DK144278B - Pladeformet byggedel navnlig facedeelement - Google Patents

Description

(19) DANMARK

© (12) FREMLÆGGELSESSKRIFT in) 144278 B

DIREKTORATET FOR PATENT- OG VAREMÆRKEVÆSENET

(21) Ansøgning nr. 3621/76 (51) int.CI.3 ^ ® 2/88 (22) Indleveringsdag 11· aug. 1976 E 04 C 2/34 (24) Løbedag 11. aug. 1976 E 04 F 13/14 (41) Aim. tilgængelig 13. feb. 1977 // E 04 B 1/80 (44) Fremlagt 1 . feb. 1982 t (86) International ansøgning nr. -(86) International indleveringsdag -(85) Videreførelsesdag -(62) Stamansøgning nr. -

(30) Prioritet 12. aug. 1975, 2535850, DE 5- nov. 1975, 25^9553, DE

(71) Ansøger B F G GLASSGR0UP, 75009 Paris, FR.

(72) Opfinder Rolf Groth, DE: Otto Stéhl, DE.

(74) Fuldmægtig Ingeniørfirmaet Giersing & Stellinger.

(54) pladeformet byggedel, navnlig facadeelement.

Opfindelsen angår en pladeformet byggedel, navnlig et facadeelement til beklædning af bygningsafsnit, som er beliggende mellem vinduesåbninger, der er forsynet med isolationsruder, hvilken byggedel har en til isolationsrudernes yderrude svarende, trasparent yderplade, i afstand bag hvilken der under dannelse af et gasfyldt rudemellemrum er anbragt en uigennemsigtig inderplade, som sammen med yderpladen simulerer det af isolationsruderne frembragte farve-j og klarhedsindtryk, og som er forbundet med yderpladen ved en rand- 2 forbindelse.

- Af arkitektoniske grunde består der et stadigt voksende behov

J

|- for facadeelementer til beklædning af bygningsydervægge, der er 1" således afpasset efter ruderne i bygningens vinduesåbninger, at * Ϊ . 2 - U4278 der for beskueren, af bygningen fremkommer et indtryk af en fuldstændig ensartet facade· Hertil er det nødvendigt, at facadeelementerne med hensyn til deres refleksionsegenskaber fremkalder nøjagtigt samme indtryk som de ruder, almindeligvis isolationsruder, som er indsat i vinduesåbningerne· Hvis det drejer sig om isolationsruder med varmereflekterende belægning, således som de i stadig stærkere grad anvendes med henblik på solbeskyttelse og af energimæssige grunde, er det hensigtsmæssigt også at opbygge og belægge de pladeformede facadeelementer, med hvilke de mellem vinduesåbningerne beliggende vægafsnit af bygningens ydervæg beklædes, på lignende måde som isolationsruder.

Fra D£-offentliggørelsesskrift 2 l4l 509 kendes allerede en pladeformet bygningsdel af den indledningsvis angivne art, som i hovedsagen består af en på bygningens yderside anbragt, på sin inderside med en varmereflekterende belægning forsynet glasplade og en i afstand bag denne anbragt metalplade, som på den mod det luftfyldte rudemellemrum vendende side er belagt med pigmenterede eller indfarvede belægningsmaterialer· Metalpladen er hovedsagelig farvet grå, hvorved en beskuer af bygningen får indtryk af en gennemgående facade. Ved den kendte byggedel har det luftfyldte rudemellemrum mellem den af en glasplade bestående yderplade og den i afstand bag denne anbragte, af metal bestående inderplade en sådan dybde, at der derved opnås en maksimal varmeledningsmodstand gennem bygningsdelen.

