DK154978B - Analogifremgangsmaade til fremstilling af 1-carboxy-(alkanoyl eller aralkanoyl)-indolin-2-carboxylsyrederivater eller stereoisomere salte deraf - Google Patents

Description

DK 154978B

l-Alkanoylindolin-2-carboxylsyrer og deres 5,6-dihydroxy-derivater, nemlig de N-acylerede cyclodopaderivater, er kendt fra Nippon Kagaku Zasshi 87, 760 (1966) , US-patent-skrift nr. 3.796.723 og Helv. Chim. Acta _53, 1701 (1970), 5 f.eks. som eksempler på syntesen af O- og/eller N-acyl-forbindelser. Endvidere er 1-carboxyacyl-(azetidin, pyrro-lidin eller piperidin)-2-carboxylsyrer og deres funktionelle derivater kendt fra f.eks. US-patentskrift nr.

4.052.511, som forbindelser med antihypertensiv virkning.

10 Det har overraskende vist sig, at der ved indføring af en carboxygruppe i de ovenfor nævnte indoliner eller ved udvidelse af de ovenfor anførte pyrrolidiner til indolin-ringsysterner opnås forbindelser med værdifuld antihypertensiv virkning.

15 I overensstemmelse hermed angår opfindelsen en analogifremgangsmåde til fremstilling af hidtil ukendte 1-carboxy-(alkanoyl eller aralkanoyl)-indolin-2-carboxylsyrederivater med den almene formel • Ri //\_i3 n *4 5 i-R2 ,I} v V \1 ω 1 cor4 cor4 co—(c h r n 20-1^ o 20 hvori R betyder hydrogen eller en eller to ens eller forskellige substituenter valgt blandt C(1-7)-alkyl, C(1-7)-alkoxy, hydroxy, halogen eller trifluormethyl, eller R betyder C(1-7)-alkvlendioxy, Rq betyder hydrogen eller phenyl, som kan v&re substitueret med R, R^, Rj og R^ hver for sig 25 betyder hydrogen eller C(1-7)-alkyl, R^ betyder hydroxy, C(1-4)-alkoxy eller amino, og n er et helt tal på 1-10, eller deres stereoisomere former eller salte·

Fremgangsmåden ifølge opfindelsen er ejendommelig ved, at man

DK 154978 B

2 a) kondenserer en forbindelse med den almene formel • h s \ i

Ri ft? (III)

VVV

4 C0R4 hvor R og R-^-R^ har ovennævnte betydning, med et esterhalogenid,.et anhydrid eller en halvester af en 5 dicarboxylsyre med den almene formel

COOH

Hooc-ccy..,^)^ (iv)

R

o hvor Rq og n har ovennævnte betydning eller b) hydrolyserer eller alkoholyserer en forbindelse med den almene formel *3 ^ \ 1 10 r! ΠΙ. <v>.

νγν hvori mindst ét af symbolerne X og Y betyder cyan, og det andet betyder gruppen -COR4, og hvor R, Rq-R^ og n har ovennævnte betydning, eller c) i en forbindelse med den almene formel 15 <-> # Y /C0S4: CO-(C H. y n 2n-l \ hvor R, Rq, R2, R4 og n har ovennævnte betydning, hydrogenerer indoldelen til en indolindel og, om ønsket, omdanner en ved fremgangsmåden a), b) eller c) dannet forbindelse med formlen I til en anden forbindelse med formlen I, idet dannede forbin-2o delser, hvori R4 er forskellig fra hydroxy, hydrolyseres eller ornestres, eller idet forbindelser , hvori R. betyder hydroxy 3

DK 154978 B

omdannes til forbindelser, hvori er forskellig fra hydroxy, og/eller, om ønsket, omdanner en dannet fri forbindelse til et salt eller et dannet salt til den fri forbindelse eller et andet salt og/eller, om ønsket, 5 adskiller en dannet blanding af isomerer eller racemater i de enkelte isomerer eller racemater og/eller, om ønsket, adskiller dannede racemater i de optiske antipoder.

Den aromatiske ring og/eller phenylgruppen R er fortrinsvis usubstitueret eller monosubstitueret. Som eksempler på 10 substituenterne kan anføres følgende grupper R: alkyl, f.eks. methyl, ethyl, n- eller isopropyl eller -bytul, alkoxy, f.eks. methoxy, ethoxy, n- eller isopropoxy eller -butoxy, alkylendioxy, f.eks. methylendioxy, 1,1- eller 1,2-ethylen-dioxy, hydroxy, halogen, f.eks. fluor, chlor eller brom, 15 eller trifluormethyl.

Symbolerne R^, R2 og R^ betyder hver for sig fortrinsvis hydrogen. De kan dog også betyde alkyl, f.eks. methyl, eller en anden af de ovenfor nævnte alkylgrupper.

De ovenfor og i det følgende anførte alkyl-, alkoxy- og 20 alkylendioxygrupper indeholder højst 7, fortrinsvis 4, især 1 eller 2 carbonatomer.

Alkylen- eller aralkylen-gruppen CnH2n_^-R0 er enten lige-kædet eller fortrinsvis forgrenet og indeholder fordelagtigt højst 8 carbonatomer. Når RQ er hydrogen, betyder den 25 eksempelvis ethylen, 1,2- eller 1,3-propylen, 2-methyl-l,2-eller -1,3-propylen, 1,2-, 1,3-, 2,3- eller 1,4-butylen, 1,2-, 1,3-, 1,4-, 2,4- eller 1,5-pentylen. Når Rq er phenyl, betyder gruppen ω-phenyl-(1,2-, 1,3- eller 2,3-propylen, -butylen eller -pentylen, 1,3-, 2,3- eller 2,4-butylen, 30 -pentylen eller -hexylen eller 3,5-heptylen eller -octylen).

De forbindelser, i hvilke enten den ene eller begge grupper R^ er forskellig fra hydrogen, er fortrinsvis mono- eller bis-alkylestere, f.eks. methyl-, ethyl-, n- eller isopropyl-eller -butylestere, eller mono- eller bis-amider.

DK 154978B

4

Salte er terapeutisk anvendelige salte, f.eks. metalsalte eller ammoniumsalte af de nævnte syrer, især alkalimetal- eller jordalkalimetalsalte, f.eks. natrium-, kalium-, magnesium- eller calciumsalte, i første række 5 let krystalliserende ammoniumsalte. Disse afledes af ammoniak eller organiske aminer, f.eks. mono-, di- eller tri-lav-(alkyl, cycloalkyl eller hydroxyalkyl)-aminer, lavalkylendiaminer eller (hydroxylavalkyl eller aryl-lavalkyl)-lavalky lammoniumbaser, f.eks. methylamin, diethylamin, triethyl-10 amin, dicyclohexylamin, triethanolamin, ethylendiamin, tris-(hydroxymethyl)-aminomethan eller benzyl-trimethylammonium-hydroxid. De nævnte basiske (amino, mono- eller di-lavalkyl-amino)-lavalkylestere danner også syreadditionssalte. Disse fremstilles med sådanne syrer, som 'fører til te-15 rapeutisk anvendelige syreadditionssalte. Syrer, som fører til terapeutisk anvendelige syreadditionssalte, er eksempelvis uorganiske syrer, såsom hydrogenhalogenidsyrer, f.eks. saltsyre eller hydrogenbromidsyre, eller svovlsyre, phosphor-syre, salpetersyre eller perchlorsyre, eller fortrinsvis 20 organiske syrer, såsom aliphatiske eller aromatiske carboxyl- eller sulfonsyrer, f.eks. myresyre, eddikesyre, propionsyre, ravsyre, glycolsyre, mælkesyre, æblesyre, vinsyre, citronsyre, maleinsyre, fumarsyre, hydroxymaleinsyre, '· pyrodruesyre, phenyleddikesyre, benzoesyre, 4-aminobenzoesyre, 25 anthranilsyre, 4-hydroxybenzoesyre, salicylsyre, 4-amino- salicylsyre, pamoesyre, nicotinsyre, methansulfonsyre, ethan-sulfonsyre, hydroxyethansulfonsyre, ethylensulfonsyre, halo-genbenzensulfonsyre, toluensulfonsyre, naphthalensulfonsyre, sulfanilsyre eller cyclohexylsulfaminsyre eller ascorbinsyre.

30 De omhandlede forbindelser har værdifulde farmakologiske egenskaber,! første række hypotensive, antihypertensive eller bradykardiske virkninger, som blandt andet skyldes deres hæmmende virkning på det enzym, som omdanner angiotensin. De farmakologiske virkninger kan påvises ved hjælp af in vivo 35 eller in vitro dyreforsøg, fortrinsvis med pattedyr, såsom 5

DK 154978 B

rotter, katte, hunde eller isolerede organer fra disse dyr, som forsøgsobjekter. Dyrene kan enten være normotensive eller hypertensive, f.eks. genetisk hypertensive rotter, eller renalhypertensive rotter eller hunde, og hunde, hvis natrium 5 er blevet fjernet. De nævnte forbindelser kan indgives dyrene enteralt eller parenteralt, fortrinsvis oralt eller intravenøst, f.eks.ved hjælp af gelatinekåpsler eller i form af stivelsesholdige suspensioner eller vandige opløsninger. Den anvendte dosis kan ligge i et område på fra ca. 0,01 til ca.

10 50 mg/kg/dag, fortrinsvis fra ca. 0,1 til ca. 25 mg/kg/dag, især fra ca. 1 til ca. 10 mg/kg/dag.

Den in vivo blodtrykssænkende virkning kan registreres enten direkte med et kateter, der f.eks. er indført i en hunds femurale arterie, eller direkte ved sphygmomanometri på en 15 rottehale og registreres ved hjælp af et ^bygrrananoneter. Blodtrykket bestemmes i mm Hg før og efter indgivelsen af forsøgsforbindelsen. Således er eksempelvis de repræsentative omhandlede forbindelser, som er illustreret i de efterfølgende eksempler, meget virksomme i hypertensive rotter eller 20 hunde allerede ved en indgift i lave orale doser på 10 mg/kg/ dag eller derunder.

De omhandlede forbindelser udviser også en hæmmende virkning på påvirkningen af blodtrykket hos normotensive rotter af angiotensin I. Enzymet renin forårsager under normale forhold 25 en specifik hydrolyse af det cirkulerende renin-substrat-pro-tein. Denne hydrolyse fører til angiotensin I, som ved indvirkning af det nævnte enzym, viderehydrolyseres til angiotensin II, som har kraftig karsammentrækkende virkning. Ved hæmning af det nævnte enzym forhindres også dannelsen af an-30 giotensin II fra I. Denne hæmning dæmper derfor enhver påvirkning af blodtrykket efter en angiotensin-I-stigning.

Den tilsvarende in vivo-test foretages med normotensive hanrotter, som er narkotiseret med intraperitoneal indgift af 100-120 mg/kg af natriumsaltet af ethyl-(1-methylpropyl)-

DK 154978 B

6 malonylthiourinstof. En femural arterie og en lægvene forsynes hver for sig med en kanyle for den direkte blodtryksmåling og for den intravenøse indgift af angiotensin I og forsøgsforbindelsen. Efter stabilisering af basalblodtryk-5 ket bestemmes trykændringen efter intravenøs indgift tre gange med 5 minutters intervaller af 0,33 yg/kg angiotensin I. Der foretages også bestemmelse af trykændringer efter 5, 10, 15, 30 og 60 minutters forløb efter enten intravenøs eller peroral indgift (med mavesonde) af forsøgsforbindel-10 serne. De sidstnævnte trykændringer sammenlignes med begyndelsesværdierne. Enhver konstateret formindskelse af påvirkningen af blodtrykket kan tilbageføres til hæmningen af enzymet, som omdanner angiotensinet. Denne formindskelse kan udgøre op til 80% efter doser på 10 mg/kg i.v. eller 50 mg/kg 15 p.o. og kan vare i op til 60 minutter.

