyseres til dannelse af en forbindelse (I), 4 i hvilken R er hydrogen, og dette produkt om ønsket oxi- deres til dannelse af et symmetrisk bis-disulfidprodukt, . 4 i hvilket R er

12 3 hvor R, R, R , R, X, m, nogp har den ovenfor angivne betydning, hvorefter et af de dannede produkter med formlen (I) om ønsket omdannes til et fysiologisk acceptabelt salt deraf.

Der anvendes herved en af de kendte metoder, hvor syren (III) aktiveres før reaktionen med syren (II) , f.eks. under dannelse af et blandet syreanhydrid, et symmetrisk syreanhydrid, et syrechlorid, en aktiv ester, Woodward--reagens K, N^N'-carbonylbisimidazol eller EEDQ (N-ethoxy-carbonyl-2-ethoxy-l,2-dihydroquinolin). Når R er alkoxy, kan denne metode eller andre kendte metoder anvendes til kobling af sådanne molekyldele. (Med hensyn til et overblik over disse metoder henvises til Methoden der Organis-chen Chemie (Houben Weyl), bd. XV, del 1 og 2 (1974)).

Syren med formlen II kan også acyleres trinvis. F.eks. kan et fragment af acyleringsmidlet (III) først knyttes til syren med formlen (II), f.eks. ved at omsætte denne syre med et halogenacylhalogenid med formlen

(III) hvor hal er et halogenatom, fortrinsvis chlor eller brom, f.eks. 3-brompropanoylchlorid. Dette giver et produkt med formlen

(Hib) 4

Omsætningen af dette mellemprodukt med en thxol R -SH giver derefter det ønskede produkt med formlen (I). Denne trinvise acylering er belyst i eksemplerne.

Når det opnåede produkt er en ester, f.eks. når R er alkoxy, kan esteren omdannes til den frie carboxygrup-pe ved alkalisk hydrolyse eller ved behandling med tri-fluoreddikesyre og anisol. Omvendt kan den frie syre esteri-ficeres ved gængse metoder.

4

Disulfiderne, dvs. når R er

fås ved oxidation af en forbindelse med formlen

f.eks. med en alkoholisk opløsning af iod.

Forbindelserne med formlen I indeholder asymmetriske carbonatomer. Disse carbonatomer er angivet ved en stjerne i formlen I. Forbindelserne forekommer derfor i dia-stereoisomere former eller i racemiske blandinger deraf.

De ovenfor beskrevne synteser kan benytte racematet eller en af de enantiomere som udgangsmateriale. Når der anvendes racemisk udgangsmateriale ved den syntetiske fremgangsmåde, kan de stereoisomere, der fås i produktet, skilles fra ved gængse chromatografiske metoder eller ved fraktioneret krystallisation. I reglen udgør den L-isomere med hensyn til carbonatomet i aminosyren den foretrukne isomere form.

Forbindelserne fremstillet ifølge opfindelsen danner fysiologisk acceptable salt emed forskellige uorganiske og organiske baser. Sådanne salte omfatter ammoniumsal- te, alkalimetalsalte såsom natrium- og kaliumsalte (der er foretrukne), jordalkalimetalsalte såsom calcium- og magnesiumsaltene, salte med organiske baser, f.eks. di-cyclohexylaminsalt, benzathin, N-methyl-D-glucamin, hydrab-aminsalte, salte med aminosyrer såsom arginin, lysin og lignende. Andre salte end de ikke-toksiske, fysiologisk acceptable salte kan anvendes, f.eks. til isolering eller rensning af produktet, som når det drejer sig om dicyclo-hexylaminsaltet.

Saltene dannes på gængs måde ved at omsætte den frie syreform af produktet med ét eller flere ækvivalenter af en passende base, der giver den Ønskede kation, i et opløsningsmiddel eller medium, hvori saltet er uopløseligt, og filtrere, eller i vand og fjerne vandet ved frysetørring. Ved at neutralisere saltet med en uopløselig syre såsom en kationbytteharpiks i hydrogenform (f.eks. polystyrensul-fonsyreharpiks - "Dowec 50" ® [Mikes, Laboratory Handbook of Chromatographic Methods, Van Nostrand, 1961, side 256]) eller med en vandig syre og ekstrahere med et organisk opløsningsmiddel, f.eks. ethylacetat eller dichlormethan, kan den frie syre-form opnås og eventuelt et andet salt dannes.

Yderligere forsøgsdetaljer findes i eksemplerne, der omhandler foretrukne udførelsesformer og ligeledes tjener som modeller ved fremstillingen af andre forbindelser i gruppen.

