DK159601B - Niptang - Google Patents

Description

i

DK 159601 B

Opfindelsen omhandler en niptang af den i krav l's indledning angivne art, som især er anvendelig inden for elektronikindustrien.

Fra beskrivelsen til USA-patent nr. 3 600 986 kendes 5 en selvjusterende niptang med lange kæber og knæledsfor bindelse. Tangens materiale er kun delvis hærdet, idet kun den ydre overflade er hærdet, medens kernen er blød.

Ved anvendelse af blødere stålarter med lavt kulstofindhold vil kæberne derfor, når de står under væsentligt 10 tryk ved tæt. omgribning af et emne, let bøjes udad og forblive i den udbøjede stilling uden elastisk tilbagevending af kæberne til deres oprindelige spændingsløse form.

De kendte niptænger af denne art med låseanordninger 15 har den hovedulempe, at deres specielt udformede kæber er for undersætsige til at nå ind i snævre mellemrum i kompakte anlæg og derfor er uegnede til anvendelse i finmekanisk industri.

Opfindelsen har til formål at afhjælpe disse ulemper 20 og tilvejebringe en niptang, der med et vilkårligt ønsket tryk kan fastholde små og skøre emner, såsom juveler, elektroniske komponenter, ganske små fjedre, splitter osv. med en fin, fingerspidsagtig styring.

Dette opnås ifølge opfindelsen ved en niptangskonstruk-25 tion med det i krav l's kendetegnende del angivne forhold imellem kæbelængden og kæbehøjden.

Da elasticiteten af kæbeorganerne aftager med voksende tykkelse af kæberne, vil udbøjningen faktisk finde sted ved den forreste ende af kæberne, som er spinklere. Der-30 for er fleksibiliteten af kæberne en funktion af forhol det imellem længde og højde, og jo større forhold, desto

DK 159601B

2 større fleksibilitet for en given bredde og stålart.

Derfor er det afgørende, at kæbernes spidser er tynde, fordi de ellers ikke kan bøje sig ved fastklemning af et emne imellem kæberne (inden for den nominelle parallelle 5 åbning). På den anden side ville lange, spinkle, nåle- agtige kæber bevirke svigt af kæbespidserne, som da ville være meget svage og let kunne briste for selv små trykpåvirkninger af niptangen.

Opfindelsen forklares nærmere nedenfor i forbindelse med 10 tegningen, hvor: fig. 1 er en afbildning fra siden af niptangen ifølge opfindelsen, fig. 2 er en perspektivisk afbildning af kæberne med gennembrudt overkæbe til at vise hele underkæben, 15 fig. 3 viser underkæben set ovenfra i pilretningen 3-3 på fig. 2, og fig. 4 er en forstørret delafbildning fra siden af det krumme afsnit af kæbetænderne og visende den indad krumme tandkurve.

20 Fig. 1 viser en niptang 10 med lange kæber og holdeanord ning ifølge opfindelsen. Niptangen 10 omfatter et greb 12 og en bevægelig underkæbe 14. Grebet 12 er forsynet med en stationær overkæbe 16. En knæledsmekanisme omfatter et langstrakt greb 18 og et knæledsorgan 20, der 25 konventionelt er svingeligt lejret ved den ene ende om kring en tap 22. Den anden, med kortstreglinier viste frie ende af knæledsorganet 20 er i indgreb med grebet 12, og den også med kortstreglinier viste ansatsende af en justeringsskrue 24 er indskruet ved enden af grebet 50 12. Den forreste ende af grebet 18 er fortrinsvis gaffel- 3

DK 159601 B

delt, og et hjørneparti af den bevægelige underkæbe 14 er på passende måde anbragt inden i gaffelen eller imellem gaffelarmene ved en omdrejningstap 19. På lignende måde er grebet 12 fortrinsvis kanalformet og op-5 tager et andet hjørneparti af den.bevægelige underkæbe 14, der også på passende måde er fastgjort hertil ved hjælp af en omdrejningstap 17.

Et fjederorgan 26, fortrinsvis udformet som en skrue-fjeder, er fastgjort imellem grebet 12 og den bevæge-30 lige underkæbe 14 til at trykke denne bort fra den sta tionære overkæbe 16, når kæberne åbnes.