In vitro-hæmningen af enzymet, som omdanner angiotensin, kan for de omhandlede forbindelser påvises analogt med fremgangsmåden ifølge Biochim. Biophys. Acta 293, 451 (1973). Ifølge denne fremgangsmåde opløses de nævnte forbindelser i en kon- _3 20 centration på ca. 10 molær i phosphatpuffer, som afkøles udvendigt med is. Til disse opløsninger sættes først forskellige mængder i yl af 1 mmolær histidyl-leucin i phosphatpuffer og derpå 100 yl 5 mmolær hippuryl-histidyl-leucin i phosphatpuffer og 50 yl af enzymet, som omdanner angiotensinet. 25 Dette enzym fremstilles frisk fra lunger af voksne hankaniner i trispuffer, som indeholder kalium- og magnesiumchlorid og tillige rørsukker. De nævnte opløsninger inkuberes i 30 minutter ved 37°C, og den videre reaktion afbrydes ved tilsætning af 0,75 ml 0,6 N vandig natriumhydroxidopløsning.

30 Derefter tilsættes ved stuetemperatur 100 yl o-phthalaldehyd og efter 10 minutter 100 yl 6 N saltsyre. Prøverne sammenlignes i et spektrofotometer ved 350 nm med vand, og deres optiske tæthed bestemmes. Ved hjælp af en konversionsfaktor tilpasses værdierne en standardkurve, hvorved man får den 35 under den nævnte inkubation på 30 minutter dannede histidyl-leucin-mængde udtrykt i nanomol. Til bestemmelse af IC5Q-værdien afbildes resultaterne grafisk som en kurve mod kon- 7

DK 154978 B

centrationen af virksom forbindelse. Denne værdi angiver den koncentration af virksom forbindelse, som giver halvdelen af aktiviteten i en kontrolprøve , som ikke indeholder nogen virksom forbindelse. De nævnte repræsentative omhandlede forbindel-5 ser er også i dette in vitro-testsystem særdeles virksomme helt ned til en IC50~værdi på 39 nm og derunder.

I overensstemmelse hermed er de omhandlede forbindelser værdifulde antihypertensive midler, især til formindskelse af højt blodtryk (uden hensyn til etiologien) og/eller 10 ved hjertesygdomme,såsom hjerteinsufficiens,og/eller andre tilstande, hvori der indgår ødemer eller ascites, f.eks. levercirrhose.

Foretrukne forbindelser er sådanne med fomlen I, hvori den aromatiske ring er usubstitueret eller substitueret med en 15 eller to, ens eller forskellige substituenter valgt blandt alkyl, alkoxy, hydroxy og halogen eller med en alkylendioxy-eller trifluormethylgruppe, Rq er hydrogen eller phenyl, , R2 og R3 hver for sig betyder hydrogen eller alkyl, og n er et helt tal på 1-10, deres amider, alkylestere og salte, 20 især terapeutisk anvendelige.alkalimetal-,. jordalkalimetaleller ammoniumsalte af de nævnte syrer, eller syreadditionssalte af de nævnte aminoalkylestere.

Endvidere foretrækkes forbindelser med formlen I, hvori den aromatiske ring eventuelt er substitueret med alkyl, alkoxy, 25 alkylendioxy, hydroxy, halogen eller trifluormethyl, Rq er hydrogen eller phenyl, R^, R2 og R3 hver især betyder hydrogen eller methyl, og n er et helt tal på 2-8, deres amider eller alkylestere og salte, især terapeutisk anvendelige alkalimetal-, jordalkalimetal- eller ammoniumsalte af de 30 nævnte syrer, eller syreadditionssalte af de nævnte aminoalkylestere.

Især skal fremhæves forbindelser med den almene formel

DK 154978 B

8 -CH„ R--I I 2 ^An^ch-cooh (ii)

CO-CH-(CH^)--CH-COOH

I 2 m I

(CH2)p-H (CH2)g-R· især de indolin-2S-chirale epimere, hvori R betyder hydrogen, alkyl eller alkoxy med højst 4 carbonatomer, halogen eller trifluormethyl, m er 0 eller 1, p og q hver for sig betyder et 5 tal på o-2, og R' betyder hydrogen eller R-phenyl, deres mono- eller bis-amider, mono- eller bis-alkyl-estere og deres salte, især terapeutisk anvendelige alkalimetal-eller ammoniumsalte af de nævnte syrer, eller syreadditionssalte af de nævnte aminoalkylestere.

10 Især foretrækkes forbindelser med formlen II, hvori R betyder hydrogen, methyl, methoxy, fluor, chlor eller trifluormethyl, fortrinsvis i 5-stillingen, m og p hver især betyder 1, q er 1 eller 2, og R' betyder hydrogen eller phenyl, deres monoeller bis-amider, mono- eller bis-alkylestere og salte, især 15 terapeutisk anvendelige alkalimetal-r eller ammoniumsalte af de nævnte syrer, eller syreadditionssalte af de nævnte aminoalkylestere .

Forbindelser med formlen IV, der anvendes som udgangsmateriale ved fremgangsmåde a), er fortrinsvis esterhalogenider, 20 simple eller blandede anhydrider, f.eks. lavalkyl-halvestrene af de nævnte syrechlorider, det cycliske anhydrid eller blandede eddikesyre- eller cyaneddikesyreanhydrider. Kondensationen af forbindelserne med formlen III med forbindelsen med formlen IV forløber enten spontant eller i nærværelse af 25 kondensationsmidler, f.eks. organiske eller uorganiske baser, såsom saltdannende aminer eller metalcarbonater eller disub-stituerede carbodiimider.

Hydrolysen af nitrilerne med formlen V ifølge fremgangsmåde 9

DK 154978 B

b) til de tilsvarende syrer eller amider gennemføres på i og for sig kendt måde, fortrinsvis med uorganiske syrer, f.eks. saltsyre eller svovlsyre. Alkoholysen gennemføres på tilsvarende måde i nærværelse af de nævnte syrer og 5 de tilsvarende usubstituerede eller substituerede alkanoler.

Endelig gennemføres hydrogeneringen ifølge fremgangsmåde c) af indoler med formlen VI til indolinerne med formlen I under anvendelse af konventionelle hydrogeneringsfremgangsmåder for 1-acylindoler, f.eks. med katalytisk akti- 10 veret eller nascerende hydrogen, såsom hydrogen i nærværelse af platin-, palladium-, rhodium- eller nikkelkatalysatorer, eller med elektrolytisk dannet hydrogen eller ved indvirkning af metaller på syrer eller alkoholer. Der kan også anvendes reduktionsmidler, f.eks. simple eller komplekse 15 letmetalhydrider, såsom boraner, eller fortrinsvis alkali-metalborhydrider eller -cyanborhydrider. Den asymmetriske hydrogenering til indolin-2S-carboxylsyrerne eller deres nævnte derivater foretrækkes. Dertil anvendes chirale katalysatorer, f.eks. sådanne, som fremstilles ud fra et rhodium-20 salt med (R)-1,2-bis-(diphenylphosphino)-propan eller (R)- 1,2-bis-(o-anisylphenylphosphino)-ethan og 1,5-cyclooctadien.

De fremstillede forbindelser kan på i og for sig kendt måde omdannes til andre omhandlede forbindelser. Således kan eksempelvis fremstillede amider eller estere yderligere hydrolyseres eller 25 alkoholyseres (omesterificeres). Dette kan gennemføres analogt med fremgangsmåde b) eller med vandige baser, f.eks. med alkalimetalcarbonater eller alkalimetalhydroxider. Dannede frie syrer kan på i og for sig kendt måde forestres med de nævnte usubstituerede eller substituerede alkanoler eller 30 diazoalkaner eller omdannes til de nævnte metalsalte eller ammoniumsalte eller til syreadditionssaltene.

DK 154978 B

10 Således kan eksempelvis en fremstillet fri syre eller base omdannes til et tilsvarende metal-, ammonium- eller syreadditionssalt ved omsætning med en ækvivalent mængde af en tilsvarende base, et basisk salt, en syre eller en ion-5 bytter. De nævnte syrer omsættes derved med alkalimetal-eller ammoniumhydroxider eller -carbonater, og de nævnte aminoalkyl-estere omsættes med de ovenfor nævnte uorganiske eller organiske syrer. Et dannet salt kan også omdannes til den frie forbindelse ved behandling med stærkere syrer 10 eller baser.

Som følge af det nære slægtskab mellem de omhandlede forbindelser i fri form og i form af deres salte skal der ovenfor og i det følgende ved frie forbindelser (eller mellemprodukter) og salte eventuelt også forstås de tilsvarende salte 15 eller frie forbindelser.

Udgangsforbindeiserne med formlerne III og IV er kendte eller kan, såfremt de er hidtil ukendte, fremstilles på i og for sig kendt måde, f.eks. på samme måde som beskrevet i eksemplerne .

20 Udgangsforbindelser med formlen V kan fremstilles under anvendelse af gængse fremgangsmåder, f.eks. ved kondensation af nitriler svarende til formlerne III og/eller IV ifølge den ovenfor beskrevne fremgangsmåde a).

Udgangsforbindelser med formlen VI kan også fremstilles på 25 i og for sig kendt måde, f.eks. ved indføring af den tilsvarende acylgruppe i en indol-2-carboxylsyre-lavalkylester.

Fremstillede geometriske eller optiske isomerblandinger af de ovenfor anførte forbindelser med formlerne I-VI kan på i og for sig kendt måde adskilles i de enkelte isomere, 30 f.eks. ved fraktioneret destillation, krystallisation og/ eller kromatografering. Racemiske produkter kan spaltes i de optiske antipoder, f.eks. ved adskillelse af de diastereo-

DK 154978 B

11 mere salte, f.eks. som beskrevet i J. Org. Chem. JL3, 3803 (1978), f.eks. ved fraktioneret krystallisation af d- og £-(tartrater, mandelater, camphersulfonater eller 1-naphthyl-1-ethylisocyanater), eller af d- eller &-(a-methyl-benzyl-5 ammonium, cinchonidin, cinchonin, chinin, chinidin, ephedrin, dehydroabietylamin, brucin eller strychnin)-salte. Den foretrukne udgangsforbindelse med formlen III er dens 2S-optiske isomere (epimere).

De ovenfor omtalte reaktioner gennemføres på i og for sig 10 kendt måde i nærværelse eller fraværelse af fortyndingsmidler, fortrinsvis i sådanne, som er indifferente overfor reaktanterne og opløser disse, katalysatorer, basiske eller sure kondensationsmidler eller andre ovenfor anførte midler og/eller i en indifferent atmosfære, under afkøling, ved 15 stuetemperatur eller ved forhøjede temperaturer, fortrinsvis veddet anvendte opløsningsmiddels kogepunkt, ved normaltryk eller overtryk.

