DK162592B - Fremgangsmaade til binding af en glasagtig plade til en anden plade - Google Patents

Description

DK 162592 B

i

Opfindelsen angår en fremgangsmåde til binding af en første, glasagtig plade til en anden plade ved hjælp af et mellemliggende lag af klæbemateriale.

5 Ved de mest anvendte metoder til binding af en glasagtig plade til en anden plade, f.eks. en anden glasagtig plade, samles de to plader på hver side af en folie af plastmateriale, og den samlede enhed afgasses og udsættes for kraftige bindingsbetingelser. Den mest anvendte folie er sandsynligvis polyvinylbutyral, som let kan fås i 10 0,38 mm tykke plader. En eller flere sådanne plader kan om ønsket anvendes til at tilvejebringe det klæbende mellemlag. Andre materialer, der anvendes i folieform, er polyvinylchlorid og polyurethan.

Selv om sådanne sammenbundne laminater er helt tilfredsstillende til 15 mange formål, er der opstået problemer i visse situationer, hvor der kræves en høj bindingseffektivitet. Problemet opstår, fordi der i tidens løb og på trods af det afgasningstrin, som den samlede enhed udsættes for før binding, kan fremkomme gasbobler i laget af den anvendte plastfolie. Der kan også ske en del aminering. Dette er 20 navnlig tilfældet, hvor laminatet udsættes for direkte solbestråling i længere perioder.

Formålet med den foreliggende opfindelse er at mindske disse problemer.

25

Ved den foreliggende opfindelse tilvejebringes en fremgangsmåde til binding af en første, glasagtig plade til en anden plade ved hjælp af et mellemliggende legeme af klæbemateriale, hvilken fremgangsmåde er ejendommelig ved, at der ud fra de to plader fremstilles en 30 samlet enhed med et mellemliggende legeme af klæbemateriale, som er højst 250 mm tykt og har en viskositet i området fra 15 til 300 poise, hvilket klæbemiddel kan hærdnes ved afdampning af opløsningsmidlet eller ved varme- eller kuldehærdning, at den samlede enhed afgasses ved at udsætte den for et undertryk ved en sådan tempera-35 tur, at klæbemidlets viskositet forbliver indenfor det angivne område, at den samlede enhed derefter udsættes for atmosfærisk tryk, og at klæbemidlet bringes til at hærdne eller får lov til at hærdne.

Ved at gøre brug af den foreliggende opfindelse kan tilsynekomsten

DK 162592 B

2 af bobler i klæbelaget forsinkes eller muligvis undgås. Anvendelsen af et klæbelegeme på 250 mm eller mindre og påføring i væskeform letter afgasning. Viskositetsområdet vælges på den ene side for at lette ensartet påføring og for på den anden side at sikre, at klæbe- 5 middel i sig selv ikke flyder ud fra området mellem pladerne under afgasning.

Specielle fordele tilvejebragt med den foreliggende opfindelse er, at det er meget lettere at undgå indeslutning af luft i pladesam- 10 lingen under binding, at der kan anvendes et bredt område af klæbe materialer, og at håndteringen af pladesamlingsdelene (indbefattende klæbemidlet) før samling i høj grad lettes.

Opfindelsen er navnlig værdifuld, når den første, glasagtige plade 15 er en tynd plade, som højst er 3 mm, f.eks. højst 1,5 mm i tykkelse, fordi skørheden af en tynd plade, navnlig når den er afhærdnet, lægger begrænsninger for de bindingsbetingelser, som den kan udsættes for. Når der anvendes en sådan tynd, glasagtig plade foretrækkes det, at den samlede enhed afgasses, medens den ligger overvejende 20 horisontalt med en sådan tynd plade øverst. Vægten af en sådan tynd plade vil ikke være så stor, at klæbematerialet mases ud fra rummet mellem pladerne, og den lave vægt af pladen tillader også meget effektiv afgasning. For visse klæbemidler, navnlig solventbaserede klæbemidler, kan afgasningen bringe klæbemidlet til at skumme p.g.a.

