DK172105B1 - Fremgangsmåde til fremstilling af 2-arylhydroquinoner ved elektrokemisk oxidation - Google Patents

Description

i DK 172105 B1

Den foreliggende opfindelse angår en særlig fremgangsmåde til elektrokemisk fremstilling af 2-arylhydroquinoner ud fra 2-arylphenoler.

Nærmere bestemt angår den foreliggende opfindelse oxida-5 tion af 2-arylphenoler gennemført i en elektrokemisk celle, hvori de ovennævnte phenoler ved anoden omdannes til 2-arylbenzoquinoner, som efterfølgende reduceres til 2-arylhydroquinoner ved katoden.

De således opnåede arylhydroquinoner er interessante mel-10 lemprodukter til anvendelse ved synteser, der finder anvendelse i industrien. Især anvender man phenylhy-droquinon i industrien som en monomer til syntese af flydende krystal-polymere (se US patentskrifterne nr.

4 159 365, 4 447 593 og 4 600 765), ligesom denne forbin-15 delse anvendes som en komponent i blandinger til anvendelse i fotografiske fremkaldere.

Fremstillingen af 2-arylhydroquinoner med udgangspunkt i de tilsvarende aromatiske aminer, via et diazo-salt, samt ved arylering af benzoquinon og efterfølgende reduktion 20 af den således opnåede arylbenzoquinon til den ønskede forbindelse er velkendt [J.O.C. 4071 (1977)].

Processer af denne type er problematiske at gennemføre i industriel målestok, hvilket især skyldes det store antal påkrævede procestrin. Desuden gør en af processerne brug 25 af potentielt carcinogene forbindelser, såsom de aromatiske aminer.

Muligheden af at oxidere 2-arylphenoler til arylbenzoqui-noner med hydrogenperoxid i nærværelse af ruthenium [Tetr. Lett. 5249 (1983)] med efterfølgende omdannelse 30 til arylhydroquinonen (ved at reducere quinonen) er ligeledes kendt. Det rapporterede udbyttet med hensyn til 2-phenyl-benzoquinonen er imidlertid lavt (20%).

DK 172105 B1 2

Fra US patentskrift nr. 3 509 031 kendes en fremgangsmåde til fremstilling af hydroquinon, hvor phenol udsættes for elektrokemisk oxidation i en vandig opløsning, der indeholder en stærk, ikke oxiderende mineralsyre i en koncen-5 tration på 1-5%, ved en temperatur på 25-100 °C, idet grafit eller Pb02 anvendes som anmode, og der anvendes en strømtæthed på mellem 40 og 1000 mA/cm2. Fremgangsmåden angives at føre til høje udbytter af det ønskede produkt.

Det har nu overraskende vist sig, at det er muligt at op- 10 nå 2-arylhydroquinoner i høje udbytter, med høje omdannelsesgrader og med en god renhedsgrad, hvis man går ud fra 2-arylphenoler og gennemfører en elektrokemisk oxidation i en vandig opløsning, der indeholder en stærk ikke-oxiderende mineralsyre, i nærværelse af et dipolært apro- 15 tisk opløsningsmiddel, ved en temperatur på mellem 10 og 100 °C. Tilstedeværelsen af det dipolære aprotiske opløsningsmiddel fører helt uventet til særdeles høje udbytter (typisk 80-90%) og er således afgørende for fremgangsmåden ifølge opfindelsen.

20 Med den foreliggende opfindelse tilvejebringes således en fremgangsmåde til fremstilling af 2-arylhydroquinoner med den almene formel

OH

1 A (I) ψ 25

OH

hvori A betegner en C6-C12-arylgruppe, som kan være substitueret med grupper, der er inerte under reaktionsbetingelserne, ved hvilken fremgangsmåde man udsætter en 2-arylphenol med den almene formel 30 DK 172105 B1 3

OH

| A (11) (gr hvori A har den ovenfor angivne betydning, for en elek-5 trokemisk oxidation i en vandig opløsning, der indeholder en stærk, ikke-oxiderende mineralsyre, ved en temperatur på 10 til 100 °C, hvilken fremgangsmåde er ejendommelig ved, at den elektrokemiske oxidation gennemføres i nærværelse af et dipolært aprotisk opløsningsmiddel.

