DK148307B - Bjaelke til understoetning af det foerste skifte sten ved muring over aabninger - Google Patents

Description

148307

Den foreliggende opfindelse angår en bjælke til understøtning af det første skifte sten ved muring af eksempelvis hvælvinger over muråbninger og murstensfacader og af den i krav l’s indledning angivne art.

Ved muring af hvælvinger over muråbninger, såsom vindues- eller døråbninger, anvendes sædvanligvis præfabrikerede, armerede skifter af tegl, som udgør både hvælvingform og første skifte ved muringen. Armerede facadeskifter fremstilles af tegl og består sædvanligvis af med spor forsynede teglsten, i hvilke spor en forspændt armering ind-støbes, I visse tilfælde forekommer også stadig på stedet murede hvælvingbuer, hvorved der i muråbningen placeres en trærevle understøttet af stolper, som efter muringen fjernes.

Et tredie alternativ er, at der indmures en jernbjælke, f.eks, et I-jern eller en I-bjælke, som permanent bærer hvælvingen. Dette alternativ anvendes imidlertid kun i sådanne tilfælde, eksempelvis industribygninger, hvor der ikke stilles større krav til æstetisk udseende. Også i disse tilfælde udgøres de enkelte sten af massivt stenmateriale.

Da facadesten i overvejende grad udgøres af hulsten, og disse tilvirkes i mange forskellige nuancer og overfladestrukturer, er det nødvendigt at råde over også massivsten i samtlige disse nuancer og forskellige strukturer, hvilket kræver stor lagerkapacitet. Desuden er det meget vanskeligt ved brænding af tegl at opnå samme farvenuance på en hulsten og en massiv sten. Det er således ønskeligt at kunne anvende hulsten også som første skifte ved muring af hvælvinger, men dette har ikke været muligt, da teglstenenes huller ville blive synlige.

Facadebeklædninger af mursten mures altid i nogen afstand fra husvæggen, så at der findes en ventilationssprække mellem denne og facådebeklædningen. Kravet om mere hårdt-brændte teglsten har også medført, at stenenes vandopsugende evne er stærkt reduceret, og dette har medført forekomsten af fine krympesprækker mellem tegl og mørtelfugerne, hvilke sprækker gennem kapillarvirkning transporterer ikke uvæsentlige mængder regnvand fra facadens yderside til faca 2 148307 debeklædningens inderside. Vandmængden kan blive så stor, at vandet løber langs facadestenenes mod husvæggen vendte bagside, og der kan opstå alvorlige skader. Man har forsøgt at udforme dræn over vindues- eller dørkarme ved anbringelse af tætningsstrimler af pap eller lignende materiale, men en tilstrækkelig dræning har man hidtil kun vanskeligt kunnet, opnå, fordi vindueskarmen ofte indsættes senere, og problemet da ikke løses tilfredsstillende eller simpelt hen glemmes.

I mange tilfælde ønsker man i forbindelse med facadebeklædningen at anbringe en tillægsisolering, som medfører, at facadebeklædningen - murstenene - kan blive lagt 10-12 cm uden for den forekommende væg. Der kraves i sådanne tilfælde I-bjælker, hvor i det mindste det ene ben har en længde på 130 - 200 mm, hvilket imidlertid indebærer, at prisen pr. løbende meter for sådanne galvaniserede standardbjælker bliver urimelig høj, samtidig med at den store egenvægt kræver ekstra kraftige indfæstninger i væggen.

