DK153205B - Udvendig knoglefastholdelsesanordning - Google Patents

Description

Den foreliggende opfindelse angår en udvendig knoglefastholdelsesanordning omfattende to grupper af stifter, hvor hver gruppe består af mindst én stift eller tråd til fastholdelse af en knogledel, og mindst én samlestang til indbyrdes forbindelse af de to grupper.

Udvendig fastholdelse af knogler er en gammel kirurgisk metode, som først blev anvendt for et århundrede siden, og hvis brug i lang tid har været begrænset til komplicerede brud i trau-matologi og følgelig i ortopædi, dvs. til den sekundære behandling af brud, hvor infektioner gør sammenbindingen af knoglerne langsommere, pseudoarthrosis, vanskelige knoglesammensætninger osv.

Udvendig fastholdelse anvendes navnlig i tilfælde af lange knogler, såsom femur, tibia, humerus, radius, cubitus, og navnlig i benet.

Ansøgeren har udvidet anvendelsen af det udvendige forankringsorgan, som han fremstiller, til bækkenet, kravebenet, til led, såsom knæet, albuen og skulderen, og til kraniet for behandling af den cervikale og lumbale vertibræ osv.

Ansøgeren fremstiller også et lille fastholdelsesorgan, der kan anvendes på små knogler, såsom mellemfods- og mellemhåndsknoglerne, og i overkæbeansigtskirurgi samt i eksperimental kirurgi på små dyr.

Udvendige knoglefastholdelsesanordninger muliggør udførelse af to slags knoglefastholdelse: gennemstikningsfastholdelse, hvor stifterne strækker sig fra den ene side af lemmet til den anden, og ikke-gennemstikningsfastholdelse, hvor stifterne indføres i knoglen uden fuldstændigt at gå gennem den.

Gennemstikningsfastholdelse, som er den mest anvendte på benet, er mere stiv end ikke-gennemstikningsfastholdelse.

På begge sider af benet er anbragt to stænger eller rammer, som er fastholdt på to grupper af stifter, der er anbragt på hver side af bruddet. De to rammer eller de to stænger er indbyrdes forbundet ved hjælp af en skinne, der er så stabil som muligt, og som kan omfatte glidestænger, hvis længde kan forøges eller reduceres.

Der findes også udvendige fastholdelsesorganer bestående af ringe. Sådanne fastholdelsesorganer er beskrevet f.eks. i de schweiziske patentskrifter nr. 579.385 og 596.826, som vedrører anvendelsen af udvendige fastholdelsesorganer ved anvendelse af den “russiske" metode. Fastholdelsesorganerne, som er beskrevet i de to ovennævnte patentskrifter, er alene baseret pi anvendelsen af cirkler. De er derfor de cirkler, som danner rammerne og skinnerne. Disse cirkler kan være enkelte eller dobbelte, dvs. de kan omgive knoglen. Det menes, at det er den enkelte cirkel, som anvendes mest, hvis der er to grupper af parallelle stifter på hvert knoglefragment. i visse tilfælde opstår et andet problem: hvis knoglefragmentet er meget kort, dvs. nær et led, og fragmentet ikke er langt nok til at tillade fastgørelse af to eller tre parallelle stifter, kan der anvendes en anden metode, såsom den der er beskrevet af russerne, ved hvilken metode et meget kort knoglefragment kan fastholdes ved tilvejebringelse af en cirkulær støtte, på hvilken der er fastgjort glatte gennemgående krydsende stifter, se schweizisk patentskrift nr. 579.385. Dette patentskrift viser et organ til indbyrdes forbindelse af de forskellige ringe, hvilket organ er meget kompliceret i sin håndtering og muliggør derfor ikke, at bruddet let sættes sammen.

En anden fabrikant, Kronner, anvender et cirkulært plastarrangement, på hvilket der er anbragt parallelle gennemstiknings-stifter. Dette organ er også vanskeligt at anvende, da stifterne er forsat i forhold til cirklen. Sammensætning gøres lettere, da forbindelsesstængerne er monteret på drejelige led. På grundlag af forsøg udført af ansøgeren ser det imidlertid ud til, at immobiliseringssystemet, der anvender svingelige led, kan tillade forskydning efter sammensætningen.

Alle disse systemer har et punkt til fælles, nemlig at de muliggør, at knoglefragmenterne bevæges bort fra eller hen mod hinanden efter behov (retraktion eller kompression).

Som en generel regel kan fastholdelsesorganerne baseret alene på anvendelsen af cirkler kun med vanskelighed udvides til anvendelse af kravebenet.

Den foreliggende opfindelse har til formål at afhjælpe disse ulemper og at tilvejebringe en udvendig knoglefastholdelsesanordning, som kan anvendes i kombination med eksisterende rammer og skinner, så at anvendelsen af fastholdelsesorganet således kan udvides.

Ifølge opfindelsen opnås dette med en udvendig knoglefastholdelsesanordning af den indledningsvis angivne art, som er ejendommelig ved, at i det mindste et bueformet organ med polygonalt tværsnit er forbundet med samlestangen i nærheden af en af grupperne af stifter, hvilket bueformede organ er uden diskontinuiteter over sin længde og har et ensartet tværsnit over sin længde, således at samlestangen kan forbindes med det bueformede organ på et hvilket som helst sted hen langs dette.

Anordningen kan med fordel omfatte et respektivt spæn-deorgan til forankring af hver ende af stifterne i mindst en gruppe af stifter, og det bueformede organ kan være forbundet med de to spændestifter for gruppen eller grupperne af stifter.

Det bueformede organ kan ifølge opfindelsen med fordel være halvcirkulært, og stifterne i mindst én gruppe af stifter kan være fastgjort i et korsformet arrangement til det halvcirkulære bueformede organ.

I en foretrukken udførelsesform findes der yderligere stifter til at fastholde yderligere knoglefragmenter, hvilke stifter er fastgjort til det bueformede organ, samt organer til at indstille de yderligere fragmenter sideværts i forhold til det bueformede organ.

Den foretrukne tværsnitsform af buen er trekantet. Den kan imidlertid være kvadratisk eller af i hovedsagen polygonal form, men af praktiske grunde foretrækkes det trekantede tværsnit på grund af dets stivhed og muligheden for fastgørelse af støtte- og samlestykkerne på en simpel måde, idet disse muliggør anvendelse af et stort antal forskellige former for samling.