Opfindelsen angår ligeledes sådanne udførelsesformer for fremgangsmåden ifølge opfindelsen, hvori en udgangsforbin-20 delse anvendes i form af et salt eller optisk rene antipoder.

Ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen anvendes fordelagtigt sådanne udgangsforbindelser, som fører til de ovenfor som særligt værdifulde beskrevne forbindelser, især sådanne med formlen II, og som er følgende chirale isomerer:

..... CH

25 R--I I * (Ha) \Jk^s}ce-cooe I (R) (R)

C0-CH-(CH_)-CH-C00H

I 2 m I

(CH2)p-H (CH2)q-R’

De farmakologisk anvendelige forbindelser kan anvendes til fremstilling af farmaceutiske præparater, som indeholder en virksom mængde af det aktive stof sammen med eller i blanding med bærestoffer, der er egnede til enteral eller parenteral

DK 154978 B

12 indgift. Fortrinsvis anvender man tabletter eller gelatinekapsler, som indeholder det aktive stof sammen med fortyndingsmidler, f.eks. lactose, dextrose, rørsukker, mannitol, sorbitol, cellulose og/eller glycin,samt smøremidler, f.eks.

5 kiseljord, talkum, stearinsyre eller salte deraf, såsom magnesium- eller calciumstearat, og/eller polyethylenglycol. Tabletter indeholder ligeledes bindemidler, f.eks. magnesiumaluminiums ilicat, stivelsespasta, gelatine, traganth, methyl-cellulose, natriumcarboxymethylcellulose og/eller polyvinyl-10 pyrrolidon og, om ønsket, desintegreringsmidler, f.eks.

stivelse, agar, alginsyre eller et salt deraf, såsom natrium-alginat, enzymer for bindemidlet og/eller bruseblandinger eller adsorptionsmidler, farvestoffer, smagsstoffer og sødemidler. Injektionspræparater er fortrinsvis isotoniske vandige 15 opløsninger eller suspensioner, og suppositorier er i første række fedtemulsioner eller fedtsuspensioner. De farmakologiske præparater kan være steriliserede og/eller indeholde hjælpestoffer, f.eks. konserveringsmidler, stabiliseringsmidler, fugtemidler og/eller emulgeringsmidler, opløseligheds-20 fremmende midler, salte til regulering af det osmotiske tryk og/eller puffere. De farmaceutiske præparater, der om ønsket kan indeholde andre farmakologisk værdifulde forbindelser, fremstilles på i og for sig kendt måde, f.eks. under anvendelse af konventionelle blande-, granulerings- eller dragé-25 ringsfremgangsmåder, og indeholder fra ca. 0,1 til 75, især fra ca. 1 til ca. 50% aktivt stof. Enkeltdoser til pattedyr med en legemsvægt på ca. 50-70 kg kan indeholde mellem ca.

5 og ca. 100 mg aktivt stof.

Fremgangsmåden ifølge opfindelsen illustreres nærmere i de 30 følgende eksempler, hvori de anførte dele er på vægtbasis.

Med mindre andet er anført, foretages inddampningen af opløsningsmidler under formindsket tryk, f.eks. mellem ca. 15 og ca. 100 mm Hg.

DK 154978 B

13

Eksempel 1.

Til en suspension af 5,0 g indolin-2S-carboxylsyreethylester-hydrochlorid, 9,1 g pulveriseret kaliumcarbonat og 45 ml methylenchlorid sættes under omrøring ved stuetemperatur 5 3,61 g glutarsyremethylester-chlorid. Blandingen omrøres natten over ved stuetemperatur, afkøles med is, hvorpå der tilsættes 100 ml vand. Det organiske lag isoleres, vaskes med 1 N saltsyre og med vand, tørres og inddampes. På denne måde fås 1-(4-carbomethoxybutanoyl)-indolin-2S-carboxylsyre-10 ethylester, som smelter ved 88-90°C.

Udgangsforbindelsen fremstilles på følgende måde: 120 g l-acetylindolin-2-carboxylsyre [Nippon Kagaku Zasshi 87, 760 (1966)] og 172 g Jl-cinchonidin opløses i 1200 g varmt ethanol. Opløsningen henstår natten over ved stuetemperatur 15 og derefter i 4 dage ved 0°C. Det hvide krystallinske salt frafiltreres og kastes bort. Filtratet inddampes, der tilsættes 1000 ml vand, og opløsningen indstilles på pH-vær-dien 1 med koncentreret saltsyre. Efter 15 minutters forløb isoleres produktet ved filtrering, vaskes med tre gange 20 250 ml 2 N saltsyre, to gange med 500 ml vand og to gange med 100 ml ethanol. På denne måde fås l-acetylindolin-2S-carboxylsyre, som smelter ved 214-215°C. [a]^ = -133,3° (c = 1,165 i ethanol).

En suspension af 37,5 g af den ovenfor fremstillede forbindel-25 se i 380 ml 2 N saltsyre befries for oxygen ved gennembobling af nitrogen i 5 minutter, hvorpå der koges i 2 timer under tilbagesvaling. Blandingen afkøles til stuetemperatur, filtreres gennem infusoriejord, filtratet inddampes, og remanensen omkrystalliseres fra en blanding af diethylether og iso-30 propanol. På denne måde fås indolin-2S-carboxylsyre-hydro-chlorid*, som smelter ved 133°C under sønderdeling. [a]D = -70,4° (c = 1 i ethanol).

DK 154978 B

14

En opløsning af 34 g af den ovenfor fremstillede forbindelse i 350 ml ethanol mættes uden ydre afkøling med tørt hydrogen-chlorid. Blandingen omrøres i 2 timer ved stuetemperatur, og opløsningsmidlet fordampes, indtil der begynder at indtræde 5 krystallisation. Koncentratet hældes i 400 ml diethylether, afkøles i 1 time til 0°C og filtreres. På denne måde fremstilles indolin-2S-carboxylsyre-ethylester-hydrochlorid, som smelter ved 179-181°C. [a]D = ..-63° (c = 1,385 i ethanol).

Eksempel 2.

10 Til en suspension af 5,0 g 1-(4-carbomethoxybutanoyl)-indolin-2S-carboxylsyre-ethylester i 47 ml methanol sættes 47 ml 1 N vandig natriumhydroxidopløsning, og blandingen omrøres i 4 timer ved stuetemperatur. Reaktionsblandingen koncentreres ved stuetemperatur og under formindsket tryk, og den vandige 15 opløsning syrnes under afkøling med koncentreret saltsyre.

Det dannede bundfald frafiltreres, vaskes med vand og tørres.

På denne måde fås 1-(4-carboxybutanoyl)-indolin-2S-carboxylsy-re, som smelter ved 175-177°C. [a]D = -97,8° (c = 1,0 i ethanol).

20 Eksempel 3.

Til en opløsning af 11 g indolin-2S-carboxylsyre-hydro-chlorid i 75 ml pyridin sættes 8,25 g 4-carbomethoxy-2-methylbutanoyl-chlorid, og blandingen omrøres natten over ved stuetemperatur. Pyridinet afdestilleres ved stuetempe-25 ratur under formindsket tryk, remanensen afkøles, syrnes med 3 N saltsyre og ekstraheres med methylenchlorid. Ekstrakten inddampes, remanensen opløses i 125 ml diethylether, og til opløsningen sættes 10 ml dicyclohexylamin i 125 ml hexan. Bundfaldet isoleres, vaskes med varmt ethylacetat og suspen-30 deres natten over i acetone. På denne måde fås dicyclohexyl-ammoniumsaltet af 1-(4-carbomethoxy-2-methylbutanoyl)-indolin-2S-carboxylsyre, som smelter ved 203-205°C. Den tilsvarende fri 2S-syre smelter ved 97-99°c.

DK 154978 B

15

Den første udgangsforbindelse er beskrevet i eksempel 1 som mellemprodukt. Den anden kan fremstilles på følgende måde:

Til en opløsning af 6,1 g 4-carbomethoxy-2-methylbutansyre 5 (US-patentskrift nr. 4.052.511) i 50 ml methylenchlorid sættes 9,64 g oxalylchlorid. Blandingen koges i 2 timer under tilbagesvaling og inddampes. På denne måde fås 4-carbo-r methoxy-2-methyl-butanoylchlorid, som anvendes uden yderligere rensning.

10 Eksempel 4.

En opløsning af 2,03 g indolin-2S-carboxylsyre-ethylester og 2,5 g 2-(2-phenylethyl)-glutarsyre-anhydrid i 75 ml toluen opvarmes natten over i en nitrogenatmosfære ved 70°C. Reaktionsblandingen inddampes, remanensen opløses i diethylether, 15 opløsningen vaskes med 1 N saltsyre og ekstraheres med mættet vandig natriumhydrogencarbonatopløsning. Ekstrakten afkøles, syrnes med saltsyre og ekstraheres atter med methylenchlorid.

Den organiske ekstrakt inddampes, remanensen opløses i diethylether, og til opløsningen sættes 1,2 ml dicyclohexyl-20 amin i 25 ml hexan. Det fremkomne bundfald frafiltreres og vaskes med hexan. På denne måde fås dicyclohexylammoniumsal-tet af 1-[4-carboxy-4-(2-phenylethyl)-butanoyl]-indolin-2S-carboxylsyre-ethylester, som smelter ved 132-134°c. Denne forbindelse kan opdannes til den fri syre ved omsætning med 25 IN saltsyre.

Udgangsforbindelsen kan fremstilles på følgende måde: 29,8 g indolin-2S-carboxylsyre-ethylester-hydrochlorid fordeles mellem 300 ml mættet vandig natriumhydrogencarbonatopløs-ning og 100 ml methylenchlorid. Det vandige lag ekstraheres 30 to gange med yderligere 200 ml methylenchlorid. De sammenblandede organiske lag vaskes med mættet vandig natrium-chloridopløsning og inddampes. Der fås indolin-2S-carboxyl-syre-ethylester i form af en olie, hvis IR-spektrum har ho-vedbåndené ved 1730 cm-'''.

DK 154978 B

16

En opløsning af 12 g 2-(2-phenylethyl)-glutarsyre [J. Chem.

Soc. 1950/ 1683] i 75 ml eddikesyreanhydrid koges i 4 timer under tilbagesvaling og inddampes. Remanensen omkrystalliseres fra diethylether. Man får det tilsvarende anhydrid, som 5 smelter ved 78-80°C.

Eksempel 5.

En opløsning af 2,4 g l-[4-carboxy-4-(2-phenylethyl)-butanoyl]-indolin-2S-carboxylsyre-ethylester i 17,6 ml methanol og 17,6 ml 1 N vandig natriumhydroxidopløsning omrøres i 2,5 timer ved stuetemperatur. Reaktionsblandingen koncentreres 10 ved stuetemperatur under formindsket tryk, den vandige opløsning filtreres, syrnes med saltsyre og ekstraheres med meth-ylenchlorid. Ekstrakten inddampes, og remanensen omkrystalliseres fra' petroleumsether. På denne måde fås 1-[4-carboxy- , 4-(2-phenylethyl)-butanoyl]-indolin-2S-carboxylsyre, som 15 smelter ved 136-138°c.

Eksempel 6.

