DK162656B - Anvendelse af en smoereoliekomposition indeholdende en borateret fedtsyreester af glycerol til reduktion af bremsestoej fra olienedsaenkede skivebremser - Google Patents

Description

DK 162656 B

Opfindelsen angår anvendelse af smøreoliekompo-sitioner til reduktion af bremsestøj fra olienedsænkede skivebremser.

Anvendelsen af tungt maskineri, såsom driv-5 maskiner, har forøget efterspørgslen efter højtvirkende smørekompositioner. Moderne drivmaskineri har mange servokomponenter, såsom servostyring og servobremser. Servobremser er fortrinsvis af skivetypen eftersom disse har større bremsekapacitet. De foretrukkene 10 skivebremser er vådtypebremsen, der er nedsænket i et smøremiddel og derfor er isoleret fra snavs og skidt.

Sådanne bremser lider under et problem, nemlig bremseklapren eller bremsepiben. Dette fænomen består i en meget ubehagelig støj, der opstår ved anvendelse 15 af bremsen. Hidtil er bremsesmørekompositioner blevet tilsat friktionsmodificeringsmidler, såsom dioleyl-hydrogenphosphit, for at reducere støjen. Smørekompositioner, der indeholder dette additiv, har tendens til at lide under meget høje slidhastigheder, 20 især ved høj temperatur.

En yderligere komplikation ved fjernelse af bremsestøj er ønsket om at anvende den samme arbejds-væske, ikke blot til bremsesmøring, men også til smøring af andre drivmaskineridele, såsom de hydrauliske 25 og mekaniske kraftudtag, drivmaskinetransmissionen, gear og lejer o.l.. Arbejdsvæsken skal virke som et smøremiddel, et kraftoverføringsmiddel og som et varme-overføringsmedium. Opnåelse af en sammensat væske til at opfylde alle disse krav uden bremsestøj er vanskelig.

30 I us-patentskrift nr. 3.151.077 angives an vendelse af boraterede monoacylerede trimethylol- i alkaner som motorbrændstof- og smøreolieadditivfer.

Additiverne angives at nedsætte fremkomsten af overfladeantændelse i en forbrændingsmotor og hæmme op-35 bygningen af karburatoraflejringer.

I US-patentskrift nr. 2.795.548 beskrives anvendelse af smøreoliekompositioner indeholdende borateret glycerolmonooleat. Oliekompositionerne an- 2

DK 162656 B

vendes i krumtaphuset på en forbrændingsmotor for at reducere oxidationen af olien og korrosion af· motorens metaldele.

Det har nu vist sig, at olieopløselige boraterede 5 fedtsyreestere af glycerol virker som passende frik- · tionsmodificeringsmiddel., der, når de sættes til en smøreolie,har gode antistøjegenskaber..

I overensstemmelse hermed angår opfindelsen anvendelse af en komposition omfattende en smøreolie, 10 som indeholder 0,1-5 vægt% af en borateret fedtsyreester af glycerol, til reduktion af bremsestøj fra olienedsænkede skivebremser ved smøring af kontaktoverfladerne hos de olienedsænkede skivebremser med kompositionen.

De boraterede fedtsyreglycerolestere fremstilles 15 ved boratering ved en fedtsyreglycerolester med borsyre under fjernelse af reaktionsvandet. Der er fortrinsvis tilstrækkeligt meget bor tilstede således at hver boratom vil reagere med fra 1,5 til 2,5 hydroxygrupper, der er tilstede i reaktionsblandingen.

20 Omsætningen kan udføres ved en temperatur i området fra 60 til 135°C, med eller uden et vilkårligt egnet organisk opløsningsmiddel såsom methanol, benzen, xylener, toluen, neutral olie o.l..

Fedtsyreglyserolestere kan fremstilles ved en 25 række kendte fremgangsmåder. Mange af disse estere, såsom glycerolmonooleat og glyceroltalloat fremstilles kommercielt. Estrene,der er anvendelige til denne opfindelse, er olieopløselige og fremstilles fortrinsvis udfra Cg til c22~fedtsyrer eller blandinger deraf, 30 såsom de der findes i naturprodukter.. Fedtsyren kan være mættet eller umættet. -Visse forbindelser, der findes i syrer fra naturlige kilder, kan inkludere licansyre, der indeholder en ketogruppe. De mest foretrukne Cg-til C22-fedtsyrer er de med formelen R-COOH, 35 hvori r er alkyl eller alkenyl.

