DK165218B - Skobund, isaer til idraetsfodtoej - Google Patents

Description

DK 165218 B

Opfindelsen angår en skobund, især til idrætsfodtøj, som angivet i indledningen til patentkrav 1.

Det er kendt fra biomekanikken, at fodens naturlige rulningsbevægelse mellem fodens frontparti og hælen, tilnær-5 melsesvis sker i området for kilebenknoglerne, dvs. over skobundens svangparti, hvor der foregår en vridningsbevægelse omkring en akse, som strækker sig i det væsentlige i fodens længderetning. For at tage hensyn til denne vridningsbevægelse er det kendt at udstyre skobundens svangparti med 10 bevidst svækkede områder, som tillader den forreste sålpart at vride sig i forhold til den bageste sålpart omkring en akse, der strækker sig i det væsentlige i skoens længderetning, jfr. tysk patentskrift nr. 804 901. Sådanne svækkede områder tilvejebringes ved en formindskelse af sålens eller 15 skobundens tykkelse i svangpartiet, medens det samtidig er ønskeligt, at der forbliver et centralt afsnit, som strækker sig i det væsentlige i skoens længderetning, jfr. DE-AS 14 85 804. Det er også muligt at tilvejebringe fordybninger, der strækker sig indefter fra skobundens sidekanter, og som er 20 fyldt med et mindre stift fyIdemateriale, jfr. tysk patentskrift nr. 943 996.

De svækkede områder til formindskelse af torsionsstiv-heden i skobundens svangparti resulterer nødvendigvis også i en nedsættelse af modstanden mod skobundens bøjning omkring 25 en tværgående akse. Dette er ligeledes ønskeligt i overensstemmelse med den ovennævnte lære, i hvilken forbindelse det er blevet foreslået, at der skulle tilvejebringes en ribbelignende, i længderetningen orienteret sål, for at forhindre, at skobunden bliver træt i svangpartiet af sko, 30 der har et hællegeme, jfr. tysk brugsmønster nr. 17 19 678, forsåvidt som denne udførelse også gav foden en fast støtteflade i svangpartiet. Især ved idrætssko har man imidlertid fundet, at vridbarheden eller torsionsbevægeligheden, som i princippet er ønskværdig, for den forreste sålpart i forhold 35 til den bageste sålpart, resulterer i en mangelfuld styring og fastholdelse af foden, hvis skobunden ikke giver efter

DK 165218B

2 ovenfor torsion i svangpartiet, men også er let bøjelig i dette område, fordi foden som resultat heraf har en usædvanlig stor bevægelsesfrihed i området for metatarsusleddene.

Dette resulterer i en mangel på sidestabilitet, især hvis 5 en løbers fod rammer ujævnheder, hvilket normalt er uundgåeligt ved vandringer eller traveturer, ved løb igennem skov, ved jogging og andre bevægelsesformer.

Formålet med opfindelsen er at tilvejebringe en skobund af den indledningsvis angivne art, som sikrer, at 10 foden bliver bedre styret og fastholdt, uden at den ønskede torsionsfrakobling mellem sålens forreste og bageste part derved påvirkes uheldigt.

Dette opnås ifølge opfindelsen ved det i patentkrav l's kendetegnende del angivne.

15 Dette medfører, at skobundens svangparti bliver afsti- vet mod bøjning om en akse, der strækker sig på tværs af skoens længderetning, ved hjælp af et afstivningselement, i hvilken forbindelse den forøgede modstand mod bøjning specielt vedrører en bøjningsbevægelse, der foregår som en 20 krumning af skobunden i en konveks kontur i nedadgående retning, dvs. mod den jorden berørende side af skobunden.

For afstivningselementets vedkommende er det særlig fordelagtigt, at det er modstandsdygtigt over for strækning/ og som i forbindelse med dets anbringelse i fodtøjets længde-25 retning er forankret i skobunden i nærheden af dennes jordberørende side. Elementet behøver ikke selv at udvise nogen modstand mod bøjning, fordi afstivningseffekten med hensyn til skobunden opnås ved det mod strækning modstandsdygtige element på grund af den manglende strækkelighed, eller den 30 meget ringe grad af strækkel ighed, samt ved elementets anbringelse under skobundens "neutrale bøjnings-fiber".

Dette medfører den væsentlige fordel, at det mod strækning modstandsdygtige element, som har stang- eller strimmelform, ikke selv udviser nogen torsionsstivhed, og 35 derfor ikke påvirker den ønskede vridningsevne af det forreste sålpart i forhold til den bageste. Modstanden mod

DK 165218B

3 bøjning af skobunden i svangpartiet kan derfor styres inden for vide grænser ved anvendelse af et mod strækning modstandsdygtigt element, uden at skobundens torsionsstivhed i svangpartiet påvirkes derved. I sammenligning med afstiven-5 de elementer, som har deres egen modstand mod bøjning, eksempelvis svangstålfjedre eller lignende består en anden vigtig fordel ved opfindelsen i, at afstivningseffekten ved hjælp af mod strækning modstandsdygtige elementer kan opnås med væsentlig mindre vægt, hvilket er væsentligt for idrætsfod-10 tøj. Der står eksempelvis materialer til rådighed, som er strækningsmodstandsdygtige, og som er næsten ikke-strække-lige, med et stort styrkeniveau og meget ringe vægt, eksempelvis metaltråde, carbon- og glasfibre, plasttråde og båndeller strimmellignende elementer, der er fremstillet af 15 sådanne materialer.

