DK153776B - Fremgangsmaade til fin eller meget fin soenderdeling af skoere materialer. - Google Patents

Fremgangsmaade til fin eller meget fin soenderdeling af skoere materialer. Download PDF

Info

Publication number
DK153776B
DK153776B DK081778AA DK81778A DK153776B DK 153776 B DK153776 B DK 153776B DK 081778A A DK081778A A DK 081778AA DK 81778 A DK81778 A DK 81778A DK 153776 B DK153776 B DK 153776B
Authority
DK
Denmark
Prior art keywords
pressure
process according
fine
liquid
mills
Prior art date
Application number
DK081778AA
Other languages
English (en)
Other versions
DK81778A (da
DK153776C (da
Inventor
Klaus Schoenert
Original Assignee
Klaus Schoenert
Priority date (The priority date is an assumption and is not a legal conclusion. Google has not performed a legal analysis and makes no representation as to the accuracy of the date listed.)
Filing date
Publication date
Family has litigation
First worldwide family litigation filed litigation Critical https://patents.darts-ip.com/?family=6002080&utm_source=***_patent&utm_medium=platform_link&utm_campaign=public_patent_search&patent=DK153776(B) "Global patent litigation dataset” by Darts-ip is licensed under a Creative Commons Attribution 4.0 International License.
Application filed by Klaus Schoenert filed Critical Klaus Schoenert
Publication of DK81778A publication Critical patent/DK81778A/da
Publication of DK153776B publication Critical patent/DK153776B/da
Application granted granted Critical
Publication of DK153776C publication Critical patent/DK153776C/da

Links

Classifications

    • CCHEMISTRY; METALLURGY
    • C04CEMENTS; CONCRETE; ARTIFICIAL STONE; CERAMICS; REFRACTORIES
    • C04BLIME, MAGNESIA; SLAG; CEMENTS; COMPOSITIONS THEREOF, e.g. MORTARS, CONCRETE OR LIKE BUILDING MATERIALS; ARTIFICIAL STONE; CERAMICS; REFRACTORIES; TREATMENT OF NATURAL STONE
    • C04B7/00Hydraulic cements
    • C04B7/36Manufacture of hydraulic cements in general
    • C04B7/48Clinker treatment
    • C04B7/52Grinding ; After-treatment of ground cement
    • BPERFORMING OPERATIONS; TRANSPORTING
    • B02CRUSHING, PULVERISING, OR DISINTEGRATING; PREPARATORY TREATMENT OF GRAIN FOR MILLING
    • B02CCRUSHING, PULVERISING, OR DISINTEGRATING IN GENERAL; MILLING GRAIN
    • B02C19/00Other disintegrating devices or methods
    • BPERFORMING OPERATIONS; TRANSPORTING
    • B02CRUSHING, PULVERISING, OR DISINTEGRATING; PREPARATORY TREATMENT OF GRAIN FOR MILLING
    • B02CCRUSHING, PULVERISING, OR DISINTEGRATING IN GENERAL; MILLING GRAIN
    • B02C4/00Crushing or disintegrating by roller mills
    • B02C4/02Crushing or disintegrating by roller mills with two or more rollers
    • YGENERAL TAGGING OF NEW TECHNOLOGICAL DEVELOPMENTS; GENERAL TAGGING OF CROSS-SECTIONAL TECHNOLOGIES SPANNING OVER SEVERAL SECTIONS OF THE IPC; TECHNICAL SUBJECTS COVERED BY FORMER USPC CROSS-REFERENCE ART COLLECTIONS [XRACs] AND DIGESTS
    • Y02TECHNOLOGIES OR APPLICATIONS FOR MITIGATION OR ADAPTATION AGAINST CLIMATE CHANGE
    • Y02PCLIMATE CHANGE MITIGATION TECHNOLOGIES IN THE PRODUCTION OR PROCESSING OF GOODS
    • Y02P40/00Technologies relating to the processing of minerals
    • Y02P40/10Production of cement, e.g. improving or optimising the production methods; Cement grinding

Landscapes

  • Engineering & Computer Science (AREA)
  • Chemical & Material Sciences (AREA)
  • Food Science & Technology (AREA)
  • Ceramic Engineering (AREA)
  • Materials Engineering (AREA)
  • Structural Engineering (AREA)
  • Organic Chemistry (AREA)
  • Crushing And Grinding (AREA)
  • Disintegrating Or Milling (AREA)
  • Crushing And Pulverization Processes (AREA)

