DK164698B

DK164698B - Fremgangsmaade til behandling af overfladen paa en rand ved aabningen i en glasbeholder samt forsegling deraf

Info

Publication number: DK164698B
Application number: DK013483A
Authority: DK
Inventors: Michael Thomas Dembicki; William James Poad
Original assignee: Brockway Inc
Priority date: 1982-01-15
Filing date: 1983-01-14
Publication date: 1992-08-03
Also published as: GB2113202B; MY8700305A; SE8300057L; AU1039883A; GB2113202A; MX162510A; FR2519956B1; SE460474B; ES8507583A1; IT1206447B; US4389266A; JPH0261429B2; ES519023A0; IT8319112A0; AU562438B2; SE8300057D0; FR2519956A1; DK164698C; CH654283A5; ES8502065A1

Description

- i -

DK 164698B

Opfindelsen angår en fremgangsmåde til behandling af overfladen på en rand ved åbningen i en glasbeholder til forsegling med en termoplastisk membran, hvilken rand har en forseglingsoverflade, hvorved man fjerner eventuelt forekommende, forurenende materiale fra forseglings-5 overfladen, behandler overfladen med et kemisk middel, som indeholder i det mindste én metaloxid-danner udvalgt blandt grupper, som består af tinoxid- og titanoxid-dannere og blandinger deraf, og danner en belægning af tin-eller titanoxid eller en blanding heraf på overfladen. Var-meaktiverede membranforseglinger til plastikbeholdere er kendt indenfor 10 emballering og konservering. Almindeligvis presses en membran, som kan være et laminat af aluminiumfolie og en termoplastisk polymer, på kanten af en plastikbeholder og opvarmes for at tilvejebringe en polymer-polymer-klæbekontakt. Ulempen ved denne metode, når den benyttes ved soda-kalk-kisel glasbeholdere er, at der normalt vil fremkomme fejl ved 15 forseglingen indenfor få dage efter forseglingen på grund af dårlig be-gyndelsesvedhæftning mellem glasset og polymeren og dårlig holdbarhed af vedhæftningen.

Der opnås en væsentlig forbedret vedhæftning mellem membranforseglingen og beholderens overflade ved at underkaste overfladen en højtem-20 peraturbehandling som modificerer overfladen. Denne højtemperaturbehandling gennemføres fortrinsvis umiddelbart efter, at beholderne er formet, og består i at bringe overfladen i kontakt med en nedbrydelig fluorholdig forbindelse, en forbindelse, som spaltes til dannelse af et metaloxid, en forbindelse, som spaltes til dannelse af et svovloxid, 25 svovloxider og kombinationer af ovenstående. Disse behandlingsmaterialer kan bruges i vilkårlig rækkefølge eller samtidigt.

Et forseglingslukke for beholderen dannes ved at presse en membran, som består af en termoplastisk film, mod beholderoverfladen og at varme den for at danne en gias/plastikvedhæftende binding. Membranen 30 kan fortrinsvis være et laminat af en aluminiumfolie og en termoplastisk film. Den kan også være en polymerfolie, et laminat af polymer, et papir/polymerlaminat eller et laminat af et eller flere lag af polymerer, metalfolier, og papir.

Den beskrevne teknik tilvejebringer en pålidelig og sikker luk-35 ning, så længe beholderoverfladen forbliver uden forurening. Under kold - 2 -

DK 164698 B

færdigbehandling af beholderen efter udglødning viste det sig imidlertid, at behandlingsmaterialet, typisk en polymer, stearat eller silicone, lejlighedsvis kunne aflejres på beholderens overflade i en sådan grad, at der opnåedes fejl behæftede forseglinger.

5 Fra SE-patentansøgning nr 8007190-5 kendes en fremgangsmåde af den i krav l's indledning angivne art. Den kendte behandling giver imidlertid ikke en helt tilfredsstillende forsegling mellem en glasbeholder og en termoplastisk membran.

Opfindelsen har til formål at tilvejebringe en fremgangsmåde, der 10 giver mere pålidelige og holdbare forseglinger mellem en glasbeholder og en termoplastisk membran end ovennævnte kendte fremgangsmåde.

Dette opnås ifølge opfindelsen ved, at man overtrækker tin- eller titanoxiden eller en blanding heraf med en belægning ved, at man påfører et chrom-(III)organometalkompleks på overfladen.

