DK146110B - Fremgangsmaade til indspilning og gengivelse af videosignaler samt indspilnings- og gengiveapparat til udoevelse af fremgangsmaaden - Google Patents

Description

146110 i

Opfindelsen angår en fremgangsmåde til indspilning og gengivelse af videosignaler med linie- og feltintervaller, ved hvilken fremgangsmåde der foretages en sekventel indspilning af feltintervallerne i parallelle nabospor i H-align-5 ment på et magnetbånd og en efterfølgende gengivelse af feltintervallerne fra sporene.

Under indspilning af videosignaler på et magnetbånd føres båndet omkring en cylinder indeholdende roterende videohoveder. Båndet føres langs en del af en skruelinie, således 10 at videohovederne indspiller på spor, der ligger skråt i forhold til båndet. De pågældende afspilningshoveder følger ikke de indspillede spor helt nøjagtigt, selv om afspilningsudstyret er rettet op. Por at forhindre, at afspilningshovederne aftaster signaler fra nabospor, har der hid-15 til været en afstand imellem sporene på i hvert fald en halv sporbredde. En forholdsvis stor del af båndet bliver derved ikke udnyttet..

Eksempelvis ved indspilning af farvebilledsignaler adskiller man krominans- og lumininanskomposanterne, frekvensmodulerer 20 en bærebølge med en frekvens på ca. 4,2 MHz med luminanskom-posanten, konverterer frekvensbåndet for krominanskomposan-ten, således at bærebølgens frekvens ændres til ca. 510 KHz og indspiller den frekvensmodulerede bærebølge og den frekvenskonverterede krominanskomposant. Det er da med hensyn 25 til krominanskomposanten, at der er risiko for interferens imellem nabospor.

Det er kendt at optegne videosignaler i ^alignment, hvorved forstås, at de yandrette synkroniseringsimpulser i nabospor ligger på linie. Herved opnås, at synkroniseringen ikke påvirkes , 30 selvom der er interferens mellem sporene på grund af tæt sporbeliggenhed . -

Formålet med opfindelsen er at anvise, hvorledes man med udgangspunkt i denne teknik kan minimere interferensen imellem nabosporene, således at afstanden imellem sporene kan reduceres. Dette formål opnås ifølge opfindelsen ved, at i hvert 2 1A 6110 fald én udvalgt frekvenskomposant under indspilningen blokeres fra at blive registreret under hvert andet linieinterval, men registreres under de andre linieintervaller, idet de linieintervaller, der indeholder den udvalgte frekvenskcmposant, er placeret over for 5 linieintervallerne i nabosporene uden en sådan komposant, medens der under gengivelse tilvejebringes et udgangssignal bestående af i hvert fald det signal, der er aftastet fra båndet, idet udgangssignalet i hvert linieinterval, hvor komposanten ikke er registreret, er suppleret med en for-10 sinket version af et forudgående linieinterval, i hvilket komposanten er registreret, hvilken forsinkede version er forsinket et ulige antal linieintervaller. Takket være det skakbrætlignende indspilningsmønster kan afstanden imellem sporene reduceres væsentligt, f.eks. til 1/10 af en spor-15 bredde. Det er endog muligt helt at eliminere afstanden imellem sporene.

Et apparat til registrering af et videosignal med linie- og feltintervaller, i hvilket feltintervallerne er registreret i parallelle nabospor i H-alignment på mediet, er ifølge op-20 findelsen ejendommeligt ved, at et eksempleringskredsløb i hvert andet interval selektivt kan blokere en udvalgt frekvenskomposant af videosignalet fra at blive registreret, således at denne komposant inden for ét feltinterval af det registrerede videosignal registreres i hvert andet linieinterval og 25 ikke registreres i de resterende linieintervaller, idet eksem-pleringskredsløbet ved hjælp af et tidstagerkredsløb styres på en sådan måde, at de linieintervaller, der indeholder den udvalgte frekvenskomposant, er placeret over for de linieintervaller i nabosporene, hvor der ikke registreres en sådan kom-30 posant.

Endvidere er et apparat til gengivelse af et registreret videosignal fra et registreringsmedium, hvori linie- og feltintervaller af videosignalet er registreret, således at feltintervallerne er anbragt i parallelle nabospor i H-alignment på 35 mediet, og hvor i hvert fald én frekvenskomposant er registreret i hvert andet linieinterval af hvert feltinterval og 146110 3 mangler i de resterende linieintervaller, og linieintervallerne indeholdende de udvalgte frekvenskomposanter er anbragt over for linieintervallerne uden en sådan komposant i nabosporene ,ifølge opfindelsen ejendommeligt ved en forsinkelseslinie, son for-5 sinker den udvalgte frekvenskomposant af det gengivne videosignal et ulige antal linieintervaller til dannelse af en for-sinkel gengivelse af linieintervallerne med den udvalgte frekvenskomposant, hvorhos et kombinationskredsløb kombinerer linieintervallerne med den uforsinkede udvalgte frekvens-10 komposant af det gengivne videosignal med den forsinkede gengivelse til dannelse af et i hovedsagen kontinuert signal, som udgør i hvert fald en del af det gengivne videosignal .

Opfindelsen skal nærmere forklares i det følgende under hen-15 visning til tegningen, hvor fig. 1 viser et diagram over et apparat ifølge opfindelsen til indspilning af videosignaler på et magnetbånd, fig. 2A og 2B båndpaskarakteristikker for forskellige dele af det i fig. 1 viste apparat, 20 fig. 3A-3E impulser tilvejebragt i det i fig. 1 viste apparat, fig. 4A og 4B en illustration af de forhold, der er en forudsætning for indspilning i H-alignment, fig. 5A en indspilning af signaler til dannelse af et skak-25 brætlignende mønster, når vinklen mellem båndets fremføringsretning og indspilningsretningen langs sporene er mindre end 90°, fig. 5B det i fig. 5A viste indspilningsmønster, når vinklen er større end 90°, 30 fig. 6A og 6B indspilningsforhold svarende til de i fig. 5A og 5B viste, men med en anden vinkel, 4 1 <46110 fig. 7A og 7B indspilningsforhold svarende til fig. 5A og 5B med en tredje vinkel, fig. 8 et diagram over et andet apparat til signalindspilning, 5 fig. 9A-9G nogle logiske signaler tilvejebragt i det i fig.

8 viste apparat under anvendelse af ét sæt indspilnings-betingelser, fig. 10A og 10B to forskellige azimutvinkler for nogle indspilnings- og afspilningstransducere, 1Q fig. 11 de indspillede spor, der er dannet under anvendelse af de i fig. 10A og 10B viste transducere, idet luminans-komposanten er indspillet kontinuerligt, medens krominans-komposanten er indspillet intermitterende.

fig. 12 de samme indspilningsforhold som i fig. 11, når bort-15 ses fra, at sporene ligger så tæt, at de overlapper hinanden, fig. 13 et diagram over et afspilningsapparat ifølge opfindelsen, fig. 14A-14K nogle signaler tilvejebragt ved hjælp af det i fig. 13 viste apparat, 20 fig. 15 afspilningsapparatet i en anden udformning, fig. 16 et apparat til indspilning af sort-hvide videosignaler, fig- 17A og 17B et indspilningsmønster svarende til det i fig. 5A og 5B viste, idet man ser en intermitterende indspilning af det samlede videosignal, 25 fig. 18 indspilningsapparatet i en anden udformning, fig. 19 et indspilningsmønster svarende til det i fig. 11 viste, idet det samlede signal er eksempleret 146110 5 fig. 20 indspilningsforhold svarende til de i fig. 12 viste, idet det samlede signal er eksempleret, fig. 21 afspilningsapparatet i en anden udformning, fig. 22A-22K nogle signaler tilvejebragt ved hjælp af det i 5 fig. 21 viste apparat og fig. 23 indspilningsforhold under anvendelse af en azimutvinkel på 90° samt en intermitterende tidsstyring af hele videosignalet til at muliggøre en maksimal overlapning af nabospor.