En langstrakt udløsearm 28 er på passende måde svingeligt monteret ved hjælp af en tap 30 til indersiden af grebet 18 og er forsynet med et med kortstreglinier vist fremad 15 ragende parti og står i indgreb med et fremspring 32 på knæledsorganet 20, der strækker sig hen imod grebet 18.

Når udløsearmen 28 svinges omkring tappen 30, bevæges grebet 18 bort fra grebet 12.

Låsemekanismen og knæledsforbindelsen er nærmere beskre-20 vet i USA-patentskrifterne nr. 1 489 458 og 3 192 804.

Lukningen af niptangen sker ved at bevæge det bevægelige greb 18 hen imod det stationære greb 12, ved hvilken bevægelse den underste ende af knæledsorganet 20 bevæges indad imod grebet 12. Også omdrejningstappen 22 bevæges 25 indad, og når den bevæges over centret, låses niptangen i en lukket stilling.

Som vist på fig. 2-4 omfatter hver kæbe 14, 16 et ret-liniet forreste parti 34 med tværgående tænder og en indad krummet strækning 36 med lignende tværgående tæn-30 der ved det bageste parti af kæberne. En konventionel bidetang omfattende en nederste kniv 38 er anbragt ved det inderste parti af arbejdsfladen af den bevægelige

DK 159601 B

n underkæbe 14, og en øverste ambolt 40 er anbragt ved det inderste parti af arbejdsfladen af den stationære overkæbe 16. Kniven 38 er konventionelt affaset på de to sider. Ved de forreste ende- eller spidspartier 46 af 5 kæberne 14 og 16 er der tilvejebragt et passende gribe- organ i form af en berifling på en længde af ca.

6,4 mm til ca. 12,7 mm i stedet for tværgående tænder. De omvendte krumninger af kæberne muliggør at gribe store runde legemer samt mangekant-formede legemer, såsom seks-10 kant-møtrikker, boltehoveder og lignende, på en sådan måde, at emnets modsat beliggende plane overflader fast-gribes over i det væsentlige hele arealet af disse overflader, så der opnås et fast greb om møtrikken eller boltehovedet. Fig. 4 viser, at den indad krumme stræk-15 ning af kæberne følger en cirkelperiferi langs endepunk tet af en drejet radius som vist med stiplede linier.

Til bedre forståelse af de krumme kæber henvises der i øvrigt til USA-patentskrift nr. 2 563 267.

Som vist på fig. 2 og 3 er kæbepartierne 42 og 44 bredere 20 end resten af kæbeorganerne 14 og 16 og hælder almindeligvis et lille antal grader indad fra det bredeste sted ved enden af det indad krummede parti 36 til det smalleste punkt i form af en tynd kæbespids 46 ved enderne af hvert kæbeparti 42, 44. Ved en mellemstor udførel-25 se af niptangen ifølge opfindelsen med en nominelt samlet længde på 15 cm er bredden eller kæbetykkelsen ved spidserne fortrinsvis ca. 3,2 mm og ved kæbefoden ca.

7,9 mm. Som vist med stiplede linier på fig. 1 forløber kæbeorganerne parallelt med hinanden.'med en nomi-30 nel afstand på ca. 4,8 mm. Kæbepartierne 42 og 44, der fortrinsvis er retliniede på en strækning af ca.

31,8 mm (idet den samlede længde er ca. 44,5 mm), vil ved bortsvingning fra hinanden forløbe parallelt med den angivne indbyrdes afstand, som foretrækkes her, 5

DK 159601 B

da de fleste anvendelser kræver en mindre afstand end 4,8 mm, når det gælder om at montere smådele, udtrække eller bøje tapper, tråde, kiler osv., genopfange fiskekroge, fastklemme emner eller afskære et stykke 5 hårdt fjederstål eller et enkeltfibret viklemateriale.

De fleste små emner kan også gribes med et væsentligt parti af emnet liggende fladt på kæberne i modsætning til blot at gribes ved kæbeenderne, som ved anvendelse af konventionelle niptænger med lange kæber, der 10 i det væsentlige forløber parallelt ved nul afstand og udøver en enkel saksvirkning, når et emne fastflem-mes imellem kæberne. Ved justering af kæberne kan disse alligevel åbnes ud til ea. 57,2 mm ved enderne og 25,4 mm ved kæbefoden maksimalt. Når det gælder et em-15 ne med en større bredde end 4,8 mm, kan kæbefladerne af en opfinderisk niptang af mellemstørrelsen dog ikke antage parallelle stillinger, når emnet er fastgrebet imellem kæberne, men med en større niptang ifølge opfindelsen kan der opnås en nominel parallelt afgræn-20 set åbning på ca. 6,4 mm.

