DK145768B - Skrivebom til billedregistrering - Google Patents

Description

(13) DANMARK (Vp)

(12) FREMLÆGGELSESSKRIFT mi 145768 B

DIREKTORATET FOR PATENT· OG VAREMÆRKEVÆSENET

(21) Ansøgning nr. 2625/78 (51) Int.CI.3 Η 0/» Η 1/032 (22) Indleveringsdag 12. jun. 1978 (24) Løbedag 12. jun. 1978 (41) Aim. tilgængelig 14. dec. 1978 (44) Fremlagt 21 . feb. 1985 (86) International ansøgning nr.

(86) International indleveringsdag (85) Videreførelsesdag -(62) Stamansøgning nr. -

(30) Prioritet 13. jun. 1977, 7718012, FR

(71) Ansøger COMPAGNIE INDUSTRIELLE DES TELECOMMUNICATIONS CIT-ALCATEL

S.A., 75008 Paris, FR.

(72) Opfinder Marcel Yvard, FR: Jean-Claude Decuyper, FR: Mi= chel Beduchaud, FR.

(74) Fuldmægtig Internationalt Patent-Bureau.

(54) Skrivebom til billedregistrering.

Opfindelsen angår en skrivebom til billedregistrering på følsomt papir ved fortløbende linieskandering af papiret, hvilken skrivebom omfatter et antal, langs en skanderingslinie beliggende skrivespidser, et antal n kvadratiske matricer til adressering af skrivespidserne, hvilke matricer omfatter et første net af elektri-Q ske ledere, der er indbyrdes isolerede og inddelt i n ens leder- 0 grupper til dannelse af matricernes søjler og har forbindelse med ^ hver sin skrivespids og gennem hver sin modstand fødes fra fødeklem- mer, der er tilordnet hver sin matrix, samt et andet net af elek-— triske ledere, der er indbyrdes isolerede og strækker sig vinkelret på det første nets ledere og danner matricernes rækker og fødes fra ^ et andet sæt fødeklemmer, og et antal dioder, der forbinder række- 2 145768 lederne med hver sin søjleleder i matricerne. Skrivebommen er navnlig anvendelig i et anlæg til reproduktion af dokumenter med et faksimile-transmissionsanlæg.

I et anlæg af denne art sker genfremstillingen af en analyseret tekst, hvis indhold transmitteres til reproduktionsanlægget, ved hjælp af et skrivehoved eller en skrivebom, som skanderer et papir af en ønsket følsomhed i på hinanden følgende linier. Hovedet eller bommen påvirkes af det af reproduktionsanlægget modtagne informationssignal, der definerer indholdet af den skanderede linie, med henblik på successiv skrivning af billedpunkterne langs den pågældende skanderingslinie.

Dannelsen af billedpunkterne på papiret, hvor tætheden af punkterne altså varierer, sker ved at udløse - gennem en reaktion -en lokal ændring af det anvendte papir på en sådan måde, at der opnås en variation i dets optiske udseende, f.eks. en farvning. Det papir, der anvendes i modtageren, kan altså f.eks. være elektrofølsomt, elektrokatalytisk følsomt eller varmefølsomt, Hvis det anvendte papir f.eks. er elektrokatalytisk, sker skrivningen af et billedpunkt ved at sætte en stift - af et katalysemateriale, der er valgt afhængigt af papiret - mod papiret i det pågældende punkt, og ved at lade en elektrisk strøm passere mellem skrivespidsen og papiret. Man fremkalder således en katalyse, der ledsages af en ændring af papirets farvning. I dette eksempel kan papiret være fremstillet af et ydre lag følsomt materiale, et underliggende ledende lag og til sidst et bærende lag. Skrivespidsen kan f.eks. være af sølv eller være sølvbelagt, og den kommer til at ligge an mod det øverste lag af papiret.

Skrivningen af en hel billedlinie kan ske ved forskydning af skrivehovedet, der omfatter en enkelt skrivespids, langs med papirets skanderingslinie. Skrivningen af en hel skanderingslinie kan også ske ved hjælp af en skrivebom, der har lige så mange skrivespidser, som der findes billedpunkter i linien. Bommen er stationær i forhold til den pågældende skanderingslinie, og der foregår kun en relativ, trinvis forskydning af papiret, medens bommen vil blive stående.

