DK150766B - Elektromagnetisk afbryderapparat - Google Patents

Description

150766

Opfindelsen angår et elektromagnetisk afbryderapparat med i afbryderretningen i to lige brede etager, i kontaktbrobærerens bevægelsesretning efter hinanden, i denne fastholdte kontaktbroer, hvorhos den umiddelbart til ankeret grænsende første etage omfatter tre kontaktbroer til dannelse af hovedafbryderpolerne og den ovenover liggende anden etage omfatter fire kontaktbroer til dannelse af hjælpeafbryderpolerne, og med fastkontaktdele, som virker sammen med kontaktbroen, og som er anbragt i huskamre, mellem hvilke strækker sig skilleribber, som er tildannet på huset til labyrintdannelse i åbningerne i kontakt-brobæreren.

Ved et kendt afbryderapparat af den ovennævnte art (DE-patentskrift 12 54 737) er der i kontaktbrobæreren både mellem de vinduer, som rummer kontaktbroerne til hovedafbryderpolerne, samt mellem de vinduer, som rummer kontaktbroerne til hjælpeafbryderpolerne, anbragt slidser, som er udformet med en til koblingsstrækningen svarende større længde end de i disse indragende ribber. Ribberne er fastgjort i det hus, som fører kontaktbrobæreren. Bortset fra det yderligere konstruktionshøjdebehov, som skal sikre bevægelsesmuligheden for ribberne i slidserne, er den kendte apparatudformning betinget af en todeling, for at ribberne skal kunne føres ind i slidserne således, at materialevalget - 2 - 150766 for husdelene ikke kan gennemføres svarende til behovene.

Der kendes endvidere et elektromagnetisk afbryderapparat (US-patent-skrift 33 19 036), hvor der over etagen med hovedafbryderpolerne er fastgjort fire hjælpeafbryderpoler. Disse er imidlertid anbragt i særskilte husdele, som kan monteres særskilt, således at der ikke blot skal være en deling af huset på tværs af bevægelsesretningen for kontaktbrobæreren, men også en deling af kon-taktbrobæreren selv, hvilket påvirker konstruktionshøjden samt fremstillingsomkostningerne ugunstigt.

Ved et yderligere kendt afbryderapparat (DE-fremlæggelsesskrift 12 37 668) er der ganske vist anbragt to kontaktbrorækker efter hinanden i kon-taktbrobærerens bevægelsesretning, af hvilke to efter hinanden liggende kontaktbroer, som hver påvirkes af en fjeder, er fastgjort i et vindue. De husdele, som rummer fastkontaktdelene, er imidlertid særskilte, hvorhos der findes to i kon-taktbrobevægelsesretningen efter hinanden liggende blokke således, at der i den øversterække findes en åbnerække og i den nederste etage en lukkerække. Her drejer det sig således om et hjælperelæ, hvor der ikke findes vanskeligheder ved potentialeadskillelsen mellem hoved- og hjælpekontakterne.

Til grund for den foreliggende opfindelse ligger den opgave at tilvejebringe et afbryderapparat af den ovennævnte art, der ved et lille konstruktionsvolumen og en enkelt konstruktion sikrer en god potentialadskillelse af de enkelte afbryderpoler indbyrdes og dermed hindrer overslag mellem i kontaktbro-bærerens bevægelsesretning efter hinanden liggende poler, dvs. yderligere forlænger krybevejene mellem de enkelte kontaktsteder.

Denne opgave løses ifølge opfindelsen ved, at de skilleribber, som flankerer den midterste hovedafbryderpol og de midterste hjælpeafbryderpoler, ved et hus, som ikke er delt i bevægelsesretningen for kontaktbrobæreren, strækker sig udelt over begge kontaktetager i noter i kontaktbrobæreren, at vægtykkelsen i kontaktbrobæreren mellem den første og den anden kontaktbroetage på begge sider er aftrappet således, at kontaktstederne i hjælpeafbryderpolerne ligger bagud forskudt i forhold til dem på hovedafbryderpolerne, og at der på trinfladerne på begge sider af kontaktbrobæreren ved en af de midterste hjæLpe-afbryderpoler er tildannet en udsparing, i hvilken enderne af de mellem de to midterste hjælpeafbryderpoler liggende skilleribber griber ind ved tilbagestillingsbevægelsen af kontaktbrobæreren.