Ved en særlig udførelsesform af skobunden ifølge opfindelsen rager fra skobundens kant udsparinger indover på tværs af, eller skråt i forhold til et svangparti, som på skobunden strækker sig i fodtøjets længderetning, idet 20 afstivningselementet forløberlangs svangpartiet. Svangpartiet strækker sig fortrinsvis i det væsentlige centralt mellem skobundens sidekanter. Denne konstruktion medfører, at elementet strækker sig langs med svangpartiet. I dette arrangement, og hvor skobunden på sædvanlig måde fremstillet af 25 plastmateriale, kan elementet være indkorporeret i svangpartiet i nærheden af dettes underside. Det er imidlertid også muligt, at afstivningselementet strækker sig langs med den frie underside af svangpartiet, i hvilket tilfælde der vil være fastgjort en slidsål til den forreste og den bageste 30 sålpart, idet sålen da sikrer, at det afstivende element ikke kommer i direkte berøring med jorden. I dette tilfælde er elementet placeret meget tæt ved den jordberørende side af skobunden.

Selv om de afstivende elementer dannes af det ovenfor 35 beskrevne spændings-modstandsdygtige element, kan det over hele sin længde være indkorporeret i skobunden, hvorved det

DK 165218 B

4 over hele sin længde kan overføre afstivende kræfter. Dette behøver imidlertid ikke nødvendigvis være tilfældet. Både med henblik på de afstivende elementer, som er modstandsdygtige over for bøjning, og på afstivende elementer, som kun 5 er strækningsmodstandsdygtige, er det vigtigt, at de to ender heraf er passende fast forankret i skobunden. I dette øjemed er der ved de afstivende elementers ender hensigtsmæssigt anbragt forankringsindlæg , der er fastgjort i skobunden, eksempelvis ved at være direkte indkorporeret deri.

10 Forankringsindlæggene har en sådan form, at de kan modstå en forskydning i skoens længderetning, i afhængighed af de kræfter, som de påvirkes af, når skobunden udfører en rulningsbevægelse.

Opfindelsen skal i det følgende beskrives nærmere 15 under henvisning til tegningen, på hvilken fig. 1 viser en udførelsesform for en ydersål ifølge opfindelsen, set franeden og med nogle dele fjernet, fig. 2 samme set fra siden og delvis i snit efter linien II-II i fig. 1, og 20 fig. 3 et sidebillede af sålen ifølge fig. 1 som vist ved pilen III.

Den på tegningen viste ydersål, som sammen med en ikke vist indersål danner bunddelen af en sko, omfatter i det væsentlige en mellemsål 1 af skummet plastmateriale, 25 eksempelvis polyurethan, og en slidsål, som er anbragt på sålens mod jorden vendende side, og som kan være profileret. Ydersålen er opdelt i en forreste sålpart 3 og en bageste sålpart 4 i svangpartiet 5. Sålen er opdelt ved to fordybninger 6 og 7, der strækker sig indefter fra henholdsvis 30 sålens yderkanter og inderkanter, og som er skråtstillet fremefter og indefter. Som det fremgår af fig. 3 strækker fordybningerne 6 og 7 sig igennem skobunden over mere end halvdelen af dennes højde. Imellem de mod hinanden vendende ender af fordybningerne 6 og 7 har mellemsålen 1 uændret 35 tykkelse, hvorved der dannes et afsnit 8, som strækker sig i det væsentlige centralt i sålens længderetning. Som følge

DK 165218B

5 af fordybningerne 6 og 7 er den forreste sålpart så at sige "afkoblet" med henblik på torsion i forhold til den bageste sålpart 4, eller med andre ord kan den forreste sålpart 3 vride sig i forhold til den bageste sålpart 4 om en akse, 5 der strækker sig i det væsentlige langs med afsnittet 8.

Dette svarer til fodens naturlige bevægelse, når foden udfører en rullende bevægelse, og derfor understøtter denne bevægelse.

Indkorporeret i mellemsålen 1 findes der et afstivende 10 element 9. Elementet 9 består af plasttråde, der er modstandsdygtige over for spændinger, og som har en ringe stræk-kelighed, idet de eksempelvis består af nylon, hvilke plast- 4' tråde er placeret parallelt side ved side til dannelse af en flad strimmel, hvorhos der findes forankringselementer 15 92 og 93, som er fastgjort til trådene 91's ender. Plasttråd ene 91, som eksempelvis har en diameter på 1,5 mm er fast forbundet med forankringselementerne 92 og 93, som ligeledes fortrinsvis består af plast, idet de eksempelvis er indkorporeret i forankringsindlæggene. Plasttrådene 91 kan også 20 over deres længde være forbundet med hinanden. Forankringselementerne 92 og 93 har pladeform, jfr. fig. 2, og sideben 94. I forankringselementerne 92 og 93 findes der åbninger 95, igennem hvilke mellemsålen l‘s materiale kan passere under støbe- og formgivningsprocessen, hvorved forankringselemen-25 terne indkorporeres i sålen.