Description

i
DK 153776B
Opfindelsen angår en fremgangsmåde af den i krav l's indledning angivne art.
Et materiale betegnes som skørt, når det faste legeme deformeres overvejende elastisk inden bruddet. Typiske skøre materialer er glas, kvars, erts, kul, cementklinker og kalksten. Skøre materialers partikler, der skal formales, kan sønderdeles ved en enkelt tryk- eller slagpåvirkning, når blot der arbejdes med en tilstrækkelig intensiv påvirkning. Et uelastisk formalingsmateriale er derimod karakteriseret ved en udpræget uelastisk deformation inden bruddet. Uelastiske partikler skal derfor sønderdeles ved gentagne påvirkninger, fortrinsvis ved hjælp af skær. Som eksempler på uelastiske materialer kan nævnes termoplastiske polymere (f.eks. polyethylen, polyamid), organiske kemikalier og plastiske metaller.
Betegnelsen fin og meget fin sønderdeling karakteriserer produktets finhedsgrad, især partikelstørrelsesområdets øvre grænse. Ved fin sønderdeling ligger denne øvre grænse mellem 50 ^um og 1.000 ^urn, ved meget fin sønderdeling mellem 2 ^um og 50 ^um. Til fin og meget fin formaling af skøre materialer anvendes kuglemøller, vibrationsmøller, rullemøller, røreværks-kuglemøller, skivemøller, slagmøller, fluid-energimøller og lignende mølletyper. Valget af den til ethvert materiale mest fordelagtige mølletype er hovedsageligt afhængigt af formalingsmaterialets hårdhed, den ønskede finhedsgrad, den materialemængde, der skal formales pr. tidsenhed samt af spørgsmålet, om der skal eller kan formales tørt eller vådt. Generelt vil man ved hårdhedsgrader større end 4 på Moh's skala ikke kunne anvende slagmøller på grund af det for store slid. Desuden gælder generelt, at man ved tiltagende finhedsgrad vil foretrække vådformaling frem for tørformaling, fordi brudstykkerne 2
DK 153776B
ved vådformaling næppe vil agglomerere, og fordi især kuglemøller er velegnede til formaling af hårde materialer og/eller en stor formalingsydelse på over 10 t/h.
Ved fin og meget fin sønderdeling volder især brudstykkernes agglomerering vanskeligheder. Tilbøjeligheden til at agglomerere tiltager efterhånden som partikel-størrelsen mindskes. Dette skyldes følgende to omstændigheder.
For det første øges partiklernes styrke, efterhånden som deres størrelse aftager, så at der til yderligere sønderdeling kræves stadig større kraft pr. fladeare-alenhed. Disse nødvendige store kræfter påvirker som regel også efter sønderdelingen de ved denne tilvejebragte brudstykker, der som regel ligger tæt ved hinan den. På kontaktstederne deformeres partiklerne varigt, hvorved der opstår større kontaktområder, hvorved igen vedhængningen forstærkes og brudstykkerne agglomererer.
For det andet er vedhængningskræfterne direkte proportionale med partikelstørrelsen, medens massekræfterne er proportionale med partikelstørrelsen i tredje potens. Neden for en bestemt partikelstørrelse er vedhængningskræfterne større end massekræfterne, så at massekræfterne ikke længere vil kunne nedbryde agglo-meraterne.
Formalingsmetoder med to eller flere formalingstrin anvendes især i de tilfælde, hvor der ønskes opnået en stor sønderdelingsgrad og/eller stor materialefin-hed. Man søger at tilpasse påvirkningsbetingelserne i hver af sønderdelingsapparaterne til størrelsen af de materialepartikler, der skal sønderdeles, for derved at reducere energibehovet for den samlede sønderdelingsproces .
3
DK 153776 B
Man har også allerede for totrins-formalingsmetoder foreslået at gennemføre sønderlingens første trin, der ellers sædvanligvis udføres i en kuglemølle, på en sådan måde, at en mængde tørre materialepartikler indesluttes hermetisk i et elastisk hylster, og dernæst at udsætte hylsteret med det indesluttede materiale i en højtrykbeholder for en cyklisk påvirkning ved et hydrostatisk tryk svarende til ca. 1,1-1,3 gange materialepartiklernes brudstyrke, indtil der har dannet sig aggregater af brudstykker. Dernæst tømmes hylsteret, hvorefter det ned til aggregattilstanden sønderdelte produkt på kendt vis i et andet formalingstrin efter tilsætning af vand i en vådvibrationsmølle videre-formales ned til den endelige finhed (jfr. SU-patentskrift nr. 490 498). Denne metode er ikke anvendelig i kommerciel målestok. Grunden hertil er dels processtyringen, idet hylsterets fyldning og tømning er vanskelig og forudsætter en diskontinuerlig drift, der kun tillader små mængdeydelser, og dels på grund af det store energibehov, som skyldes de nødvendige hyppigt gentagne påvirkninger og dæmpningen i hylsteret og i den indesluttede materialemængde.
Ved fin og meget fin sønderdeling søger man som regel at forhindre agglomerationen ved specielle foranstaltninger. Er dette ikke muligt, søger man at holde agglo-meraternes størrelse og andel lille eller atter at opløse agglomerater så vidt muligt umiddelbart efter, at disse er dannet. Ved alle hidtil kendte sønderdelingsmetoder har man med mere eller mindre stort held søgt at opnå dette ved følgende foranstaltninger:
Dispergering af partiklerne og brudstykkerne i et gasformigt medium i slag- og fluid-energi-møller eller i en væske i vådmøller.
4
DK 153776B
Overlejring af en forskydningspåvirkningβ en sådan kombineret tryk- og forskydningspåvirkning opnås i kugle-møller, vibrationsmøller, røreværks-kuglemøller, rulle-møller og skivemøller.
Reduktion af den formalingsmaterialemængde, der til enhver tid er udsat for formalingspåvirkningen, idet agglomeratdannelsen er des mere udpræget, jo større antallet af de partikler er, der ved en formalingspåvirkning ligger tæt ved hinanden. I kuglemøller, vibrationsmøller og røreværksmøller opnås dette ved anvendelse af så små formalingslegemer som muligt, hvorved den mellem to formalingslegemer pressede materialemængde reduceres.
Reduktion af påvirkningsintensiteten, for at der ved én og samme påvirkning fås færre brudstykker og disse påvirkes af en mindre kraft. Dette kræver imidlertid et forøget antal påvirkninger til opnåelse af samme produktfinhed. I kuglemøller, vibrationsmøller og røreværks-kuglemøller tilstræbes dette ved anvendelse af små formalingslegemer.
Fjernelsen af det formalede fine materiale så vidt muligt umiddelbart efter at det er dannet, så at dette materiale ikke kan fremme agglomereringen under de efterfølgende sønderdelingspåvirkninger. En sådan hurtig fjernelse af det formalede materiale opnås især i flu-id-energimøller, slagmøller og rullelegeme-møller.
Den fine og meget fine formaling kræver megen energi.
Således kræver f.eks. alene formalingen ved fremstilling af en normal portland-cement PZ 275 25 - 35 kWh/t, hvorved der pr. masseenhed tilvejebringes en overflade på mellem 2.500 og 3.000 cm /g. Værdierne for energiudnyttelsen, d.v.s. kvotienten af overfladeforøgelsen
DK 153776B
5 2 og energiforbruget varierer mellem 80 og 150 cm /kWh.
Til tilvejebringelse af et produkt, hvor alle partikler er mindre end 10 ^um, kræves der alt efter materialets art og mølletypen 50 til flere hundrede kWh/t. Den største del af den energi, der tilføres en mølle, er spild, idet den ikke udnyttes til sønderdeling af partiklerne henholdsvis til tilvejebringelse af brudflader. Ifølge omfattende undersøgelser med påvirkninger af enkelte partikler kræves der til tilvejebringelse af nye brudflader mindre end halvdelen af den tilførte samlede energi. Energitabene skyldes ineffektive påvirknings-og transportprocesser, friktion i lejer og drev, samt ved slag- og fluid-energi-møller desuden accelerationen og strømningsmidlets indre og ydre friktion.
Opfindelsen har til formål at tilvejebringe en formalingsmetode, ved hjælp af hvilken skøre materialer kan formales fint eller meget fint med et lavere energiforbrug og lavere maskinelle omkostninger end ved den kendte teknik. Dette opnås ved en fremgangsmåde af den i krav l's indledning angivne art med de i hovedkravets kendetegnende del angivne foranstaltninger. Underkravene kendetegner hensigtsmæssige detaljer ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen.