15 Det er tillige opfindelsens formål at tilvejebringe en fremgangs måde til forsegling af en åbning i en glasbeholder, der giver mere pålidelige og holdbare forseglinger end ovennævnte kendte fremgangsmåde.

Dette opnås ved en fremgangsmåde af den i krav 3's indledning angivne art, der er ejendommelig ved det i kravets kendetegnende del an-20 førte.

I det følgende beskrives opfindelsen nærmere under henvisning til tegningen. På tegningen viser fig. 1 et strømningsdiagram, som viser de trin, som forbereder 25 en glasbeholder til brug ved denne opfindelse, fig. 2 et detailsnit af den øvre del af en glasbeholder, der viser måden, hvorpå en membran af metal folie og termoplastisk film fastgøres på beholderens forseglingsoverflade.

30

Opfindelsen omfatter en fremgangsmåde til behandling af overfladen på en rand ved åbningen i en glasbeholder til forsegling med en termoplastisk membran, hvilken rand har en forseglingsoverflade, hvorved man fjerner eventuelt forekommende, forurenende materiale fra forseglings-35 overfladen, behandler overfladen med et kemisk middel, som indeholder i - 3 -

DK 164698 B

det mindste én metaloxid-danner udvalgt blandt grupper, som består af tinoxid- og titanoxid-dannere og blandinger deraf, og danner en belægning af tin-eller titanoxid eller en blanding heraf på overfladen. En sådan fremgangsmåde kendes fx. fra SE-patentskrift 447.092, hvor der 5 opnås en vedhæftning, som kan holde i nogen tid, men ikke over længere tid. Medens denne type forsegling kan tilvejebringe en tilstrækkelig forsegling til kommercielle formål, foretrækkes brugen deraf i forbindelse med en fluor- eller sulfatbehandling almindeligvis.

Der er endvidere i US-patentskrift 3.900.689 beskrevet en behand-10 ling af glassubstrater med chromorganiske forbindelser med henblik på en forbedring af vedhæftningen af glasoverfladen til organiske polymere. Ejheller med denne fremgangsmåde opnås en tilstrækkelig langvarig forsegling.

Den videre behandling af forseglingsoverfladen for at påføre en 15 metaloxidbelægning før eller efter fluor- eller svovloxidbehandlingen resulterer i en yderligere forbedring i glas/polymerbindingens stabilitet. Forurening af den således behandlede overflade af glasbeholderen ved at bringe den i kontakt med kendte glathedsforøgende midler, som påføres i kold tilstand, ville påvirke polymergi asforsegl ingens fuld-20 kommenhed. Fjernelse af ethvert giathedforøgende middel fra forseglingsoverfladen eller overfladen efter metaloxidlaget, og yderligere behandling af dette med en chrom-organometalforbi ndel se resulterer i en bemærkelsesværdig forøgelse af stabiliteten for bindingen mellem membranforseglingen og overfladen. Det skal bemærkes, at kendte forseg-25 lingslukker normalt er upåvirket af tilstedeværelsen af små mængder glathedsforøgende midler eller smørende materialer på beholderoverfladen. Store mængder forårsager imidlertid problemer med løsnelse af kapslen, dvs. kapslerne løsnes under lagring.

Under henvisning til fig. 1 vises de forskellige trin, som bruges 30 til forberedelsen af en glasbeholder til anvendelsen i denne opfindelse. En glasbeholder eller krukke 1 støbes på kendt måde i støbeformen 11 i en formemaskine ved en høj temperatur, normalt i intervallet 500 -1100°C. Beholderne 1 føres på transportbånd 12 til et varmbehandlingsanlæg 13 hvor beholderens overflade underkastes en kemisk behandling, 35 som gør overfladen varigt forbindelig med en termoplastisk membran.

DK 164698B

- 4 -

Selvom beholderne 1 straks transporteres fra støbeformen 11 til varmbehandlingsanlægget 13, er de afkølet betragteligt ved dette punkt og udviser en temperatur i almindelighed i intervallet mellem 420°C -650°C. Medens overfladen, som skal forsegles, eller beholderoverflader-5 ne er ved denne temperatur, bringes de i kontakt med et materiale eller med materialer, som indvirker på eller modificerer overfladeegenskaberne af glasset. Disse materialer omfatter i almindelighed [1] visse fluorholdige forbindelser og/eller svovloxider og/eller svovloxiddanne-re med [2] tin- eller titanforbindelser, der nedbrydes til dannelse af 10 metaloxider ved behandlingstemperaturerne.

