DK145767B - Skrivebom til billedregistrering - Google Patents

Description

(19) DANMARK

lÅfcSI

te/ (12) FREMLÆGGELSESSKRIFT on U5767 B

DIREKTORATET FOR PATENT- OG VAREMÆRKEVÆSENET

(21) Ansøgning nr. 2β22/γ8 (51) Int.CI.3 H 04 M 1/032 (22) Indleveringsdag 12. jun. 1978 (24) Løbedag 12. jun. 1978 (41) Aim. tilgængelig l4. dec. I978 (44) Fremlagt 21 . f eb. 1 983 (86) International ansøgning nr.

(86) International indleveringsdag (85) Videreførelsesdag -(62) Stamansøgning nr.

(30) Prioritet 13- jun. 1977, 7718011, FR

(71) Ansøger COMPAGNIE INDUSTRIELLE DES TELECOMMUNICATIONS C IT- ALCATEL

S· A., F-75008 Paris, FR.

(72) Opfinder Marcel Yvard, FR: Jean-Claude Decuyper, FR: Mi= chel Beduchaud, FR.

(74) Fuldmægtig Internationalt Patent-Bur eau.

(54) Skrivebom til billedregistrering.

Opfindelsen angår en skrivebom til billedregistrering på følsomt papir ved fortløbende linieskandering af papiret, hvilken skrivebom omfatter et antal, langs en skanderingslinie beliggende skrivespidser i indbyrdes afstand svarende til den foreskrevne afstand mellem billedpunkterne på skanderingslinien, et antal n kvadratiske diodematricer til adressering af skrivespidserne, og hvis 0 søjler er inddelt i n ens grupper og har forbindelse med hver sin Φ skrivespids, og hver for sig gennem en modstand fødes fra et første sæt til hver sin af de n matricer ordnede fødeklemmer, og hvis ræk- ^ ker er fælles for de n matricer, og hver for sig har forbindelse “ med søjlerne gennem en diode og fødes fra et andet sæt til hver sin ^ række ordnede fødeklemmer. Skrivebommen er navnlig anvendelig i et

D

2 145767 anlæg til reproduktion af dokumenter med et faksimile-transmissionsanlæg.

I et anlæg af denne art sker genfremstillingen af en analyseret tekst, hvis indhold transmitteres til reproduktionsanlægget, ved hjælp af et skrivehoved eller en skrivebom, som skanderer et papir af en ønsket følsomhed i på hinanden følgende linier. Hovedet eller bommen påvirkes af det informationssignal, som modtages af reproduktionsanlægget, og som definerer indholdet af den skanderede linie med henblik på successiv skrivning af billedpunkterne langs den pågældende skanderingslinie. Dannelsen af billedpunkterne på papiret, hvor tætheden af punkterne altså varierer, sker ved at udløse - gennem en reaktion - en lokal ændring af det anvendte papir på en sådan måde, at der opnås en variation i dets optiske udseende, f.eks. en farvning. Det papir, der anvendes i modtageren, kan altså f.eks. være elektrofølsomt, elektrokatalytisk følsomt eller varme-følsomt. Hvis det anvendte papir f.eks. er elektrokatalytisk, sker skrivningen af et billedpunkt ved, at en stift - af et katalysemateriale, der er valgt afhængigt af papiret - sættes mod papiret i det pågældende punkt og ved at lade en elektrisk strøm passere mellem skrivespidsen og papiret. Man fremkalder således en katalyse, der ledsages af en ændring af papirets farvning. I dette eksempel kan papiret være fremstillet af et øvre lag følsomt materiale, et underliggende ledende lag samt et bærende lag. Skrivespidsen kan f.eks. være af sølv eller være sølvbelagt, og den kommer til at ligge an mod det øverste lag af papiret.

