DK156422B - Fremgangsmaade og apparat til vibrationssvejsning af kartoner. - Google Patents

Description

DK 156422 B

Opfindelsen angâr en fremgangsmâde af den i krav l's indled-ning angivne art.

Især drejer det sig om kartoner, der er beklædt pâ begge sider 5 med et termoplastisk materiale, sâsom polyethylen. Den termoplastiske beklædning pâ kartonen anvendes ikke alene som fug-tighedsbeskyttende materiale, men tjener ogsà som varme- og trykfelsomt klæbemiddel, som samvirker til at tætne lukkeele-menterne pâ beholderen, sâledes at denne bliver f1uidumstæt, 10 nâr den fyldes, f.eks. med mælk eller andre fluida, og tætnes og lukkes. Et eksempel pâ en sàdan beholder er beskrevet i U.S.A. patentskrifterne nr. 3.120.089 og 3.910.014.

U.S.A. patentskrift nr. 3.905.280 og U.S.A. patentskrift nr.

15 3.910.014 beskriver apparater til at lukke enderne af termo plastisk beklædte kartoner ved vibrationssvejsning, hvori me-kanisk energi forvandles til lokaliseret varmeenergi for at formindske mængden af den varme og energi, som kræves, og eli-minere nodvendigheden af dyre apparater og metoder til at 20 bortfjerne overskudsvarmen. U.S.A. patentskrift nr. 3.526.792 beskriver en ultralydstransducer, der har en omformer til om-formning af elektrisk energi til mekanisk energi, og et kon-centrationshorn til at koncentrere den mekaniske energi til vibrationer med en ensket frekvens. I de nævnte U.S.A. pa-25 tentskrifter nr. 3.905.280 og 3.910.014 vibrerer hornet i vi-brationssvejseapparatet med en forudbestemt frekvens, nâr det aktiveres, og samvirker med en ambolt til at klemme lagene af det termoplastisk beklædte karton imellem arbejdsoverf1aderne pâ hornet og pâ ambolten. Nâr de termoplastisk beklædte 30 kartonlag klemmes imellem hornet og amboltens arbejdsf1ader, frembringer hornets vibrationer friktionsvarme, der er til-strækkelig til at aktivere den termoplastiske beklædning pâ lagene og forârsage, at det termoplastiske materiale flyder sammen. Nâr vibrationen er til ende, afkeles det termopla-35 stiske materiale, hvorved det hærdner til forsegling af lagene og indbyrdes forbindelse imellem lagene over de tætnede area-ler. En fordel ved at bruge vibrationssvejsning er, at varmen, der frembringes ved vibrationen af hornet, er koncentreret i 2

DK 156422 B

det areal, som skal forsegles, og kun lidt, hvis overhovedet noget, overskudsvarme kræves frembragt for at udfore tætnings-operationen.

5 Der er to trin i forseglingsoperationen for termoplastisk be-klædte kartoner ved vibrationssvejsning. Disse trin er: (1) aktiveringstrinet, i hvilket friktionen af vibrationshornet frembringer varme tilstrækkelig til at aktivere den termopla-stiske beklædning og fâ den til at flyde og (2) afko!ingstri-10 net, hvor lagene forbliver klemt imellem hornet og ambolten med hornet uaktiveret for at tillade den aktiverede termopla-stiske beklædning at afkole og hærdne til dannelse af forseg-lingen. En fuldstændig cyklus til fremstilling af forsegling imellem lag af termoplastisk beklædt karton indbefatter sâle-15 des (1) at bringe arbejdsfladerne for ambolten og hornet i an-bringelsesforhold pâ modsatte sider af de lag, der skal forsegles, (2) aktivering af den termoplastiske beklædning af lagene imellem arbejdsoverf1aderne ved friktionsvarme for at forârsage, at lagenes beklædning flyder sammen, (3) at tillade 20 :S:c-'-'tiverede termoplastiske materiale at afkole og hærdne, r.edens det stadig holdes imellem arbejdsfladerne pâ ambolten og det uaktiverede horn og (4) at adskille arbejdsoverf1aderne pâ ambolten og hornet for at fjerne kartonlagene, efter at tætningen er udfort. Den tid, der hengàr pr. cyklus, har hid-25 til været i omrâdet 1/2-2 sekunder afhængigt af tykkelsen af kartonen, tykkelsen af den termoplastiske beklædning, antallet af lag og arealet af den overflade, som skal forsegles.