Fra beskrivelsen til GB patent nr. 1.458.258 kender man en skrivebom, hvor de enkelte skrivespidser adresseres hver for sig gennem adresseringsdiodematricer og to grupper styresignalgenerato- rer. Den kendte skrivebom omfatter to enheder, hvoraf den ene udgør 3 145768 det egentlige skrivehoved med elektroder og tilhørende forbindelsesledninger/ medens den anden udgør adresseringsmatricerne med par af separate komponenter, nemlig diode og modstand, idet hvert komponentpar har forbindelse med to indbyrdes ortogonale net af ledere, der udgør matricernes rækker og søjler og har forbindelse med kontaktklemmerne på de to grupper af styresignalgeneratorer. Den elektriske forbindelse mellem de to enheder etableres med separate ledere mellem diode-modstand-parrene og forbindelsesledningerne. På grund af det store antal forbindelsespunkter dels til dannelse af matricerne, dels til deres sammenkobling med skrivehovedet er det ret vanskeligt at fremstille en sådan skrivebom.

Med opfindelsen tilsigtes tilvejebragt en skrivebom med et stort antal skrivespidser, der er monteret på en måde, som tillader en styring af hver skrivespids for sig, og som er let at realisere industrielt.

Med henblik herpå er en skrivebom af den indledningsvis angivne art ifølge opfindelsen ejendommelig ved, - at de elektriske ledere til det ene net udgøres af ledende strimler, der er tilvejebragt på en første isolerende bæreplade, - at de elektriske ledere til det andet net udgøres af ledende strimler, der er tilvejebragt på en anden isolerende bæreplade, - at de to bæreplader er således monteret sammen, at deres strimmelbærende flader vender mod hinanden, og at strimlerne er adskilt fra hinanden bortset fra de steder, hvor dioderne danner forbindelser i matricerne, - at modstandene i hver matrix udgøres af lag af resistivt materiale, der på den ene bæreplade forbinder hver af den pågældende matrix's søjleledere med en fælles lederstrimmel, der er tilveje-bargt på en af bærepladerne, isoleret fra lederne på denne plade og forbundet elektrisk til den til matrixen hørende fødeklemme, og - at dioderne hver udgøres af en brik af halvledermateriale monteret på en af de to strimler, der udgør den pågældende række og søjle, dér hvor de krydser hinanden.

Matricerne til adressering af skrivespidserne er altså integrerede i skrivebommen, dér hvor pladerne bærer eller inkluderer skrivespidserne. Der opnås herved en kompakt, integreret struktur, hvor komponenterne - dioderne og modstandene - er indbyggede i selve skrivehovedet, der ved konventionel printteknik kan fremstilles in- 4 145768 dustrielt uden behov for etablering af de i kendt teknik nødvendige, separate forbindelsespunkter.

Andre egenskaber og fordele ved den foreliggende opfindelse vil fremgå af den følgende beskrivelse af et eksempel på en udformning af opfindelsen, hvilken beskrivelse sker med henvisning til tegningen, hvor fig. 1 viser et arrangement af elementer, som indgår i en skrivebom ifølge opfindelsen, fig. 2 et lodret snit gennem den i fig. 1 viste skrivebom, fig. 3 et lodret snit gennem en skrivebom svarende til en anden udformning end den i fig. 2 viste, fig. 4 i større målestok en konstruktionsdetalje af skrivebommen ifølge opfindelsen, fig. 5 skematisk et foretrukket arrangement af de elementer, som indgår i skrivebommen, fig. 6 et elektrisk diagram over skrivebommen, og fig. 7 et eksempel på et kredsløb til styring af skrivebommen. Den skrivebom, som skal beskrives nærmere i det følgende under henvisning til tegningen er bestemt til frembringelse af et billede på følsomt papir, hvor billedregistreringen opnås ved successiv linieskandering af papiret og successiv skrivning af billedpunkterne langs hver linie. Som eksempel indgår skrivebommen i et anlæg til faksimile-reproduktion, den er i mekanisk henseende ubevægelig, medens det papir, hvorpå billedet dannes ved hjælp af kendte drivmidler, føres forbi skridtvis i forhold til bommen med henblik på skrivning af de på hinanden følgende skanderingslinier på papiret.