Som det fremgår af fig. 2 er undersiden af afsnittet 8, langs med hvilket plasttrådene 91 strækker sig, anbragt over den jorden berørende del af slidsålen 2. I den viste udførelsesform er slidsålen 2 udformet med en afbrydelse 30 eller åbning 10, hvori plasttrådene 91 er anbragt, i begge parter af sålen, dvs. i den forreste sålpart 3, og i den bageste sålpart 4. Herved sikres, at den af plasttrådene 91 dannede strimmel ikke hindres i at antage en bøjet form, hvis der opstår en torsionsbevægelse af den forreste sålpart 35 3 i forhold til den bageste sålpart 4. Åbningen 10 er dog ikke ubetinget nødvendig. Det er også muligt, at både det

DK 165218B

6 afstivende element 9 og navnlig plasttrådene 91 kan være helt overdækket af slidsålen 2 for at beskytte trådene 91 mod beskadigelse.

Af det foregående fremgår, at modstanden mod bøjning 5 af ydersålen omkring en tværgående akse, der strækker sig vinkelret på afsnittet 8, kan styres ved hjælp af det afstivende element 9's modstand mod strækspænding. Skal sålens modstand mod bøjning forøges, er det muligt at sørge for en forøgelse af antallet af plasttråde 91, og derved af bredden 10 af den af trådene dannede strimmel. Principielt er det ligeledes muligt at sørge for en forøgelse af plasttrådenes tykkelse, idet der dog bør undgås en forøgelse af skobundens torsionsstivhed i området for skoens svang som følge af en forøgelse af trådtykkelsen.

15 I stedet for tråde af plast 91 som ovenfor beskrevet er det også muligt at anvende andre afstivende elementer, som er modstandsdygtige over for strækspændinger. Det er således muligt ved hjælp af forankringsindlæggene at anvende net, netværk eller klæde af glas- eller carbonfibre, som 20 har strimmelform, og som er indkorporeret i sålen på en lignende måde som ovenfor beskrevet. Ved at vælge en tilpas bredde for en eksempelvis af klæde dannet strimmel er det muligt inden for vide grænser at styre strækstyrken og dermed den heraf resulterende bøjningsstyrke, uden at skobundens 25 vægt derfor forøges kendelig. Inden for opfindelsens rammer kan der imidlertid også anvendes et arrangement af flade metalstrimler eller.metalbånd, som på grund af deres ringe tykkelse har en tilpas lav bøjningsstyrke, men alligevel en væsentlig strækstyrke.

Claims (5)

1. Skobund, især til idrætsfodtøj, med en forreste sålpart (3), en bageste sålpart (4) og et imellem disse anbragt svangparti (5), der er afstivet mod bøjning om en 5 akse, som strækker sig på tværs af fodtøjets længdeakse ved hjælp af et aflangt, stang- eller båndlignende afstivnings-element (9) , som er noget strækbart og strækker sig i fodtøjets længderetning langs med fodtøjets i længderetningen forløbende akse, kendetegnet ved, at sålen i 10 svangpartiet (5) har udsparinger eller partier af blødere materiale til reduktion af torsionsstyrken om en akse, der i det væsentlige strækker sig i fodtøjets længderetning, for at muliggøre en vridning af den forreste sålpart (3) i forhold til den bageste sålpart og at det aflange afstiv-15 ningselement (9,91) er forankret ved hjælp af forankringselementer (92,93) på dets ender henholdsvis til den forreste sålpart (3) i nærheden af svangpartiet og til den bageste sålpart (5) i hælområdet og er anbragt nær ved sålens yderside mod underlaget.

2. Skobund ifølge krav 1, kendetegnet ved, at der fra skobundens kant rager udsparinger indover på tværs af, eller skråt i forhold til et svangparti (8), som på skobunden strækker sig i fodtøjets længderetning, idet afstivningselementet (9,91) forløber langs svangpartiet 25 (8).

3. Skobund ifølge krav 2, kendetegnet ved, at afstivningselementet (9,91) strækker sig langs med den frie underside af det nævnte parti (8).

4. Skobund ifølge kravene 2 eller 3,kendete g-30 net ved, at afstivningselementet (9,91) er dannet af stænger eller tråde af metal, plastmateriale, carbon- eller glasfibre, eller lignende materialer, idet stængerne eller trådene er anbragt indbyrdes parallelle og er indbyrdes forbundet eksempelvis ved klæbning eller svejsning.

5. Skobund ifølge ethvert af kravene 1-3, kende tegnet ved, at afstivningselementet (9-,91) er et klæde DK 165218B 8 eller et net, som består af fibre, som er modstandsdygtige over for strækkræfter.