Fedtsyremonoesteren af glycerol foretrækkes, imidlertid kan blandinger af mono- og diestere anvendes . Det foretrækkes, at enhver blanding af mono- 3

DK 162656 B

og diestere indeholder mindst 40% af monoesteren.

Helst indeholder blandinger af mono- og diestere af glycerol fra 40 til 60 vægt% monoester. F.eks. indeholder kommercielt glycerolmonooleat en blanding af 5 fra 45 til 55 vægt% monoester og fra 55 til 45% diester.

Foretrukkne fedtsyrer er olie-, stearin-, palmitin-, myristin-, palmitol-, linol-, laurin-, linolen-, og elæostearinsyre, samt syrerne fra natur-10 produkterne talg, palmeolie, olivenolie, jordnødde-olie, majsolie, klovolie o.l..

En særlig foretrukken syre er oliesyre.

De smørekompositioner der anvendes ifølge opfindelsen indeholder en væsentlig del smøreolie og fra 15 ca. 0,1 til 5,0 vægt% borateret fedtsyreglycerolester, fortrinsvis fra 0,5 til 2 vægt% på basis af vægten af den totale komposition.

Den optimale mængde borateret fedsyreester af glycerol inden for disse områder, vil variere lidt 20 afhængigt af basisolien og andre additiver, der er tilstede.

Additivkoncentrater er også relevante i forbindelse med den omhandlede anvendelse. I den koncentrerede additivform er den boraterede fedtsyreglycerolester til 25 stede i en koncentration, der strækker sig fra 5 til 50 vægt%.

Smørekompositionerne fremstilles ved tilblanding under anvendelse af konventionelle teknikker af den passende mængde af den ønskede boraterede fedtsyre-30 glycerolester i smøreolien. Ved fremstilling af koncentrater er smøreoliemængden begrænset, men tilstrækkelig til at opløse den fornødne mængde borateret fedtsyreglycerolester. I almindelighed vil koncentratet indeholde tilstrækkelig meget borateret fedtsyre-ester af glycerol til at muliggøre en efterfølgende fortynding med 1 til 10 gange mere smøreolie.

Den smøreolie, der kan anvendes ved udøvelsen af opfindelsen, inkluderer en lang række carbonhydridolier 4

DK 162656 B

fra syntetiske eller naturlige kilder, såsom naphthen-ske, parafinske og blandede basisolier, som opnås ved raffinering af råolie. Andre smøreolier fra skiferolie, tjæresand eller kul er også anvendelige. Smøreolierne 5 kan anvendes individuelt eller i kombinationer, hvor de er blandbare. Smøreolierne har i almindelighed en viskositet, der går fra 7,4-1079 cSt. og i almindelighed fra 20,5-324 cSt ved 37,8°c. De foretrukne olier har en "SAE rating" i området fra 10 til 40 og er paraffinske 10 i struktur.

Ved nogle drivmaskinerisystemer, ved hvilke bremsevæsken holdes i en separat sump, er carbonhydrid-olie: / borateret fedtsyreglycerolester-kompositionen ifølge opfindelsen et tilstrækkeligt smøremiddel og kan an-15 vendes som sådant. I de mere almindelige drivmaskinerisystemer, ved hvilke der findes en fælles sump for alle arbejdsvæskerne, f.eks. transmissionsolie , hydraulisk væske og lignende, compounderes smøreolien med en række additiver. Disse additiver inkluderer anti-oxidations-20 midler, detergenter, dispergeringsmidler, rusthæmmere, skumhæmmere, korrosionshæmmere, anti-slidmidler, visko-sitetsindex (VI)- forbedringsmidler, friktionsreguleringsmidler, elastomere svulmemidler, ekstremt tryk (EP)-midler, "pour point depressanter" og metal-deak-25 tivanter. Alle disse additiver er velkendte inden for smøreolieteknikken.