En sådan kendt byggedel kan ganske vist fuldt tilfredsstillende anvendes som brystningsplade ved en ventileret kold facade, hvor byggedelen altså anbringes i afstand fra bygningens ydervæg. Herimod opstår der vanskeligheder, hvis den kendte byggedel skal anvendes ved en ikke ventileret koldfacade eller ved en varmfacade, idet der nemlig i så fald sker en varmeopsamling i inderpladen som følge af den fra solstrålingen gennem den transparente yderplade absorberede varme, som ikke bortledes ved ventilation· Dette beror på, at der enten ved en ikke ventileret kold facade mellem bygningsvæggen og inderpladen findes et luftlag, som forhindrer bortledningen af den i inderpladen absorberede varmeenergi, eller at inderpladen ved en varmfacade enten selv er varmeisolerende eller er forsynet med et på dens bagside liggende, varmeisolerende lag.

Også en anden kendt rudeenhed (GB-patentskrift 839 753)» ved hvilken der i afstand bag en yderrude med varmereflekterende belægning er anbragt et yderligere isolationslag, som her vender mod - 3 - 144278 ruderaellemrummet, og som kan bestå f.eks. af glasfiberarmeret formstof, væv eller lignende, egner sig ikke som varmfacadeelement, idet der også her kan optræde de ovenfor beskrevne varmeopstuy-ningsproblemer.

DE-offentliggørelsesskrift 2 459 angår en mod varmeind- virkning modstandsdygtig rude, ved hvilken der anvendes enkeltruder med varmereflekterende belægning, uden at der dog herved opnås en løsning af problemet om at gøre en pladeformet byggedel af den indledningsvis, angivne art anvendelig som varmfacadeelement·

Opfindelsen har til formål at tilvejebringe en pladeformet byggedel af den indledningsvis angivne art, som under undgåelse af en overdreven opvarmning af inderpladen er anvendelig både ved ikke ventilerede koldfacader og ved varmfacader.

Ifølge opfindelsen opnås dette ved, at dybden af rudemellem-rumrnet er valgt så lille, at den ved solbestråling optagne varme i den uigennemsigtigt inderplade i hvert fald for størstedelens vedkommende kan afgives til den transparente yderplade ved varme-ledning gennem den i rudemellemrummet værende gas·

Hvis rudemellemrummet er fyldt med atmosfærisk luft, bør rudemellemrummet ifølge opfindelsen have en dybde på højst 3 mm.

En mindstetykkelse af rudemellemrummet er ikke givet, hvorimod det . er nødvendigt, at der ikke findes nogen klæbeforbindelse mellem inder- og yderpladen, således at der mellem inder- og yderpladen over rudemellemrummet sikres en til opnåelse af de ønskede refleksionsegenskaber nødvendig fase- og og dermed brydningsindexover-gang fra fast legeme til luft eller gas og derfra til fast legeme.

En særligt foretrukken udførelsesform for opfindelsen er karakteristisk ved, at dybden af rudemellemrummet andrager ca. Iram, og at rudemellemrummet er fyldt med en luftart med dårligere var-meledningsevne end atmosfærisk luft· Der kan her som luftart navnlig anvendes en tung gas· Derved kan tykkelsen af byggedelen formindskes væsentligt under samtidig opretholdelse af en tilfredsstillende varmeisolering (varmfacadeelement). Som gas med dårlig varmeledningsevne kommer f*eks· freon, kuldioxid eller svovlhexa-fluorid i betragtning.

Ifølge en yderligere udførelsesform for opfindelsen er der på den mod rudemellemrummet vendende flade af yderpladen og/eller inderpladen anbragt en varmereflekterende belægning· Dette gælder navnlig, når isolionsruderne i vinduesåbningerne har samme opbygning, hvorved der opnås en fuldstændig glat facade, hvor forskellen mellem vinduesåbninger og vægdele ikke mere kan ses.