Det har været sædvanligt ved vibrationssvejsning af denne art 30 at trykaktivere hornet til start af hornets vibration, dvs. nâr hornets arbejdsoverf1ade bevæges til kontakt med de lag, som skal svejses sammen, starter hornets vibrationer, nâr et forudbestemt tryk pâ hornets arbejdsflade er affolt af hornets aktiveringsstyreorganer.

Trykket over hele det areal, som skal tætnes, mâ holdes inden for forudbestemte grænser. Hvis trykket er for lavt, vil friktionen imellem vibrationshornet og kartonlagene være util- 35 3

, DK 156422 B

strækkelig til at frembringe ti1strække1ig varme til at fâ den termoplastiske beklædm'ng til at flyde. Hvis trykket er for hejt, kan der ske en afbrænding, dvs. den termoplastiske beklædning vil blive fjernet ved punkter med hojt tryk og derved 5 edelægge tætningen.

Et andet problem, som opstàr, nâr der er for stort klemtryk imellem hornet og ambolten, er, at nogen vibration vil blive overfert til ambolten. Hvis dette sker, vil friktionen imellem 10 hornet og kartonlagene blive formindsket pâ grund af den re-sulterende formindskelse af den relative bevægelse imellem vibrât i onshor net og kartonlagene. Sagt pâ en anden mâde vil for stort tryk hâve en tendens til at frembringe vibrationer af ambolten, sàledes at kartonlagene vil hâve en tendens til at 15 bevæge sig med hornet i stedet for friktionsmæssigt at reagere imod hornets vibrationer. Formindskelsen i friktion vil for-mindske muligheden af at frembringe tiIstrækkelig varme til at aktivere det termoplastiske materiale eller vil forlænge den tid, der kræves til at aktivere den termoplastiske beklædning.

20 Sandsynligheden for at dette sker foreges, hvis massen af ambolten formindskes. En ambolt med en lille masse i forhold til hornet vil hâve en sterre tendens til at starte vibrationer, end tilfældet ville være med en ambolt, der har en forholdsvis stor masse.

25

En betydningsfuld faktor ved bestemmelse af produktionsha-stigheden er tidsmængden, der kræves til lukkeoperationen, der, som det er forklaret i det foregâende, indbefatter bâde et aktiveringstrin og et keletrin. Nâr en karton befinder sig 30 i svejsestationen og lagene, som skal samles, er klemt fast imellem hornet og ambolten, foreger en uhensigtsmæssig koletid, efter at hornet er holdt op med at vibrere med lagene forbli-vende klemt imellem hornet og ambolten, sandsynligheden for at lagene vil adskille sig, fer den termoplastiske beklædning 35 hærdner, hvorved forseglingen hindres. I et pakkesystem med hoj produktion bestemmes tiden for lukkeoperationen primært af den hastighed, ved hvilken kartonerne mâ passere gennem svej-secyklen, sâvel som af hastigheden af andre maskiner i det to- 4

DK 156422 B

taie anlæg. F.eks. mâ svejseapparatet inkorporeres i et anlæg, som indbefatter maskiner til at fremfcre og rejse karto-, ner fra flad emneform, sâsom de maskiner, der er beskrevet i U.S.A. patentskrifterne nr. 3.599.541 og 3.937.131 samt 5 3.910.014.