10 Det i fig. 1 viste indspilningsapparat har en indgangsterminal 1. Indgangsterminalen er blandt andet forbundet til et lavpasfilter 2, som frafiltrerer luminanskomposanten fra det videosignal, som tilføres til indgangsterminalen 1. Signalet fra lavpasfilteret 2 føres via et forsinkelseskredsløb 3 til 15 en begrænser 4. Udgangssignalet fra begrænseren 4 føres til en frekvensmodulator 5 for frekvensmodulation af et bærebølgesignal. Udgangssignalet fra frekvensmodulatoren 5 føres til et højpasfilter 6, hvori de lavere frekvenser frafiltreres.

Det filtrerede signal føres videre til et blandekredsløb 7.

20 Et andet kredsløb, der er forbundet til indgangsterminalen 1, består af et båndpasfilter 8, som lader krominanskomposanten af videosignalet passere. Krominanskomposanten tilføres til en frekvenskonverter 9 såsom en balanceret modulator, som ligeledes modtager et signal fra en oscillator 10. I denne 25 frekvenskonverter ændres krominanskomposantens bærefrekvens fra 3,58 MHz til en lavere frekvens, f.eks. 560 kHz. Udgangssignalet fra frekvenskonverteren 9 føres til et båndpasfilter 11, hvori de høje frekvenser frafiltreres, inden signalet videreføres til en eksempleringsport 12, som transmitterer 30 skiftende intervaller af krominanskomposanten.

146110 6 . . De skiftende intervaller vælges som skiftende horisontale linieintervaller i fjernsynssignalet. For at kunne kontrollere omskiftningen føres det til indgangsterminalen tilførte videosignal også til en horisontal synkroniseringsseparator 5 13. Udgangssignalet fra denne synkroniseringsseparator fø res til en monostabil multivibrator 14, som viderefører signalet til et differentiationskredsløb 15. Udgangssignalet fra differentiationskredsløbet 15 ledes gennem en ensretter eller en detektor 16 og til en bistabil multivibrator 17.

10 Multivibratoren styrer eksempleringskredsløbet 12, hvis udgangssignal føres til blandekredsløbet 7. Udgangssignalet fra blandekredsløbet kan i givet fald forstærkes i en forstærker 18, inden det videreføres til et system 19 bestående af nogle roterende magnethoveder. Dette system har desuden 15 en bæredel 21, som er monteret på en roterende aksel 20, hvilken aksel på sin side drives med en ganske bestemt omdrejningshastighed af en ikke vist motor. På den modsatte ende af bæredelen 21 sidder nogle magnetiske transducere 22a og 22b, der er forbundet parallelt til forstærkeren 18's 20 udgang. Båndet er viklet om en cylindrisk flade, således at dette fortrinsvis dækker lidt mere end den halve periferi, således som det er vist stiplet. Båndet er ført langs en del af en skruelinie og skærer transducerne 22a og 22b's bane, når disse ved hjælp af akselen 20 tildeles en roterende be-25- vægelse.

Virkemåden af det i fig. 1 viste apparat beskrives nærmere i det følgende under henvisning til fig. 2A og 2B samt 3A-3E.

Det fuldstændige signal, som tilføres til indgangsterminalen 1, er vist i fig. 2A og dækker frekvensbåndet fra 0 til ca.

30 4MHz. Dette signal indeholder luminanskomposanten og krominanskomposanten C. Efter at krominanskomposanten er blevet udskilt fra luminanskomposanten og omsat til en lavere frekvens, dækker denne komposant det i fig. 2B med C betegnede frekvensområde, når dette føres til blandekredsløbet 7.

35 Samtidigt er luminanskomposanten Y^, der dækker et frekvensområde fra ca. 1MHz til ca. 4MHz, blevet anvendt til at fre - 146110 7 kvensmodulere en bærebølge i frekvensmodulatoren 5, se fig.

2B.

For at kunne opnå den nødvendige omskiftningsinformation tilvejebringes der ud fra det til synkroniseringsseparatoren 13 5 tilførte videosignal nogle synkroniseringssignaler, som i fig. 3A er betegnet med SH· Disse signaler føres til den monostabile multivibrator 14, hvor der frembringes en impuls af en forholdsvis lang varighed - se fig. 3B - idet impulsbredden for det positive niveaus vedkommende er meget større 10 end impulspausen. Forholdet imellem længden af disse to tidsintervaller er faktisk så stort, at det er Ønskeligt at dele den monostabile multivibrator 14 op i to monostabile multi-vibratorer, af hvilke den enes tidskonstant er afpasset således, at udgangssignalet har samme form som i fig. 3B, idet 15 dog impulstiden for det positive niveaus vedkommende er lidt større end 0,5 x liniefremløbstiden, f.eks. ca. 0,7 x liniefremløbstiden. Denne første multivibrator kan derefter anvendes til at trigge en anden multivibrator, som afgiver et signal således som vist i fig. 3B.

20 Signalet fra udgangen af den monostabile multivibrator 14 differentieres i differentiationskredsløbet 15, som afgiver et udgangssignal af den ved P i fig. 3C viste form.

Dette signal føres derefter gennem detektoren 16, som detek-terer de negativt gående spidser således som vist i fig. 3D 25 og antydet med P. Dette sidste signal anvendes til at trigge den bistabile multivibrator 17, således at denne skifter tilstand, hver gang der ankommer en negativt gående impuls P som vist i fig. 3D. Udgangssignalet fra den bistabile multivibrator 17 er den i fig. 3E viste firkantimpuls S^, der an-30 vendes til at styre eksempleringsporten 12. Impulstiden for denne firkantbølge er nøjagtig 50% af periodelængden, hvorfor længden af hver af de positive og negative halvbølger er lig med fremløbstiden for en linie. Når dette signal tilføres til eksempleringsporten 12, bliver denne i stand til at trans- 146110 8 mittere krominanskomposanten i nøjagtigt halvdelen af tiden. Årsagen til, at omskiftningen forsinkes, således at denne finder sted en smule før fremkomsten af det efterfølgende horisontale synkroniseringssignal, er, at man er interesseret i 5 at undgå, at denne omskiftning finder sted i en del af den linie, der fremkommer som et synligt signal. Som følge af den forholdsvis lange impulstid t for det i fig. 3B viste signal optræder de i fig. 3D viste impulser P umiddelbart inden forflanken af det i fig. 3A viste horisontale synkronise-10 ringssignal SH-

Fig. 4A og 4B illustrerer forholdene ved sporenes placering på båndet under H-alignment af signalerne på magnetbåndet.

Hver af figurerne 4A og 4B viser et stykke af magnetbåndet 23, hvorpå der findes flere indspillede spor 24. For tyde-15 ligheds skyld er der kun vist et lille udsnit af sporene , og der er i hvert spor vist signalformer, som illustrerer placeringen af de horisontale synkroniseringssignaler. Båndet 23's fremføringsretning er vist med en dobbelt pil a og kan altså enten gå imod højre eller imod venstre. De roterende magne-20 tiske transducere 22a og 22b - se fig. 1 - skanderer sporene 24 i en retning b, som danner en vinkel 0 med båndet 23's kant. Båndets bevægelse i forhold til transducerne er i almindelighed således, at et enkelt spor 24 indeholder informationerne for et helt delbillede. Ved anvendelse af NTSC-sy-25 stemet indeholder hvert delbillede 262 1/2 linie. Hvert totalbillede er opbygget af to delbilleder og indeholder derfor 525 linier.

Som følge af, at hastighederne holdes konstant, vil hvert linieinterval blive indspillet i spor 24, der er lige lange, 30 og i tilfælde af, at det første spor til højre i fig. 4A angår det første delbillede af et totalbillede, repræsenterer den del af sporet, der befinder sig mellem mærkerne 1^ og 12, den første linie i dette delbillede. Ved afslutningen af den 262 1/2'te linie tager det andet spor 24 sin begyndelse.