k 144278

Opfindelsen fremgår af den efterfølgende beskrivelse, i hvilken forskellige udførelseseksempler for en pladeformig byggedel eller facadeelement ifølge opfindelsen i detaljer er belyst ved hjælp af den skematiske tegning, som på fig. 1 viser et første udførelseseksempel for et facadeelement ifølge opfindelsen i snit vinkelret på pladefladen, fig. 2 et andet udførelseseksempel i med fig. 1 overensstemmende gengivelse, fig. 3-6 forskellige former for inder- og yderpladers forbindelse i et pladeformigt facadeelement ifølge opfindelsen, ligeledes i snit, fig. 7 og 8 forskellige udførelseseksempler for randudformningen i et facadeelement ifølge opfindelsen, ligeledes i skematisk snit, fig. 9 et snit gennem randområdet i et yderligere udførelseseksempel for et facadeelement ifølge opfindelsen vinkelret på pladefladen, og fig. 10-14 lignende snit som på fig. 9 i andre udførelseseksempler, hvorved isoleringslagets opbygning ikke er gengivet.

Ved det på fig, 1 viste udførelseseksempel for et pladeformigt varmfacadeelement ifølge opfindelsen er en efter facadeelementets indbygning i bygningsydersiden, altså en mod en bygningen betragtende iagttager vendt yderplade 10, som ved det viste udførelseseksempel er en silikatglasskive, på sin den ikke viste bygningsvæg tilvendte inderflade belagt med en varmereflekterende belægning 12 af kendt art, f.eks. et pådampningslag, et pyrolytisk påbragt metaloxidlag eller lignende. Under dannelse af et luftfyldt skivemellemrum l4 er der med afstand bag yderpladen 10 anbragt en inderplade. Denne 16 består ved det på fig, 1 viste udførelseseksempel ligeledes af en silikatglasskive og bærer på sin bort fra skivemellemrummet l4 vendte,, den ikke viste bygningsvæg tilvendte inderflade et farvet lag 18.

Dette 18, gennem hvilket inderpladen 16 er lagt bagved, udviser en sådan farve og lyshed, i det væsentlige en grå tone, at farve- og lyshedsindtrykket i en ved en facadeelementet efter tilbygning på en bygningsydervæg ved siden af liggende vinduesåbning afdækkende isoleringsglasskive afsluttende inderrum simuleres. Med inderpladen 16 og det bag denne liggende farvede lag 18 er der forbundet et isoleringslag 20, som f.eks. kan bestå af skumformstof eller skumglas. Naturligvis kan der også i stedet for en med farvelaget 18 bagved lagt transparent inderplade 16 anvendes en i sig selv farvet inderplade med den ønskede farve- og lyshedsværdi. Det er heller ikke nødvendigt, at inderpladen 16 består af silikatglas, ofte kan der også anvendes et andet materiale. Man kunne også tænke på at erstatte 5 144278 inderpladen 16, det farvede lag 18 og isoleringslaget 20 véd det på fig. 1 viste udførelseseksempel med en enkelt grå skumglasplade.

Væsentligt ifølge opfindelsen er, som det ved hjælp af det på fig. 1 viste udførelseseksempel let kan tydeliggøres, at den af yderpladen 10, den varmereflekterende belægning 12, skivemellemrummet l4 og inderpladen 16 samt det farvede lag 18 bestående opbygning ved betragtning fra ydersiden både i henseende til reflektionsevnen som til farveindtrykket viser en identisk reflektion med isolerglas- skiverne, med hvilke bygningsvæggens vinduesåbninger er forglasset.

/

Kun så opnås et fuldkommen ensartet, arkitektonisk ønskværdigt ydre udseende af bygningen.