Fra tysk fremlæggelsesskrift nr. 2.165.620 kendes en frem-gangsmàde til svejsning af plastbelagte folier ved hjælp af ultralydssvejsning, hvortil der anvendes profilerede værktojs-10 dele.

Fra US-patentskrift nr. 3.912.576 kendes et kartonforseglings-apparat, som er indrettet til forsegling af bundlukket i kar-toner. Dette apparat har lige som apparatet ifolge ovennævnte 15 US-patentskrift nr. 3.526.792 et vibrationshorn, som kan om-danne mekanisk energi til vibrationer ved en onsket frekvens, og som er indrettet til at samvirke med en dorn eller ambolt. Dette vibrationshorn bringes til at vibrere efter samferingen med de pâgældende kartondele og ambolten og har en forholdsvis 20 kompliceret overfladeprofilering.

Fremgangsmâden ifolge den foreliggende opfindelse er ejendom-melig ved de i krav l's kendetegnende de! angivne træk. Herved opnâs at den tid, der kræves til at aktivere det termopla-25 stiske materiale under 1ukkeoperationen bliver forholdsvis kort. Samtidigt àbnes der mulighed for at lukkeoperationen ved at holde sammenklemningstrykkene pâ de forskellige pâvirk-ningsomràder af kartonen inden for bestemte maksimumtryk og minimumtryk, kan iværksættes ved de fleste eksisterende kar-30 toner uden at der stilles krav om, at amboltens og vibrations-hornets pàvirkningsf1ader har nogen speciel profilering, hvor-ved de pâgældende værktejsdele bliver forholdsvis billige at fremst ilie.

35 Opfindelsen angâr ogsâ to apparater til udevelse af fremgangsmâden, hvilke apparater er af den i krav 2's indledning angivne art. Det ene af disse apparater er ejendommeligt ved det i krav 2's kendetegnende del anforte, medens det andet apparat er ejendommeligt ved det i krav 3's kendetegnende del anforte.

DK 156422 B

5 I det forstnævnte apparat lader fremgangsmàden ifolge opfin-delsen sig udove i forbindelse med kartonendelukker, hvis tyk-kelse varierer forholdsvis lidt inden for forseglingsomrâdet. Hvis tykkelsen varierer mere kan det sidstnævnte apparat pas-5 sende tages i brug, idet dets arbejdesf1ader netop er afpasset til denne variation.

I det folgende forklares opfindelsen under henvisning til teg-ningen, hvor 10 fig 1 viser en udferelsesform for et apparat ifolge opfindelsen med en sammenfoldet top af en termoplastisk beklædt karton, set i snit, 15 fig. 2 en anden udferelsesform for et apparat ifolge opfin delsen med en karton af en ændret udforelsesform, fig. 3 det samme som fig. 1 for endnu en ændret udforelsesform for kartonen og 20 fig. 4 det samme som fig. 2 for endnu en ændret udferelsesform for kartonen.

Apparatet ifolge fig. 1 er som helhed betegnet med 10 og er 25 indrettet til at lukke topdelen 12 af en termoplastisk beklædt karton C. Beholderens topdel 12 har ydre lag 14 af termopla-stisk beklædt karton, som ligger op ad hinanden samt inderlag 16 af termoplastisk beklædt karton anbragt imellem de ydre lag og under den evre ende af kartonens endedel. Apparatet 10 har 30 et vibrationshorn 18 og en ambolt 20. Hornet 18 er monteret pà en vibrator 22, der er glidende lejret i en stationær cylinder 24 for bevægelse mod venstre og hojre i fig. 1. Ambolten 20 er pâ lignende mâde lejret i en stationær cylinder 26 for glidende bevægelse til venstre og til hojre i fig. 1. Hornet 18 35 har en i hovedsagen plan arbejdsflade 28, som ligger over for en i hovedsagen plan arbejdsflade 30 pâ ambolten. Nâr behol-dertopdel 12 anbringes imellem de to arbejdsf1ader 28 og 30, bliver ambolten og hornet aktiveret til at bevæge sig mod hin- 6

DK 156422 B

anden til en 1 ukkestil 1 i ng, i hvilken overfladerne 28 og 30 indgriber med modsatte sider af beholderens topdel 12 i klem-mende forhold.