25 fjernelsen af solventdampe eller andre gasser i klæbelegemet. Når trykket bringes tilbage til atmosfærisk tryk, falder det opskummede klæbemiddel sammen til frembringelse af et legeme med en bemærkelsesværdig lille tilbøjelighed til at danne bobler under ældning. I sådanne tilfælde er det blevet fundet meget ønskeligt at lade 30 klæbemiddel skummet opstå, og dette er muligt på grund af den forholdsvis lave vægt af en sådan tynd glasagtig plade.

Det afgasningstryk, som den samlede enhed udsættes for, er fortrinvis under 500 mm Hg. Det kan f.eks. være under 300 mm Hg. Af-35 gasningen kan forløbe meget effektivt ved disse tryk. Det er konstateret, at det optimale afgasningstryk tildels er afhængigt af størrelsen af pladerne, og at jo større pladerne er, des lavere er det optimale tryk. Følgelig foretrækkes det i nogle udførelsesformer for opfindelsen, at den samlede enhed udsættes for et afgasningstryk

DK 162592 B

3 under 3 mm Hg.

Klæbelegernet har fortrinsvis højst en tykkelse på 150 mm og optimalt højst 80 mm. Herved har man den fordel at opnå specielt effektiv 5 afgasning af laget af klæbemateriale.

Klæbematerialet kan påføres på forskellig måde, f.eks. ved hjælp af en børste eller valse eller ved påsprøjtning eller tæppebelægning, men det foretrækkes at påføre klæbemidlet serigrafisk, eftersom 10 dette gør det muligt at opnå specielt jævne lag på en enkel og hurtig måde.

Klæbelegemet omfatter fortrinsvis en belægning påført på hver plade, eftersom dette fremmer effektiv binding.

15

Samlingen af pladesamlingens forskellige plader lettes, når viskositetsområdet for klæbemidlet ligger på mellem 40 og 70 poise, hvilket foretrækkes.

20 Der kan anvendes forskellige typer klæbemidler ved den foreliggende opfindelse, f.eks. flydende præpolymerer og polymeropløsninger, såsom opløsninger af acrylharpikser eller polyurethan, men det anvendte klæbemiddel er fortrinsvis en epoxyharpiks.

25 Opfindelsen egner sig navnlig til at binde den første, glasagtige plade til en metalplade, f.eks. til frembringelse af en reflektor. I et sådant tilfælde kan laminatets reflektionsspejl flade være en flade af metalpladen. Alternativt kan den første, glasagtige plade bære en spejl belægning.

30

Foretrukne udførelsesformer for opfindlesen vil nu blive beskrevet under henvisning til de tilhørende skematiske tegninger, hvor: figur 1 viser en samling i tværsnit før laminering, 35 figur 2 viser afgasningstrinnet, og figur 3 viser en færdig plade i tværsnit.

Figur 1 viser i tværsnit en første, glasagtig plade 1 med en klæbebelægning 2 anbragt over en anden plade 3, som også er af glasagtigt

DK 162592 B

4 materiale og som også bærer en klæbende belægning (angivet ved 4). Klæbebelægningerne 2 og 4 udgør tilsammen et klæbelegeme 5, der vil binde den færdige enhed sammen til et laminat. Det klæbemiddel, der anvendes til at frembringe belægningerne 2 og 4, har en viskositet i 5 området fra 15 til 300 poise, fortrinsvis i området fra 40 til 70 poise, og de to lag har tilsammen en tykkelse på mindre end eller lig med 250 mm, fortrinsvis mindre end 150 mm.

Figur 2 illustrerer et vakuumrum 6, som kan evakueres gennem en 10 ledning 7 med en ventil 8. Kammeret 6 indeholder en flerhed af pladesamlinger 9, hver understøttet horisontalt på et stativ 10.

