DK157066B - Stansepresse med stangstyring - Google Patents

Description

DK 157066 B

Den foreliggende opfindelse omhandler en stansepresse af den i indledningen til krav 1 angivne art.

Ved drift af sâdanne presser omfatter slagstyringsorga-5 nerne sædvanligvis en grænseomskifter, der aktiveres me-kanisk, idet pressen er opbygget sâledes, at den relative bevægelse sker mellem begrænsningsomskifteren og en omskiftningsaktivator i sammenhæng med den relative bevægelse mellem pressens to kæber. Afstanden mellem græn-10 seomskifteren og dennes aktivator er valgt sâledes, at pressens arbejdsslag afsluttes, nâr stanseoperationen er afsluttet, men f0r der sker nogen skade pâ pressen, det vil sige, ved at stanseværkt0jet overpresses.

15 Ved at anvende denne sædvanlige fremgangsmâde, kan der opnâs gode resultater under den forudsætning, at stansë-værkt0jet altid placeres det samme sted pâ kæberne.

Imidlertid er dette altid muligt eller 0nskeligt, og sædvanligvis bevæges stanseværkt0jet hen over pressens 20 kæber mellem hvert arbejdsslag. Det er ogsâ en erfaring, at nâr begrænsningsomkifteren er indstillet til en given værkt0jsposition, da vil slagstyringsorganernes n0jag-tighed blive reduceret, hvis stanseværkt0jet positione-res andre steder pâ kæberne.

25 Sædvanligvis indrettes slagstyringsorganerne i en presse til at afhænge af positionerne for en kant pâ den bevæ-gelige kæbe, hvilket ikke altid er den mest 0nskelige afhængighed, da den bevægelige kæbe har en tilbojelighed 30 til at vippe mere, jo tættere stanseværkt0jet er place-ret pâ kæbens kant, og dette pâvirker tydeligvis slag-styreorganernes n0jagtighed. For at overvinde problemet med vipning af kæben omfatter mange presser balance-ringsmekanismer, der tjener til at opretholde de to 35 kæbers parallelitet. Imidlertid har balanceringsmekanis-merne en lang reaktionstid, og som f0lge heraf reagerer

DK 157066 B

2 de ikke hurtigt nok i forhold til slagstyringsorganerne, selvom de kan være i stand til at sikre en tilstrækkelig grad af parallelitet mellem kæberne. Problemerne med un0jagtigheden i slagstyringen kan pâ den anden side re-5 duceres ved at a£taste bevægelsen pâ en central del af den bevægelige kæbe, men denne 0nskede anbringelse af slagstyringsorganerne er meget uhensigtsmsssig.

Det er formâlet med den foreliggende opfindelse at an-10 give en forbedret stansepresse, hvor de ovenfor angivne uheldige virkninger er reduceret. Dette formâl opnâs med en stansepresse der er udformet som angivet i krav l's kendetegnende del.

15 ved at relatere det signal/ der frembringes at aftaste-organerne, til de afstande, der er genneml0bet af de to punkter pâ kæben, hvilke punkter er beliggende symme-trisk for den centrale længdeakse i pressen, sâledes at en forbindelseslinie imellem punkterne gâr gennem midten 20 af den bevægelige kæbes arbejdsomrâde opnâs det, at sig-nalerne repræsenterer afstanden mellem kæbernes centrale omrâder, uden at det er n0dvendigt at placere grænseom-skifteren og dennes aktivator i dette omrâde. Derudover er der heller ikke behov for en fysisk aktivering af 25 begrænsningsomskifteren, idet denne aktivering udf0res af det elektroniske styrekredsl0b.

De punkter pâ den bevægelige kæbe, til hvilke aftasterne er fastgjort, er fortrinsvis sammenfaldende med de dele 30 af den bevægelige kæbe, der er fastgjort til s0jlerne, og kredsl0bene er indrettet sâledes, at det signal, der frembringes af aftasterne, afhænger af s0jlernes totale bevægelse. I en udf0relsesform fç>r opfindelsen hvor den bevægelige kæbe er rektangulær og underst0ttet af fire 35 s0jler, en i hvert hj0rne, vælges punkterne som diago-nalt modstâende. Ved denne udformning er det ikke alene 3

DK 157066 B

muligt at aftaste ubalance i tværgâende retning, men ogsâ muligt at aftaste en ubalance i pladens langsgâende retning.

