DK168707B1 - 3-(2-halogenalkyl)-1,4-oxathiiner og 2-(2-halogenalkyl)-1,4-dithiiner, farmaceutiske præparater indeholdende disse, samt anvendelse deraf - Google Patents

Description

i DK 168707 B1

Den foreliggende opfindelse angår hidtil ukendte 3-(2-halogenalkyl)-1,4-oxathiiner og 2-(2-halogenalkyl)-1,4-dithiiner. Nærmere bestemt angår opfindelsen hidtil ukendte 3-(2-halogenalkyl) -1,4-oxathiin- og 2-(2-halogenalkyl)-1,4-dithiinana-5 loger, som har anti-leukæmi- og anti-tumorvirkning, farmaceutiske præparater indeholdende sådanne analoger som de terapeutisk effektive bestanddele deraf, samt anvendelse af disse til fremstilling af et farmaceutisk middel til induktion af regression af leukæmi og/elier tumorer hos en vært.

10 2-halogenalkylanaloger af oxathiiner og dithiiner er ikke tidligere blevet beskrevet i den kemiske litteratur. Nogle halo-genethylanaloger af forskellige 5-leddede heterocykliske systemer er kendte, d.v.s. sådanne af typen: y_,/R1 y ___^ -«W "j''· I^y cb2cb2x (I) eller (II) hvor: hvor: 15 X = halogen X = halogen Y = N Y, Z = 0, NH, NR,S, men

Z = 0, S, NH, NR Y, Z er ikke begge S

Ri, R3 = hydrogen, R^, R3 = hydrogen alkyl eller aryl alkyl eller aryl 20 En sådan forbindelse er chlorethiazol, nemlig 5-(2-chlor-ethyl)-4-methylthiazol: a“2«2 S \ /- " e3c DK 168707 B1 2

Denne forbindelse er blevet undersøgt og fundet inaktiv som et middel mod cancer. Der er heller ikke blevet rapporteret nogen virkning mod cancer i forbindelse med de andre forbindelser af typerne (I) og (II) beskrevet i litteraturen.

5 Ifølge den foreliggende opfindelse anvises der 3-(2-halogenal-kyl)-1,4-oxathiiner og 2-(2-halogenalkyl)-1,4-dithiiner, som er ejendommelige ved at de har formlen:

Rj (III)

*3 GH2CH(R2)X

hvor 10 R-j_ er en alkylgruppe indeholdende op til 4 carbonatomer, cykl ohexyl eller phenyl, R2 er hydrogen eller ethyl, R3 og R4 hver er hydrogen, methyl eller ethyl, og når R3 eller R4 er methyl eller ethyl, er den anden hydrogen, 15 X er halogen (fortrinsvis chlor) og Y er oxygen eller svovl, og når Y er svovl er R3 og R4 begge hydrogen.

Forbindelserne ifølge opfindelsen omfatter især 3-(2-halogen-(lavere alkyl))-1,4-oxathiiner med formlen R.

4 \/ °v^Ri J (IV)

R3 ^^S"X^CH2CH(R2)X

20 og 2-(2-halogen-(lavere alkyl))-1,4-dithiiner med formlen DK 168707 B1 3 R4 *1

T II

R3--- \s//^ CH2CH(R2)X

(V) hvor R1; R2, R3, R4 og Z er som ovenfor defineret.

Ifølge opfindelsen anvises endvidere farmaceutiske præparater til fremkaldelse af regression af leukæmi og tumorer, hvilke 5 præparater omfatter en effektiv mængde af en forbindelse ifølge opfindelsen i blanding med en farmaceutisk acceptabel, i alt væsentligt ikke-toksisk bærer eller excipiens. Endvidere angår opfindelsen anvendelsen af en forbindelse ifølge opfindelsen til fremstillingen af et farmaceutisk middel til in-10 duktion af regressionen af leukæmi og tumorer hos en vært.

I den følgende beskrivelse, beskrives fremstillingen og undersøgelsen af forbindelserne ifølge opfindelsen, i forbindelse med de foretrukne chlor-substituerede forbindelser (X=C1). Det må imidlertid forstås, at opfindelsen også omfatter de analoge 15 halogen-substituerede oxathiiner og dithiiner.

Oxathiin- og dithiinderivaterne ifølge opfindelsen, kan let fremstilles i tre sekventielle trin. I det første trin omsættes en passende 2-acylbutyrolacton eller 2-acyl-4-ethyl-buty-rolacton med formlen: _OCR, 0^^* o 20 (VI) hvor R·^ og R2 har de ovenfor angivne betydninger, med halogen (f.eks. chlorgas) i nærværelse af base. Omsætningen udføres ved temperaturer på fra ca. 5°C til 30°C, fortrinsvis ca. 10° 25 til 20°C. Den resulterende 2-acyl-2-halogenbutyrolacton eller 2-acyl~4-ethyl-2-halogenbutyrolacton:

X

DK 168707 B1 4 --OF, (VII) hvor R1# R2 og X har de ovenfor angivne betydninger, omsættes med syre, f.eks. HC1, for at åbne ringen til dannelse af en halogenketon:

5 (VIII) R1COCH(X)CH2CH(R2)X

hvor R1; R2 og X har de ovenfor angivne betydninger. Sidstnævnte udvindes derefter ved dampdestillation, ekstraktion og gen-destillation.

Det sidste trin i syntesen er omsætningen af en blanding af 10 halogenketonen med en passende mercaptoethanol: (IX) HS(R3)CHCH(R4)OH, hvor R3 og R4 har de ovenfor angivne betydninger, efterfulgt af cyklisering med en sur katalysator til forbindelsen med formlen (III) . Halogenketonen og mercaptoethanol en omsættes 15 hensigtsmæssigt i ca. ækvimolære forhold, og ved temperaturer på fra 5° til 60°C. PTSA (p-toluensulfonsyre) kan anvendes som den sure katalysator, idet cykliseringen udføres under tilbagesvaling med fjernelse af vand.