Fremgangsmåden ifølge opfindelsen kan f.eks. udøves ved brug af følgende trin: 1. Determineret påvirkning af chargen eller laget bestående af materialepartikler mellem to hårde formalings-flader på et første formalingstrin, på hvilket materialelaget presses én gang med så stor energitilførsel, at materialet sønderdeles kraftigt uden hensyn til, at materialet derved tillige agglomereres væsentligt.
Som regel skal denne første formalingspåvirkning føres så vidt, at materialet derved briketteres, for at den 6
DK 153776B
ønskede finhedsgrad kan opnås, hvilket især gælder ved meget fin formaling af materialet. Den nødvendige energi tilføres materialet på det første trin i en påvirk-ninsproces ved presning af materialet. Det ved presningen påvirkede materiale henholdsvis de dannede agglome-rater skal ved mekanisk indvirkning af passende værktøjer på materialet først løsnes, når agglomeraterne dernæst påny skal påvirkes ved presning. Materialefyldningen, der kan være tør eller indeholde en væske, tilføres sønderdelingsværktøjernes flader ved en determineret transport.
2. Sønderdeling af de på det første fremgangsmådetrin fremkomne agglomerater eller materialebriketter i et efterfølgende apparat ved en vidtgående mekanisk påvirkning. Denne proces kan eventuelt understøttes ved tilsætning af en væske, fortrinsvis vand.
3. Eventuelt klassificering af produktet ved hjælp af en si, en pneumatisk cyklon eller hydrocyklon og tilbageføring af det grove materiale til yderligere påvirkning, såfremt den ønskede sønderdelingsgrad endnu ikke er opnået.
Formalingspåvirkningen og transporten betegnes som determineret for at tydeliggøre, at begge disse er fastlagt ved fremgangsmådens styring henholdsvis ved det pågældende formalingsanlægs indstilling under driften, og at mængden af det påvirkede materiale eller påvirk-ningseneergien ikke stokastisk kan have forskellige værdier, som det f.eks. er tilfældet i en kuglemølle.
Ved den meget kraftige trykpåvirkning kun en enkelt gang på fremgangsmådens første trin sønderdeles næsten alle materialepartikler ned til stor finhed, d.v.s. som regel til den endelige størrelse. Dette indebærer, 7
DK 153776 B
at der på det andet sønderdelingstrin kun kræves en opløsning af agglomerater ved et moderat påvirknings-niveau, så at energibehovet på det andet trin er meget lille. En ægte finsønderdeling eller meget fin sønderdeling ved hjælp af en tilsvarende stor påvirkningsintensitet finder ikke sted.
Fremgangsmåde ifølge opfindelsen er i modstrid med den gængse opfattelse, ifølge hvilken dannelsen af agglomerater så vidt muligt bør forhindres ved fin og meget fin formaling af et materiale ned til den endelige fin-hedsgrad i ét formalingstrin. Ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen tilstræbes eller accepteres tværtimod agglo-meratdannelsen eller briketteringen, for herved at bevirke en så vidtgående sønderdeling eller beskadigelse af en materialefyldnings partikler som muligt. Til dette formål kræves alt efter materialets beskaffenhed og finhed fladetryk på mellem 50 og 500 MPa. Så store påvirkninger har man hidtil ikke anvendt i sønderdelingsøjemed. Efterberegninger har vist, at man hidtil altid har holdt trykpåvirkningerne på partikelfyldningerne langt under 20 MPa. Ved sidstnævnte små påvirkninger er sønderdelingsgraden ringe, hvilket er grunden til, at man ved den kendte teknik har været nødsaget til at underkaste den store mængde ubrudt materiale mange yderligre påvirkninger, for at opnå den ønskede finhedsgrad.
Fortegnelse over figurer fig. 1 viser et påvirkningsdiagram for en materialefyldning af 1 mm-cementpartikler mellem to hårde formalings-flader , fig. 2 viser i princippet et apparat til udøvelse af fremgangsmåden,
DK 153776 B
8
K
fig. 3 viser i princippet et andet apparat til udøvelse af fremgangsmåden, fig. 4 viser det i fig. 2 viste apparat i forstørret udgave, fig. 5a viser et flow-diagram for et anlæg til udøvelse af fremgangsmåden, fig. 5b viser et alternativt flow-diagram for et anlæg til udøvelse af fremgangsmåden, fig. 6 viser i princippet vådformaling med formalings-legemer ved kendte metoder, og fig. 7 viser i princippet endnu et apparat til udøvelse af fremgangsmåden.
I det følgende anskueliggøres problematikken i forbindelse med fig. 1, der viser et påvirkningsdiagram for en materialefyldning af 1 mm-cementpartikler mellem to hårde formalingsflader. På abscissen er afsat presselængden S, medens pressetrykket P er afsat på ordinaten. Op til en presning på tilnærmelsesvis 20 PMa = 200 kg/cm tiltager kraften kun lidt med tiltagende presselængde (kurvedelen A). Efter et kort overgangsområde (kurvedelen B) bliver kurven meget stejl, og der kræves en stor presningstilvækst til fremtvingning af en yderligere sammenpresning (kurvedelen C). Først efter overgangsområdet begynder briketteringen. Den stejle kraftforøgelse på kurvedelen C er typisk i så henseende. I sønderdelingsmaskiner har man hidtil valgt pressetrykket således, at belastningsforløbet svarer til kurvedelen A og i undtagelsestilfælde fortsætter ind i begyndelsesområdet af kurvedelen B.
DK 153776 E
9
Fremgangsmåden ifølge opfindelsen er derimod baseret på en kraftpåvirkning svarende til kurvedelen C. Realiseres fremgangsmåden ifølge opfindelsen f.eks. ved hjælp af en sønderdelingsmaskine, hvor materialepartiklerne påvirkes mellem to med ens periferihastighed i indbyrdes modsat retning omløbende cylindriske valser med en diameter på 100 cm, jfr. fig. 2, kræves der trykkræfter F på mere end 200.000 kg/m valselængde til opnåelse af den ved fremgangsmåden nødvendige påvirknings-tilstand. I valsemøller af traditionel konstruktion til grov og middelgrov sønderdeling udgør trykkræfterne mindre end 1/10 af denne værdi.
Til mellemfin og fin sønderdeling af skøre men ikke for hårde materialer (f.eks. kul eller råmateriale ved cementfremstillingen) anvender man hyppigt afrulnings-møller, i hvilke et lag af materialepartikler flere gange påvirkes mellem kugle- eller rulleformede afrul-ningslegemer og en hvælvet eller plan formalingsbane, som vist i fig. 3. En sådan mølle er f.eks. Loesche-møllen. Afrulningsmøller med et rulleformet afrulnings-legeme, der rulles hen over en plan formalingsskive, og især en valsemølle med to i modsat retning drevne, mod hinanden trykkede valser, er bedst egnede til udøvelse af fremgangsmåden ifølge opfindelsen. Ved alle kendte Loesche-møller arbejdes der med trykkræfter på ca. 30.000 til 70.000 kg/m valselængde, d.v.s, med tryk-værdier, som er væsentligt mindre end de ovennævnte 200.000 kg/m valselængde.
Trykkraften F, valsediameteren D, valselængden L og den maksimale presning P , der påvirker materialelaget i den snævreste del af spalten mellem de to valser, jfr. fig. 4, er sammenknyttede svarende til formlen F/L D = k α Pm o m
DK 153776B
10 hvor aQ, jfr. fig. 4 er den vinkel, ved hvis ene ben trykpåvirkningen begynder, og hvor k er en af materialets egenskaber afhængig konstant, hvis værdi som regel er tilnærmelsesvis 0,2.
Ued fremgangsmåden ifølge opfindelsen skal pressetrykket vælges så højt, at der fås en udpræget aggiornerateller briketdannelse. I dette øjemed skal som regel Pm øges til over 50 MPa. Ualsetrykkraften pr. m valselængde (F/L) er da ifølge ovenstående ligning proportional med valsediameteren D og den fastlagte vinkel aQ. For den i det forudgående angivne værdi for F/L = 2000 kN/m og for D = 100 cm, aQ = 0,1 (svarende til en vinkel på 6°) og k = 0,2 er pressetrykket Pm = 100 MPa..