Som eksempel indgår skrivebommen i en enhed til reproduktion af dokumenter, hvilken enhed indgår i et faksimile-transmissionsanlæg. Den muliggør en billedopløsning på 1728 billedpunkter pr. skanderingslinie for en papirbredde på 216 mm. Det valgte papir er af den elektrokatalytiske type, der på sædvanlig måde udviser meget stor følsomhed, hvilket vil sige, at der til trykning af papiret blot kræves ringe energi. Dette papir vil f.eks. til at begynde med have et lyst udseende, medens den mørke skrift opnås ved farvning.

I fig. 1 er illustreret et arrangement af elementer som udgør skrivebommen. Skrivebommen er opbygget af et første net af strimmelformede ledere 1, som er indbyrdes isolerede og parallelle. En første ende 10 af hver strimmelformet leder 1 er belagt med et lag materiale, der er valgt i afhængighed af den benyttede type papir, f.eks. er den belagt med sølv. Denne spids 10 udgøres af den yder- 5 145708 ste ende af strimlen 1 eller af en mellemliggende del i form af en foldning af strimlen 1. Spidsen 10 danner en skrivestift, der i det følgende er betegnet med det samme henvisningstal 10. De strimmelformede ledere 1 findes i et antal på 1728, og de 1728 spidser 10 fordeler sig jævnt over 216 mm. De strimmelformede ledere 1 bæres af et underlag eller en bærer 2 med en indskudt isolerende plade 3. Bæreren 2 er isolerende og stiv og kan f.eks. være fremstillet af glas eller en sprøjtestøbt plast. Denne bærer, der er mindst 216 mm lang, har en passende form nemlig i hovedsagen af form som en semi-trapez, hvor den spidse vinkel mellem den lange side og den tilstødende er afrundet.

Af figurerne 1 og 2 fremgår det, at bæreren 2 ved den afrundede spids delvis er belagt med en bøjelig og isolerende plade 3. Denne plade 3 er sat i fast forbindelse med bæreren,f.eks. ved klæbning. Denne plade strækker sig i hele bærerens længde, idet den dækker hele snittets grundflade og strækker sig et stykke forbi den afrundede spids.

En anden udformning heraf er vist i fig. 3, hvor bæreren 2's snitfigur danner en semi-trapez med en spids som ikke er afrundet.

Den er delvis dækket af en stiv og isolerende plade 4. Denne plade er sat i fast forbindelse med bæreren, f.eks. ved klæbning. Den forløber i hele bærerens bredde på den side,der danner snittets grundlinie,og strækker sig forbi bærerens spidse kant.

I disse to udførelsesformer, der er vist i fig. 1 og 2 eller 3,skal bæreren og den plade, hvorpå de strimmelformede ledere er anbragt (disse er ikke vist i figurerne 2 og 3),være således udformede, at der mellem alle spidserne (ved de afrundede ender eller ved den stive plades frie kant) og papirets overflade kan dannes begrænsede kontaktpunkter, som ligger på en ret linie.

Det første net af strimmelformede ledere 1 er tilvejebragt på pladen 3 (4) ved hjælp af en teknik,der er meget tæt på den, der anvendes ved fremstillingen af trykte kredsløb. F.eks. fremstilles dette første net under anvendelse af teknikken med afmaskning og fotogravure. Man kan ligeledes dække en af pladens sider fuldstændigt med en ledende film og dernæst fjerne dele af den ledende film, således at der kun bliver de ledende baner tilbage, som udgør strimlerne 1. De på pladen anbragte strimler 1 er delvis - omkring enderne 10 - belagt med sølv til dannelse af de respektive skrivespidser ,efter at pladen er blevet anbragt på bæreren. Ifølge en anden udformning kan strimlerne 1 fra begyndelsen indeholde en vis 6 145768 procentdel sølv, således at man undgår den yderligere belægning med sølv på de ender, som udgør skrivespidserne.