Hver samling består af en første, glasagtig plade 11, under hvilken et klæbelegeme 12 er anbragt i et sandwich-lignende, arrangement mellem pladen 11 og en anden plade 13. Den første, øverste plade 11 15 består af tyndt glas, d.v.s. et glas, der er 3 mm tykt eller mindre og fortrinsvis mindre end 1,5 mm tykt. Det anvendte klæbemiddel i legemerne 12 er f.eks. et opløsningsmiddel baseret klæbemiddel, der oprindeligt er påført som et tyndt lag med en tykkelse på mindre end 150 mm, f.eks. 80 mm eller mindre. For at afgasse samlingerne 9 før 20 binding, anbringes de i kammeret 6, og dette evakueres derefter via ledningen 7 til et hensigtsmæssigt undertryk. Et sådant tryk ligger fortrinsvis på under 500 mm Hg og kan være under 300 mm Hg. Under afgasning kan klæbelegemet 12 skumme og på grund af letheden af den øverste plade 11, får dette skum lov til at rejse sig, men det vil 25 falde sammen før eller når atmosfærisk tryk genoprettes efter afgasning ved åbning af ventilen 8 i ledningen 7. Efter afgasning bringes klæbelegemerne 12 til at hærdne eller får lov til at hærdne til sammenbinding af samlingerne 9. Pladerne 13 kan være af glas eller metal.

30

Figur 3 illustrerer et lamineret spejl 14 bestående af en første, tynd glasagtig plade 15 med en spejl belægning 16, som er bundet til en anden plade 17 af metal eller glas ved hjælp af et klæbelegeme 18.

35 EKSEMPEL 1

Der fremstilledes en sol reflektorplade med målene 100 x 75 cm ved at laminere en 0,8 mm tyk forsølvet glasplade sammen med en 1,0 mm tyk

DK 162592 B

5 galvaniseret stålplade. Glaspladen hærdnes eventuelt kemisk. 150 g epoxyklæbemiddel påførtes jævnt under anvendelse af et silketryk, halvdelen til den forsølvede flade af glaspladen og halvdelen til en flade på stålpladen. Om ønsket kan stålpladen præbelægges med en 5 primer. Klæbesammensætningen var som følger (vægtdele):

Epoxyharpiks 70 dele

Polyaminopolyamid 30 dele

Aminotermineret butadienacrylonitril 10 dele 10 Viskositet ved 25°C: ca. 60 poise.

Den totale tykkelse af hver klæbebelægning var 75 mm.

De med klæbemiddel belagte plader samledes vertikalt og lagdes derefter horisontalt i et vakuumkammer med glaspladen øverst.

15 Trykket i kammeret reduceredes til 2 - 3 mm Hg i 15-30 minutter ved omgivelsestemperatur til afgasning af samlingen og trykket førtes derefter tilbage til atmosfærisk tryk i løbet af en periode på 2-3 minutter. Den afgassede samling fik lov til at hærdne i 12 timer ved omgivelsestemperatur og efterhærdnedes til sidst i 1 time ved 70°C.

20 I en anden udførelsesform blev efterhærdningen ved hævet temperatur udeladt. I dette tilfælde hærdnede klæbemidlet ved omgivelsestemperatur i 24 timer.

EKSEMPEL 2 25

Der fremstilledes en anden reflektionsplade med cirka samme areal ud fra et 1 mm tykt glasspejl og en metalplade, der også var 1 mm tyk. Klæbebelægninger på hver 30 mm tykkelse påførtes den forsølvede og malingsbeskyttede overflade af spejlet og den eventuelt primede 30 metalplade. Det anvendte klæbemiddel var baseret på epoxyharpiks.

Den faktiske sammensætning af det anvendte klæbemiddel var som følger (vægtdele):

Epoxyharpiks 100 35 Talkum (fyldstof) 80

Aminholdigt hærdningsmiddel ("DTA" fra Shell) 11 sammen med en tilstrækkelig mængde opløsningsmiddel i form af dimethoxymethan til at bibringe blandingen en viskositet på ca. 200

DK 162592 B

6 poise ved 25°C. Klæbemidlet spredtes over pladerne med en spiral -tråd.

Pladerne samledes horisontalt og udsattes for en afgasning som i 5 eksempel 1 ved omgivelsestemperatur, hvorefter klæbemidlet fik lov til at hærdne ved omgivelsestemperatur.

Om ønsket kan der anvendes methylenchlorid eller et lavt kogende aromatisk opløsningsmiddel i stedet for dimethoxymethan.

10

Som et alternativt hærdningsmiddel kan nævnes polyaminopolyamid.