Opfindelsen skal herefter forklares nærmere under henvisning til tegningen, hvor fig. 1 viser et perspektivisk billede af et udvendigt knoglefastholdeisesorgan omfattende to grupper af tre gennemstikningsstifter holdt på plads ved hjælp af en ramme, idet et element i form af en halvcirkel er monteret på hver gruppe af stifter, og hvor der tillige er vist stænger til forbindelse af samlingen, fig. 2 et perspektivisk billede af en modifice-" ret form af fastholdelsesorganet i fig. 1, idet halvcirklerne anvendes til understøtning af fastholdelsesorganer, som bærer stifter, fig. 3 et sidebillede, som viser et spændestykke, der er indrettet til at forbinde enden af en bueformet del med en stang, fig. 4 et snit efter linien VI-VI i fig. 3, fig. 5 et billede forfra, som viser et lateralt fastholdelseselement på en cirkel af den type, der er vist i fig. 2, fig. 6 et sidebillede af fastholdelseselementet i fig. 5, fig. 7 et billede forfra, som viser et radialt fastholdelseselement på en bue og af den i fig. 1 viste type, fig. 8 et planbillede af fastholdelseselementet i fig. 7, fig. 9 et perspektivisk billede, som viser monteringen af en del af et udvendigt fastholdelsesorgan, hvori en fuldstændig cirkel dannet ved samling af to halvcirkler er monteret på en gruppe af gennemgående stifter, idet arrangementet bærer forbindelseselementer til at bevirke forbindelse med en anden ikke vist del af det udvendige fastholdelsesorgan, fig.lo et billede ligeledes i perspektiv af en første modificeret form af arrangementet i fig. 9, hvor de to halvcirkler understøtter radiale krydsende gennemstikningsstifter eller tråde, idet hver stift eller tråd er fastgjort ved sine ender til cirklen, fig.11 et perspektivisk billede af en anden modificeret form af arrangementet i fig. 9, hvor en halvcirkel bærer to radiale stifthalvdele, • fig. 12 monteringen af to kvarteirkier, som dan ner en halvcirkel, fig. 13 et billede forfra af et arrangement omfattende to kvartcirkler, som danner en halvcirkel, og et fastholdelsesorgan for stifterne, som fastholdes ved hver ende af de to kvartcirkler, fig. 14 et billede forfra af et arrangement omfattende to kvartcirkler, der holdes på plads af et mellemstykke, hvis øverste del har samme .tværsnit som kvartcirklerne, fig. 15 et billede forfra af en kvartcirkel, som anvendes i arrangementerne vist i fig. 13 og 14, fig. 16 et billede forfra af en halvcirkel indrettet til f.eks. at erstatte kvartcirklerne samt mellemstykket i fig, 14, fig. 17 et tværsnit gennem et endespændestykke for en ring efter linien XVII-XVII i fig- 14, hvilket spændestykke er en modificeret form af de tilsvarende dele vist i fig. 3 og 4 og er indrettet.til anvendelse sammen med kvartcirklerne eller halvcirklerne af den type, der er vist i fig. 15 og 16, fig. 18 et tværsnit efter linien XVIII-XVIII i fig. 14, fig. 19 et tværsnit gennem et drejeled, som bærer en stift og er fastgjort til en kvartcirkel, idet billedet er vist langs linien XIX-XIX i fig- 14/ fig. 2o et billede forfra af en modificeret form af endestykket af halvcirklerne i fig. 13/ 14 og 17, fig. 21 et billede efter linien XXI-XXI \fi9·' 2o, fig. 22 et billede forfra af en modificeret form af arrangementet i fig. 14, fig. 23 et billede i plan af et arrangement bestå- ende af fire kvartcirkler anbragt således, at de danner en ring til at holde en patients hoved på plads, og fig. 24 et sidebillede af arrangementet vist i fig. 23.

Det udvendige knoglefastholdelsesorgan vist i fig.

1 omfatter to grupper af stifter 2 og 3, der er indrettet til at holde og fastholde i forhold til hinanden to knoglefragmenter 4 og 5. Hver af grupperne af stifter 2 og 3 omfatter tre stifter henholdsvis 6,7,8 og 9,lo,11, som passerer fuldstændigt gennem knoglefragmenterne, som de skal holde på plads. Stifterne 6-11 kaldes gennemstikningsstifter (transfixio stifter) og har ved den ene af deres ender en spids 12, som vist for stiften 6, og en gevindforsynet midterdel 13, medens hver stift ved sin anden ende har et hoved 14 med kvadratisk tværsnit, som muliggør, at hver stift skrues ind i knoglerne ved hjælp af et ikke vist værktøj.

Stifterne 6,7,8 i gruppe 2 og stifterne 9,lo,11 i gruppe 3 fastholdes hver ved deres ender ved hjælp af forankringsklemmer henholdsvis 15,16 og 17,18. Hver af klemmerne 15-18 omfatter to kæber 19,2o, der på deres indvendige hosliggende overflader har passende riller til optagelse af stifterne 6-11. Kæberne 19 og 2o, som danner hver klemme, presses imod hinanden ved hjælp af to skruer 21 med kvadratisk hoved. Kæberne 19 i klemmerne 15 og 16 såvel som kæberne 19 og 2o i klemmerne 17 og 18 er ud i et med en stang 22, der er anbragt vinkelret på klemmens plan. De øverste stænger 22 i kæberne 19 i klemmerne 15-18 muliggør montering af halvcirkler henholdsvis 23 og 24. Kæberne 2o i klemmerne 15 og 16 er ud i et med et drejeled 25, som er indrettet til at optage stammen i en glideskinne 26. Drejeleddet 25 omfatter to sidestykker 27 og 28, der tillader gribning af en ikke vist central cirkulær del, der er indrettet til at dreje omkring en spindel 29, og hvori er indført stammen på glideskinnen 26. Den cirkulære centrale del kan dreje omkring spindlen 29,og de to sidestykker 27 og 28 holdes i en ikke vist cirkulær udsparing beliggende i en krave 3o, der er ud i et riied kæben 2o. Spændevirknifi-gen af drejeleddet opnås ved hjælp af en vingemøtrik 31. Glideskinnerne 26 omfatter en stamme 32, ved hvis ende der er fastgjort et stykke 33 med en lille rulle 34, som indgriber med en med gevind forsynet del 35 af en anden stamme 36. Stykket 33 er fastspændt til enden af stammen 32 ved hjælp af en skrue 37 med kvadratisk hoved. Ved enden af den med skruegevind forsynede del 35 af stammen 36 er der anbragt et giidestykke 38, der er indrettet til at glide på stammen 32, når rullen 34 drejes i den ene eller den anden retning for således at forlænge eller forkorte glideskin— nen 26. Glidestykket 38 kan også fikseres på stammen 32 ved hjælp af en skrue 39 med kvadratisk hoved. Som allerede nævnt ovenfor er glideskinnerne 26, som er beliggende under planet dannet af stifterne 6-11, på den ene side fastgjort i drejeled 25 ud i et med de nederste kæber 2o i klemmerne 15 og 16 og på den anden side i fortandede drejeled 4o, som er fastgjort til stammerne 22 i kæberne 2o i klemmerne 17 og 18. De fortandede drejeled 4o omfatter hvert to skiver 41, som er anbragt mod hinanden, og hvis hosliggende overflader er fortandede. De ydre overflader af skiverne omfatter dele 42, der er indrettet til at optage og ved friktion fastholde stammer, f.eks. stammerne 36 på glideskinnerne 26 på den ene side og på den anden side stammerne 22 af de nederste kæber i klemmerne 17 og 18. De fortandede drejeled 4o er fikseret ved hjælp af en skrue 43 med kvadratisk hoved.

Halvcirklerne 23 og 24 er hver fastgjort til stam merne 22 i de øverste kæber 19 i klemmerne 15,16,17 og 18 ved hjælp af samlestykker 44, som muliggør, at enderne af halvcirklerne 23 og 24 og stammen 22 gribes ved friktion. Samlestykkerne 44 vil blive beskrevet detaljeret nedenfor under henvisning til fig. 3 og 4. Efter at halvcirklerne 23 og 24 er blevet anbragt og fikseret på stammerne 22 i klemmerne 15-18 ved hjælp af stykkerne 44, bliver støttestykker 45, hvori stænger 46 er fastspændt, fastgjort til halvcirklerne. Stykkerne 45 er støttestykker, der er ind rettet til at fastgøres på halvcirklerne 23 og 24 og til at fastholde stangen 46 ved friktion og radialt i forhold til halvcirklen ved hjælp af en enkelt skrue 47. Stykkerne 45 skal beskrives detaljeret under henvisning til fig. 7 og 8. Til stængerne 46 er fastgjort fortandede drejeled 4o identisk med de ovenfor beskrevne,og en glideskinne 26 er anbragt mellem de to drejeled 4o, der er fastgjort til stangen 4 6.

