DK163062B - Antigen, immunogen, proteinholdig vaccine imod coccidiose - Google Patents

Antigen, immunogen, proteinholdig vaccine imod coccidiose Download PDF

Info

Publication number
DK163062B
DK163062B DK396884A DK396884A DK163062B DK 163062 B DK163062 B DK 163062B DK 396884 A DK396884 A DK 396884A DK 396884 A DK396884 A DK 396884A DK 163062 B DK163062 B DK 163062B
Authority
DK
Denmark
Prior art keywords
antigen
monoclonal antibodies
merozoites
sporozoites
atcc
Prior art date
Application number
DK396884A
Other languages
English (en)
Other versions
DK163062C (da
DK396884D0 (da
DK396884A (da
Inventor
Robert Harris Schenkel
Rosie Bick-Har Wong
Pallaiah Thammana
Original Assignee
American Cyanamid Co
Priority date (The priority date is an assumption and is not a legal conclusion. Google has not performed a legal analysis and makes no representation as to the accuracy of the date listed.)
Filing date
Publication date
Application filed by American Cyanamid Co filed Critical American Cyanamid Co
Publication of DK396884D0 publication Critical patent/DK396884D0/da
Publication of DK396884A publication Critical patent/DK396884A/da
Publication of DK163062B publication Critical patent/DK163062B/da
Application granted granted Critical
Publication of DK163062C publication Critical patent/DK163062C/da

Links

Classifications

    • AHUMAN NECESSITIES
    • A61MEDICAL OR VETERINARY SCIENCE; HYGIENE
    • A61KPREPARATIONS FOR MEDICAL, DENTAL OR TOILETRY PURPOSES
    • A61K39/00Medicinal preparations containing antigens or antibodies
    • A61K39/12Viral antigens
    • CCHEMISTRY; METALLURGY
    • C07ORGANIC CHEMISTRY
    • C07KPEPTIDES
    • C07K14/00Peptides having more than 20 amino acids; Gastrins; Somatostatins; Melanotropins; Derivatives thereof
    • C07K14/435Peptides having more than 20 amino acids; Gastrins; Somatostatins; Melanotropins; Derivatives thereof from animals; from humans
    • C07K14/44Peptides having more than 20 amino acids; Gastrins; Somatostatins; Melanotropins; Derivatives thereof from animals; from humans from protozoa
    • C07K14/455Eimeria
    • CCHEMISTRY; METALLURGY
    • C07ORGANIC CHEMISTRY
    • C07KPEPTIDES
    • C07K16/00Immunoglobulins [IGs], e.g. monoclonal or polyclonal antibodies
    • C07K16/18Immunoglobulins [IGs], e.g. monoclonal or polyclonal antibodies against material from animals or humans
    • C07K16/20Immunoglobulins [IGs], e.g. monoclonal or polyclonal antibodies against material from animals or humans from protozoa
    • AHUMAN NECESSITIES
    • A61MEDICAL OR VETERINARY SCIENCE; HYGIENE
    • A61KPREPARATIONS FOR MEDICAL, DENTAL OR TOILETRY PURPOSES
    • A61K39/00Medicinal preparations containing antigens or antibodies

Landscapes

  • Health & Medical Sciences (AREA)
  • Chemical & Material Sciences (AREA)
  • Life Sciences & Earth Sciences (AREA)
  • Organic Chemistry (AREA)
  • General Health & Medical Sciences (AREA)
  • Medicinal Chemistry (AREA)
  • Immunology (AREA)
  • Biochemistry (AREA)
  • Biophysics (AREA)
  • Genetics & Genomics (AREA)
  • Molecular Biology (AREA)
  • Proteomics, Peptides & Aminoacids (AREA)
  • Toxicology (AREA)
  • Zoology (AREA)
  • Gastroenterology & Hepatology (AREA)
  • Virology (AREA)
  • Microbiology (AREA)
  • Mycology (AREA)
  • Pharmacology & Pharmacy (AREA)
  • Epidemiology (AREA)
  • Animal Behavior & Ethology (AREA)
  • Public Health (AREA)
  • Veterinary Medicine (AREA)
  • Preparation Of Compounds By Using Micro-Organisms (AREA)
  • Medicines Containing Antibodies Or Antigens For Use As Internal Diagnostic Agents (AREA)
  • Peptides Or Proteins (AREA)
  • Micro-Organisms Or Cultivation Processes Thereof (AREA)