10 Reaktionen kan illustreres ved det følgende reaktionsskema:

0H ° OH

i i T

I a anode il Ak katode A

(ér :r:“· CjT (ér O '

OH

15 (II) (ligning 1) (III) (ligning 2) (I) hvori A har den ovenfor angivne betydning.

Som allerede nævnt betegner A en C6-C12-arylgruppe, der eventuelt indeholder substituenter valgt blandt grupper, 20 der er inerte under procesbetingelserne. Man har opnået særligt effektive resultater ved at gå ud fra forbindelser med formlen (II), hvori A er en phenylgruppe (2-phenylphenol), en naphthylgruppe (2-naphthylphenol) eller en diphenylgruppe (2-diphenylphenol), der eventuelt er 25 substitueret med en eller flere lavere alkylgrupper, et eller flere halogenatomer eller lignende.

DK 172105 B1 4

Fremgangsmåden ifølge opfindelsen kan gennemføres kontinuerligt eller batch-vis.

Koncentrationen af forbindelsen (II) kan være mellem 0,1 og 20 vægt-%, fortrinsvis mellem 0,5 og 10 vægt-%, idet 5 disse værdier dog ikke er kritiske.

Reaktionen gennemføres fortrinsvis som en proces i et enkelt trin i en elektrokemisk celle omfattende et enkelt rum. Som et alternativ kan processen gennemføres i en konventionel celle, som er opdelt i to rum, eksempelvis 10 ved hjælp af en kationisk membran af typen svarende til ® mærket Nafion (varemærke for et produkt af Dow Chemical Company), idet man går frem på en sådan måde, at den ano-diske reaktion og den katodiske reaktion (ligningerne 1 og 2) finder sted samtidigt i det indre af begge celle-15 rummene.

Man anvender fortrinsvis anoder, som består af grafit eller Pb02, hvor det sidstnævnte materiale fortrinsvis er elektrodeponeret, f.eks. på grafit, bly eller blylegeringer eller på titan eller andre såkaldte ventilmetaller.

20 Disse anoder kan i alt væsentligt fremstilles ved konventionelle metoder.

Det anvendte katodemateriale er ikke kritisk, og det kan under alle omstændigheder vælges blandt de materialer, som kan modstå procesbetingelserne, såsom platin, grafit, 25 bly og blylegeringer, rustfrit stål, nikkel og nikkellegeringer samt kobber og kobberlegeringer.

Hvis man gennemfører processen i det indre af en celle bestående af et enkelt rum, anbefales det, at man i elektrolysesystemet opretholder en så lav koncentration af 2-30 arylbenzoquinonen som muligt f.eks. mindre end 1%, idet man eksempelvis udnytter en passende cellegeometri eller DK 172105 B1 5 en katodeoverflade, som er mindst lige så stor sam anodeoverfladen, og/eller idet man maksimerer masse-transportbetingelserne .

Under oxidationsreaktionen anvendes fortrinsvis strømtæt-5 heder, som ligger mellem 5 mA/cm2 og ca. 1000 mA/cm2.

Værdierne for strømtætheden udvælges især fortrinsvis i området fra 20 til ca. 500 mA/cm2, idet det skal forstås, at de lavere grænser udelukkende har en indikativ værdi med hensyn til, hvorvidt processen kan gennemføres.

10 De omdannelsesgrader, som kan opnås ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen, er af størrelsesordenen 90% eller derover.

Den fornødne mængde elektrisk ladning svarer mindst til den støkiometriske værdi 4 F/mol omdannet produkt (II).