EKSEMPEL 3 15 Et 0,8 mm tykt glasspejl lamineredes til en 5 mm tyk glasplade under anvendelse af et epoxyklæbemiddel, som har følgende sammensætning (vægtdele):

Epoxyharpiks 100 dele 20 Aminholdigt hærdningsmiddel ("HZ 15") 30 dele

Denne epoxyharpiks er en opløsning, som har en viskositet på 25-30 poise ved 25°C, og hærderen har en viskositet på 3 til 6 centipoise ved den samme temperatur. Blandingens viskositet kan om nødvendigt 25 reguleres under anvendelse af acetone som opløsningsmiddel.

50 mm tykke lag sprøjtedes på glasspejlets spejl beklædte overflade og på en flade af den tykkere glasplade. Før samling fortørredes klæbelagene til fjernelse af opløsningsmidlet. Dette udførtes ved at 30 udsætte pladerne for en temperatur på 100°C i 10 minutter, idet der blev passet på at dette ikke fik klæbemiddelviskositetenen til at stige over 300 poise.

Pladerne samledes derefter og anbragtes horisontalt i et vakuumrum 35 med spejl pladen øverst, og trykket i rummet reduceredes derefter til 2-3 mm Hg i 5 - 10 minutter, medens temperaturen i kammeret holdtes på 100°C til afgasning af klæbelaget.

Efter genoprettelse af omgivel sestryk behandledes den afgassede 5

DK 162592 B

7 samling ved 160°C i 1½ time til hærdning af klæbemidlet.

10 15 20 25 30 35

Claims (10)

1. Fremgangsmåde til binding af en første, glasagtig plade til en anden plade ved hjælp af et mellemliggende legeme af klæbemateriale, 5 kendetegnet ved, at der ud fra de to plader fremstilles en samlet enhed med et mellemliggende legeme af klæbemateriale, som højst er 250 mm tykt og har en viskositet i området fra 15 til 300 poise, idet der anvendes et klæbemiddel, der kan hærdnes ved afdampning af opløsningsmidlet eller ved varme- eller kuldehærdning, at 10 den samlede enhed afgasses ved at udsætte den for et undertryk ved en sådan temperatur, at klæbemidlets viskositet forbliver indenfor det angivne område, at den samlede enhed derefter udsættes for atmosfærisk tryk, og at klæbemidlet bringes til at hærdne eller får lov til at hærdne. 15

2. Fremgangsmåde ifølge krav 1, k e n d e t e g n e t ved, at den første, glasagtige plade er en tynd plade, som højst er 3 mm tyk, fortrinsvis højst 1,5 mm tyk, og at den samlede enhed afgasses medens den ligger overvejende horisontalt med den tynde, glasagtige 20 plade øverst.

3. Fremgangsmåde ifølge krav 1 eller 2, kendetegnet ved, at den samlede enhed udsættes for et afgasningstryk under 500 mm Hg, f.eks. under 300 mm Hg, fortrinsvis under 3 mm Hg, når der anvendes 25 store plader.

4. Fremgangsmåde ifølge et hvilket som helst af de forudgående krav, kendetegnet ved, at klæbelegemet er højst 150 mm tykt og fortrinsvis højst 80 mm tykt. 30

5. Fremgangsmåde ifølge et hvilket som helst af de forudgående krav, kendetegnet ved, at klæbemidlet påføres serigrafisk.

6. Fremgangsmåde ifølge et hvilket som helst af de forudgående krav, kendetegnet ved, at klæbelegemet omfatter en belægning påført på hver plade.

7. Fremgangsmåde ifølge et hvilket som helst af de forudgående DK 162592 B krav, kendetegnet ved, at viskositetsområdet for klæbemidlet er 40-70 poise.

8. Fremgangsmåde ifølge et hvilket som helst af de forudgående 5 krav, kendetegnet ved, at klæbemidlet er et epoxyklæbe- middel.

9. Fremgangsmåde ifølge et hvilket som helst af de forudgående krav, kendetegnet ved, at den anden plade er en metal- 10 plade.

10. Fremgangsmåde ifølge et hvilket som helst af de forudgående krav, kendetegnet ved, at den glasagtige plade bærer en spejl belægning. 15 20 25 30 35