Forbindelserne ifølge opfindelsen er cytotoksiske midler, som 20 er egnet til frembringelse af regression af ondartede tilstande, såsom lymphoid og lymphocytisk leukæmi, såvel som til at inhibere væksten af forskellige cancerformer, f.eks. melano-carcinom, sarcom, og xenopodede bryst tumorer (eng: mammary xenograft tumors). De kan anvendes alene eller i kombination 25 med andre kemoterapeutiske midler, som er aktive med hensyn DK 168707 B1 5 til disse formål. Som anvendt heri, omfatter udtrykkene "regression" og "inhibering" standsning eller forsinkelse af ondartet vækst eller anden sygdomsmanifestation i sammenligning med sygdomsforløbet ved fravær af behandling.

5 Administration af forbindelserne ifølge opfindelsen til mus i mængder i intervallet fra ca. 50-800 mg/kg, fortrinsvis fra ca. 200-400 mg/kg legemsvægt har vist sig at være effektivt til bevirkning af regression af leukæmi og til at inhibere tumorvækst. De indbyrdes forhold mellem doseringer for pattedyr 10 af andre størrelse og arter er beskrevet af E.J. Freidreich et al, Quantitative Comparison of Toxicity of Anti-Cancer Agents in Mouse, Rat, Hamster, Dog, Monkey and Man, Cancer Chemotherapy, Reg. 50, nr. 4, 219 til 244, maj 1966.

Dosisniveauet kan selvsagt indstilles til tilvejebringelse af 15 optimal reaktion. F.eks. kan flere opdelte doser administreres dagligt, eller dosen kan være proportionalt reduceret, som indikeret af situationen.

De aktive forbindelser kan hensigtsmæssigt administreres par-enteralt, intraperitonealt, intravenøst eller oralt. Opløsnin-20 ger eller dispersioner af de aktive forbindelser kan fremstilles i vand, hensigtsmæssigt blandet med et overfladeaktivt middel, såsom hydroxypropylcellulose. Dispersioner kan også fremstilles i glycerol, flydende polyethylenglycoler og blandinger deraf og i olier. Under almindelige lagringsbetingelser 25 og anvendelsesbetingelser indeholder disse præparater et konserveringsmiddel for at modvirke mikroorganismevækst.

De former som er egnet til injektionsbrug omfatter sterile, vandige opløsninger eller dispersioner og sterile pulvere til umiddelbar fremstilling af sterile injicerbare opløsninger el-30 ler dispersioner. Til sådanne anvendelser skal formen være steril og flydende i den udstrækning, som er nødvendig til at gøre det muligt, at der let kan sprøjtes. Den skal være stabil under fremstillings- og lagringsbetingelser og skal være kon- DK 168707 B1 6 serveret mod den forurenede virkning af mikroorganismer, såsom bakterier og svampe.

Bæreren kan være et opløsningsmiddel eller dispergeringsmedium indeholdende, f.eks. vand, ethanol, en polyol (f.eks. glyce-5 rol, propylenglycol og flydende polyethylenglycol eller lignende) , egnede blandinger deraf og vegetabilske olier. Den rette flydenhed kan opretholdes, f.eks. ved anvendelsen af et overtræk, såsom lecithin, ved opretholdelsen af den krævede partikelstørrelse i tilfældet med en dispersion og ved anven-10 delse af overfladeaktive midler. Forebyggelse mod virkningen af mikroorganismer kan sikres ved hjælp af forskellige midler mod bakterier og svampe, f.eks. paraben, chlorbutanol, phenol, sorbinsyre, thimerosal eller lignende. I mange tilfælde kan det være fordelagtigt at indbefatte isotoniske midler, f.eks.

15 sukkerarter eller natriumchlorid, i dosisformen. Forlænget absorption af de injicerbare formuleringer kan opnås ved inkorporering af midler, som forsinker absorption, f.eks. alumi-nummonostearat og gelatine, deri.

Sterile injicerbare opløsninger fremstilles ved at inkorporere 20 den aktive bestanddel i det passende opløsningsmiddel, i blanding med forskellige af de andre bestanddele, som er nævnt ovenfor, efter behov, efterfulgt af filtersterilisering. Generelt fremstilles dispersioner ved at inkorporere den steriliserede aktive bestanddel i en steril bærer, som indeholder di-25 spergeringsmediet og eventuelle andre nødvendige bestanddele. Når der på den anden side anvendes sterile pulvere til at fremstille sterile injicerbare opløsninger, foretrækkes det at underkaste en steril, filtreret opløsning af de ønskede bestanddele vakuumtørring eller frysetørring, hvilket giver et 30 pulver af den aktive bestanddel plus eventuelle yderligere ønskede bestanddele.

Som anvendt heri omfatter "farmaceutisk acceptabel i al væsentligt ikke-toksisk bærer eller excipiens" opløsningsmidler, dispergeringsmedier, overtrækmidler, midler mod bakterier og DK 168707 B1 7 svampe, isotoniske midler og absorptionsforsinkende midler og lignende. Anvendelsen af sådanne medier og midler som bærere eller excipienser for farmaceutisk aktive materialer er velkendt inden for området. Bortset fra, så vidt at et hvilket 5 som helst konventionelt medium eller middel er uforligeligt med den aktive bestanddel eller toksisk i blanding dermed, er dets anvendelse i præparaterne ifølge opfindelsen omfattet. Supplerende aktive bestanddele kan også være inkorporeret i de terapeutiske præparater.