5 Som tidligere nævnt er visse stansepresser udstyret med balanceringsorganer, der omfatter en balanceringsventil, hvis ventillegeme er mekanisk forbundet til de nævnte punkter pâ den bevægelige kæbe, og i det tilfælde, hvor et af punkterne bevæger sig mere end det andet, bevæges 10 ventillegemet sâledes, at balancen genoprettes. I en sàdan presse sammenknyttes aftastningsorganerne if0lge den foreliggende opfindelse med disse balanceringsorga-ner. Da balanceringsorganerne er indrettet til at aftaste enhver ubalance mellem enkeltpunkter pâ den bevæ-15 gelige kæbe, er sammenknytningen af aftasterne og balancer ingssystemet særdeles fordelagtigt.

I visse tilfælde er det 0nskeligt at bestemme to for-skellige stillinger, i hvilke et arbejdsslag anses for 20 afsluttet, og et returslag pâbegyndt. Med dette for 0je kan slagstyringsorganerne for pressen if0lge opfindelsen omfatte to grænseomskiftere, der hver er indrettet til at afslutte arbejdsslaget og initiere returslaget, og organer, der er indrettet til at vælge, hvilke af de to 25 grænseomskiftere, der skal være aktive i en given pres-secyklus. Nâr der anvendes to grænseomskiftere, omfatter slagstyringsorganerne fortrinsvis ogsâ to sammenlig-ningsorganer, der hver er tilknyttet en grænseomskifter.

30 Stansepressen if0lge den foreliggende opfindelse kan i en anden udf0relsesform omfatte en yderligere grænseomskif ter, der, nâr den aktiveres, afslutter pressens returslag. I dette tilfælde omfatter slagstyringsorganerne ogsâ yderligere komparatororganer, der tjener til at 35 sammenligne det signal, der fremkommer fra aftasterne, med en yderligere forudbestemt værdi, og yderligere om- ...... ..... 4 ... .·

DK 157066 B

skifteraktiveringsorganer, der tjener til at aktivere en yderligere grænseomskifter, nâr signalets amplitude er lig med den forudbestemte værdi. Pâdenne mâde kan den bevægelige kæbes bevægelsesgrænser styres af det samme 5 styrekredsl0b.

Nâr aftastningsorganerne omfatter en enkelt variabel im-pedans, repræsenterer det frembragte signal summen af den af kæben genneml0bne afstand. Nâr aftastningsorga-10 nerne omfatter to variable impedanser, anvendes der for-trinsvis udligningsorganer til at frembringe en udlig-ningssum af de af aftastningsorganerne frembragte signaler, hvilket signal overf0res til komparatororganerne.

Det har vist sig, at det er særligt fordelagtigt at an-15 vende lineære potentiomètre som de variable impedanser.

Uanset hvilken udforelsesform, der finder anvendelse, ses det, at man ved at anvende aftastningsorganer af den ovennævnte art, kan placere begrænsningsomskifterne 20 langt fra stansepressens stanseomrâde, og fra pressens bevægelige kæbe, og slagstyringsorganerne kan anbringes hvor det mâtte findes passende, specielt ud fra et bru-gersynspunkt.

25 Til indstilling af grænsepositionerne for arbejdsslaget eller returslaget er der fortrinsvis knyttet indstil-lingsorganer til sammenligningsorganerne, hvilke ind-stillingsorganer tjener til at forudbestemme værdien for de niveauer, med hvilke aftastersignalerne sammenlignes.

30 I det tilfælde hvor den eller de variable impedanser ud-g0res af et lineært potentiometer, omfatter hvert vælge-organ fortrinsvis ogsâ et potentiometer, der nemt kan indstilles af brugeren. Pâ denne mâde er det væsentligt enklere at indstille slagsstyringsorganerne.

35

DK 157066 B

5

Opfindelsen vil blive nærmere forklaret ved den f0lgende beskrivelse af nogle udf0relsesformer, idet der henvises til tegningen, hvor 5 fig. 1 viser perspektivisk en f0rste udf0relsesform for en presse med fire s0jler, hvor nogle dele er fjernet, fig. 2 er et elektrisk diagram h0rende til den f0rste udf0relsesform, 10 fig. 3 er et sidebillede af en anden udf0relsesform, medens fig. 4 er et elektrisk diagram h0rende til den anden ud-15 f0relsesform.