15 Der er normalt tale om værdier på mellem 4 og 12 F/mol omdannet produkt (II) i afhængighed af arbejdsbetingelserne (cellens geometri, eventuel opløsningsmiddeltype, temperatur, omrøring og lignende).

Som nævnt ovenfor gennemføres reaktionen i nærværelse af 20 en stærk mineralsyre (eventuelt i blanding med et alkalimetalsalt deraf valgt blandt salte af Na, K, Li og lignende ).

En sådan syre er fortrinsvis enten svovlsyre eller phos-phorsyre. Den pågældende syre må på ingen måde gribe ind 25 i den proces, hvorved 2-arylphenolen (II) oxideres. Den pågældende syre anvendes i form af en vandig opløsning.

Koncentrationen, udtrykt som antallet af voluminer syre for hvert volumen af den vandige opløsning (v/v), ligger fortrinsvis mellem 1 og ca. 10%.

DK 172105 B1 6

Som nævnt i det foregående gennemføres den omhandlede fremgangsmåde i nærværelse af et dipolært aprotisk opløsningsmiddel .

Volumenforholdet imellem den sure vandige fase og det di-5 polære aprotiske opløsningsmiddel kan ligge indenfor vide grænser, f.eks. mellem ca. 0,05:1 og ca. 10:1.

Den temperatur, ved hvilken oxidationen gennemføres, ligger mellem 10 og 100 °C, fortrinsvis mellem ca. 15 og ca.

70 °C.

10 Koncentrationen af forbindelsen (II) i reaktionsblandingen kan ligge inden for et bredt område, f.eks. mellem 0,1 og 20 vægt-%, fortrinsvis mellem 0,5 og ca. 10 vægt-%.

Det er muligt at operere under mere konstante betingelser 15 med hensyn til de ovennævnte parametre, hvis man gradvist tilsætter forbindelsen (II) under reaktionsforløbet.

Ved oxidationens afslutning kan reaktionsblandingen behandles ved kendte metoder. Den kan således ekstraheres med et opløsningsmiddel, som er ublandbart med vand 20 (eksempelvis methylenchlorid eller et carbonhydrid). Denne ekstrakt kan reduceres ved hjælp af et egnet reduktionsmiddel (eksempelvis natriummethabisulfit i vand eller S02) med henblik på at omdanne eventuelle mulige spor af forbindelsen (III), som stadig kan være tilstede ved 25 elektrolysens afslutning, til det ønskede reaktionsprodukt (I).

Produktet kan derefter udvindes i overensstemmelse med konventionelle teknikker, eksempelvis fraktioneret destillation under reduceret tryk, krystallisation eller 30 kolonnekromatografi.

DK 172105 B1 7 2-Arylphenol-forbindelserne (II) er i sig selv kendte forbindelser og/eller forbindelser, som kan fremstilles i overensstemmelse med kendte metoder. Nogle af forbindelserne er endvidere kommercielt tilgængelige (eksempelvis 5 2-phenylphenol).

Opfindelsen illustreres nærmere ved de følgende eksempler, hvor eksempel 4 tjener som sammenligningseksempel.

EKSEMPEL 1 I en elektrokemisk celle med et enkelt kammer, som inde-10 holder en central anode af Pb02 (elektrodeponeret på et titan-net), der har et overfladeareal på 32 cm2, og to katoder bestående af et nikkel-net (med et katodeoverfladeareal på 60 cm2), anbringes 3,38 g 2-phenylphenol, 120 ml acetonitril og 50 ml af en vandig opløsning indehol-15 dende 5% (v/v) svovlsyre.

Elektrolysen gennemføres ved, at man tilfører en konstant strøm på 800 mA ved en termoreguleret temperatur på 50 °C under magnetomrøring. Elektrolysetiden er 5 timer og 25 minutter.

20 Reaktionsblandingen ekstraheres med ethylether, vaskes med vand og vaskes derefter to gange med en vandig opløsning af natriummethabisulfit, hvorefter der tørres over vandfrit natriumsulfat.