Elertallet af de hidtil kendte bjælker af den omhandlede art forudsætter en fast tilslutning til den bagvedliggende væg, hvilket for hvælvingbuebjælker er en klar ulempe, da afstanden mellem den bagvedliggende væg og bagsiden af murværket i praksis umuligt kan holdes konstant, bl.a. fordi den bagvedliggende væg aldrig er helt plan, og fordi teglstenene har store måletolerancer. Dette indebærer, at bjælkernes forkant vil følge væggens ujævnheder, hvorved denne vil blive deformeret og antage mere eller mindre bueform både i lodret og vandret retning. En vigtig forudsætning er det derfor, at hvælvingbuebjælkerne er således udformede, at de ikke kræver forbindelse til bagvedliggende væg, men samtidig er så bærekraftige, at de kan optage hele den belastning, som hidrører fra hvælvingen plus den på denne hvilende belastning.

Ved en kendt konstruktion (britisk patent nr.

1.218.082) er bjælken udformet som en pladeprofil og skal mures fast i en samtidig opmuret bageste teglvæg, hvilket forudsætter, at fugerne i den forreste og bageste væg lig 148307 3 ger i eksakt samme højde, hvilket praktisk taget aldrig er tilfældet. Bjælken er endvidere ikke dimensioneret til at kunne optage belastningen fra en hvælving over en vindues- eller døråbning, eller endnu mindre belastningen fra en hel facadestensvæg, da nedbøjningen af det vandrette ben ved belastning ikke kan undgås.

Man har ganske vist også foreslået (britisk patent nr, 694.214) at forstærke bjælken ved hjælp af forstærkende skiver, der fastsvejses mellem bjælkens ben i indbyrdes afstand svarende til længden af en sten plus bredden af en fuge, men da stenene kan have en længdetolerance på + 1 cm er det nødvendigt også at gøre afstanden mellem skiverne tilsvarende større. Derved vil det på bjælken hvilende stenskifte få betydelig større fugebredde - 5 cm i stedet for normalt 2 cm - hvilket ikke er acceptabelt.

Desuden udgør fastsvejsningen af de forstærkende skiver en sådan komplikation og fordyrelse af bjælken, at den prismæssigt ikke stiller sig gunstigere,end hvis bjælkens materialetykkelse blev øget så meget, at den uden forstærkende skiver kunne optage de forekommende påvirkninger. Yderligere en ulempe ved bjælken ifølge britisk patent nr.

694.214 er, at den ikke kan stables og således heller ikke kan lægges omvendt, eksempelvis i sådanne tilfælde, hvor kun meget korte bæreflader er for hånden. En anden væsentlig ulempe ved de fastsvejsede forstærkende skiver er det, at der med disse kun kan lægges én type murforbindelse, hvorved valgfriheden væsentligt begrænses. At lagerføre bjælker til hver slags murforbindelse er helt urealistisk, selv om man så bort fra de ovennævnte ulemper.

Formålet med den foreliggende opfindelse er at anvise en bjælke af den indledningsvist nævnte art fremstillet af forholdsvis tynd pladeprofil og forsynet med forstærkninger mellem benene, således at bjælken kan optage store belastninger, uden at den udviser ovennævnte ulemper, dvs. bjælken skal kunne anvendes for alle typer af murforbandt og uafhængigt af, hvor stødfugerne mellem stenene i det første skifte er placeret.

4 148307

De-fcte opnås ifølge opfindelsen ved den i krav 1 anviste udformning.

Opfindelsen skal i det følgende forklares nærmere i forbindelse med tegningen, hvor fig. 1 viser et snit gennem en bjælke ifølge opfindelsen, fig, 2 en modificeret udførelsesform for bjælken til brug som hvælvingbuebjælke over en døreller vinduesåbning, fig. 3 bjælken ifølge fig, 2 i perspektiv og forsynet med lastfordelingsjern, fig. 4 en del af en væg med muråbning og en bjælke ifølge opfindelsen set forfra, fig. 5 et snit gennem en pladebjælke udformet til at bære en facadebeklædning, fig. 6 et snit gennem en bjælke forsynet med et i længderetningen justerbart trækbånd, fig. 7 den i fig, 6 viste bjælke set forfra, fig. 8 et snit gennem en noget modificeret udførelsesform, og fig, 9 et snit gennem en variant af bjælken.