Forbindelserne fremstillet ifølge den foreliggende opfindelse hæmmer omdannelsen af decapeptidet angioten-sin I til angiotensin II og er derfor nyttige ved nedsæt-ning eller lindring af angiotensin-fremkaldt hypertension. Virkningen af enzymet rennin på angiotensinogen, et pseudo-globulin i blodplasma, frembringer angiotensin I. Angiotensin I omdannes af angiotensin-omdannende enzym (ACE) til angiotensin II. Sidstnævnte er et aktivt forekommende presseorstof, der har været nævnt som det fremkaldende stof ved forskellige former for hypertension hos forskel- lige pattedyrearter/ f.eks. rotter og hunde. Forbindelserne fremstillet ifølge den foreliggende opfindelse griber ind i angiotensinogen —> angiotensin I —angiotensin II-rækkefølgen ved at inhibere det angiotensionomdannende enzym og reducere eller eliminere dannelsen af pressorstof-fet angiotensin II.

Inhiberingen af det angiotensinomdannende enzym med forbindelser med formlen I kan måles in vitro med isoleret angiotensinomdannende enzym fra kaninlunger, idet man følger den af Cushman og Cheung i Biochem. Pharmacol., 20, 1637 (1971) beskrevne fremgangsmåde, og ved et forsøg med en udskåret glat muskel (E.O'Keefe m.fl., Federation Proc. 31, 511 (1972)), ved hvilke disse forbindelser har vist sig at være kraftige inhibitorer af angiotensin I's kontraktile virkning og har vist sig at forstærke bradykinins kontraktile virkning.

A) Hæmning af ACE fra kaninlunge.

Aktiviteten af ACE måles ved spektrofotometrisk bestemmelse af den ved indvirkningen af enzymet på hippuryl--L-histidyl-L-leucin frigjorte hippursyre, jfr. Cushman og Cheung, loc. cit.

Aktiviteten af en ACE-inhibitor udtrykkes ved hjælp af I^-værdien, dvs. den mængde inhibitor i μg/ml eller μιηοΐ, der kræves til 50%' s hæmning af aktiviteten af ACE. Denne værdi fås ved grafisk afbildning af den procentvise hæmning ved inhibitorkoncentrationer, der svinger omkring det dobbelte til tredobbelte over et område fra 0,001 til 1000 μg/ml. Denne procentvise hæmning beregnes efter følgende ligning: hvor

A = absorptionen af hippursyre ved en 30 minutters test uden inhibitor, A° = baggrundsabsorptionen ved en test, hvor der inkuberes i 0 minutter, B = absorptionen af hippursyre ved en 30 minutters test ved den til bestemmelsen af den procentvise hæmning anvendte koncentration af inhibitoren, og B° = baggrundsabsorptionen ved en test med inhibitoren, hvor der inkuberes i 0 minutter.

B) Bestemmelse af den hæmmende virkning af med angiotensin I inducerede kontraktioner af marsvineileum.

ACE-inhibitorer hæmmer i reglen de af angiotensin I inducerede kontraktioner af ileum. Til forsøgene anvendes Hartley-marsvin med en kropsvægt på 300-400 gram. Dyrene dræbes med et slag på hovedet. Ileum udtages, og stykker på 2-3 cm præpareres efter metoden ifølge J. R. Vane, Brit. J. Pharmacol., Z3, 360 (1964). Hver enkelt ileum--strimmel ophænges i et med 10 ml Krebs-opløsning (jfr.

R.C. Håndschuhmacher og J.R. Vane, Brit. J. Pharmacol., 29, 105 (1967) fyldt vævsbad og behandles med en blanding af 95% oxygen og 5% CC>2 ved 37°C. Muskelaktiviteten optegnes ved hjælp af en dynograf ved en belastning på 1 gram isotonisk. Efter ca. 90 minutters ækvilibrering af ileum-strimlerne fås der 2 minutters kontrolreaktioner med en afstand på 10 minutter med følgende agonist:

Angiotensin I (AI) 0,025 pg/ml badslutkoncentration De ved denne koncentration af AI opnåede kontraktioner svarer til 50-75% af maksimalkontraktionerne·

Den forbindelse, der skal undersøges, opløses i vand eller fysiologisk kogsaltopløsning, og der fremstilles 10 ganges fortyndinger i vand. Agonisten forbehandles i 2 minutter med forsøgsforbindelsen, og den procentvise ændring af kontraktionsreaktionen beregnes efter følgende ligning:

A-B

% ændring af kontraktionen = - x 100,

A

hvor A = kontraktionen i mm med AI uden tilsætning af forsøgsforbindelsen, og B = kontraktionen i mm med AI efter tilsætning af forsøgsforbindelsen.

Der henvises i denne sammenhæng til B. Rubin et al., Fed. Proc., 3[4, 770 (1975), E.H. O'Keefe et al., Fed. Proc., 31, 511 (1972) og B. Rubin et al., J. Pharmacol. Exper. Therap., 204, 271 (1978).

EC^q-værdierne (i litteraturen til tider også angivet som IC5q-værdier), dvs. den koncentration af forsøgsforbindelsen, der bevirker en 50%'s hæmning af den med AI fremkaldte ileum-kontraktion, bestemmes grafisk eller biometrisk. Almindeligvis anvendes de laveste koncentrationer af forsøgsforbindelserne til konstruktion af koncentrations -hæmnings -kurven .