For yderligere at mindske overslagsrisikoen mellem de enkelte afbryder- 150766 - 3 - poler, især som følge af udtrædende lysbuegasser, er det fordelagtigt, hvis de huskamre, som rummer fastkontaktdelene i hovedafbryderpolerne, vender på tværs af bevægelsesretningen for kontaktbrobæreren og mod tilslutningen ved fastkontaktdelen og er udformet lukket, og at disse kamre er adskilt fra kontaktkamrene for hjælpeafbryderpolerne ved hjælp af indskæringer, som forløber i længderetningen for kontaktbroen.

Der kan alligevel på enkel måde tilvejebringes en udtrædningsmulighed for lysbuen, hvis de huskamre, som rummer fastkontaktdelene i hovedafbryderpolerne, ventileres ved hjælp af en åbning i den mod den pågældende kontaktbro vendende ene flanke i en i kontaktbrolængderetningen forløbende, tosidede husindskæring. Herved afbøjes lysbuegasserne efter udtrædningen i det frie endnu engang, således at en berøring med fremmede afbryderpoler i praksis er udelukket.

Ved hjælp af tegningen beskrives et udførelseseksempel ifølge opfindelsen og virkemåde forklares nærmere. På tegninen viser: fig. 1 et afbryderapparat i snit set fra siden, fig. 2 et snit set fra siden, og fig. 3 afbryderapparatet set ovenfra delvis i snit med fjernet låg.

I alle figurerne er de samme dele forsynet med de samme henvisningsbetegnelser.

Et på tegningen vist elektromagnetisk afbryderapparat består af en husdel 1 og en sokkeldel 2, hvorhos husdelen 1 er lukket ved hjælp af et låg, som forhindrer indtrængning af støv. Fastkontaktdelene for de tre hovedafbryderpoler 18 er betegnet med 4, tilslutningsskruerne hertil med 5 og fastkontaktdelene til hjælpeaf bryderpolerne 19 med 6 hhv. 7. Fastkontaktdelene 7 samarbejder med kontaktbroerne 8 som en lukker og fastkontaktdelene 6 med kontaktbroerne 8 som åbnere. Kontaktbroerne 9 til hovedafbryderpolerne fastholdes ved hjælp af en kontakttrykfjeder 10 i en vinduesagtig åbning 11 i kontaktbrobæreren 12. kon-, taktbroerne 8 støttes ved hjælp af fjedre 13 i de vinduesformede åbninger 14 i kontaktbrobæreren 12. Kontaktbrobæreren 12 står i forbindelse med den koblende magnetdel 15, som kan påvirkes fra den ikke koblende magnetdel 16 hhv. den betjeningsspole 17, som kan sættes under spænding. Som det især fremgår af fig. 2 og 3, er der anbragt tre hovedafbryderpoler 18 og fire hjælpeafbryderpoler 19 i afbryderapparatet. De huskamre, som rummer hovedafbryderpolerne, afgrænses foruden af ydervæggene også af skilleribber 21 i husdelen 1, i hvilke noter 22 på - 4 - 150766 kontaktbrobasreren 12 rager ind. På deres side, som ligger ved siden af hjælpeaf-bryderpolerne, er huskamrene 20 adskilt ved hjælp af husindskæringer 23 fra hjaslpeafbryderpolerne 19. Husindskæringerne 23 har i den flanke 24, som vender mod kontaktbroen 9, åbninger .25, som sikrer udtrædningen af lysbuegasserne fra huskammeret 20. Adskillelsen af lysbuekamrene 26 for hjælpeafbryderpolerne 19 sker ved hjælp af ribber27 i kontaktbrobæreren 12, af hvilke to sammen danner en udsparing 28 og sammen med den med skilleribber 29 udstyrede husdel 1 danner en labyrint. De midterste skilleribber 29 når , som det fremgår af fig. 2, ikke over hele længden af kontaktbrobasreren 12, men rækker ind i udsparinger 30 i kontaktbrobæreren 12, når kontaktbrobæreren 12 befinder sig i hvilestilling. Herved muliggøres en forlængelse af krybevejen mellem de enkelte afbryderpoler, hvorhos udsparingen 30 ligeledes sammen med skilleribberne 29 kan virke som labyrint.