Description

i
DK 163062 B
Den foreliggende opfindelse angår en antigen, immunogen, proteinholdig vaccine, som er ejendommelig ved det i den kendetegnende del af krav 1 angivne.
I den her omhandlede vaccine indgår et antigen for 5 monoklonale antistoffer, der reagerer specifikt mod mero-zoitter og sporozoitter af parasitten Eimeria tenella, og eventuelt tillige en stabilisator og/eller et pharmaceutisk acceptabelt adjuvans herfor. Disse antistoffer er opnået ved hjælp af hybridomateknologi, nemlig ved hjælp af hybri-10 domakulturer, der frembringer antistoffer mod E. tenella, samt merozoitantigener. Disse antigener er sammen med visse, monoklonale antistoffer effektive til forebyggelse og behandling af coccidiose. Vaccinen ifølge opfindelsen er derfor anvendelig mod coccidiose.
15 Coccidiose er en sygdom hos dyr, der fremkaldes af en række forskellige parasitiske protozoer. Fuglecoccidiose er en ødelæggende fjerkræsygdom, der forårsages af arter af slægten Eimeria. Denne sygdom har en kompliceret cyklus, der omfatter både kønnede og ukønnede stadier. Kyllinger 20 inficeres til at begynde med med lidelsen efter indtagelse af fritlevende oocyster, der i reglen findes i forbindelse med fækalier. Oocyster udvikler sig til invaderende, ukønnede sporozoitter i kyllingens mavetarmkanal. Sporozoitterne inficerer epithelceller og udvikles til flerkernestrukturer, 25 der kaldes schizonter. Hver schizont modnes og frigør efterhånden mange invaderende, ukønnede strukturer, der kaldes merozoitter. Disse merozoitter forlader de inficerede celler og invaderer igen andre epithelceller. De mangfoldige, invaderende, ukønnede stadier, der omfatter sporozoitter og 30 merozoitter, er ansvarlige for meget af coccidiosens patologi. Coccidioses kønnede cyklus begynder, når merozoitterne diffenrentierer til gametocytter. Der sker befrugtning, og produkterne heraf, der kaldes oocyster, frigøres i fæces. Parasittens livscyklus er således sluttet. Hos kyllinger 35 afsluttes cyklussen for Eimeria tenella, der er en repræsentativ art, i løbet af ca. 7-9 døgn.
DK 163062 B
2 På grund af de kolossale økonomiske tab, som fjerkræindustrien påføres af Eimeriaarter, er en vaccine yderst ønskværdig. Imidlertid er det på grund af parasittens komplekse livscyklus og på grund af den 5 varierende mængde antigener, der er til stede i hvert stadium, ikke tidligere blevet påvist, at deaktiverede eller dra±>te parasitter har danne tilsvarende immunitet.
En løsning på dette problem er at isolere og karakterisere særlige antigener fra parasitten og indgive 10 dem i tilstrækkelig mængde til, at de kan fungere som immuniseringsmiddel. Sådanne antigener vil fortrinsvis yde beskyttelse mod infektion med alle vigtige arter.
Man ved, at forskellige Eimeria-arter samt forskellige stadier i denne arts livscyklus har både fælles og spe-15 cifikke antigener [Z. Cerna, Folia Parasitologica (Prag), 17, 135-140 (1970), Davis m.fl., Immunol. 34, 879-888 (1978), M.E. Rose, Immunol. 2, 112-122 (1959),
Rose m.fl., Immunol., 5, 79-92 (1962), og Tanielian m. fl., Acta Parasitol. Yugosl. 7, 79-84 (1976)]. Man ved 20 også, at udvikling af immunitet over for Eimeria er arts-specifik og hos nogle arter tamfjerkræ er der klar stamme-specifik immunitet [T.K. Jeffers,, I P.L. Long m.fl. udg., Avian Coccidiosis, side 57-125, Proc. 13.
Poultry Sci. Symp. (1978), L.P. Joyner, Parasitol. 59, 25 725-732 (1969), P.L. Long Parasitol. 69, 337-347 (1974), og Long m.fl., Parasitol. 79, 451-457 (1979)]. Indtil nu er immunogener af Eimeria-arter, der kan stimulere beskyttende immunitet hos fugle- og pattedyrværter, ikke blevet isoleret eller identificeret. Sådanne Eime-20 ria-immunogener vil sandsynligvis yde en vellykket immunisering mod coccidiose.
Udviklingen af lymphocyt-hybridomteknologi udgør et værktøj til frembringelse af forholdsvis store mængder specifikke antistoffer mod en række forskelli-35 ge Eimeria-antigener. Ved at sammensmelte specifikt-an-tistof-producerende celler (miltceller) med celler fra 0 3
DK 163062 B
en myelomtumor, er det muligt at fremstille hybridomcel-ler, der udskiller monoklone antistoffer rettet specifikt mod det oprindelige sensibiliseringsantigen (Kohier & Milstein, Nature (London) 256, 495-497 (1975)]. Hvis 5 der fås monoklone antistoffer mod parasitten, ville det være muligt at fremstille sådanne antistoffer mod inficeret eller modtageligt fjerkræ og således bibringe værtsorganismen et vist omfang af passiv immunitet.