De foretrukne additiver, der kan sættes til de smøreolier, hvortil de boraterede fedtsyreglycerolestre tilsættes, er de olieopløselige detergenter, såsom al-30 kali- eller jordalkaldjnetalcarbonhydr id. sulf onater eller alkali- eller jordalkalimetalmetalphenater eller blandinger deraf, ekstremt trykadditiver, såsom gruppe Ilmetalsalte af dicarbonhydrid^ithiophosphorsyrer og dispergeringsmidler såsom alkenyl-succinimider eller-sue- 5

DK 162656 B

cinater eller blandinger deraf.

Alkali- eller jordalkali-metalcarbonhydridsulfona-terne kan enten være petroleumsulfonat, syntetiske alky-lerede aromatiske sulfonater eller alifatiske sulfona-5 ter, såsom de der fås fra polyisobutylen. En af sulfonaternes mere vigtige funktioner er at virke som detergent og dispergeringsmiddel. Disse sulfonater er velkendte.

CarbonhydrIdgruppen skal have et tilstrækkeligt antal car-bonatomer til at gøre sulfonatmolekylet olieopløseligt.

10 Carbonhydriddelen indeholder fortrinsvis mindst 20 carbon-atomer og kan være aromatisk eller alifatisk, men er i almindelighed alkylaromatisk. De til anvendelsen mest foretrukne er calcium-, magnesium-eller bariumsulfonater, der er aromatiske i karakter.

15 Visse sulfonater fremstilles typisk ved sulfone ring af en oliefraktion med aromatiske grupper, i almindelighed mono- eller dialkylbenzen-grupper, og efterfølgende dannelse af metalsaltet af sulfonsyrematerialet.

Andre udgangsmaterialer til anvendelse ved fremstilling 20 af disse sulfonater inkluderer syntetisk alkylerede benzener og alifatiske carbonhydrider, der fremstilles ved polymerisering af en mono- eller diolefin, f.eks. en po-lyisobutenylgruppe, fremstillet ved polymerisering af isobuten. Metalsaltene dannes direkte eller ved meta-25 thesis under anvendelse af velkendte procedurer.

Sulfonaterne kan være neutrale eller overbasiske med basetal op til ca. 400 eller mere. Carbondioxid er det mest anvendte materiale ved fremstilling af basiske eller overbasiske sulfonater. Blandinger af neutrale og 30 overbasiske sulfonater kan anvendes. De neutrale sulfonater anvendes i almindelighed således, at der opnås fra 5 til 25 millimol sulfonat pr. kg totalkomposition. Fortrinsvis er de neutrale sulfonater til stede med fra 10 til 20 millimol pr. kg totalkomposition og de overbasi-35 ske sulfonater er til stede med fra 50 til 200 millimol pr. kg totalkomposition.

De ved opfindelsen anvendte phenater er de almindelige produkter, hvilke er alkali- eller jordalkalime- 6

DK 162656 B

talsalte af alkylerede phenoler. En af phenaternes funktioner erat virke som detergent og dispergeringsmiddel. Phenolerne kan være mono- eller polyalkylerede.

Alkyldelen af phenylphenatet er til stede for at 5 gøre phenatet olieopløseligt. Alkyldelen kan opnås fra naturligt forekommende eller syntetiske kilder. Naturligt forekommende kilder inkluderer mineralsk terpentin og voks. Idet den fås fra oliener carbonhydriddelen en blanding af forskellige carbonhydridgrupper, hvis speci-10 fikke sammensætning afhænger af, hvilken særlig oliefraktion, der anvendtes som udgangsmateriale. Egnede syntetiske kilder inkluderer forskellige kommercielt tilgængelige alkener og alkanderivater, der, når de omsættes med phenolen, giver en alkylphenol. Egnede opnåede grupper 15 inkluderer butyl, hexyl, octyl, decyl, dodecyl, hexade-cyl, eicosyl, tricontyl og lignende. Andre egnede syntetiske kilder for alkylgruppen inkluderer olefinpolyme-re, såsom polypropylen, polybutylen,polyisobutylen og lignende.