Hertil er det ikke blot af afgørende betydning, at den varmereflekterende belægning 12 er anbragt på samme måde som ved de anvendte isoleringsglasskiver ved det viste udførelseseksempel altså på yderpladens 10 mod skivemellemrummet ±h vendte inderflade, men også, at inderpladen 16, som enten kan være farvet i massen eller også være lagt bagved med det grå farvede lag 18 - naturligvis kan det farvede lag 18 også være anbragt på inderpladens l6 mod skivemellemrummet 14 vendte yderflade -, i sit farve- og lyshedsindtryk er valgt således ved tilsvarende gråfarvning, at det ved vinduesåbningerne eller de disse afdækkende isoleringsglasskiver synlige rumindre simuleres. Denne gråfarvning bevirker imidlertid, at den den varmereflekterende belægning 12, som er anbragt på den transparente yderside 10, gennemgående solstråling afgiver sin resterende varmeenergi i det væsentlige til lagopbygningen 16, 18, 20, som herved opvarmes stærkt som følge af den absorption, der finder sted. Den optagne varme kan ikke afgives tilstrækkelig hurtigt til bygningsvæggen over det ifølge opfindelsen foreskrevne isoleringslag 20. Af denne grund skal skivemellemrummet 14 ved opfindelsen, afvigende fra den fremgangsmåde, som ellers forefindes ved isoleringsglasskiver, ved hvilke man normalt tragter derefter, vælges forholdsvist tykt for at forøge isoleringsglasskivens varmemodstand, skivemellemrummet lk kun holdt i en tykkelse på højst 3 mm, ved det viste udførelseseksempel 1 mm. Herved muliggøres på overraskende måde bortledning af i inderpladen l4 eller det farvede lag 18 og isoleringslaget 20 absorberet varme, som ellers kan føre til en opvarmning på over 100° C, som undersøgelser har vist, til yderpladen 10, som så let kan afgive denne varme til den ydre atmosfære. Herved forhindres, at ellers observerbare stærke volumenændringer i skivemellemrummet 1^ samt stærke forskelle i de forskelligt opvarmede pladers 10 og 16 udvidelser optræder. På denne måde kan der hverken optræde utilladeligt høje 6 U4278 mekaniske belastninger af den pladerne 10 og 16 forbindende randforbindelse eller stærke deformationer af disse plader 10 og 16, som ellers ville føre til stærke lokale ændringer og forvrængninger i reflektionsbilledet, hvorved det ifølge opfindelsen tilstræbte formål, en opnåelse af en ensartet facadeudformning, ville hindres.

Ved det på fig. 2 viste udførelseseksempel er den varmereflek-terende belægning 12 svarende til kravene til de til vinduesåbningernes forglasning anvendte isoleringsglasskiver anbragt på den mod skivemellemrummet l4 vendte yderflade af den her af en silikatglas-skive bestående inderplade 16. På dennes 16 bygningsvæggen tilvendte inderflade befinder der sig endvidere et gråt farvet lag 18 af den allerede beskrevne art. Hertil slutter isoleringslaget 20 sig samt endelig hen mod bygningsvæggen en afslutningsplade 22, som i givet fald kan bestå af en metalplade eller lignende.

Det har på overraskende måde vist sig, at der trods den ifølge opfindelsen foreskrevne ringe afstand mellem pladerne 10, 16, altså trods den ringe tykkelse af skivemellemrummet 14 på højst 3» fortrinsvis 1 mm, hverken ved fremstillingen eller i indbygget tilstand eller ved transport kan finde berøringer sted mellem pladerne lo og 16 ved manipulationsfejl, således at en beskadigelse af den varmereflek-terende belægning 12 er udelukket. Heller ikke stærke ændringer i tryk- og temperaturforholdene eller en stærk mekanisk belastning af facadeelementfladen efter færdiggørelse fører til skiveberøringer.

Problemerne, som forbindelsen af pladerne 10 og l6 med den ifølge opfindelsen foreskrevne ringe tykkelse på skivemellemrummet l4 fører med sig, lader sig løse på forskellige måder, som det er gengivet på fig. 3-6, hvorved andre, på fig 1 og 2 viste detaljer, især det farvede lag samt isoleringslaget og den varmereflekterende belægning, . er udeladt.

Ved det på fig. 3 viste udførelseseksempel er pladerne 10, 16 forbundet med hinanden ved hjælp af et U-profil 34, som er sammenklæbet eller -loddet med pladerne 10, l6 ved 26, hhv. 28. I skivemellemrummet 14 befinder der sig et tørringsmiddel 27, som er kendt ved isoleringsskiver. Dette middel 27 kan i givet fald være indlejret i en butylmasse.