Når først sådanne hybridomkulturer, der producerer mo-10 noklone antistoffer, er opnået, er det muligt ved hjælp af forskellige metoder at benytte sådanne antistoffer til at isolere og identificere specifikke antigener, der igen kan benyttes som vaccine, så at værtsorganismer får et system af aktiv immunitet. Der kendes en række 15 patentskrifter vedrørende hybridomkulturer og monoklone antistoffer, nemlig USA patentskrifterne nr. 4.172.124, 4.196.265, 4.271.145, 4.361.549, 4.631.550, 4.364.932, 4.364.933, 4.364.934, 4,364,935, 4.364.936, 4.381.292 og 4.381.295.
20 På baggrund af den ovennævnte omtale af coc- cidiosens økonomiske virkninger inden for dyrehold og især fjerkræindustrien, er en bekæmpelse af protozoparasitten yderst påkrævet. Det er således opfindelsens formål at angive nye og anvendelige monoklone antistof-25 fer mod merozoitter af parasitten E. tenella. Endvidere er det opfindelsens formål at isolere og identificere specifikkke E. tenella-antigener, der kan anvendes som vaccine til bekæmpelse af fjerkræcoccidiose. Disse formål fremgår klart af den følgende bskrivelse og 30 de medfølgende krav.
Eimeria tenella, den art, der inficerer coe-cum hos kyllinger, er en særlig ødelæggende parasit, der forårsager svære blødende læsioner hos inficerede dyr.
E. tenella har to merozoit-stadier i sin livscyklus, 35 der betegnes hhv. første og anden generationsmerozoit-ter. Immunitet over for E. tenella, ved man, udvikles 0 4
DK 163062 B
under denne livscyklus' ukønnede merozoitstadier (P.
Long, (udg.), The Biology of the Coccidia, University Park Press, Baltimore, Md (1982).
Der anvendes et præparat af E. Teneralla-mero- 5 zoitter til at immunisere mus, for at de efterhånden kan danne monoklone antistoffer ifølge den nedenfor beskrevne metode. De monoklone antistoffer anvendes til at identificere parasittens antigener. Monoklone antistoffer bedømmes endvidere for at fastslå deres evne til at neu-10 tralisere væksten af parasitten in vivo. Antigener, der fremkalder monoklone antistoffer, der reagerer med mindst én Eimeria-art eller med enten merozoitter eller sporo-zoitter, og udviser neutralisering af parasitvækst, anses for at være beskyttende antigener. Beskyttende anti- ' 15 gener anses som mulige kandidater ved udviklingen af en vaccine mod fuglecoccidiose.
Opfindelsen vil i det følgende blive nærmere beskrevet ved hjælp af eksempler.
20
Eksempel 1
Kvantitativ radioimmunanalyse
Til at bedømme antistoffers kvalitet udvikles en kvantitativ radioimmunanalyse. Glutaradehyd-fik- serede sporozoitter eller merozoitter (i reglen 2-5 x 10^ 25 pr. fordybning) centrifugeres på polyvinylchlorid med 96 fordybninger eller "Removawell'^-plader (Dynatech) ved 1400 x G i 10 minutter for at binde organismen til bunden af fordybningerne. Sporozoitter eller merozoitter, der hænger fast på pladens bund, omsættes med serumprø-30 ver af mus immuniseret med parasit- eller monoklont antistof i overpå flydende hybridomkultur. Inkubering med antistoffer sker i 16-18 timer ved 4°C eller i to timer ved stuetemperatur. Det bundne antistof påvises med et radioaktivt-mærket andet antistof, 187,1, der er et mo-35 noklont rotteantistof, der er specifikt for muse-k-let-kæde. Anti-muse-k-let-kæde-antistoffet mærkes biosynte- 35
DK 163062 B
0 5 tisk med S-methionin [D.E. Yelton m.fl., Hybridoma, 1, 5-11 (1982)]. Radioaktiviteten overvåges ved væske-scin-tillationstælling. Radioimmunanalysemetoden anvendes derpå på overflade membraner, der fås fra E. tenella-spo-5 rozoitter, for at sikre antistoffernes reaktivitet i immune musesera med membranproteiner.
Eksempel 2
Opbygning af hybridomkulturer 10 Primære kulturer af kyllingenyreceller infi ceres med frisk excysterede sporozoitter ved hjælp af kendte metoder. Merozoitter, der er frigjort i mediet fem dage efter infektion, høstes ved centrifugering ved 350 x G i 10 minutter. 18-Uger gamle BALB/c-hunmus 7 15 immuniseres intraperitonealt (i.p.) med 1 x 10 intakte eller framenterede E. tenella-merozoitter i komplet Freund's adjuvans. Dyrene igangsættes med to i.p.-injektioner af merozoitter i medium 199 (Gibco) med to mellemrum på 5 uger efter indledende immunisering. Det 20 serum, der fås tre dage efter hver igangsætning, kontrolleres for tilstedeværelse af antistoffer mod E. tenella-merozoitter ved indirekte immunfluorescensanalyse (IFA) og radioimmunanalyse (RIA). Begge disse analyser udføres på glutaraldehyd-fikserede parasitter.
25 Hybridomer derivatiseres ved hjælp af gængse metoder [Kwan m.fl. (1980), Genetic Engineering, udg. af J.K. Setlow & A. Hollander, Plenum Publishing Corp.,
New York, side 31-96]. Miltceller fra to mus, der er immuniseret med E. tenella-merozoitter, sammensmeltes 30 med et ikke-sekreterende klon af P3-myelom, P3-x 63.Ag-8,653 i nærvær af 30% polyethylenglycol (PEG 1000 fra Baker Chemical) i 8 minutter. Sammensmeltede celler fordeles i vævskulturskåle med 96 fordybninger (Linbro) og holdes i HAT selektionsmedium [J.W. Littlefield, 35 Science, 145, 709-710 (1964)]. HAT-Mediet fremstilles i Dulbecco's modificerede Eagle's medium indeholdende 20%