Fluorforbindelserne omfatter i almindelighed sådanne, som nedbrydes ved opvarmning til behandlingstemperaturerne, dvs. fra 420°C-650°C, og omfatter specielt al kyl fluorider som fx. 1,1-difluoroethan; ammoniumfluorider, derunder NH^F og NH^HF2; metal fluorider som fx. SnF4, 15 BF,, A1F, eller metal organiske fluorider, fx. NHSnF,, (CHISnF Svovlforbindelser, som er anvendelige i denne opfindelse, omfatter svovldioxid, svovltrioxid og svovlforbindelser, som nedbrydes til svovloxider ved behandlingstemperaturerne. Metalforbindelser, som kan benyttes, er sådanne som termisk nedbrydes til dannelse af tin- og ti-20 tanoxider, og som fortrinsvis omfatter tin- eller titanchlorid.

Varmebehandlingen udføres ved at støde behandlingsmaterialet, enten som en væske- eller en gasstrøm, mod overfladen, som skal behandles. Omvendt kan behandlingsmaterialet tilføres som en gas sammen med et brændsel, som fx. naturgas, til en brænder, og brænderflammen kan.

25 rettes mod overfladen, som skal behandles. Den nødvendige behandlingstid er kort, i størrelsesorden nogle få sekunder, men længere behandlingstider forringer ikke de opnåede resultater.

En foretrukken varmebehandling består i at bringe overfladen i kontakt med både en fluorholdig forbindelse og en metaloxiddanner som 30 f.eks. tin-tetrachlorid. Kontaktrækkefølgen giver ikke nogen væsentlig forskel i de opnåede resultater uanset om flourforbindelsen eller meta-loxiddanneren tilføres først. De to behandlingsmaterialer kan også tilføres samtidigt.

Efter at varmebehandlingen er færdig, føres beholderne gennem kø-35 leovnen 14, som kan være af tunneltypen, hvor de udglødes. Beholderne - 5 -

DK 164698 B

kommer ud fra køleovnen ved en forholdvis lav temperatur i størrelsesordenen fra 40°C - 150°C, og føres derpå til koldbehandlingsanlægget 15. I anlægget 15 gives beholdernes ydre overflader en tynd belægning af et kendt glathedsforøgende materiale, som typisk kan være en poly-5 mer, et stearat, en siliciumforbindelse eller lignende. Hensigten med koldbehandlingen er at forøge beholdernes modstandsevne mod skader, som er forårsaget af slid eller ridser, og at forøge deres modstandsevne mod svigt under den hurtige behandling, som beholderne udsættes for under den påfølgende fyldning, ti 1 kapsl ing, etikettering og emballering.

10 Under koldbehandlingen afsættes noget af behandlingsmaterialet på den behandlede overflade af beholderen til trods for bestræbelser, der gøres for at undgå dette. Tilstedeværelsen af små mængder af glathedsforøgende midler på overfladen påvirker ikke forseglingens holdbarhed ved normale lukker af skruetypen og lignende. Disse glathedsforøgende 15 midler kan imidlertid påvirke bindingen eller vedhæftningen af en termoplastisk membran til glasoverfladen og forårsager faktisk en uacceptabel forseglingsfejlhyppighed.

Beholdere, som har været underkastet en koldbehandling, som efterlader en lille rest glathedsforøgende middel på overfladen, behandles 20 ifølge opfindelsen videre for at fjerne dette middel fra overfladen uden at påvirke de bindingsegenskaber mellem termoplast og glas, der blev opnået ved varmebehandlingen. Dette udføres ved kortvarigt at udsætte beholderoverfladen for en intens, retningsstyret varmekilde 16. Varmekilden kan være en gasbrænder, en laser eller en hvilken som helst 25 anden snævert styret, men intens varmekilde. Påvirkningstiden er normalt mindre end 5 sekunder og er typisk af størrelsesorden 1 til 3 sekunder. Under alle omstændigheder må temperaturen af den behandlede overflade ikke nå flammepoleringstemperaturen, da virkningen af varmebehandlingen derved ødelægges. Det er også vigtigt at undgå opvarmning 30 af beholdersidevæggene, da dette ville ødelægge virkningen af koldbehandlingen af disse overflader. Temperaturen af den behandlede overflade umiddelbart efter påvirkningen fra varmekilden 16 er typisk af størrelsesordenen fra 120°C - 180°C, men det formodes, at der er nået højere temperaturer under påvirkningen fra varmekilden.