Ved det på fig. h viste udførelseseksempel forefindes en randribbe 30 bestående af formstof eller metal, som ved hjælp af et klæbelag 32 står i forbindelse med pladerne 10, 16.

På fig. 5 er vist et andet udførelseseksempel, ved hvilket der i skivemellemrummets 14 randområde foruden tørringsmidlet 27 er anbragt klæbemasse 34.

7 144278 På fig, 6 er der endelig vist et udførelseseksempel, ved hvilket pladerne 10, 12 er loddet direkte på hinanden ved et loddelag 36.

Det er væsentligt, at skivemellemrummets 14 tykkelse i alle tilfælde er så ringe, at den gennem den ru inderplade 16, hhv, det farvede lag 18 og isoleringslaget 20 absorberede varme kan bortledes til yderpladen 10,

Det skal bemærkes, at naturligvis ikke blot yderpladen 10, men også inderpladen l6 i givet fald kan bestå af andet materiale end silikatglas. Dette gælder for inderpladen 16 navnlig i det tilfælde, at den varmereflekterende belægning 12 på den af fig. 1 fremgående måde er anbragt på den skivemellemrummet 14 tilvendte inderflade af yderpladen 10, hvorved anbringelsen af den varmereflekterende belægning 12 naturligvis retter sig efter kravene til de til facadens vinduesåbningers forglasning anvendte isoleringsglasskiver, I tilpasning til de anvendte isoleringsglasskiver - eventuelt kan det herved også dreje sig om konventionelle enkeltfags-glasski-ver - kan såvel yderpladen 10 som inderpladen 16 naturligvis i givet fald foruden af klart silikatglas også bestå af andre glasarter, specielt af i massen indfarvet glas, X tilpasning til opbygningen af de vinduesåbningerne afdækkende glasskiver kan både yderpladen 10 og inderpladen 16 eventuelt bære yderligere, ved vinduesskiverne ikke foreskrevne lag, som imidlertid ikke må påvirke reflektionen, til pånåelse af det ensartede facadeindtryk. Endvidere kan der såvel til yderpladen 10 som eventuelt også til inderpladen 16 anvendes skiver af forspændt glas eller glasformstof-laminater. Det rumbaggrunden simulerende lag 18 kan endelig i stedet for af farvet lak eller lignende også bestå af en egnet folie.

Endvidere kan det være foreskrevet, at skivemellemrummet 14 til yderligere ifølge opfindelsen tilstræbt forringelse af varmelednings-modstanden mellem pladerne 10 og 16 fyldes med en gas, som leder varme bedre end luft. Et eksempel på en sådan gas er helium, hvis varmeledningsevne ved 25° C overstiger lufts varmeledningsevne med faktoren 5,76. I et sådant tilfælde kan skivemellemrummet naturligvis være tykkere, f.eks, op til 5 mm, end i lufttilfældet, nemlig svarende til varmeledningsevnernes forhold.

Til randforbindelsen er naturligvis også andre løsninger end de på fig. 3 og 6 gengivne mulige. Således viser fig, 7 en opbygning, ved hvilken afslutningspladen 22 består af en metalplade, som udadtil , altså i retning mod yderpladen 10, er afbøjet og har en parallelt med dennes randområde forløbende flange 38. Tørringsmidlet 27 8 144278 befinder sig i en afstandsholder 4o, som er anbragt mellem flangen 38 og yderpladens 10 randområde, hvor yderpladen 10 er større end inderpladen 16. Flangen 38, afstandsholderen 40 og yderpladen 10 er ved hjælp af klæbemasse 34 forbundet med hinanden på den viste og i for sig ved isoleringsglasskiver kendte måde.

Det på fig. 8 viste udførelseseksempel adskiller sig fra det på fig, 7 viste ved, at metalpladens 22 flange 38 direkte ved hjælp af klæbemassen - i stedet for hvilken der også kan være anvendt en loddeforbindelse - er forbundet med randen på ydersiden 10, Den bort fra inderpladen 16 vendte ydre omkredsflade på isoleringslaget 20 har en påfaset flade 42, hvorved der mellem metalpladen 22 og påfas-ningsfladen 42 opstår et mellemrum, i hvilket det i afstandsholderen 40 indlejrede tørringsmiddel 27 befinder sig.