20 Alkylgruppen kan være ligekædet eller forgrenet, mættet eller umættet (om umættet indeholder den fortrinsvis· ikke mere end 2 og i almindelighed ikke mere end 1 position med olefinisk umætning) . Alkylgrupperne vil i almindelighed indeholde fra 4 til 30 carbonatomer. Når phenolen 25 er monoalkyl-substitueret, bør alkylgruppen i almindelighed indeholde mindst 8 carbonatomer. Phenatet kan om ønsket være sulfuriseret. Det kan enten være neutralt eller overbasisk og bør såfremt det er overbasisk, have et basetal på op til 200 til 300 eller mere. Blandinger af 30 neutrale og overbasiske phenater kan anvendes.

Phenaterne er i almindelighed til stede i olien til opnåelse af fra 10 til 60 millimol phenat pr. kg totalkomposition. De neutrale phenater er fortrinsvis til stede med fra 20 til 50 millimol pr. kg totalkomposition, 35 og de overbasiske phenater er til stede med fra 50 til 200 millimol pr. kg totalkomposition. Foretrukne metaller er calcium, magnesium, strontium eller barium.

Sulfuriserede jordalkalimetalalkylphenater kan og 7

DK 162656 B

så anvendes.

Disse salte opnås ved en række fremgangsmåder såsom behandling af et neutralisationsprodukt af en jordal-kalimetalbase og en alkylphenol med svovl. Bekvemt sættes 5 svovl i dets elementærform til neutralisationsproduktet og omsættes ved hævet temperatur til fremstilling af det sulfuriserede jordalkalimetalalkylphenat.

Såfremt der under neutraliseringsreaktionen sattes mere jordalkalimetalbase til end nødvendigt for neutrali-10 sering af phenolen, opnås et basisk sulfuriseret jordalkalimetalalkylphenat. Se f. eks. fremgangsmåden angivet af Walker et al, US-patentskrift nr.2,680,096. Yderligere basicitet kan opnås ved at sætte carbondioxid til det basiske sulfuriserede jordalkalimetalalkylphenat. Den over-15 skydende jordalkalimetalbase kan tilsættes efter sulfuri-seringstrinnet, men tilsættes bekvemt samtidig med, at jordalkalimetalbasen tilsættes for at neutralisere phenolen.

Carbondioxid er det mest almindelige anvendtenateria-20 ale til at fremstille de basiske eller "overbasiske" phenater.

En fremgangsmåde, hvor basiske sulfuriserede jordalkali-metalalkylphenater fremstilles ved tilsætning af carbondioxid er angivet af Hanneman i U S-patentskrift nr. 3,178,3 6 8.

Gruppe II metalsalte af dicarbonhydriddithiophos-25 phorsyrerhar slid-, antioxidant- og termisk stabilitetsegenskaber. Gruppe II metalsalte af phosphordithiosyrer er blevet beskrevet tidligere. Se f .eks. US-patentskrift nr. 3,390,080, spalte 6 og 7, hvori disse forbindelser og deres fremstilling er beskrevet generelt. Gruppe II metal-30 salte af dicarbonhydriddithiophosphorsyrer, der er anvendelige i smøreoliekompositioner, der anvendes ifølge opfindelsen, indeholder passende fra ca. 4 til 12 carbon-atomer i hver af carbonhydridgrupperne, og kan være ens eller forskellige og kan være aromatiske, alkyl eller 35 cycloalkyl. Foretrukne carbonhydridgrupper er alkylgrup-per med fra 4 til 8 carbonatomer og er repræsenteret af butyl, isobutyl, sec.-butyl, hexyl, isohexyl, octyl, 2-ethylhexyl og lignende. De metaller,der er egnede til dannelse af disse salte, 8

DK 162656 B

inkluderer barium, calcium, strontium, zink og cadmium, blandt hvilke zink foretrækkes.

Gruppe II metalsalte af dicarbonhydriddithiophos-phorsyre har fortrinsvis følgende formel: 5 * R2°\

Ro--M1

io L J

hvori R2 og R^ hver uafhængigt er carbonhydridgrupper, som beskrevet ovenfor, og M1 er en gruppe II metalkation,som beskrevet ovenfor.

15 Dithiophosphorsyresaltene er tilstede i smøreolie kompositionen i en mængde, der er effektiv til at hæmme slid og oxidation af smøreolien. Den foretrukne mængde ligger fra 3 til 30 millimol dithiophosphorsyresalt pr. kg totalkomposition. Saltet er bedst til stede i en mængde 20 fra ca. 15 til 20 millimol pr. kg total smøreoliekomposition.