Skrivningen af en hel billedlinie kan ske ved forskydning af skrivehovedet, der omfatter en enkelt skrivespids, langs med papirets skanderingslinie. Skrivningen af en hel skanderingslinie kan også ske ved hjælp af en skrivebom, der har lige så mange skrivespidser, som der findes billedpunkter i linien. Bommen er stationær i forhold til den pågældende skanderingslinie; der foregår kun en relativ, trinvis forskydning af papiret, medens bommen vil blive stående.

Fra beskrivelsen til GB patent nr. 1.458.258 kender man en skrivebom, hvor de enkelte skrivespidser adresseres hver for sig gennem adresseringsdiodematricer og to grupper styresignalgenerato-rer. Den kendte skrivebom omfatter to enheder, hvoraf den ene udgør det egentlige skrivehoved med elektroder og tilhørende forbindelsesledninger, medens den anden udgør adresseringsmatricerne med par af 3 145767 separate komponenter, nemlig diode og modstand, idet hvert komponentpar har forbindelse med to indbyrdes ortogonale net af ledere, der udgør matricernes rakker og søjler og har forbindelse med kontaktklemmerne på de to grupper af styresignalgeneratorer. Den elektriske forbindelse mellem de to enheder etableres med separate ledere mellem diode-modstand-parrene og forbindelsesledningerne. På grund af det store antal forbindelsespunkter dels til dannelse af matricerne, dels til deres sammenkobling med skrivehovedet er det ret vanskeligt at fremstille en sådan skrivebom.

Med opfindelsen tilsigtes tilvejebragt en skrivebom indeholdende et stort antal skrivespidser, der er monteret på en måde, som tillader en styring af hver skrivespids for sig, og som er let at realisere industrielt.

Med henblik herpå er en skrivebom af den indledningsvis angivne art ifølge opfindelsen ejendommelig ved, - at skrivebommen udgøres af en stabel elektrisk ledende, indbyrdes isolerede plader, hvoraf den ene ende danner skrivespids, i hvilken stabel er indbygget de nævnte modstande og de nævnte dioder for nævnte n matricer, - at pladerne, inddelt i n grupper, udgør nævnte n matricers søjler og har hver dels en første i pladen indbygget og fra pladen elektrisk isoleret kontaktklemme forbundet med den pågældende fødeklemme i nævnte første sæt fødeklemmer for den pågældende matrix, dels en anden, i pladen indbygget og fra pladen elektrisk isoleret kontaktklemme, der gennem en elektrisk leder, der udgør en af matricernes rækker, har forbindelse med den anden kontaktklemme af samme rang i de n grupper og med den anden, til den pågældende række hørende fødeklemme, - at hver modstand består af et tyndt lag resistivt materiale i elektrisk forbindelse med dels selve pladen, dels den første kontaktklemme på selve pladen eller på nabopladen, og - at hver diode består af et tyndt lag halvledermateriale i elektrisk forbindelse med dels selve pladen, dels den anden kontaktklemme på selve pladen eller på nabopladen.

Matricerne til adressering af skrivespidserne er altså integrerede i skrivebommen dér, hvor pladerne bærer eller inkluderer skrivespidserne. Der opnås herved en kompakt, integreret struktur, hvor komponenterne - dioderne og modstandene - er indbyggede i selve skrivehovedet, der ved konventionel printteknik kan fremstil- 4 145767 les industrielt uden behov for etablering af de i kendt teknik nødvendige, separate forbindelsespunkter.

Matricerne til adressering af skrivespidserne er altså integrerede i skriveboiranen, der hvor pladerne bærer eller inkluderer skrivespidserne.

Andre egenskaber og fordele ved den foreliggende opfindelse vil fremgå af det følgende, hvor opfindelsen forklares nærmere under henvisning til tegningen, hvor fig. 1 viser et arrangement af de elementer, der tilsammen udgør en skrivebom ifølge opfindelsen, fig. 2 i større målestok et af de elementer, som indgår i den i fig. 1 viste skrivebom, fig. 3 skrivebommen set ovenfra, hvor grundelementerne er arrangerede svarende til den i fig. 1 givne opstilling, fig. 4 skrivebommen set forfra med grundelementerne arrangerede efter den i fig. 1 givne opstilling, fig. 5 et arrangement af grundelementerne, som danner en skrivebom ifølge opfindelsen, hvilket arrangement repræsenterer en variation i forhold til det i fig. 1 viste, fig. 6 et elektrisk diagram over skrivebommen ifølge opfindelsen, og fig. 7 et eksempel på en udformning af et styrekredsløb til skrivebommen.