Analogt med de i ovenstående eksempler illustrerede fremgangsmåder fremstilles også nedenstående 1-(carboxy-alkanoyl eller aralkanoyl)-indolin-2S-carboxylsyrer med formlen I, hvori Ph 20 betyder 1,2-phenylen, og R^ = R2 = Rg = H, samt også de nævnte derivater af disse forbindelser. Resultaterne er anført nedenfor.

DK 154978 B

17

Nr· CnH2n-l‘Eo CnH2n-rV Ina°lin- SmP· 1

COOH derivat 2-COOH deri- eller NMR

_vat_ 1 CH-CH0 - - 122-124 I 2 CH3 83-85 for hemihydrat 2 (CH2)2-CH - ethyl- 104-106 CH3 ester 3 (CH2)2-CH - - 172-174 ώ3 4 CH-(CH2)2 methyl- ethyl- 4,25, 3,65 CH3 ester ester 1,30 ppm 5 CH-(CEL·)„ - - 72-74 I 2 2 ch3 6 CH2-CH-CH2 - ethyl- 111-113 CH3 ester 7 CH0-CH-CH„ - - 125-127 Δ I Δ CH3 8 CH-CH^-CH - ethyl- 132-134

I 2 I

CH3 CH3 ester-D

(erythro) 9 CH-CH0-CH - - 58-60

I 2 I

CH3 ch3 (erythro) 10 CH-CEL-CH - - 70-72

I 2 I

CH3 CH3 (threo) 11 CH-CH„-CH - - 1,17, I 2 1 CH3 (CH2)2-C6H5 1,32 ppm (erythro) 12 CH-CH0-CH - - 1,15,

I 1 I

CH3 (ch2) 2 -C6H5 1/25 ppm (threo) D = Dicyclohexylammoniumsalt

DK 154978B

18

Udgangsforbindelserne for de nævnte forbindelser 1, 2, 4, 6, 11 og 12 er 3-carbomethoxy-2-methylpropanoyl-chlorid, 2-methyl-glutarsyre-anhydrid, 4-carbomethoxy-2-methylbutanoyl-chlorid, 3-methylglutarsyre-anhydrid og erythro- eller 5 threo-4-carbomethoxy-4-(2-phenylethyl)-2-methylbutanoyl-chlorid. Udgangsforbindelsen for forbindelserne 8 og 10 kan fremstilles på følgende måde:

En opløsning af 6,0 g meso-2,4-dimethylglutarsyre-anhydrid [J.

Am. Chem. Soc. 77/ 1862 (1955)] i 4 ml methanol koges i 10 1 time under tilbagesvaling og inddampes. Der fås erythro- 4-carbomethoxy-2,4-dimethylbutansyre. Denne koges med 10,9 g oxalylchlorid i 50 ml methylenchlorid i 2 timer under tilbagesvaling, hvorpå der inddampes. På denne måde fås det tilsvarende syrechlorid.

15 Den tilsvarende threo-isomere kan fremstilles på tilsvarende måde ud fra det racemiske anhydrid.

Eksempel 7.

*

En opløsning af 1 g 1-(4-carbomethoxy-2-methylbutanoyl)-indolin-2S-carboxylsyre (eksempel 3) i 10 ml methanol mæt-20 tes ved 0°C med ammoniak og holdes i en trykflaske i 4 dage ved stuetemperatur. Derpå inddampes opløsningen, remanensen optages i vand, og blandingen gøres sur ved tilsætning af 2 N saltsyre ved 0°C. Krystallisationen udløses ved tilsætning af nogle få dråber methylenchlorid. Blandingen filtre-25 res, remanensen tritureres med diethylether. Derved fås 1—(4— carbamoyl-2-methylbutanoyl)-indolin-2S-carboxylsyre, som smelter ved 192-194°C.

Eksempel 8.

a) Til en opløsning af 1,43 g indolin-2S-carboxylsyre-hydro-30 chlorid i 15 ml pyridin sættes ved 0°C 1,35 g 4-carboethoxy-2R, 4R—dimethylbutanoylchlorid. Reaktionsblandingen omrøres i 3 timer ved stuetemperatur og inddampes under formind-

DK 154978 B

19 sket tryk. Remanensen behandles med 20 ml 3 N saltsyre og ekstraheres med 10 ml methylenchlorid. Ekstrakten inddampes til tørhed. Den dannede 1-(4-carboethoxy-2R,4R-dimethyl-butanoyl)-indolin-2S-carboxylsyre opløses i 75 ml ether, og 5 der tilsættes 2,3 ml dicyclohexylamin.

På denne måde fås det krystallinske dicyclohexylammonium-salt. Dette opslæmmes i en blanding af 40 ml ethylacetat og 45 ml 5%'s vandig kaliumhydrogensulfatopløsning i 1 time. Eddike-syreethylester-laget isoleres, vaskes med vand, tørres over 10 natriumsulfat og inddampes til tørhed. Efter omkrystallisation fra hexan får man 1-(4-carboxethoxy-2R,4R-dimethyl-butanoyl)-indolin-2S-carboxylsyre, som smelter ved 125-127°C.

[a] = -159° (c = 0,2 i ethanol).

b) Når man ved ovenstående fremgangsmåde anvender 4-carbo-15 ethoxy-2R-methylbutanoyl-chlorid i stedet for 4-carboethoxy-2R,4R-dimethylbutanoyl-chlorid, fås 1-(4-carboethoxy-2R-methylbutanoyl)-indolin-2S-carboxylsyre, smp. 133-135°C.

[a]D = -120,5° (c = 0,2 i ethanol).

Udgangsforbindelserne fremstilles på følgende måde: 20 En opløsning af 3,7 g 2R-methylglutarsyre [J. Am. Chem. Soc.

77, 3383 (1955)] i 10 ml acetylchlorid omrøres i 2 timer ved 50°C. Reaktionsblandingen inddampes til tørhed. På denne måde fås 2R-methylglutarsyre-anhydrid, som smelter ved 50-52°C. [a]D=+43,8° (c =1,0 i chloroform). På tilsvarende måde 25 fremstilles 2R,4R-dimethylglutarsyre-anhydrid, smp. 43-45°C, [α]β = +56,5° (c =1,0 i chloroform) ud fra 2R,4R-dimethyl-glutarsyre [Arkiv Kemi Mineral. Geol. B 14, 1 (1940)], [a]p = -35,5° (c = 2,0 i ethanol).

På tilsvarende måde fremstilles 2R-isopropylglutarsyre-an-30 hydrid ud fra den tilsvarende 2R-isopropylglutarsyre [Arkiv Kemi Mineral. Geol. B 23, 1 (1946)].

DK 154978 B

20

En opløsning af 1,7 g 2R,4R-dimethylglutarsyre-anhydrid i 40 ml absolut ethanol koges natten over under tilbagesvaling/ hvorpå der inddampes til tørhed. På denne måde fås 4-carbo-ethoxy-2R,4R-dimethylbutansyre som en olie med [a]D = -49,4° 5 (c = 1,0 i ethanol).

En opløsning af 2,9 g 2R-methylglutarsyre-anhydrid i 10 ml ethanol koges i 3 timer under tilbagesvaling og inddampes til tørhed. En opløsning af den fremkomne olie i 25 ml ether behandles med 5,0 ml dicyclohexylamin i 25 ml hexan. Derved 10 fås 4-carboethoxy-2R-methylbutansyre som diryr-ioh^vyiaTmr^niTimgqi -tet, smp. 98-100°C. Saltet overføres i den fri syre med 1 N saltsyre og ekstraktion med ethylacetat, hvorved 4-carbo7 ethoxy-2R-methylbutansyre fås i form af en olie. [α]β = -20,9° (c = 1,0 i chloroform).

15 En opløsning af 1,27 g 4-carboethoxy-2R,4R-dimethylbutan-syre i 15 ml methylenchlorid behandles med 1,7 g oxalyl-chlorid, koges i 3 timer under tilbagesvaling og inddampes til tørhed. Der fås 4-carboethoxy-2R,4R-dimethylbutanoyl-chlorid, som udviser NMR-toppe ved 1,8, 2,5, 2,8 og 4,1 ppm.

20 på tilsvarende måde fremstilles 4-carboethoxy-2R-methyl-butanoyl-chlorid (NMR-toppe ved 2,0, 2,4 og 4,3 ppm) og 4- carboethoxy-2R-isopropyl-butanoylchlorid.

5- Methoxy-indolin-2-carboxylsyre, 5-chlor-indolin-2-carboxyl-syre og 5-methyl-indolin-2-carboxylsyre kan fremstilles un-der anvendelse af den i eksempel 1 beskrevne fremgangsmåde ud fra tilsvarende substituerede indol-2-carboxylsyrer.

Eksempel 9.

a) Til en opløsning af 2,63 g indolin-2S-carboxylsyre-ethyl-ester i 40 ml methylenchlorid, som indeholder 4,8 g vandfrit 30 kaliumcarbonat, sættes 2,39 g 4-carboethoxy-2R,4R-dimethyl-butanoyl-chlorid. Reaktionsblandingen omrøres natten over ved stuetemperatur, hvorefter den ekstraheres med 20 ml vand.

Det organiske lag vaskes med 15 ml 1 N saltsyre og 15 ml

DK 154978 B

21 vand, tørres over natriumsulfat og inddampes. Der fås 1—(4— carboethoxy-2R,4R-dimethylbutanoyl)-indolin-2S-carboxylsyre-ethylester i form af en olie, [a]D = -130,10° (c = 1,0 i ethanol).

5 b) Når man som acyleringsmiddel anvender 4-carboethoxy-2R-methylbutanoyl-chlorid, får man 1-(4-carboethoxy-2R-methyl-butanoyl)-indolin-2S-carboxylsyre-ethylester i form af en olie, som udviser NMR-toppe ved 1,2, 4,1-4,3, 4,9, 6,7 og 7,2 ppm.

10 Eksempel 10.

Til en opløsning af 3,2 g indolin-2S-carboxylsyre-ethyl-ester-hydrochlorid og 1,47 g triethylamin i 60 ml methylen-chlorid sættes først 2,34 g 4-carboethoxy-2R-methyl-butan-syre og derpå 2,97 g 1-(3-dimethylaminopropyl)-3-ethylcarbo- 15 diimid-hydrochlorid. Reaktionsblandingen omrøres i 3 dage ved stuetemperatur, hvorefter den hældes i vand. Det organiske lag isoleres og vaskes med 30 ml 1 N saltsyre, 30 ml vand og 30 ml 10%'s vandig natriumhydrogencarbonatopløsning i nævnte rækkefølge. Det organiske lag tørres over natrium- 20 sulfat og inddampes til tørhed. Der fås 1-(4-carboethoxy-2R-methylbutanoyl)-indolin-2S-carboxylsyre-ethylester, som er identisk med produktet ifølge eksempel 9b).

Eksempel 11.

25 En opløsning af indolin-2S-carboxylsyre-ethylester og 0,30 g 2R,4R-dimethylglutarsyre-anhydrid i 10 ml toluen omrøres i 18 timer ved 70°C. Reaktionsblandingen afkøles til stuetemperatur, vaskes med to gange 5 ml 1 N saltsyre og ekstrahe-res med to gange 10 ml 5%'s vandig natriumhydrogencarbonatopløsning.