Forsøg har vist, at fremgangsmåden ifølge opfindelsen muliggør betydelige energibesparelser. Ved fremstillingen af en normal portland-cement PZ 275 kræves der til sønderdelingsarbejdet kun 10 til 20 kWh/t i stedet for 25 til 35 kWh/t. Fremgangsmåden kan realiseres i et i fig. 5a i form af et blokdiagram skematisk vist anlæg, der består af en som materialelag-valsemølle GWM udformet mølle 16, f.eks. en valsemølle med to i indbyrdes modsat retning drevne valser af den i fig. 2 og 6 viste art, en kuglemølle KM 17 og en pneumatisk sigte 18 med en skillegrænse x^r ved 60^um. Materiale-lag-valsemøllen 16 får tilført forsønderdelt materiale, hvis partikler xg alle er mindre end 2,5 mm, med en massestrøm (tilførselsrate) M, idet det i vindsigten Kl 18 frasigtede grove materiale føres tilbage til valsemøllen 16 i form af en massestrøm M^. Påvirkningen mellem valserne bevirker sønderdelingen og briketteringen. Der fås pressede flageformede briketter, som des-agglomereres i den efterfølgende kuglemølle KM 17. Produktet fra kuglemøllen indeholder ca. 40% partikler
. DK 153776 B
11 mindre end 60 ^um. Den pneumatiske sigte Kl 18, fig.
5a, udskiller størstedelen af produktet fra kuglemøllen som færdigtbehandlet fint formalet materiale, der forlader køle-sorterings-kredsløbet sammen med masse-strømmen M. Den returnerede grove materialeandel blandes med det forsønderdelte materiale og tilføres påny materialelags-valsemøllen 16. Betegnes den gennem sigten ind i det fine materiale passerende andel af den gennem møllerne M* passerende samlede massestrøm med p og anlæggets produktionsrate med M, fås M = p'M*, den tilbageførte grove materialestrøm er (l-p)M*. Ved en produktionsrate M på f.eks. 100 t/h og en finmate-rialeandel p = 33¾, har grovmaterialestrømmen en værdi på 200 t/h, og der passerer gennem de to møller og cyklonsigten 300 t/h. Energibehovet i valsemøllen 16 til sønderdeling af materialet i et lag er 3,1 kWh/t, medens energibehovet i kuglemøllen 17 er 1,4 kWh/t. Begge møllers samlede energibehov er 4,5 kWh/t. Anlæggets specifikke sønderdelingsarbejde i relation til færdigproduktet beregnes til at være ca. 13,6 kWh/t.
Forudsætter man et energitab i motoren og drivmekanismen på 20% af bruttoenergien, fås et specifikt energiforbrug på ca. 17 kWh/t. Fig. 5b viser skematisk som blokdiagram et anlæg med to valsemøller GWM1 19 og GMW2 20, en kuglemølle 21 og to pneumatiske sigter Kl 1 22 og Kl 2 23. Opdelingen af formalingspåvirkningen på to formalingstrin medfører en procesteknisk fordel, der også kan være gunstig for anlæggets samlede driftsøkonomi.
Meget fin sønderdeling af kalksten således, at alle partikler i det færdigt formalede materiale er mindre end lG^um, kræver ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen kun ca. 10 kWh/t. Ved al slags sønderdeling fås en optimal driftstilstand. Cementsønderdeling gennem- 12
DK 153776B
føres som regel mest økonomisk ved pressetryk mellem 150 og 250 MPa.
Ifølge opfindelsen kan materialet inden indføringen i mølleanlægget vædes med en væske, f.eks. vand ved oparbejdning af malm og mineraler, eller en ikke-van-dig væske af den art, der anvendes i den kemiske industri eller i levnedsmiddelindustrien ved sønderdelings-og dispergeringsmetoder. Vådsønderdeling i møller med løse formalingslegemer (f.eks. kuglemøl'ler eller røre-værkmøller) eller i skivemøller er en kendt metode og anvendes fortrinsvis i de tilfælde, hvor materialet, der skal formales, foreligger eller videreforarbejdes i våd tilstand, samt ved meget fin sønderdeling til tilvejebringelse af partikler, der er mindre end nogle få mikron. Væsken forhindrer på den ene side agglomere-ringen af brudstykkerne, men vanskeliggør på den anden side formalingspåvirkningen af partiklerne, fordi disse til en vis grad følger væsken, der bringes til at strømme ud af påvirkningszonen ved, at formalingslegemerne nærmer sig materialet. Fig. 6 viser dette skematisk med formalingskugler. Vådmetoden ifølge opfindelsen er ikke behæftet med ovennævnte uheldige bivirkning, idet de påvirkede materialepartikler ikke kan følge med den udstrømmende væske og derved undvige formalingspåvirkningen, fordi de fastholdes af vedhængningskræfterne. Tilførsel af en væske medfører to virkninger: a. Den indre og ydre friktion i materialechargen reduceres, hvorved pressearbejdet ved en given værdi for slut-presningen mindskes. Forsøg har overraskende vist, at sønderdelingsgraden er den samme eller endog større.
Således kræver formalingspåvirkningen ved formaling af kalkstenspartikler med en kornstørrelse på mellem lOOyum og 160yum ved et pressetryk på 1000 kg/cm 1,7 kWh/t, når materialet er vådt. Andelen af partikler
DK 153776 B
13 under lO^um i tør tilstand er 20%, medens denne andel er 30%, når materialet er vådt.
b. Væsken nedsætter agglomeraternes eller briketternes mekaniske styrke, så at disses knusning kræver mindre energi.
Ved vådmetoden kan desagglomerationen lettes ved to yderligere foranstaltninger: 1. Væsken sættes før og under formalingspåvirkningen under et hydrostatisk tryk, der ved enden af påvirkningscyklen så vidt muligt bør reduceres pludseligt.
Trykket medfører en intensiveret indtrængning af væsken i brudspalten, så at vedhængningskræfterne reduceres i denne. Den bratte trykaflastning har til følge, at agglomeratet løsnes ved et af trykaflastningen resulterende indre tryk, idet trykket i agglomeraternes indre på grund af de snævre kapillarer i agglomeraterne aftager væsentligt langsommere end det pludseligt reducerede ydre tryk.
Fig. 7 viser skematisk et apparat til effektuering af den omtalte pludselige trykreduktion ved afslutningen af det første formalingstrin. I fig. 7 ses en stempel-presse med et trykrum 1, der er lukket mod den omgivende atmosfære ved vægge 2 og 3, en bælg 4, en pressebøsning 5 og et understempel 6. Materialet, der skal formales, samt væsken indføres via et indløb 7 og passerer gennem en magnetisk aktiveret sluse 8 og en kanal 9 ind i trykrummet 1. Når et overstempel 10 trækkes tilbage, fyldes et presserum 11 med materiale. Herved trykkes understemplet 6 mod pressebøsningen 5. Væsken får tilført trykluft gennem en i trykrummet 1 mundende tryk-ledning 12 med en magnetventil 13. Overstemplet 10 påvirker materialet. Den fortrængte væske kan strømme 14
DK 153776B
ud gennem aksiale periferinoter 14 i pressebøsningen 5.
Når overstemplet 10 er aflastet for trykket, åbnes en magnetventil 15 i en forgreningsledning til trykledningen 12, hvorved trykket reduceres brat. Understemplet 16 trækkes ned, medens overstemplet 10 om nødvendigt trykker materialet ud af pressebøsningen 5's koniske hulrum. Dernæst presses understemplet 6 atter mod bøsningen 5, medens overstemplet 10 trækkes tilbage, for at presserummet påny kan fyldes med materiale.
2. Den anden foranstaltning består i, at der tilføres væsken en let opløselig luftart, f.eks. CO2. Ved den pludselige trykreduktion frigøres gassen delvis, hvorved det indre tryk i brudspalterne øges.
Et andet hjælpemiddel til at lette desagglomerationen er tilførselen af en agglomerationshæmmende væske, f. eks. ethylenglycol. Da virkningen er afhængig af, at dampen før agglomerationen når frem til de frisk dannede brudflader, kan ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen gastrykket enten øges eller sænkes ned under den agglomerationshæmmende væskes damptryk. I det første tilfælde vil gassen hurtigere end under normalt tryk strømme ind i brudspalterne og rive den virksomme damp med sig, hvis molekyler ved diffusion når frem til brudfladerne. Ved anvendelse af et gastryk under den agglomerationshæmmende væskes damptryk vil gasmolekylerne i langt mindre grad hindre dampens transport, så at dampmolekylerne hurtigere når frem til brudfladerne end ved normalt gastryk. Et apparatur til realisering af denne variant af fremgangsmåden ifølge opfindelsen ligner det i fig. 7 viste.
Kendte presser er principielt velegnede til udøvelse af fremgangsmåden ifølge opfindelsen i dens forskelli