Den skrivebom, der skal beskrives i det følgende under henvisning til tegningen er bestemt til frembringelse af et billede på følsomt papir, hvor trykningen eller skrivningen af billedet sker ved at skandere papiret i på hinanden følgende linier og ved at trykke eller skrive billedpunkterne successivt langs hver af disse . linier. Eksempelvis hører skrivebommen med i et faksimile reproduktionsanlæg, den er i mekanisk henseende ubevægelig, medens det følsomme papir, hvorpå billedet dannes ved hjælp af kendte drivmidler, føres forbi skridtvist i forhold til skrivebommen med henblik på successiv skrivning af linierne på papiret.

Som eksempel er beskrivelsen af den viste skrivebom givet inden for rammerne af et faksimile reproduktionsanlæg, der tillader .en billedopløsning på 1728 punkter pr. skanderingslinie gældende for. en papirbredde på 216 mm. Det valgte papir er af den elektro-katalytiske art, der almindeligvis udviser stor sensibilitet, hvilket betyder, at der til skrivning på papiret kun kræves ringe energi. Det har f.eks. til at begynde med et lyst udseende, medens skriften eller trykket tilvejebringes ved farvning.

5 145767 I fig. 1 har man skematiseret et arrangement af de elementer, som udgør en sådan skrivebom. Bommen er bygget op af plader 1. Pladerne 1, hvoraf en enkelt er vist i fig. 2, har en elektrisk ledende side 2, medens den anden side 3 er elektrisk isolerende. Pladerne er fortrinsvis af et godt elektrisk ledende metal og er på deres ene side dækkede af en isolerende udfældning eller lak, således at denne side udgør den isolerende side 3. En ende 10 af hver plade er spids og beklædt med et lag veldefineret katalytisk materiale, f.eks. sølv, til dannelse af en skrivespids, der i det følgende ligeledes er afmærket og betegnet med henvisningstallet 10. I en anden udformning kan hele pladen være af et materiale, som har katalytiske egenskaber.

Skrivebommen er bygget op af en stabel ledende plader 1, der er indbyrdes elektrisk isolerede. Denne stabel, som er vist i fig. 3 og 4, er anbragt på to isolerende pinde 4 og 5, som forløber gennem pladerne via to gennemboringer 6 og 7, der er tilvejebragt på samme måde i hver plade. Disse pinde sikrer pladernes positionering mellem to isolerende endestykker 8 og 9 til fastholdelse af pladerne. Således stablede forløber pladerne 1 langs hver skanderingslinie på papiret og dækker herved 216 mm. Når skrivebommen en gang er dannet, kan den rettes ind efter en langsgående frembringer og udviser i påkommende tilfælde ved enderne eller skrivespidserne 10 en ikke vist afrundet profil itied henblik på at tilvejebringe en korrekt opretning af spidserne, som er anbragt svarende til punktopløsningen for det billede, som skal skrives langs en skanderingslinie på papiret.

Den således dannede skrivebom omfatter et kredsløb til adressering af spidserne. Dette adresseringskredsløb er integreret i bommen gennem pladerne.