Fastgørelsen af inderpladen 16 er ikke vist ved det på fig« 7 og 8 viste udførelseseksempel. Hertil findes et antal løsninger, f.eks. ved hjælp af et ved skiveranden anbragt klæbemiddel eller ved hjælp af et randprofil, som ligger an ved afstandsholderen 40 - vist på fig. 7 - hhv. ved metalpladen 22 - på fig. 8. Der kan også mellem den med absorptionslaget 18 belagte inderplade og isoleringslaget 20 eventuelt være anbragt et klæbelag. Afvigende fra den på fig, 7 og 8 viste opbygning kunne der mellem laget 18 og isoleringslaget 20 naturligvis også forefindes et ringe luftmellemrum, hvorved det ved opfindelsen løste problem, at bortføre den i inderpladen 16 absorberede varme, ville forøges yderligere, således at opfindelsens forskrifter, at vælge skivemellemrummets 14 tykkelse i fuldstændig modsætning til den konventionelle isoleringsglasskiveopbygning meget ringe, altså ville forstærkes betydeligt i yderligere udstrækning.

Forbindelsen mellem metalpladen 22 og yderpladen 10, som er vist på fig. 7 og 8, kunne under undgåelse af afbøjningen af metalpladen 22 også ske ved, at yderpladen 10 samt metalpladen 22 forbindes ved en dens gensidige afstand tilsvarende, bred afstandsholder 40, som evt. kunne være loddet eller sammenklæbet med yderpladen 10 samt metalpladen 22. En sådan afstandsholder kunne også til optagelse og fastgørelse af inderpladen 16 samt i givet fald isoleringslaget 20 have de nødvendige indretninger, såsom motor eller lignende.

Særlig fordelagtigt er det, at isoleringslaget 20 ved facadeelementet ifølge opfindelsen er optaget i det lufttætte afsluttede skivemellemrum, fordi dette giver mulighed for også at anvende fug-tighedsfølsomme isoleringamaterialer. Der kunne også tænkes på at indlejre tørringsmidlet 27 i vilkårlig mængde i selve isoleringslaget 20. Herved opstår der mulighed for at indbringe væsentligt mere 9 144278 tørringsmiddel i skivemellemrummet, end dette ellers ville være tilfældet, hvorved facadeelementets levetid kan forøges betydeligt.

Afslutningspladen 22 kan eventuelt, selvom dette ikke er gengivet på tegningen, være forsynet med ansatser og tilsvarende komplementære udsparinger, hvilket giver den mulighed at fastgøre de enkelte facadeelementer ved hjælp af egnede fastgørelsesorganer såsom skruer til bygningsvæggen, hvorved det andet facadeelement så efter anbringelse af et bestemt facadeelement kan påsættes tæt. Derved ville det ydre omfang af afslutningspladen 22 i det mindste i ansatsernes område stå frem over de samme i yderpladen 10 for således at muliggøre den lette påsætning af fastgørelsesværktøjer.

Ved det på fig. 9 viste udførelseseksempel for et pladeformigt varmfacadeelement ifølge opfindelsen er en efter facadeelementets indbygning ved bygningens yderside, altså en mod en bygning betragtende iagttager vendt yderplade 10, som ved det viste udførelseseksempel er en silikatglasskive, på sin mod den ikke viste bygningsvæg vendte inderflade belagt med en heller ikke vist varmereflekterende belægning af kendt art, f.eks. et pådampningslag, et pyrolytisk på-bragt metaloxidlag. Under dannelse af et luftfyldt skivemellemrum 14 er der med afstand bag yderpladen 10 anbragt en inderplade 16.