Claims (14)

1. Fremgangsmåde til fin og meget fin sønderdeling af et skørt materiale, ved hvilken materialet i en materialefyldning på et første trin nedbrydes ved trykpåvirkning og agglomereres, og hvor agglomeraterne dernæst i et andet trin sønderdeles ved en yderligere meka-.nisk påvirkning, kendetegnet ved, at tryk-påvirkningen på det første trin tilvejebringes ved, at materialet mellem to flader presses kun én enkelt gang med et tryk på over 50 MPa.
2. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at materialet i det andet trin udsættes for en stødpåvirkning.
3. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at den yderligere mekaniske påvirkning er en kombineret trykpåvirkning og forskydningspåvirkning.
4. Fremgangsmåde ifølge krav 3, kendetegnet ved, at den yderligere mekaniske påvirkning tilvejebringes i en kuglemølle.
5. Fremgangsmåde ifølge krav 1-4, kendetegnet ved, at agglomeraterne eller briketterne vædes med en væske. DK 153776B
6. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at materialepartiklerne påvirkes på det første trin delvis, helt eller i overskud vædet med en væske.
7. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at materialepartiklerne før og/eller under påvirkningen på det første sønderdelingstrin udsættes for dampen fra en agglomerationshæmmende væske.
8. Fremgangsmåde ifølge krav 5 eller 6, kendetegnet ved, at materialet på det første trin påvirkes i et trykrum, og at væsken eller dampen står under overtryk .
9. Fremgangsmåde ifølge krav 7, kendetegnet ved, at materialet på det første trin påvirkes i et trykrum, i hvilket gastrykket er mindre end atmosfærisk tryk eller mindre end den agglomerationshæmmende damps partialtryk.
10. Fremgangsmåde ifølge krav 8 eller 9, kendetegnet ved, at der først tilføres væsken en i denne opløselig luftart.
11. Fremgangsmåde ifølge krav 8, 9 eller 10, kendetegnet ved, at overtrykket reduceres pludseligt efter materialets påvirkning.
12. Fremgangsmåde ifølge et hvilket som helst af kravene 1-11, kendetegnet ved, at det på det første trin ved presning påvirkede materiale løsnes ved hjælp af mekaniske kræfter og dernæst påny underkastes presning.
13. Fremgangsmåde ifølge et hvilket som helst af kravene 1-7, kendetegnet ved, at materialet på DK 153776B det første trin påvirkes i en mølle med rullende formalingslegemer .
14. Fremgangsmåde ifølge krav 13, kendetegnet ved, at materialet på det første trin påvirkes i en valsemølle med cylindriske formalingsvalser, der roteres i indbyrdes modsat retning.
DK197800817A 1977-02-24 1978-02-23 Fremgangsmåde og anlæg til fin eller meget fin sønderdeling af skøre materialer DK153776C (da)

Applications Claiming Priority (2)

Application Number Priority Date Filing Date Title
DE2708053 1977-02-24
DE2708053A DE2708053C3 (de) 1977-02-24 1977-02-24 Verfahren zur Fein- und Feinstzerkleinerung von Materialien spröden Stoffverhaltens

Publications (3)

Publication Number Publication Date
DK81778A DK81778A (da) 1978-08-25
DK153776B true DK153776B (da) 1988-09-05
DK153776C DK153776C (da) 2000-11-06

Family

ID=6002080

Family Applications (1)

Application Number Title Priority Date Filing Date
DK197800817A DK153776C (da) 1977-02-24 1978-02-23 Fremgangsmåde og anlæg til fin eller meget fin sønderdeling af skøre materialer

Country Status (17)

Country Link
US (1) US4357287A (da)
JP (1) JPS53106968A (da)
AT (1) AT376586B (da)
BE (1) BE864262A (da)
BR (1) BR7801115A (da)
CA (1) CA1111821A (da)
CH (1) CH630539A5 (da)
DE (1) DE2708053C3 (da)
DK (1) DK153776C (da)
ES (1) ES467904A1 (da)
FR (1) FR2381569A1 (da)
GB (1) GB1569521A (da)
IT (1) IT1093853B (da)
LU (1) LU79113A1 (da)
MX (2) MX144681A (da)
NL (1) NL188454C (da)
SE (1) SE438793B (da)