Skrivebommen omfatter et kredsløb til adressering af skrivespidserne. Dette adresseringskredsløb er integreret i bommen.

- Af figurerne 1, 2 og 3 fremgår det, at skrivebommen omfatter en anden bærer 5, der er fremstillet af et materiale analogt med bæreren 2. Denne anden bærer 5 har en rektangulær snitfigur. En af de lange sider er belagt med en bøjelig og isolerende plade 6. Denne plade 6 er sat i forbindelse med bæreren 5, f.eks. ved klæbning. På denne plade 6 findes et andet net af strimmelformede ledere 7, som kun kan ses i fig. 1. Dette andet net af strimmelformede ledere 7 er tilvejebragt på samme måde som det første net af strimmelformede ledere 1.

Antallet af strimmelformede ledere 7 i det andet net er 16.

De er parallelle og indbyrdes elektrisk isolerede. De forløber i hele den anden bærers længde med samt dennes plade, der mindst er lig med 216 mm. De to net af strimmelformede ledere 1 og 7 er indbyrdes orthogonale. Når bærerne 2 og 5 er samlede indbyrdes med de strimmelformede ledere imellem sig, danner lederne 1 og 7 en matriks, hvor rækkerne udgøres af de strimmelformede ledere 7 og. søjlerne af de strimmelformede ledere 1. Rækkerne, der er betegnet med det samme henvisningstal 7, og søjlerne, der er betegnet med det samme henvisningstal 1, er isolerede fra hinanden ved hjælp af et lag isolerende klæber 8, der i det mindste er anbragt på hver de steder, hvor raskkerne og søjlerne krydser hinanden med undtagelse af visse krydsninger som vil blive forklaret i det følgende. Denne isolerende klæber 8 sikrer ligeledes samlingen af de to monterede bærere 2 og 5.

Den førnævnte isolation mellem krydsningerne kan vel at mærke opnås ved hjælp af et lag isolerende lak eller en mellemliggende folie af et isolerende materiale, f.eks. et materiale, der er kendt under navnet Mylar, idet folien hensigtsmæssigt er perforeret med henblik på at tilvejebringe områder uden isolation ved ønskede krydsninger. Samlingen af de monterede bærere 2 og 5 kan ligeledes sikres ved hjælp af en isolerende klæber, der f.eks. er indskudt mellem rækkerne og/eller søjlerne, eller ved en ren mekanisk foranstaltning.

Til dannelse af adresseringskredsløbet for skrivespidserne 10 ses det af fig. 1, at hver strimmelformet leder 1 er forsynet med en halvlederbrik 11. Disse halvlederbrikker 11 er forskudt indbyrdes i skrivebommens vertikale retning, således at 16 på hinanden 145768 7 følgende halvlederbrikker 11 er jævnt fordelt etagevis i hovedsagen i bommens vertikale retning,og hver er anbragt overfor de 16 strimmelformede ledere 7, med hvilke de er i elektrisk forbindelse. Denne disposition gentages for de efterfølgende halvlederbrikker, der inddeles i enheder på 16, idet halvlederstykkerne eller -brikkerne respektivt bæres af de strimmelformede ledere 1, som er inddelt i grupper på 16. Mellem hver strimmel 1 og en strimmel 7 er der således tilvejebragt en diode D.

Hver strimmelformet leder 1 er ligeledes i elektrisk forbindelse med et lag modstandsmateriale 12, f.eks. et carbonlag. Dette modstandsmateriale 12 dækker den anden ende af hver af de strimmelformede ledere 1 og befinder sig på pladen 3 i forlængelse af den pågældende strimmel 1. Der er således dannet en ohmsk modstand R forbundet i serie med hver strimmel 1. Indenfor hver gruppe på 16 strimler 1 dækker en ledende strimmel 13 de fri ender af modstandsstykkerne 12, som er forbundet elektrisk til hver af strimlerne 1. Denne ledende strimmel 13 vil være forbundet til en første fødeklemme (der ikke er vist i denne figur 1) for spidserne 10.