DK 163062 B
0 6 kalvefosterserum (Gibco) og 10% NCTC 10A (Microbiological Associates). Hybrider dyrkes i en inkubator ved 37°C og 10% C02.
Kulturer analyseres med mellemrum for tilste-5 deværelse af antistof, der er reaktivt med E. tenella-merozoitter ved hjælp af IFA- og RIA-metoder. Positive kulturer flyttes til vævsdyrkningsskåle med 24 fordybninger i et medie uden hypoxanthin, aminopterin og thymidin. Hybridomer klones i blød agarose over et rot-10 te-embryo-fibroblast-tilførselslag [Coffins m.fl., J»
Cell Physiol., 79, 429-440, (1972)]. Positive hybrido-me kloner får et subklonnummer (dvs. en klon 15.84.4 er en subklon nr. 4 af et hybridom betegnet 15.84.).
Klasse og underklasse af immunglobulin, der udsondres 15 af vel-beskrevne subkloner, bestemmes ved hjælp af en dobbelt agar-diffusionsmetode. Detergent-(NP-40)-opløselige ekstrakter af hybridomer anvendes sammen med rotte-anti-muse-antistof-reagenser (Meloy). 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 35
Eksempel 3 2
Karakteristik af anti-merozoit-monoklone antistoffer 3
Kendetegnede på 8 anti-merozoit-monoklone an 4 tistoffer er vist i tabel I. Størstedelen af de mono 5 klone antistoffer reagerer med merozoitter samt med spo- 6 rozoitter ved IFA og RIA. Monoklone antistoffer 1,90 7 og 4,76 reagerer ikke med sporozoitter ved IFA og lej 8 lighedsvis ved RIA (jfr. * i tabel I). Monoklont an 9 tistof 15.84 reagerer ikke med merozoitter ved IFA, men 10 reagerer lige godt med sporozoitter og merozoitter ved 11 RIA. De data, der er anført i tabel I, viser, at alle de monoklone antistoffer, der er afledt ud fra anti-merozoit-fusionen er kryds-reaktive med sporozoitter og merozoitter af E. tenella.
DK 163062 B
0 7
Tabel I
Karakteristik af anti-merozoit-monoklone antistoffer __Specificitet_
IFA RIA
5 Monoklont antistof_Mero Sporo_Me ro Sporo
Ml (1,90) + + * M2 (4,76) + + * M3 (2,03) + + + + M4 (13,90) + + + + 10 M5 (10,08) + + + + M6 (10,84) + + + + M7 (8,03) + + + + M8 (15,84) + + + 15
Eksempel 4
Anti-merozoit-monoklone antistoffers reaktivitet mod sporozoitter af forskellige arter
De monoklone antistoffer analyseres ved IFA 20 mod sporozoitter afledt ud fra fem fugle-coccidia-para-sitarter, der har økonomisk interesse. Data fra disse forsøg findes i tabel II. 6 monoklone antistoffer, der i IFA omsættes med sporozoitter afledt ud fra E. tenella, anvendes til at undersøges arternes kryds-re-25 aktivitet. Resultaterne viser, at 5 monoklone antistoffer krydsreagerer med sporozoitter afledt ud fra E. ne-catrix og E. maxima, og et monoklont antistof (15,84) reagerer med alle fem afprøvede Eimeria-arter. 1 35
DK 163062B
, 8 0
Tabel II
Anti-merozoit-monoklones reaktivitet mod sporozoitter af forskellige arter
Monoklont 5 antistof E. tenella E.necatrix E.acervulina E.maxima E.brunetti M3 (2,03) + + + M4 (13,90) + + + M5 (10,08) + + + M6 (10,84) + + +/- 10 M7 (8,03) + + + M8 (15,84) + + + + +
Eksempel 5 15 In-vivo-neutraliseringanalvse
En in-vivo-metode til analysering af monoklone antistoffer anvendes til at bedømme de monoklone antistoffer. Tre monoklone antistoffer, der reagerer med E. tenella-sporozoitter, bedømmes ved denne prøve.
20 Frisk isolerede sporozoitter inkuberes under sterile betingelser med varme-inaktiveret ascitesvæske afledt ud fra tre forskellige hybridomer. Inkubationstiden er 1 time ved stuetemperatur. Sporotozitterne indføres derpå i 3-uger gamle kyllingers coecum ad kirurgisk vej.
25 Parasitudviklingen får lov at forløbe i 5 dage efter in-okulering. Ved afslutningen af dette tidsrum gives læsionerne points for at bedømme infektionens omfang. Resultaterne af disse forsøg udtrykkes som procent beskyttelse, som det monoklone antistof yder, og anføres i ta- 30 bel III. Disse data viser, at hvert antistof er i det mindste delvis beskyttende under visse betingelser i dette prøvesystem.
35 0
DK 163062 B
9
Tabel III
In-vivo-neutaliseringsprøve med E. tenella-sporozoitter og anti-merozoit-monoklone
Antal % beskyttelse 5 Behandling_dyr Ingen Delvis Fuld I. Let infektion (200 sporozoitter/dyr)
Kontrol 14 65 35 M6 (10,84) 13 15 85 10 M8 (15,84) 18 5 17 78 II. Svær infektion (1000 sporozoitter/dyr)
Kontrol 7 100 M4 (13,90) 9 89 11 15 M6 (10,84) 8 75 25 M8 (15,84) 9 33 44 23 III. Svær infektion (3000 sporozoitter/dyr)
Kontrol 7 100 20 M6 (10,84) 7 86 14 M8 (15,84) 4 100
Eksempel 6 25 Antigenkarakteristik E. tenella-antigener, der genkendes af monoklone antistoffer, identificeres ved SDS-polyacrylamid--gelelektrophorse (PAGE) efterfulgt af en nitrocelluloseaftræksmetode [Towbin m.fl., Proced. Natl. Acad. Sci.