30 De sammenblandede hydrogencarbonatekstrakter syrnes med 4,0 ml 12 N saltsyre og ekstraheres med tre gange 10 ml methylen-chlorid. De sammenblandede methylenchloridekstrakter tørres

DK 154978B

22 over natriumsulfat og inddampes. Der fås 1-(4-carboxy-2R,4R-dimethyl-butanoyl)-indolin-2S-carboxylsyre-ethylester i form af en olie. Den udviser NMR-toppe ved 1,0-1,3, 4,15, 5,10, 7,2 og 8,4 ppm.

β 5 Eksempel 12.

a) Til en opløsning af 3,4 g 1-(4-carboethoxy-2R,4R-dimethyl-butanoyl)-indolin-2S-carboxylsyre-ethylester i 30 ml ethanol sættes 28,2 ml 1 N vandig natriumhydroxidopløsning. Reaktionsblandingen omrøres i 4 timer ved stuetemperatur, hvorefter 10' den inddampes til fjernelse af ethanolet og syrnes med 3,5 ml koncentreret saltsyre. Blandingen ekstraheres med fire gange 10 ml methylenchlorid. De sammenblandede ekstrakter tørres over natriumsulfat, inddampes til tørhed og omkrystalliseres fra en blanding af ether og petroleumsether. Der fås 1—(4— 15 carboxy-2R,4R-dimethylbutanoyl)-indolin-2S-carboxylsyre, som smelter ved 132-134°C. £ajD = -144° (c = 1,0 i ethanol).

Ved hydrolyse på tilsvarende måde af 0,46 g 1-(4-carboxy-2R, 4R-dimethylbutanoyl)-indolin-2S-carboxylsyre-ethylester 20 (eksempel 10) og omkrystallisation af produktet fra vand fås 1-(4-carboxy-2R,4R-dimethylbutanoyl)-indolin-2S-carboxyl-syre-hydrat, som smelter ved 93-95°c. [α]β = -142,8° (c = 1,0 i ethanol).

b) På tilsvarende måde fremstilles ved hydrolyse af 1—(4— 25 carboethoxy-2R-methylbutanoyl)-indolin-2S-carboxylsyre- ethylester 1-(4-carboxy-2R-methylbutanoyl)-indolin-2S-carb-oxylsyre. Efter omkrystallisation fra ether smelter forbindelsen ved 147-149°C. [a]D = -125° (c = 0,2 i ethanol).

På tilsvarende måde fås ved hydrolyse af 1-(4-carboethoxy-30 2R-methylbutanoyl)-indolin-2S-carboxylsyre den tilsvarende di-syre, som er identisk med den ovenfor isolerede l-(4-carboxy-2R-methylbutanoy1)-indolin-2S-carboxylsyre.

DK 154978 B

23

Eksempel 13.

En opløsning af 90 mg indolin-2S-carboxylsyre-hydrochlorid behandles under anvendelse af den i eksempel 8 beskrevne fremgangsmåde med 92 mg 4-carboethoxy-2R-methyl-4R-phenyl-5 ethyl-butanoylchlorid i pyridin. Der fås 1-(4-carboe:thoxy-2R-methyl-4R-phenylethyl-butanoyl)-indolin-2S-carboxylsyre i form af dicyclohexylaminsaltet med smp. 146-149°C. Saltet omdannes til den fri syre, f.eks. under anvendelse af den i eksempel 8 beskrevne almene fremgangsmåde. Der fås 1—(4— 10 carboethoxy-2R-methyl-4R-phenylethyl-butanoyl)-indolin-2S-carboxylsyre, som smelter ved 95-98°C. [a]D = -117,5° (c = 0,88 i chloroform).

Udgangsforbindelsen fremstilles delvis ifølge den i Tetrahedron Letters 1980, 4233-6, beskrevne almene fremgangsmåde 15 som følger:

Til en opløsning af 2,0 g L-prolinol (USP 3.935.280) i 50 ml methylenchlorid sættes 25 ml 1 N vandig natriumhydroxidopløsning. Reaktionsblandingen afkøles til 0°C, hvorpå der tilsættes 4,0 g 4-phenyl-smørsyre-chlorid, og der omrøres kraf-20 tigt først i 4 timer ved 0°C og derpå i 1 time ved stuetemperatur. Blandingen fortyndes med det tilsvarende rumfang methylenchlorid, og lagene adskilles. Den organiske fase vaskes med 30 ml vand og tørres over natriumsulfat/kalium-carbonat, hvorefter opløsningsmidlet fordampes. Der fås 25 N-(4-phenylbutanoyl)-L-prolinol, som udviser IR-toppe ved 3280 og 1605 cm [a]p~* = -40,3° (c = 1,42 i methanol) .

Til en opløsning af 5,3 g R-(-)-3-benzyloxy-2-methyl-propanol [Helv. Chim. Acta 60, 925 (1977)] i 200 ml tørt tetrahydro-furan sættes 20,5 g N-methyl-N,N,-dicyclohexylcarbodiimidium-30 iodid [Angew. Chem. Int. Ed. 11, 229 (1972)] under nitrogen, og reaktionsblandingen omrøres i 14 timer ved stuetemperatur.

DK 154978 B

24

Opløsningsmidlet fordampes, og til remanensen sættes 20 ml ether og 5 ml pentan. Det dannede gule faste materiale isoleres, og moderluden kromatograferes på 200 g silicagel med pentan. Der fås S-(+)-3-benzyloxy-2-methyl-propyliodid, som 5 har en R^-værdi på 0,60 (9:1, pentan:ether på silicagel).

[a]^ = +11,1° (c =1,U i methanol). 1,75 g N-(4-phenylbutan-oyl)-L-prolinol opløses i 2 ml tørt tetrahydrofuran og sættes dråbevis til en opløsning af lithiumdiisopropylamid (15,6 mmol) i 50 ml tetrahydrofuran i en nitrogenatmosfære ved 10 0°C. Efter 30 minutter ved 0°C sættes dråbevis 2,03 g , S-(+)-3-benzoyloxy-2-methyl-propyliodid i 2 ml tørt tetra hydrofuran til blandingen. Reaktionsblandingen omrøres i 5 timer ved 0°C og 15 timer ved -15°C, hvorefter den overhældes med overskud af vandig ammoniumchloridopløsning ved 0°C. Reak-15 tionsblandingen fortyndes med 30 ml ether, og lagene adskil les. Den organiske fase vaskes med 16 ml 1 N saltsyre, 15 ml mættet vandig natriumchloridopløsning og 15 ml mættet vandig natriumhydrogencarbonatopløsning og tørres over natriumsulfat. Efter inddampning af opløsningsmidlet fås en olie, som ef-20 ter filtrering gennem 60 g silicagel med ethylacetat giver N-(R,R-5-benzyloxy-4-methyl-2-phenylethyl-pentanoyl)-L-prolinol med Rf = 0,51 (ethylacetat/silicagel).

En opløsning af 2,0 g N-(R,R-5-benzyloxy-4-methy1-2-phenyl-ethylpentanoyl)-L-prolinol i 50 ml 1 N ethanolisk saltsyre 25 koges i en nitrogenatmosfære i 15 timer under tilbagesvaling. Opløsningsmidlet afdampes, og remanensen kromatograferes på 60 g silicagel med en blanding af pentan og ether (2:1). Der ° fås R,R-5-benzyloxy-4-methyl-2-phenylethyl-pentansyre-ethyl-ester. R^ = 0,37 (9:1, pentan:ether/SXO2), [a]j^ = +2,85° 30 (c = 1,10 i ethanol).

En opløsning af 0,6 g R,R-5-benzyloxy-4-methyl-2-phenylethyl-pentansyre-ethylester i 50 ml vandfrit ethanol hydrogeneres ved stuetemperatur og et tryk på 2,7 atmosfære i 3 timer over 0,5 g 5%'s palladium-på-kul-katalysator. Derefter frafiltre-35 res katalysatoren, og opløsningsmidlet fordampes. Der fås R,R-5-hydroxy-4-methyl-2-phenylethyl-pentansyreethylester.

DK 154978 B

25 K,£ = 0,36 (l:l-blanding af pentan og ether).

0,35 g R,R-5-hydroxy-4-methyl-2-phenylethyl-pentansyre-ethylester opløses i 15 ml tørt dimethylformamid ved stuetemperatur under nitrogen. Til opløsningen sættes 2,5 g 5 pyridinium-dichromat, og blandingen omrøres i 15 timer ved stuetemperatur. Derefter hældes den i 150 ml vand, og opløsningen.. ekstraheres med fire gange 40 ml ether. Ether-ekstrakterne vaskes først med 30 ml vand og derpå med 3 gange 20 ml af en 1:1-opløsning af natriumhydrogencarbonat 10 og kaliumcarbonat (pH-værdi = 10,5). Den basiske vaskeopløsning indstilles med koncentreret svovlsyre på pH-værdien 2, idet man holder temperaturen mellem 5 og 10°C, hvorefter der ekstraheres med fire gange 20 ml ether. De sammenblandede etherekstrakter vaskes med 20 ml mættet vandig natrium-15 chloridopløsning, tørres over natriumsulfat/magnesiumsulfat og inddampes. Der fås 4-carboethoxy-2R-methyl-4R-(phenylethyl)-butansyre, R£ = 0,50 (99:l:100-blanding af ether-eddikesyre-hexan). [a]j~ = -4,91° (c = 1,24 i ethanol).

Ved omsætning af 4-carboethoxy-2R-methyl-4R-(phenylethyl)-20 butansyre med oxalylchlorid i methylenchlorid fås 4-carbo-ethoxy-2R-methyl-4R-phenylethyl-butanoylchlorid, som anvendes uden yderligere rensning.

Eksempel 14.

Analogt med den i eksempel 10 beskrevne fremgangsmåde omsættes 79 mg indolin-2S-carboxylsyre-ethylester-hydrochlorid 25 med 96,5 mg 4-carboethoxy-2R-methyl-4R-(phenylethyl)-butansyre (eksempel 13) i nærværelse af 0,05 ml triethylamin og 66,5 mg 1-(3-dimethylaminopropyl)-3-ethyl-carbodiimid-hydro-chlorid. Der fås 1-(4-carboethoxy-2R-methyl-4R-phenylethyl-butanoyl)-indolin-2S-carboxylsyre-ethylester. R£ = 0,6 (9:1-30 blanding af chloroform-methanol/Si02).

Til en opløsning af 87 mg af den ovenfor fremstillede diester i 4 ml methanol sættes ved stuetemperatur 0,2 ml 2,2 N vandig kaliumhydroxidopløsning og 1,5 ml vand, og reaktionsblandingen omrøres i 2 timer ved stuetemperatur.

DK 154978 B

26

Blandingen oparbejdes på sædvanlig måde som beskrevet i eksempel 12. Der fås 1-(4-carboethoxy-2R-methyl-4R-phenylethyl-butanoyl)-indolin-2S-carboxylsyre, som renses som dicyclo-hexylaminsaltet. Smp. 145-148°C. Forbindelsen er identisk 5 med den ifølge eksempel 13 fremstillede forbindelse.