35 I en foretrukken udformning rettes varmekilden 16 mod beholderens

DK 164698B

- 6 - behandlede overflade ovenfra under en vinkel på 45° som vist på tegnin- · gen. Beholderen roteres derpå for at udsatte hele den behandlede overflade ligeligt for varmekilden.

Efter varmebehandlingen af overfladen, og medens den stadig er 5 varm, spredes en belægning af chrom-(III)-organisk metalkompleks over overfladen med passende midler, som fx. en rulle 17. Passende chromkom-plekser er sådanne, som er beskrevet i US-patentskrifterne 3.878.326 og 3.900.689, og som kan erhverves hos du Pont under handelsnavnet VOLAN®.

Én sådan forbindelse, som især fandtes anvendelig, er koordinat!onskom-10 plekset af chrom-(III) og fumarsyre, beskrevet i eksempel 2 i US-pa-tentskrift 3.878.326. Substituerede fumartranssyrer kan ligeledes anvendes som vist i dette patentskrift. Sådanne transsyrer har formlen:

R . COOH

15 .

HOOC X

hvor Rr og R2 er de samme eller forskellige og betyder enten H, al kyl, -CH2C00H eller phenyl, forudsat at det totale antal kulatomer ligger i 20 intervallet fra 4 til 10.

Efter at overfladebehandlingen er færdig og overfladen er afkølet, anbringes, som vist på fig. 2, et laminat af aluminiumsfolie 3 og termoplastisk film 2 på randen af krukken 1 med den termoplasti ske film 2 i kontakt med glasranden, og en plastkapsel 4 anbringes over krukkemun-25 dingen som vist, for at tvinge laminatet til kontakt med randen. En fjedrende pude 5 anbringes over kapselen, og en vandkølet •induktionsopvarmningsspole 7, som sidder i en patron eller en holder 6 af isolerende materiale, anbringes over puden 5. Derefter ledes højfrekvent vekselstrøm gennem induktionsspolen for at opvarme aluminiums-30 folien 3 og bringe den termopl asti ske film 2 til at binde til glaskanten langs forseglingsoverfladen 8.

Medens den ovennævnte beskrivelse er rettet mod glasflasker, som forlader støbeformen i en støbemaskine, kan processen til forbedring af · stabiliteten af glas/polymerbindingen ligesågodt anvendes til glasfla-35 sker i almindelighed, dvs. flasker, som kommer fra lager. Sådanne fla- - 7 -

DK 164698 B

sker, som kan have en glathedsforbedrende belægning, behandles for at fjerne forurening fra forseglingsoverfladen, fx. ved opvarmning. Flaskerne dækkes på en måde magen til den ovennævnte med et kemisk middel, som består af tin og/eller titanoxid-dannere, med eller uden flour 5 og/eller svovloxid og svovloxid-dannere for at danne metaloxidbelægning. Derpå dækkes overfladen med et chrom-(III)-organometalkompleks.

De følgende eksempler anfører specifikke udformninger, som tjener til nærmere at illustrere og forklare opfindelsen.

10 SAMMENLIGNINGSEKSEMPEL 1.

Runde glaskrukker, som kan rumme 180 g, blev forseglet uden behandling af forseglingsfladen. Krukkerne blev forseglet med en Surlyn® 15 lamineret folie under anvendelse af induktionopvarmning ved et tryk på 1.38 MPa. Surlyn® er et produkt, som kan fås fra Du Pont, og som består af ionomere baseret på natrium- eller zinksalte af ethylen/methacrylsy-recopolymere. Varigheden af induktionsopvarmningen afpasses efter, at radius af ringen af termoplastisk blødgøring tilnærmelsesvis er den 2D halve radius af hele lukningen. Induktionsfeltet varmer først fra den ydre radius, hvor den efterlader en ring af smeltet termoplastik. Derefter blev de forseglede krukker afprøvet med hensyn til holdbarheden af forseglingen.

Forsøgene, som blev anvendt til at bestemme forseglingens holdbar-25 hed, bestod i at forsegle krukker indeholdende en lille mængde vand og derefter at lade krukkerne stå ved omgivelsernes temperatur og fugtighed med bunden opad.