Families Citing this family (88)

* Cited by examiner, † Cited by third party
Publication number Priority date Publication date Assignee Title
DE3302176A1 (de) * 1983-01-24 1984-07-26 Klöckner-Humboldt-Deutz AG, 5000 Köln Verfahren und anlage zur kontinuierlichen druckzerkleinerung sproeden mahlgutes
DE3314103A1 (de) * 1983-04-19 1984-10-25 Klöckner-Humboldt-Deutz AG, 5000 Köln Verfahren und anlage zur gemeinsamen mahlung zweier oder mehrerer unterschiedlich mahlbarer sproeder stoffe
DE3323517A1 (de) * 1983-06-30 1985-01-10 Klöckner-Humboldt-Deutz AG, 5000 Köln Anlage zur zerkleinerung sproeden mahlgutes wie z. b. zementklinker, erz, kohle oder dergleichen
DE3520069A1 (de) * 1985-06-04 1986-12-04 Krupp Polysius Ag, 4720 Beckum Verfahren und anlage zur zweistufigen zerkleinerung
DE3525935A1 (de) * 1985-07-19 1987-01-29 Krupp Polysius Ag Verfahren und anlage zur zerkleinerung von mahlgut
DE3525936A1 (de) * 1985-07-19 1987-01-29 Krupp Polysius Ag Verfahren und anlage zur entwaesserung und zerkleinerung von mahlgut hoher feuchte
US4671464A (en) * 1986-02-14 1987-06-09 Rexnord Inc. Method and apparatus for energy efficient comminution
JPS6344949A (ja) * 1987-05-27 1988-02-25 株式会社神戸製鋼所 セメントクリンカの粉砕装置
JPS6463054A (en) * 1987-09-03 1989-03-09 Kawasaki Heavy Ind Ltd Vertical roller mill for pre-grinding
DE3734760C3 (de) * 1987-10-14 1996-03-21 Kloeckner Humboldt Deutz Ag Verfahren und Anlage zur Kompaktierung feinkörnigen Gutes mit Pelletierung
DE3736243C2 (de) * 1987-10-27 1999-02-25 Deutz Ag Verfahren und Anlage zur Gewinnung von Gold aus Golderz
DE3743141A1 (de) * 1987-12-18 1989-06-29 Krupp Polysius Ag Gutbett-walzenmuehle
DE3822729A1 (de) * 1988-07-05 1990-01-11 Krupp Polysius Ag Anlage zur zerkleinerung von sproedem mahlgut
JPH084111Y2 (ja) * 1989-08-09 1996-02-07 バブコツク日立株式会社 竪型微粉砕装置
DE3926882A1 (de) * 1989-08-16 1991-02-21 Kloeckner Humboldt Deutz Ag Kreislaufmahlanlage zur mahlung von sproedem gut
DE3926883A1 (de) * 1989-08-16 1991-02-21 Kloeckner Humboldt Deutz Ag Verschleissfeste oberflaechenpanzerung fuer die walzen von walzenmaschinen, insbesondere von hochdruck-walzenpressen
DD298600A5 (de) * 1989-09-15 1992-03-05 Forschungsinstitut Fuer Aufbereitung,De Rohrkugelmuehlen zur effektiven desagglomeration und zerkleinerung von hochdruckzerkleinertem sproeden material
US4967967A (en) * 1989-11-17 1990-11-06 Nordberg Inc. Method of high crushing force conical crushing
US5048763A (en) * 1990-02-21 1991-09-17 Fuller Company Multi-pass roll crusher
DE4036040C2 (de) * 1990-02-22 2000-11-23 Deutz Ag Verschleißfeste Oberflächenpanzerung für die Walzen von Walzenmaschinen, insbesondere von Hochdruck-Walzenpressen
FR2670134A1 (fr) * 1990-12-06 1992-06-12 Cle Procede de broyage de matieres minerales.
ZA923195B (en) * 1991-05-03 1993-01-27 Schoenert Klaus Method of and apparatus for fine,very fine,and microfine comminution of materials having brittle behaviour
AU640518B2 (en) * 1991-09-10 1993-08-26 Fuller Company Multi-pass roll crusher
DE4137901C2 (de) * 1991-11-18 1998-10-01 Bernd Dipl Chem Dr Kroeckert Verfahren zur Strahlmahlung von anorganischen Pigmenten
DK205591A (da) * 1991-12-23 1993-06-24 Smidth & Co As F L Fremgangsmaade til formaling af partikelformet materiale i en valsepresse, samt indretning til udoevelse af fremgangsmaaden
TW223620B (da) * 1992-02-07 1994-05-11 Grace W R & Co
DE4223762B4 (de) * 1992-07-18 2009-07-23 Khd Humboldt Wedag Gmbh Sichtereinrichtung zum Sichten von körnigem Gut und Umlaufmahlanlage mit Einschaltung einer solchen Sichtereinrichtung
DE4226158C2 (de) * 1992-08-07 2003-04-10 Kloeckner Humboldt Wedag Verfahren und Anlage zur Druckbehandlung körnigen Gutes
DE4228058C2 (de) * 1992-08-24 1995-04-20 Kloeckner Humboldt Deutz Ag Anlage und Verfahren zur Druckbehandlung körnigen Gutes
DE4443479A1 (de) * 1994-12-07 1996-06-13 Kloeckner Humboldt Deutz Ag Kreislaufmahlanlage
DE19512498A1 (de) * 1995-04-04 1996-10-10 Krupp Polysius Ag Verfahren zur Gewinnung von Metallen aus Erzmaterial
DE19512509B4 (de) * 1995-04-04 2009-07-30 Polysius Ag Verfahren zur Zerkleinerung von Erzmaterial
DE19513016A1 (de) * 1995-04-06 1996-10-10 Krupp Polysius Ag Verfahren zur Feinzerkleinerung von Mahlgut
DE19632976A1 (de) * 1996-08-16 1998-02-19 Deutz Ag Zweiwalzenmaschine und Verfahren zur Druckbehandlung körnigen Gutes
DE19738228A1 (de) 1997-09-02 1999-03-04 Kloeckner Humboldt Wedag Verfahren zur Kreislaufmahlung spröden Mahlgutes und Mahlanlage hierzu
DE19817274A1 (de) 1998-04-18 1999-10-28 Cemag Gmbh Verfahren und Vorrichtung zur Feinzerkleinerung von mineralischen und nichtmineralischen Stoffen
US6213415B1 (en) 1999-09-13 2001-04-10 W.R. Grace & Co.-Conn. Process for improving grinding of cement clinker in mills employing rollers
ES2357404T3 (es) * 2002-07-22 2011-04-26 Enamelite, Llc Composición de esmalte y porcelanas cerámicas en aerosol.
DE10336801B4 (de) * 2003-08-11 2015-02-12 Thyssenkrupp Industrial Solutions Ag Verfahren und Anlage zur Mahlung von Eisenerz bzw. Eisenerzkonzentrat
US20060255197A1 (en) * 2005-05-13 2006-11-16 Mcivor Robert E End closures
JP2007275894A (ja) * 2007-06-25 2007-10-25 Idemitsu Technofine Co Ltd 繊維質材料の粉砕方法
DE102007045373A1 (de) 2007-09-22 2009-04-02 Cemag Anlagenbau Gmbh Verfahren und Vorrichtung zur Vor- und Fertigmahlung von mineralischen und nichtmineralischen Materialien
KR101821088B1 (ko) 2008-07-02 2018-01-22 뷔흘러 에이지 가루 및/또는 세몰리나를 만드는 장치 및 방법
RU2008132373A (ru) 2008-08-04 2010-02-10 Закрытое акционерное общество "КВАРЦ" (RU) Способ тонкого дробления кускового материала и устройство для его реализации