Bjælken ifølge opfindelsen har i den i fig. 1 viste grundudførelsesform i det væsentlige I-formet tværsnit, hvorved vinklen mellem benene 2 og 4 er større end 90°, så at det andet ben, når bjælkens ene ben 4' er placeret vandret, hælder skråt opad/udad. Det hældende ben 2 kan ved monteringen af bjælken eventuelt bringes til anlæg mod bygningslegemet og tjener desuden som bjælke således også som afleder for eventuelt vand, som kan rinde på facadebeklædningens bagside. Det vandrette ben 4 er ved sin frie, ydre ende forsynet med et ombukket parti, udformet som vandnæse 5» Mellem de frie endekanter af bjælkens ben 2,4 findes et eller flere trækbånd 11, eksempelvis i form af rustfrie tråde eller -bånd, placerede i stødfugen mellem stenene, hvorved nedbøjning af bjælkens vandrette ben 4 forhindres.

Bjælken 1 ifølge fig. 2 og 3 er i tværsnit ligeledes i det væsentlige 1-formet. Det lodrette ben 2 består i den- 148307 5 ae udførelsesform imidlertid af to en vinkel dannende dele 2,3, som i tværsnit har formen af et omvendt V, V-ets ene første ben 2 er med sin fra vinkelspidsen vendte ende forbundet med I-ets vandrette ben 4» medens V-ets andet ben 3 danner en i det væsentlige ret vinkel med det vandrette ben 4« På denne måde opnås dels en bærekraftig bjælke, og dels en afløbsflade, som afleder eventuelt indkommende vand via det hældende ben 2 og det vandrette ben 4, som ved sin frie ydre ende er forsynet med en vandnæse 5. Bjælken tilvirkes hensigtsnæssigt enten af strengpresset aluminium eller valset eller bukket plade.

Den i fig. 2 og 3 viste bjælke er beregnet til brug som en kombineret hvælvingbuebjælke og vandafleder over en muråbning, såsom en vindues- eller døråbning i henhold til fig. 4. Bjælkens endepartier lægges i mørtel, således at bjælkens vandrette ben 4 bliver beliggende i det væsentlige på højde med underkanten af næste skifte, hvorefter teglstenene 10 placeres direkte på bjælken uden murbrug. På grund af stenenes relative ujævnheder i overfladen, vil.der dannes luftspalter mellem stenen og bjælkeoverfladen, som er tilstrækkelig store til at aflede det vand, som bar samlet sig på teglvæggens bagside. Teglstenenes stødfuger kan derigennem fyldes med mørtel, hvorigennem også det nærmest bjælken beliggende teglskifte danner murforbindelse med over for lagte skifte , som efter mørtelens hærdning bliver selvbærende.

Ved at bjælken er udformet som ovenfor beskrevet og på tegningen anskueliggjort, øges dens lastbærende egenskab væsentligt, samtidig med at det hældende ben 2 effektivt bortleder al fugtighed, som kan rinde på teglvæggens bagside. Man har således opnået god bæredygtighed trods bjælkens i og for sig simple konstruktion. Selv det første skifte kan udgøres af på stedet opmuret hulstenstegl, da deres underside hviler mod bjælkens vandrette ben 4, hvorfor hullerne ikke bliver synlige. Massivtegl er altså ikke længere nødvendige til sådanne formål.

Pig. 3 viser, hvorledes bjælken 1 kan anvendes som oplagringsprofil for murværk ved beklædning af bygninger, 148307 6 hvor oplag på grundmuren savnes. I tilfælde, hvor tilstrækkeligt fæste for skruer ikke kan opnås, eksempelvis når væggen udgøres af letbeton eller lignende materiale, er det nødvendigt at fordele indfæstningspunkterne over en større flade, og til dette formål anvendes lastfordelings jern 8, som i det viste udførelseseksempel er udformede med et krumt parti 13, der er beregnet til at blive haget over bjælkens lodrette ben 3.