Til en opløsning af 0,28 g 1-(4-carboethoxy-2R-methyl-4R-phenethylbutanoyl)-indolin-2S-carboxylsyre i 3 ml methanol sættes 2 ml 1 N vandig lithiumhydroxidopløsning. Reaktionsblandingen omrøres ved 55°C i 6 timer, hvorefter den ind-10 dampes. Remanensen optages i 30 ml vand og vaskes med 15 ml diethylether. Den vandige fase indstilles på pH-værdien 2 med 1 N saltsyre og ekstraheres med tre gange 25 ml methylen-chlorid. De sammenblandede organiske ekstrakter tørres over magnesiumsulfat og inddampes. Remanensen omkrystalliseres 15 fra pentan. Der fås 1-(4-carboxy-2R-methyl-4R-phenylethyl-butanoyl)-indolin-2S-carboxylsyre med smp. 137-139°C. [a]D = -62° (c = 0,25 i chloroform) .

Eksempel 15.

Fremstilling af 10.000 tabletter med et indhold på 5 mg ak-20 tivt stof pr. tablet.

Bestanddele: 1-[4-Carboxy-4-(2-phenylethyl)-butanoyl]-indolin-2S-carboxylsyre 50 g Mælkesukker 1157 g 25 Majsstivelse 75 g

Polyethylenglycol 6000 75 g

Talkumpulver 5 g

Magnesiumstearat 18 g

Renset vand g.s.

30 Samtlige pulverformige bestanddele sigtes gennem en sigte med en maskevidde på 0,6 mm. Derefter blandes det aktive stof med mælkesukker, talkum, magnesiumstearat og med halvdelen af stivelsen i et egnet blandeapparatur. Den anden halvdel af stivelsen suspenderes i 40 ml vand, og suspensio-

DK 154978B

27 nen sættes til en kogende opløsning af polyethylenglycol i 150 ml vand. Den fremkomne pasta sættes til pulverne, og der granuleres,eventuelt under tilsætning af yderligere vand. Granulatet tørres natten over ved 35°C, presses gennem 5 en sigte med en maskevidde på 1,2 mm og komprimeres til tabletter med en diameter på 6,4 mm og med delekærv.

Eksempel 16.

Fremstilling af 10.000 kapsler med et indhold på 10 mg aktivt stof pr. kapsel.

10 Bestanddele: 1-(4-Carboethoxy-2R,4R-dimethylbutanoyl)-indolin-2S-carboxylsyre 100 g Mælkesukker 1800 g

Talkumpulver 100 g 15 Samtlige pulverformige bestanddele sigtes gennem en si med en maskevidde på 0,6 mm. Derefter homogeniseres det aktive stof først med talkum og derefter med mælkesukker i et egnet blandeapparatur. Blandingen fyldes i kapsler nr. 3 i en mængde på 200 mg blanding pr. kapsel i en påfyldnings-20 maskine.

På tilsvarende måde fremstilles tabletter eller kapsler indeholdende andre af de omhandlede forbindelser, f.eks. sådanne, hvis fremstilling er illustreret i de nedenfor anførte eksempler.

25 Eksempel 17.

Til en opløsning af 0,78 g indolin-2S-carboxylsyre-ethylester-hydrochlorid, 0,90 g 4R-carboethoxy-6-phenyl-hexansyre og 0,48 ml triethylamin i 40 ml methylenchlorid sættes 0,72 g 1-(3-dimethylaminopropyl)-3-ethylcarbodiimid-hydrochlorid.

30 Reaktionsblandingen omrøres i 4 dage ved stuetemperatur, hvorpå der tilsættes 300 ml diethylether. Blandingen vaskes

DK 154978 B

28 med 25 ml vand, 25 ml 2 N saltsyre og 25 ml mættet vandig natriumhydrogencarbonatopløsning. Den organiske fase tørres over magnesiumsulfat og inddampes. Der fås l-(4-carbo-ethoxy-4R-phenylethylbutanoy1)-indolin-2S-carboxylsyre-5 ethylester. [a]D = -64,3° (c = 0,85 i chloroform.

Den ovenfor anvendte udgangsforbindelse fremstilles på følgende måde: 8,10 g N-(4-phenylbutanoy1)-L-prolinol i 50 ml tetrahydro-furan sættes til 71 mmol lithiumdiisopropylamid i 270 ml 10 tetrahydrofuran ved -20°C. Efter en times forløb sættes 3.1 ml allylbromid til blandingen. Reaktionsblandingen henstår i 1 time ved -20°C, hvorefter den fortyndes med 250 ml diethylether. Faserne adskilles, og den organiske fase vaskes med 200 ml 0,5 N saltsyre og med 200 ml mættet vandig 15 natriumchloridopløsning, tørres over natriumsulfat og inddampes. Der fås N-(2R-allyl-4-phenyl-butanoyl)-L-prolinol.

[a]D = -23,5° (c = 1 i methanol).

En opløsning af 7,65 g N-(2R-allyl-4-phenyl-butanoyl)-L-prolinol i 350 ml 10%'s ethanolisk svovlsyre koges i 10 20 timer under tilbagesvaling. Opløsningsmidlet fordampes, og remanensen udrystes med 100 ml vand sammen med 200 ml diethylether. Lagene adskilles, og den organiske fase vaskes med 50 ml mættet vandig natriumhydrogencarbonatopløs-ning, tørres over natriumsulfat og inddampes. Der fås 2R-25 allyl-4-phenyl-smørsyre-ethylester. R^ = 0,42 (9:1, hexan-ether-blanding på silicagel).

3.1 g 2-methyl-2-buten sættes ved 0°C til 22,2 ml 1 molær boran i tetrahydrofuran. Blandingen henstår i 22 timer ved 0°C, hvorpå der tilsættes 4,7 g 2R-allyl-4-phenyl-smørsyre- 30 ethylester. Efter 2 timers forløb tilsættes 7,3 ml 3 N vandig natriumhydroxidopløsning og 7,3 ml 30%'s vandigt hydrogen-peroxid. Efter 30 minutter fortyndes reaktionsblandingen med 75 ml diethylether. Lagene adskilles, og det vandige lag ekstraheres med to gange 25 ml diethylether. De sammen-

DK 154978B

29 blandede etherekstrakter vaskes med 25 ml 1%'s vandig na-triumcarbonatopløsning og med 25 ml mættet vandig natrium-sulfitopløsning. Den organiske fase tørres over magnesiumsulfat og inddampes. Der fås 5-hydroxy-2R-phenylethyl-5 pentansyre-ethylester, som udviser NMR-maksima ved 7,3, 4,25, 3,61, 1,55-2,78 og 1,27 ppm.

Til 4,97 g 5-hydroxy-2R-phenylethyl-pentansyre-ethylester i 100 ml dimethylformamid sættes 37,4 g pyridinium-di-chromat. Reaktionsblandingen omrøres natten over ved stue-10 temperatur, hvorpå den hældes i 300 ml isvand. Blandingen ekstraheres med fem gange 100 ml diethylether. De sammenblandede organiske ekstrakter vaskes med 100 ml 5%'s vandig natriumcarbonatopløsning. Den vandige fase indstilles på pH-værdien 2 med koncentreret svovlsyre og ekstraheres med 15 tre gange 100 ml diethylether. De sammenblandede etherekstrak-ter tørres over magnesiumsulfat og inddampes. Der fås 4R-carboethoxy-6-phenyl-hexansyre. [a]D = 4,32° (c = 1 i methanol) .

Eksempel 18.

20 Til en blanding af 1,10 g 1-(4-carboethoxy-4R-phenylethyl-butanoyl)-indolin-2S-carboxylsyre-ethylester og 5 ml ethanol sættes 1,07 ml 2,21 N vandig kaliumhydroxidopløsning. Reaktionsblandingen omrøres i 1 time ved stuetemperatur, hvorefter den inddampes. Remanensen optages i 20 ml mættet vandig 25 natriumhydrogencarbonatopløsning og vaskes med 20 ml diethylether. Det vandige lag indstilles på pH-værdien 1 med 2 N saltsyre og ekstraheres med to gange 25 ml methylenchlorid.

De sammenblandede methylenchloridekstrakter tørres over magnesiumsulfat og inddampes. Der fås 1-(4-carboethoxy-4R-30 phenylethyl-butanoyl)-indolin-2S-carboxylsyre, som smelter ved 100-102°C. [a]D = -83,4° (c = 1,13 i chloroform).

Eksempel 19.

Til en blanding af 0,67 g 1-(4-carboethoxy-4R-phenylethyl-butanoyl)-indolin-2S-carboxylsyre i 8 ml methanol sættes

DK 154978 B

30 4,9 ml 1 N vandig lithiumhydroxidopløsning. Reaktionsblandingen omrøres ved 55°C i 8 timer, hvorefter den inddampes. Remanensen optages i 30 ml mættet vandig natriumhydrogen-carbonatopløsning og vaskes med 25 ml diethylether. Det vandi-5 ge lag syrnes med 2 N saltsyre og ekstraheres med to gange 25 ml methylenchlorid. De sammenblandede methylenchlorid-ekstrakter tørres over magnesiumsulfat og inddampes. Remanensen omkrystalliseres fra pentan. Der fås 1-(4-carboxy-4R-phenylethylbutanoyl)-indolin-2S-carboxylsyre, som smelter 10 ved 132-135°C. [a]D = -79,1° (c = 0,81 i chloroform).

Eksempel 20.

Til en opløsning af 5,0 g indolin-2S-carboxylsyre-ethylester-hydrochlorid og 2,2 g triethylamin i 40 ml toluen sættes 3,1 g (2R,4R)-dimethylglutarsyre-anhydrid. Reaktionsblandin-15 gen omrøres i 4 timer ved 80°C, hvorpå den afkøles til stuetemperatur og vaskes med 10 ml 1 N saltsyre og 10 ml vand.

Det organiske lag tørres over natriumsulfat og inddampes. Remanensen omkrystalliseres fra en blanding af diethylether og hexan. Der fås 1-(4-carboxy-2R,4R-dimethyl-butanoyl)-20 indolin-2S-carboxylsyre-ethylester, som smelter ved 110-112°C. [a]D = -156,5° (c = 0,2 i ethanol).

Eksempel 21.

Til en opløsning af 6,5 g 1-(4-carboethoxy-2-isopropyl-butanoyl)-indolin-2S-carboxylsyre-ethylester i 50 ml methanol 25 sættes 52 ml 1 N vandig natriumhydroxidopløsning. Reaktionsblandingen omrøres i 2 timer ved stuetemperatur, hvorpå methanolet fordampes. Den vandige remanens syrnes med 5 ml koncentreret saltsyre og ekstraheres med tre gange 25 ml methylenchlorid. De sammenblandede organiske ekstrakter tør-30 res over natriumsulfat og inddampes. Remanensen krystalliseres fra diethylether. Der fås 1-(4-carboxy-2-isopropyl-butanoyl)-indolin-2S-carboxylsyre, som smelter ved 184-186°C.

[a]D = -81° (c = 0,2 i ethanol).

DK 154978 B

31

Udgangsforbindelsen fremstilles på følgende måde;

En opløsning af 14,0 g 2-isopropyl-glutarsyre i 80 ml acetylchlorid omrøres ved 50°c i 2 timer, hvorefter der inddampes. Der fås 2-isopropyl-glutarsyre-anhydrid, som 5 udviser NMR-maksima ved 0,98, 1,89, 2,43 og 2,85 ppm.

En opløsning af 4,0 g 2-isopropyl-glutarsyre-anhydrid i 20 ml ethanol koges i 3 timer under tilbagesvaling, hvorpå den inddampes. Der fås 4-carboethoxy-2-isopropyl-smørsyre, som udviser NMR-maksima ved 4,76, 2,31, 1,84, 1,21 og 0,95 10 ppm.