I den følgende tabel I er der angivet I50“ °9 EC50--værdier for typiske forbindelser med den almene formel (I) :

TABEL I

X50 EC50

Forbindelsens formel μg/ml μg/ml

0,23 0,23 0,006 0,0081) 0,007 0,0067 TABEL I (fortsat) I50 EC50

Forbindelsens formel pg/ml Mg/ml

0,009 0,0043 0,0042 0,045 0,018 0,28 0,081 0,003 0,0015 1,64 1,7 1.05 0,14 7.5 11,5 TABEL I (fortsat) I50 EC50

Forbindelsens formel lig/ml Mg/ml

0,18 0,35 0,020 0,24 2,50 0,8

Indgivelse af et middel indeholdende en eller en kombination af forbindelserne med formlen I eller et fysiologisk acceptabelt salt deraf til patienter med hypertension lindrer eller reducerer hypertension fremkaldt af angiotensin. En enkelt dosis eller fortrinsvis en daglig dosis opdelt i to eller fire, der giver ca. 5 til ca.

1000 mg pr. kg pr. dag, fortrinsvis ca. 10 til ca. 500 mg pr. kg pr. dag, er passende til at reducere blodtryk. De dyremodelforsøg, der er beskrevet af S.L. Engel, T.R. Schaeffer, M.H. Waugh og B, Rubin i Proc. Soc. Exp. Biol. Med. 143, 483 (1973) er en nyttig rettesnor.

Stoffet indgives fortrinsvis oralt, man der kan også anvendes parenterale veje såsom subcutant, intramus-kulært, intravenøst eller intraperitonealt.

De følgende eksempler tjener til yderligere belysning af fremgangsmåden ifølge opfindelsen.

EKSEMPEL 1 3-(3-(Benzoylthiopropanoyl)-4-L-thiazolidincarboxylsyre

Til en opløsning af 6,6 g L-4-thiazolidincarboxyl-syre i 50 ml N natriumhydroxid afkølet i isbad sættes 25 ml 2N natriumhydroxid og 8,5 g 3-brompropionylchlorid i nævnte rækkefølge under kraftig omrøring. Efter tre timers forløb tilsættes en suspension af 7,5 g thiobenzoe-syre og 4,8 g kaliumcarbonat i 50 ml vand. Reaktionsblandingen omrøres natten over ved stuetemperatur og filtreres. Filtratet gøres surt med koncentreret saltsyre og ekstraheres med ethylacetat. Det vandige lag tørres og inddampes til tørhed. Remanensen renses ved silicagel-chroma-tografi (benzen/eddikesyre 7:1), og det rensede materiale krystalliseres fra ethylacetat/ether/hexan til fremstilling af 3-(3-benzoylthiopropanoyl)-4-L-thiazolidincarboxylsyre med smeltepunkt 105-106°C.

Ovennævnte produkt opløses i vand, og der tilsættes en ækvivalent mængde natriumhydroxidopløsning. Derefter frysetørres opløsningen til opnåelse af natriumsaltet.

EKSEMPEL 2 3-(3-Mercaptopropanoyl)-L-4-thiazolidincarboxylsyre 6,7 g 3-(3-benzoylthiopropanoyl)-L-4-thiazolidin-carboxylsyre opløses i en blanding af 15 ml vand og 7,5 ml koncentreret ammoniak under et argontæppe. Efter en times henstand ved stuetemperatur fortyndes reaktionsblandingen med 20 ml vand og filtreres. Filtratet ekstraheres med ethylacetat, gøres surt med koncentreret saltsyre og re-ekstraheres med ethylacetat. Den anden ethylacetatekstrakt tørres og inddampes til tørhed. Remanensen 3-(3-mercapto-propanoyl)-L-4-thiazolidincarboxylsyre krystalliseres fra ethylacetat, smeltepunkt 110-112°C.

EKSEMPEL 3 a) 3-Acetylthio-2-methylpropansyre

En blanding af 50 g thioeddikesyre og 40,7 g meth-acrylsyre opvarmes på dampbad i en time og henstår derefter ved stuetemperatur i 18 timer. Reaktionsblandingen destilleres i vakuum, og der opsamles en fraktion med kogepunkt 128,5-131°C ved 2,6 mm.

3-Acetylthio-2-methylpropansyre kan også isoleres ved at lade reaktionsblandingen krystallisere efter fortynding med hexan, smeltepunkt 40-42°C.

b) 3-(3-Acetylthio-2-methylpropanoyl)-2-thiazolidin-carboxylsyremethylester 4,4 g 2-thiazolidincarboxylsyremethylester (C.A.