Ved udførelsesformen ifølge fig, 5 er bjælken fremstillet af plade. Ee dobbeltbukkede pladepartier af bjælken er hensigtsmæssigt forbundne med hinanden, eksempelvis gennem punktsvejsning. Bjælken anvendes i det viste udførelseseksempel som oplagsbjælke for en facadebeklædning, hvor hussoklen er tilbagetrukket og ikke kan anvendes som oplag. Bjælken kan eventuelt være fæstnet til væggen ved hjælp af passende skruer 12. Er bjælken udsat for en relativ stor permanent belastning, kan det være fordelagtigt mellem V-ets ben 2 og 3 at anbringe en forbindelsesvæg 6, hvorved denne sammen med benene 2 og 3 danner en hulprofil. V-ets vinkelspids 7 er i det viste udførelseseksempel forsynet med et forlænget parti, der har huller for fæsteorganer,

Ben af et relativt tyndt plademateriale fremstillede bjælke, bibeholder sin gode styrke og bæreevne ved anvendelse af et antal trækbånd, som forbinder den i tværsnit L-for-mede bjælkes benender. Eftersom placeringen af trækbåndene retter sig efter stødfugernes placering mellem murstenene, er det nødvendigt, at trækbåndene kan påsættes hvor som helst langs bjælken. Ved fastsætning af trækbåndet skal man helst ikke behøve at bøje bjælkens vandrette ben opad for at kunne fastgøre trækbåndet, da der derved let kan opstå en deforme ring af bjælken.

Ved udførelsesformen ifølge fig, 6 og 7, som viser en I-formet oplagsbjælke, er der til det lodrette bens 2 øvre ende fæstnet en langs i det væsentlige hele bjælkens længde sig strækkende profilskinne 15, ved hjælp af fæste-organer 12, og hvilken profilskinnes fra bjælken vendte ende er udformet med en rende 16, 148307 7

Trækbåndet 11 består af en rundstang, bvis ene øvre ende er forsynet med gevind 17 for en møtrik 18, som udgør anslag for en på rundstangen anbragt vinkel 19, hvis ene parallelt med rundstangen beliggende ben 20 kan indføres i renden 16, Ved trækbåndets modsatte ende er denne udformet med et åbent øje eller en krog 21, på hvilken er anbragt en hage 22, som kan fasthages om bjælkens 1 vandnæse 5.

Ved montering af bjælken mod en væg fæstnes denne sammen med pladeprofilen 15 i korrekt højde, hvorefter trækbåndets 11 hage 22 hages fast i vandnæsen 5. Ved trækbåndets modsatte ende er møtrikken 18 så langt opskruet, at vinkelen 19 kan føres ind i renden 16, hvorefter møtrikken ansættes til korrekt afstand og eventuelt også hældning af det vandrette ben 4 er opnået.

Den i fig, 8 viste udførelsesvariant adskiller sig fra det foregående ved, at det rendeformede pladeprofil 15 er i ét med bjælken, Por at lette fastsætningen af trækbåndet 11, har man ved denne udførelsesform bukket bjælkens lodrette benende ca. 180° og udformet det ombukkede parti med en rende 16 til samvirke med en modsvarende ombukning 24 ved trækbåndet. Dette er ved den modsatte ende udviklet med et hageformet parti 25, som kan gribe om bjælkens vandnæse 5. Hagen 25 kan eventuelt være forlænget og i nogen afstand fra denne være udviklet med et øje 26, der tjener som fæste for en stang 27, ved hvilken eksempelvis et pudsnet 28 er anbragt« Nettet 28 bærer et pudslag, som beskytter den inden for beliggende isolering.