30 (USA), 76, 4350-4354 ]1979)1.
E. tenella-sporozoitter og -merozoitter lyses og ekstraheres med 1% "Nonidet P-40" (Bethesda Research Laboratory), i 10 mmolær tris puffer (pH 7,5) indeholdende 155 mmolær NH^Cl, 1,5 mmolær MgAc2 med protease-35 -inhibitorerne leupeptin og antipain ved 30^ug/ml, 4 mmolær phenylmethylsulfonylfluorid og aprotinin (2 tryp-
DK 163062 B
10 o sin-inhiberende enheder/ml). Denne lysemetode omfatter inkubation i 30 minutter ved 0°C efterfulgt af centrifugering ved 2.500 x G i 30 minutter. Pellet'en kasseres, og det opløseliggjorte materiale anvendes derpå 5 til gel-elektrophorese. SDS-Polyacrylamid-gelelektro-phorse af prøver, reduceret med 2-mercaptoethanol udføres i et diskontinuerligt tris-glycinsystem på 7-15% polyacrvlamid-gradientgeler.
De ved SDS PAGE fraskilte proteiner overføres 10 til et nitrocellulose filter elektrophoretisk i 45 minutter. Nitrocellulosefilteres omsættes derpå enten med ascitesvæsken (1-100 fortynding) eller brugt dyrkningsvæske fra hybridomer i 16-18 timer ved 4°C. Normal kaninserum medtages i en koncentration på 10% i al- 15 le inkubationer med antistoffer. Det bundne monoklone 125 antistof påvises med omsætning med et I-mærket kanin--antimuse-IgG-antistof (New England Nuclear). Reaktionen med det andet antistof varer i reglen 3-4 timer ved stuetemperatur. Det ubundne andet antistof fjernes 20 ved vask. Nitrocellulosefiltrene eksponeres derpå med Kodak røntgenfilm XAR-5 eller SB-5.
Alternativt udvikles pletterne ved en ELISA-metode, hvorved der anvendes peberrodsperoxidase-koblet kanin-antimuse-IgG (Miles) og chlornaphthol (Aldrich) 25 og #2®2 som substrater. Proteinantigenernes mo lekylvægt bestemmes i forhold til molekylvægtstandarder.
De antigener, der genkendes af det monoklone antistof 15,84 er illustrerende. Monoklont antistof 15,84 reagerer med en dublet med en omtrentlig molekyl-30 vægt på 130 + 20 kD. Imidlertid er beregningen af proteiners molekylvægt i størrelsesordenen 100 kD underkastet variation afhængigt af de anvendte molekylvægt-standarder. Foruden 130 + 20 kD-arterne reagerer 15,84 også med et bånd, der har en tilsyneladende molekylvægt 35 på 300 + 50 kD. Det største molekylevægt-bånd udgør ca. 15-20% af antigenet og er måske enten et aggregat
DK 163062 B
11 o eller en polymer form af 130 + 20 kD-arterne. Et kontrolforsøg med et monoklont antistof, som man ved reagerer med proteinantigener, anvendes til at bevise anti-merozoit-antistofernes specificitet. Desuden vi-5 ser andre kontrolforsøg, at de monoklone antistoffer er parasit-specifikke og ikke reagerer med det værts--specifikke protein.
I tabel IV findes anført molekvlevægtdata for antigener, der genkendes af forskellige antistoffer.
10 Det signifikante træk er tilstedeværelsen af immungenetiske antigener med en molekylvægt i enten ^T20 kD- eller 100 kD-interval i E. tenerella-merozoitter.
Tabel IV
15 Molekylevægtdata
Anti-merozoit- monoklont antistof_Antigens omtr. molekylevægt
Ml (1,90) M2 (4,76) 300 - 50 kD* 20 M6 (10'84) 130 + 20 kD.
M8 (15,84) M3 (2,03) M4 (13,90) l8 + 3 kD, M5 (10,08) 25 M7 (8,03)
Monoklont antistof 15,84 betragtes som et neutraliserende antistof, og antigenet, der genkendes, anses for et beskyttende antigen. Desuden er 15,84-anti- 30 stoffet kryds-reaktivt med merozoitter og sporozoitter af E. tenella samt sporozoitter isoleret fra E. maxima, E. necatrix, E. acervulina og E. brunetti.
De nye monoklone antistoffer 1,90, 15,84, 13,90, 10,84, 8,03 og 2,03, der er isoleret ovenfor, er 33 blevet deponeret i the American Type Culture Collection (ATTC) i Rockville, Maryland, og er blevet indlemmet i 12 0
DK 163062 B
den permanente samling. Nr. 1,90 har fået tildelt nummeret HB8336, nr. 15,84 har fået tildelt nummeret HB8335, nr. 13,90 har fået tildelt nummeret HB8337, nr. 10,84 har fået tildelt nummeret HB8387, nr. 8,03 har fået 5 tildelt nummeret HB8388, og nr. 2,03 har fået tildelt nummeret HB8389. Antistofferne er tilgængelige under den prioritetsbærende ansøgnings behandling for enhver, der godkendes af Commissioner of Patents and Trademarks som værende berettiget dertil under 37 C.F.R. 1,14 og 35 10 U.S.C. 122, og alle restriktioner med hensyn til tilgængelighed for offentligheden til HB8333, BH8336, HB8337, HB8388 og HB8389 vil uigenkaldeligt blive ophævet, når der er udstedt patent i nærværende ansøgnings prioritetsansøgning.
Nr. 1,90 HB8336, 15,84 HB8335 og 13,90 HB8337 15 blev deponeret hos ATCC 16. august 1983. Nr. 10,84 HB 8287, 8,03 HB8388 og 2,03 HV8389 blev deponeret hos ATCC 20. oktober 1983.
20 25 1 35