Vurderingen af tilstanden af forseglingerne blev udført to gange ugentlig efter følgende fremgangsmåde: de forseglede krukker blev an-30 bragt i et vakuumkammer og underkastet et vakuum på 23,6 KPa i 15 s. De krukker som gennemførte testen blev returneret til omgivelsernes forsøgsbetingelser.

Seks krukker, som var forseglet som tidligere beskrevet, blev underkastet forsøgene og blev evakueret som tidligere beskrevet. Resul-35 tatet af dette forsøg kan ses i den følgende tabel:

Evakuering, Antal, som gen- Antal fejl dage efter nemførte hændelser ved 5 forseglingen evakueringen evakueringen

DK 164698 B

- 8 - TABEL 1.

3 0 6 10 SAMMENLIGNINGSEKSEMPEL 2 15 Flasker blev behandlet med tin- tetrachloriddampe under deres fremstilling i overensstemmelse med normale produktionsfremgangsmåder. Flaskerne, som var udvalgt til afprøvning, havde et tinoxidlag på sidevæggene i en tykkelse mellem 20 og 40 belægningstykkelsesenheder. Sådanne enheder er standardenheder for måling af tykkelsen af tin-oxid- 20 laget og er omtrent lig med 0,8 Ångstrøm. Flaskerne blev forseglet og afprøvet som tidligere beskrevet i eksempel 1.

Den følgende tabel giver resultatet af de ovennævnte forsøg.

25 - 9 - TABEL 2.

DK 164698B

FORSØG 1 5 Evakuering, Antal, som gen- Antal fej 1 - dage efter nemførte hændelser ved forseglingen evakueringen evakueringen

10 5 10 O

8 10 0 11 10 0 15 8 2 19 7 1 15 22 5 2 25 4 1 29 4 0 32 3 1 36 1 2 20 39 1 0 43 0 1 25

DK 164698B

Evakuering, Antal, som gen- Antal fejl - dage efter nemførte hændelser ved 5 forseglingen evakueringen evakueringen - 10 - FORSØG 2 4 10 0 7 10 0 10 10 10 0 14 9 1 18 9 0 21 7 2 24 5 2 15 28 4 1 31 3 1 35 1 2 38 0 1 20 - 11 - FORSØG 3

Evakuering, Antal, som gen- Antal fej 1 - dage efter nemførte hændelser ved 5 forseglingen evakueringen evakueringen

DK 164698 B

4 10 0 8 6 4 10 11 6 0 19 4 2 25 3 1 29 3 0 32 2 1 15 36 1 1 39 0 1 20

Evakuering, Antal, som gen- Antal fej 1- dage efter nemførte hændelser ved 5 forseglingen evakueringen evakueringen - 12 - FORSØG 4 f DK 164698 B ! j 4 10 0 7 9 1 10 11 9 0 15 7 2 18 6 1 21 5 1 24 2 3 15 27 2 0 31 1 1 34 1 0 38 1 0 41 0 1 20 _ SAMMENLIGNINGSEKSEMPEL 3

Ni ubehandlede krukker, som var identiske med dem, som blev afprø-25 vet i eksempel 1, blev udvalgt til følgende behandling. Hver krukke blev roteret under en 1 uft-naturgasflamme, hvor flammen rammer kanten af krukken i 15 sekunder. Umiddelbart derefter blev chrom-III-fumarat (VOLAN®) påduppet ensartet forseglingsoverfladen. Derefter blev krukken afkølet, forseglet og afprøvet som beskrevet i eksempel 1.

30 Den følgende tabel viser resultatet af denne afprøvning: - 13 -

TABEL III

DK 164698B

Evakuering, Antal, som gen- Antal fej 1 - dage efter nemførte hændelser ved 5 forseglingen evakueringen evakueringen 4 6 3 8 4 2 10 11 0 4 EKSEMPEL 4 15

Ti tin-tetrachlorid behandlede prøver, som blev forbehandlet som beskrevet i eksempel 2, blev behandlet med VOLAN® som beskrevet i eksempel 3. Derefter blev krukkerne forseglet og afprøvet som beskrevet i eksempel 1.