53, 12.281d) og 4,0 g 3-hydroxybenzotriazol opløses i 40 ml dichlormethan, og opløsningen omrøres og afkøles i isbad. 6,2 g dicyclohexylcarbodiimid opløses i 15 ml dichlormethan og tilsættes og straks derefter en opløsning af 4,9 g 3-acetylthio-2-methylpropansyre i 5 ml dichlormethan. Efter omrøring i 15 minutter i isbad og 16 timer ved stuetemperatur filtreres bundfaldet fra, og filtratet vaskes neutralt. Det organiske lag tørres og inddampes til tør-he.d i vakuum, hvilket giver 3- (3-acetylthio-2-methylpro-panoyl)-2-thiazolidincarboxylsyremethylester.

c) 3-(3-Mercapto-2-methylpropanoyl)-2-thiazolidincarboxyl-syre 2,9 g 3-(3-acetylthio-2-methylpropanoyl)-2-thiazolidincarboxylsyremethy lester opløses i 30 ml methanol, og der tilsættes 30 ml N natriumhydroxid. Reaktionsblandingen omrøres ved stuetemperatur, der udtages alikvot-dele hver time, der kontrolleres ved papirelektrophorese med hensyn til hydrolyse af methylesteren. Når denne hydrolyse er løbet til ende (ca. 3 timer), neutraliseres reaktionsblandingen, inddampes i vakuum for at fjerne methanol, gøres sur med koncentreret saltsyre og ekstra-heres med ethylacetat. Det organiske lag tørres og inddampes til tørhed, hvilket giver 3-(3-mercapto-2-methylpro-panoyl)-2-thiazolidincarboxylsyre med smeltepunkt 96-101°C.

EKSEMPEL 4 3-(3-Mercaptopropanoyl)-1,3-thiazan-4-carboxylsyre

Ved at anvende 1,3-thiazan-4-carboxylsyre (J. Biol. Chem., 607, (1957) i stedet for 4-L-thiazolidincarboxyl-syre ved den i eksempel 1 beskrevne fremgangsmåde og derefter underkaste produktet den i eksempel 2 beskrevne fremgangsmåde fås 3-(3-benzoylthiopropanoyl)-1,3-thiazan-4--carboxylsyre og 3-(3-mercaptopropanoyl)-1,3-thiazan-4--carboxylsyre, R^-værdi 0,32 (benzen:iseddike = 7,1; kiselgel) .

EKSEMPEL 5 3- (3-Mercapto-2-methylpropanoyl)-L-4-thiazolidincarboxyl-syre

Ud fra L-4-thiazolidincarboxylsyre fås ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen 3-(3-acetylthio-2-methyl-propanoyl)-L-4-thiazolidincarboxylsyre [dicyclohexylam-moniumsalt krystalliseret fra acetonitril, smeltepunkt (sintring 130°C) 172-186°C] og 3-(3-mercapto-2-methyl--propanoyl)-L-4-thiazolidincarboxylsyre [dicyclohexylam-moniumsalt krystalliseret fra ethylacetat og hexan, smeltepunkt (sintring 170°C) 180-188°C]. 2-D-isomeren har smeltepunkt 111-113°C.

EKSEMPEL 6 4- (3-Acetylthiopropanoyl)-L-l,4-thiazan-5-carboxylsyre 6,6 g L-4-thiomorpholin-3-carboxylsyre-hydrochlo-rid (0,036 mol) opløses i 150 ml dimethylacetamid, og der tilsættes 5,97 g 3-acetylthiopropanoylchlorid (0,036 mol). Temperaturen stiger til 28°C. Til denne opløsning sættes 10,9 g N-methylmorpholin (0,108 mol). Temperaturen stiger til 42°C, og der dannes straks et hvidt bundfald. Blandingen opvarmes på dampbad i en time og henstår natten o-ver ved stuetemperatur. Det faste stof filtreres fra, hvorved fås 9,7 g 4-(3-acetylthiopropanoyl)-L-l,4-thiazan-5--carboxylsyre, smeltepunkt 202-204°C. Opløsningsmidlet fjernes, hvilket giver en viskos remanens, der tritureres med vand og 20% saltsyre. Den udfældede olie ekstraheres med 3 gange 150 ml ethylacetat, og ekstrakterne tørres o-ver magnesiumsulfat. Opløsningsmidlet fjernes, og den viskose remanens, der vejer 7,5 g, krystalliserer ved henstand. Efter omkrystallisation fra acetone/hexan har produktet et konstant smeltepunkt ved 122-125°C.

EKSEMPEL 7 4-(3-Mercaptopropanoyl)-L-l,4-thiazan-5-carboxylsyre

Vandig ammoniak bestående af 13 ml koncentreret ammoniumhydroxid i 30 ml vand omrøres under nitrogen i 15 minutter, og 6,8 g fast 4-(3-acetylthiopropanoyl)-L--1,4-thiazan-5-carboxylsyre (0,024 mol) tilsættes. Der dannes straks en klar opløsning ved 5-10°C. Opløsningen omrøres ved stuetemperatur under nitrogen i en time. Opløsningen ekstraheres med 100 ml ethylacetat, og det vandige lag gøres stærkt surt med 20% saltsyre. Den udfældede olie ekstraheres 3 gange med 150 ml ethylacetat. Ekstrakterne forenes og tørres over magnesiumsulfat, derefter fjernes opløsningsmidlet, hvilket giver 5,6 g halvkrystallinsk masse, der viser sig at indeholde en betydelig mængde af udgangsmaterialet. Det udvundne materiale, der vejer 5,6 g, hydrolyseres igen som ovenfor med 12 ml koncentreret ammoniumhydroxid i 25 ml vand i yderligere to timer. Denne opløsning gøres sur, og den udfældede olie ekstraheres 3 gange med 150 ml ethylacetat. Ekstrakterne forenes og tørres over magnesiumsulfat, derefter fjernes opløsnings- midlet, hvilket giver 2,7 g svarende til 48% 4-(3-mercap-topropanoyl)-L-l,4-thiazan-5-carboxylsyre som en viskos masse efter tørring natten over ved stuetemperatur og 1 mm. Analyse beregnet for CgH^2N03S2: N 5,95, C 40,82, H 5,56, S 27,25, SH 100% Fundet: N 6,13, C 40,85, H 5,46, S 27,38, SH 96%.