Claims (3)

1. Antigen, immunogen, proteinholdig vaccine, kendetegnet ved, at den er opløselig i nærvær af en detergentholdig puffer og indeholder et antigen for Eime- 5 ria tenella-merozoitter, hvilket antigen har en omtrentlig molekylvægt på 300 ± 59 kD og er specifikt reaktivt med antimerozoit-monoklonale antistoffer, der udskilles af hy-bridomakloner 1.90 (ATCC HB8336) og 4.76, eller har en omtrentlig molekylvægt på 130 ± 20 kD og er specifikt reaktivt 10 med anti-merozoit-monoklonale antistoffer, der udskilles af hybridomakloner 10.84 (ATCC HB8387) og 15.84 (ATCC HB8335), eller har en omtrentlig molekylvægt på 18 ± 3 kD og er specifikt reaktivt med anti-merozoit-monoklonale antistoffer udskilt af hybridomakloner nr. 10.08, 8.03 (ATCC HB8388), 15 2.03 (ATCC HB8389), 13.90 (ATCC HB 8337).
2. Vaccine ifølge krav 1, kendetegnet ved, at den yderligere omfatter en stabilisator og/eller et pharmaceutisk acceptabelt adjuvans herfor.
3. Antigenvaccine ifølge krav 1, kendeteg-20 net ved, at den er fremstillet ved, at (a) sporozoitter og/eller merozoitter i E. tenella er ekstraheret og opløseliggjort, (b) det opløseliggjorte materiale er adskilt ved gængse isolations- og rensningsmetoder omfattende, men ikke 25 begrænset til chromatografi og affinitetskolonneme toder til opnåelse af renset antigen. 1 35
DK396884A 1983-08-19 1984-08-17 Antigen, immunogen, proteinholdig vaccine imod coccidiose DK163062C (da)