146110 9

Den lineære afstand langs båndet 23 imellem de to spors begyndelsespunkter er angivet med bogstavet P, hvilken afstand benævnes indspilningsstigningen. Da det andet spor begynder ved et halvt liniefremløb, må det punkt på det andet spor, 5 der er betegnet med 1^, ligge i en afstand fra det sted på båndet 23, hvor det andet spor begynder, hvilket i tilfælde af H-alignment svarer til et halvt liniefremløb. Ser man på den lille trekant, i hvilken indspilningsstigningen er hypotenuse, og hvor en linie igennem punkterne 1^ står nøjagtig 10 vinkelret på sporene 24, er afstanden imellem skæringspunktet imellem linien 1. og det andet spor og skæringspunktet imel-lem sporet og båndets nederste kant lig med hvor h er længden af det sporstykke 24, der rummer informationen for et linieinterval. Betingelsen — = P COSØ 15 2 skal altså være opfyldt, hvis der skal være tale om en H-alignment. Det vil senere blive påvist, at selv om placeringen af det indspillede spor på båndet afviger en smule fra det ovenfor beskrevne, kan der alligevel opnås H-alignment, 20 såfremt den mere generelle formel (X - -j) -h = P cosØ hvor X er et vilkårligt positivt tal, er opfyldt. Indspilningsstigningen P er givet ved ligningen P = S / 60 , 25 hvor S er hastigheden af båndet 1 mm/sek., og afstanden h er givet ved ligningen

u 2V

n 525 x 60 hvor V er hastigheden af transducerne 22a og 22b langs sporet 24 i mm/sek.

ίο 146110 Såfremt spalterne i de magnetiske transducere 22a og 22b står vinkelret på de spor 24, som er indtegnet af disse transducere, vil de i fig. 4A viste indspilningsforhold resultere i H-alignment. I dette tilfælde kan et afspilningshoved 5 med en spalte, der står vinkelret på sporene 24, aftaste sig*r naler fra to nabospor, uden at synkronismen går tabt. Dette skyldes, at transduceren modtager horisontale synkroniseringsimpulser fra begge spor til nøjagtigt samme tidspunkt.

Hvis sporene indspilles ved hjælp af en transducer med en 10 azimutvinkel, der er forskellig fra 90°, og der anvendes samme azimutvinkel for begge transducere 22a og 22b, opstår der den i fig. 4B viste konfiguration af sporene. Derved introduceres en vis skævhed mellem sporene og linierne 1.^ 12 og 13 med videre. De samme ligninger er dog stadig gyldige.

15 Fig. 5A og 5B viser forholdene ved H-alignment for X = 3.

Sporet 24A er opdelt i intervaller af en længde på ét linieinterval. De skraverede områder indikerer, at de linier, der har ulige numre, er de linier, der bærer informationer om krominanskomposanten. En sammenligning mellem spo-20 rene 24a og 24b viser, at sporet 24b er blevet forskudt i forhold til sporet 24a med et stykke, der svarer til to 1/2 linie (svarende til, at X = 3). Heraf følger, at informationerne i det 266. linieinterval er placeret direkte ved siden af informationerne i det første linieinterval. Da krominanskomposanten 25 blev indspillet under det første linieinterval, og alle de efterfølgende linieintervaller med ulige nummer i det første spor 24a, må der ikke indspilles nogen krominanskomposant i det 266. linieinterval eller i efterfølgende linieintervaller med lige nummer i det andet spor 24b. Som følge heraf er så-20 danne informationer kun indspillet under linieintervaller med ulige nummer i hvert af sporene 24a og 24b, som tilsammen indeholder informationer om det første totalbillede. Skal dette mønster følges, er det imidlertid nødvendigt at indspille krominanskomposanten under linieintervaller med lige nummer for 146110 11 de to efterfølgende spors vedkommende 24c of 24df der tilsammen udgør signalerne for det første og det andet delbillede i det efterfølgende totalbillede. Herefter gentages proceduren ved indspilning af det næste spor således som vist i forbin-5 delse med det første spor 24a. Det fremgår heraf, at der medgår to totalbilleder opbygget af fire delbilleder til en hel omskiftningscyklus. I det givne eksempel er krominanskompo-santen indspillet i fire spor 24a-24d i følgende linieinterval-orden: ulige, ulige, lige, lige. Alternativt kunne informa- 10 tionerne være blevet indspillet i disse fire spor i rækkefølgen: lige, lige, ulige, ulige.

Magnetbåndet 23's fremføringsretning - se fig. 5A - er vist med en pil C, medens retningen af transducernes bevægelse under indspilning af sporene 24a-24d er vist med en pil d. Det 15 ses, at vinklen Θ imellem de to retninger er mindre end 90°.

Selv om den aktuelle indtegning af sporene 24a-24d i fig. 5A gælder for X = 3, gælder der nøjagtigt de samme forhold, når X er lig med et hvilket som helst andet ulige positivt helt tal.

20 Fig. 5B viser den samme indspilningsprocedure som i fig. 5A, når bortses fra, at transduceren 22a og 22b bevæges i modsat retning, således at sporene 24a-24d skanderes i modsat retning, hvorved vinklen 6- bliver stump. Dette indvirker på den rækkefølge, i hvilken krominanskomposanterne indspilles under 25 skiftende linieintervaller. Som vist i fig. 5B er krominans-komposanten indspillet i spor 24a under linieintervaller med ulige nummer. For at opnå det ønskede skakbrætlignende mønster er det imidlertid nødvendigt, at krominanskomposanten indspilles i spor 24b under linieintervaller med lige nummer-, 30 i spor 24c under linieintervaller med lige nummer og i spor 24d under linieintervaller med ulige nummer. Den fuldstændige cyklus er således: ulige, lige, lige, ulige, og dette gælder for en hvilken som helst indspilning, hvor X er et ulige, helt positivt tal.

146110 12

Fig. 6A og 6B svarer til fig. 5B og 5A. Den i fig. 6A og 6B viste indspilning gælder for X lig med et hvilket som helst lige, positivt helt tal.

I fig. 6A er transducernes bevægelsesretning angivet med en 5 pil d, der er rettet modsat bevægelsesretningen C for magnetbåndet. Hvis krominanskomposanten indspilles i det første spor under linieintervaller med ulige nummer, skal den indspilles i det andet spor under linieintervaller med ulige nummer og under linieintervaller med lige numre i tredje og 10 fjerde spor. Det omvendte gælder som vist i fig. 6B, hvor transducernes bevægelsesretning er medløbende med båndfremføringsretningen. I dette tilfælde skal krominanskomposanten i tilfælde af, at den indspilles under linieintervaller med ulige numre, indspilles i det andet spor under linieinterval-15 ler med lige numre, i tredje spor under linieintervaller med lige numre og i fjerde spor under linieintervaller med ulige numre. Mønsteret er i dette tilfælde: ulige, lige, lige, ulige.

Fig. 7A og 7B svarer til fig. 6A og 6B, når bortses fra, at 20 de viste figurer gælder for X = 4. I fig. 7A er mønsteret: ulige, ulige, lige, lige; netop som vist i fig. 6A. I fig.

7B er mønsteret: ulige, lige, lige, ulige; netop som vist i fig. 6B.

Mønsteret' i fig. 5A, 6A og 7a kan genereres ved hjælp af et 25 enkelt omskifterkredsløb, som simpelt hen transmitterer det tidsstyrede signal til transducerne 22a og 22b under skiftende linieintervaller i det ene delbillede efter det andet uden ændringer. De i fig. 5B, 6B og 7B viste mønstre nødvendiggør en mere kompliceret omskiftningsprocedure.

30 Fig. 8 viser et indspilningsapparat i hovedsagen svarende til det i fig. 1 viste, idet der dog er tilføjet midler til automatisk styring af omskiftningen af eksempleringsporten 12 til tilvejebringelse af en ombytning som vist i fig. 5B.