Ved montering af bjælken ifølge fig. 8 iskrues fæsteorganet 12 kun så meget, at bjælken bæres provisorisk, hvorefter trækbåndet hages fast, hvorved afstanden mellem bjælkens lodrette ben og det ombukkede parti 23 er således valgt, at trækbåndet uden vanskelighed kan hages ind i renden 16, Eftersom trækbåndet i dette leje er for langt, må længden afkortes, hvilket sker ved at ansætte fæsteorganet 12, hvorved det ombukkede parti 23 presses til anlæg mod benet 1 og en ansætning af trækbåndet fås.

Bjælken ifølge fig. 9 adskiller sig fra de foregåen- U8307 8 de ved, at det vandrette ben 4 er korrugeret i bjælkens længderetning, hvorved opnås en stivere og mere bærekraftig konstruktion.

Bjælken ifølge opfindelsen har følgende anvendelsesområder: 1. Som hvælvingbueform over vindues- og døråbninger i murværk af tegl og kalksandsten.

2. I anlægsskifter i murværk af tegl og kalksandsten, der også kan lægges over åbninger i soklen.

3. Som oplag for murværk af tegl eller kalksandsten ved beklædning af bygninger, hvor oplag for murværket på soklen savnes.

4. Som oplag for murværk af tegl og kalksandsten over lange åbninger i murværket, eksempelvis vinduesbånd, hvor åbningerne er så lange, at teglbjælker ikke kan anvendes.

Med bjælken ifølge opfindelsen opnås følgende fordele: a. Bjælken som hvælvingbueform er væsentlig billigere end præfabrikerede teglbjælker og løser samtidig problemet med at aflede vand, som rinder på murværkets bagside.

b. Bjælkens bredde er således afpasset, at hultegl kan anvendes uden at hullerne kan ses nedefra. Bette indebærer store fordele for teglfabrikanterne, eftersom disse slipper for at fremstille og lagerføre massivtegl til åbninger i murværket. Også for brugeren indebærer dette fordele, fordi man slipper for de farveskift, som ellers opstår ved blanding af hul- og massivtegl i én og samme mur.

c. Da hvælvingbueformen lægges på oplag på begge sider af åbningen, behøver den ikke at sluttes til eller fæstnes i en bagvedliggende (bærende) væg. Bette indebærer dels, at hvælvingbueformen ikke udgør en kuldebro og dels, at man er uafhængig af, om afstanden mellem den bagvedliggende væg og teglvæggen varierer. Hvis hvælvingbueformen fæstnes i en bagvedliggende væg, som ikke udgøres af samme materiale som murværket, i hvilken den er indmuret, overfører man' bevægelser, som ville give anledning til sprækker i murværket i forbindelse med hvælvingbueformen.

148307 9

Netop dette faktum, at hvælvingbueformen ikke behøver at fæstnes i eller forbindes til en bagvedliggende væg, indebærer, at den kan anvendes i det store flertal af murværkskonstruktioner uden at miste nogle af sine fordele# d. Hvælvingbueformen er udformet således, at den kan stables, hvilket indebærer, at den kan lægges omvendt over smalle vinduespiller, så at man i sådanne tilfælde opnår tilstrækkeligt underlag, e. Lav vægt, da bjælken kan tilvirkes i tyndt plademateriale.

f. Ved hjælp af trækbånd, som skjules i stødfugerne, kan man overføre belastning fra den svagere forkant, så at hvælvingbueformen ikke behøver at støttes, medens muringen udføres.

g. Bjælken har bedre langtidsstyrke og giver bedre beskyttelse mod mekanisk påvirkning end plast eller pap, som ellers lægges ind som vandafledere under det første skifte i murværk af tegl og kalksandsten.

h. La dræning af regnvand sker mellem pladens overside og stenene underside,er det ikke nødvendigt at visse stødfuger i det første skifte efterlades åbne for at bortlede regnvand, som er trængt gennem murværket. Lette indebærer, at man bedre kan udnytte teglvæggens vindtæt-nende egenskaber.