Det således dannede elektriske kredsløb er vist skematisk ved hjælp af stiplede linier. En strimmel 1, altså spidsen 10, strømforsynes fra den første fødeklemme og lederstrimlen 13 gennem den tilknyttede elektriske modstand R. Man vil bemærke, at hver gruppe på 16 strimmelformede ledere 1 har sin egen første fødeklemme eller sin egen lederstrimmel 13, og at disse til de andre grupper på 16 strimler 1 hørende fødeklemmer hørende til det første sæt eller lederstrimler af samme art som 13 er indbyrdes uafhængige. Det dannede elektriske kredsløb omfatter ligeledes en diode D, som forbinder den pågældende strimmelformede leder 1 med en strimmelformet leder 7, hvis fri ende fortrinsvis er guldbelagt og udgør en anden fødeklemme 14. Denne diode D gør, at spidsen 10 for enden af den pågældende strimmel 1 kan kortsluttes fra den anden fødeklemme. Man vil ligeledes bemærke, at for en gruppe på 16 strimler gælder det, at en given strimmel 1 (søjle) er forbundet til en given strimmel 7 (række) via en diode, og at denne strimmel 1 er isoleret fra de andre strimler 7 ved hjælp af isolationsstykker eller isolerende belægninger 8.

I den således opbyggede skrivebom er de strimmelformede ledere 1 i et antal på 1728 tilvejebragt for hver 125μ. Hver strimmel har en bredde af størrelsesordenen 90μ; det skal dog bemærkes, at denne 8 145768 dimension ikke er kritisk, den kan nedsættes til ca. 30μ eller øges helt op til 110μ. De strimmelformede ledere 7 er i et antal på 16 f.eks. tilvejebragt for hver 2 mm. Lagtykkelsen af modstandsmaterialet er ikke særlig kritisk, og dets bredde vil være næsten den samme som den strimmelformede leder 1. De halvledende materialestykker i form af runde brikker har en diameter på nogle tiendedele millimeter, f.eks. af størrelsesordenen 0,25 mm.

I fig. 4 er vist i større målestok monteringen af de halvledende materialestykker på de strimmelformede ledere 1. Halvleder-ma-terialestykkerne 11 har form af en rund brik. For at tage hensyn til diameteren af denne halvledende brik (0,25 mm) , til bredden af de strimmelformede ledere 1, (her af størrelsesordenen 40μ),og til adskillelsen mellem disse,er halvlederbrikken monteret på den tilsvarende strimmel 1 ved hjælp af en metallisk stift 15, f.eks. af kobber. På det sted, hvor dioden er beliggende,er strimmelen 1 udvidet således som vist ved 16 og har i påkommende tilfælde en yderligere metallisering til bekvem fastgørelse af stiften 15.

Ved positionen 16 er stiften 15 fastgjort på strimlen 1 ved lodning eller ved klæbning ved hjælp af en ledende klæber og/el-ler fastholdes ved sammentrykning i den tilvejebragte skrivebom.

Den halvledende briks betydelige diameter i forhold til den ringe afstand eller adskillelse mellem de ledende strimler 1 indebærer, at brikken må anbringes i berøring med de ledende strimler 7, eftersom disse ligger i tilstrækkelig afstand fra hinanden til at undgå berøring mellem den pågældende halvledende brik og de to nabostrimler 7 til den strimmel, hvormed brikken er forbundet elektrisk.

Halvlederbrikkerne 11 kan altså være fastgjort på strimlerne 7 på passende steder, idet den elektriske forbindelse med de respektive ledende strimler 1 er sikret ved hjælp af de metalliske stifter 15, der fastholdes ved hjælp af tryk eller er fastgjort til strimlerne 1.

Af de samme grunde, halvlederbrikkernes betydelige diameter og den ringe adskillelse mellem strimlerne 1, benytter man fortrinsvis for strimlerne 1 en konfiguration således som vist i fig. 5.