146110 13

De komponenter, der i fig. 1 og 8 har samme henvisningstal, kræver ikke fornyet omtale. De komponenter, der ikke er vist i fig. 1, er en vertikal synkroniseringsseparator 25, der er således indkoblet, at den kan modtage det fuldstændige video-5 signal fra indgangsterminalen 1. Den vertikale synkroniseringsseparator 25 er forbundet til en monostabil multivibrator 26, hvis udgang er forbundet til et diffentiationskreds-løb 27 for frembringelse af positivt gående og negativt gående impulser. Differentiationskredsløbet 27 er forbundet 10 til en detektor 28 til udvælgelse af en signalform fra det differentierede signal, og denne detektor 28 er forbundet til en anden bistabil multivibrator 29 for frembringelse af en firkantimpuls, hvis repetitionsfrekvens er lig med billedfrekvensen.

15 Udgangene af de to bistabile multivibratorer 17 og 29 er forbundet til et logisk kredsløb, der tilvejebringer de nødvendige styresignaler til eksempleringsporten 12. Den bistabile multivibrator 17 har to udgange 17a og 17b, medens den bistabile multivibrator 29 har to udgange 29a og 29b. Udgan-20 gene 17a og 29a er forbundet til en første NAND-port 31, medens de to øvrige udgange 17b og 29b er forbundet til en anden NAND-port 32. Disse to NAND-portes udgange er forbundet til indgangene af en tredje NAND-port 33, hvis udgang afgiver styresignalerne til eksempleringsporten 12.

25 Virkemåden af det i fig. 8 viste kredsløb beskrives nærmere under henvisning til de i fig. 9A-9G viste signaler. Udgangssignalet S-^ fra den første bistabile multivibrator 17's udgangsterminal 17a er vist i fig. 9A, medens udgangssignalet S2 fra den anden terminal 17b er vist i fig. 9B. Signalet 30 S2 er det inverterede signal af S^. Udgangssignalet fra den anden bistabile multivibrator 29's udgangsterminal 29a er vist i fig. 9C, medens udgangssignalet fra den anden udgangsterminal 29b er vist i fig. 9D. Når signalerne S·^ og føres til NAND-porten 31, bliver udgangssignalet herfra 35 lig med det i fig. 9E viste signal S5· 146110 14

Udgangssignalerne fra terminalerne 17b og 29b er vist i fig.

9B og 9D og er betegnet med S2 henholdsvis . Når disse signaler føres til indgangene af NAND-porten 32, afgives der et udgangssignal herfra, som i fig. 9F er betegnet Sg. Ved 5 tilførsel af disse signaler og Sg til NAND-porten 33 tilvejebringes det endelige styresignal Sy, se fig. 9G.

Eksempleringsporten 12 er indrettet således, at krominans-komposanten kan videreføres, når signalet Sy antager det halve niveau, idet porten spærres, så snart signalet Sy antager 10. et højere niveau. Starter man med linienummer 1, bliver de linier, der har ulige numre, videreført til blandekredsløbet 7 for det første delbilledes vedkommende, som består af 262-1/2 linie. Linier med ulige numre videreføres under det andet delbilledfremløb, som indspilles i spor 24b i fig. 5B.

15 Den venstre del af fig. 9G viser omskiftningsproceduren i slutningen af det fjerde spor 24d i fig. 5B, og det fremgår heraf, at linier med ulige numre videreføres til blandekreds-løbet. På denne måde omskiftes fra indspilning af linier med ulige numre til indspilning af linier med lige numre, 20 når der skiftes fra det første delbilledfremløb til det andet delbilledfremløb, medens der ikke sker nogen omskiftning fra ulige til lige, når der skiftes fra det fjerde delbilléd-fremløb til det første delbilledfremløb i det næste totalbillede.

25 Da de eneste mønstre er ulige, ulige, lige, lige som vist i fig. 5A, 6A og 7A eller ulige, lige, lige, ulige som vist i fig. 5B, 6B og 7B, kan kredsløbene i fig. 1 og 8 tilfredsstille alle krav.

Fig. 10A og 10B viser magnetiske transducere 22a og 22b med 30 luftgab med forskellige azimutvinkler. Vinklerne imellem transducernes bevægelsesretning d og spalterne 34a og 34b*s retninger e^ henholdsvis e2 er betegnet 0·^ henholdsvis Θ2, hvilke vinkler er forskellige. De med sådanne transducere 35 registrerede spor er vist i fig. 11. Alle linieintervaller 146110 15 er i denne figur vist skraveret for at illustrere, at luminans-komposanten er indspillet under hvert eneste linieinterval. Krominanskoraposanten er imidlertid kun indspillet under hvert andet linieinterval, hvilket fremgår tydeligere af fig. 5A 5 og 5B. Som i fig. 5-7 kan sporene 24 lægges meget tætop ad hinanden, eftersom potentielt interfererende signaler ikke indspilles på båndet i områder, der ligger umiddelbart op til hinanden. Faktisk er det som vist i fig. 12 muligt at indspille sporene på en sådan måde, at disse overlapper en lille 10 smule svarende til ca. 10% af sporbredden eller endog en lille smule mere, uden at der af den grund er fare for krydstale. I tilfælde af, at transducerne har forskellige azimutvinkler, bliver krydstalen yderligere reduceret, eftersom de signaler, som aftastes fra et andet spor af en transducer, 15 som følger et første spor, vil blive aftastet under en anden vinkel og derfor vil være utydelige. Ved at reducere sikker-afstanden imellem nabospor til en lille brøkdel af sporbredden opnås en betydelig fordel i forhold til hidtil anvendte indspilningsapparater, og ved at reducere sikkerhedsaf-20 standen til 0 eller endog til under 0 er der naturligvis opnået en endnu større forbedring.

Fig. 13 viser et apparat til afspilning af signaler, der er indspillet som vist i fig. 5A og 5B eller i fig. 11 og 12. Apparatet er forsynet med afspilningstransducere 35a og 35b, 25 og såfremt disse transducere har en azimutvinkel på 90°, kan de anvendes til afspilning af signaler, som er indspillet på den i fig. 5A og 5B viste måde. Med andre azimutvinkler end de i fig. 11 og 12 viste kan systemet anvendes til afspilning af signaler, som er indspillet på den i fig. 11 og 12 30 viste måde.

Transducerne 35a og 35b er forbundet i parallel til en forforstærker 36, hvis udgang er forbundet til en forstærker 37 med variabel forstærkning. Signalet fra denne forstærker føres til et lavpasfilter 38, igennem hvilket frekvensbåndet 35 med krominanskomposanten passerer.

UB110 16

Udgangen af forforstærkeren 36 er også forbundet til en FM-detektor eller demodulator 39, og udgangssignalerne fra dette kredsløb føres til en horisontal synkroniseringsseparator 40, som afgiver synkroniseringsimpulser til et forsinkelseskreds-5 . løb 41.

En frekvenskonverter 42 modtager signalerne fra lavpasfilteret 48 såvel som signaler fra en oscillator 43, der svinger ved en frekvens på 3,58 MHz. Udgangen af frekvenskonverteren 42 er forbundet til et båndpasfilter 44, der er afstemt til et 10 frekvensbånd omkring 4,14 MHz, og udgangen af dette filter er forbundet til et portkredsløb 45, som modtager styresignaler fra forsinkelseskredsløbet 41. Udgangen af dette portkredsløb 45 er forbundet til en detektor 46, hvis udgangssignaler føres til en bistabil multivibrator 47 og specielt til basis 15 af en transistor 48a, som sammen med en anden transistor 48b udgør multivibratorens aktive komponenter.

