DK152067B - Afforskallingshjaelperedskab til brug ved afforskalling af loftsforskallinger. - Google Patents

Description

DK 152067 B

Opfindelsen angår et afforskallingshjælperedskab til brug ved afforskalling af forskallingsplader, der til deres forbindelse med hinanden til en sammenhængende loftsforskalling ved deres sidekanter har afstivningsribber eller lignende udragende elementer, der i det 5 mindste afsnitsvis rager ud over forskallingspladernes bort fra støbefladen vendende side, hvorhos cTen sammenhængende loftsforskallings forskallingsplader holdes på plads i arbejdsstillingen ved hjælp af vandrette bjælker, der understøttes på lodrette understøtningsstolper.

Fra det tyske offentliggørelsesskrift nr. 1.807.455 kendes 10 en loftsforskalling, til hvilken der anvendes forskallingsplader, der ved deres kanter har udragende kantafstivningsribber. Disse forskallingsplader er med modstående kanter ophængt på dragere, der igen er fastgjort til topstykker på den øverste ende af forskallingens understøtningsstolper. Ved afforskalling kan forskallingspladerne 15 sænkes ved, at understøtningsstolpernes topstykker, der fastholder forskallingsdragerne, sænkes, hvorefter forskallingspladerne kan fjernes fra forskallingsdragerne.

En lignende konstruktion kendes fra det tyske offentliggørelsesskrift nr. 1.813.678. Også her er der på understøtningsstolper-20 ne anbragt dragere, der understøtter forskallingspladerne og kan sænkes til afforskalling af forskallingspladerne.

Formålet med opfindelsen er at tilvejebringe et afforskallingshjælperedskab af den indledningsvis nævnte art, ved hjælp af hvilket forskallingsplader på enkel måde og uden fare for ulykker kan aftages 25 af en loftsforskalling, uden at loftsforskallingens understøtning skal være udformet på speciel måde til sænkning af forskallingspladerne.

Denne opgave løses ifølge opfindelsen ved, at afforskallings-hjælperedskabet består af en basisdel med en udragende fastgørelsesdel, der er indrettet til at kunne forbindes med et kantområde af 30 undersiden af en første forskallingsplade, der foreløbig skal forblive på plads, samt en vinkelret pi denne udragende understøtningsdel, hvormed afforskallingsredskabet kan gribe ind under en tilstødende anden forskallingsplade, der skal aftages, at understøtningsdelen til forbigående understøtning af forskallingspladen, der skal aftages, har 35 et understøtningsafsnit, der i afforskallingsredskabets monterede stilling vil ligge neden under og et stykke lavere end underkanten af den til afforskalling endnu ikke sænkede forskallingsplades kantafstivningsribbe. Ved hjælp af dette afforskalIingsredskab kan forskallingsplader, der er fastgjort til hinanden, løsnes enkeltvis eller gruppevis

DK 152067 B

2 og fjernes fra loftsforskallingen, uden at forskallingens understøtning skal være udformet på speciel måde. Ved afforskalling fastgøres afforskallingshjælperedskabet til en forskallingsplade ved en af de kantribber, hvormed pladen er forbundet med en tilstødende forskal-5 lingsplades kantribbe, hvorefter den f.eks. af skruebolte eller andre egnede forbindelsesorganer bestående forbindelse mellem forskallingspladerne løsnes, og de løsnede forskallingsplader med deres løsnede side svinges nedad til understøtning på afforskallingsredskabets understøtningsafsnit, hvorunder disse forskallingsplader ved deres 10 modsatte sidekant stadig er forbundne med tilstødende forskallingsplader. Derefter kan forskallingspladen også løsnes ved denne sidekant og svinges om understøtningsdelen nedad. Ved den første sænkning af forskallingspladen ned til understøtning med sin ene sidekant på understøtningsdelen opnås den fordel, at forskallingspladen fjernes 15 tilstrækkeligt langt bort fra loftet, til at den uden at risikere at berøre eller beskadige støbefladen kan svinges nedad med sin modsatte sidekant. Da afforskallingshjælperedskabet ifølge opfindelsen gør specielt udformede understøtninger overflødig, behøver disse understøtningsstolper ikke at blive anbragt på ganske bestemte steder 20 under forskallingspladerne eller under vandrette understøtningsbjælker for loftsforskallingen. Understøtningsstolperne behøver i så fald ikke at flugte med stødfugerne mellem forskallingspladerne. Kun de understøtninger, der befinder sig neden under de forskallingsplader, der skal svinges nedad, fjernes ad gangen. Derved er det muligt 25 uden specielle understøtningsstolper ved loftsforskallinger at anvende sådanne forskallingsplader med kantafstivningsribber, som ellers anvendes til vægforskallinger. Dette forenkler lagerføringen.