Efter afdampning af opløsningsmidlet udvinder man en 25 mængde på 3,83 g af et fast produkt, der hovedsageligt består af phenylhydroquinon. Ved omkrystallisation fra en blanding af toluen og hexan (70:30) opnår man 3,07 g phenylhydroquinon med samme smeltepunkt som en autentisk prøve. Udbyttet af det krystalliserede produkt, beregnet 30 i forhold til den omsatte mængde 2-phenylphenol, er 83%.

DK 172105 B1 8 EKSEMPEL 2 I den samme elektrokemiske celle som beskrevet i eksempel 1 anbringer man 4,2 g 2-phenylphenol, 120 ml acetonitril og 50 ml vandig 5% svovlsyre.

5 Elektrolysen gennemføres med en konstant elektrisk strøm på 3,2 A i et tidsrum på 85 minutter. Temperaturen er 50 °C.

Derefter bliver reaktionsblandingen ekstraheret, vasket og tørret på samme måde som beskrevet i eksempel 1. Blan-10 dingen separeres på en kromatografisk kolonne ved hjælp af et elueringsmiddel bestående af 60% hexan og 40% di-ethylether. Man opnår 0,43 g 2-phenylphenol og 3,27 g phenylhydroquinon.

Udbyttet af phenylhydroquinon, beregnet i forhold til den 15 omsatte 2-phenylphenol, er 79,3% med samme smeltepunkt som en autentisk prøve. Man gentog forsøget under tilsætning af 12,2 g 2-phenylphenol i form af 4 på hinanden følgende portioner.

Herved opnåede man et samlet udbytte på 79%, beregnet i 20 forhold til den omsatte 2-phenylphenol.

EKSEMPEL 3 I den samme elektrokemiske celle som beskrevet i eksempel 1 anbringes 3,7 g 2-phenylphenol, 120 ml acetonitril og 50 ml vandig 5% svovlsyre.

25 Elektrolysen gennemføres under de samme betingelser som beskrevet i eksempel 1, idet temperaturen dog er 15 °C, og elektrolysetiden er 6 timer og 40 minutter.

Derefter oparbejdes reaktionsblandingen og separeres på samme måde som beskrevet i eksempel 2. Man opnår 227 mg DK 172105 B1 9 mellemprodukt og 2,60 g phenylhydroquinon, hvilket svarer til et udbytte på 67,4% med samme smeltepunkt som en autentisk prøve.

EKSEMPEL 4 5 I den samme elektrokemiske celle med et enkelt kammer, som er beskrevet i eksempel 1, anbringer man 3,6 g 2-phe-nylphenol og 160 ml 5% (v/v) svovlsyre.

Elektrolysen gennemføres ved en temperatur på 70 °C under kraftig omrøring med henblik på at frembringe en emulsion 10 imellem det organiske substrat og den vandige fase. Der tilføres en konstant strøm på 800 mA i 8 timer og 20 minutter.

Reaktionsblandingen bliver derefter oparbejdet og separeret på samme måde som beskrevet i eksempel 2. Man opnåede 15 0,70 g af mellemproduktet og 0,63 g phenylhydroquinon, hvilket svarer til et udbytte på 20% i forhold til den omsatte 2-phenylphenol med samme smeltepunkt som en autentisk prøve.

EKSEMPEL 5 20 I en elektrokemisk celle med et enkelt kammer, som indeholder en central anode af Pb02 (elektrodeponeret på et titan-net), der har et overfladeareal på 32 cm2, og to katoder bestående af et nikkel-net (med et katodeoverfladeareal på 16 cm2), anbringer man 3 g 2-phenylphenol, 66 25 ml acetonitril og 30 ml 5% (v/v) vandig svovlsyre.

Elektrolysen gennemføres ved at gennemlede en konstant strøm på 500 mA ved en termoreguleret temperatur på 30 °C under magnetomrøring. Elektrolysetiden er 7 timer og 20 minutter.