En NAND-port 49 modtager signaler fra forsinkelseskredsløbet 41 og fra den bistabile multivibrator 47. Udgangen af NAND-porten 49 er forbundet til et andet portkredsløb 50, som mod-20 tager konverterede krominanskomposanter fra båndpasfilteret 44. Udgangen af portkredsløbet 50 er forbundet til et AGC-kredsløb 51, som er tilbagekoblet til den variable forstærker 37. Udgangen af det andet portkredsløb 50 er tillige forbundet til et fasestyrekredsløb 52, hvis udgang er forbundet til 25 en oscillator 53, der svinger ved en frekvens på 4,14 MHz. Signaler fra denne oscillator 53 er ført tilbage til fasesty rekr eds løbet for tilvejebringelse af den nødvendige styreeffekt og er tillige tilført til et portkredsløb 54, som modtager styresignaler fra den bistabile multivibrator 47. Ud-30 gangen af dette portkredsløb 54 er forbundet til en anden frekvenskonverter 55, som tillige modtager signaler fra lavpasf ilteret 38. Denne frekvenskonverter omsætter krominans-komposantens bærefrekvens på 0,56 MHz til en bærefrekvens på 3,58 MHz og afgiver et udgangssignal til et båndpasfilter 56.

35 Udgangen af dette båndpasfilter er forbundet til indgangen 146110 17 af en anden forsinkelseslinie 57 og til et blandekredsløb 58. Udgangen af forsinkelseslinien er også forbundet til dette blandekredsløb 58, og udgangssignalet fra dette blandekredsløb udtages fra en udgangsterminal 59.

5 Virkemåden af det i fig. 13 viste kredsløb skal beskrives nærmere under henvisning til de i fig. 14a-14k viste bølgeformer. Transducerne 35a og 35b aftaster fra magnetbåndet et signal indeholdende den frekvensmodulerede krominanskomposant og de tidsstyrede krominanskomposanter. Sidstnævnte kompo-10 santer omfatter tillige nogle burstsignaler, som forekommer i hvert andet linieinterval - se fig. 14A. Efter at luminans-komposanten er blevet forstærket i forforstærkeren 36 og de-moduleret i FM-detektoren 39, separerer synkroniseringsseparatoren 40 de horisontale synkroniseringssignaler, som i fig.

15 14B er betegnet med S^· Disse signaler forsinkes i forsin kelseslinien 41 tilstrækkeligt til, at de kan fungere som styresignaler S^3 for portkredsløbet - se fig. 14C. Kromi-nanskomposanterne og burstsignalerne føres gennem den variable forstærker 37 og lavpasfilteret 38 til frekvenskonverte-20 ren 42. Dette kredsløb omsætter bærefrekvensen for krominans-komposanterne og burstsignalerne til en frekvens på 4,14 MHz, og dette konverterede frekvensbånd føres gennem båndpasfil-teret 44 til portkredsløbet 45. Styresignalerne frå forsinkelseslinien 41 tillader kun, at de i fig. 14D viste burstsigna-25 ler S·^ føres gennem portkredsløbet 45 og videre til detektoren 46. De detekterede burstsignaler er i fig. 14E betegnet med S^4, og disse impulsformede signaler tilføres til basis af transistoren 48a i multivibratoren 47 og anvendes som identifikationssignal .

30 Multivibratoren 47 skifter tilstand, hver gang der fremkommer en horisontal synkroniseringsimpuls S.^, som overføres fra den horisontale synkroniseringsseparator 40 til begge transistorerne 48a og 48b i multivibratoren. Som følge heraf genererer multivibratoren 47 et udgangssignal S^j-, som er vist 35 i fig. 14F. Det detekterede burstsignal S^4 tjener til at 18 148110 skifte multivibratoren 47's udgangstilstand, hvis denne ikke skulle være korrekt. Det ensrettede burstsignal er en positiv impuls, og hvis basis af transistoren 48a allerede er positiv, vil den positive impuls S-^ ikke have nogen virk-5 ning. Hvis transistoren 48a1s basis imidlertid ligger på et lavt niveau, vil burstsignalet give anledning til, at multivibratoren skifter tilstand, således at yderligere burstsignaler ikke vil have nogen virkning.

Når de forsinkede horisontale synkroniseringsimpulster fra 10 forsinkeiseslinien 41 og det korrekte udgangssignal fra mul tivibratoren 47 tilføres til indgangen af NAND-porten 49, afgiver sidstnævnte port det i fig. 14G viste udgangssignal Sl6, som anvendes som styresignal for den anden burstport 50. Dette kredsløb modtager de samme krominans- og burst-15 signaler som det første portkredsløb 25 og afgiver et tidsstyret udgangssignal, som styrer AGC-kredsløbet 51, som afgiver et styresignal til den variable forstærker 37 til regulering af dennes forstærkning, hvilket er nødvendigt for tilvejebringelse af den korrekte amplitude for krominans-2 0 kompo s anten.

Udgangssignalet fra det andet portkredsløb 50 føres også til et fasestyrekredsløb 52 og derfra videre til oscillatoren 53, som frembringer en fasestyret svingning med en frekvens på 4,14 MHz. Dette signal føres gennem et portkredsløb 54, 25 som styres af udgangssignalet fra multivibratoren 47, således at denne tidsstyrede svingning overføres til den anden frekvenskonverter 55 under hvert andet linieinterval.

Den anden frekvenskonverter 55 modtager krominanskomposanter-ne fra lavpasfilteret 38 og omsætter disse til et frekvens-30 bånd omkring den korrekte bærefrekvens på 3,58 MHz. Disse signaler tilføres kun til frekvenskonverteren 55 under de linieintervaller, hvorunder de tidsstyrede svingninger fra oscillatoren 53 tilføres. Disse tidsstyrede svingninger er betegnet med i fig. 14H. Båndpasfilteret 56 tillader kun, 19 U6110 at de rigtigt konverterede krominanskomposanter C og S'^ -se fig. 141 - passerer gennem forsinkelseslinien 57. Disse signaler forsinkes en periode, der svarer til ét linieinterval i forsinkelseslinien 57 og fremkommer som et udgangssig-5 nal bestående af krominanskomposanten C" og S" hvilket er vist i fig. 14J. Både det direkte og det forsinkede signal blandes i blandekredsløbet, således at der på udgangstermina-len 59 fremkommer et komplet signal af den type, der er vist i fig. 14K, og som indeholder krominanskomposanten C, burst-10 signalet S'^, krominanskomposanten C" og burstsignalet S"^. Blandekredsløbet 58 blander tillige disse signaler med den demodulerede luminanskomposant, som hentes fra demodulatoren 39, således at der genskabes et videosignal. Der er kun små ændringer i krominanskomposanten fra linie til linie, hvilket 15 er ensbetydende med, at billedkvaliteten ikke forringes ved anvendelse af forsinkede krominanskomposanter C" i stedet for ikke-indspillede krominanskomposanter.

Når der ved afspilning af de i fig. 5B, 6B og 7B viste videospor gøres brug af det i fig. 13 viste apparat, er det nød-20 vendigt at ændre den bistabile multivibrator 47's udgangstilstand ved påbegyndelse af hvert delbillede. Dette opnås ved hjælp af den identifikation, som afgives af det ensrettede burstsignal - se fig. 14E - og da denne optræder under en slukkeperiode, vil der ikke fremkomme synlige ef-25 fekter på billedskærmen i det gengiveapparat, som modtager signaler fra udgangsterminalen 59. Efter at multivibratoren 47 har skiftet tilstand ved påbegyndelsen af hver delbilled-skandering, vil denne tilstand være korrekt i den resterende del af skanderingsperioden. En anden fordel ved det kreds-30 løb, der er vist i fig. 13, er, at det ikke indeholder omskifterkredsløb i signalbanen for krominanskomposanterne, hvorfor der ikke optræder transienter som følge af en sådan omskiftning. 1

fig. 15 er der vist et forenklet kredsløb til gengivelse af 35 signaler indspillet ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen. I

146110 20 dette forenklede arrangement er afspilningstransducerne 35a og 35b forbundet til forstærkeren 36, hvis udgang er forbundet' til FM-detektoren 39 som ovenfor beskrevet. Udgangssignalet af denne detektor eller demodulator 39 ledes igen-5 nem en forsinkelseslinie 66,inden det føres til synkroniseringsseparatoren 40 og blandekredsløbet 58. Udgangen af synkroniseringsseparatoren 40 er forbundet til forsinkelseslinien 41 og til begge sider af multivibratoren 47 som vist i fig. 13.