EKSEMPEL 8 DL-3-[3-(Acetylthio)-l-oxopropyl]-2-thiazolidin-carboxyl-syre og dennes dicyclohexylaminsalt (1:1) a) DL-Thiazolidin-2-carboxylsyre

En blanding af 19,0 g (0,167 mol) cysteamin-hydro-chlorid og 14,9 g (0,201 mol) glyoxylsyre-hydrat opløses i 15 ml vand. Efter tilsætning af 50 ml vandfri ethanol omsættes der i 45 minutter ved stuetemperatur, hvorpå der behandles med 13,8 g (0,168 mol) natriumacetat. Reaktionsblandingen henstilles natten over i afspærret tilstand ved stuetemperatur, hvorpå den henstilles i en time i køleskab, hvorefter der filtreres og vaskes med afkølet, 95%'s ethanol. Efter tørring fås der 16,4 g råprodukt med smeltepunkt 178-180°C under sønderdeling. Analyse viser, at råproduktet indeholder ca. 0,93 molækvivalenter natriumchlorid. Analyse beregnet for C^H^NC^S-O^S NaCl: C 25,62, H 3,76, N 7,47, S 17,10 Na 11,40, Cl 17,58

Fundet: C 25,79, H 3,99, N 7,32, S 17,36

Na 11,59, Cl 18,21.

b) DL-3-[3-(Acetylthio)-l-oxopropyl]-2-thiazolidin-carboxylsyre-dicyclohexylaminsalt

En blanding af 56 ml vand og 63 ml tetrahydrofuran afkøles i et is-kogsalt-bad, og der tilsættes 7 g (37,4 mmol) thiazolidin-2-carboxylsyre (x 0,93 NaCl) og 9,1 g (112 mmol) natriumhydrogenearbonat. Til den grundigt omrørte og afkølede blanding sættes der dråbevis 5,0 ml (37,4 mmol) 3-acetylthiopropionylchlorid. Efter tilsæt- ningen overvåges pH-værdien ved hjælp af et pH-måleappa-rat og holdes ved tilsætning af fast natriumhydrogencarbo-nat i nærheden af 7. Baseforbruget begynder umiddelbart efter tilsætningen af syrechloridet. Efter ca. 45 minutter ophører pH-ændringen. Reaktionen standses ved tilsætning af IN HC1 til en pH-værdi på 1. Efter ekstraktionen med eddikesyreethylester vaskes den organiske opløsning med vand og kogsaltopløsning, tørres over natriumsulfat og koncentreres under formindsket tryk. Der fås 10,0 g råprodukt. Efter chromatografi på 850 g kiselgel under eluering med CHCl^ til MeOH til HOAc (20:2:1) fås der 9,3 g råprodukt, som tyndtlagschromatografisk indeholder påviselige spor af urenheder og yderligere en ringe mængde opløsningsmiddel .

Den chromatograferede frie syre (9,3 g) opløses i 6 ml eddikesyreethylester, og der tilsættes 300 ml diethyl-ether. Dernæst tilsættes der ca. 200 ml eddikesyreethyl-ester, hvorved der fås en klar opløsning, fra hvilken der efter 2 timers henstand ved stuetemperatur udskilles 13,3 g (89% af det teoretiske) af et analyserent produkt med smeltepunkt 195-196°C og et neutralisationsækvivalent på 444 (beregnet 445). Ved omkrystallisation fra en blanding af methanol og diethylether stiger smeltepunktet til 197--198°C.

Dicyclohexylaminsaltet fra (b) (3 g, 6,72 mmol) udrystes med 67,2 ml 0,2N vandig I^SC^ og 67 ml eddikesy-reethylester. Den vandige fase ekstraheres yderligere med eddikesyreethylester i mængder på 60 og 30 ml. De forenede eddikesyreethylesteropløsninger vaskes 2 gange med hver gang 15 ml vand og 15 ml kogsaltopløsning. Efter tørring over Na2SC>£ og fjernelse af opløsningsmidlet under formindsket tryk fås der 1,9 g råprodukt. Det halvfaste produkt opløses i Ci^C^ og fordeles i tarerede flasker. Opløsningsmidlet fjernes såvidt muligt ved koncentration under en nitrogenstrøm og til slut ved tørring under højvakuum. Produktet viser sig ved den analytiske tyndtlagschro- matografi at være homogent: R^-værdi = 0,47 (kiselgel, CHCl^ til MeOH til HOAc = 12:2:1, påvisning med iod).