10 Det kan være fordelagtigt at sammensætte præparaterne ifølge opfindelsen i enhedsdosisformer for at lette administrationen og ensartetheden af doseringen. En enhedsdosisform som anvendt heri, refererer til en fysisk adskilt enhed, som er egnet til brug som en enhedsdosis til de pattedyrsindivider, som skal 15 behandles. Hver enhed indeholder en i forvejen bestemt mængde aktivt materiale, som er beregnet til at fremkalde den ønskede terapeutiske virkning i forbindelse med den nødvendige farmaceutisk acceptable bærer. Specifikationer for enhedsdosisformer bestemmes af og afhænger direkte af a) det aktive mate-20 riales unikke karakteristika og den bestemte terapeutiske virkning, der skal opnås og b) iboende begrænsninger indenfor sammensætningsteknikken af et sådant aktivt materiale til behandling af sygdom hos levende individer med en sygdomstilstand, uden for store cytotoksiske bivirkninger.

25 Regression af leukæmi og inhibering af tumorvækst kan opnås f.eks. ved anvendelse af daglig dosering i op til 5 eller 10 dage eller længere. Multipel-dosering eller dosering på et hvilket som helst ønsket periodisk grundlag kan også anvendes.

Den terapeutiske aktive bestanddel administreres således i 30 mængder som er tilstrækkelige til at bidrage til regression og inhibering af yderligere vækst af leukæmien eller tumoren, i fravær af for store skadelige bivirkninger af en cytotoksisk natur.

Særligt fortrukken blandt forbindelserne ifølge opfindelsen er DK 168707 B1 8 3-(2-chlorethyl)-5,6-dihydro-2-methyl-l,4-oxathiin: N S/^· CBjCBjCl (X) og den analoge 2-(2-chlorethyl)-3-methyl-5,6-dihydro-l,4-di-thiin: / y <=3 5 CH2CHjC1 (XI)

Opfindelsen vil blive beskrevet mere detaljeret i forbindelse med fremstillingen og farmakologisk undersøgelse af de foregående og andre foretrukne forbindelser med den følgende kemiske struktur:

10 Tabel I

Illustrerende forbindelser ifølge opfindelsen R3 ^CH2CH(R2)C1 (III)

Eksempel_R·^_R2_R3_E4_Y

1 CH3 Η Η H 0

15 2 CH3 Η H CH3 O

3 C3H7 Η Η H 0 4 C6H5 Η Η H 0

5 CH3 Η Η H S

6 CH3 C2H5 Η H 0

Fremstilling- af 3-(2-chlorethyl)-5,6-dihvdro-2-methyl-l.4-oxa- thiin.

DK 168707 B1

Eksempel 1 9 2-acetylbutyrolacton (256 g, 2 mol) og vandfrit natriumacetat 5 (170 g) i eddikesyre (600 ml) blev blandet og afkølet i et is- bad under omrøring. Chlorgas (144 g) blev boblet ind i reaktionsblandingen, mens reaktionstemperaturen blev holdt under 35°C. Efter afslutning blev det resulterende præcipitat fjernet og eddikesyre blev fjernet under reduceret tryk. Olien 10 blev optaget i toluen og vasket med vand og vandigt natriumbi-carbonat, og tørret før fjernelse af opløsningsmidlet. Resten, 2-acetyl-2-chlorbutyrolacton, kogepunkt 76-78°/0,25 mm, blev isoleret i et udbytte på 81%.

2-acetyl-2-chlorbutyrolacton (234 g, 1,44 mol) blev blandet 15 med vand (350 ml) og 12N saltsyre (300 ml) og destilleret. Da 300 ml af destillatet var blevet opsamlet, blev yderligere vand (300 ml) tilsat og dampdestillationen fortsat indtil der ikke blev opnået mere produkt. Produktet blev ekstraheret i methylenchlorid, tørret (magnesiumsulfat) og opløsningsmidlet 20 fjernet. Destillation af resten gav 3,5-dichlor-2-pentanon (kogepunkt 70-73°/l2 mm, 142 g, 57%).

En blanding af 3,5-dichlor-2-pentanonen (39 g, 0,24 mol) og 2-mercaptoethanol (20 g, 0,26 mol) i toluen (250 ml) blev omrørt, og triethylamin (27 g, 0,27 mol) blev dråbevis tilsat 25 hertil. Efter omrøring natten over ved omgivelsernes temperatur, blev blandingen vasket med fortyndet saltsyre, og derefter opvarmet til tilbagesvaling med p-toluensulfonsyre (0,5 g) med azeotropisk fjernelse af vand i 4 timer. Efter afkøling blev reaktionsblandingen vasket med vandigt natriumbicarbonat, 30 tørret (magnesiumsulfat) og toluenet fjernet til opnåelse af produktet 3- (2-chlorethyl) -5,6-dihydro-l,4-oxathiin (kogepunkt 62- 70°/0,025 mm) i et udbytte på 60% og en renhed på 98% (gaskromatografi). N.M.R. spektrum (deuterchloroform) gav DK 168707 B1 10 λ-værdier: 1,85 (3H,S) 2,3-2,65 (2H,t), 2,9-3,5 (2H,t), 3,95- 3,7 (2H,t), 4,1-4,25 (2H, t) .

Eksempel 2

Fremstilling af 2.6-dimethyl-3-(2-chlorethvl)-5.6-dihydro-l,4-5 oxathiin.

En blanding af 0,1 mol (15,4 g) 3,5-dichlor-2-pentanon og 0,1 mol (9,2 g) l-mercapto-2-propanol blev omrørt i 100 ml toluen. 0,1 mol (10,4 g) triethylamin blev tilsat dråbevis. Blandingen blev omrørt ved stuetemperatur natten over, derefter vasket 10 med fortyndet saltsyre og opvarmet til tilbage svaling med 0,5 g PTSA under anvendelse af en Dean-Stark-fælde til fjernelse af vand i ca. 7 timer. PTSA-opløsningen blev vasket med natri-umbicarbonat, tørret over magnesiumsulfat og opløsningsmidlet blev fjernet. Produktet blev destilleret, kogepunkt 80-82°/0,l 15 mm, udbytte 47%.