Denne l6 består ved det på fig. 9 viste udførelseseksempel ligeledes af en silikatglasskive og tilgrænser på sin skivemellemrummet 14 bortvendte side mod et isoleringslag, hvis opbygning yderligere belyses nedenfor i detaljer. På den mod bygningsvæggen vendte, fra inderpladen 16 bortvendte side af isoleringslaget 20 befinder sig en afslutningsplade 22 i form af en aluminiumplade med en tykkelse på 1 mm. Inderpladen 16, hvis ydre dimensioner ved alle de på fig. 9 og følgende fig. viste udførelseseksempler er mindre end samme værdier hos yderpladen 10, er på fig. 9 ved klæbemassen 34 dels forbundet med yderpladen 10 og dels med en trapezformet afstandsholder 40, som igen ved klæbemasse 34 står i forbindelse med afslutningspladen 22.

Som fig. 9 lader erkende, består isoleringslaget 20 af et antal af med en dårligere end luft varmeledende gas, f.eks. svovlhexafluorid (SFg), fyldte delrum 43» som gennem mellemvægge 4l er adskilt fra hinanden. Mellemvæggene 4l kan eventuelt tillade en gasudligning mellem de enkelte delrum 43, men kan også, som gengivet på fig.9» slutte tæt til afstandsholderen 4θ, Er i det mindste det til inderpladen 22 tilgrænsende delrum, som det ved et foretrukket udførelses-eksempel for opfindelsen kan være foreskrevet, afsluttet gastæt i forhold til de øvrige delrum, og står det på sin side i forbindelse med den ydre atmosfære, så lader den kendte "pumpeeffekt" sig uden 1° 144278 deformation af afslutningspladen 22, i øvrigt også uden deformation af skiverne 10, l6, udligne, idet det ved siden af afslutningspladen 22 beliggende delrum muliggør eller tillader en indhvælvning af den det i forhold til de andre delrum afsluttende mellemvæg 4l, som jo kan bestå af elastisk folie, og muliggør således volumenudvidelse af de den ved siden af den varmeabsorberende inderplade 16 beliggende delrum.

Ved det på fig. 9 viste udførelseseksempel har de med aluminiumfolie belagte tynde mellemvægge 1, som hindrer konvektion i isoleringslaget 20 og virker varmereflekterende, en tykkelse på hver 1 mm, medens delrummene 43 hver er 3,3 π™ tykke. Skivemellemrummet 14 mellem yder- 10 og inderpladen 16 kommunikerer over udligningsåbningen 44 som gengivet, ved det viste udførelseseksempel med det isoleringslaget 20 dannende mellemrum mellem inderplade l6 og afslutningsplade 22, således at skivemellemrummets 14 tykkelse altså må vælges svarende til kravene til den tunge gas.

Det på fig. 10 viste udførelseseksempel, ved hvilket som også ved de på fig. 11-14 viste udføreiseseksempler, den indre opbygning af isoleringslaget 20 ikke er gengivet i detaljer, adskiller sig fra det på fig. 9 viste ved, at den trapezformede afstandeholder 40 der både griber om isoleringslaget og inderpladen 16 og er forbundet direkte med yderpladen 10 samt med den af den 1 mm tykke metalplade bestående inderplade 22 ved klæbemasse 34. Inderpladen 16 er her gastæt forbundet med yderpladen 10 ved et loddelag 36, kommunikerer altså ikke med isoleringslaget 20, således at det her er muligt f.eks. mellem yder- 10 og inderpladen 16, altså i skivemellemrummet 14, at anbringe en varmebortledningen udefter begunstigende gas med høj varmeledningsevne, medens en gas med ringe varmeledningsevne som freon, C02, SFg ifølge opfindelsen anvendes i isoleringslaget 20, På fig. 11 er afslutningspladen 22 i retning mod yderpladen 10 afknækket og udviser en flange 38, som igen er forbundet med yderpladen 10 via afstandsholderen 4o. Det på fig. 12 viste udførelseseksempel adskiller sig herfra for så vidt, som afstandsholderen 40 der ikke direkte er forbundet med yderpladen 10, men kun griber om isoleringslaget 20 og står i forbindelse med inderpladen l6.