EKSEMPEL 9 3- (3-Mercapto-l-oxopropyl) -2-methyl-L-4-thiazolidin--carboxylsyre 9,0 g (0,07 mol) 3-(acetylthio)-propionylchlorid sættes langsomt til en opløsning.af 8,0 g (0,0544 mol) 2-methyl-L-4-thiazolidin-carboxylsyre og 2,9 g natrium-carbonat i 70 ml destilleret vand, idet pH-værdien ved samtidig tilsætning af en 24%'s natriumcarbonatopløsning ved 6°C indstilles på 9. Opslæmningen omrøres i 30 minutter i et isbad. Efter tilsætning af 70 ml vand dannes der en klar opløsning. Dernæst omrøres der i yderligere en time ved stuetemperatur. Efter 2 ganges ekstraktion med eddikesyre-ethylester (der kasseres) og afkøling til 6-7°C gøres blandingen sur med koncentreret saltsyre til en pH-værdi på 2,5. Dernæst mættes reaktionsblandingen med natriumchlo-rid og ekstraheres to gange med eddikesyreethylester. Ed-dikesyreethylesterekstrakterne tørres over magnesiumsulfat og inddampes til tørhed. Der fås 13,32 g 3-(3-acetyl-thio-l-oxopropyl)-2-methyl-L-4-thiazolidin-carboxylsyre. Dette produkt omdannes til dicyclohexylaminsaltet, krystalliseres fra isopropanol og omdannes igen til den frie syre. Efter krystallisation fra en blanding af eddikesyreethyl-ester og hexan fås der et smeltepunkt på 119-122°C.

Det'ovennævnte produkt sættes i et isbad til en blanding af 12 ml vand og 8 ml ammoniak, hvorpå der omrøres i en time ved stuetemperatur. Efter tilsætning af 40 ml vand ekstraheres blandingen to gange med eddikesyre-ethylester, der bortkastes. Den vandige blanding afkøles derpå, gøres sur med koncentreret saltsyre og ekstraheres med eddikesyreethylester. Eddikesyreethylesterfasen tørres over magnesiumsulfat og inddampes til tørhed under formindsket tryk. Der fås 2,3 g af en olie, som omrøres i 72 timer i hexan. Der fås 1,75 g 3-(3-mercapto-l-oxopro- pyl)-2-methyl-L-4-thiazolidin-carboxylsyre i form af et farveløst produkt med smeltepunkt 89-95°C.

Analyse beregnet for CgH^2S2N03: C 40,83, H 5,57, S 27,25, N 5,95 Fundet: C 40,96, H 5,60, S 27,39, N 5,89.

EKSEMPEL 10 DL-4-(3-mercapto-l-oxopropyl)-3-morpholin-carboxylsyre a) DL-4-(3-acetylthio-l-oxopropyl)-3-morpholin-carboxylsyre 0,0207 mol 3-Morpholin-carboxylsyre-hydrochlorid omsættes med 0,023 mol 3-acetylthiopropionylchlorid i 50 ml vand med et indhold af 2,2 g natriumcarbonat ved isbad temperatur . Blandingens pH-værdi indstilles under omsætningen ved tilsætning af i alt 17 ml 25%'s natriumcar-bonatopløsning til en pH-værdi på fra 8 til 8,2. Såsnart pH-ændringen ophører, standses reaktionen med saltsyre. Efter ekstraktion med eddikesyreethylester fås der fra ekstrakten 5,0 g af en rå sirup, der i 50 ml eddikesyreethylester omdannes til dicyclohexylaminsaltet. Der fås 7,1 g produkt med smeltepunkt 182-185°C (sintring ved 170°C). Efter krystallisation fra 300 ml acetonitril fås der 5,7 g farveløst salt med smeltepunkt 187-189°C.

Analyse beregnet for cyQHi5N05S*c;L2H23N

C 59,70, H 8,65, N 6,33, S 7,25 Fundet: C 59,46, H 8,53, N 6,22, S 7,53.

Dicyclohexylaminsaltet omdannes under anvendelse af 50 ml af en 10%'s vandig kaliumhydrogensulfatopløsning til den frie syre med smeltepunkt 110-112°C.

Analyse beregnet for C^qH^^NO^S: C 45,96, H 5,79, N 5,36 Fundet: C 46,26, H 6,01, N 5,51.

b) DL-4-(3-mercapto-l-oxopropyl)-3-morpholin-carboxylsyre 0,013 mol af produktet fra (a) hydrolyseres med 8 ml koncentreret ammoniak i 19 ml vand, hvorpå der efter opnåelse af en opløsning omrøres i 2 timer ved stuetemperatur, og der fås 2,75 g af en farveløs sirup.

Analyse beregnet for CgH-^NO^S* 1/41^0: C 42,94, H 6,08, N 6,26, S 14,33 Fundet: C 42,84, H 6,22, N 6,30, S 14,12.