Idenne figur 5 er diodernes placeringer på strimlerne 1 skematiserede ved hjælp af sorte prikker, der er betegnet med førnævnte henvisningstal 16. De på pladen 3 anbragte strimler 1 er trængt sammen for at give plads til disse øer 16 på den ene og den anden side. Hver strimmel har en bredde på 50-80μ og er adskilt fra hinanden med 60-30μ. 16 på hinanden følgende strimler optager således en bred- 9 145768 de på 2 mm, idet der til hver strimmel 1 tilvejebringes en ø 16 med en maksimal dimension som svarer til en diode. Denne ø kan have en diameter på 0,3 mm og kan direkte modtage en halvledende brik.

For at sikre for en gruppe på 16 strimler l's vedkommende en enkelt ledende forbindelse imellem en af strimlerne 1 og en af strimlerne 7 foretrækker man i praksis at benytte en konfiguration for strimlerne 1 af den i fig. 5 viste art, og at montere de halvledende brikker på de til strimlerne 1 hørende øer 16 ved hjælp af en metallisk stift 15, således som vist i fig. 4.

Skønt disse strimler 1 i fig. 5 er blevet sammentrængt,ses det, at spidserne 10 sidder med indbyrdes lige store mellemrum. Figuren viser ligeledes modstandene R, der er forbundet i serie med hver sin strimmel 1, og i grupper på 16 er forbundet via en lederstrimmel 13 til en fødeklemme 17 tilknyttet hver sin gruppe.

I fig. 6 er vist et elektrisk diagram over en skrivebom,som omfatter adresseringskredsløbet for skrivespidserne 10. Hele bommen er under ét betegnet med 20. Det heri integrerede adresseringskredsløb omfatter 108 diagonalmatricer 21 med en skematisk antydet diode D i 16 individuelle skæringspunkter mellem 16 søjler og 16 rækker gældende for én matrix.

I hver matrix udgøres de 16 søjler af de 16 strimmelformede ledere,som hører til én gruppe, og de 16 rækker udgøres af de 16 strimmelformede ledere 7. De 16 søjler, der er betegnet med henvisningstallet 1, strømforsynes hver for sig via 16 modstande R fra fødeklemmen 17, som er forbundet til disse modstande via den ledende skinne 13. Fødeklemmerne 17 er uafhængige fra den ene matrix til den anden. De 16 rækker er fælles for de 108 matricer 21. Hver af de 16 rækker forbinder de dioder, som er tilknyttet søjlerne af samme rang i de respektive 108 matricer. De strømforsynes fra fødeklemmerne 14, som er indbyrdes uafhængige,og som hver er tilknyttet én række.

Som eksempel angiver man, at den spænding,som påtrykkes en af fødeklemmerne 17, vil være 0 eller 5 volt, og at den spænding,som påtrykkes en af fødeklemmerne 14, vil være 0 eller 5 volt. Idet den første skrivespids i den første matrix 21 skal drives til skrivning af en sort prik, påtrykkes fødeklemmen 17 for denne første matrix 5 volt, hvilket også gælder for den fødeklemme 14, som er forbundet til den første række. De andre fødeklemmer af samme art som 17, som strømforsyner søjlerne i de andre matricer ligesom de andre fødeklemmer, som er forbundet til de 15 øvrige rækker,vil være 145768 lo påtrykt O volt. For denne første matrix vedkommende er de 16 søjler altså påtrykt 5 volt fra fødeklemmen 17. Imidlertid vil kun den diode D, som er påtrykt 5 volt,være spærret og forhindre, at strømmen går igennem dioden. Det betyder, at den første skrivespids strømforsynes, således at strømmen i denne spids bevirker en skrivning eller trykning af en sort plet. De 15 andre dioder i denne første matrix, der er påtrykt 0 volt,er i ledende tilstand. Reststrømmen i disse 15 spidser hidrørende fra diodernes mætningsspænding er helt utilstrækkelig til at frembringe eller bevirke skrivning. For de andre matricers vedkommende er alle de dioder, der befinder sig i den første linie,påtrykt 5 volt; dette forbliver dog uden effekt, fordi søjlerne i de andre matricer er påtrykt 0 volt, hvorfor skrivespidserne i de andre matricer ikke forsynes med strøm. Dioderne giver således mulighed for en kortslutning af skrivespidserne hørende til den samme matrix uafhængigt af de andre. Dioderne tillader ligeledes en udvælgelse af en enkelt matrix blandt de 108 eksisterende matricer.