Alkenylsuccinimider eller -succinater eller blandinger deraf er til stede for blandt andet at virke som dispergeringsmidler og forhindre dannelsen af aflejrin-25 ger. Alkenyl-succinimider og -succinater er velkendte. Alkenyl-succinimider er et reaktionsprodukt af et poly-olefint polymer-substitueret succinsyreanhydrid med en amin, fortrinsvis en polyalkylenpolyamin og alkenyl-succinaterne er et reaktionsprodukt af et polyolefint po-30 lymer-substitueret succinsyreanhydrid med mono- og poly-valente alkoholer, phenoler og naphtholer, fortrinsvis en polyvalent alkohol med mindst tre hydroxygrupper. De polyolefine polymert-substituerede succinsyreanhydrider opnås ved omsætning af en polyolefin polymer eller et derivat 35 deraf med maleinsyreanhydrid. Det således opnåede succinsyreanhydrid omsættes med en amin eller hydroxyforbindel-se. Fremstilling af alkenylsuccinimider er beskrevet mange gange inden for teknikken. Se f. eks. US-patent- 9

DK 162656 B

skrift nr. 3*390.082, 3.219.666 og 3.172.892. Fremstilling af alkenylsuccinater er også beskrevet i litteraturen. Se f. eks. US-patentskrift nr. 3.381.022 og 3.522.179.

5 Særligt gode resultater kan opnås med de ifølge opfindelsen anvendte smøreoliekompositioner, såfremt alkenylsuccinimidet eller -succinatet er et polyisobuten-substitueret succinsyreanhydrid af henholdsvis en poly-alkylenpolyamin eller polyvalent alkohol.

10 Den polyisobuten, hvoraf det polyisobutensubstitu- erede succinsyreanhydrid opnås ved polymerisation af iso-buten , kan variere bredti sin sammensætning. Det gennemsnitlige antal carbonatomer kan gå fra 30 eller mindre til 250 eller mere, med en resulterende antalmiddelmole-15kylvægt på ca. 400 eller mindre til 3.000 eller mere.

Fortrinsvis vil antallet af carbonatomer pr. polyisobuten· molekyle ligge fra ca. 50 til ca. 100, idet polyisobute-nerne har en antalmiddelmolekylevægt på ca. 600 til ca.

1.500. Det foretrækkes, at det gennemsnitlige antal car-20 bonatomer pr. polyisobutenmolekyle ligger fra ca. 60 til ca. 90, og at antalmiddelmolekylevægt ligger fra ca. 800 til 1.300. Polyisobutenet omsættes med maleinsyreanhy-drid efter velkendte teknikker til opnåelse af det poly-isobuten-substituerede succinsyreanhydrid.

25 Ved fremstilling af alkenylsuccinimidet omsættes det substituerede succinsyreanhydrid med en polyalkylen-polyamin til opnåelse af det tilsvarende succinimid.

Hver alkylengruppe i polyalkylen-polyaminen har i almindelighed op til ca. 8 carbonatomer. Antallet af alkylen-30 grupper kan gå op til ca. 8. Alkylengruppen er f. eks. ethylen, propylen, butylen, trimethylen, tetramethylen, pentamethylen, hexamethylen, octamethylen o.s.v. Antallet af aminogrupper er i almindelighed, men ikke nødvendigvis én større end antallet af alkylengrupper, der er 35 til stede i aminen, d.v.s. såfremt en polyalkylenpolyamin indeholder 3 alkylengrupper, vil den i almindelighed indeholde 4 aminogrupper. Antallet af aminogrupper kan gå op til ca. 9. Fortrinsvis indeholder alkylengruppen fra 10

DK 162656 B

ca. 2 til ca. 4 carbonatomer og alle amingrupperne er primære eller sekundære. I dette tilfælde overskrider antallet af amingrupper antallet af alkylengrupper med 1. Polyalkylenpolyaminen indeholder fortrinsvis fra 3 til 5 5 amingrupper. Specifikke eksempler på polyalkylenpolyami-nerne inkluderer ethylendiamin, diethylentriamin, tri-ethylente.tramin, propylendiamin, tripropylentetramin, tetraethylenpentamin, trimethylendiamin, pentaethylen-hexamin, di-(tri-methylen)triamin, tri(hexamethylen)te- 10 tramin, o.s.v.