EKSEMPEL· 11 3-(3-Mercapto-2-D-methyl-l-oxopropyl·)-L-4-thiazolidin--carboxylsyre-l-oxid a) 3-(3-Acetylthio-2-D-methyl-l-oxopropyl)-L-4-thiazoli-dincarboxylsyre-l-oxid 2,76 g 3-(3-acetylthio-2-D-methyl-l-oxopropyl)--L-4-thiazolidin-carboxylsyre optages i 20 ml methylenchlo-rid og 1,84 ml myresyre og omrøres ved stuetemperatur. Til blandingen sættes der 1,04 ml 30%'s hydrogenperoxid. Efter 3 1/2 times forløb inddampes blandingen til tørhed under formindsket tryk, opvarmes med eddikesyreethylester under tilbagesvaling, filtreres og inddampes til tørhed under formindsket tryk. Der fås 2,5 g produkt.

b) 3-(3-Mercapto-2D-methyl-l-oxopropyl)-L-4-thiazolidin-carboxylsyre-l-oxid

Produktet fra afsnit (a) behandles i 20 minutter med en kold-opløsning af 10 ml vand og 10 ml koncentreret ammoniak, hvorpå der gøres surt med kationbytter (sulfoneret styren-divinylbenzen-copolymerisat), og der chromato-graferes på denne kationbytter. Der fås 1 g produkt i form af et hygroskopisk lyophilisat.

- [a] = -183,1° (c = 1,42; methanol).

Analyse beregnet for CgH13N04S2·1/2H20: C 36,95, H 5,43, N 5,39, S 24,66 Fundet: C 36,94, H 5,45, N 5,45, S 24,82.

EKSEMPEL· 12 3-(3-Mercapto-2D-methyl-l-oxopropyl)-L-4-thiazolidin--carboxylsyre-1,1-dioxid a) 3-(3-Acetylthio-2D-methyl-l-oxopropyl)-L-4-thiazoli-din-carboxylsyre-1,1-dioxid

En suspension af 9 g N-methacroylthiazolidin-4--carboxylsyre-1,1-dioxid-benzhydrylester (fremstillet ved behandling af N-methacroyl-thiazolidin-4-carboxylsyre--benzhydrylester med 85%'s m-chlorperbenzoesyre i methylen-chlorid) i 22 ml methylenchlorid afkøles med is og behandles med 16 ml thioeddikesyre. Efter afsluttet omsætning inddampes opløsningen og udrives med hexan. Der fås 8,5 g af en rå diastereoisomerblanding (2DL-methyl) med smeltepunkt 80-118°C. Dette produkt opløses i 140 ml methylenchlorid. Opløsningen tilsættes i løbet af 15 minutter under nitrogen en kold opløsning af 19 ml anisol og 82 ml tri-fluoreddikesyre. Efter 2 timers henstand ved 5°C koncentreres opløsningen under formindsket tryk og optages i 60 ml eddikesyreethylester. Syren ekstraheres i vandigt na-triumhydrogenearbonat. Efter syrning med koncentreret saltsyre til en pH-værdi på 1, ekstraktion med eddikesyreethyl-ester og koncentrering under formindsket tryk fås den rå blanding af de diastereoisomere carboxylsyrer. Blandingen opløses i 15 ml eddikesyreethylester og behandles med 3,8 ml dicyclohexylamin. Efter fortynding med diethylether fremkommer den 2D-methyl-diastereoisomere i form af di-cyclohexylaminsaltet (3,3 g) med smeltepunkt 224-225°C.

[a] = -96,3° (c = 1; methanol).

Mikroanalysen giver tilfredsstillende værdier for C, Η, N og S.

b) 3-(3-Mercapto-2D-methyl-l-oxopropyl)-L-4-thiazolidin--carboxylsyre-1,1-dioxid 2,9 g af materialet fra afsnit (a) sættes til en hurtigt omrørt blanding af 100 ml vand, 30 ml methanol og 100 ml koncentreret ammoniak, der afkøles på et isbad. Ef- ter 45 minutter vaskes reaktionsblandingen hurtigt med 150 ml diethylether og 50 ml eddikesyreethylester, hvorpå pH-værdien indstilles på 1 med koncentreret saltsyre. Blandingen ekstraheres med eddikesyreethylester. Den fra ekstrakten opnåede olie opløses i 50 ml eddikesyreethylester og behandles med 1,3 ml dicyclohexylamin. Efter fortynding med diethylether fås der 2,1 g produkt i form af dicyclo-hexylaminsaltet med smeltepunkt 221-222°C.

[a] = -71,4° (c = 1; methanol).

Dicyclohexylaminsaltet giver ved neutralisation 1,11 g af den frie syre i form af et hygroskopisk, halvfast produkt.

Analyse beregnet for CgH^2NC>5S2 * 1/2H20: C 34,77, H 5,10, N 5,07, S 23,21 Fundet: C 34,92, H 5,16, N 4,85, S 23,50.

Neutralisationsækvivalent:

Beregnet 276,3, fundet 279.