Den pâ fig. l viste f0rste udf0relsesform omfatter et understel 10, pâ hvilket en nedre stationær kæbe 12 er anbragt. Kæben 12 er i det væsentlige rektangulær, og 20 ved rektanglets hj0rner er der pâ understellet 10 anbragt fire stempler- og cylinderaggregater 14, 16, 18 og 20. Aggregaterne 14 og 16 eller 18 og 20 er anbragt dia-gonalt i forhold til hinanden. Stemplerne (ikke vist) i hvert af aggregaterne 14, 16, 18 og 20 er fastgjort til 25 en stempelstang 22, som strækker sig op over og ned under det tilh0rende aggregat, sâledes at aktivering af aggregaterne medf0rer en lodret, langsgâende bevægelse af stempelstængerne 22.

30 Aile fire stempelstænger 22's 0verste endedel er forbun-det med hj0rnedelene af en 0vre bevægelig kæbe 28, sâledes at aktivering af de fire aggregater 14, 16, 18 og 20 til nedadgâende bevægelse af stempelstængerne 22 medf0-rer, at den 0vre kæbe 28 bevæges nedad imod den nedre 35 kæbe 12 under et arbejdsslag, og at aktiveringen af de fire aggregater 14, 16, 18 og 20, til opadgâende bevæ- 6

DK 157066 B

gelse af stempelstængerne 22 medf0rer, at den 0vre kæbe 28 bevæges opad og bort fra den nedre kæbe 12. De £ire stempelstænger 22 udg0r sâledes s0jler for pressen, pâ hvilke den bevægelige kæbe 28 er anbragt, til bevægelse 5 af den bevægelige kæbe 28 imod den stationære kæbe 12 under et arbejdsslag.

De fire stempelstænger- og cylinderaggregater 14, 16, 18 og 20 er forbundet sammen i et fælles hydraulisk kreds-10 10b (sk0nt ikke vist), som bliver styret af magnetventi- ler, som styres af elektriske kontakter SI, S2 og S3 (kan ses af fig. 2). Arrangementet er indrettet sâledes, at et returarbejdsslag af pressen afsluttes, nâr kontakt SI aktiveres, hvorved pressen bringes til hvile i âben 15 tilstand. Hvis enten kontakten S2 eller kontakten S3 aktiveres, vil et arbejdsslag af pressen blive afsluttet og et returslag pâbegyndt. Endvidere findes der opera-t0raktiverbare kontakter (ikke vist), som er indrettet til pâbegyndelse af et arbejdsslag. Hvilke af de to kon-20 takter S2 og S3, der er virkningsfulde, afhænger af, hvilke operat0r-aktiverbare kontakter, der er blevet valgt.

Det hydrauliske kredsl0b for den f0rste udf0relsesform 25 omfatter ogsâ to balanceventiler 30 og 32 (fig. 1). Ven-tilen 30 h0rer til aggregatet 14 og 16, og er indrettet til, nâr det ene af disse aggregater kommer foran det andet aggregat under bevægelsen, at dr0vle det hydrauliske fluidums afgang fra det fremskredne aggregat, sâ-30 ledes at pressen bringes tilbage i balance. Ventilen 30 dr0vler en udgang, nâr en styrestang 34 bevæges ind i eller ud af ventilen 30. Hvis styrestangen 34 bevæges ind i ventilen 30, vil udgangen fra aggregatet 14 blive dr0vlet, og hvis styrestangen 34 bevæges ud af ventilen 35 30, vil udgangen for aggregatet 16 blive dr0vlet. Venti len 30 vil pâ denne mâde opretholde vandret bevægelighed 7

DK 157066 B

af den 0vre kæbe 28, malt langs en diagonal mellem aggregaterne 14 og 16. Ventilen 34 virker pâ sanune mâde med hensyn til aggregaterne 18 og 20. Balanceventilerne 30 og 32 er sâledes virksomme for at opretholde de to 5 plader 12 og 28 indbyrdes parallelle.

Ventilerne 30 og 32 er anbragt centrait, henholdsvis fortil og bagtil i understellet 10. Styrestangen 34 for ventilen 30 er drejeligt forbundet til en central del af 10 vægtstangen 36. Den nedre ende af vægtstangen 36 er drejeligt forbundet med en forbindelsesstang 38, soin er drejeligt forbundet med den ene arm af en vinkelarm 40, der er drejeligt forbundet til understellet tæt ved aggregatet 16. Den anden arm af vinkelarmen 40 bærer en 15 kamrulle (ikke vist), indrettet til optagelse i en rille 42 i stempelstangen 22. Bevægelse af stempelstangen 22 medf0rer, at vinkelarmen 40 drejer sig, og at forbindel-sesstangen 38 dermed bevæger den nedre del af vægtstangen 36. Den 0vre del af vægtstangen 36 er drejeligt for-20 bundet med forbindelsesstangen 44, som er drejeligt forbundet med en arm 46, der er fastgjort til en aksel 48.