5 Et reguleringskredsleb 32 er vist skematisk i fig. 1 og er forbundet med cylinderen 24 ved hjælp af en lednîng 34, sâle-des at bevægelserne af vibratoren 22 i cylinderen 24 kan sty-res. Pà samme màde er reguleringskredslobet 32 forbundet med en elektrisk ledning 36, der forer til cylinderen 26 til re-10 gulering af bevægelserne af ambolten 20 i cylinderen 26. En elektrisk ledning 38 forbinder styrekredslobet med vibratoren 22, sàledes at dennes virksomhed kan styres.

Ambolten 20 og hornet 18 kan være anbragt ved en svejse- og 15 1ukkestation, gennem hvilken en ikke vist transporter for kar- toner C er fort. Nâr en karton C ikke befinder sig i svejse-og 1ukkestationen, er ambolten 20 og hornet 18 i deres tilba-getrukne stillinger, dvs. ambolten 20 er anbragt i stillingen længst til venstre i fig. 1, og hornet 18 er anbragt i stil-20 lingen længst til hojre i fig. 1. Nâr en karton C bevæges hen til den stilling, der er vist i fig. 1 med dens topdel 12 anbragt imellem arbejdsfladerne 28 og 30, aktiveres styrekreds-lobet 32. Styrekredslobet 32 kan aktiveres ved hjælp af en af-bryder eller et lignende organ, som er anbragt sàledes, at det 25 kan pâvirkes af en karton, nâr denne pâ transportoren bevæger sig hen imod svejse- og 1ukkestationen imellem ambolten og hornet, sàledes som det f.eks. er beskrevet i U.S.A. patent-skrift nr. 3.905.280.

30 Nâr styrekredslobet 32 sættes i virksomhed, aktiveres cylin-drene 24 og 26, sàledes at de bevæger hornet 18 og ambolten 20 henimod hinanden til den omtalte 1ukkesti11ing. For hornet 18 indgriber med det hojre ydre termoplastisk beklædte kartonlag 14, bliver det "forstartet", dvs. vibratoren 22 aktiveres ved 35 hjælp af styrekredslobet, som derefter aktiverer hornet og for-ârsager, at det vibrerer ved en forudbestemt frekvens, f.eks.

20.000 cykler pr. sekund. Arbejdsf1aden 28 pâ hornet vil sâ-ledes vibrere, nâr det bevæges hen til indgreb med det hojre

DK 156422 B

7 kartonlag 14. Samtidig med indgrebet imellem arbejdsf1aden 28 pâ vibrationshornet og kartontopdelen 12 bevæges arbejdsfladen 30 pâ ambolten hen til indgreb med det venstre ydre kartonlag 14.

5 Nâr hornet og ambolten bevæger deres arbejdsflader hen til klemmende indgreb med kartonlagene i kartonens topdel 12, ind-griber arbejdsf1aderne 28 og 30 i rækkefolge med den tykkeste nedre del, som indeholder lagene 16, og derefter den ovre 10 tynde del, som kun indeholder lagene 14. Et storre klemmetryk vil eksistere ved den tykke lave del end ved den tynde ævre del. Derfor vil det minimale tryk, der kræves til at frem-bringe tilstrækkelig friktion til at aktivere det termopla-stiske beklædningsmateriale farst blive nâet ved den tykke 15 del, og det termoplastiske materiale ved den tykke del vil be-gynde at flyde,· for det termoplastiske materiale ved den tynde del. Nâr trykket ved den tynde ovre del, som kun bestàr af lagene 14, nâr det minimum, der kræves til at aktivere det termoplastiske materiale, standser bevægelsen af fladerne 28 20 og 30 henimod hinanden for at forhindre for stort tryk pâ den tykke lavere del, der ogsà indeholder lagene 16. Styrekreds-lobet 32 vil derefter standse hornets vibrationer. Ambolten og hornet holdes nu i lukkesti11ingen med lagene af kartonens topdel klemt fast imellem arbejdsf1aderne 28 og 30 i en forud-25 bestemt période for at muliggore, at det termoplastiske materiale afkoles og hærdner og derved danner en tæt lukning imellem kartontopdelens lag.