Ved hjælp af kæberne ifølge opfindelsen opretholdes en parallelt afgrænset åbning, når et emne gribes og fastklemmes imellem kæberne, når blot omfanget af emnet ligger inden for den nominelle parallelle åbnings størrelse.

25 Således vil selv for et meget lille emne på 1,6 mm eller mindre, og uafhængigt af niptangens størrelse, de smalle ender af kæberne, når først kæberne er fastholdt imod emnet, udbøje eller fjedre til at antage emnets tykkelse og derved positivt og fast holde emnet i en 30 tilstand med parallelle kæber. Kæberne er således ud formet, at de frembyder en elasticitet til at kunne indtage parallelle stillinger, når kæberne fastklemmes imod et emne. Den indbyggede kæbeelasticitet muliggør for kæberne at fjederbøjes til dimensionen af det fastklemte 35 emne, så at den aktuelle parallelle åbning imellem kæ- 6

DK 159601 B

berne under brugen er den effektive tykkelse af emnet.

Som nævnt ovenfor kan dette parallelle forløb af kæberne kun opnås ved fastklemning af mindre dimension og ikke ved fastklemning af emner, der er større end den nominel-......5 * -.....le parallelle åbning.

Konstruktionen af kæberne er derfor kritisk, og for kæbe-profilet er det væsentligt, at hvert kæbelegeme fortrinsvis har et forhold imellem den totale kæbelængde (Ly) og den gennemsnitlige kæbehøjde (Ha) på fra ca. 6,5 til ca.

10 11,5 med et kæbehårdhedsområde fra ca. 53 til ca. 57

Rockwell C skala, hvor kæbelegemerne er fremstillet af en stållegering med de ønskede styrke- og sejhedsegenskaber og påkrævede fleksibilitet. Den gennemsnitlige kæbehøjde (Ha) er gennemsnittet af den minimale kæbehøjde ved kæbe-15 spidsen og kæbehøjden ved den sidste retliniede tand før det krumme parti 36. Fig. 2 viser disse indbyrdes dimensioner og de foretrukne kæbedimensioner for en 15 cm lang niptang ifølge opfindelsen, der betragtes som værende af mellemstørrelsen, hvor forholdet imel-20 lem længden (L^y) af det retliniede plane kæbeparti og den gennemsnitlige kæbehøjde (Ha) er fra ca. 4,5 til c a. 6,5.

En foretrukken værdi for det sidstnævnte forhold er fra ca. 5 til ca. 6, og den mest foretrukne værdi ca. 5,5.

25 I en foretrukken udførelsesform er forholdet imellem den totale kæbelængde (Ly) og den gennemsnitlige kæbehøjde (Ha) for en niptang af mellemstørrelsen fra ca. 7 til ca.

8, og den mest foretrukne værdi af forholdet er 7,5.

Et foretrukket kæbehårdhedsområde for en niptang ifølge 30 opfindelsen, uanset dennes størrelse, er fra ca. 54 til ca. 55 Rockwell C skala, under anvendelse af en oliehærdende fjederstållegering med forholdsvis større ind- 7

DK 159601 B

hold af silicium og mangan end andre simple, kulstof indeholdende værktøjsstålarter. Under Rockwell 53 er stålet for blødt og over Rockwell 57 kan stålet briste.

Som vist på fig. 1 har det stationære greb 12 en låse-5 flade (retliniet plan overflade af den riflede ende af justeringsskruen 24) og har en akse 50 gående igennem låsefladen til at bestemme retningen af den trykkraft, som niptangen kan tildeles.