Applications Claiming Priority (2)

Application Number Priority Date Filing Date Title
US52495383A 1983-08-19 1983-08-19
US52495383 1983-08-19

Publications (4)

Publication Number Publication Date
DK396884D0 DK396884D0 (da) 1984-08-17
DK396884A DK396884A (da) 1985-02-20
DK163062B true DK163062B (da) 1992-01-13
DK163062C DK163062C (da) 1992-06-15

Family

ID=24091317

Family Applications (2)

Application Number Title Priority Date Filing Date
DK396884A DK163062C (da) 1983-08-19 1984-08-17 Antigen, immunogen, proteinholdig vaccine imod coccidiose
DK304490A DK162170C (da) 1983-08-19 1990-12-21 Monoklonale antistoffer, der er reaktive mod eimeriaarters merozoitter

Family Applications After (1)

Application Number Title Priority Date Filing Date
DK304490A DK162170C (da) 1983-08-19 1990-12-21 Monoklonale antistoffer, der er reaktive mod eimeriaarters merozoitter

Country Status (13)

Country Link
EP (1) EP0135073A3 (da)
JP (2) JPS6072827A (da)
KR (1) KR850001698A (da)
AU (1) AU571249B2 (da)
CA (1) CA1241924A (da)
DK (2) DK163062C (da)
ES (4) ES8701786A1 (da)
FI (1) FI84186C (da)
IL (1) IL72629A (da)
NO (1) NO162797C (da)
NZ (1) NZ209076A (da)
PT (1) PT79076A (da)
ZA (1) ZA846436B (da)

Families Citing this family (18)

* Cited by examiner, † Cited by third party
Publication number Priority date Publication date Assignee Title
EP0135712A3 (en) * 1983-08-19 1987-05-27 American Cyanamid Company Antigens and monoclonal antibodies reactive against sporozoites of eimeria spp.
US4639372A (en) * 1984-06-29 1987-01-27 Merck & Co., Inc. Coccidiosis vaccine
US5279960A (en) * 1984-07-05 1994-01-18 Enzon Corp. 25 KD coccidial antigen of eimeria tenella
US5273901A (en) * 1984-07-05 1993-12-28 Enzon Corp. Genetically engineered coccidiosis sporozoite 21.5 Kb antigen, ac-6b
US4724145A (en) * 1985-11-18 1988-02-09 Merck & Co., Inc. Eimeria acervulina immunogens
ES2091861T3 (es) 1985-12-03 1996-11-16 Solvay Proteinas antigenicas y vacunas que las contienen para la prevencion de la coccidiosis.
CA1340838C (en) 1986-08-14 1999-12-07 Michael Wallach Coccidiosis vacine
US5824656A (en) * 1988-01-15 1998-10-20 Merck & Co., Inc. Recombinant and native group B eimeria tenella immunogens useful as coccidiosis vaccines
NZ227597A (en) * 1988-01-15 1991-11-26 Merck & Co Inc Eimeria tenella group b immunogens and their production
US5122471A (en) * 1988-02-12 1992-06-16 The United States Of America As Represented By The Secretary Of Agriculture Cloned genes coding for avian coccidiosis antigens which induce a cell-mediated immune response
ZA889230B (en) * 1988-02-12 1989-08-30 Us Agriculture Cloned genes coding for avian coccidiosis antigens which induce a cell-mediated immune response and method of producing the same
ZA893740B (en) * 1988-06-03 1990-02-28 Hoffmann La Roche Recombinant coccidiosis vaccines
ZA894726B (en) * 1988-06-27 1990-03-28 Akzo Nv Coccidiosis vaccine
ZA902147B (en) * 1989-03-28 1990-12-28 Akzo Nv Coccidiosis vaccine
ZA9010461B (en) * 1990-01-26 1991-10-30 Hoffmann La Roche Recombinant coccidiosis vaccines-5-7 eimeria surface antigen
US6008342A (en) * 1991-07-12 1999-12-28 Roche Vitamins Inc. DNA encoding eimeria antigen
US5403581A (en) * 1991-07-12 1995-04-04 Hoffmann-La Roche Inc. Coccidiosis vaccines
JP3995541B2 (ja) * 2002-06-28 2007-10-24 株式会社ゲン・コーポレーション 抗鶏コクシジウム症組成物

Family Cites Families (2)

* Cited by examiner, † Cited by third party
Publication number Priority date Publication date Assignee Title
JPS5649323A (en) * 1979-09-29 1981-05-02 Nisshin Flour Milling Co Ltd Coccidiostat
EP0135712A3 (en) * 1983-08-19 1987-05-27 American Cyanamid Company Antigens and monoclonal antibodies reactive against sporozoites of eimeria spp.