Eksempel 3

Fremstilling af 2-propvl-3-(2-chlorethyl)-5,6-dihydro-l,4-oxa-thiin.

En blanding af 0,056 mol (10 g) 1,2-dichlor-4-heptanon og 0,06 20 mol (5 g) 2-mercaptoethanol blev omrørt i 200 ml toluen. 0,06 mol (6 g) triethylamin blev tilsat dråbevis. Blandingen blev omrørt ved stuetemperatur natten over, derefter vasket med fortyndet saltsyre og opvarmet til tilbagesvaling med 0,5 mol PTS under anvendelse af en Dean-Stark-fælde til fjernelse af 25 vand i 7 timer. PTSA-opløsningen blev vasket med 5% natriumbi-carbonat, tørret og filtreret og opløsningsmidlet blev fjernet. Produktet blev destilleret, kogepunkt 80-85°/0,05 mm, udbytte 23%.

Eksempel 4

Fremstilling af 2-phenyl-3-(2-chlorethyl)-5.6-dihydro-l.4-oxa- thiin.

DK 168707 B1 11 4-chlorbutyrophenon (36,4 g, 0,2 mol) blev omrørt i 100 ml me-5 thylenchlorid ved stuetemperatur. Brom (32 g, 0,2 mol) blev dråbevis tilsat. Efter afsluttet tilsætning blev opløsningen vasket med vandigt natriumbicarbonat, tørret med magnesiumsulfat, filtreret og opløsningsmidlet fjernet. Resten blev optaget i 300 ml toluen og 2-mercaptoethanol (18 g, 0,23 mol) blev 10 tilsat. Triethylamin (22 ml) blev tilsat langsomt og blandingen omrørt natten over ved omgivelsernes temperatur. Blandingen blev derefter vasket med fortyndet saltsyre, og derefter opvarmet til tilbagesvaling med PTS (0,5 g) med azeotropisk fjernelse af vand i 5 timer. Efter afkøling, blev reaktions-15 blandingen vasket med vandigt natriumbicarbonat og vand, tørret (magnesiumsulfat), filtreret og toluenet fjernet. Produktet blev oprenset ved præparativ væskekromatografi i et udbytte på 17%. NMR-spektrum (deuterochloroform) gav ppm-værdier: 2,50-2,75 (2H,S), 3,0-3,15 (2H,t), 3,45-3,72 (2H,t), 4,28-4,42 20 (2H, 5) , 7,33 (5H,s) .

Eksempel 5

Fremstilling af 2-(2-chlorethvl)-3-methyl-5,6-dihydro-l.4-di-thiin

En blanding af 0,1 mol (15,4 g) 3,5-dichlor-2-pentanon, 0,1 25 mol (9,4 g) ethandithiol og 0,3 mol PTSA blev omrørt ved stuetemperatur natten over. Produktet blev optaget i toluen, vasket med 5% natriumbicarbonat og vand, tørret over magnesiumsulfat, filtreret og opløsningsmidlet fjernet. Produktet blev destilleret, kogepunkt 114-116°/0,7 mm, udbytte 32%.

Eksempel 6

Fremstilling af 3- (2-chlorbutvl) -5.6-dihvdro-2-methyl-l. 4-oxa- thiin.

DK 168707 B1 12 2-acetyl-4-ethylbutyrolacton blev fremstillet ud fra ethylace-5 toacetat og 1,2-epoxybutan efter fremgangsmåden beskrevet i US patentskrift nr. 2.443.827. En blanding af 40 g natriumhydroxid (1,0 mol), 270 ml vand og 90 ml ethanol blev afkølet til 0° og omrørt og 130 g ethylacetoacetat (1,0 mol) og 72 g 1,2-epoxybutan (1,0 mol) blev tilsat. Omrøring blev fortsat ved 0° 10 og blandingen blev derefter efterladt ved 4°C i 48 timer. Reaktionsblandingen blev neutraliseret med 80 ml eddikesyre, ekstraheret med toluen, vasket med vand, natriumbicarbonat og til sidst med vand. Blandingen blev derefter tørret (magnesiumsulfat) , filtreret og opløsningsmidlet fjernet, efterladende 15 et produkt med et kogepunkt 86-96°/0,l mm i et udbytte på 45%.

2-acetyl-4-ethylbutyrolacton, 70 g (0,45 mol), som var fremstillet som ovenfor, blev omrørt i 135 ml eddikesyre med 38 g natriumacetat. 32 g Cl2 blev boblet ind i blandingen under omrøring i is. Præcipitatet blev filtreret fra, eddikesyre fjer-20 net og produktet destilleret, kogepunkt 65-77°/0,05 mm. 2-ace-tyl-2-chlor-4-ethylbutyrolacton blev opnået i et udbytte på 84%.

Det ovenfor nævnte produkt, 72 g (0,38 mol), blev sat til 90 ml saltsyre og 105 ml vand. Produktet blev dampdestilleret, 25 yderligere 100 ml vand blev tilsat og destillation fortsat indtil 250 ml var opsamlet. Destillatet blev ekstraheret med methylenchlorid, tørret (magnesiumsulfat), filtreret og opløsningsmidlet fjernet. Produktet blev destilleret ved ca. 10 mm, kogepunkt 84-97°, til opnåelse af 26 g (38% udbytte) 3,5-di-30 chlor-2-heptanon.