10 Forforstærkeren 36*s udgang er desuden forbundet til et bånd-pasfilter 60, hvis udgang er forbundet til en frekvenskonverter 61, som modtager signaler fra en oscillator 62. Udgangen af frekvenskonverteren 61 er forbundet til et båndpas-filter 63 og herfra til en forsinkelseslinie 65 og til det 15 ene faste kontaktsted af et omskifterkredsløb 64. Forsinkelseslinien 65's udgang er forbundet til det andet faste kontaktsted af omskifterkredsløbet 64, hvis bevægelige kontaktarm er forbundet til blandekredsløbet 58.

Det i fig. 15 viste apparat virker i princippet på samme måde 20 som det i fig. 13 viste. Signalet fra transducerne 35a og 35b ledes imidlertid altid igennem frekvenskonverteren 61 og konverteres heri som følge af de konstant tilførte svingninger fra oscillatoren 62, uanset om transducerne 35a og 35b aftaster en krominanskomposant eller ej. Når transducerne af-25 taster sektioner af de spor, hvorpå der ikke er registreret krominanskomposanter, aftastes der i stedet støjsignaler, som ikke frafiltreres af filtrene 60 og 63. For at nedsætte støjen til det mindst mulige, inden signalerne føres til blandekredsløbet 58 både direkte og via forsinkelseslinien 65, le-30 des såvel de forsinkede som de ikke-forsinkede signaler igennem omskifterkredsløbet 64, således at kun det aktive signal, d.v.s. det signal, der indeholder en krominanskomposant, videreføres til blandekredsløbet 58. Omskifterkredsløbet 64 må således fungere på en sådan måde, at dets bevægelige kon-35 taktarm er forbundet direkte til båndpasfilteret 63's udgang.

166110 21 når der aftastes et område af sporet svarende et linieinterval, hvori der er registreret en krominanskomposant. Omskifterkredsløbet 64's bevægelige kontaktarm skal imidlertid være forbundet til forsinkelseslinien 65's udgang under næste 5 linieinterval, så længe der ikke aftastes krominanskomposan-ter ved hjælp af transducerne. Denne omskiftning til de rigtige tidspunkter er ikke blot nødvendig, for at krominans-komposanten og det forsinkede kopisignal kan nå blandekreds-løbet, men indebærer også, at der ikke til blandekredsløbet 10 58 transmitteres linieintervaller uden krominanskomposanter, idet der i sådanne linieintervaller kun ville optræde støj-signaler på indgangen af blandekredsløbet. Denne fordel opnås imidlertid kun i tilfælde af, at der forekommer transienter i forbindelse, med omskiftningen, 15 I den ovenfor beskrevne udførelsesform bliver kun en udvalgt del af det fuldstændige videosignal tidsstyret, nemlig den del, der indeholder krominanskomposanten. Det kan imidlertid under visse omstændigheder være nyttigt at tidsstyre hele videosignalet.

20 I fig. 16 er der vist et indspilningsapparat til dette formål. Indgangsterminalen 70 er forbundet til en frekvens-modulator 71, således at hele videosignalet anvendes til at modulere en bærebølge. Den frekvensmodulerede bærebølge føres til en begrænser 72 og derfra videre til en eksemple-25 ringsport 73. Det eksempierede signal fra porten 73 forstærkes i en forstærker 74 og videreføres til et par transducere 75a og 75b, som er monteret i en roterende billed-tromle 76. En roterende aksel 77, som drives af en ikke vist motor, drejer et hovedhjul 78 rundt, idet transducerne er 30 monteret på diametralt modsatte sider af dette hjul.

Indgangsterminalen 70 er ligeledes forbundet til en horisontal synkroniseringsseparator 79, hvis udgang er forbundet til en monostabil multivibrator 80. Udgangen af denne monostabile multivibrator er forbundet til et differentiationsnetværk 81, 146110 22 som igen er forbundet til en detektor 82. Udgangen af detektoren er forbundet til en bistabil multivibrator 83, som styrer eksempleringsporten 73.

Igen er det ønskeligt, at signalet ledes igennem eksemple-5 ringsporten 73 i skiftende linieintervaller. Som følge heraf skal multivibratoren 83 afgive et udgangssignal, som åbner porten 73 under ét linieinterval og lukker den i det efterfølgende linieinterval. For at holde transienter , der fremkommer under omskiftningen,ude af det synlige billede, når 10 dette gengives, er det nødvendigt, at omskiftningen finder sted umiddelbart inden den horisontale synkroniseringsimpuls, som starter den enkelte linieskandering. Dette er ensbetydende med, at forflanken af den vandrette synkroniseringsimpuls, som tilhører den nærmest foregående linieskandering, 15 skal anvendes til at aktivere multivibratoren 83. Det er dog også nødvendigt at forsinke denne en periode, der næsten svarer til et enkelt linieinterval. Denne forsinkelse opnås ved at anvende hver af de vandrette synkroniseringsimpulser til at aktivere den monostabile multivibrator, således at den-20 ne frembringer en impuls af en bredde, der kun er en smule mindre end varigheden af et enkelt linieinterval. Når denne impuls differentieres, kan bagflanken selekteres af detektoren 82 og anvendes til styring af multivibratoren 83.

Det kan som i de ovenfor beskrevne kredsløb være vanskeligt 25 at få en enkelt monostabil multivibrator til at frembringe udgangsimpulser med én værdi, når de er større, end hvad der svarer til 0,9 x linief remløbstiden, og med en anden mindre yærdi, når de er mindre end det, der svarer til 0,1 x liniefremløbs-tiden. Dette krav kan undgås ved at gøre brug af to mono-30 stabile multivibratorer i kaskadekobling. Den første skal have en tidskonstant, der er så stor, at denne, når den aktiveres af en vandret synkroniseringsimpuls, afgiver en impuls af en bredde, der er større end 0,5 x liniefremløbstiden. På denne måde vil udligningsimpulser, der optræder på et tidspunkt svarende til 0,5 x liniefremløbstiden, ikke have nogen 146110 23 indflydelse på den første monostabile multivibrator. Den første monostabile multivibrator kan f.eks. afgive en udgangsimpuls af en bredde på 0,7 x liniefremløbstiden. Denne impuls anvendes til at aktivere en anden monostabil multivibra-5 tor, som afgiver en impuls af en bredde, der er noget mindre end 0,3 x liniefremløbstiden, således at summen af de to impulstider giver den nødvendige forsinkelse, når den anden monostabile multivibrators udgangssignal differentieres af differentiationskredsløbet 81.

10 Når de af transducerne 75a og 75b afgivne signaler registreres på et magnetbånd, tilvejebringes de i fig. 17A eller 17B viste mønstre. Forskellen imellem disse mønstre er, at båndet 84 i fig. 17A bevæger sig i en retning, der er angivet med en pil C, medens transducerne 75a og 75b bevæger sig i en 15 anden retning angivet med pilen d, hvilken retning har en komposant efter den retning, der er angivet med pilen C. I fig. 17B bevæges båndet i den samme retning, medens transducerne 75a og 75b bevæges i en retning, der er modsat i forhold til den i fig. 17A viste, og som har en komposant i den 20 modsatte retning af den, der er angivet med C.

Selv om signalerne registreres langs retlinede spor 85a-85d -se fig. 17A og 17B - indspilles der ikke signaler under halvdelen af linieskanderingerne, hvilket er årsagen til, at de indspillede signaler er antydet med indbyrdes adskilte skra-25 verede felter. Det fremgår af figurerne, at disse felter er placeret således i forhold til hinanden, at der opstår et skakbrætlignende mønster. Grupperingen svarer til X = 3 i den første ligning, hvilket gælder for både fig. 17A og 17B.