20 Den følgende tabel giver resultatet af de ovennævnte prøver.

DK 164698 B

- 14 -

TABEL IV

3 10 0 6 10 0 10 10 10 0 13 10 0 16 10 0 20 9 1 23 9 0 15 26 9 0 29 9 0 33 8 1 37 8 0 40 8 0 20 43 8 0 47 8 0 52 7 1 54 6 1 57 6 0 25 61 6 0 65 5 1 68 5 0 73 3 2 75 3 0 30 80 2 1 83 2 0 91 2 0 97 2 0 101 2 0 35 104 2 0 108 2 0 111 2 0 118 2 0 126 2 0 40 132 2 0 136 2 0 141 2 0 143 1 1 146 1 0 45 150 1 0 153 0 1 - 15 -

DK 164698 B

Det forbedrede beholderlukke opnået ifølge den foreliggende opfindelse har væsentlige fordele frem for kendte lukker, som anvendes nutildags, fx. glas-metal kapsel lukker. Gode varige forseglinger fremstilles til mange flydende produkter, som fx. salatdressing, honning, si-5 rup, ketchup og spaghetti sauce. Eftersom membranforseglingen skal brydes for at fjerne indholdet, er beholderen sikret mod uønsket indgreb. Smækkapslen og folieplastforseglingssystemet er økonomisk og resulterer i betragtelige besparelser i forhold til kendte forseglingssystemer. Eftersom forseglingsmembranen er fleksibel og i vedhæftende kontakt med 10 beholderen ved dennes randdel, kan beholderåbningen have et stort antal former. Fx. kan den være oval, kvadratisk, have en hældetud etc.

Undgåelsen af nødvendigheden af gevind gør det muligt at anvende beholdere, som har et mere æstetisk design, og som kan anvendes til andre formål som fx. vaser etc., efter at de er tømt. Membranlukket ude-15 lukker ethvert momentproblem i forbindelse med et skruelågs fastsidden, og man undgår rust- og korrosionsvanskeligheder.

20

Claims

1. Fremgangsmåde til behandling af overfladen på en rand ved åbningen i en glasbeholder til forsegling med en termoplastisk membran, hvilken rand har en forseglingsoverflade, hvorved man fjerner eventuelt forekommende, forurenende materiale fra forseglingsoverfladen, behandler 5 overfladen med et kemisk middel, som indeholder i det mindste én metaloxid-danner udvalgt blandt grupper, som består af tinoxid- og titan-oxid-dannere og blandinger deraf, og danner en belægning af tin- eller titanoxid eller en blanding heraf på overfladen, kendetegnet ved, at man overtrækker tin- eller titanoxiden eller en blanding heraf 10 med en belægning ved, at man påfører et chrom-(IIIJorganometalkompleks på overfladen.

2. Fremgangsmåde til behandling af forsegl ingsoverfladen på en glasbeholder ifølge krav 1, inclusive sidevægge til forsegling med en ter-moplastmembran, kendetegnet ved, at man udsætter forseg- 15 lingsoverfladen, medens den er varm efter formning og før hærdning, for behandling med det kemiske middel, idet flaskeoverfladen bringes i kontakt med en metaloxiddanner udvalgt fra den gruppe, som består af tinoxid- og titanoxiddannere og blandinger deraf, og som dekomponerer til tinoxid, titanoxid og blandinger deraf ved beholderens temperatur, 20 hvorved forseglingsoverfladen bliver klæbende til en termoplastmembran, hærder beholderen, udsætter den hærdede beholder for en kold behandling, hvor beholderens yderside, inclusive sidevæggene, belægges med et friktionsnedsættende middel, fjerner det friktionsnedsættende middel fra forseglingsoverfladen ved kortvarigt at udsætte overfladen for en 25 intens varmekilde, dog under flammepoleringstemperaturen, medens det undgås at virkningen af den kolde behandling af sidevæggene ødelægges af varme, og derpå belægger forseglingsoverfladen med et chrom-(III)-organometalkompleks.

3. Fremgangsmåde til forsegling af en åbning i en glasbeholder, som 30 har en forseglingsoverflade, hvorved man fjerner eventuelt forekommende, forurenende materiale fra forseglingsoverfladen, behandler overfladen med et kemisk middel, som indeholder i det mindste én metaloxiddanner udvalgt blandt grupper, som består af tinoxid- og titanoxid-dan- - 17 - DK 164698B nere og blandinger deraf, og danner en belægning af tin- eller titanoxid eller en blanding heraf på overfladen, kendetegnet ved, at man overtrækker tin- eller titanoxiden eller en blanding heraf med en belægning ved, at man påfører et chrom-(IIIJorganometalkompleks 5 på overfladen samt presser en termoplastmembran mod forseglingsoverfladen ved en temperatur over plastens blødgøringspunkt og under dens smeltepunkt.