Ifølge en fordelagtig udførelsesform for afforskallingsred-skabet ifølge opfindelsen har dette til løsbar forbindelse med forskal-30 lingspladerne en forbindelsesbolt eller et lignende forbindelseselement, der kan indsættes i forbindelsesåbninger, fortrinsvis i indvendige afstivningsribber på forskallingspladerne. Herved opnås en nem og hurtig-anbringelse af redskabet på en forskallingsplade, og samtidig opnås, at der ikke skal anbringes afforskallingsredskaber ved hvert 35 krydsningspunkt for to eller fire forskallingsplader eller på hver enkelt forskallingsplade, men at en afforskalling er mulig under anvendelse af få og billige afforskallingsredskaber.

En fordelagtig udførelsesform for afforskallingsredskabet ifølge opfindelsen er ejendommelig ved, at basisdelen har et fra basis- 3

DK 152067 B

delens modsat understøtningsafsnittet beliggende ende mod siden udragende anlægsorgan, som er indrettet til at kunne komme til anlæg mod undersiden af en afstivningsribbe. Herved opnås en sikker fastholdelse af afforskallingsredskabet, idet dette med anlægsorganet 5 understøttes på undersiden af den pågældende afstivningsribbe på forskallingspladen, således at dette ikke kan udføre drejebevægelser om forbindelsesbolten ved den belastning af afforskallingsredskabet, som udøves af en forskallingsplade, når denne understøttes på affor-s kall'm g s red skabets understøtningsafsnit.

10 En særlig fordelagtig udførelsesform er ifølge opfindelsen opnået ved, at forskallingsredskabets basisdel ved den ende, der er beregnet til at vende mod forskallingspladen, der skal aftages, bærer en vippe- og understøtningsknast, er er således udformet, at forskallingspladen efter at være blevet sænket bort fra støbefladen kan 15 vippes om knasten til en lodret hængende, på knasten understøttet stilling, og hvis som vippeflade for kantafstivningsribben af den sænkede forskallingsplade tjenende side fortrinsvis er buet eller har i vinkel på hinanden stående flader på en sådan måde, at den nærmest understøtningsafsnittet beliggende ende forløber med en stejlere 20 stigning end den nærmest den yderste ende af afforskallingsredskabet beliggende ende af vippefladen. Herved opnås at vippe- og understøtningsknasten virker som en stopklods, der forhindrer, at den ned mod afforskallingsredskabets understøtningsafsnit sænkede forskallingsplades kantafstivningsribbe under aftagningen af forskallingspladen 25 glider ud over kanten af understøtningsafsnittet, således at forskal-lingspladeh falder ned og eventuelt forårsager ulykker. Til aftagning af forskallingspladen er det nødvendigt først at svinge den modsatte ende af forskallingspladen nedad, til pladen indtager en tilnærmelsesvis lodret hængende stilling, hvor forskallingspladen med sin kantrib-30 be er understøttet på vippe- og understøtningsknasten.

I det følgende forklares udførelsesformer for opfindelsen nærmere under henvisning til tegningen. På tegningen viser i forskellige målestoksforhold: fig. 1 et skematisk billede delvis i snit af en i en byg-35 ningskonstruktion anbragt loftsforskalling set fra siden, fig. 2 et skematisk delbillede i mindre målestok af forskallingsplader ifølge fig. 1 set nedefra, fig. 3 et sidebillede og delvis i snit af stødstedet mellem

DK 152067 B

4 to forskallingsplader med et pi dette sted monteret afforskallingsredskab, fig. 4 et snit efter linien IV-IV i fig. 3 gennem en indvendig afstivningsribbe på en forskallingspla-5 de, der bærer afforskallingsredskabet, fig. 5 et perspektivisk sidebillede af afforskallingsredskabet, og fig. 6 et lignende delbillede som vist i fig. 3.

En i sin helhed med 1 betegnet loftsforskalling er opspændt 10 i en bygningskonstruktion, hvis sidevægge 2 allerede er opført. Betondækket 3 udstøbes efter sammensætningen af loftsforskallingen 1.