Til en opløsning af 5,62 g indolin-2S-earboxylsyre-ethylester-hydrochlorid, 5,0 g 4-carboethoxy-2-isopropyl-smørsyre og 2,5 g triethylamin i 80 ml methylenchlorid sættes 5,21 g 1- (3-dimethylaminopropyl)-3-ethylcarbodiimid-hydrochlorid.

15 Reaktionsblandingen omrøres natten over ved stuetemperatur. Derefter vaskes den med 40 ml vand, 30 ml 1 N saltsyre og 30 ml mættet vandig natriumhydrogencarbonatopløsning, tørres og inddampes. Der fås 1-(4-carboethoxy-2-isopropyl-butanoyl)-indolin-2S-carboxylsyre-ethylester, som udviser 20 NMR-maksima ved 7,16, 6,78, 5,11, 4,22, 3,31, 2,31, 1,98, 1,22 og 0,95 ppm.

Eksempel 22.

Til en opløsning af 4,0 g indolin-2S-carboxylsyre-hydro-, chlorid og 2,0 g triethylamin i 40 ml toluen sættes 2,84 g 25 3,3-dimethyl-glutarsyreanhydrid. Reaktionsblandingen omrøres i 4 timer ved 80°C, hvorefter den inddampes. Remanensen fordeles mellem 25 ml 1 N saltsyre og 25 ml methylenchlorid.

Det organiske lag isoleres, vaskes med 20 ml vand og ekstrahe-res med to gange 20 ml mættet vandig natriumhydrogencarbonat-30 opløsning. De sammenblandede hydrogenearbonatekstrakter syr-nes med 5 ml koncentreret saltsyre og ekstraheres med to gange 25 ml methylenchlorid. Det organiske lag tørres over natriumsulfat og inddampes. Remanensen omkrystalliseres fra en

DK 154978 B

32 blanding af ether og hexan. Der fås l-(4-carboxy-3,3-di-methyl-butanoyl)-indolin-2S-carboxylsyre, som smelter ved 132-133°C. [ct]D = -151° (c = 0,2 i ethanol).

Eksempel 23.

5 Til en opløsning af 1,0 g 5-chlorindolin-2-carboxylsyre-hydrochlorid og 0,43 g triethylamin i 15 ml toluen sættes 0,55 g 2R,4R-dimethyl-glutarsyreanhydrid. Reaktionsblandingen omrøres i 3,5 timer ved 80°C, hvorefter den inddampes. Remanensen fordeles mellem 20 ml 1 N saltsyre og 20 10 ml methylenchlorid. Methylenchloridlaget vaskes med 10 ml vand, hvorefter det ekstraheres med to gange 10 ml mættet vandig natriumhydrogencarbonatopløsning. De sammenblandede hydrogencarbonatekstrakter syrnes med 2,5 ml koncentreret saltsyre og ekstraheres med tre gange 10 ml methylenchlorid.

15 De organiske ekstrakter tørres over natriumsulfat og inddampes. Remanensen opløses i 7 ml diethylether og 0,4 g dicyc-lohexylamin. Produktet frafiltreres og omkrystalliseres fra ethylacetat. Derved fås bis-dicyclohexylammoniumsaltet af 1-(4-carboxy-2R,4R-dimethyl-butanoyl)-5-chlorindolin-2-20 carboxylsyre, som smelter ved 185-187°C. [a]p = -26,50° (c = 0,2 i ethanol).

På tilsvarende måde fremstilles bis-dicyclohexylammoniumsal-tet af 1-(4-carboxy-2R,4R-dimethyl-butanoyl)-5-methylindolin- 2-carboxylsyre med smp. 198-200°C. [α]β = +0,9° (c = 0,2 i 25 ethanol).

På tilsvarende måde fremstilles 1-(4-carboxy-2R,4R-dimethyl-butanoyl)-5-methoxyindolin-2S-carboxylsyre med smp. 150-152°C. [a]D = -130° (c = 0,2 i ethanol).

Udgangsforbindelsen fremstilles på følgende måde: 30 En blanding af 20 g 5-methoxyindol-2-carboxylsyre (J. Chem.

Soc., 1970, 865) og 200 ml eddikesyreanhydrid koges i 2 timer

DK 154978B

33 under tilbagesvaling, hvorefter der afkøles til stuetemperatur. Blandingen filtreres, filtratet inddampes, og remanensen omrøres med 300 ml vand. Der tilsættes overskud af natrium-hydrogencarbonat, hvorefter blandingen omrøres i 3 timer, hvor-5 efter den vaskes med 200 ml diethylether. Det vandige lag indstilles på pH-værdien 1 med koncentreret saltsyre og filtreres. Der fås l-acetyl-5-methoxyindol-2-carboxylsyre, som smelter ved 173-175°C.

16,5 g af den ovenfor fremstillede forbindelse opløses i 10 250 ml ethanol, hvorefter den hydrogeneres ved en atmosfære i nærværelse af 1 g platinoxid. Efter 2 timers forløb filtreres blandingen, filtratet koncentreres til 100 ml, hvorefter det henstår natten over ved 0°C. Der fås 1-acetyl- 5-methoxyindolin-2-carboxylsyre som et farveløst stof, der 15 smelter ved 164-167°C.

6,0 g af den umiddelbart ovenfor fremstillede forbindelse koges i 2 timer under tilbagesvaling i 60 ml 2 N saltsyre, hvorefter blandingen inddampes. Remanensen opløses i 50 ml isopropanol, hvorefter der tilsættes diethylether til begyn-20 dende uklarhed. Efter afkøling ved 0°C frafiltreres bundfaldet. Der fås 5-methoxyindolin-2-carboxylsyre-hydrochlorid, som smelter under sønderdeling ved 90-92°c.

På tilsvarende måde fremstilles følgende indolin-2-carboxylsyrer: 5-chlorindolin-2-carboxylsyre-hydrochlorid med smp.

25 165-167°C og 5-methylindolin-2-carboxylsyre-hydrochlorid med smp. 171-173°C.

Eksempel 24.

Til en opløsning af 1,5 g cyansmørsyre, 3,0 g indolin-2S-carboxylsyre-ethylester-hydrochlorid og 1,35 g triethylamin 30 i 75 ml methylenchlorid sættes 3,8 g 1-(3-dimethylamino- propyl) -3-ethyl-carbodiimid-hydrochlorid. Reaktionsblandingen omrøres ved stuetemperatur i 3 dage, hvorpå den vaskes med 50 ml vand, 50 ml 2 N saltsyre og 50 ml mættet vandig natrium-

DK 154978 B

34 hydrogencarbonatopløsning. Det organiske lag tørres over magnesiumsulfat og inddampes. Der fås 1-(4-cyanbutanoyl)-indolin-2S-carboxylsyre-ethylester, hvis IR-spektrum udviser hovedbånd ved 2240, 1730 og 1660 cm \ 5 Til en blanding af 2,3 g 1-(4-cyanbutanoyl)-indolin-2S-carboxylsyre-ethylester, 30 ml tetrahydrofuran og 10 ml vand sættes 8,8 ml 1 N vandig lithiumhydroxidopløsning. Reaktionsblandingen omrøres natten over ved stuetemperatur, hvorefter den fortyndes med 50 ml vand og vaskes med 50 ml 10 diethylether. Det vandige lag syrnes med 10 ml 2 N saltsyre og ekstraheres med to gange 50 ml diethylether. De sammenblandede ekstrakter tørres over magnesiumsulfat og inddampes. Der fås Γ-(4-cyanbutanoyl)-indolin-2S-carboxylsyre, som smelter ved 98-lOO°C. [alp = -112,6° (c = 0,9 i ethanol).

15 En opløsning af 2,6 g 1-(4-cyanbutanoyl)-indolin-2S-carboxyl-syre i 50 ml ethanol og 50 ml ether mættes ved 0°C med tør hydrogenchloridgas. Reaktionsblandingen omrøres i 1 time ved stuetemperatur, afkøles til 0°C, hvorpå der tilsættes 50 ml vand. Efter 10 minutters forløb inddampes blandingen under 20 formindsket tryk, remanensen optages i 50 ml vand og ekstraheres med to gange 50 ml ether. De sammenblandede etherekstrak-ter tørres over magnesiumsulfat og inddampes. Remanensen omkrystalliseres fra en blanding af ether og hexan. Der fås 1-(4-carboethoxy-butanoyl)-indolin-2-carboxylsyre-ethylester, 25 som smelter ved 72-73°C. [aj^ = -81,7° (c = 0,35 i ethanol).

Eksempel 25

Til en opløsning af 5,0 g (31 mmol) indol-2-carbaxylsyre, 10,8 ml (77,5 mmol) triethylamin og 400 mg 4-dimethylamino-pyridin i 50 ml toluen sættes 6,1 g 4-methoxy-carbonyl-30 butyrylchlorid. Reaktionsblandingen omrøres natten over ved stuetemperatur, hvorpå der tilsættes 100 ml vand og 50 ml' mættet vandig natriumhydroxidopløsning, og blandingen omrøres i 1 time. Lagene adskilles, det vandige lag indstilles på pH-værdien 1 med 12 N saltsyre og ekstraheres med 3 x 50 ml 35 methylenchlorid. De sammenblandede organiske faser tørres med

DK 154978 B

35 magnesiumsulfat og inddampes. Man får 1-[4-(methoxycarbonyl)-butyryl]-indol-2-carboxylsyre. NMR (CDClg): å 2,08 (2H, m), 2,38 (2H, m), 2,96 (2H, t) J = 7 Hz), 3,60 (3H, s), 7,3 (4H, m), 7,92 (IH, d, J = 10 Hz).

5 7,4 g (26 irnnol) af den ovenfor fremstillede ester i 50 ml ethanol hydrogeneres ved et tryk på 1 atmosfære i nærværelse af 0,5 g platinoxid. Katalysatoren frafiltreres, filtratet inddampes, og remanensen omkrystalliseres fra ethylacetat.

Man får 1-[4-(methoxycarbonyl)-butyryl]-indolin-2-carboxyl-10 syre, smp. 141-142°C. NMR (CDC13)ϊ δ 1,88 (2E, m), 2,45 (4E, m) , 3,27 (2h, m) , 3,65 (3H,. s)',-5,17 (IH, m) , 7,18 (3E,. m) , 8,22 (2h, m, J = 9 Hz).

1,0 g af den ovenfor fremstillede ester og 1,0 g ζ-cinchonidin opløses i 10 ml ethylacetat. Det dannede bundfald frafiltre-15 res og omkrystalliseres tre gange fra ethylacetat. Saltet fordeles mellem 25 ml ether og 20 ml 10%'s vandig natrium-hydrogencarbonatopløsning. Det vandige lag indstilles på pH-værdien 1 med 12 N saltsyre og ekstraheres med 3 x 25 ml methylenchlorid. De sammenblandede methylenchloridekstrakter 20 tørres med natriumsulfat og inddampes. Man får en olie. [α]β = -103° (c = 0,9 i methanol). Produktet optræder homogent i tyndtlagskromatogrammet (Rf = 0,5 med en 9:l-blanding af ethylacetat og eddikesyre) ..