Akslen 48 er drejeligt anbragt pâ understellet 10, og pâ akslen 48 er der fastgjort en arm 50, der bærer en kamrulle (ikke vist), som samvirker med en rille 52 i ag-25 gregatet 14's stempelstang 22. Bevægelse af aggregatet 14's stempelstang medf0rer, at akslen 48 drejer sig, og at forbindelsesstangen 44 dermed bevæger den 0vre del af vægtstangen 36. ünder et arbejdsslag af pressen vil for-bindelsesstængerne 38 og 44 bevæge sig i indbyrdes mod-30 satte retninger, og forudsat forbindelsesstængerne 38 og 44 bevæges lige meget, vil midten af vægtstangen 36 og dermed styrestangen 34 ikke bevæge sig. Hvis en af forbindelsesstængerne 38 og 44 bevæger sig mere end den anden, vil styrestangen 34 imidlertid blive bevæget for 35 at korrigere ubalancen. Som vist i fig. 1 er et lignende System af forbindelsesled knyttet til ventilen 32 og 8

DK 157066 B

aggregaterne 18 og 20. Hver par af diagonalt anbragte aggregater har sàledes deres egen balancemekanisme.

Et variabelt impedansorgan er i den i fig. 1 viste 5 f0rste udf0relsesform knyttet til aggregaternes 14 og 16 balancemekanisme. Impedansorganet er udformet som et li-neært potentiometer med en vandret spole 60 og en bevæ-gelig kontakt 62 {fig. 2), der er fastgjort pâ en stang 64, som strækker sig ind i spolen 60. Spolen 60 og kon-10 takten danner to indbyrdes bevægelige dele af poten- tiometeret, hvis udgangssignaler afhænger af den relative position af de to bevægelige dele. Spolen 60 er fastgjort til en lodret stang 66, som er fastspændt til , forbindelsesstangen 38, sâledes at en bevægelse af for- 15 bindelsesstangen 38, forârsaget af en bevægelse af stem- pelstangen 22 pâ aggregatet 16, medf0rer en vandret bevægelse af spolen 60. Stangen 64 er fastgjort til en lodret stang 68, som er fastspændt til forbindelsesstangen 44, sâledes at en bevægelse af forbindelsesstangen 20 44, forârsaget af en bevægelse af stempelstangen 22 pâ aggregatet 14, medf0rer en vandret bevægelse af den bevægelige kontakt 62. Forbindelsesstængerne 38 og 44, vinkelarmen 40, armene 46 og 50, og akslen 48 danner me-kaniske forbindelser, som gennem stempelstangen 22 for-25 binder hver af de to dele af den bevægelige plade 28 til en af de relativt bevægelige dele 60 og 62 af poten-tiometeret. Funktionen er sâledes, at en bevægelse af hver af de to dele af den bevægelige kæbe 28 forârsaager bevægelse af én af de relativt bevægelige dele 60 og 62 30 af potentiometeret. De dele af den bevægelige kæbe 28, hvortil potentiometerets bevægelige dele 60, 62 er for-bundet, er anbragt symmetrisk for en central længdeakse i pressen, sâledes af en forbindelseslinie imellem punk-terne gâr gennem midten af den bevægelige kæbes 28 ar-35 bejdsomrâde.

9

DK 157066 B

Den elektriske spænding pâ den bevægelige kontakt 62 er sâledes afhængig af positionen af bâde spolen 60 og kon-takten 62 og er dermed afhængig af summen af stempel-stængerne 22's bevægelse. Da stempelstængerne 22 er 5 direkte forbundet med den 0vre kæbe 28, er stillingen pâ den bevægelige kontakt 62 afhængig af den gennemsnitlige afstand mellem de to kæber 12 og 28 malt langs en linie mellem de to aggregater 14 og 16, hvilken afstand er lige sa stor som afstanden malt midtvejs mellem de to 10 aggregater 14 og 16. Spændingen pâ den bevægelige kontakt 62 indikerer sâledes afstanden imellem de to plader 12 og 28 mâlt midt pâ pressens arbejdsomrâde.