DE102009037660A1 (de) 2009-08-14 2011-02-17 Feige, Fritz, Dr.-Ing. Verfahren und Vorrichtung zur Feinmahlung von mineralischen Materialien
DE102009039928B3 (de) 2009-08-17 2011-03-03 Khd Humboldt Wedag Gmbh Rollenpressen-Rasterpanzerung mit ringförmigen Bolzen und Verfahren zur Erneuerung der Bewehrung dieser Rasterpanzerung
DE202009014079U1 (de) 2009-10-17 2009-12-31 Khd Humboldt Wedag Gmbh Rollenpresse mit Vorrichtung zum Vorverdichten des Mahlgutes
DE102010005346A1 (de) 2010-01-21 2011-07-28 Memari Fard, Nima, 31787 Verfahren zur Vor- und Fertigmahlung von mineralischen und nichtmineralischen Materialien und dazugehörige Multi-Rollenmühle
KR101457346B1 (ko) * 2010-03-05 2014-11-03 로쉐 게엠베하 금속을 회수하기 위한 스테인레스강 슬래그 및 제철소 슬래그의 가공방법
DE202010005881U1 (de) 2010-04-21 2010-07-29 Khd Humboldt Wedag Gmbh Aufgabevorrichtung für eine Hochdruckrollenpresse
US8281473B2 (en) 2010-04-23 2012-10-09 Flsmidth A/S Wearable surface for a device configured for material comminution
US8484824B2 (en) 2010-09-01 2013-07-16 Flsmidth A/S Method of forming a wearable surface of a body
US8336180B2 (en) 2010-09-29 2012-12-25 Flsmidth A/S Method of forming or repairing devices configured to comminute material
DE102011018705C5 (de) 2011-04-26 2020-03-26 Khd Humboldt Wedag Gmbh Verfahren zur Regelung des Walzenspaltdrucks einer Rollenpresse und Rollenpresse
DE102011102677A1 (de) 2011-05-28 2012-11-29 Khd Humboldt Wedag Gmbh Verfahren zum Erzeugen von Mikrorissen in Erzgestein
DE102011104854B4 (de) 2011-06-21 2015-06-11 Khd Humboldt Wedag Gmbh Mahlwalze mit in die Oberfläche eingesetzten Hartkörpern
EP2540396A1 (de) 2011-06-30 2013-01-02 Bühler AG Verfahren und Vorrichtung für die Herstellung von Mehl und/oder Griess
DE102011054086B4 (de) 2011-09-30 2013-05-23 Thyssenkrupp Polysius Ag Walzenmühle und Verfahren zur Zerkleinerung von sprödem Mahlgut
DE102011120178C5 (de) 2011-12-06 2016-04-14 Khd Humboldt Wedag Gmbh Mahlwalze mit in die Oberfläche eingesetzten Hartkörpern
DE102011121495B3 (de) 2011-12-17 2013-05-08 Khd Humboldt Wedag Gmbh Mahlwalze mit angeschraubter Welle
DE202011110190U1 (de) 2011-12-20 2013-02-25 Khd Humboldt Wedag Gmbh Mahlwalze mit magnetischer Oberfläche
DE102012000423B4 (de) 2012-01-12 2017-05-24 Khd Humboldt Wedag Gmbh Maschinenrahmen einer Hochdruckrollenpresse
DE202012012552U1 (de) 2012-04-20 2013-05-10 Khd Humboldt Wedag Gmbh Walze für eine Rollenpresse
DE102012020078B4 (de) 2012-10-09 2017-05-04 Halit Ziya Kuyumcu Verfahren zur Erhöhung der Schüttdichte von Kohlen und Kohlenmischungen im Koksofen
DE102013100997A1 (de) * 2013-01-31 2014-07-31 Thyssenkrupp Resource Technologies Gmbh 1;2Verfahren und Anlage zur Mahlung von stückigem Ausgangsmaterial
DE102013008907A1 (de) 2013-05-25 2014-11-27 Khd Humboldt Wedag Gmbh Kreislaufmahlanlage
DE102013010220A1 (de) 2013-06-18 2014-12-18 Khd Humboldt Wedag Gmbh Hochdruck-Walzenpresse mit Pendelaufhängung
DE102014005757B4 (de) 2014-04-17 2019-05-23 Khd Humboldt Wedag Gmbh Rollenpresse mit symmetrischem Antrieb
DE102017102225B3 (de) * 2016-04-11 2017-09-07 Khd Humboldt Wedag Gmbh Verwendung von behandeltem Wüstensand als Zuschlagstoff für Beton, Verfahren zu seiner Herstellung und Wüstensand als Zuschlagstoff
CN106955762A (zh) * 2017-04-03 2017-07-18 张志通 一种青稞颗粒粉碎加工装置
DE102017116875A1 (de) 2017-07-26 2019-01-31 Thyssenkrupp Ag Kombination eines Wälzlagers und mindestens eines Abdeckelements sowie Walzenmühle
SE541957C2 (en) 2017-11-10 2020-01-14 Metso Sweden Ab A deflection distributor refitting kit, a method for mounting and a roller crusher comprising such kit
DE102017128347B3 (de) 2017-11-30 2019-01-31 Khd Humboldt Wedag Gmbh Mahlwalze für Hochdruckrollenpresse mit angestellten Hartkörpern
DE102018120331B3 (de) 2018-08-21 2019-02-28 Khd Humboldt Wedag Gmbh Zuschlagstoff für Beton und Verwendung von Beton-Recyclat als Zuschlagstoff für Beton
US11077446B2 (en) 2018-10-01 2021-08-03 Metso Outotec USA Inc. Startup sequence for roller crusher
DE102019120469A1 (de) * 2019-07-30 2021-02-04 Khd Humboldt Wedag Gmbh Aufgabevorrichtung für eine Hochdruckwalzenpresse
DE102020110468A1 (de) 2020-04-17 2021-10-21 Khd Humboldt Wedag Gmbh Verfahren zur Regelung der Dämpfung der Bewegung einer Presswalze einer Hochdruckwalzenpresse und korrespondierende Hochdruckwalzenpresse
DE102020115891B3 (de) 2020-06-16 2021-03-04 Khd Humboldt Wedag Gmbh Hochdruckwalzenpresse mit Vibrationsvorrichtung in der Aufgabevorrichtung
CN111921611B (zh) * 2020-09-08 2021-11-16 安徽万磁电子有限公司 一种磁体加工用废料处理工艺
DE102021103889B4 (de) 2021-02-18 2024-03-07 Khd Humboldt Wedag Gmbh Hochdruckwalzenpresse mit vibrierenden Seitenwänden
US11801516B2 (en) 2021-06-11 2023-10-31 Metso Outotec USA Inc. Roller crusher, a method for monitoring physical conditions thereof, and a refitting kit
US11925942B2 (en) 2021-10-22 2024-03-12 Metso Outotec USA Inc. Roller crusher and method for operating thereof
US20230127300A1 (en) 2021-10-22 2023-04-27 Metso Outotec USA Inc. Roller crusher and method for arrangement thereof
US20230129456A1 (en) 2021-10-22 2023-04-27 Metso Outotec USA Inc. Roller crusher and method for operating thereof
US11938488B2 (en) 2021-12-09 2024-03-26 Metso Outotec USA Inc. Roller crusher and method for operation thereof
DE102022121387A1 (de) 2022-08-24 2024-02-29 Khd Humboldt Wedag Gmbh Hochdruckwalzenpresse mit Seitenwandanordnung
US20240082849A1 (en) 2022-09-08 2024-03-14 Metso Outotec USA Inc. Roller crusher and a method for operating the same
DE102022003499A1 (de) 2022-09-22 2024-03-28 Hosokawa Alpine Aktiengesellschaft Verfahren zur Reduzierung des spezifischen Energieverbrauchs bei der Zerkleinerung von Material durch Kombination von Gutbettmahlung und Strahlmahlung