I den netop beskrevne udførelsesform for det udvendige fastholdelsesorgan fastholder de to grupper 2 og 3 af stifter henholdsvis .6,7,8 og 9,lo,11 to knoglefragmenter, som kan holdes i en hvilken som helst krævet stilling i forhold til hinanden. De to glideskinner 26 beliggende under planet dannet af grupperne 2 og 3 af stifter danner sammen med drejeleddene 25,de fortandede drejeled 4o og stængerne 22 et nedre arrangement. De to halvcirkler 23,24, samlestykkerne 44,45 og drejeleddene 4o monteret på stængerne 46 og anvendt til montering af den øverste glideskinne udgør det øvre arrangement af det udvendige fastholdelsesorgan i fig. 1.

Det udvendige knoglefastholdelsesorgan 1 vist i fig. 1 anbringes på følgende måde:

De to grupper 2 og 3 af stifter henholdsvis 6,7, 8 og 9,lo,11 anbringes på plads ved hjælp af en ikke vist skabelon eller et styr og et spændestykke. Da der anvendes en skabelon, er stifterne i de to grupper 2 og 3 nøjagtigt parallelle med hinanden og ækvidistante fra hinanden, så at de kan indføres og fastspændes uden vanskelighed mellem kæberne 19 og 2o i klemmerne 15,16,17 og 18. Det næste trin er at indstille det nedre arrangement dannet af samlingen bestående af de to glideskinner 26 og drejeleddene 25 og 4o og det øvre arrangement dannet af halvcirklerne 23 og 24, stykkerne 44 og 45, stængerne 46, drejeleddene 4o og den tredie glideskinne 26. De to knogledele 4 og 5 kan indstilles efter ønske ved passende valg af stillingerne af drejeleddene 25 og 4o før immobiliseringen. På den anden side er det muligt at bevæge knoglestykkerne bort fra eller hen mod hinanden ved forlængelse eller' forkortning af glideskinnér-ne 26 ved drejning af rullerne 34 på stængerne i den krævede retning. Tilstedeværelsen af halvcirklerne 23 og 24 bibringer systemet en meget stor stivhed.

1' forbindelse med varianten vist i fig. 2 bliver tre knoglefragmenter indstillet i forhold til hinanden i stedet for de to fragmenter 4 og 5. Et yderligere fragment 5o er her anbragt mellem de to fragmenter 4 og 5. Som vist i fig. 2 skal den ene af buerne, nemlig buen 23, bære et støtteelement beskrevet nedenfor, som muliggør, at knogle-fragmenten 5o holdes på plads. I denne variant bliver igen to grupper 2 og 3 af tre stifter henholdsvis 6,7,8 og 9,lo, 11 holdt på plads mellem kæberne 19 og 2o i klemmerne 15,16, 17 og 18. Stængerne 22 i de nederste kæber 2o i klemmerne 17 og 18 understøtter som i udførelsesformen i fig. 1 fortandede drejeled 4o, og de nederste kæber 2o i klemmerne 15 og 16 bærer led med vingemøtrikker 25,og glideskinner 26 er anbragt mellem leddene 25 og 4o for at danne det nedre ar rangement. Stængerne 22 i de øvre kæber 19 i klemmerne 15, 16,17 og 18 bærer samlestykker 44, som muliggør, at halvcirklerne 23 og 24 holdes pa plads og fastspændes. Samle stykkerne er identiske med dem, der er vist i fig. 1, og skal beskrives detaljeret nedenfor under henvisning til fig* 3 og 4. På halvcirklen 23 er anbragt et støttestykke 51, der muliggør, at en stang 52 fastgøres parallelt med aksen i knoglefragmenterne 4 og 5 eller vinkelret pa halvcirklerne 23 og 24's plan. Stykket 51 skal beskrives detaljeret nedenfor under henvisning til fig. 5 og 6. Til stangen 52 er fastgjort et drejeled 25 med sin spændevingemøtrik ud i et med en fastholdelsesklemme 53 svarende til klemmerne 15 til 18. I klemmen 53 er fastholdt to stifthalvdele 54 og 55, hvis med gevindforsynede ender 56 og 57 er skruet ind i knoglefragmentet 5o, der skal anbringes mellem fragmenterne 4 og 5. Ligesom det er tilfældet ved stifterne 6-11, har hver af stifthalvdelene 54 og 55 ved den ende, som vender bort fra den i knoglefragmentet 5o indskruede ende,et hoved med kvadratisk tværsnit, som muliggør, at stiften gribes af et spændeværktøj til indskruning' af den på en knogle. Som vist i fig. 1 og 2 er stifterne 54 og 55 kortere end stifterne 6-11, der strækker sig fuldstændigt gennem knoglen. Deres gevind er anbragt ved den ene af deres ender, da de ikke er bestemt til at strække sig helt igennem knoglen.

På den anden side er stifterne 6-11 i udførelsesformerne vist i fig. 1 og 2 gennemstikningsstifter og har en med gevindforsynet del ved deres midterzone, hvor de skal fastholdes i knoglefragmenterne 4 og 5. I varianten vist i fig.

2 vil det ses, at kæberne i klemmerne 15-18 ligesom ved klemmen 53 har nedre foringer 58 og 59 (se klemmen 18 i fig. 2), hvis hosliggende overflader er forsynet med riller 6o, der er indrettet til at optage stifterne. Som vist ved klemmen 18 (fig. 2) findes der fem par til hinanden svarende riller 6o. Det er således muligt at fastholde en til fem stifter i hver klemme.

X varianten i fig. 2 bærer enderne af stængerne 22 i de øverste kæber 19 i klemmerne 17 og 18 fortandede dreje— led 61, som understøtter stænger 62, der muliggør, at den øverste ramme af det udvendige fastholdelsesorgan forlænges mod venstre. Det vil være muligt pa disse stænger 62 at fastgøre eventuelle yderligere fastholdeorganer, som anses for nyttige, f.eks. en ikke vist stifthalvdel svarende til halvdelene 54 eller 55, og som tjener til at forstærke fast holdelsen af fragmentet 4 til venstre og således undgå eventuel bøjning, hvis en kraft udøves på denne knoglefragment. En yderligere stift af denne art kan også fastgøres til halvcirklen 23 ved hjælp af et støttestykke 51, en stang 52 og en klemme 53, alle svarende til elementerne vist i fig. 2 og alle rettet mod venstre.

Fordelen, som opnås ved hjælp af buen 23 og monteringen af elementerne 51 til 55 eller et hvilket som helst andet arrangement af denne type baseret pa en bue ligger hovedsageligt i, at arrangementet kan anbringes pa et hvilket som helst sted langs buen. Fragmentet 5o, som det støtter, bliver så anbragt med præcision og uden vanskelighed i forhold til de to andre knoglefragmenter 4 og 5. Da buen 23 har trekantet tværsnit, kan stangen 52 på den anden side fastholdes meget sikkert ved hjælp af støttestykket 51 og bliver ikke forskudt. Det vil også ses, at der på buen 23 såvel som på buen 24 forbliver al den plads, der er nødvendig til tilvejebringelse af andre arrangementer, f.eks. til tilvejebringelse af organer til forøgelse af stabiliteten af fastholdelsesorganerne som et hele eller til forstærkning af fastholdelsen af et knoglefragment i forhold til buen.