i. Ved at lasten fra murværket optages som træk i trækbåndet henholdsvis oplagsprofilet i stedet for som et moment ved anvendelse af L-jern, kan oplagsprofilet fremstilles i væsentligt tyndere materiale end det, som kræves ved anvendelse af L-jern. Som eksempel kan nævnes, at der som oplag for et 6,0 m højt murværk af kalksandsten kræves et L-jern af dimension 110 x 110 x 10 mm, medens der for det anviste oplagsprofil kræves 1,8 mm materialetykkelse. Bjælken som oplagsprofil bliver således væsentlig billigere end eksempelvis vinkel jern, som hidtil oftest anvendt i lignende tilfælde.

k. Oplagsprofilen indebærer sammenlignet med L-jern, at 10 148307 ud rivaingskraften· ved ind fæstnings punkterne bliver mindre, Ved 55° hældning på trækbåndet reduceres udrivnings-kraften med 30$.

Ved bjælken ifølge opfindelsen opnås flere fordele.

Dels er det muligt at anvende lette pladeprofiler, også hvis murstenene bliver lagt i væsentlig afstand fra en forekommende væg i tilfælde, hvor en tillægsisolering inden for murstenen ønskes. Trækbåndet medfører den fordel, at udrivningskraften formindskes væsentligt på de fæsteorganer, som anvendes for at fæste bjælken til en forekommende væg. Sammenlignet med I-formede bjælker uden trækbånd kan udrivningskraften med bjælken og trækbåndet ifølge opfindelsen reduceres til omkring 50$, Denne omstændighed er meget vigtig, da specielt i sådanne bygninger, som består af letbeton, hultegl eller betonhulsten, tilstrækkeligt fæste for fæsteskruerne ikke eller kun vanskeligt kan opnås.

Claims (4)

148307

1. Bjælke til understøtning af det første skifte sten ved muring af eksempelvis hvælvinger over muråbninger og murstensfacader, og som har i det væsentlige L-formet tværsnit og forstærkninger mellem profilets ben, hvilken bjælke udgøres af en relativ tynd pladeprofil, hvis ene første ben (4) ved endekanten er forsynet med et ombukket parti eller en vandnæse (5), kendetegnet ved, at vandnæsen (5) danner fæste for i det mindste et traekbånd (li), som med sin modsatte ende er forbundet med bjælkens i vinkel med det nævnte første ben (4) beliggende andet bens (2) endeparti, og hvilke trækbånd er forskydelige langs bjælken for indjustering til korrekt placering mellem to sten.

2. Bjælke ifølge krav 1 og hvor det andet ben består af to i vinkel med hinanden udformede dele (2,3), der i tværsnit har formen som et omvendt V, hvis ene første del (2) er fast forbundet med L-ets første ben (4), som er bukket opad under en vinkel større end 90° i forhold til første ben (4), og hvis anden del (3) er i det væsentlige vinkelret på det første ben (4), og hvor rummet mellem delene (2,3) af det andet ben er frit, kendetegnet ved, at benene og vandnæsen (5) er således udformede, at flere bjælker kan stables og lægges over hinanden uden at fylde mere end nødvendigt.

3. Bjælke ifølge krav 1 eller 2, kendetegnet ved, at trækbåndet (li) udgøres af en rundstang, hvis ene øvre ende er udformet med gevind (17) for samvirke med en møtrik (18), som udgør anslag for en på rundstangen anbragt vinkel (19), hvis i det væsentlige parallelt med rundstangen beliggende ben (20) udgør en hage for fasthagning i en i bjælkens andet ben (2) udformet eller til dette forblindet rendeformet pladeprofil (15).

4. Bjælke ifølge krav 3,kendetegnet ved, at rundstangens (li) anden nedre ende (2l) er øje- eller hageformet til fasthagning af en krampe (22), der er udformet til at gribe om bjælkens vandnæse (5).