Det i fig. 17A viste mønster kan indspilles ved blot at om-30 skifte eksempleringsporten 93 mellem "til" og "fra"-stillin-gen for hvert andet liniefremløb. Dette vil ikke blot tilvejebringe den korrekte eksemplering for det første spor 85a's vedkommende, men også for hver af de efterfølgende spor 85b-85d's vedkommende. Det i fig. 17B viste mønster nød-35 vendiggør imidlertid et mere kompliceret .omskiftningskredsløb 24 148110 af den art, der er vist i fig. 8. En forenklet udførelses-form af dette kredsløbsarrangement er vist i fig. 18. Denne forenkling er muliggjort som følge af, at hele signalet og ikke blot krominanskomposanterne ledes igennem.

5 Elementer i fig. 18, der svarer til elementer i fig. 16, har samme henvisningstal og kræver ikke yderligere omtale.

De øvrige elementer består af en vertikal synkroniseringsseparator, som er forbundet til indgangsterminalen 70, og som afgiver et signal til en monostabil monovibrator 87. Denne 10 multivibrator 87's udgang er forbundet til et differentiationskredsløb 88, hvis udgang er forbundet til en detektor 89. Detektoren 89's udgang er forbundet til en monostabil multivibrator 90, således at denne styres heraf.

Den logiske kombination af udgangssignalerne fra multivibra-15 torerne 83 og 90 tilvejebringes ved hjælp af signaler fra mul-tivibratorernes udgangsterminaler 833 og 90a, hvilke signaler føres til en første NAND-kreds 91. Multivibratorerne 83 og 90's øvrige udgangsterminaler 83b og 90b er forbundet til en anden NAND-kreds 92, og udgangene af de to NAND-kredse 91 og 20 92 er forbundet til en tredje NAND-kreds 93, som afgiver det nødvendige eksemplerede signal til eksempleringsporten 73. NAND-kredsene 91, 92 og 93 virker på nøjagtig samme måde som de i fig. 8 viste NAND-kredse 31, 32 og 33. Med hensyn til de styrende signaler henvises til fig. 9.

25 De indspilninger, der er vist i fig. 17A og 17B, er foretaget med en azimutvinkel for transducerne 75a og 75b på 90° svarende til, at transducerne står vinkelret på retningen af sporene 75a-75d. Da der ikke er signaler, der ligger umiddelbart ved siden af hinanden på disse spor, kan mellemrummet mellem 30 nabospor reduceres til 0. Sporene kan endog overlappe hinanden. De viste indspilninger kan også foretages med transducere 75a og 75b, der har forskellige azimutvinkler. Det resulterende indspilningsmønster vil da have det i fig. 19 og 20 viste udseende. Fig. 19 viser sporene 85a-85c optegnet såle- 146110 25 des, at der endnu er et lille mellemrum imellem to nabospor, hvorimod fig. 20 viser, at sporene 85a-85d faktisk overlapper hinanden. Forskellen i azimutvinkler for de to transducere, som er anvendt ved indspilning af disse spor, skal selvfølge-5 lige svare til azimutvinklerne for de transducere, som anvendes ved afspilning af disse spor, og disse forskelle i azimutvinkler medvirker til at undgå aftastning af signaler fra forkerte spor.

Fig. 21 viser et apparat til afspilning af signaler indspil-10 let enten ved hjælp af det i fig. 16 eller det i fig. 18 viste apparat. Det i fig. 21 viste gengiveapparat indeholder en roterende billedbromle 94, som er forsynet med to transducere 95a og 95b, som kan være af samme type som de i fig. 16 og 18 viste transducere 75a og 75b. I alle tilfælde skal 15 transducerne 95a og 95b have samme azimutvinkler som de transducere, der blev anvendt ved indspilning af det magnetbånd, som skal afspilles af det i fig. 21 viste gengiveapparat. Udgangen af transducerne 95a og 95b er forbundet til indgangen af en forsinkelseslinie 98 og til det ene faste kontaktsted 20 af et omskifterkredsløb 99. Udgangen af forsinkelseslinien 98 er forbundet til det andet kontaktsted af omskifterkredsløbet 99, medens den bevægelige kontaktarm er forbundet til en begrænser 100. Begrænserens udgang er forbundet til en FM-demodulator 101, hvorfra signaler videreføres til en ud-25 gangsterminal 102 og en horisontal synkroniseringsseparator 103. Synkroniseringsseparatoren 103's udgang er forbundet til en monostabil multivibrator 104, hvis udgang er forbundet til et differentiationskredsløb 105. Differehtiationskreds-løbet 105's udgang er forbundet til en detektor 106, hvis ud-30 gang styrer en multivibrator 107.

Signalet fra transducerne 95a og 95b føres også til en AM-detektor 108. Denne AM-detektor 108's udgang er forbundet til et differentiationsnetværk 109, hvis udgang er forbundet til en detektor 110. Denne detektor er forbundet til en for-35 sinkelseslinie 111, hvorfra det forsinkede signal føres til 146110 26 multivibratoren 107 som et identifikationssignal.

. Virkemåden af det i fig. 21 viste kredsløb beskrives nærmere i forbindelse med de i fig. 22A-22K viste signalformer. Signalet. ^er er vist ^ fi?· 22A, er det totale signal, som 5 aftastes af transducerne 95a og 95b, og ikke blot dette sig nals krominanskomposanter. Det fremgår af figuren, at dette signal kun er til stede for hvert andet linieintervals vedkommende. Dette signal ledes til både forsinkelseslinien 98 og til omskifterkredsløbet 99. Under de linieskanderinger, 10 hvor signalet S2^ optræder, skal omskifterkredsløbet 99’s bevægelige kontaktarm være forbundet til den terminal, som står i direkte forbindelse med transducerne 95a og 95b. Under de øvrige tidsintervaller, hvor der ikke aftastes signaler fra transducerne, skal den bevægelige kontaktarm være forbundet 15 til udgangen af forsinkelseslinien 98, således at der herfra • modtages forsinkede kopisignaler hidrørende fra den forudgående linieskandering. Dette signal er i fig. 22B betegnet med S22* Kombinationen af disse to signaler, som transmitteres via omskifterkredsløbet 99's bevægelige kontaktarm, udgør et 20 kontinuert signal, der i fig. 22C er betegnet med S23. Dette signal begrænses i begrænseren 100 og demoduleres i demodulatoren 101 og er herefter tilgængeligt på udgangsterminalen 102 for en hvilken som helst videogengiver til frembringelse af et fjernsynsbillede.

25 Det signal, der fremkommer på udgangsterminalen 102, er vist i fig. 22D og betegnet med S24· Dette signal ledes til den horisontale synkroniseringsseparator 103, som separerer de horisontale synkroniseringsimpulser og afgiver et signal S25 -se fig. 22E. Dette signal føres dernæst til den monostabile 30 multivibrator 104, som afgiver en forholdsvis lang impuls ved fremkomst af en horisontal synkroniseringsimpuls S2g - se fig. 22F. Begrænsningerne ved tilvejebringelse af en sådan signalform i et enkelt trin er tidligere blevet diskuteret.

Det er derfor indlysende, at den monostabile multivibrator 104 35 kan udgøres af to monostabile multivibratorer, der er forbundet i kaskade.

146110 27

Den monostabile multivibrator 104's udgangssignal S^g differentieres af differentiationskredsløbet 105 og detekteres af detektoren 106, som afgiver et signal S2? - se fig. 22G.

Dette signal består af en serie impulser, der tidsmæssigt fal-5 der sammen med bagflanken for hver af de lange impulser, der er genereret af den monostabile multivibrator 104. Disse impulser føres til multivibratoren 107, således at denne skifter tilstand, hver gang der fremkommer en impuls S^. Multivibratoren afgiver derved en firkantimpuls S2g som vist i fig.