Also Published As

Publication number Publication date
ES8900150A1 (es) 1989-03-16
AU3133384A (en) 1985-02-21
JPH05284993A (ja) 1993-11-02
ES8606900A1 (es) 1986-05-16
DK304490A (da) 1990-12-21
FI843143A0 (fi) 1984-08-09
EP0135073A3 (en) 1987-05-27
DK304490D0 (da) 1990-12-21
ES535202A0 (es) 1986-12-16
IL72629A0 (en) 1984-11-30
FI84186B (fi) 1991-07-15
NZ209076A (en) 1989-01-06
CA1261286C (da) 1989-09-26
DK162170C (da) 1992-03-16
DK162170B (da) 1991-09-23
KR850001698A (ko) 1985-04-01
ES8802163A1 (es) 1988-04-01
NO162797B (no) 1989-11-13
DK163062C (da) 1992-06-15
ES8701786A1 (es) 1986-12-16
PT79076A (en) 1984-09-01
DK396884D0 (da) 1984-08-17
AU571249B2 (en) 1988-04-14
ES551495A0 (es) 1989-03-16
FI843143A (fi) 1985-02-20
ES551494A0 (es) 1988-04-01
CA1241924A (en) 1988-09-13
ZA846436B (en) 1985-04-24
NO162797C (no) 1990-02-21
NO843294L (no) 1985-02-20
FI84186C (fi) 1991-10-25
JPS6072827A (ja) 1985-04-24
EP0135073A2 (en) 1985-03-27
DK396884A (da) 1985-02-20
ES545606A0 (es) 1986-05-16
IL72629A (en) 1989-02-28

Similar Documents

Publication Publication Date Title
US4650676A (en) Antigens and monoclonal antibodies reactive against merozoites of Eimeria spp.
DK163062B (da) Antigen, immunogen, proteinholdig vaccine imod coccidiose
Quakyi et al. The 230-kDa gamete surface protein of Plasmodium falciparum is also a target for transmission-blocking antibodies.
DK162171B (da) Monoklonale antistoffer, der er reaktive med eimeriaarters sporozoitters antigener, og fremgangsmaade til deres fremstilling
US5001225A (en) Monoclonal antibodies to a pan-malarial antigen
US4710377A (en) Antigens and monoclonal antibodies reactive against sporozoites of Eimeria spp.
Vermeulen et al. Sequential expression of antigens on sexual stages of Plasmodium falciparum accessible to transmission-blocking antibodies in the mosquito.
Teixeira et al. Stage-specific surface antigens of metacyclic trypomastigotes of Trypanosoma cruzi identified by monoclonal antibodies
DANFORTH et al. Specificity and crossreactivity of immune serum and hybridoma antibodies to various species of avian coccidia
EP0390267B1 (en) Coccidiosis vaccine
Crane et al. Passive protection of chickens against Eimeria tenella infection by monoclonal antibody
Jendoubi et al. Characterization of one polypeptide antigen potentially related to protective immunity against the blood infection by Plasmodium falciparum in the squirrel monkey.
Whitmire et al. Inhibition of penetration of cultured cells by Eimeria bovis sporozoites by monoclonal immunoglobulin G antibodies against the parasite surface protein P20
Ak et al. Monoclonal antibodies of three different immunoglobulin G isotypes produced by immunization with a synthetic peptide or native protein protect mice against challenge with Plasmodium yoelii sporozoites
CA1261286A (en) Antigens and monoclonal antibodies reactive against merozoites of eimeria spp
Burgess et al. Identification of antigens of Sarcocystis cruzi sporozoites, merozoites, and bradyzoites with monoclonal antibodies
EP0241139A2 (en) Anti-idiotypic vaccine for coccidiosis
Crandall et al. Plasmodium falciparum: naturally occurring rabbit immunoglobulins recognize human band 3 peptide motifs and malaria-infected red cells
EP0141616A2 (en) Hybrid cell lines producing monoclonal antibodies directed against trichomonas vaginalis determinants
Taylor et al. Use of a two-sited monoclonal antibody assay to detect a heat-stable malarial antigen in the sera of mice infected with Plasmodium yoelii
Deans Protective antigens of bloodstage Plasmodium knowlesi parasites
US5376370A (en) Monoclonal antibody - specific merozoite antigens
Procell et al. Circumsporozoite protein of the human malaria parasite Plasmodium ovale identified with monoclonal antibodies
Tachibana et al. Monoclonal antibodies to Trypanosoma cruzi: Characterization of specific antigens in epimastigote stage
US5502168A (en) Monoclonal antibodies to a continuous and cross-reactive epitope and an isolated protein of a sexual stage of P. falciparum

Legal Events

Date Code Title Description
PBP Patent lapsed