Når betonen har opnået den fornødne hærdning, fjernes loftsforskallingen 1, der hovedsageligt er sammensat af et stort antal loftsforskallingselementer 4, der her kort skal betegnes som "forskallingsplader".

15 Loftsforskallingen 1 understøttes og fastholdes ved hjælp af understøtningsstolper, der på sædvanlig måde er anbragte i rækker ved siden af hinanden. De enkelte rækker af understøtningsstolper 5 understøtter vandrette bjælker 5a, der igen understøtter de enkelte forskal-lingspiader 4. Den mellem sidevæggene 2 anbragt loftsforskalling 1 20 har en afforskallingsfuge 6 imellem to grupper af forskallingsplader, der navnlig under påbegyndelsen af afforskallingen tjener til at lette fjernelsen af de enkelte forskallingsplader 4. Under udstøbningen lukkes denne forskallingsfuge 6 f.eks. med asbestcementstrimler, træ eller lignende dele, der ikke vanskeliggør afforskallingen nævnevær-25 digt. Pi grund af den i det følgende nærmere forklarede fordelagtige afforskallingsmulighed ifølge opfindelsen kan hele den til forskalling af et givet loftsområde bestemte forskalling 1 eller dennes ved afforskal-lingsfugen 6 fra hinanden adskilte to dele 1a og 1b sammensættes til en stor flade på en sådan måde, at hele loftsforskallingen 1 eller 30 dennes to sammenhængende dele 1a og 1b ved hjælp af en kran ovenfra sænkes ned på vandrette understøtningsbjælker 5a, der er understøttet på lodrette understøtningsstolper 5. De enkelte forskallingsplader er ved hjælp af forskallingspladebolte 8 forbundne med hinanden ved deres ved kanterne udformede afstivningsribber 7. Sammensætnin-35 gen f.eks. af forskallingspladedelen 1a og/eller 1b kan ske på en klargøringsplads pi byggepladsen. På denne måde kan opsætningen af forskallingsplader 4 enkeltvis elimineres eller begrænses, og sammensætningen af en til et givet loftsareal bestemt loftsforskalling 1 forenkles væsentligt.

5

DK 152067 B

Ved afforskalling af loftsforskallingen 1 begynder man ved en forskallingsplade 4b, der ligger ved siden af afforskallingsfugen 6.

Man forbinder en ved siden af en forskallingsplade 4b, der skal aftages, beliggende forskallingsplade 4a, der foreløbig skal forblive 5 på plads, med et afforskallingsredskab 9 ifølge opfindelsen, der senere beskrives nærmere. Afforskallingsredskabet har en fastgørelsesdel 9a, hvormed det fastgøres til undersiden af en forskallingsplade 4a, der foreløbig skal forblive på plads. Desuden har afforskallingsredskabet 9 en i sin helhed med 10 betegnet understøtningsdel.

10 Afforskallingsredskabet griber med understøtningsdelen ind under den forskallingsplade 4b, der skal aftages. De to forskallingsplader 4a og 4b har afstivningsribber 7a og 7b ved deres kanter. Disse er endnu som allerede nævnt forbundne med hinanden ved hjælp af forskallingspladebolte 8 (fig. 3). I området ved afstivningsribben 7b på den 15 forskallingsplade 4b, der skal aftages, har understøtningsdelen 10 et understøtningsafsnit 12, hvis overkant er placeret således, at den vil være forskudt i retningen nedad i forhold til underkanten 11 af de til affors kali ingen endnu ikke sænkede forskallingsplader 4b's afstivningsribber 7b. En vippeunderstøtningsknast, om hvilken en forskallingspla-20 de 4b efter at være sænket bort fra støbefladen kan vippes til en tilnærmelsesvis lodret, eventuelt hængende stilling, hvor den med indersiden af afstivningsribben 7b er understøttet på vippe- og understøtningsknasten 13, følger, set i retningen mod den forskallingsplade, der skal aftages, d.v.s. set i retningen mod den yderste 25 ende 30 af afforskallingsredskabet 9 efter understøtningsafsnittet 12.