Potentiometeret 60, 62 danner dele af det elektriske 15 kredsl0b, som er vist i fig. 2. Dette kredsl0b modtager en jævnspænding pâ en positiv ledning P og en negativ ledning N, mellem hvilke enderne af potentiometermod-standen 60 er forbundet. Kredsl0bet omfatter ogsâ tre operat0r-indstillelige potentiomètre POT1, POT2 og POT3, 20 som hver har deres bevægelige kontakter forbundet til en spændingsstabilisator i form af en forstærker med en tilbagekoblingssl0jfe (henholdsvis Al, A2 og A3), som S0rger for at forhindre u0nskede variationer i den fra den bevægelige kontakt 62 modtagne spænding. Potentiome-25 teret POTl's spole er serieforbundet med et indstille-ligt potentiometer SP1 mellem ledningen P og N. Poten-tiometrene POT2 og POT3 er parallelforbundne i sérié med to indstillelige potentiomètre SP2 og SP3 mellem lednin-gerne P og N. Formâlet med potentiometrene SP1, SP2 og 30 SP3 er at give indstillingsmulighed sâledes, at hele skalaen af potentiometrene POT1, POT2 og POT3 kan blive udnyttet. Den bevægelige kontakt 62 er forbundet til spændingsstabilisatoren, der er udformet som en forstærker A4 med en tilbagekoblingssl0jfe.

35

DK 157066B

10

Udgangsklemmerne pâ forstærkerne Al og A4 er forbundet til en komparator Cl, som frembringer et udgangssignal i form af en positiv spænding, sâ længe det indgangssig-nal, som modtages fra forstærkeren A4, er st0rre end 5 det, der modtages fra forstærkeren Al, men som i modsat fald ikke frembringer noget signal, Udgangssignalet fra komparatoren Cl er forbundet til basiselektroden pâ en transistor Tl, hvis kollektorelektrode er forbundet med ledningen P, og hvis emitterelektrode er forbundet til 10 basiselektroden pâ en transistor T4. Emitterelektroden pâ transistoren T4 er forbundet til jord, og et relæ RL1 er forbundet mellem ledningen P og kollektoren pâ transistoren T4. Relæet RL1 styrer kontakten SI. Systemet er indrettet sâledes, at spændingen pâ den bevægelige kon-15 takt bliver stadig mere negativ, nâr den 0vre kæbe 28 pâ den f0rste udf0relsesform l0ftes i et returslag, indtil spændingen ikke er st0rre end spændingen fra potentiome-tret P0T1. Nâr dette sker, bliver udgangen af komparatoren Cl afbrudt, hvorved transistoren Tl afskæres, 20 hvilket igen medf0rer, at transistoren T4 afskæres, hvorved relæet RL1 bliver deaktiveret, sâledes at kontakten SI aktiveres til en afslutning af returslaget.

Potentiometrene POT2 og POT3 er begge indrettet til at 25 afslutte et returarbejdsslag, og indstillingen af potentiometrene giver mulighed for to alternative slutstil-linger af et returarbejdsslag. Ved hjælp af elektriske forbindelser (ikke vist) til kontakterne S2 og S3 kan det bestemmes, hvilket af potentiometrene POT2 og POT3, 30 der er effektivt til at afslutte et bestemt arbejdsslag.

Da funktionen af forbindelserne til potentiometrene POT2 og POT3 er identiske, vil kun de funktioner, der h0rer til potentiometret POT2, blive beskrevet, idet henvis-ningstal, som har relation til potentiometret POT3, vil 35 blive angivet i parentes efter de henvisningstal, der har relation til potentiometret POT2.

11

DK 157066 B

Som beskrevet ovenfor er potentiometrets POT2 (POT3) be-vægelige kontakt forbundet til forstærkeren A2 (A3), Ud-gangen fra forstærkerne A2 (A3) og A4 er forbundet til en komparator C2 (C3), som frembringer et udgangssignal 5 i form af en positiv spænding, sa længe det modtagne indgangssignal ikke er st0rre end signalet fra forstær-ker A4, men som i modsat fald ikke frembringer noget udgangssignal. üdgangen af komparatoren C2 (C3) er forbundet til basis af transistoren T2 (T3), hvis kollektor er 10 forbundet til ledningen P, medens dens emitter er forbundet til basis af en transistor T5 (T6). Transistorens T5 emitter er jordforbundet, og mellem ledningen P og kollektoren pâ transistoren T5 (T6) er der forbundet et relæ RL2 (RL3). Relæet RL2 (RL3) styrer kontakten S2 15 (S3). Systemet er indrettet sâledes, at spændingen pâ kontakten 62 0ges, nâr den 0vre kæbe 28 sænkes i et ar-bejdsslag, indtil spændingen bliver lig med spændingen af den bevægelige kontakt pâ potentiometret POT2 (POT3).