DK 172105 B1 10

Reaktionsblandingen ekstraheres med diethylether og vaskes med vand, hvorefter de ekstraheres to gange med en vandig opløsning af natriummethabisulfit og tørres over vandfrit natriumsulfat.

5 Efter afdampning af opløsningsmidlet gennemføres separationen på en kromatografisk kolonne, hvor der elueres med en blanding af hexan (60%) og diethylether (40%). Man udvinder 266 ml 2-phenylphenol og 2,70 g phenylhydroquinon med samme smeltepunkt som en autentisk prøve. Udbyttet, 10 beregnet i forhold til den omsatte 2-phenylphenol, er 90%.

EKSEMPEL 6 I den samme elektrokemiske celle, som er beskrevet i eksempel 5, anbringes 2,7 g 2-phenylphenol, 55 ml acetoni-15 tril og 50 ml 5% (v/v) vandig svovlsyre.

Man gennemfører elektrolysen under de samme betingelser, som er beskrevet i eksempel 5, i et tidsrum på 7 timer.

Derefter bliver reaktionsblandingen oparbejdet og separeret på samme måde som beskrevet i eksempel 5. Man udvin-20 der 2,40 g phenylhydroquinon svarende til et udbytte på 81,3% med samme smeltepunkt som en autentisk prøve.

EKSEMPEL 7 I den samme elektrokemiske celle som er beskrevet i eksempel 5 anbringer man 3,0 g 2-phenylphenol, 75 ml aceto-25 nitril og 25 ml 5% vandig svovlsyre.

Man gennemfører elektrolysen under samme betingelser som omtalt i eksempel 5 med den undtagelse, at systemet tilføres en strøm på 800 mA i 5 timer.

DK 172105 B1 11

Reaktionsblandingen bliver derefter oparbejdet og separeret på samme måde som beskrevet i eksempel 5. Man opnår 220 mg af mellemproduktet og 2,27 g phenylhydroquinon, hvilket svarer til et udbytte på 74,7% med samme smelte-5 punkt som en autentisk prøve.

EKSEMPEL 8 I en elektrokemisk celle med et enkelt kammer, som indeholder en central anode af grafit, der har et overfladeareal på 16 cm2, og to katoder bestående af et nikkel-net 10 (med et katodeoverfladeareal på 16 cm2), anbringes 2,5 g 2-phenylphenol, 90 ml acetonitril og 30 ml 5% (v/v) vandig svovlsyre.

Elektrolysen gennemføres under de samme betingelser som beskrevet i eksempel 5 i et tidsrum på 7 timer og 40 mi-15 nutter.

Derefter bliver reaktionsblandingen oparbejdet og separeret på samme måde som beskrevet i eksempel 5. Man udvinder 550 mg af mellemproduktet og 1,34 g phenylhydroquinon, hvilket svarer til et udbytte på 63% med samme 20 smeltepunkt som en autentisk prøve.

EKSEMPEL_.a I en elektrokemisk celle med dobbelt kammer, og med en anode, som består af et Pb02-net med et overfladeareal på 16 cm2, og en katode af Pb, hvis overfladeareal er 4 cm2, 25 hvor de to kamre er adskilt af en porøs diaphragma-væg, fylder man anode-delen med 1 g 2-phenylphenol, 25 ml acetonitril og 100 ml vandig 5% (v/v) svovlsyre. I katodedelen anbringes 20 ml af den samme sure vandige opløsning og 5 ml acetonitril.

30 Elektrolysen gennemføres ved stuetemperatur, idet den elektriske strøm holdes konstant på værdien 400 mA over DK 172105 B1 12 en periode på 6 timer. Derefter ekstraheres reaktions-blandingen med diethylether, og den har en sammensætning svarende til 71% phenylbenzoquinon, se side 7, og 26% udgangsmateriale .

5 Ved en efterfølgende passage blev phenylbenzoquinonen kvantitativt reduceret til phenylhydroquinon i katodekamret. Phenylhydroquinon udviste samme smeltepunkt som en autentisk prøve.