En blanding af 26 g (0,14 mol) 3,5-dichlor-2-heptanon, 12 g (0,15 mol) 2-mercaptoethanol og 15 g (0,15 mol) triethylamin i DK 168707 B1 13 200 ml toluen, blev omrørt ved omgivelsernes temperatur natten over. Blandingen blev derefter vasket med fortyndet saltsyre og derefter opvarmet til tilbagesvaling med 0,1 g p-toluensul-fonsyre med azeotropisk fjernelse af vand i 6 timer. Efter 5 afkøling blev der vasket med vandigt natriumbicarbonat, tørret (magnesiumsulfat) og opløsningsmidlet blev fjernet til opnåelse af produktet.

3-(2-chlorbutyl)-5,6-dihydro-2-methyl-l,4-oxathiin, kogepunkt 82-85°/0,05 mm blev opnået i et udbytte på 35%. NMR på produk-10 tet var tilfredsstillende.

In vivo farmakologisk undersøgelse af forbindelser ifølge opfindelsen_

Human, subrenal kapselbrystcarcinom MX-1 xenopode

Prøver af forskellige forsøgsforbindelser blev undersøgt i 15 overensstemmelse med protokollen: National Cancer Institute Protocol (Cancer Chemotherapy Reports del 3, bind 3, nr. 2, september 1972). Hvert forsøg (NCI 3MBG5) involverede implantation af et tumorfragment (kirurgisk eksplanteret væv fra 1974 fra den primære bryst tumor hos en 29-årig gammel kvinde 20 uden tidligere kemoterapi. Henvisning: tumorbank information) under nyrens membranøse dække hos enten en athymisk Swiss mus eller en athymisk mus af tilfældig avl, idet der er 6 dyr pr. forsøgsgruppe og 12 pr. kontrolgruppe, og et køn pr. eksperiment. Hanmusene vejede mindst 18 g og hunmusene vejede mindst 25 17 g og alle forsøgsdyrene var inden for et vægtinterval på fire g. Forsøgsforbindelsen blev administreret ved intraperi-toneal injektion, idet der blev begyndt en dag efter tumorim-plantering og gentaget hver 4. dag med et samlet antal injektioner på tre.

30 Forsøgsdyrene blev vejet og den implanterede tumor blev målt og registreret på dag 0 og dag 11 - den sidste bedømmelsesdag.

Den målte parameter er ændringen i tumorvægt for de behandlede DK 168707 B1 14 dyr (T) og kontroldyrene (C) . En begyndelses-T/C < 20% anses for at være nødvendig for at demonstrere moderat aktivitet. En reproducerbar T/C < 10% anses for signifikant aktivitet.

Resultaterne fra dette forsøg med forbindelserne fra hver af 5 de ovenfor nævnte eksempler, og med forskellige kontrolforbindelser er vist i tabel II.

. 15 DK 168707 B1 ø ø u 2 2 n «*> c o O ® °

B O H

0 ra ø bo 2 03 **+> ” u c V, ø o E<o · ^ ; 0 ra pH A! • ø n øf-· Η b£) ·Η ·Η ns ø m in in *> ~P X X ww U G 0 O O 01 V., 0 EhH« ΓΜ

Eh CD I r+- 0 t- ø x " iH ø 0 *H W 0

60 W -Η -H

*> 0 Λ! raw ϋ -p o M p* o

s \CHHf0ie o OtOH

0 E-* 0 CO in VD Eh Eh I I

c CJ

•Γ-)

P »H rH tH

rt * XX Χτ* ra ø^WiMraraw*-* £ .Η -H WWW -Η -Η -Η ΗΓ

MbO «*» ra mONnmmmw 1 m \ O0Mn ο ή ο ο o <«*

£ L E-l η η Eh I Eh Eh EH I

Η Η O

H 0 ^

0 0 H CL

0 0 ο H w D

•2 ·* S' u mvoooo ooooin oooo H -r, otjooow ooowr^ oootn

E-1 ^ N pgiNionH cownH ΓΜ vo η H

G X 5 Η η H

0 - a

G ^ U

£l I M I

3 X J" B - +>

WS U >* I Ο O bO

1 }=( « 5 5. / \ ** s c k ϋ M3 ?* 0

He >

0 «. G G

*n 0 d.

tu S S a m 0 «Γ -H 'a ØS **· 0

G rH

• CM Ό ώ; £. Pi B S G, 0 0 « ra r-l XJ Λ g n «*» g g

5 aH B S 3 G

ja øø

G

° ^ . c

0 a * S

M 6 -» N 0G

& 0 5 “ 0 0 P^J · · o w η n

Cxj DK 168707 B1 16 <d η * I—i cd

bO

cO

<*.p

Oc

V.S *ra>*f\D

&<0 1 Η fl MO

CD

cd n“ ” ^ O® w S σι o\ o »eon frt ^ Q ·-! <N >«* in ΗΗ·ΐ

CD H

o

™ P1H H

o "* w « M ^ * ” ^s· n w ϋ I nONH « ® ® \ " Mooio i innN cm in in g & ~ η in in vo -gi

O eh H

C

'—' ·Η j-J

•p υ o π) tj m w m m in wcd ·--< v ·% ·» oooo o o o in p υ M g o o in r> o o o in t" ooom o o m r- r- s- -p . n o g o in r- ri ooinMo cm vo r> ih ^nn ri on™ n nn τίηΗ h ep >> ® — t, ® Λ 2