Nâr dette finder sted, vil komparatoren C2 (C3) blive 20 afbrudt sâledes, at transistoren T2 (T3) afskæres, hvor-ved transistoren T5 (T6) afskæres, hvilket medf0rer en deaktivering af relæet RL2 (RL3), sâledes at kontakten S2 (S3) pâvirkes til at afslutte arbejdsslaget.

25 Det elektriske kredsl0b, som er vist i fig. 2, omfatter sammenligningsmidler i form af komparatoren C2, der sam-menligner udgangssignalet fra potentiometret 60, 62 med en forudvalgt værdi, som er indstillet pâ potentiometret POT2, og omfatter afslutningsmidler i form af relæet 30 RL2, der afslutter arbejdsslaget, nâr st0rrelsen af udgangssignalet er lig med den forudvalgte værdi. Kreds-10bet omfatter ogsâ alternative sammenligningsmidler i form af komparatoren C3, som sammenligner udgangssignalet fra potentiometret 60, 62 med en alternativ, forud-35 valgt værdi, som er valgt ved indstillingen af potentiometret POT3, og omfatter alternative afslutningsmid- 12

DK 157066 B

1er i form af relæet R13, soin afslutter et arbejdsslag, nâr st0rrelsen af et udgangssignal er lig med den alternative, forudvalgte værdi. Kredsl0bet omfatter ogsà yderligere sammenligningsmidler i form af komparatoren 5 Cl, som er indrettet til at sammenligne st0rrelsen af udgangssignalet fra potentiometret 60, 62 med en yderligere, forudvalgt værdi, som er indstillet pâ potentiometret POT1 i overensstemmelse med længden af retur-slaget af den bevægelige kæbe 28 bort fra den stationære 10 kæbe 12. Kredsl0bet omfatter ogsâ yderligere afslut- ningsmidler i form af relæet RL1, som afslutter et re-turarbejdsslag, nâr udgangssignalet er lig med den yderligere forudvalgte værdi.

15 Nâr den pâ fig. 1 viste f0rste udf0relsesform er i funk-tion, vil bevægelsen af de to dele af den bevægelige kæbe 28, som er fastgjort til stempelstængerne 22 pâ ag-gregaterne 14 og 16, blive kontinuerligt aff0lt under et arbejdsslag ved hjælp af de mekaniske forbindelser 38, 20 40, 44 og 46, 48 og 50, idet bevægelsen af stempelstæn gerne 22, som danner s0jler, aff0les. Potentiometret 60, 62 frembringer et signal i form af en spænding, hvis st0rrelse til ethvert tidspunkt under arbejdsslaget er afhængig af summen af den tilbagelagte vejlængde af de 25 to dele. Komparatoren C2, eller alternativ C3, sammen-ligner signalet med en forudvalgt værdi fra potentiometret POT2 eller POT3, og arbejdsslaget afsluttes af relæet RL2 eller RL3, nâr st0rrelsen af signalet er lig med den forudvalgte værdi.

30

Den pâ fig. 3 viste presse omfatter et understel 100, pâ hvilket der er anbragt en nedre stationær kæbe 112, som i hver sin ende har et stempel- og cylinderaggregat 114 og 116 anbragt. Stemplerne (ikke vist) i aggregaterne 35 114 og 116 er hvert fastgjort til en stempelstang 122, som strækker sig henholdsvis opad og nedad, sâledes at 13

DK 157066 B

aktivering af aggregatet medf0rer en lodret bevægelse af stempelstængerne 122.

De to stempelstænger 122 er begge fastgjort foroven til 5 den 0vre kæbe 128/ som er underst0ttet mellem de to stempelstænger 122. De to stempelstænger 122 danner s0j-ler, pâ hvilke den bevægelige kæbe 128 er anbragt, og som i et arbejdsslag bevæger den bevægelige kæbe imod den stationære kæbe 112. I nedadgâende bevægelse af 10 pressen er de to aggregaters 114 og 116 virkemâde den, at de bevæger stempelstængerne 122, og dermed den 0vre kæbe 128, nedad imod den nedre kæbe 112, og i den mod-satte retning bevæges den 0vre kæbe 128 opad i et retur-slag af pressen.