Andre aminer, der er egnede til fremstilling af alkenylsuccinimidet, der er anvendeligt i de omhandlede kompositioner, inkluderer cycliske aminer såsom piperi-zin, morpholin og dipiperiziner.

15 De alkenylsuccinimider, der kan indgå i komposi tionerne anvendt ifølge opfindelsen, har fortrinsvis følgende formel:

R1-CH-C

20 J ^N-fAlkylen-N^H I

ch9-c^ I

\ A

hvori 25 a. R-j er en alkenylgruppe, fortrinsvis et i det væsentlige mættet carbonhydrid, fremstillet ved polymerisation af alifatiske monoolefiner. R^ fremstilles fortrinsvis ud fra isobuten og har et gennemsnitligt antal carbonatomer og en antalmiddelmolekylevægt, som beskrevet 30 ovenfor; b. "Alkylen" er ' i det væsentlige en carbonhydridgruppe, indeholdende op til ca. 8 carbonatomer og fortrinsvis indeholdende fra 2-4 carbonatomer som beskrevet ovenfor; 35 c. A er en carbonhydr idgruppe, en aminsubstitueret carbonhydr idgruppe eller hydrogen. Carbonhydr idgruppen og de aminsubstituerede hydrocarbylgrupper er i almindelighed de alkyl- og aminosubstituerede alkylanaloge af de oven-

DK 162656B

11 for beskrevne alkylengrupper. Det foretrækkes, at A er hydrogen; og d. n er et helt talt fra ca. 1 til 10 og fortrinsvis fra ca. 3 til 5.

5 Alkenylsuccinimidet kan omsættes med borsyre el ler en tilsvarende borholdig forbindelse til dannelse af boraterede dispergeringsmidler, der kan benyttes i de ifølge opfindelsen anvendte kompositioner. De boraterede succinimider omfattes af udtrykket "alkenylsuccinimid".

10 Alkenylsuccinaterne er sådanne af den ovenfor beskrev ne succinsyreanhydrid med hydroxyforbindelser, der kan være alifatiske forbindelser, såsom mono- og polyvalente alkoholer eller aromatiske forbindelser, såsom pheno-ler og naphtoler. De aromatiske hydroxyforbindelser, 15 hvoraf estrene kan fås, belyses af de følgende specifikke eksempler: Phenol, β-naphtol, α-naphtol, cresol, resorcinol, catechol, ρ,ρ'-dihydroxybiphenyl, 2-chlorphenol, 2,4-dibutylphenol, propentetrarner-substitueret phenol, didodecylphenol, 4,4'-methjlen-bis-phenol, a-decyl-β-ρο-20 lyisobuten(molekylvægt på 1000)-substitueret phenol, et kondensationsprodukt af heptylphenol med 0,5 mol formaldehyd, et kondensationsprodukt af octylphenol med acetone, di(hydroxyphenyloxid, di(hydroxyphenyl)sulfid, di-(hydroxyphenyl)disulfid og 4-cyklohexylphenol. Phenol og 25 alkylerede phenoler med op til tre alkylsubstituenter foretrækkes. Hver af alkylsubstituenterne kan indeholde 100 eller flere carbonatomer.

De alkoholer, hvoraf estrene kan fås, indeholder fortrinsvis op til 40 alifatiske carbonatomer. De kan 30 være monovalente alkoholer såsom methanol, ethanol, iso-octanol, dodecanol, cyclohexanol, cyclopentanol, behe-nyl, alkohol, hexatriacontanol, neopentylalkohol, iso-buthylalkohol, benzylalkohol, β-phenylethylalkohol, 2-methylcyclokexanol, β-chloroethanol, ethylenglycolmono-35 methylether, ethylenglycolmonobuthylether, diethylen-glycolmonopropylether,triethylenglycolmonododecylether, ethylenglycolmonooleat, diethylenglycolmonostearat, 12