De enkelte forskallingsplader 4 er forsynede med forbindelseselementer 14 til anbringelse af afforskallingsredskaberne 9. Disse udgøres hensigtsmæssigt af (allerede eksisterende) indvendige afstivningsribber 15 (se fig. 2). I særlige tilfælde kan man f.eks. ved svejsning 30 forbinde afforskallingsredskabet 9's fastgørelsesdel 9a fast med disse afstivningsribber 15. Det er imidlertid særligt fordelagtigt, dersom afforskallingsredskaberne 9 nemt kan forbindes løsbart med forskal-lingspiaderne 4. Hertil har afforskallingsredskabet 9‘s fastgørelsesdel 9a en forbindelsesbolt 16 eller et lignende forbindelsesorgan, og til 35 disse forbindelsesbolte 16 har forskallingspladerne 4 forbindelsesåbninger 17 på passende steder (se fig. 3-5). Afforskallingsredskabet 9 har en basisdel 18 og et op fra denne ragende fastgørelsesorgan bestående af en til anlæg mod den tilhørende afstivningsribbe 15 udformet forbindelseslaske 19, der bærer forbindelsesbolten 16. Denne

DK 152067 B

6 er drejeligt lejret i forbindelseslasken 19 på en sådan måde, at den ikke kan falde ud. Oversiden 20 af basisdelen 18 kan set i basisdelen 18's længderetning f.eks. strække sig tilnærmelsesvis hen til stødfugen 21 mellem de to naboforskallingsplader 4a,4b og ligge tilnærmelses-5 vis i højde med underkanterne 22 af afstivningsribberne 15. Afforskal-I i ng s redskabets understøtningsafsnit 12 er, som allerede beskrevet, forskudt i retningen nedad i forhold til underkanten af kantafstivningsribberne 7b af de til afforskalling endnu ikke bort fra støbefladen sænkede forskallingsplader 4b. Når de understøtningsstolper 5, som 10 understøtter de forskallingsplader 4b, der skal aftages, samt de tilhørende forskallingspladebolte 8 fjernes, falder den forskallingsplade 4b, der skal aftages først med en kantafstivningsribbe 7b et stykke T nedad, således at kantafstivningsribben 7b understøttes på understøtningsafsnittet 12, således som det er vist med stiplede linier 15 4b1 i fig. 3. Dermed er den forskaliingsplade 4b, der skal aftages, frigjort fra betondækket. Den kan derefter med sin kantafstivningsribbe 7b vippes om afforskallingsredskabet 9's vippe- og understøtningsknast 13, således som det er antydet med stiplet linie 4b" i fig. 3.

Den til sidst på denne måde i det væsentlige til lodret stilling svin-20 gende forskaliingsplade 4b kan derefter nemt aftages. Det er således ikke nødvendigt for at muliggøre afmontering af forskallingspladerne ved afforskallingen at anvende understøtningsstolper, der er specielt udformede til sænkning af forskallingspladerne bort fra støbeflade, idet den ønskede sænkning af den forskaliingsplade 4b, der skal 25 aftages, sker ned mod forskallingsredskabets understøtningsafsnit. En sådan mulighed for afforskalling er særlig fordelagtig ved forskallingsplader 4b, hvis kantafstivningsribber 7 rager lidt ud forbi den mod betonen vendende flade side 23 af forskallingspladen (se fig. 3).

Dette er ofte tilfældet ved sædvanlige forskallingsplader 4, idet træ-30 pladen 24, som bekendt, alt efter temperaturen, fugtigheden osv. kan ændre sin tykkelse noget. Som følge heraf er det kendt og ønsket, at den øverste kant af kantafstivningsribberne 7 rager et lille stykke ud forbi' den øverste flade side 23 af træpladen 24." Herved sikres, at der ikke kan opstå udragende ribber på undersiden af det færdige 35 betondæk 3, således som det vil være tilfældet, hvis den øverste flade side 23 af træpladen 24 rager op over den øverste kant 25 af kantafstivningsribberne. Sådanne udragende betonribber ville kun kunne fjernes fra betondækket 3 ved et meget besværligt arbejde. Derimod kan noter i betondækket 3, som dannes på grund af de i retningen 7

DK 152067 B

opad udragende kantafstivningsribber 7 nemt lukkes. Denne til en fordelagtig fremstilling af betondækket 3's ønskede udformning af de enkelte forskallingsplader 4 medfører betydelige vanskeligheder ved afforskallingen. Disse vanskeligheder elimineres på meget enkel måde 5 ved hjælp af afforskallingsredskabet ifølge opfindelsen. Hertil er dybden T af understøtningsafsnittet 12 i forhold til underkanten 22 af de inderste afstivningsribber på de ikke sænkede forskallingsplader 4 således valgt, at den er noget større end højden h, med hvilken kantafstivningsribberne 7 rager ud over forskallingspladen 4's mod 10 betonen vendende side 23. Understøtningsafsnittet 12's dybde T kan fortrinsvis være 8 mm. Dermed er der også taget hensyn til den frie afstand, som forskallingspladen skal have fra betondækket for at kunne svinges nedad.