Den beskrevne rækkefolge af operationer indbefattende for-30 starten af hornet 18, for det indgriber med kartonlagene i kartontopdelen 12, formindsker den tid, der kræves pr. svejse-cyklus i omrâdet 20-30 mi11isekunder eller 10-15%, hvilket er en betydningsfuld forogelse i et masseproduktionsanlæg.

35 Som det er nævnt i det foregâende, mâ trykket holdes inden for forudbestemte grænser over hele arealet, der skal tætnes, indbefattende ved udforelsesformen if0lge fig. 1 den nedre tykke del, der har fire lag 14, 16, og den ovre tynde del, der kun 8

DK 156422 B

har to lag 14. Det er blevet fundet, at det minimale tryk, der kræves til at frembn'nge tiIstrækkelig f riktionsvarme til at fà den termoplastiske beklædning til at flyde er ca. 14 kp/cm2 forudsat, at hornet vibrerer ved en frekvens pè 20.000 cykler 5 pr. sekund. Med samme frekvens er det blevet fundet, at det maksimale tryk ikke mâ overstige ca. 55 kp/cm2. Derfor mâ i fig. 1 trykket ved den ovre del med to lag i kartonens topdel 12 mindst nâ 14 kp/cm2, for trykket ved de fire lag længere nede nàr 55 kp/cm2. Da arbejdsfladerne 28 og 30 i fig. 1 er 10 plane, mâ tykkelsen af kartonen været sâledes, at der mulig-gores et tiIstrækkeligt klemtryk imellem fladerne 28 og 30, dvs. et minimum pà 14 kp/cm2 ved den ovre tolagede del med trykket ved den firelagede del i omrâdet 14-55 kp/cm2. Hvis styrekredslabet 32 forhindrer klemtrykket i at overstige det 15 maksimale tryk pè 55 kp/cm2' vil der ikke danne sig nogen tæt lukning ved den tynde tolagsdel, undtagen hvis trykket, der nâr op til det minimale tryk pâ 14 kp/cm2. Derfor er den t i 1 -ladelige tykkelsesforskel over det areal, soin skal tætnes, det som muliggor, at klemtrykket imellem overfladerne 28 og 30 20 over hele arealet ligger inden for de forudbestemte grænser pà fra ca. 14 kp/cm2 til ca. 55 kp/cm2 i tilfælde af, at hornets frekvens er 20.000 cykler pr. sekund. 1 den pâ fig. 1 viste udforelsesform er tykkelsen af hvert lag 25 karton sâledes, at forskellen i tykkelse imellem tolagsdelen og firelagsdelen tillader et klemtryk i begge dele i omrâdet mellem det forudbestemte minimale og maksimale tryk, som er omtalt i det foregâende og er fundet at ligge pâ 14 og 55 kp/cm2, nâr hornets vibrationer er 20.000 cykler pr. sekund.

30

De fleste termoplastisk beklædte kartoner fremstilles af karton med en tykkelse i omrâdet 0,3-0,7 mm indbefattende en beklædning af polyethylen eller et andet termoplastisk mate-riale, der har en tykkelse i omrâdet 0,02-0,025 mm. Nâr varia-35 tionen i tykkelsen af lagene, som skal forbindes med hinanden, foroges, f.eks. pâ grund af brugen af tykkere karton og/eller pludselige forandringer i antallet af lagene, vil klemtrykva-riationen foroges, og det vil blive vanskeligere at holde

DK 156422 B

9 trykket i det krævede omrâde meHem de plane arbejdsf1ader 28 og 30.