Som vist i fig. 3 og 4 muliggør stykkerne 44 til montering af buerne 23 og 24 på stængerne 22 opnåelse af fuldstændig stabilitet mellem buen og resten af det udvendige fastholdelsesorgan. Enden 65 af hver af buerne .23 og 24 med trekantet tværsnit holdes mellem to modstående delvis cirkulære riller 66 og 67, hvis krumning svarer til krumningen af buerne 23 og 24, og som er dannet i to skaller 68 og 69, der er indrettet til at presses imod buerne 23 og 24 ved hjælp af en skrue 7o med kvadratisk hoved. Skallen 68 er forlænget til siden udad i forhold til enden af buerne 23 og 24 for således at optage et spændeelement 71 med en boring 73 og en slids 72. Boringen 73 tjener til optagelse af stangen 22. Skruen 75 strækker sig gennem skallen 68 samt spændeelementet 71. Den med gevind forsynede del 74 tillader fiksering af stangen 22 og spændeelementet 71 med skallen 68. Som vist i fig. 3 og 4 kan spændeelementet 71 og stangen 22 svinge omkring aksen for skruen 75, indtil denne spændes. Samlestykket 44, der er beskrevet under henvisning til fig. 3 og 4, anbringes sammen med buen på følgende måde:

Skruen lo med kvadratisk hoved løsnes noget, og de to skaller 68 og 69 bevæges bort fra hinanden. Skruen 75 løsnes også i nogen grad for at frigive spændeelementet 71, idet spalten 72 åbner, og muliggør således, at stangen 22 indføres i boringen 73. Enden af hver bue 23 og 24 indføres i rillerne 66 og 67, og skruen lo tilspændes, og dette bevirker, at de to skaller 68 og 69 fikseres på enderne af buen. Stangen 22 indføres derpå i boringen 73 i spændeelementet 71, og enheden anbringes på det krævede sted på stan- gen 22. Da spændeelementet 71 kan svinge omkring aksen for skruen 75, vil montering på stangen 22 lettes, når stykket 44 er på plads på stangen, og når skruen blokeres, og enheden omfattende stangen 22, samlestykket 44 og buerne 23 og 24 bliver stiv. Om nødvendigt er det muligt først at anbringe stangen 22 i boringen 73 i spændeelementet 71, hvorefter enden 65 af hver af buerne 23 og 24 føres ind i rillerne 66 og 67 i skallerne 68 og 69. Når alle disse dele er på plads, tilspændes skruerne lo og 75.

Som allerede nævnt ovenfor muliggør støttestykket 51 vist detaljeret i fig. 5 og 6, at en stang 52 fastgøres vinkelret på planet for buerne 23 og 24, pa hvilket den er anbragt. Stykket 51 omfatter to spændeorganer 76 og 77 med to riller 78 og 79, der er egnede til at gribe det trekantede tværsnit af buerne 23 og 24. Som vist i fig. 6 har rillerne 78 og 79 den samme krumning som buerne 23 og 24. Hvert spændeorgan 76 og 77 er ved den ene af sine ender forsynet med en boring henholdsvis 8o og 81, og disse boringers akser er på linie med hinanden, nar spændeorganerne er anbragt overfor hinanden. Ved deres andre ender er spændeorganerne 76 og 77 indbyrdes forbundet ved hjælp af en skrue 82 med kvadratisk hoved. Stangen 52 indføres i boringerne 8o og 81 i spændeorganerne henholdsvis 76 og 77, som igen anbrin ges på buerne 23 og 24. Det er kun påkrævet at tilspænde skruen 82 for at fiksere spændeorganerne 76 og 77 på buerne 23 og 24 og samtidig fiksere stangen 52 ved bøjning.

Det netop under henvisning til fig. 5 og 6 beskrevne støttestykke 51 muliggør fiksering på et eller andet sted langs periferien af buerne 23 og 24 af en stang 52, som strækker sig vinkelret fra den ene eller begge sider af buens plan. Denne stang kan anvendes til understøtning af et eller andet organ til fastholdelse af et knoglefragment eller til et hvilket som helst organ til forstærkning af systemet som helhed eller en del af det udvendige fasthol delsesorgan, hvoraf den er en bestanddel. Som allerede an givet med andre udtryk er dens anbringelse på buerne 23 og 24 ikke begrænset til forudbestemte steder. Den kan saledes anbringes med præcision langs hele buen.

Som allerede nævnt i forbindelse med udførelsesformen i fig. 1 muliggør støttestykket 45 vist i fig. 7 og 8, at en stang 46 anbringes radialt i forhold til buerne 23 og 24. Stykket 45 omfatter to spændeorganer 85 og 86, der hver ved deres nederste del har to riller 87 og 88, der er indrettet til at gribe buerne 23 og 24. Rillerne 87 og 88 har en krumning, der er identisk med krumningen af buerne 23 og 24. Spændeorganet 86 har en slids 89, som afgrænser to spændelapper og strækker sig ind i en boring 9o indrettet til at optage stangen 46. De to spændeorganer 85 og 86 er indbyrdes forbundet ved hjælp af skruen 47 med kvadratisk hoved, og hvis gevindforsynede del 91 indgriber- med en gevindforsynet del 92 dannet i den ydre spændelap på elementet 86. Det fremgår af fig. 8, at tilspænding af skruen 47 på den ene side fikserer de to spændeelementer 85 og 86 på buen og på den anden side stangen 46 i boringen 9o. Som det er tilfældet ved støttestykket 51 vist i fig. 5 og 6 kan stykket 45 vist i fig. 7 og 8 anbringes på et hvilket som helst sted langs buerne 23 og 24. Stangen 46, som det skal gribe, kan anvendes enten som en støtte for et eller andet organ til fastholdelse af et knoglefragment eller som en støtte til forøgelse af stabiliteten af det udvendige fastholdelsesorgan, som den er en del af.

I monteringsorganet i fig. 9, der viser en del af et udvendigt fastholdelsesorgan, er en gruppe 95 af tre stifter 96,97 og 98 fastholdt i to klemmer 99 og loo, der er identiske med klemmerne 17 og 18, som anvendes i udførelsesformen og varianten vist i fig. 1 og 2. Pa stængerne lol ud i et med kæberne i klemmerne er fastgjort to halvcirkler lo2 og lo3 med trekantet tværsnit, idet samlestyk-ker, som beskrevet under henvisning til fig. 3 og 4, anvendes til dette formål. Halvcirklerne lo2 og lo3 er monteret på stængerne lol på en sådan made, at deres omkredse i det væsentlige beskriver en cirkel, hvis centrale akse falder sammen med aksen for et knoglefragment lo4, der fastholdes af gruppen af stifter 96-98. De nederste stænger lol i klem merne 99 og loo er hver forsynet med et drejeled lo5, som hver griber om en glideskinne I06, hvis frie ende lo7 skal forbindes fast med den i fig. 9 ikke viste anden del af det udvendige fastholdelsesorgan. Denne anden ikke viste del af det udvendige fastholdelsesorgan kan svare til den i fig. 9 viste del eller til en af delene i udførelsesformen i fig.

1 eller varianten i fig. 2, eller den kan svare til en af varianterne beskrevet nedenfor under henvisning til fig. lo til 22.

Til buen lo3 er fastgjort et støttestykke lo8 identisk med stykket 45 vist i fig. 7 og 8. Stykket lo8 griber om en stang lo9, der understøtter et drejeled llo og en yderligere stang 111/ der i det væsentlige er parallel med glideskinnerne lo6 og udfører den samme funktion.

Til halvcirklen lo3 er fastgjort et støttestykke 112 identisk med stykket 45 vist i fig. 7 og 8, i hvilket stykke der er fastgjort en stifthalvdel 113, hvis ende er skruet ind i knoglefragmentet lo4. Stifthalvdelen 113 er indført i boringen i støttestykket 112, der har en i fig. 9 ikke synlig cylindrisk muffe eller foring for at tilpasse den mindre diameter af stiften 113, så den passer i boringen i det tilsvarende stykke 112, som normalt svarer til diameteren af en lignende stang som stængerne lol,lo9,lll osv.