En mulighed for fastholdelse af afforskallingsredskabet i 15 dets stilling på forholdsvis enkel måde opnås ved, at afforskallingsredskabet foruden forbindelsesbolten 16 har et anlægsorgan 26. Som det tydeligt ses i fig. 3-5, befinder dette sig nær den inderste ende 27 af afforskallingsredskabet 9, d.v.s. ved den ende, der er fastgjort til den forskallingsplade 4a, der foreløbig skal forblive på plads.

20 Anlægsorganet 26 udgøres af en fra basisdelen 18 mod siden udragende og tilnærmelsesvis parallelt med forbindelsesbolten 16 forløbende armdel 28. Denne kan gribe ind under og ligge an mod den inderste afstivningsribbe 15 (fig. 3 og 4) på en sådan måde, at afforskallingsredskabet 9, der med forbindelsesbolten 16 er fastgjort til den 25 indvendige afstivningsribbe 15), er sikret mod drejebevægelser om forbindelsesbolten 16.

Den som vippeflade 29 for kantafstivningsribben 7b af en til afforskalling sænket forskallingsplade 4b tjenende side af vippe- og understøtningsknasten 13 er buet eller har som vist i fig. 3 og 5 30 flere rulningsfladeafsnit, der danner vinkler med hinanden. Den ende 29a af rulningsfladen, som ligger nærmest understøtningsafsnittet 12, forløber med en noget stejlere stigning end den nærmest den yderste ende 30 af afforskallingsredskabet 9 beliggende ende 29b af vippefladen. Endvidere er bredden B af understøtningsafsnittet 12 noget 35 større end bredden b af den tilhørende kantafstivningsribbe 7. Herved undgås fastklemning eller lignende vanskeligheder under afforskallingen, således at nedsvingningen af den forskallingsplade 4b, der skal aftages, kan foretages på forholdsvis enkel måde (fig. 3).

Loftsfors kail i ngen 1 kan sammensættes ikke blot af særlige

DK 152067 B

8 til en loftsforskalling udformede loftsforskallingselementer men også af sædvanlige vægforskallingsplader, dersom disse er forsynede med forbindelsesibningerne 17 eller lignende forbindelsesmidler for affor-skallingselementer 9. Naturligvis skal vægforskallingspladerne eller 5 lignende forskallingsplader 4, der skal anvendes som loftsforskallingselementer, også være forsynede med boringerne 31 til optagelse af forskallingsbolte 8 eller lignende forskailingspladeforbindelseselemen-ter. De ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen henholdsvis ved loftsforskallingen ifølge opfindelsen anvendte forskallingsplader 4 er så-10 ledes enkle at fremstille og frembyder mange anvendelsesmuligheder inden for byggeriet.

I fig. 3-5 ses tydeligt, at afforskallingsredskabet 9ls forbin-delsesbolt 16 .ved hjælp af et sikringsorgan, der i den viste udførelsesform udgøres af en tværbolt 32, er sikret mod at falde ud. Den 15 tilhørende forbindelsesåbning 17 i de indvendige afstivningsribber 15 på forskallingspladen 4 har en lysning med et dertil passende profil, således at tværbolten 32 i indføringspositionen kan indtræde gennem forbindelsesåbningen 17 (se fig. 3 venstre side). I låsestillingen (se fig. 3 højre side og fig. 4) forhindrer tværbolten 32, at forbindelses-20 bolten 16 utilsigtet udtræder af forbindelsesåbningen 17. Den sørger endvidere også for, at afforskallingsredskabets forbindelseslaske 19 kommer til at ligge tæt an mod den tilhørende indvendige afstivningsribbe 15, og at anlægsorganet 26 griber ind under den indvendige afstivnings ribbe 15 (fig. 4). Forbindelsesbolten 16 er drejefast 25 forbundet med en betjeningsarm 33. Den som sikring mod udfald af forbindelsesbolten 16 tjenende tværboit indtager sin låsestilling, når betjeningsarmen 33 på grund af sin vægt har indtaget sin laveste stilling. Dette medfører ikke blot den fordel, at afforskallingsredskabet er enkel af konstruktion og nemt kan anbringes på en forskallings-30 plade 4 og atter kan aftages fra denne. På grund af sin vægt bevæger betjeningsarmen 33 også forbindelsesbolten 16 i dennes låsestilling eller opretholder i det mindste denne låsestilling. Derved er faren’ for at dele falder ned og forårsager ulykkestilfælde eller ødelægges elimineret.