10 22H. Dette signal ændrer tilstand i synkronisme med de hori sontale synkroniseringsimpulser, men omskiftningen imellem de betydende tilstande sker ikke nøjagtigt samtidig med fremkomsten af de vandrette synkroniseringsimpulser S2g. Firkantimpulsen S2g anvendes til at styre omskifterkredsløbet 99, 15 således at det virker på den rigtige måde og frembringer det kontinuerlige signal i fig. 22C.

For at sikre, at multivibratoren 107 afgiver et udgangssignal S2g med den rigtige polaritet og ikke den omvendte polaritet, anvendes der et identifikationskredsløb. Dette identifika-20 tionskredsløb omfatter en AM-detektor, som detekterer tilstedeværelsen af signaler fra transduceren 95a og 95b i tidsintervaller, hvor der aftastes signaler fra magnetbåndet. Udgangssignaler fra AM-detektoren er vist i fig, 211 og betegnet med S2q/ hvilket signal differentieres af differentiations-25 kredsløbet 109 og detekteres af detektoren 110, som afgiver en serie impulser som vist i fig. 22J, og som optræder samtidig med forflanken af den positivt gående impuls S2g, som kendetegner de intervaller, hvori der aftastes signaler af transducerne 95a og 95b. De impulser, som er betegnet med 30 S3o' f°rsinkes en smule i forsinkelseslinien 111, hvis udgangssignal Sg·^ er vist i fig. 22K, og føres til multivibratoren 107 som et identifikationssignal. Hvis multivibratoren virker på den rette måde, vil ankomsten af impulserne ikke give anledning til, at multivibratoren skifter tilstand.

35 Hvis multivibratoren imidlertid afgiver signaler med den forkerte polaritet, vil denne polaritet blive ændret ved frem

Claims (7)

146110 komsten af den efterfølgende impuls . Såfremt signalerne som vist i det foregående i forbindelse med omtalen af fig. 13 er blevet indspillet på båndet på en sådan måde, at en omskiftning af multivibratoren 107's tilstand ikke er nødven-5 dig ved påbegyndelsen af hver ny delbilledskandering, vil dette automatisk blive udført ved fremkomsten af den første impuls S31 i denne nye delbilledskandering. En af fordelene ved at afbryde videosignalet fuldstændigt for hvert andet linieintervals vedkommende er, at spormidteafstan-10 den kan reduceres til et absolut minimum. Dette er vist i fig. 23, hvor nabospor 85a-85c fuldstændigt overlapper hinanden, således at spormidteafstanden kun er en anelse større end den halve sporbredde. I de ovenfor beskrevne udførelsesformer bliver signalet for 15 hvert andet linieintervals vedkommende eksempi eret og indspillet. Det er imidlertid underforstået, at signalet f. eks.kan blive eksempleret for hvert tredje eller fjerde linieintervals vedkommende og indspillet. Patentkray.

1. Fremgangsmåde til indspilning og gengivelse af videosigna ler med linie- og feltintervaller, ved hvilken fremgangsmåde der foretages en sekventiel indspilning af feltintervallerne i parallelle nabospor (24a-24d eller 85a-85c) i H-alignment på et magnetbånd (23 eller 84) og en efterfølgende gengivelse 25 af feltintervallerne fra sporene, kendetegnet ved, at i hvert fald én udvalgt frekvenskomposant under indspilningen blokeres fra at blive registreret under hvert andet linieinterval, men registreres under de øvrige linieintervaller, idet de linieintervaller, der indeholder den udvalgte frekvens-.30 komponent, er placeret over for linieintervallerne i nabosporene uden en sådan komposant, medens der under gengivelse tilvejebringes et udgangssignal bestående af i hvert fald det signal, der er aftastet fra båndet, idet udgangssignalet i 146110 hvert linieinterval, hvor komposanten ikke er registreret, er suppleret med en forsinket version af et forudgående linieinterval, i hvilket komposanten er registreret, hvilken forsinkede version er forsinket et ulige antal linieintervaller.

2. Apparat til udøvelse af fremgangsmåden ifølge krav 1 til registrering af et videosignal med linie- og feltintervaller, i hvilket feltintervallerne er registreret i parallelle nabospor i H-alignment på mediet, kendetegnet ved, at et eksempleringskredsløb (12-17; 12-17,25-29, 10 32,33; 79-83,73; 79-83,86-93,73) i hvert andet interval selektivt kan blokere en udvalgt frekvenskomposant af videosignalet fra at blive registreret, således at denne komposant inden for ét feltinterval af det registrerede videosignal registreres i hvert andet linieinterval og ikke registreres i de resteren-15 de linieintervaller, idet eksempleringskredsløbet ved hjælp af et synkroniseringskredsløb styres på en sådan måde, at de linieinteryaller, der indeholder den udvalgte frekvenskomposant, er placeret oyer for de linieintervaller i nabosporene, hyor der ikke registreres en sådan komposant.

3. Apparat ifølge krav 2, hvor videosignalet er et farve- videosignal indeholdende krominans- og luminanskomposanter og med et separationskredsløb (2,8) til at separere kromi-nanskomposanten fra luminanskomposanten, kendetegnet ved, at den udvalgte frekvenskomposant indeholder kro-25 minanskomposanten, hvorhos et blandekredsløb (7) blander luminanskomposanten med den eksempierede krominanskomposant fra eksempleringskredsløbet (12-17; 12-17,25-29,32,33; 79-83,73; 79-83,86-93,73).

4. Apparat ifølge krav 2 eller 3, hvor sporene ligger skråt, 30 kendetegnet ved, at synkroniseringskredsløbet omfatter en første firkantbølgegenerator (13,14,15,16,17) til genere-. _ ring af et første firkantbølgesignal (S^) og det inverse deraf (S2) med impulstider og -pauser, der hver især er lig med varigheden af ét linieinterval, en anden firkantbølgegenera-35 tor (25,26,27,28,29) til generering af et andet firkantbølge- 146110 signal (S3) og det inverse deraf (S^) med impulstider og impulspauser,· der hver især er lig med varigheden af ét feltinterval, et logisk kredsløb (31,32,33) for frembringelse af et aktiveringssignal (S^), når både det første og det andet 5 firkantbølgesignal udviser en impuls,eller begge udviser en impulspause, idet en eksempleringsport (12) selektivt og i afhængighed af aktiveringssignalet kan blokere den udvalgte frekvenskomposant.

5. Apparat ifølge krav 4, kendetegnet ved, at den 10 første firkantbølgegenerator (79-83) indeholder et kredsløb (79,82) til trigning af impulstider og impulspauser af det første firkantbølges ignal (S-^) i et linieinterval umiddelbart inden fremkomsten af en liniesynkroniseringsimpuls.

6. Apparat ifølge krav 5, kendetegnet ved, at 15 triggerkredsløbet indeholder en monostabil multivibrator (80), der i afhængighed af et horisontalt synkroniseringssignal kan frembringe et triggesignal (S23) f°r den første firkantbølgegenerator (79-93)' i det efterfølgende linieinterval.

7. Apparat til gengivelse af et registreret videosignal 20 fra et registreringsmedium (23,84), hvori linie- og feltintervaller af videosignalet er registreret således, at feltintervallerne er anbragt i parallelle nabospor (24a-24d eller 85a-85c) i H-alignment på mediet, idet i hvert fald én frekvenskomposant er registreret i hvert andet linieinterval af 25 hvert feltinterval og mangler i de resterende linieintervaller, og linieintervallerne indeholdende de udvalgte frekvens-komposanter er anbragt over for linieintervallerne uden en sådan komposant i nabosporene, kendetegnet ved en forsinkelseslinie (57,65,98), som forsinker den udvalgte 3Ό frekvenskomposant af det gengivne videosignal et ulige antal linieintervaller til dannelse af en forsinket gengivelse af linieintervallerne med den udvalgte frekvenskomposant, hvor-.. _ hos et kombinationskredsløb (40,47,64; 99,103-107) kombinerer linieintervallerne med den uforsinkede udvalgte frekvens-