EKSEMPEL 10 10 I den samme elektrokemi ske celle, som er beskrevet i eksempel 1, anbringer man 3,45 g 2-hydroxy-4'-methyl-diphe-nyl, 120 ml acetonitril og 50 ml 5% vandig svovlsyre.

Elektrolysen gennemføres med en konstant elektrisk strøm på 1 A i et tidsrum på 4 timer og 10 minutter ved en tem-15 peratur på 60 “C.

Reaktionsblandingen ekstraheres, vaskes og tørres på samme måde som beskrevet i eksempel 1, hvorefter den separeres på en kromatografisk kolonne med et elueringsmiddel bestående af 60% hexan og 40% diethylether. Man opnår 20 0,21 g af phenol-mellemproduktet og 2,28 g 2,5-dihydroxy- 4'-methyl-diphenyl der udviste samme smeltepunkt som en autentisk prøve.

Udbyttet af hydroquinon-derivatet i forhold til det omsatte udgangsmateriale er 65%.

25 EKSEMPEL 11 I den samme elektrokemiske celle, som er beskrevet i eksempel 1, anbringer man 3,66 g 2-hydroxy-4'-chlor-diphe-nyl, 120 ml acetonitril og 50 ml vandig 5% svovlsyre.

« 13 DK 172105 B1

Elektrolysen gennemføres med en konstant elektrisk strøm på 1 A i et tidsrum på 3 timer og 30 minutter ved en temperatur på 60 °C.

Reaktionsblandingen ekstraheres, vaskes og tørres på sam-5 me måde som beskrevet i eksempel 1, hvorefter den separeres på en kromatografisk kolonne ved hjælp af et elu-eringsmiddel, der består af 60% hexan og 40% diethyl-ether. Man opnår 0,24 g ikke-omsat phenol og 3,2 g 2,5-dihydroxy-4'-chlor-diphenyl der udviste samme smeltepunkt 10 som en autentisk prøve.

Udbyttet af hydroquinon-derivatet i forhold til det omsatte udgangsmateriale er 88%.

EKSEMPEL 12 I den samme elektrokemiske celle, som er beskrevet i ek-15 sempel 1, anbringer man 1,70 g 2-hydroxy-p-terphenyl, 120 ml acetonitril og 50 ml 5% vandig svovlsyre.

Elektrolysen gennemføres med en konstant elektrisk strøm på 1 A i et tidsrum på 2 timer og 20 minutter ved en temperatur på 60 °C.

20 Derefter bliver reaktionsblandingen ekstraheret, vasket og tørret på samme måde som beskrevet i eksempel 1. Den således behandlede reaktionsblanding separeres på en kromatografisk kolonne ved hjælp af et elueringsmiddel bestående af 60% hexan og 40% diethylether. Man opnåede 25 0,33 g af den som udgangsmateriale anvendte phenol og 0,24 g 2,5-dihydroxy-p-terphenyl der udviste samme smeltepunkt som en autentisk prøve.

Udbyttet af hydroquinon-derivatet i forhold til det omsatte udgangsmateriale er af størrelsesordenen 16%.

Claims (19)

1. Fremgangsmåde til fremstilling af 2-arylhydroquinoner med den almene formel OH {1) ψ OH hvori A betegner en C6-C12-arylgruppe, som kan være substitueret med grupper, der er inerte under reaktionsbe-10 tingeiserne, ved hvilken fremgangsmåde man udsætter en 2-arylphenol med den almene formel OH A (11) ©r 15 hvori A har den ovenfor angivne betydning, for en elektrokemisk oxidation i en vandig opløsning, der indeholder en stærk, ikke-oxiderende mineralsyre, ved en temperatur på 10 til 100 °C, kendetegnet ved, at den elektrokemiske oxidation gennemføres i nærværelse af et 20 dipolært aprotisk opløsningsmiddel.

2. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at arylgruppen A er valgt blandt phenyl-, naphthyl-og biphenyl-radikaler.

3. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet 25 ved, at C6-C12 arylgruppen A er substitueret med mindst én substituent valgt blandt lavere alkylgrupper og halogenatomer. DK 172105 B1

4. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at opløsningsmidlet er valgt blandt acetonitril og dimethylformamid.

5. Fremgangsmåde ifølge krav 4, kendetegnet 5 ved, at volumenforholdet imellem den sure vandige fase og det dipolære aprotiske opløsningsmiddel ligger mellem 0,05:1 og 10:1.

6. Fremgangsmåde ifølge ethvert af de foregående krav, kendetegnet ved, at koncentrationen af 10 forbindelsen med formlen (II) i reaktionsblandingen er mellem ca. 0,1 og ca. 20 vægt-%, fortrinsvis mellem ca. 0,5 og ca. 10 vægt-%.

7. Fremgangsmåde ifølge ethvert af de foregående krav, kendetegnet ved, at den gennemføres i en 15 sur vandig opløsning, der indeholder en stærk, ikke-oxi-derende mineralsyre valgt blandt svovlsyre og phosphor-syre.

8. Fremgangsmåde ifølge krav 7, kendetegnet ved, at den yderligere gennemføres i nærværelse af et al- 20 kalimetalsalt af den stærke mineralsyre valgt blandt salte af natrium, kalium og lithium.

9. Fremgangsmåde ifølge ethvert af de foregående krav, kendetegnet ved, at den stærke mineralsyre anvendes i vandig opløsning i en koncentration på mellem 25 ca. 1 og ca. 10 volumen-%.

10. Fremgangsmåde ifølge ethvert af de foregående krav, kendetegnet ved, at man anvender en elektrisk strømtæthed på mellem ca. 5 og ca. 1000 mA/cm2, fortrinsvis mellem ca. 20 og ca. 500 mA/cm2. DK 172105 B1

11. Fremgangsmåde ifølge ethvert af de foregående krav, kendetegnet ved, at den gennemføres ved en temperatur på mellem ca. 15 og ca. 70 °C.

12. Fremgangsmåde ifølge ethvert af de foregående krav, 5 kendetegnet ved, at den mængde elektrisk ladning, der anvendes i den elektrokemiske oxidation, mindst svarer til den støkiometriske værdi 4 F/mol af produktet med formlen (II), og at ladningsmængden fortrinsvis er mellem 4 og 12 F/mol af produktet med formlen 10 (II).

13. Fremgangsmåde ifølge ethvert af de foregående krav, kendetegnet ved, at oxidationen gennemfø res som en proces i et enkelt trin i en elektrokemisk celle, som ikke er opdelt i kamre.

14. Fremgangsmåde ifølge ethvert af kravene 1 til 12, kendetegnet ved, at oxidationen gennemfø res i en konventionel elektrokemisk celle, som er opdelt i to kamre.

15. Fremgangsmåde ifølge ethvert af de foregående krav, 20 kendetegnet ved, at man anvender en anode af grafit eller Pb02, som fortrinsvis er elektrodeponeret på grafit, bly eller blylegeringer, titan og lignende metaller.

16. Fremgangsmåde ifølge ethvert af de foregående krav, 25 kendetegnet ved, at man anvender en kato de, som er fremstillet af et materiale valgt blandt platin, grafit, bly og blylegeringer, rustfrit stål, nikkel og nikkellegeringer samt kobber og kobberlegeringer.

17. Fremgangsmåde ifølge krav 13, kendeteg-30 net ved, at katodeoverfladen mindst er lige så stor som anodeoverfladen. DK 172105 B1

18. Fremgangsmåde ifølge ethvert af de foregående krav, kendetegnet ved, at forbindelsen med formlen (II) gradvist sættes til reaktionsblandingen i løbet af reaktionen.

19. Fremgangsmåde ifølge ethvert af de foregående krav, kendetegnet ved, at den gennemføres enten kontinuerligt eller batch-vis.