35 Fig. 2 viser et billede af undersiden af en forskallingsplade 4 samt af undersiden af dele af tilstødende yderligere forskallingsplader 4. Som det tydeligt ses, har denne forskallingsplade 4 tre i længderetningen orienterede og fire i tværretningen orienterede indvendige afstivningsribber 15. Hver afstivningsribbe har i nærhe-

DK 152067 B

9 den af den tilhørende kantafstivningsribbe 7 en forbindelsesåbning 17 til anbringelse af et afforskallingsredskab ifølge opfindelsen. Til afforskalling af en af et stort antal enkelte forskallingsplader 4 sammensat loftsforskalling 1 hører sædvanligvis to afforskaliingsredskaber 5 9, der nemt kan genanvendes ved aftagningen af hver påfølgende forskallingsplade. Eventuelt kan man også aftage flere forskallingsplader 4 samtidig af en loftsforskalling 1. F.eks. kan flere ved siden af hinanden beliggende forskallingsplader med samme vippeakse nedsvinges samtidig. Eventuelt kan man også foretage afforskallingen på 10 forskellige steder på hver sin side af afforskallingsfugen 6. I disse tilfælde skal der anvendes et tilsvarende større antal afforskallings-redskaber 9, f.eks. fire afforskaliingsredskaber. Disse kan genanvendes ved talrige afforskallingsarbejder. Der kræves således kun få afforskaliingsredskaber af enkel konstruktion. Ved disse sørger 15 tværbolten 32 også for, at forbindelsesbolten 16 henholdsvis dennes betjeningsarm 33 er anbragt på en sådan måde på afforskallingsred-skabet, at den ikke kan falde ud.

Det er fordelagtigt, dersom man ved sammensætningen af loftsforskallingen 1 sørger for, at en forskallingsplade, der skal 20 fjernes, til sidst udgøres af en særlig let del, der da uden anvendelse af afforskallingsredskabet 9 kan afmonteres manuelt eller eventuelt ved hjælp af en kran.

I fig. 6 ses en noget ændret udførelse af afforskallingsredskabet. Dette afforskallingsredskab har ingen vippe- og under-25 støtningsknast 13. I stedet er det i forhold til underkanten 22 af den tilhørende afstivningsribbe nedad forskudte understøtningsafsnit 12 udformet med en forlængelse, der strækker sig tilstrækkeligt langt i retningen mod den yderste ende 30 af afforskallingsredskabet til, at den forskallingsplade 4b, der skal fjernes, på den beskrevne måde 30 (se 4b‘ og 4b" i fig. 3) kan svinges sikkert nedad. Ved den i fig. 6 viste udførelse befinder den øverste kant 20 af bærelisten 18 sig endvidere neden under underkanten 22 af den indvendige afstivningsribbe 15. Også sådanne som vist i fig. 6 enklere udformede afforskallingsredskabet 9 muliggør en enkel fjernelse af forskallingspla-35 derne 4b, men udførelsen med vippe- og understøtningsknasten 13 er særlig fordelagtig. Som det tydeligt ses i fig. 3 og 6, kan en udsparingsside 35, der begrænser det i retningen nedad forskudte understøtningsafsnit 12 ved dets mod den forskaIJingsplade 4a, som bærer afforskallingsredskabet 9, eller en lignende begrænsning af under- 10

DK 152067 B

støtningsafsnittet, ligge neden under stødfugen 21 mellem den forskallingsplade 4b, der skal aftages, og forskallingspladen 4a, der foreløbig skal forblive pi plads. Dersom der findes en sådan udsparingsside 35, kan den også ligge i den endnu fastgjorte forskallingsplade 5 4a's område (se fig. 6). Forudsætningen er blot, at understøtningsafsnittet 12 henholdsvis afforskallingsredskabet 9 er således anbragt, at kantafstivningsribben 7b på den forskallingsplade, der skal aftages, uhindret kan falde strækningen T ned· på understøtningsafsnittet 12.