I fig. 7 er vist et eksempel på en udformning af et kredsløb til styring af adresseringskredsløbet.

I figuren er styrekredsløbet vist med to styreindgange. Den ene af disse indgange 30 modtager informationssignalet for skrivning af en linie, hvilket signal er sammensat af impulser med det logiske niveau "0" (0 volt) til skrivning af et hvidt punkt (den pågældende skrivespids er adresseret men ikke aktiveret) eller på det logiske niveau "1" (5 volt) til skrivning af en sort prik (skrivespidsen adresseret og aktiveret, dvs. gennemløbes af en strøm). En anden indgang 31 modtager taktimpulser med den rytme eller frekvens, hvormed skrivningen af punkterne langs skanderingslinien på papiret skal foregå. Informationssignalet og taktsignalet er synkrone. En tredje indgang 32 til kredsløbet modtager synkroniseringssignalet for skanderingsliniens begyndelse.

Kredsløbet til styring af de 108 matricer 21 omfatter en 16-trinstæller 33, der er forbundet til den indgang 31, som modtager taktsignalet. En 108-trinstæller 34 er forbundet til den udgang af tælleren 33, der svarer til det 16. trin. Den har 108 udgange, der er forbundet til hver sin af 108 fødeklemmer 17 i det første sæt hørende til de 108 matricer med henblik på successiv strømforsyning af disse matricer.

Tælleren 33's 16 udgange er forbundet til et logisk kombinationskredsløb 35, der modtager informationssignalet fra indgangen 145768 11 30. Dette logikkredsløb 35 omfatter 16 AND-kredse 36, der dels modtager i parallel det fra indgangen 30 hidrørende informationssignal, og er dels forbundet til hver sin af de 16 af tælleren 33's udgange. Disse 16 AND-kredse 36's udgange er forbundet til hver sin af de 16 til det andet sæt hørende fødeklemmer 14 for de 108 adresseringsmatricer for skrivespidserne.

I arbejdstilstanden sikrer synkroniseringssignalet vedrørende liniens begyndelse, at 108-trinstælleren 34 tvangsmæssigt sættes i tilstanden 1 f.eks. ved detekteringen af dette signals afslutning.

Herved påtrykkes den første matrix 21's 16 søjler en spænding på 5 volt. Det samme signal hidrørende fra indgangen 32 sikrer, at 16-trinstælleren 33 sættes i tilstanden 0. Taktimpulserne, som følger efter dette liniesynkroniseringssignal, lader 16-trinstællerens tilstand skride frem til åbning af AND-kredsene 36, som derved successivt kan passeres af informationssignalet. Når tælleren 33 befinder sig i tilstanden 1, og når den til informationssignalet svarende impuls er på 1-niveauet (sort prik) vil den første række af de 108 matricer være påtrykt en spænding på 5 volt, medens de andre rækker vil være påtrykt en spænding på 0 volt. Den første skrivespids indskriver da en sort prik. I det tilfælde tælleren 33 har den samme tilstand, nemlig tilstanden 1, og den til informationssignalet korresponderende impuls er på O-niveauet (hvid prik) vil den første række samt de øvrige af matricernes rækker være påtrykt en spænding på 0 volt, således at der ikke skrives noget med den første skrivespids (papirets lyse udseende bevares i dette punkt). Adresseringen af skrivespidserne og deres strømforsyning sker således successivt.

Det bemærkes, at den måde, hvorpå de viste og beskrevne strimmelformede ledere er organiseret, er blevet valgt som eksempel, og at man her kan iværksætte mange detailændringer. Det skal navnlig bemærkes, at det er muligt at tilvejebringe modstandsbelægningerne 12 på pladen 6 der, hvor det er hensigtsmæssigt til opnåelse af en forbindelse med de strimmelformede ledere 1, henholdsvis skinnerne 13. Skinnerne 13 kan ligeledes være dannede på pladen 6.