Aksen 50 passerer fra gribespidsen eller endekanten af 10 den stationære kæbeflade omtrent igennem centerlinien af justeringsskruen 24 og bestemmer den ovennævnte kraft-linie. Aksen 50 danner en vinkel med den nævnte rette låseflade på enden af justeringsskruen på fra ca. 87° til ca. 93°, og aksen 50 passerer også igennem den em-15 net gribende endespids eller endekant af den stationære kæbeflade. En anden akse 52 udgør en halverings-linie for vinkelen imellem kæberne, når disse i sammenlukket stand griber omkring et emne. Vinkelen α imellem de to akser 50 og 52 er mindre end ca. 5°, når 20 kæbeorganernes gribeender befinder sig i almindelig berørings- eller lukkestilling. Med en sådan lille vinkel imellem akserne 50 og 52 kan et søm, såsom en stift, hvis hoved fastholdes ved kæbespidserne og med sømmets akse forløbende langs halveringslinien 52, let 25 løsnes ved en simpel bankning på hovedet af justerings- skruen 24. Her er kraftlinien fra slaget på skruehovedet, der forløber i det væsentlige parallelt med kroppen af niptangen, således, at den overførte kraft virtuelt flugter med aksen af sømmet fremfor at danne en vinkel med 30 denne, som er mindre virksom til at løsne sømmet, eftersom slaget ville søge at udbøje sømmet, hvis kraften eller slaget ikke er rettet langs med sømmets akse. I-følge konstruktionen af niptangen ifølge opfindelsen kan der ikke opstå noget drejningsmoment omkring sømmet, 8

DK 159601 B

fordi kraften overføres i det væsentlige i flugt med aksen af det søm, der skal løsnes.

For den nominelle parallelle åbnings vedkommende er det også vigtigt, men dog ikke kritisk, at for større dimen-5 sioner, over 6,4 mm, 9,5 mm eller 12,7 mm, vil en bruger ikke være stærk nok til at lukke kæberne tilstrækkeligt sammen til at antage parallellisme omkring et emne, medmindre dette har omtrent samme dimension som den nominelle parallelle kæbeåbning. For en nominel parallel åb-10 ning på ikke over 6,4 mm har brugeren dog tilstrækkelig kraft til at kunne gribe et lille emne på 6,4 mm eller mindre "parallelt", og for niptænger ifølge opfindelsen af denne størrelse vil de fleste anvendelsesområder for en sådan niptang almindeligvis ligge under 15 dette nedre område. For større emner vil man naturlig vis ikke anvende en sådan niptang.

i

Nedenfor gengives dimensioner for tre udførelseseksempler, gældende henholdsvis en stor, mellemstor og lille niptang med lange kæber ifølge opfindelsen: 20 Ly = 60,3 mm LST = 38,1 mm h TIP = 3,2 mm h END = 9,5 mm h fod eller sidste tand = 12,7 mm kæbetykkelse: 4,8 mm ved spidserne, 2,4 mm ved foden 25 kæbeindstilling: åbner til ca. 76,2 mm ved spidserne og til ca. 44,5 mm ved foden område af forholdet Ly/Ha: 8,0 - 11,0 område af forholdet Lgy/Ha: 5-7 nominel parallel åbning = 6,4 mm 30 totallængde: nominelt 23 cm 9

DK 159601 B

Lp = 44,5 mm Lgp = 31,8 mm h TIP = 2,4 mm h END = 9,5 mm h fod eller sidste tand = 11,1 mm kæbetykkelse: 3.-,2 mm ved spidserne, 5 7,9 mm ved foden kæbeindstilling: åbner til ca. 57,2 mm ved spidserne og til ca. 25,4 mm ved foden område af forholdet Lp/Ha: 6,5 - 8,5 område af forholdet L^-p/Ha: 4,5 - 6,5 10 nominel parallel åbning = 4,8 mm totallængde: nominelt 15 cm

Ly = 33,3 mm LST = 22,2 mm h TIP = 1,2 mm h END = 6,4 mm h fod eller sidste tand = 7,2 mm 15 kæbetykkelse: 2,4 mm ved spidserne, 5,6 mm ved foden kæbeindstilling: åbner til ca. 28,6 mm ved spidserne og til ca. 19,1 mm ved foden område af forholdet Lp/Ha: 7,5 - 10,5 20 område af forholdet L^p/Ha: 5-7 nominel parallel åbning = 2,4 mm totallængde: nominelt 11,5 cm Når totallængden af niptangen ifølge opfindelsen nærmer sig de 23 cm, er tænderne af kæbeorganerne tilnærmelses-25 vis parallelle for de første ca. 2 cm regnet fra kæbe-spidserne, medens de resterende "retlinjede" partier af

DK 159601B

10 tænderne krummer bort fra hinanden med en radius på ca.