DK 162656 B

sec.-pentylalkohol, · tert-butylalkohol, 5-brom-dodecanol, nitrooctadecanol og glyceroldioleat. De polyvalente alkoholer indeholder fortrinsvis fra 2 til 10 hydroxy-grupper. De er f. eks. ethylenglycol, diethylenglycol, 5 triethylenglycol, tetraethylenglycol, dipropylengly-col, tripropylenglycol, dibutylenglycol, tributylengly-col og andre alkylenglycoler, hvori alkylengruppen indeholder fra 2 til ca. 8 carbonatomer. Andre anvendte polyvalente alkoholer inkluderer glycerol, monooleat af 10 glycerol, monomethylether af glycerol, pentaerythritol, 9,10-dihydroxystearinsyre, 9,10-dihydroxystearinsyret methylester, 1,2-butandiol, 2,3-hexandiol, 2,4-hexandiol, pinacol, erythritol, arabitol, sorbitol, mannitol, 1,2-cyclohexandiol og xylenglycol. Carbohydrater, såsom suk-15 ker, stivelse, cellulose o.s.v. kan ligeledes give estere. Carbohydraterne kan f. eks. være glucose, fructose, sucrose, rhamnose, mannose, glyceraldehyd og galactose.

En særlig foretrukken gruppe polyvalente alkoholer er de med mindst tre hydroxygrupper, hvoraf nogle er 20 blevet esterificeret med en monocarboxylsyre med fra ca.

8 til ca. 30 carbonatomer, såsom octansyre, oliesyre, stearinsyre, linolsyre, dodecansyre eller talgoliesyre. Eksempler på sådanne partielt esterificerede polyvalente alkoholer er sorbitolmonooleat, sorbitoldistearat, glyce-25 rolmonooleat, glycerolmonostearat og erythritol-di-dode-canoat.

Estrene kan også fås af umættede alkoholer, såsom allylalkohol, cinnamylalkohol, propargylalkohol, 1-cyclo-hexen-3-ol, en oleylalkohol.Andre grupper af alkoholer, 30 der i stand til at give estrene ifølge opfindelsen, omfatter etheralkoholer og aminoalkoholerne inklusive f. eks. oxyalkylen-, oxyarylen-, aminoalkylen- og amino-arylen-substituerede alkoholer med en eller flere oxyalkylen-, amino-alkylen-, amino-arylen- eller oxyarylengrupper. De 35 er f.eks. Cellosolve, carbitol, phenoxy-ethanol, heptyl-phenyl-(oxypropylen) g-H, octyl (oxyethylenl^Q-H, phenyl (oxyoctylen) H, mono (heptylphenyloxypropylen)-substitueret glycerol, poly(styren-oxid, aminoethanol, 3-aminoethylpentanol, di-(hydroxyethyl) - 13

DK 162656 B

-amin, p-aminophenol, tri(hydroxypropyl)amin, N-hydroxy- ethylethylendiamin, Ν,Ν,Ν1,N'-tetrahydroxytrimethylen diamin og lignende. For det meste foretrækkes ether-alko-holer med op til ca. 150 oxy-alkylengrupper, hvori alky-5 lengrupperne indeholder fra 1 til ca. 8 carbonatomer.

Estrene kan være di-estre af succinsyre ellersure estre, d.v.s. delvis esterificerede succinsyrer, samt delvis esterificerede polyvalente alkoholer eller pheno-ler, d.v.s. estre med frie alkohol- eller phenolhydroxy-10 grupper. Blandinger af de ovennævnte estre ligger ligeledes inden for opfindelsens område .

Alkenylsuccinaterne kan omsættes med borsyre eller en tilsvarende borholdig forbindelse til dannelse af boraterede dispergeringsmidler, der kan anvendes ved op-15 findelsen. Sådanne boraterede succinater er beskrevet i U.S.-patentskrift nr. 3,533,945. De boraterede succinater skal forstås at ligge inden for udtrykket "alkenyl-succinat".

Alkenylsuccinimid og -succinater er tilstede i 20 smøreoliekompositionerne i en mængde, der er effektiv til at virke som et dispergeringsmiddel og forhindre aflejring af forureninger, der dannes i olien. Mængden af alkenylsuccinimid og -succinater kan ligge fra ca. 0,5 til ca. 20 vægt-% af hele smøreoliekompositionen. For-25 trinsvis ligger mængden af alkenylsuccinimid eller -suc-cinat, der kan være til stede i smøreoliekompositionen, fra ca. 2 til ca. 5 vægt-% af hele kompositionen.