Family Cites Families (9)

* Cited by examiner, † Cited by third party
Publication number Priority date Publication date Assignee Title
CH218947A (de) * 1941-01-15 1942-01-15 W & O Gericke Verfahren zur Vermahlung von Produkten.
US2729855A (en) * 1952-10-16 1956-01-10 Kaiser Aluminium Chem Corp Methods for making shaped articles
US3255285A (en) * 1960-12-09 1966-06-07 Chilson Francis Granulation and apparatus
US3490702A (en) * 1966-10-24 1970-01-20 D Ore Mills Inc Method of accelerating production of portland cement and similar material
DE1807714C2 (de) * 1968-11-08 1971-01-04 Degussa Verfahren und Vorrichtung zum kontinuierlichen Vorverdichten sowie gleichzeitigen Formen von feinteiligen Stoffen
GB1388839A (en) * 1971-06-21 1975-03-26 English Clays Lovering Pochin Fine particulate solids
US3986864A (en) * 1972-03-31 1976-10-19 United States Steel Corporation Method for briquette breaking
US3797758A (en) * 1972-06-16 1974-03-19 Giulini Gmbh Geb Method of producing finely dispersed alpha calcium sulfate hemihydrate
SU490498A1 (ru) * 1973-05-17 1975-11-05 Способ тонкого измельчени материалов

Also Published As

Publication number Publication date
BE864262A (fr) 1978-06-16
JPS53106968A (en) 1978-09-18
DK81778A (da) 1978-08-25
MX144681A (es) 1981-11-10
DK153776C (da) 2000-11-06
DE2708053C3 (de) 1986-05-07
ES467904A1 (es) 1978-11-01
CH630539A5 (de) 1982-06-30
IT7820488A0 (it) 1978-02-21
US4357287A (en) 1982-11-02
ATA131378A (de) 1984-05-15
BR7801115A (pt) 1978-09-26
MX144684A (es) 1981-11-10
SE438793B (sv) 1985-05-13
NL188454B (nl) 1992-02-03
FR2381569A1 (fr) 1978-09-22
SE7802112L (sv) 1978-08-25
AT376586B (de) 1984-12-10
NL7802051A (nl) 1978-08-28
IT1093853B (it) 1985-07-26
CA1111821A (en) 1981-11-03
NL188454C (nl) 1995-01-16
LU79113A1 (de) 1978-06-27
GB1569521A (en) 1980-06-18
DE2708053A1 (de) 1978-09-07
FR2381569B1 (da) 1983-08-19
DE2708053B2 (de) 1979-07-19

Similar Documents

Publication Publication Date Title
DK153776B (da) Fremgangsmaade til fin eller meget fin soenderdeling af skoere materialer.
Shipway et al. Attrition of brittle spheres by fracture under compression and impact loading
JP4285905B2 (ja) 鉱物及び非鉱物物質を微粉砕するための方法及び装置
CN105021457B (zh) 一种用于深部坚硬顶板煤层冲击倾向性的测试与评估方法
Somasundaran et al. Effect of the nature of enviroment on comminution processes
Unland et al. Coarse crushing of brittle rocks by compression
Fuerstenau et al. Newer energy-efficient approach to particle production by comminution
WO2006068539A3 (fr) Procede de concassage dans un concasseur excentrique a cone
Khanal et al. Discrete element method simulation of bed comminution
Liu et al. Comparison of grinding characteristics in high-pressure grinding roller (HPGR) and cone crusher (CC)
Brecker The fracture strength of abrasive grains
CA2329369C (en) Ore comminution process using bed-compression method at low pressures and installation therefor
Umucu et al. The effect of ball type in fine particles grinding on kinetic breakage parameters
Fang et al. Stress‐Strain Analysis and Visual Observation of Wheat Kernel Breakage During Roller Milling Using Fluted Rolls
Briggs et al. An investigation of rock breakage and damage in comminution equipment
WO2009077940A1 (en) A method of grinding a mineral-containing ore
Unland et al. The influence of particle shape on parameters of impact crushing
CN106694093A (zh) 一种液压圆锥破碎机的液压油缸使用方法
Saramak et al. Aspects of comminution flowsheets design in processing of mineral raw materials
Hosten et al. The effects of feed size distribution on confined-bed comminution of quartz and calcite in piston-die press
Kopchenkov Modeling elastomer wear under the effects of solid particles at an angle to the surface
WO2007058560A1 (fr) Procede de recyclage de pneus uses et de dechets industriels a base de caoutchouc renforces par des cables
Blazy et al. Vibroinertial comminution—principles and performance
Balasubramanian Size Reduction by grinding methods
KR820001903B1 (ko) 취성 물질의 분쇄방법