Tilstedeværelsen af stifthalvdelen 113 i knoglefragmentet lo4 muliggør, at arrangementet bestående af knoglen og buen bliver betydeligt forstærket. Uden stift halvdelen 113 ville de gennemgående stifter 96,97 og 98 i virkeligheden være i stand til at bøjes i en ret betydelig udstrækning, hvis en kraft blev udøvet i lodret retning pa den ene af enderne af knoglefragmentet. Fagmanden vil umiddelbart se, at halvcirklerne lo2 og lo3 tilvejebringer al den plads, der er nødvendig til optagelse af andre organer til indstilling af yderligere knoglefragmenter eller til forøgelse af stabiliteten af det udvendige fastholdelse.sor-gan. Da de to halvcirkler lo2 og lo3 fuldstændigt omgiver lemmet, hvis knogle de fastholder, er lemmet således omslut- tet og beskyttet af fastholdelsésenheden.

I den første variant af enheden i fig. 9, der er vist i perspektiv i fig. lo, er de to halvcirkler lo2 og lo3 forbundet ved hver af deres ender af en enkelt stang 115 ved hjælp af samlestykker 44. Midtvejs langs stængerne 115 er anbragt drejeled 116 ved enderne af stænger 117, der er indrettet til at fastgøres til den anden ikke vist del af det udvendige fastholdelsesorgan. To gennemgående stifter 118 og 119 mellem dem danner en vinkel på ca. 7o°, og de går gennem og fastholder et knoglefragment 12o på plads.

De gennemgående stifter. 118 og 119 holdes imod halvcirklerne henholdsvis lo2 og lo3 ved hjælp af støttestykker 112, der er identiske med det tilsvarende stykke 45 vist i fig.

7 og 8. I varianten i fig. lo kan det ses, at mufferne eller foringerne 121 anbragt i boringerne i stykkerne 112 spænder om halvcirklerne lo2 og lo3. Fagmanden vil se, at i varianten i fig. lo er støttestykkerne 112 anbragt således, at stiften 119 ligger foran de to buer lo2 og lo3, medens stiften 118 ligger bag dem. Denne monteringsmåde for stifterne 118 og 119 gør det muligt at undgå krydsning af stifterne i knoglefragmentet 12o. Stifterne er således lidt forsat fra hinanden, og denne forsætning kombineret med det forhold, at stifterne ikke krydser hinanden og er sikkert fastholdt over hele deres længde af boringerne i stykkerne 112 ved hjælp af mufferne eller foringerne 121, muliggør, at knoglefragmentet 12o anbringes på en særligt stabil måde. Det er nødvendigt at udøve en meget betydelig kraft på den ene ende af fragmentet 12o for blot at forskyde det lidt.

I den anden variant vist i fig. 11 holdes knoglefragmentet 12o på plads ved hjælp af to halvstifter 122 og 123, som ikke er gennemgående, dvs. at de ikke fuldstændigt passerer gennem fragmentet 12o. Halvstifterne 122 og 123 er fastgjort på halvcirklen lo3 på samme måde som i den foregående variant vist i fig. lo, dvs. ved hjælp af to støttestykker 112 og to foringer 121. Halvcirklen lo3 er forbundet med det ikke viste udvendige fastholdelsesorgan på samme måde som i varianten i fig. lo, dvs. ved hjælp af sam- lestykker 44, stænger 115, drejeled 116 og stænger 117.

Udførelsesformerne og varianterne af arrangementerne beskrevet under henvisning til fig. 9,lo og 11, dvs. udførelsesformerne, hvori en fuldstændig cirkel dannes af to halvcirkler, egner sig særligt til anvendelse af tråde i stedet for stifter eller halvstifter. Trådene bliver anbragt på samme måde som stifterne, f.eks. ved hjælp af stykkerne 112 (fig. 9-11) og muffer eller foringer 121 passende til diameteren af trådene. Ansøgeren har udviklet en ikke vist trådstrammer, som anbringes på stykkerne 112 og muliggør, at trådene strammes før fiksering af stykkerne 112 ved hjælp af skruer. Det er tydeligt, at hvis der anvendes tråde, skal de være gennemgående, dvs. de skal strække sig fuldstændigt gennem knoglen eller knoglefragmentet, og dette er grunden til, at fuldstændige cirkler er særligt velegnede til anvendelse sammen med tråde. Udførelsesformen og varianten i fig. 1 og 2 egner sig også til anvendelsen af tråd. Trådene kan udspændes mellem de to klemmer 15,16 og 17,18, der holdes på plads af halvcirklerne 23 og 24, idet den ikke viste trådstrammer anbringes på klemmen før fikseringen af skruerne 21. De anvendte trade er fortrinsvis fremstillet af rustfrit stål.

I udførelsesformen vist i fig. 12 er en halvcirkel dannet af to kvartcirkler 126 og 127, der holdes sammen af to samlestykker 44, som er indbyrdes forbundet ved hjælp af en enkelt stang 128. Udførelsesformen i fig. 12 kan erstatte de to halvcirkler beskrevet i forbindelse med udførelsesformerne og varianterne i fig. 1-11. På stangen mellem de to samlestykker kan der f.eks. anbringes et ikke vist drejeled, der f.eks. kan tjene til fastspænding af et eller andet organ til forøgelse af stabiliteten af det udvendige fastholdelsesorgan, på hvilket de to kvartcirkler 126 og 127 er monteret, eller et eller andet organ til at holde et knoglefragment på plads. På den anden side kan stangen 128 erstattes af en ikke vist stiftfastholdelsesklemme svarende til klemmerne 15-18, som anvendes i de tidligere beskrevne arrangementer. Hver af kvartcirklerne 126 og 127 kan ligele des forsynes med et eller andet organ til at holde et knoglefragment på plads, eller et eller andet organ, der er indrettet til at forbinde enheden i fig. 12 med en ramme i det ikke viste udvendige fastholdelsesorgan, som det danner en del af, idet dette sker ved hjælp af støttestykkerne 45 og 51 vist i fig. 5-8. Endelig behøver kvartcirklerne 126 og 127 ikke nødvendigvis at anvendes sammen. Monteringen af en enkelt kvartcirkel, hvor der er behov derfor, kan let tænkes.' Kvartcirklen 126 skal da forsynes med to samlestykker 44 ved hver af sine ender eller med et stykke 44 og et støttestykke 45 eller 51 som i fig. 5-8 eller blot med støttestykker 45 eller 51, og kvartcirklen skal forbindes med et ikke vist udvendigt fastholdelsesorgen.

I arrangementet i fig. 13 har to kvartcirkler 13o ved deres ender samlestykker 131 vist i snit i fig. 17. Sam-lestykkerne 131 gør det muligt at forbinde enderne af buerne 13o meget fast til stænger 133 ved hjælp af skruer 132. Hver af stængerne 133 er forbundet med en kæbe i en fastholdelsesklemme 134 identisk med klemmerne 15-18 i udførelsesformen og varianterne vist i fig. 1,2 og 9. Klemmerne 132 tjener til at fastholde grupper af stifter 135 og 137, som holder et knoglefragment 136 pa plads. Kvartcirklerne 13o er vist detaljeret i fig. 15 og har ved deres ender huller 138, hvori er indført skruerne 132 (fig. 13) i samlestykker-ne 131. De to kvartcirkler 13o kan tydeligvis erstattes af en halvcirkel 139, således som vist i fig.. 16. Halvcirklen 139 har også ved sine ender to huller 138, som muliggør, at skruerne 132 monteres, og at samlestykkerne 131 fastgøres.