H 1-1 (2 I

Η O <p - ”2^1° ° » ° n

H S* n CD

CD CCi ° .p

•O a O* G

« g S

H >-l 2 ^ SL, 22«* s *· * cd £ έ t ,h 3 x ri ®StfX SS X X „

•s *H

• c > <« p ε ^ s ω « * * * >? £ * % Ό

t> CD

•P

id η n £ X O XX 2 Η n O O ^ « O 2

rH

i—i 2 CD ^ α - £ ε ri tj· in w **

CD

n ·

H

M

S 17 DK 168707 B1 S S3

bO -H 'H

*» <a » 3· fj 4J .-¾ »-ft

\ g o o f-t Φ Η H

O

.4)

rH

<u λ* w> , O «i V» -P Osf-i H c r- co <p o *> λ Λ! a: y μ «ι ίο η βοηη <0 η Οι Ν \ η (Μ οι ο ·η ·η· ·η ο νο ρ· σ\ η ο ρ- σι cn h ιη vø co σι η » » Η Η Η j« Α! A! Ο Ο Ο Ε-* Η Η Ο ιη ιη ιη WA* ·«. ** Ν ΗΝ, Ο Ο Ο Ο W Ρ» ΟΟΟΙΑ OOWP* ΟΟΙΛΡ we ο ο ο ιλ μί ο ο ιη ν ο ιη ρ- η ο ιη ρ· η og ν ιο η η ιο η Η η Η η «η O'-Ι Η Ε Ο

C

Ή υ

L

(0

ρ υ I

t a -ρ I ο co Κ) Μ» >* I ο ο to ° ""10 ο ·Ρ Sh ^ ο Ο ^ ^ Cm — \ η Ο Μ ιη

Μ S' -σ ^ μ ri S

Η « ο *, \ * η g « ο υ as ϋ

Ο Η JH

d Ο Λ cd g ^ «λ as Η 0) * SP »

u n ri U

-Q 1 _ a V

g £ « a S & » *\ c ca _ § « as as as as S3 η η jn jn «* s s s

«; m o Q

Ή -j j (0 rH H r-H " α ο o p p to -p -P £ n c c c c

3s! Ο Ο ο O

Pd fcd W w W

DK 168707 B1 18

Ud fra resultaterne vist i tabel II kan det ses, at forbindelserne fra hver af eksemplerne 1-4 udviser signifikant aktivitet ved en eller anden dosis.

Den foretrukne forbindelse fra eksempel 1 blev underkastet et 5 antal yderligere in vivo-forsøg. Resultaterne er vist i tabel III, og anført detaljeret i tabel II (ovenfor) , og i tabellerne IV-VII:

Tabel III

Opsummering af tumorforsøcrsbedømmelsesresultater 10 Resultater

Forsøgssystem Status vist_

3MBG5 (bryst-xenopode) Aktiv (DN2-niveau) Tabel II

3PS31 (P388 lymfocytisk Aktiv Tabel IV

leukæmi)

15 2LE31 (L-1210 lymfoid Aktiv Tabel V

leukæmi)

3B131 (B16 melanocarcinom) Aktiv (DN2-niveau) Tabel VI

3M531 (M5076 sarcom) Aktiv Tabel VII

3C872 (Colon 38) Inaktiv (1 forsøg)* 20 3LE32 (L-1210 lymfoid Inaktiv (1 forsøg)* leukæmi) 3CDJ2 (brysttumor) Inaktiv (1 forsøg)* * Der kan endnu ikke konkluderes noget om resultaterne.

Regression af intraperitonealt implanteret lymfocytisk leukæmi 25 P388

Forbindelsen fra eksempel 1 blev undersøgt efter den primære standardscreening fra National Cancer Institute for lymfocytisk leukæmi P388 (NCI Protocol 1.200, Cancer Chemotherapy Reports del 3, bind 3, nr. 2, september 1972) . Hvert forsøg (NCI

DK 168707 B1 19 3PS 31) involverede implantation af leukæmi cel lerne (American Journal of Pathology, 33, nr. 3, side 603, 1957) i seks DBA/2-mus, idet der blev anvendt et køn pr. eksperiment og hanmusene vejede mindst 18 g og hunmusene vejede mindst 17 g og alle 5 forsøgsdyrene var inden for et vægtinterval på 3 g. Forsøgs-forbindelsen blev administreret ved hjælp af intraperitoneale injektioner i 0,1 ml doser af fortyndet ascitisk væske (106 celler pr. dosis), idet der blev begyndt en dag efter tumorimplantationen og fortsat dagligt i ni dage.

10 Forsøgsdyrene blev vejet og overlevende registreret på regelmæssigt basis i løbet af en forsøgsperiode på 30 dage. Forholdet mellem overlevelsestid for de behandlede dyr (T) og kontroldyrene (C) blev bestemt ved forskellige doser. Eksperimenterne blev gentaget for at bedømme reproducerbarhed. Resulta-15 terne er vist i tabel IV:

Tabel IV

Lymfocytisk leukæmi P388-forsøg

Dosis T/C% T/C% (mg/ka) _ gentagelse 20 400 - 117 200 138 130 100 107 114 50 88 107

En begyndelses-T/C-værdi lig med eller større end 125%, anses 25 for at være nødvendig for at vise aktivitet, en reproducerbar T/C-værdi lig med eller ud over 125%, anses for at berettige yderligere undersøgelse og et reproducerbart T/C lig med eller større end 175%, anses for at være signifikant ifølge denne protokol. Det kan ses fra resultaterne, som er vist i tabel 30 IV, at forbindelsen fra eksempel 1 udviser aktivitet som berettiger yderligere undersøgelse, når anvendt i en dosis på 200 mg/kg.