På fig. 13 og 14 er der gengivet udførelseseksempler, ved hvilke der ikke anvendes afstandsholder 40, som ved de på fig. 1-4 anvendte udførelseseksempler, men ved hvilke afslutningspladens 22 flange 38 dannende metalplade enten direkte - fig. 13 - er forbundet med yderpladen 10 eller - fig. 14 - med inderpladen 16, nemlig loddet ljL 144278 (36) eller sammenklæbet (34), Endvidere lader der sig til forbindelsen af afstandsholder, afslutningsplade, inder- og yderplade på den ovenfor beskrevne måde efter fagmandens valg anvende lodnings- eller klæbeforbindelser.

Ved alle viste udførelseseksempler kan isoleringslaget 20 selvfølgelig også have mindre eller mere end tre mellemrum 4l, dermed også tilsvarende færre eller flere delrum 43. Det skal også påagtes, at de på fig. 11-14 fremstillede arter af randudformning for facadeelementet specielt også kan anvendes, hvis isoleringslaget 20 ikke har den på fig. 1 viste opbygning, men består af formstabilt materiale.

Virkemåden af den på fig. 9 i detaljer gengivne opbygning af isoleringslaget 20 fremgår af følgende betragtning:

Som allerede anført er mellemrummet mellem den direkte bag yderpladen 10, under mellemindkobling af det meget tynde skivemellemrum 14 anbragte inderplade 15 og afslutningspladen 22 fyldt med en gas af ringe varmeledningsevne (SFg). Mellemvæggene 4l, som alle er tynde, nemlig har en tykkelse på hver 1 mm, er belagt med aluminiumfolie, således at varmetransporten gennem fyldgassen i delrummene 43 kun sker ved varmeledning under bortfald af konvektion. Da aluminiumfolierne næsten fuldstændigt hindrer strålingsudvekslingen mellem mellemvæggene, har delrummene hver en høj varmeovergangsmodstand. Anvendes SFg, som ved det viste udførelseseksempel, som fyldgas, fås for afstande ved mellemvæggene 4l på mellem 1 og 5 mm varmeovergangs-modstande pr. mm delrumstykkelse på ca. 0,08 m^ x h x °C/kcal (uden konvektion).

Ved det på fig. 9 viste udførelseseksempel andrager afstanden mellem yder- 10 og inderplade 16, altså skivemellemrummets 14 tykkelse, 1 mm. Afstandsholderen 40 har en tykkelse vinkelret på pladernes 10, l6 plan på 16 mm. For den totale varmeovergangsmodstand fås: 4 x 3,3 mm x4x 0,292 = 1,17 m2 x h x °C/kcal 1 x 1,0 mm 1 x 0,095 = 0,095 m^ x h x °C/kcal

Yderflader i luft 0,21/1,475

Heraf følger k = 0,68 kcal/m^ x h x °C, hvorved alle vægges varmeovergangsmodstande er forsømt. Det skal derved anmærkes, at skivemellemrummet l4, som ved udførelseseksemplet på fig. 9 er fyldt med samme gas som delrummene 43, naturligvis også her må inddrages i beregningen. Ved andre udførelseseksempler, ved hvilke skivemellemrummet 14 er afsluttet gastæt mod isoleringslaget 20 som gengivet på 12 144278 fig. 10, 11 og 13» fås selvfølgelig en anden beregning. Særlig gunstigt er ved disse udførelsesformer, som for isoleringslaget 20 som allerede anført, at der kan anvendes en gas med ringe varmelednings-evne, medens der til skivemellemrummet 14 kan anvendes en fyldgas med høj varmeledningsevne som ønsket til god varmeafgivelse til den ydre atmosfære.

Ved alle udførelseseksempler kan der i øvrigt, som det ses af fig. 10-14, være foreskrevet en randafslutning 46 af formstofmasse, hvorved der i alt fremskaffes et "integreret facadeelement".