Den færdige smøreolie kan være single- eller multigrade. Multigrade-smøreolier fremstilles ved tilsætning 30 af viskositetsindex (VI)forbedringsmidler. Typiske visko-sitetsindexforbedringsmidler er polyalkylmethacrylater, ethylen-propylen-copolymere, styren-dien-copolymere og lignende. Såkaldte dekorerede VI-forbedringsmidler med både viskositetsindex- og dispergeringsegenskaber er og-35 så egnede til brug i de omhandlede kompositioner.

De følgende eksempler angives til nærmere belysning af opfindelsen.

DK 162656 B

14

Eksempel 1

Fremstilling af borateret glycerol monooleat.

Til en blanding indeholdende 125,23 g glycerol-monooleat (45 til 55 vægt-%) og glycerol dioleat (55 til 5 45 vægt-%) sattes. 30,92 g borsyre og 250 n£L. xylen. Reaktionsblandingen opvarmedes ved 99° til 141°C i ca. 9§ time under nitrogen og azeotrope betingelser. 17,6 ml vand opsamledes med en Dean Stark-fælde. Reaktionsproduktet filtreredes og strippedes på en rotationsfordamper 10 under vakuum til 135°C til opnåelse af 128,35 g. Analyse:

Bor 2,42% og 2,52%,hydroxyltal 32 mg KOH/g. IR-analyse af produktet viste ingen frie hydroxylstrækningssvingninger af glyceroltypen, men har en stærk BO-E-.binding og i det væsentlige ingen B-O-B-type absorption.

15

Eksempel 2

De omhandlede kompositioner afprøvedes ved en laboratorieprøve. Prøven udførtes på en SAE nr. 2 friktionsmaskine modificeret ved tilføjelse af et moderat ha-20 stigheds hydraulisk motordrev. Prøven var en sandwich af en General Metals Powder Co. 1500 mix sintret bronzeplade mellem to stålafstandsplader, monteret i det ovennævnte apparat. Prøvevæsken, ca. 300 g, anbragtes derefter i prøveoliesumpen. Det hydrauliske drev roterede prø- 25 verne med 100 o/m. En stempellignende bremse påtryktes med et overtryk på 517 kPa. SAE nr. 2 belastningscellen målte bremsedrejningsmomentet og et elektrisk tachometer målte opm. En x-y-plotter anvendtes til at frembringe en kurve for drejningsmoment mod o/m idet det hydrauliske drev larøsomt ΟΛ J justeredes til at sænke hastigheden til 0 o/m. En væskes bremsestøjsvirkning er forbundet med hældningen af friktion mod hastighedskurven. Kurvens hældning findes ved at måle hældningen af en linie trukket gennem 50 o; m-punktet på den tegnede kurve og det højeste punkt på den tegnede kuve under 50 o/m. Idet hældningen på denne kurve bliver mere og mere negativ, bliver bremsestøjen mere og mere høj. Denne tendens er i overensstemmelse med drivmaskine-bremsestøjsundersøgelser i fuld skala.

Claims (4)

20 B - basisolie + 1 vægt-% -,0092 borateréd glycerol-oleat fra eksempel 1 C - Kommerciel formulering -,0143 25

1. Anvendelse af en komposition omfattende en smøreolie, som indeholder 0,1-5 vægt% af en borateret fedtsyreester af glycerol, til reduktion af bremsestøj fra 30 olienedsænkede skivebremser ved smøring af kontaktoverfladerne.

2. Anvendelse ifølge krav 1, kendetegn et ved, at den boraterede fedtsyreester af glycerol er et borateret glycerololeat.

3. Anvendelse ifølge krav 2, kendetegnet ved, at den boraterede fedtsyreester af glycerol er en blanding indeholdende 45-55 vægt% borateret glycerol-mo-nooleat og 55-45 vægt% borateret glycerol-dioleat. DK 162656 B

4. Anvendelse ifølge krav 2, kendetegnet ved, at den boraterede fedtsyreester af glycerol er borateret glycerol-monooleat.