Hvis det i fig. 1 forudses, at hornet 28 vibrerer med en fre-5 kvens pâ 20.000 cykler pr. sekund, nâr det aktiveres, er va-riationen i tykkelser imellem toiagsrdelen af topdelen 12, som kun indeholder lagene 14, og fineTagsdelen, der indeholder lagene 16, lille nok til at muligigEnre, at klemtnykket falder -inden for omrâdet 14-55 kp/cm^ i begge omrâderne.

10

Fig. 2 viser en anden udforelsesfarm ffor apparatet ifolge op--findelsen, som er lignende det, der eerr vist i fig. 1, og fol-gel ig har samme dele samme henvisntrçgstal. I denne udforelses-'f.orm, hvor apparatet som helhed er Uxetegnet med 10', er kun 15 viisbratoren 22' og vibrationshornet 1¾1 lejret for bevægelse. Ambolten 20' er udformet srom en en dorn og er monteret pâ et dræje 1 i g t organ 40', sâTsedes trt den kan bære bunden 42' af den •.fcemaKCçp.’kastisk beklædfce ikarton C i flugt med hornet. Karton-bjuncLen .42' er dannet pâ en konventionel mâde ved at folde kar-20 tonens s'ider langs foldelinier og indbefatter indre lag 44' og overlappende ydre lag 46' . Kartonbunden har sâledes tre lag, undtagen der hvor de ydre lag overlapper til dannelse af en tykkelse pâ fîre lag.

25 Lukningen af kartonbunden 42' sker pâ samme mâde som beskrevet i forbindelse med fig. 1, hvor det var kartontoppen, der blev lukket. Cylinderen 24' bevæger vibratoren 22' og dens horn 18' opad imod kartonbunden fra den tilbagetrukne stilling. For indgreb af arbejdsfladen 28' pâ hornet med kartonbunden forâr-30 sager styrekredslobet 32', at vibratoren 22' starter og fâr hornet til at vibrere. De modsat liggende arbejdsf1ader 28' og 30' pâ henholdsvis hornet og dornen klemmer lagene 44' og 46' af karton sammen med cylinderen 24' udovende en kraft, som trykker aile lagene sammen, idet der holdes et tryk inden for 35 forudbestemte grænser. Hornvibrationen aktiverer det termopla-stiske beklædni ngsmateriale, sâledes at det bringes til at flyde. Hornvibrationen bliver derpâ standset, men sammenklem-ningen opretholdes, sâledes at den aktiverede termoplastiske 10

DK 156422 B

beklædning pà lagene kan afkole og sterkne til dannelse af en tæt lukning imellera lagene. Efter færdiggerelsen af lukningen bevæges hornet og vibratoren tilbage til deres ti1bagetrukne stilling, og det drejelige organ 40’ bliver derefter aktiveret 5 til at bevæge den lukkede kartonbund til en afladningsstation og anbringe en anden kartonbund, som skal lukkes, i flugt med hornet.

Fig. 3 viser en udferelsesform, hvor arbejdsf1aden pâ ambolten 10 er aftrappet til optagelse af variationer i tykkelsen af lagene i kartontoppen i det ororâde, der skal lukkes. Felgelig muliggeres en storre variation i tykkelserne af lagene, roedens klemtrykket stadig kan opretholdes inden for omrâdet imellem det minimale og det maksimale tryk.

15 I fig. 3 er apparatet som helhed betegnet med 110. Dele, der svarer til dele i fig. 1, har samme henvisningstal foreget med 100. Kartonen C har en topdel 112, som er anbragt imellem hornet 118 og ambolten 120's arbejdsf1ader.