EKSEMPEL 13 DL-3-[3-Mercapto-l-oxopropyl]-2-thiazolidin-carboxylsyre og dennes dicyclohexylaminsalt a) DL-3-(3-Mercapto-l-oxopropyl)-2-thiazolidin-carboxyl-syre-dicyclohexylaminsalt

Argon ledes i 5 minutter gennem 40 ml vand. Dernæst tilsættes der 35 ml af en 58%'s vandig ammoniakopløsning. Blandingen omrøres under argon med høj hastighed, og der tilsættes portionsvis 7,00 g (15,7 mmol) fast DL-3-[3--acetylthio-l-oxopropyl]-2-thiazolidin-carboxylsyre-di-cyclohexylaminsalt. Efter 20 minutters omrøring ved stuetemperatur afkøles reaktionsblandingen til isbadtempera-tur og ekstraheres med CI^C^ i mængder på 40 og 30 ml. Den vandige fase afkøles derpå atter hurtigt under argon og gøres sur med koncentreret saltsyre til en pH-værdi på 1. Dernæst ekstraheres der med 100 ml og 3 gange med 50 ml eddikesyreethylester pr. gang. De forenede organiske opløs- ninger vaskes med 25 ml vand og med 25 ml kogsaltopløsning, tørres over Na2S0^ og koncentreres under formindsket tryk. Den fremkomne rå olie opløses i 30 ml methanol og behandles med 3,13 ml (15,7 mmol) dicyclohexylamin. Efter tilsætning med 250 ml diethylether og 3 timers henstand ved stuetemperatur fås der 5,71 g (90% af det teoretiske) di-cyclohexylaminsalt med smeltepunkt 206-210°C under sønderdeling (sintring ved 200°C).

Analyse beregnet for C7HnN03S2*dicyclohexylaminsalt C 56,58, H 8,51, N 6,96, S 15,93

Fundet: C 56,41, H 8,37, N 6,80, S 16,10 SH-Titrering: 99,3%.

b) DL-3-(3-Mercapto-l-oxopropyl)-2-thiazolidin-carboxyl-syre 5,60 g (13,9 mmol) af dicyclohexylaminsaltet sættes til en skilletragt, der indeholder 100 ml eddikesyre-ethylester og 140 ml af en iskold, med argon skyllet 0,3N ^SC^-opløsning. Faserne udrystes og adskilles. Den vandige fase ekstraheres yderligere 3 gange med 50 ml eddike-syreethylester pr. gang. De forenede eddikesyreethylesterekstrakter vaskes med 25 ml vand og kogsaltopløsning, tørres over Na2S0^ og under argon, hvorpå der inddampes under formindsket tryk. Spor af eddikesyreethylester'fjernes ved 3 ganges opløsning af det olieagtige koncentrat i ca. 150 ml CH2CI2 og inddampning til tørhed. Slutproduktet o-verstiger den ved kvantitativt udbytte forventede mængde, hvilket kan tilbageføres til et opløsningsmiddelindhold i olien. Analytisk tyndtlagschromatografi: R^-værdi = 0,37 (kiselgel, eddikesyreethylester til pyridin til methanol til vand = 60:20:6:11, påvisning med iod).

Claims (1)

1. PATENTKRAV. Analogifremgangsmåde til fremstilling af thiazoli-din-, morpholin- og thiazanderivater med den almene formel

   (I) i hvilken asymmetricentre er markeret med *, R er en hydr- 1 2 oxygruppe eller en C. „-alkoxygruppe, R og R hver beteg- L~ 3 ner hydrogen eller C. _-alkyl, R betyder hydrogen, en ±-' 4 C^_^-alkyl- eller en mercapto-C^_^-alkylengruppe, R betyder hydrogen, en benzoylgruppe eller en C-^_^-alkanoyl-gruppe eller en gruppe med formlen

   lp 3 hvor R, R , R^ og R har den ovenfor angivne betydning, hvorhos X er O, S, SO eller SO2/ m er 1, 2 eller 3, n er 0, 1 eller 2 (m + n) er 2 eller 3, og p er 0 eller 1, dog således, at m er 2, og n er 1, når X betyder 0, eller fysiologisk acceptable salte deraf, kendetegnet ved, at man omsætter en forbindelse med den almene formel

   (II) 1 2 i hvilken R, R , R , x, m og n har den ovenfor angivne betydning, med en forbindelse med formlen

   (III) 3 i hvilken R og p har den ovenfor angivne betydning, og 4« R er en benzoylgruppe eller en C^_^-alkanoylgruppe, til dannelse af en forbindelse med formlen (I), i hvilken er benzoyl eller C^_^-alkanoyl, hvorpå denne forbindelse om ønsket hydrolyseres til dannelse af en forbindelse (I), 4 i hvilken R er hydrogen, og dette produkt om ønsket oxideres til dannelse af et symmetrisk bis-disulfidpro- 4 dukt, i hvilket R er

   12 3 hvor R, R , R , R , X, m, noqp har den ovenfor angivne betydning, hvorefter et af de dannede produkter med formlen (I) om ønsket omdannes til et fysiologisk acceptabelt salt deraf.