15

Aggregaterne 114 og 116 er forbundet sammen i et fælles hydraulisk kredsl0b (ikke vist), der er styret (pâ samme mâde som i den pâ fig. 1 viste presse) af magnetventi-ler, som er styret af elektriske kontakter SI, S2 og S3.

20 Det elektriske kredsl0b for den anden presse er vist i fig. 4, og det er identisk i konstruktion og virkemâde med kredsl0bet for den f0rst beskrevne presse med und-tagelse af nedenstâende forskelle.

25 Det hydrauliske kredsl0b for den anden udf0relsesform omfatter ogsà en balanceventil 130, der virker pâ samme mâde som de tidligere beskrevne ventiler 30 og 32. I forbindelse med ventilen 130 findes der en styrestang 134, en vægtstang 136, to forbindelsesstænger 138 og to 30 vinkelarme 140, som drejes ved bevægelse af stempelstængerne 122 og dermed bevæges forbindelsesstængerne 138 sâledes, at uens bevægelse af stempelstængerne 122 med-f0rer en bevægelse af styrestangen 134, som dr0vler af-gangen pâ det aggregat, der er mere fremskredent i bevæ-35 gelsen end det andet aggregat.

14

DK 157066 B

I forbindelse med hvert at aggregaterne 114 og 116 fin-des der et variabelt impedansorgan i form af et poten-tiometer med en lodret spole 160 og en bevægelig kontakt 162 (fig. 4), der er fastgjort til en stang 164, som 5 strækker ind i spolen 160. Den anden udf0relsesform om-fatter sâledes to variable impedansorganer, der hver især h0rer til de to dele af den bevægelige kæbe 128, til hvilken stempelstængerne 122 er fastgjort.

10 Hvert impedansorgan har en bevægelig del i form af en kontakt 162, hvis position bestemmmer udgangssignalet fra impedansorganet. Kontakterne 162 er mekanisk forbun-det gennem stempelstængerne 122, sâledes at en bevægelse af de to dele pâ den bevægelige kæbe 128 medf0rer en be-15 vægelse af kontakterne 162.

Potentiometrene 160, 162 er dele af det elektriske kredsl0b, som er vist i fig. 4. Dette kredsl0b er iden-tisk med kredsl0bet i fig. 2 med undtagelse af, at 20 kredsl0bet, i stedet for et potentiometer med en tilh0-rende forstærker A4, indeholder de to potentiomètre 160, 162, som er parallelforbundet og er tilsluttet hver sin forstærker henholdsvis A4 og A5. üdgangen pâ de to for-stærkere A4 og A5 er forbundet til en forstærker A6, som 25 er indrettet til at frembringe middelværdien af de to udgangssignaler fra potentiometrene 160, 162 og frembringe et udgangssignal, som er lig med middelværdien af de to modtagne indgangssignaler fra forstærkerne A4 og A5, hvilket udgangssignal overf0res til komparatoren Cl.

30

Virkemâden af den anden udf0relsesform er identisk med den f0rste udf0relsesforms, som er beskrevet ovenfor, med undtagelse af, at der i den anden udf0relsesform be-nyttes middelværdien af udgangssignalerne fra de to po-35 tentiometre 160, 162, medens der i den f0rste udf0rel-sesform benyttes udgangssignalet fra potentiometret 60, 62.

15

DK 157066 B

Det er indlysende# at i bâde den f0rste og den anden ud-f0relsesform er n0jagtigheden af styreapparatet forbed-5 ret, fordi styringen afhænger af summen af bevægelserne af de to dele af den bevægelige kæbe. Endvidere kan styreapparatet med fordel anbringes under den stationære kæbe, da det er s0jlernes bevægelse, der bliver mâlt.

Endvidere er de mekaniske forbindelser pâ pressen udnyt-10 tet pâ to mâder, dels i forbindelse med balanceventiler-ne og dels i forbindelse med styreapparatet.

Det vil ogsâ være klart, at variable impedansorganer, som er forskellige fra lineære potentiomètre# kan bruges 15 i en variation af den f0rste og den anden udf0relsesform for pressen if0lge opfindelsen, sâsom induktansorganer.