I arrangementet i fig. 14, som repræsenterer en variant af arrangementet i fig. 13, er to kvartcirkler 13o identisk med kvartcirklerne i fig. 13 og følgelig med kvartcirklerne vist i fig. 15 ved deres modstående ender forsynet med samlestykker 131, der er skruet på enderne af buerne 13o ved hjælp af skruer 132. Samlestykkerne 131 er igen monteret på stænger 133 i de øverste kæber i fastholdelsesklemmerne 134. I de to klemmer 134 fastholdes en gruppe af gennemgående stifter 135, som holder et knoglefragment 136 på plads.

De to kvartcirkler 13o er indbyrdes forbundet ved hjælp af et centralt stykke 14o vist i snit i fig. 18. I snittet i fig. 18 kan det ses, at mellemstykket 14o omfatter to dele 141 og 142 med indvendige riller henholdsvis 143 og 144, som muliggør gribning omkring den trekantede ende af buerne 13o. Det fremgår af fig. 14, at stykket 14o har den samme krumning som buerne 13o. På den anden side har delene 141 og 142 af stykket 14o to ribber 145 og 146 langs deres ydre omkreds, hvilke ribber tilsammen danner et trekantet tværsnit, der muliggør fastgørelsen til stykket 14o af støttestykkerne 45 vist i fig. 7 og 8 eller støttestykkerne 51 vist i fig. 5 og 6 eller de modificerede former af disse stykker, f.eks. varianten vist i fig. 19, som skal beskrives senere. Delene 141 og 142 har hver en boring 147 og 148, som er på linie med hinanden, og som muliggør indføringen af en skrue 149, der er bestemt til at fiksere de to dele 141 og 142 af stykket 14o. Det vil af fig. 14 og 18 ses, at den gevindforsynede del 15o af skruen 149 indgriber med en komplementær gevindforsynet del i boringen 147 efter at have passeret gennem boringen 138 ved enden af buen 13o. Når skruen 149 er fikseret, fastholdes buerne 13o på en stabil og sikker måde i stykket 14o.

Fordelen ved arrangementet vist i fig. 14 omfattende to kvartcirkler 13o og stykket 14o ligger i, at støttestykkerne svarende til dem, der er vist i fig. 5-8, kan monteres på et hvilket som helst valgt sted langs hele periferien af buen indbefattende ryggen af stykket 14o. Stykkerne 14o er af forskellige længder, således at de sammen med kvartcirklerne 13o er i stand til at danne halvcirkler med forskellig diameter. Arrangementet i fig. 14 frembyder således et udvidet område af anvendelser af kvartcirklerne 13o.

Fig. 17 viser i snit samlestykket 131, som muliggør, at enderne af buerne 13o monteres på stængerne 133 i arrangementerne i fig. 13 og 14. Samlestykket 131 omfatter en klemme 151, hvis ene ende har to sideflader 152 og 153 adskilt af en rille 154, og som ved midten danner en boring 155 bestemt til at optage stangen 133. Den anden ende af klemmen 151 omfatter en rille 156 bestemt til at gribe om det trekantede tværsnit af kvartcirklen 13o ved samvirkning med en yderligere tilsvarende rille 157 dannet i en samvirkende klemme 158. To boringer 159 og 16o er dannet i de to ender af stykket 151 såvel som i stykket 158. Boringen i stykket 158 er gevindskåret ligesom i boringen i forbindelse med sidefladen 153 af stykket 151, og disse to boringer er bestemt til at optage de med gevind forsynede dele af skruerne 132. Ved betragtning af fig. 17 vil det umiddelbart ses, at tilspændingen af de to skruer 132 vil bevirke fiksering af stangen 133 på den ene side og fiksering af kvartcirklen 13o mellem stykkerne 151 og 158, idet skruen 132 strækker sig gennem boringen 138 i kvartcirklen 13o.

Til kvartcirklen 13o beliggende til venstre i arrangementet i fig. 14 er fastgjort en støtteklemme 161 forsynet med et drejeled og indrettet til at indstille en stang 162, der anvendes til forstærkning af fastholdelsen af knoglefragmentet 136, som opnås ved hjælp af en gruppe af stifter 135. Støttestykket 161 vist i snit i fig. 19 omfatter to dele 163 og 164 med riller henholdsvis 165 og 166 indrettet til at gribe om det trekantede tværsnit af kvartcirklen 13o. Delen 164 har en lille cirkulær krave 167, som ender i en keglestubdel 168. Kraven 167 og kegle-stubdelen 168 samvirker med et komplementært hun-stykke 169, på hvilket der findes en forlængelse 17ο. I forlængelsen 17o er der dannet en boring 171, hvori der er anbragt en foring eller muffe 172, som er indrettet til at tilpasse diameteren af stiften 161 til diameteren af boringen. Hele stykket 161, dvs. delene 163 og 164, kraven 167 og dens keglestubformede forlængelse 168 og det tilsvarende stykke 169 samt foringen 167 kan fikseres ved hjælp af en enkelt skrue 173. Keglestubdelen 168 samt den tilsvarende hun-del af stykket 169 danner en vinkel på nogle få grader, så at drejeleddet dannet af stykkerne 167,168 og 169 er fuldstændigt fikseret, når skruen 173 tilspændes for at fastgøre stykket på kvartcirklen 13o. Det særlige formål med stykket 161 består i, at sti'ften 162, som det bærer," kan drejes omkring skruens akse. Det er således muligt at anbringe stiften 162 i knoglefragmentet 136 nøjagtigt på det krævede sted.

Fig. 2o og 21 viser en modificeret form af samle-stykket 131 anvendt i arrangementet vist i fig. 13-19. Det er vist, at stykket 131 muliggør, at stængerne 133 (se fig. 13 og 14) kun gribes i én retning, dvs. at med disse stykker 131 kan buerne i arrangementerne vist i fig. 13 og 14 kun monteres på symmetrisk måde. I det tilfælde, hvor man ønsker at anbringe buerne 13o i fig. 13 og 14 på en sådan måde, at f.eks. enderne af buerne er beliggende i et højere niveau på en af stængerne 133 end på den anden stang, er det nødvendigt at anvende et yderligere samlestykke. I dette øjemed foreslås samlestykket vist i fig. 2o og 21 som en variant. Som vist i disse to figurer gribes buen 13o i rillerne 174 og 175 i klemmerne henholdsvis 176 og 177. Klemmerne 176 og 177 har en boring 178 og 179 ved hver af deres ender, hvilke boringer er bestemt til at optage skruer 18o og 181. I midten har stykkerne 176 og 177 boringer 182 og 183, hvori indføres cirkulære stykker 184 og 185. På deres hosliggende overflader har de cirkulære stykker 184 og 185 to til hinanden svarende riller 186 og 187 indrettet til at gribe stangen 133. Det fremgår klart af fig. 2o og 21, at fiksering af skruerne 18o og 181 dels bevirker, at klemmerne 176 og 177 presses imod kvartcirklen 13o, og dels trykker om stangen 133 over de cirkulære stykker 184 og 185. Den modificerede form af samlestykket vist i fig. 2o og 21 muliggør, at samlingen bestående af stykket og kvartcirklen 13o svinges omkring stangen 133 eller omvendt.