Til 0,25 g af den ovenfor fremstillede ester i 5.ml methanol 25 sættes 75 mg natriumhydroxid i 2 ml vand ved stuetemperatur. Reaktionsblandingen omrøres i 2 timer ved stuetemperatur, hvorpå den inddampes til fjernelse af methanolet. Remanensen i 5 ml vand indstilles på pH-værdien 1 med 12 Nsaltsyre og ekstraheres med 3 x 25 ml methylenchlorid. De sammenblandede or-30 ganiske ekstrakter tørres med natriumsulfat og inddampes. Man får 1-(4-carboxybutyryl)-(2S)-indolin-2-carboxylsyre. Smp. 175-177°C. [a]D = -97,3° (c = 1,1 i methanol).

DK 154978 B

36

Kardiovaskulær farmakologi.

Forbindelsernes virkning afprøves under anvendelse af fremgangsmåderne til bedømmelse af hæmningen af det enzym, som omdanner angiotensin [angiotensin converting enzyme = ACE].

5 Ved den biokemiske bedømmelse af in vitro ACE-hæmningen [ACE inhibition = ACEI] bestemmes en forbindelses virkning på kanin-lungevæv.

Ved in vivo prøvningsmetoden fremkaldes først en blodtryksforøgelse hos forsøgsdyret ved indgift af angiotensin I 10 (AI). Derefter måles de enkelte forbindelsers hæmmende virkning på denne blodtryksstigning.

I. Biokemisk testmetode.

Der anvendes et kanin-lungevævspræparat [(Das og Saffer, J.

Biol. Chem. 250; 6762 (1975)] til bestemmelsen af ACE ved 15 fremgangsmåden ifølge Cheung og Cushman [Cheung and Cushman, Biochim. Biophys. Acta 293, 451 (1973)]. Ved denne fremgangsmåde foretages spektrofotometrisk bestemmelse af den mængde histidyl-leucin, som frigøres fra et syntetisk substrat i løbet af en inkubationstid på 30 minutter ved 37°C. IC^q-20 værdien for ACE-hæmningen beregnes derpå grafisk. IC^-vær-dien er- den koncentration (i mol) af forsøgsforbindelsen, som formindsker den i fraværelse af forsøgsforbindelsen dannede mængde histidyl-leucin med 50%.

II. Metode til bestemmelse af hæmningen af den af angiotensin 25 I (AI) fremkaldte blodtryksstigning ved intravenøs indgift af forsøgsforbindelsen (procent AI-hæmning).

Ved disse undersøgelser indføres som tidligere beskrevet en kanyle i en femuralarterie og i en lægvene på en rotte. Arterietrykket registreres fra arteriekanylen, medens angiotensin 30 I (AI) og de enkelte forsøgsforbindelser injiceres· gennem venekanylen. Hæmningen af den af angiotensin I fremkaldte blodtryksstigning er i tabellen anført som gennemsnitsværdien

DK 154978B

37 30 minutter efter indgivelsen af udvalgte doser af den pågældende forbindelse. Der vælges sådanne doseringer, at blandt andet ID5q (i.v.)-værdien kan bestemmes.

Forbindelse In vitro Hæmning af angiotensin I (AI)- ifølge ACEI fremkaldt blodtryksstigning__

eksempel nr. 1C5Q (M) 1>v. dosis * AI

(mg/kg) hæmning 2 3 x 10“7 10 77 6/5 6 x 10"8 10 70 5 4 x 10"8 10 71 12/a 3 x 10"8 ID5q : 0,23 mg/kg 8/a 6 x 10 ID50 : 0,29 mg/kg 12/b 4 x 10”8 1,0 95 0,1 37 8/b 1 x 10“5 0,1 32 6/1 3 x ΙΟ-7 13 1 x 10"5 0,1 80 14/c 5 x ΙΟ-9 0,1 61 21 5 x 10"8 1,0 80 23/c 1 x 10-7 23/b 5 x 10-7 23/a 4 x 10 8

DK 154978 B

38

Sammenligningsforsøg

Forsøgsrapport

Som forsøgsforbindelser anvendes følgende forbindelser: X. 1- (4-Carboxybutanoyl)-indolin-2S-carboxylsyre.

5 II. 1-(4-Carboxybutanoyl)-L-prolin (kendt)

In vitro-testen til bestemmelse af hæmningen af det angiotensinomdannende enzym, der i det følgende betegnes ACE-hæmning, gennemføres rutinemæssigt på følgende måde:

Til bestemmelsesmetoden ifølge Cheung og Cushman, Biochim.

10 Biophys. Acta 293, 451 (1973) anvendes lungevæv fra kaniner (Das og Saffer, J. Biol. Chem. 250, 6762 (1975)). Mængden af histidyl-leucin, som dannes i løbet af 30 minutter ved 37°C af hippuryl-histidyl-leucin, bestemmes spektrofoto-metrisk. IC^Q-værdier for ACE-hæmningen bestemmes grafisk 15 som den koncentration af forsøgsforbindelsen, som er nødvendig for at formindske mængden af dannet histidyl-leucin til 50% af den mængde, der er dannet i fravær af forsøgsforbindelsen.

Virkningen som ACE-hæmmer in vivo bestemmes rutinemæssigt på 20 rotter under anvendelse af fremgangsmåden ifølge Rubin et al., J. Pharmacol. Expl. Therap. 204, 271 (1978) , idet haamningen af den af angiotensin I (AI) fremkaldte blodtryksstigning måles på følgende måde:

Normotensive hanrotter med en vægt på 280-500 g (Charles 25 River) holdes som foreskrevet af opdrætteren under fri adgang til ledningsvand.

Dagen før indgrebet holdes rotterne i 4 timer i snævre plek-siglasbeholdere, for at de kan vende sig til forsøgsbetingelserne. Den næste dag narkotiseres de intramuskulært med 30 0,3 ml ketalar, som indeholder 0,91 mg/ml'.acepromazinmaleat.

DK 154978 B

39

Lukkede heparinfyldte katetre indføres i aorta carotis og vena jugularis og fæstnes udvendigt på halsen. På samme tidspunkt indgives hver enkelt rotte intramuskulært 50 enheder natriumheparin. Efter faste natten over anbringes 5 vågne rotter den efterfølgende dag i de ovenfor omtalte pleksiglasbeholdere. Gennemsnitsarterieblodtrykket måles med carotis-kanylen ved hjælp af en Statham P2transducer, der er tilsluttet en Beckmann RM-trykskriver. Efter stabilisering af blodtrykket foretages intravenøs injektion 10 med 0,66 yg/kg AI (1,0 ml/kg) , og der efterskylles med 0,3 ml natriumchloridopløsning. En anden Al-injektion foretages 5 minutter derefter, og gennemsnitsværdien af de to blodtryksstigninger defineres som kontrolværdien inden behandlingen. Forsøgsforbindelsen indgives nu ved hjælp af en 15 sonde i et bæremateriale (1,0 ml/kg), som indeholder 3% kolloidt majsstivelse, 5% polyethylenglycol med en molekylvægt på 400 og 0,366% "Tween"® 80. Blodtrykkets reaktion på angiotensin-I-tilsætningen måles derpå 0,5, 1,0, 2,0, 3,0 og 4,0 timer efter indgivelsen af forsøgsforbindelsen.

20 En forbindelses hæmmende virkning på den Al-fremkaldte blodtrykssænkning udtrykkes som den procentvise formindskelse af denne blodtryksstigning sammenlignet med kontrolværdierne inden behandlingen. De enkelte værdier bedømmes statistisk under anvendelse af Student’s t-test.

25 De opnåede forsøgsdata er anført i nedenstående tabel 1-3.

Tabel 1 In' vitro ACE-hæmning

Forbindelse IC-Q-værdi (målt) Gennemsnitlig (yM) IC^0-værdi

I 0,15, 0,22 0,19 yM *= 1,9 . 10_7M

II 9,0, 9,5, 9,4 9,3 yM ^ 93 · 10_7M

DK 154978 B

40

Tabel 2 In vivo-hæmning af den med angiotensin I fremkaldte blodtryksstigning_

Forbindelse_I__II_

Antal undersøgte dyr 6 7

Dosis (mg/kg p.o.) 50 41,3

Kontrolværdi inden behand- lingen (mm Hg) 41,213,1 42,612,2 5 Værdi efter oral indgift af en forbindelse (mm Hg) efter 0. 5 timer 29,7+2,41 40,9+3,0 1.0 timer 32,0+4,81 43,4+3,7 2.0 timer 32,314,91 46,0+3,0 3.0 timer 31,3+4,01 45,7±2,2 10 4,0 timer 35,7+3,8 45,4+2,6 * Signifikant afvigelse fra kontrolværdien inden behandlingen.

Tabel 3 Procentvis hæmning af den af angiotensin I fremkaldte blodtryksstigning in vivo

Forbindelse Hæmning i %, timer efter oral indgift 0,5 . 1,0 2,0 3,0 4,0 I 33+41 26±41 28+61 30161 24+61 15 II 7+3 5+4 2+2 0+0 1+1

Signifikant afvigelse fra den med forbindelsen II behandlede gruppe

Konklusion 1. IC50-Værdien for forbindelsen II er næsten en faktor 50 20 større end værdien for forbindelsen I. Den omhandlede forbindelse I er således en signifikant bedre ACE-hæmmer end forbindelsen med formlen II, som er kendt fra US-patent-skrift nr. 4.052.511.

DK 154978 B

41 2. Forbindelsen I fremkalder ved en dosis på 50 mg/kg p.o. en statistisk signifikant hæmning af den med angiotensin I fremkaldte blodtryksstigning hos rotter, hvorimod forbindelsen II ved en ækvimolær dosis på 41,3 mg/kg er uvirksom.

Claims (1)

15 Y“£iL2 <m> v y v I c®« hvor R og R-^-R^ har ovennævnte betydning, med et esterhalo-genid, et anhydrid eller en halvester af en dicarboxy1syre med den almene formel ^COOH HOOC-(CnH2n_1)^ (IV) R O 20 hvor Rq og n har ovennævnte betydning eller DK 154978 B b) hydrolyserer eller alkoholyserer en forbindelse med den almene formel I3 r-+ 5~1-L2 (o. VYV hvori mindst ét af symbolerne X og Y betyder cyan, og det 5 andet betyder gruppen -COR4, og hvor R, Rq-R4 og n har ovennævnte betydning, eller c) i en forbindelse med den almene formel /\_c_R R_\ · C-COR (VI) * T /COr4: CO-(C Η- Y n 2n-l \ hvor R, Rq, R2, R4 og n har ovennævnte betydning, 10 hydrogen'erer indoldelen til en indolindel og, om ønsket, omdanner en ved fremgangsmåde a), b) og c) dannet forbindelse med formlen I til en anden forbindelse med formlen I, idet dannede forbindelser,-hvori R4 er forskellig fra hydroxy, hydrolyseres eller omestres, eller idet forbindelser, hvori 15 R4 betyder hydroxy, omdannes til forbindelser, hvori R4 er forskellig fra hydroxy, og/eller, om ønsket, omdanner en dannet fri forbindelse til et salt eller et dannet salt til den fri forbindelse eller, et andet salt og/eller, om ønsket, adskiller en dannet blanding af isomerer eller race-20 mater i de enkelte isomerer eller racemater og/eller, om ønsket, adskiller dannede racemater i de optiske antipoder.