4. Fremgangsmåde til forsegling af en åbning i en glasbeholder ifølge krav 3, kendetegnet ved, at man anbringer en ringlignende 10 overflade rundt om åbningen til dannelse af en forseglingsoverflade, behandler forseglingsoverfladen ved høj temperatur med et kemisk middel omfattende en metaloxiddanner i den gruppe, som består af tinoxid- og titanoxiddannere og blandinger deraf, og som dekomponerer til tinoxid, titanoxid og blandinger deraf ved beholderens temperatur, hvilket mid-15 del får forseglingsoverfladen til at blive klæbende til en termoplast-membran, belægger beholderens yderside med et friktionsnedsættende middel, fjerner det friktionsnedsættende middel kun fra forseglingsoverfladen ved kortvarigt at udsætte overfladen for en intens varmekilde og varme den til under flammepoleringstemperaturen, medens det undgås at 20 virkningen af den kolde behandling af sidevæggene ødelægges af varme, og derpå belægger forseglingsoverfladen med et chrom-(III)-organometal-kompleks og presser en membran indeholdende et termoplastmateriale mod forseglingsoverfladen ved en temperatur over termoplastens blødgøringspunkt og under dens smeltepunkt.

5. Fremgangsmåde ifølge krav 2 eller 4, kendetegnet ved, et forseglingsoverfladen udsættes for den intense varmekilde ved at blive bragt til at rotere under en gasbrænder i en tid på mindre end ca. 5 s.

6. Fremgangsmåde ifølge krav 1-5, kendetegnet ved, at 30 chrom-(III)-organometalkomplekset er et chrom-(III)kompleks af en transsyre med formlen 35 DK 164698 B - 18 - R .COOH / " \ HOOC \ 5 hvor Rx og R2 er de samme eller forskellige og betyder enten H, alkyl, -CH2C00H eller phenyl, forudsat at det totale antal kulatomer ligger i intervallet fra 4 til 10.

7. Fremgangsmåde ifølge krav 6, kendetegnet ved, at transsyren er fumarsyre.

8. Fremgangsmåde ifølge ethvert af kravene 1-7, kendetegnet ved, at det kemiske middel yderligere omfatter nul til én eller flere af en blanding udvalgt i den gruppe, som består af fluorforbindelser, svovloxider og svovloxid-dannere og blandinger heraf, hvorunder behandlingen med det kemiske middel gennemføres ved en forhøjet tempe-15 ratur under flammepoleringstemperaturen.

9. Fremgangsmåde ifølge krav 8, kendetegnet ved, at fluorforbindelsen består af NH SnF. (CH ) SnF,, en alkylfluorid, SnF BF,, 4 3 3 Z Z 4 3 A1F, eller NH HF 3 4 2

10. Fremgangsmåde ifølge ethvert af kravene 1-9, kendeteg-20 net ved, at metaloxiddanneren vælges i den gruppe, som består af tinchlorider og titanchlorider.

11. Fremgangsmåde ifølge ethvert af kravene 1-10, kendetegnet ved, at højtemperaturbehandlingen med et kemisk middel i det væsentlige sker udelukkende med tinchlorid, i det væsentlige udelukken- 25 de med titanchlorid, eller i det væsentlige udelukkende med en blanding af tin- og titanchlorid.

12. Fremgangsmåde ifølge ethvert af kravene 3-11, kendetegnet ved, at beholderen udglødes efter behandlingen med det kemiske middel, men før belægningen af dens ydre overflade med et friktionsned- 30 sættende middel.

13. Fremgangsmåde ifølge ethvert af kravene 3-12, kendetegnet ved, at det friktionsnedsættende middel er en polymer, et stea-rat eller en silikone.

14. Fremgangsmåde ifølge krav 13, kendetegnet ved, at det 35 friktionsnedsættende middel fjernes fra forseglingsoverfladen ved at - 19 - DK 164698 B lade overfladen rotere under en gasbrænder i en tid på højst 5 s.

15. Fremgangsmåde ifølge ethvert af kravene 3-14, kendetegnet ved, at membranen består af en ved en termoplastisk films ene side bundet metalfolie.

16. Fremgangsmåde ifølge ethvert af kravene 1-15, kendeteg net ved, at glasset er et soda-kalk-kiselglas. 10