I arrangementet vist i fig. 22 er kvartcirklerne 13o fastgjort til stængerne 133 i klemmerne 134 ved hjælp af samlestykker 131 som vist i fig. 17, eller varianter af disse stykker vist i fig. 2o og 21. Klemmerne 134 tjener til at fastholde en gruppe af gennemgående stifter 135, som holder et knoglefragment 136 på plads. Ved deres øverste en der er kvartcirklerne 13o forbundet med en stang 19o over to samlestykker 131. På stangen er monteret et drejeled 191 svarende til det fortandede drejeled 61 vist i udførelsesformen og varianten i fig. 1 og 2. I boringen i det fortandede drejeled 191 er fastgjort en stift 192, som er omsluttet af en foring 193, der er indrettet til at tilpasse diameteren af stiften 192 til diameteren af boringen i dreje-leddet 191. Som i arrangementerne vist i fig. 13 og 14 muliggør arrangementet i fig. 22, at et knoglefragment 136 holdes mere fast på plads ved hjælp af en yderlxgere stift 192. Da drejeleddet er i stand til at dreje omkring stangen 19o i begge retninger, kan det også anvendes til at fastholde et yderligere knoglefragment i nærheden af fragmentet 136.

I arrangementet af ringen vist i fig. 23 og 24 er arrangementet,som omgiver patientens hoved 2oo, dannet af fire kvartcirkler 13o, der er identiske med dem, der er vist i fig. 13, og hvis ender er forbundet med stænger henholdsvis 2ol,2o2 og 2o3,2o4 ved hjælp af klemstykker 2o5 vist i fig. 3 og 4,og 17 eller 21. På stængerne 2o3 og 2o4 er monteret drejeledsamlestykker 2o6, som holder stænger 2o7 og 2o8 vinkelret på planet for ringen dannet af enheden omfattende de fire kvartcirkler 13o. Stængerne 2o7 og 2o8 vil være fastgjort til en ikke vist kappe, som patienten bærer, ved hjælp af et arrangement bestående af ligeledes ikke viste stænger eller ved hjælp af et arrangement, der er direkte fastgjort til patientens kraveben eller skulderblade ved hjælp af transkutane stifter. Patientens hoved 2oo holdes i ringen dannet af kvartcirklerne 13o ved hjælp af tilspidsede skruer 2o9, idet spidsen af hver skrue ligger an mod patientens kranieknogler. Skruerne 2o9 holdes vinkelret på kvartcirklerne 23o ved hjælp af samlestykker-ne 45 vist i fig. 7, hvori der er monteret en muffe eller foring svarende til foringen 121 vist i fig. lo og 11, idet boringen i foringen 121 har et gevind svarende til gevindet på de tilspidsede skruer 2o9.

Den ovenfor beskrevne ring støtter vægten af pati- entens hoved 2oo, forhindrer eventuel bevægelse af hovedet og anvendes f.eks. ved behandlingen af læsioner af halshvirvlerne eller ved behandlingen af artritis eller skolio-se.

Et arrangement svarende til det netop beskrevne til dannelse af ringen kan også anvendes til behandling af læsioner af pelvis eller lumbal hvirvler. X dette tilfælde behøver systemet ikke nødvendigvis at være lukket som i arrangementet vist i fig. 23 og 24, og det kan dannes af to eller tre kvartcirkler forbundet til en ramme bestående af stænger og et samleorgan. Systemet og/eller rammen fastgøres til hoftebensknoglen og/eller.til krydsbensknoglen ved hjælp af transkutane stifter. Det er muligt at danne rammen ved hjælp af bueformede dele, som strækker sig fra pelvis til hovedet ved fastgørelse af systemet pa hoftebensknoglerne, skulderbladene og kravebenene ved hjælp af transkutane stifter i tilfælde af læsioner, som strækker sig over hele længden af rygsøjlen.

I de beskrevne udførelsesformer og varianter omfatter fastholdelsesorganerne enten fuldstændige cirkler dannet af to halvcirkler eller halvcirkler dannet af kvartcirkler med mellemstykker. Der er klart, at man kan forestille sig en fuldstændig cirkel, som ligeledes har trekantet tværsnit, og som kan anvendes i forbindelse med samle-stykkerne eller støttestykkerne. Hovedfordelene ved de beskrevne udførelsesformer er følgende:

De udvendige fastholdelsesorganer kan monteres enten ved hjælp af en halvcirkel, der kan være i et stykke eller udgøres af to kvartcirkler og mellemstykker, eller en fuldstændig cirkel, som kan være i et stykke eller dannes af to halvcirkler. Generelt bliver en halvcirkel eller en fuldstændig cirkel således anbragt for hver knogle, der skal holdes på plads, idet hver halvcirkel eller fuldstændige cirkel danner, hvad der kaldes en ramme. De to rammer holdes derpå på plads ved hjælp af et forbindelsesorgan, som kan udgøres enten af glideskinner eller enkelte samle stænger. Glideskinnerne frembyder den fordel, at de mulig- §ør ændring af afstanden mellem to rammer, dvs. mellem to halvcirkler eller fuldstændige cirkler, som holder et knoglefragment på plads. I en.ikke vist modificeret form er det muligt at montere de to rammer ved hjælp af klemmerne 15-18 vist i fig. 1 og deres gennemstikningsstifter, idet klemmerne holdes på plads ved hjælp af organer bestående af glideskinner eller forbindelsesstænger, og et enkelt bueformet element monteres, hvor det er nødvendigt eller nyttigt. Et sådant arrangement kan tænkes i tilfældet vist i varianten i fig. 2, hvor kun buen 23 kan betragtes som værende i brug i betragtning af, at den muliggør, at det yderligere knoglefragment 5o holdes på plads ved hjælp af stangen 52, klemmen 53 og stifterne 54 og 55. Dette arrangement, som kun omfatter en delcirkel, kan med fordel anvendes f.eks. til et fastholdelsesorgan, som skal fastholde knoglefragmenter på f.eks. et menneskes pelvis eller kraveben.

I alle de beskrevne udførelsesformer er forbindelsesorganet et eksisterende organ, og det kan anvendes i kombination med de bueformede dele. Dette organ består af stængerne, glideskinnerne, fastholdelsesklemmerne, drejeled-dene osv.

De udvendige knoglefastholdelseselementer, der er beskrevet under henvisning til fig. 1-22, frembyder følgende fordele i sammenligning med eksisterende systemer: 1. De sædvanlige rammer dannet af klemmer, stifter og forbindelsesstænger, som er forbundet ved hjælp af sædvanlige organer, navnlig glideskinner og stænger, kan anvendes i kombination med bueformede dele.

2. De beskrevne fastgørelsesorganer muliggør, at stifter eller grupper af stifter anbringes i et hvilket som helst plan i kraft af arrangementet af buerne, der tjener som fastgørelsesorganer for stifter, som kan strække sig til siden for dem.

3. De beskrevne fastgørelsesorganer muliggør, at buerne indstilles vertikalt i forhold til bløde dele.

4. Fastgørelsesorganerne giver mulighed for fast- gørelse enten på buen eller på stængerne af komplementære fastgørelsesorganer, som kan være gennemgående eller på anden måde og er beliggende i et andet plan.

5. Muligheden for tilvejebringelse af en fuldstændig cirkel enten i et enkelt stykke eller bestående af halvcirkler eller kvartcirkler.

6. Muligheden for at forbinde buerne eller cirklerne uafhængigt af hinanden eller den ene til den anden ved hjælp af stive stænger eller glideskinner, som muliggør indstilling af afstanden mellem fragmenterne og muliggør, at de dannede monteringsorganer gøres mere stive.

7. Muligheden for anvendelse af den "russiske" metode, dvs. den metode, som kræver fuldstændige cirkler for behandlingen af legemsextremiteter.

Delene, som danner de beskrevne udvendige fastholdelsesorganer ,vil fortrinsvis være fremstillet af et rustfrit metal, navnlig stifterne, trådene, drejeleddene, fastholdelsesklemmerne, stængerne, glideskinnerne osv. På den anden side kan cirklerne eller buerne samt samle- og støttestykkerne indrettet til at fastgøres til cirklerne eller buerne være fremstillet af en let legering, navnlig en legering på grundlag af aluminium eller titan. Stifterne, som strækker sig gennem de bløde dele af kroppen og knoglen, er elektrisk isoleret fra hinanden og fra de andre dele af fastholdelsesorganerne.