I det i fig. 6 viste udførelseseksempel er med stiplet linie 10 vist, at oversiden af understøtningsafsnittets forlængelse 34 har en profilering 40 fortrinsvis en tværprofil lering. Derved forhindres ved denne udførelsesform, at den sænkede og på understøtningsafsnittets forlængelse 34 liggende forskallingsplade glider af.

15 20 25 30 35

Claims (7)

1. Afforskallingshjælperedskab til brug ved afforskalling af loftsforskallinger bestående af flere forskallingsplader, der til forbindelse med hinanden ved deres kanter har afstivningsribber eller lignende udragende elementer, der i det mindste afsnitsvis rager ud over forskallingspladernes bort fra støbefladen vendende side, k e n ·= detegnet ved, at det består af en basisdel (18) med en udragende fastgørelsesdel (9a), der er indrettet til at kunne forbindes med et kantomride af undersiden af en første forskallingsplade (4a), der foreløbig skal forblive på plads, samt en vinkelret på denne udragende understøtningsdel (10), hvormed afforskallingsredskabet kan gribe ind under en tilstødende anden forskallingsplade (4b), der skal aftages, at understøtningsdelen (10) til forbigående understøtning af forskallingspladen (4b), der skal aftages, har et understøtningsafsnit (12), der i afforskallingsredskabets monterede stilling vil ligge neden under og et stykke (T) lavere end underkanten (11) af den til afforskalling endnu ikke sænkede forskallingsplades (4b) kantafstivningsribbe (7b).

2. Afforskallingsredskab ifølge krav 1, kendetegnet ved, at det til løsbar forbindelse med forskallingspladerne (4a) har en forbindelsesbolt (16) eller et lignende forbindelseselement, der kan indsættes i forbindelsesåbninger (17), fortrinsvis i Indvendige afstivningsribber (15) på forskallingspladerne.

3. Afforskallingsredskab ifølge krav 2, kendetegnet ved, at basisdelen (18) har et fra basisdelens modsat understøtningsafsnittet (12) beliggende ende mod siden udragende anlægsorgan (26) til anlæg mod undersiden af en afstivningsribbe (15).

4. Afforskallingsredskab ifølge krav 1-3, kendetegnet ved, at dets basisdel (18) ved den ende (30), der er beregnet til at vende mod forskallingspladen (4b), der skal aftages, bærer en vippe-og understøtningsknast (13), der er således udformet, at forskallingspladen (4b) efter at være blevet sænket bort fra støbefladen kan vippes om knasten til en lodret hængende, på knasten understøttet stilling, og hvis som vippeflade for kantafstivningsribben (7b) af den sænkede forskal lingsplade (4b) tjenende side fortrinsvis er buet eller har i vinkel på hinanden stående flader på en sådan måde, at den nærmest understøtningsafsnittet (12) beliggende ende (29a) forløber med en stejlere stigning end den nærmest den yderste ende DK 152067 B (30) af afforskallingsredskabet beliggende ende (29b) af vippefladen.

5. Afforskallingsredskab ifølge krav 1-4, kendetegnet ved, at bredden (B) af understøtningsafsnittet (12) er noget større end tykkelsen (b) af en afstivningsribbe (7).

6. Afforskallingsredskab ifølge krav 1-5 til anvendelse i forbindelse med forskallingsplader, hvis kantafstivningsribber rager lidt ud forbi forskallingspladernes mod støbefladen vendende side, kendetegnet ved, at afforskallingsredskabets (9) understøtningsafsnit (12) har en sidan dybde (T), at de et stykke (h) ud forbi forskallingspladernes (4b) mod støbefladen vendende side ragende kantafstivningsribber, nir en forskallingsplade (4b) er svinget ned med sin sidekant til understøtning pi understøtningsafsnittet (12), er bevæget helt bort fra støbefladen, hvorhos dybden (T) fortrinsvis er ca. 8 mm.

7. Loftsforskalling ifølge krav 1-3 og 5-6, kendetegnet ved, at understøtningsafsnittet er udformet med en forlængelse (34), hvis overside er udformet med en profilering (40), fortrinsvis en tvær prof i lering.