20 25 30 35

Claims (7)

1. Stansepresse, der indeholder to kæber, hvoraf den ene 5 underst0ttes af et antal s0jler sâledes, at den kan be-væges frem og tilbage i forhold til den anden, hvorved pressens arbejds- og returslag udf0res, hvilke s0jler er anbragt i nærheden af eller ved enderne af pressen, sym-metrisk om en central længdeakse i pressen, 10 drivorganer, der er forbundet til s0jlerne, og er ind-rettet til at bevæge den bevægelige kæbe, og slagstyringsorganer, der er indrettet til at begrænse 15 den bevægelige kæbes bevægelse mod den faste kæbe, hvilke slagstyringsorganer orafatter en grænseomskifter, der ved aktivering omstyrer drivorganerne, hvorved arbejds-slaget afbrydes og returslaget indledes, kende-t e g n e t ved, at slagstyringsorganerne, fig. 2; fig. 20 4, til styring af grænseomskifternes funktion omfatter et styringskredsl0b, der indeholder, aftastningsorganer (60, 62, 160, 162), der indeholder en eller flere variable impedanser (60, 62, 160, 162) og er 25 forbundet til den bevægelige kæbe (28, 128) i to punk-ter, der er beliggende symmetrisk for den centale længdeakse i pressen, sâledes at en forbindelseslinie imel-lem punkterne gâr gennem midten af den bevægelige kæbes (28, 128) arbejdsomrâde, hvilke aftastningsorganer (60, 30 62, 160, 162) frembringer et signal, hvis st0rrelse pâ ethvert tidspunkt i et arbejdsslag er afhængig af summen af de vejlængder, de to punkter har genneml0bet, sammenligningsorganer (Cl, C2, C3), der er indrettet til 35 at sammenligne signalet med en forudbestemt grænseværdi, og DK 157066 B begrænsningsomski£teraktiveringsorganer (RL2), der er indrettet til, nâr signalet er lig grænseværdien, at aktivere grænseomskifteren (S2).

2. Presse if0lge krav 1, kendetegnet ved, at den bevægelige kæbe (28, 128) er rektangulær og under-st0ttes med fire S0jler (22, 122), en i hvert hj0rne, og ved, at aftastningsorganerne (60, 62, 160, 162) er for-bundet til diagonalt modstâende punkter. 10

3. Presse if0lge krav 1 og 2, kendetegnet ved, at aftastningsorganerne (60, 62) er forbundet til ba-lanceringsorganer (30 til 52), der omfatter en balance-ventil (30, 32), hvis ventillegeme er mekanisk forbundet 15 til de nævnte punkter pà den bevægelige kæbe (28) sâle-des, at hvis et af punkterne bevæger sig mere end det andet, da bevæges ventilen (30, 32) sâledes, at ubalan-cen korrigeres.

4. Presse if0lge krav 1-3, kendetegnet ved, at slagstyringsorganerne (fig. 2) indeholder: to grænseomskiftere (S2, S3), der hver kan afslutte ar-bejdsslaget og initiere returslaget, og organer (ikke 25 vist), der er indrettet til at at udvælge en af omskif-terne som den aktive for et givet pressecyklus, og to sammenligningsorganer (C2, C3), der hvert er tilknyt-tet en grænseomskifter (S2, S3). 30

5. Presse if0lge krav 1-4, kendetegnet ved, at slagstyringsorganerne (fig. 2) omfatter en yderligere grænseomskifter (SI), der ved aktivering afslutter pressens returslag, idet det yderligere sammenligningsorgan 35 (Cl) er indrettet til at sammenligne signalet fra aftastningsorganerne (60, 62) med en yderligere grsnse- DK 157066B værdi og til at aktivere et yderligere omskifteraktive-ringsorgan (RL1), nâr aftastningssignalet er lig med den yderligere grænseværdi, hvorved omskifteren (SI) aktive-res til afslutning af pressens returslag. 5

6. Presse if0lge krav 1-5, kendetegnet ved, at de variable impedanser (60, 62) er opbygget af et line-ært potentiometer, og at hvert sammenligningsorgan (Cl, C2, C3) omfatter organer (POT1, POT2, POT3) til frem- 10 bringelse af de forudbestemte grænseværdier, der anven-des ved sammenligningerne.

7. Presse if0lge krav 1-3 eller 5-6, kendeteg-n e t ved, at aftastningsorganerne (160, 162) omfatter 15 to variable impedanser (160, 162) og middelværdibereg- ningsorganer (A4, A5, A6), der er indrettet til at frem-tvinge en middelsum af de to signaler, der frembringes af impedanserne (160, 162) og til at frembringe et signal, der tilf0res sammenligningsorganerne (Cl, C2, C3). 20 25 30 35