Fordelene ved de ovenfor beskrevne fastholdelsesorganer er følgende: 1) Apparaturet kan samles enten med en eller to buer for hvert knoglefragment. Det er tilstrækkeligt mellem to buer at anbringe en forbindelsesstang, som afhængigt af sin længde kan ændre afstanden mellem de to buer og derfor kan anvendes i et stort antal tilfælde med den samme buestørrelse.

2) Forbindelsesorganet er et eksisterende organ, nemlig enten et Hoffmann drejeled med en glideskinne,eller en immobiliseringsenhed, som er genstand for schweizisk patent nr. 579.438 og nu er i handlen til meget små fastholdelsesorganer.

Claims (23)

1. Udvendig knoglefastholdelsesanordning omfattende to grupper af stifter (2,3, fig. 1 og 2; 95, fig. 9; 118,119, fig. 10; 122,123, fig. 11; 135, Hg. 13 og 14 og 22), hvor hver gruppe består af mindst én stift eller tråd til fastholdelse af en knogledel (4, 5, 104;120;136), og mindst én samlestang (26, 106;117) til indbyrdes forbindelse af de to grupper, kendetegnet ved, at i det mindste et bueformet organ (23,24, 102;103;126;127;130) med polygonalt tværsnit er forbundet med samlestangen i nærheden af en af grupperne (2,3) af stifter, hvilket bueformede organ er uden diskontinuiteter over sin længde og har et ensartet tværsnit over sin længde, således at samlestangen kan forbindes med det bueformede organ på et hvilket som helst sted hen langs dette.

2. Anordning ifølge krav 1, kendetegnet ved, at den omfatter et respektivt spændeorgan (15,16;17,18;99,100;134) til forankring af hver ende af stifterne (6-11) i mindst én gruppe af stifter, og at det bueformede organ (23,24) er forbundet med de to spændeorganer for gruppen eller grupperne (2,3) af stifter.

3. Anordning ifølge krav 1, kendetegnet ved, at det bueformede organ (102,103) er halvcirkulært, og at stifterne (118,119; 122,123) i mindst én gruppe af stifter er fastgjort i et korsformet arrangement til det halvcirkulære bueformede organ.

4. Anordning ifølge krav 1, kendetegnet ved, at den omfatter yderligere stifter (54,55;113;137;162;192) til at fastholde yderligere knoglefragmenter (50), hvilke stifter er fastgjort til det bueformede organ (23; 103; 130), samt organer (25;53) til at indstille de yderligere fragmenter sideværts i forhold til det bueformede organ.

5. Anordning ifølge krav 1, kendetegnet ved, at den yderligere omfatter støttestykker (44,45,51,112;161,193), der er indrettet til at muliggøre, at stifter (113,118,119,122,123) eller tråde fastgøres på det bueformede organ (23,102,103).

6. Anordning ifølge krav 1, kendetegnet ved, at samlestykker (44;131,176 og 177) er tilvejebragt for at fastgøre enderne (65) af de bueformede organer (23,24) til de to grupper af stifter eller tråde eller/og til samlestængerne (26).

7. Anordning ifølge krav 5 eller 6, k endete g n e t ved, at støttestykkerne (45,51) og/eller sam-1estykkerne (44) omfatter kæber (68,69;76,77) med ind vendige udsparinger (66,67;78,79;87,88), der er indrettet til at fuldstændiggøre i det mindste en del af periferien af det bueformede organ (23,24) for således at kunne presses imod og fikseres på det bueformede organ uden at kunne dreje rundt omkring det.

8. Anordning ifølge krav 7, kendetegne t ved, at hvert samlestykke (44) og/eller hvert støttestykke (45,51) har en boring (73;90;132;18Θ,181), hvori stangen (22,46,52), stiften (113) eller tråden er indført.

9. Anordning ifølge krav 8,kendetegnet ved, at boringen er forsynet med en muffe eller foring (121), som er indrettet til at tilpasse diameteren af trådene og stifterne til boringen i stykket.

10. Anordning ifølge krav 8, kendetegnet ved, at boringen er anbragt således, at dens akse strækker sig radialt (fig. 7) i forhold til det bueformede organ (lo3), når stykket (112) er fastgjort dertil.

11. Anordning ifølge krav 8, kendetegnet ved, at boringen er anbragt således, at dens akse er vinkelret på det bueformede organs plan, når stykket er fastgjort dertil,- (fig. 5) .

12. Anordning ifølge krav 8, kendetegne t ved, at samlestykket (44) har en del (71), som er svingelig omkring en spændeskrue (75) og i forhold til stykket som helhed, idet den svingelige del omfatter boringen (73) .

13. Anordning ifølge krav 12, kendetegnet ved, at den svingelige del (71) består af to klemmer, hvis hosliggende indre overflader hver indeholder en udsparing, idet de to udsparinger danner boringen (73).

14. Anordning ifølge krav lo, kendetegnet ved, at boringen er forlænget til siden med en slids, som afgrænser to flanker, gennem hvilke der strækker sig en skrue, som er indrettet til at bringe flankerne imod hinanden og til ved friktion at fiksere stangen (22), tråden eller stiften og dens foring, som findes i boringen.

15. Anordning ifølge krav 9 og 11, kendetegnet ved, at boringen er udvidet i to dele af stykket beliggende på hver side af det bueformede organ, stangen, stiften eller tråden, idet dens foring fastholdes ved bøjning i boringen, når de to dele fikseres imod det bueformede organ.

16. Anordning ifølge krav 8, kendetegnet ved, at samlestykket har to cirkulære dele, der er monteret, så de kan dreje sig og ved friktion indgribe i stykket som helhed, idet de hosliggende overflader af de cirkulære dele har til hinanden svarende udsparinger, som afgrænser boringen, der er indrettet til at optage stangen.

17. Anordning ifølge krav 8, kendetegne t ved, at den yderligere omfatter et friktions- eller kærvdrej eled (4o), som muliggør fiksering i den krævede stilling og er monteret på støttestykket (45), idet boringen findes i den drejelige del af leddet, og dens akse er vinkelret på leddets omdrejningsakse.

18. Anordning ifølge krav 1, kendetegnet ved, at det bueformede organ udgøres af en fjerdedel af en cirkel (fig. 12,13,14,15,22).

19. Anordning ifølge krav 1, kendetegnet ved, at det bueformede organ udgøres af en halvcirkel (fig. 1,2,9,1o,11,16).

20. Anordning ifølge krav 1, kendetegnet ved, at det bueformede organ udgøres af en fuldstændig cirkel.

21. Anordning ifølge krav 18 eller 19, kendetegnet ved, at henholdsvis to kvartcirkler og to halv- er indbyrdes forbundet ved hgsslp 3-f et mellemstyk ke (14o) med i det væsentlige den samme krumning, idet den ydre omkreds af mellemstykket har i det mindste delvis sam me profil som delene af en cirkel, sa at støtte- og samle-stykkerne også kan fastgøres til mellemstykket.

22. Anordning ifølge krav 18,19 eller 2o, k e n- detegnet ved, at enderne af cirkeldelene har huller (138, fig. 15 og 16), som skruer (149,132, fig. 14), der fastholder samlestykkerne (131) og/eller mellemstykkerne (14o), strækker sig ind i.

23. Anordning ifølge et hvilket som helst af kravene 1-18,kendetegnet ved, at buen eller den fuldstændige cirkel har et trekantet tværsnit.