15 cm, idet krumningen af kæberne er konveks og strækker sig fra enderne af de parallelle partier til de konkavt krumme kæbepartier.

Claims (15)

1. Niptang med et par modstående kæber (14, 16), et stationært greb (12) og et bevægeligt greb' (18) og et mellemliggende vægtstangslåseorgan (20) til at holde 5 en knæledsforbindelse imellem kæberne i lukket stand, kendetegnet ved, at hver kæbe (14, 16) omfatter et kæbefladeprofil (42, 44) med et forhold imellem den totale kæbelængde (Ly) og den gennemsnitlige kæbehøjde (HA) på fra ca. 6,5 til ca. 11,5 og med et for hele 10 kæbegodset., gældende hårdhedsområde på fra ca. 53 til ca.' 57 Rockwell C, og at kæberne (14, 16) består" af en legering af fjederstål og i fastklemt stand danner .en nominel parallel åbning, når de er adskilt" fra hinanden op til ca. 6,4 mm.

2. Niptang ifølge krav 1 og af den art, hvor hver kæ beoverflade omfatter et nærmest spidsen retliniet plant kæbeparti (34) og et efterfølgende konkavt krumt kæbeparti (36), kendetegnet ved, at forholdet imellem længden (L^y) af det retliniede plane kæbeparti (34) og den 20 gennemsnitlige kæbehøjde (HA) er fra ca. 4,5 til ca. 6,5.

3. Niptang ifølge krav 2, kendetegnet ved, at forholdet imellem længden (L^y) af det retliniede plane kæbeparti (34) og den gennemsnitlige kæbehøjde (Ha) er fra ca. 5 til ca. 6.

4. Niptang ifølge krav 3, kendetegnet ved, at forholdet imellem længden (L^y) af det retliniede plane kæbeparti (34) og den gennemsnitlige kæbehøjde (Ha) er ca. 5,5.

5. Niptang ifølge krav 1, kendetegnet ved, 30 at forholdet imellem den totale kæbelængde (Ly) og den DK 159601B gennemsnitlige kæbehøjde (Ha) er fra ca. 7 til ca. 8.

6. Niptang ifølge krav 5, kendetegnet ved, at forholdet imellem den totale kæbelængde (Ly) og den gennemsnitlige kæbehøjde (Ha) er ca. 7,5.

7. Niptang ifølge krav 1, kendetegnet ved, at området for kæbernes (14, 16) hårdhed er fra ca. 54 til ca. 55 Rockwell C. s

8. Niptang ifølge krav 1, kendetegnet ved et beriflet parti ved kæbefladernes yderste endepartiet 10 (46).

9. Niptang ifølge krav 1 og af den art, hvor hver kæbeoverflade omfatter et nærmest spidsen retliniet plant kæbeparti (34) og et efterfølgende konkavt krumt kæbeparti (36), kendetegnet ved, at forholdet 15 imellem den totale kæbelængde (Ly) og den gennemsnitlige kæbehøjde (Ha) er fra ca. 8 til ca. 11.

10. Niptang ifølge krav 1 og af den art, hvor hver kæbeoverflade omfatter et nærmest spidsen retliniet plant kæbeparti (34) og et efterfølgende konkavt krumt 20 kæbeparti (36), kendetegnet ved, at forhol det imellem den totale kæbelængde (Ly) og den gennemsnitlige kæbehøjde (Ha) er fra ca. 7,5 til ca. 10,5.

11. Niptang ifølge krav 9 eller 10, kendetegnet ved, at forholdet imellem længden (Lgy) af det 25 retliniede plane kæbeparti (34) og den gennemsnitlige kæbehøjde (Ha) er fra ca. 5 til ca. 7.

12. Niptang ifølge krav 1, kendetegnet ved, at den nominelle parallelle åbning er ca. 2,4 mm. DK 159601 B

13. Niptang ifølge krav 1, kendetegnet ved, at den nominelle parallelle åbning er ca. 4,8 mm.

14. Niptang ifølge krav 1, kendetegnet ved, at den nominelle parallelle åbning er ca. 6,4 mm.

15. Niptang ifølge krav 1, kendetegnet ved, at halveringslinien (52) for kæbernes (14, 16) åbningsvinkel danner en vinkel (a) på op til 5° med aksen (50) igennem det stationære greb (12). ’ 10 15