DK 168707 B1 20

Regression af intraoeritonealt-implanteret lymfoid leukæmi L1210

Prøver af forsøgsforbindelsen fra eksempel 1 blev undersøgt i overensstemmelse med en yderligere protokol fra National Can-5 cer Institute (NCI Protocol 1.100, Cancer Chemotherapy Reports del 3, bind 3, nr. 2, september 1972) for at bestemme virkningerne af forbindelserne på intraperitonealt implanteret L1210 leukæmi (J. Nat'l. Cancer Inst. 13(5):1328, 1953). Forsøgsprotokollen (NCI 3LE 31) lignede den ovenfor nævnte protokol 10 1.200 på nær, at 105 L1210 leukæmiceller blev implanteret i forsøgsdyrene. Forsøgforbindelsen blev administreret dagligt i en periode på 9 dage. Forsøgene blev udført ved forskellige dosisniveauer og med forskellige antal gentagelser. Det er blevet statistisk bestemt, at en begyndelses-T/C-værdi i dette 15 forsøg, mindst lig med 125% er nødvendigt for at vise aktivitet, mens et reproducerbart T/C lig med eller større end 125% berettiger yderligere undersøgelse. Et reproducerbart T/C på 150% eller højere, anses for at være signifikant aktivitet i dette forsøg.

20 Resultaterne er vist i tabel V:

Tabel V

Intraperitonealt-implanteret L1210 lvmfoid leukæmi-forsøg

Dosis T/C% T/C% T/C% T/C% (mer/ko) _ gentagelse gentagelse gentagelse 25 800 147 Toksisk 155 151 400 ingen re- 162 130 133 gistrerede dødsfald 200 114 120 113 127 30 100 107 106 111 111 50 111 102 DK 168707 Bl 21

Som det kan ses i tabel V, udviste forbindelsen fra eksempel 1 signifikant aktivitet i det i.p.-implanterede lymfoid leukæmiforsøg ved dosismængder på både 800 mg/kg og 400 mg/kg (reproducerbart T/C på 150% eller højere).

5 Intraperitonealt-implanteret B16 melanom

Forbindelsen fra eksempel 1 blev yderligere undersøgt mod et -i intraperitonealt-implanteret B16 melanom i overensstemmelse med melanotisk melanom B16-protokol 1.3001 fra National Cancer Institute [NCI 3B131]. En 1:10 tumorsuppe blev implanteret 10 intraperitonealt i B6C3Fl-mus, idet der blev anvendt forsøgsgrupper, som opfylder de ovenfor beskrevne kriterier i forbindelse med NCI protokol 1.200, bortset fra, at der blev anvendt 10 dyr pr. forsøgsgruppe. Forsøgsforbindelsen blev administreret intraperitonealt i forskellige doser. Dyrene blev vejet og 15 overlevende registreret regelmæssigt i 60 dage. T/C-værdierne blev derefter beregnet, idet de opnåede resultater er vist i tabel VI.

1 Handbook on Genetically Standardized Jax Mice. Roscoe B. Jackson Memorial Laboratory, Bar Harbour, Maine, 1962. Se 20 også Ann. NY Acad. Sci., bind 100, del 1 og 2 (Conference on the Biology of Normal and Typical Pigment Cell Growth of 1961), 1963.

Cancer Chemotherapy Reports, del 3, bind 3, nr. 2, september 1972 .

25 Tabel IV

Melanocarcinom B16-forsøg

Dosis T/C% T/C% T/C% (mg/kg) _ gentagelse gentagelse 800 150 Toksisk Toksisk 30 400 155 176 120 DK 168707 B1 22 200 137 140 157 100 129 115 134 50 124 106 25 111 5 En T/C-værdi større end 125% anses for at være nødvendig for at demonstrere moderat aktivitet, og en reproducerbar T/C-værdi lig med eller større end 150%, anses for signifikant aktivitet i ovenfor nævnte forsøg. Fra de i tabel vi viste resultater, kan det ses, at forbindelsen fra eksempel 1 udviste 10 signifikant aktivitet i melanocarcinom B16-forsøget i dosis-mængder så lave som 200 mg/kg.

Intraoeritonealt-imolanteret M5076 ascitisk sarcom

Forbindelsen fra eksempel 1 blev endvidere undersøgt mod et intraperitonealt-implanteret M5076 sarcom i overensstemmelse 15 med protokol nr. 3M531 fra National Cancer Institute.

1 x 10^ celler fra ascitisk væske blev implanteret i forsøgsmus, idet forsøgsforbindelsen blev administreret, begyndende 1 dag efter implantering og hver 4. dag derefter i alt 4 injektioner. Den gennemsnitlige overlevelsestid som procent af 20 overlevelsestiden for kontroldyr var som følger:

Tabel VII

M5076 sarcom-forsøg

Dosis T/C% T/C% T/C% T/C% (ma/kg) _ gentagelse gentagelse gentagelse 25 800 --- 129 Toksisk Toksisk 400 98 117 Toksisk 144 200 98 102 118 120 100 100 109 96 128 50 98 98 100 110 30 25 111 Bærer1 99 DK 168707 B1 23 1 Bærer: 5% EtOH, 5% cremophor, saltopløsning.

Forbindelsen fra eksempel 1 ifølge opfindelsen er også blevet anvendt i yderligere in vivo-undersøgelse i overensstemmelse med de følgende forsøgsprotokoller fra National Cancer Insti-5 tute:

Protokol Forsøg 3C872 Subkutant-implanteret

Colon 38 carcinom 3LE32 Subkutant-implanteret 10 L1210 leukæmi 3CDJ2 Subkutant-implanteret

Foranstaltet bryst-adenocarci-nom CD8F1

De følgende resultater blev opnået

15 Tabel VIII

Protokol Dosis T/C % 3C8721 600 50 300 46 150 118 20 75 109 37,5 92 3LE322 800 Toksisk 400 108 200 104 25 100 109 50 94 3CDJ23 1000 22 500 128

Claims (20)