20

Arbejdsfladen pâ ambolten 120 er aftrappet som vist med henvisningstal 131 til optagelse af ekstra tykkelse dannet af lagene 116 ved firelagsdelen. Felgelig er der en mere ensartet fordeling af trykket over tolags- og firelagsdele af karton-25 toppen 112, nèr hornet 118 og ambolten 120 befinder sig i den klemmende lukkestilling. En storre variation i tykkelsen over arealet, som skal lukkes, kan optages ved apparatet ifolge krav 3.

30 Fig. 4 viser en udferelsesform svarende til udferelsesformen ifolge fig. 2 med undtagelse af, at arbejdsf1aden pâ ambolten er aftrappet til optagelse af variationer i tykkelsen. Dele svarende til fig. 2 har samme henvisningstal med tilfejelse af 100.

Arbejdsf1aden 130' pâ ambolten er aftrappet som vist ved 131' til optagelse af de tykkeste dele af de overlappende lag 146'.

35

Claims (3)

1. Fremgangsmàde til fremstilling af forsegling imellem la-10 gene (14, 16) af et endelukke pâ en tesrrmop 1 ast i sk beklædt kar-iton inden for endelukkets forsegl ingsomràde ved hjælp af vi-'-brationssvejsning, hvorved endelukkets lag inden for forseg-lingsomrédet anbringes mellem i afstand fra hinanden anbragte îaribejdsoverf 1 ader (28, 30) pâ et vibrationshorn (18) og en am-.15 fcol-t (20), vibrationshornet (18) og ambolten (20) fores sam- mien., vibratîonshornet (1:8') sktiveres, og vibrationshornet (18) cdea'ktiveres igen :efter en fomrdbestemt tidsperiode, medens vi-ibira tarons ho mets (18) .og ambol.tens (20) arbe jdsf 1 ader forbliver i j±en fastspændende og forseglende position indtil beklædnin-'2Ό -gens p 1 astmater i a 1 e er hærdet, hvorpà amboltens (20) og det deaktiverede vibrationshorns (18) arbejdsf1ader (30, 28) ad-Skilles, kendetegnet ved, at vibrationshornets (18) aktivering foregâr for arbejdsf1aderne (28, 30) fores sammen.

2. Apparat til udovelse af fremgangsmàden ifolge krav 1, og som omfatter midler til vibrationssvejsning, en ambolt (20) og et vibrationshorn (18) og monteringsmidler (24, 26), ïndrettet til indbyrdes bevægelse af ambolten (20) og vibrationshornet (18) imellem en tilbagetrukken uvirksom stilling og en frem-30 skudt forseglingsposition, i hvilken de modsatte arbejdsover-flader (28, 30) pâ vibrationshornet (18) og ambolten (20) ind-griber med de lag (14, 16), der skal forsegles i klemmende forhold, kendetegnet ved, at amboltens (20) ar-bejdsflade (30) og vibrationshornets (18) arbejdsflade (28) er 35 plan.

3. Apparat til udovelse af fremgangsmàden ifolge krav 1, og som omfatter midler til vibrationssvejsning, en ambolt (120, DK 156422 B 120. og et vibrationshorn (118, 118') og monteringsmid1er (124, 126, 124') indrettet til indbyrdes bevægelse af ambolten (120, 120’) og vibrationshornet (118, 118’) imellem en tilba-getrukket, uvirksom stilling og en fremskudt forseglingsposi-5 tion, i hvilken de modsatte arbejdsf1ader (130, 128, 130', 128. pâ ambolten (120, 120') og vibrationshornet (118, 118') indgriber med de lag (114, 116, 144', 146'), der forsegles i klemmende forhold, kendetegnet ved, at i det mind-ste en (130, 130') af arbejdsf1aderne har en sâdan variation, 10 at de dele af forseglingsarealet, der har minimumtykkelse kan pâfores et minimalt fastklemningstryk pè ca. 14 kp/cm2, medens trykket inden for dele af forseglingsarealet, der har maximum-tykkelse, samtidigt ikke overskrider et maximalt fastklemningstryk pà ca. 55 kp/cm2. 15 20 25 30 35