1. 5. I dette forsøg anses en begyndelses-T/C >. 42 for at være nødvendig for at demonstrere moderat aktivitet. ^ Der er for tiden ingen specifikke standarder for denne protokol. Aktivitet måles i overensstemmelse med 3LE31-proto-kollen, hvor en begyndelses-T/C >. 125 indikerer moderat ak-10 tivitet. ^ I dette forsøg viser en gennemsnitlig tumorvægtændring på < 20 aktivitet. Forbindelsen fra eksempel 1 viste ingen aktivitet i screeningsundersøgelserne 3C872, 3LE32 eller 3CDJ2. 15. overensstemmelse med den foreliggende opfindelse tilvejebringes en hidtil ukendt klasse af 3-(2-halogenalkyl)-1,4-oxa-thiin- og 2-(2-halogenalkyl)-1,4-dithiinderivater, som udviser farmakologisk aktivitet ved regressionen og/eller inhiberingen af væksten af leukæmi og en række ondartede tumorer hos patte-20 dyr. Patentkrav. 1. 3-(2-halogenalkyl)-1,4-oxathiiner eller 2-(2-halogenal- kyl)-1,4-dithiiner, kendetegnet ved, at de har 25 formlen R, .,xx„, DK 168707 B1 hvor R1 er en alkyl gruppe indeholdende op til 4 carbonatomer, cykl ohexyl eller phenyl, r2 er hydrogen eller ethyl,
2. 5 R2 og R4 hver er hydrogen, methyl eller ethyl, og når enten R3 eller R4 er methyl eller ethyl, er den anden hydrogen, X er halogen, og Y er oxygen eller svovl, og når Y er svovl er R3 og R4 begge hydrogen. 10 2, Forbindelse ifølge krav 1, kendetegnet ved, at den er en 1,4-oxathiin, hvor Y er oxygen og X er chlor.
3. 3. Forbindelse ifølge krav 1, kendetegnet ved, at den er en 1,4-dithiin, hvor Y er svovl og X er chlor.
4. 4. Forbindelse ifølge krav l, kendetegnet ved, at 15 R2 er hydrogen.
5. 5. Forbindelse ifølge krav 4, kendetegnet ved, at X er chlor.
6. 6. Forbindelse ifølge krav 1, kendetegnet ved, at R-L er C1_4-alkyl eller phenyl,
7. 20 Rj er hydrogen, R4 er hydrogen eller methyl, og X er chlor.
8. 7. Forbindelse ifølge krav 1, kendetegnet ved, at den er en 1,4-oxathiin med formlen 3-(2-chlorethyl)-5,6-dihy- 25 dro-2-methyl-l,4-oxathiin.
9. 8. Forbindelse ifølge krav 1, kendetegnet ved, at den er en 1,4-oxathiin med formlen 2,6-dimethyl-3-(2-chlorethyl )-5,6-dihydro-1,4-oxathi in.
10. 9. Forbindelse ifølge krav 1, kendetegnet ved, at DK 168707 B1 den er en 1,4-oxathiin med formlen 2-propyl-3-(2-chlorethyl)- 5.6- dihydro-1,4-oxathiin.
11. 10. Forbindelse ifølge krav 1, kendetegnet ved, at den er en 1,4-oxathiin med formlen 2-phenyl-3-(2-chlorethyl)- 5 5,6-dihydro-1,4-oxathiin.
12. 11. Forbindelse ifølge krav l, kendetegnet ved, at den er en 1,4-dithiin med formlen 2-(2-chlorethyl)-3-methyl- 5.6- dihydro-1,4-dithiin.
13. 12. Forbindelse ifølge krav l, kendetegnet ved, at 10 den er en 1,4-oxathiin med formlen 3-(2-chlorbutyl)-5,6-dihy- dro - 2 -methyl -1,4- oxathi in.
14. 13. Farmaceutisk præparat til fremkaldelse af regression af leukæmi og tumorer, kendetegnet ved, at det omfatter en effektiv mængde af forbindelsen ifølge krav 1 i blan- 15 ding med en farmaceutisk acceptabel, i alt væsentligt ikke-toksisk bærer eller excipiens.
15. 14. Farmaceutisk præparat til fremkaldelse af regression af leukæmi og tumorer, kendetegnet ved, at det omfatter en effektiv mængde af forbindelsen ifølge krav 2 i blan- 20 ding med en farmaceutisk acceptabel, i alt væsentligt ikke-toksisk bærer eller excipiens.
16. 15. Farmaceutisk præparat til fremkaldelse af regression af leukæmi og tumorer, kendetegnet ved, at det omfatter en effektiv mængde af forbindelsen ifølge krav 3 i blan- 25 ding med en farmaceutisk acceptabel, i alt væsentligt ikke-toksisk bærer eller excipiens.
17. 16. Farmaceutisk præparat til fremkaldelse af regression af leukæmi og tumorer, kendetegnet ved, at det omfatter en effektiv mængde af forbindelsen ifølge krav 4 i blan- 30 ding med en farmaceutisk acceptabel, i alt væsentligt ikke- DK 168707 B1 toksisk bærer eller excipiens.
18. 17. Farmaceutisk præparat til fremkaldelse af regression af leukæmi og tumorer, kendetegnet ved, at det omfatter en effektiv mængde af forbindelsen ifølge krav 5 i blan- 5 ding med en farmaceutisk acceptabel, i alt væsentligt ikke-toksisk bærer eller excipiens.
19. 18. Farmaceutisk præparat til fremkaldelse af regression af leukæmi og tumorer, kendetegnet ved, at det omfatter en effektiv mængde af forbindelsen ifølge krav 6 i blan- 10 ding med en farmaceutisk acceptabel, i alt væsentligt ikke-toksisk bærer eller excipiens.
20. 19. Anvendelse af en forbindelse ifølge et hvilket som helst et af kravene 1 til 12 til fremstillingen af et farmaceutisk middel til induktion af regressionen af leukæmi og tumorer hos 15 en vært.