Navnlig af fig. 1 eller 2 ser man, at hver plade 1 har en første udsparing 11 i den modsatte ende af den, hvor spidsen 10 befinder sig, og en anden udsparing 12 i en sidekant. Disse udsparinger 11 og 12 er rektangulære og er åbne udadtil. Et første lederstykke 13 er indskudt i udsparingen 11. Et andet lederstykke 14 er på samme måde indskudt i udsparingen 12. Disse to stykker 13 og 14 har i almindelighed rektangulær form og har samme tykkelse som pladerne. De er elektrisk isolerede fra de plader, hvori de er indsat, f.eks. ved hjælp af en klæber, en udfældning eller en isolerende lak, som dækker deres kanter, hvilket ligeledes er vist skematisk. De fastholdes i pladerne enten af den førnævnte klæber eller ved den blotte samling af pladerne ved dannelsen af bommen. De ender begge to i en kontaktflig, henholdsvis 15 og 16, som fra pladerne 6 145767 rager ud til siden, idet de tjener som elektriske forbindelsespunkter. Disse stykker 13 og 14 med kontaktfligene, henholdsvis 15 og 16 kaldes i det følgende en første kontaktklemme og en anden kontaktklemme, der i det følgende er betegnet med de samme henvisningstal, henholdsvis 13 og 14.

I stabelen af plader 1, som udgør bommen, er det første sæt kontaktklemmer 13 anbragt skiftevis på den ene og den anden side af et langsgående midterplan for bommen, således at disse kontaktklemmer hørende til det første sæt ligger symmetrisk to og to om dette midterplan.

I stabelen af plader 1, som udgør bommen, er det andet sæt kontaktklemmer 14 anbragt skiftevis på den ene og den anden af pladernes sidekanter. De til det andet sæt hørende kontaktklemmer 14, som er anbragt på den samme side af bommen, er desuden forskudt indbyrdes, således at to kontaktklemmer 14, som befinder sig på den samme side af bommen, er placerede i forskellige niveauer.

Hver af kontaktklemmerne 13 i det første sæt har på den flade, som befinder sig på den isolerede flade for den plade, som optager nævnte kontaktklemme, et lag modstandsmateriale 17, f.eks. et carbonlag. Dette modstandsmateriale er i elektrisk kontakt med dels den kontaktklemme 13, som bæres af den pågældende plade, og dels med nabopladens ledende flade. En elektrisk modstand R, der er vist skematisk i fig. 1, er altså tilvejebragt mellem to naboplader. Det således dannede elektriske kredsløb er vist skematisk ved hjælp af stiplede linier. Den ledende flade af en given plade og således den yderste spids forsynes med strøm fra den første kontaktklemme 13 i den forudgående plade (set i strømmens retning) gennem den elektriske modstand R, som er dannet mellem disse to plader. Det bemærkes, at bommen således i praksis indeholder 1729 plader, idet den første plade simpelthen skal sikre strømforsyningen til den første skrivespids, som er omfattet af den anden plade i stabelen.

Hver af kontaktklemmerne 14 hørende til det andet sæt har på den flade, som befinder sig på den isolerende flade for den plade, som optager nævnte kontaktklemme, et lag eller en brik 18 af et halvledende materiale, f.eks. selen eller cadmiumsulfid. Denne halv-lederbrik 18 er svejset, klæbet fast med en elektrisk ledende klæber eller fastholdes ved hjælp af et tryk på denne anden kontakt-klemme 14, med hvilken den er i elektrisk forbindelse. Den er ligeledes i elektrisk forbindelse med nabopladens elektrisk ledende flade. Der er således tilvejebragt en diode D, hvilket ligeledes er vist skematisk i fig. 1, mellem to naboplader, idet den dannede diodes 145767 7 lederetning som vist går fra en plades ledende flade til den anden kontaktklemme 14, som sidder i en foregående plade. Det fuldstændige elektriske kredsløb, som er vist med stiplet streg, omfatter desuden dioden D, som muliggør kortslutning af en plades yderste spids fra den anden kontaktklemme 14, som sidder i en foranstående plade.

Som eksempel vil det isolerende lag, som danner den isolerende flade 3 hos hver plade, idet modstandslaget og halvlederlaget udgør kontaktklemmerne, henholdsvis 13 og 14, have en tykkelse af størrelsesordenen 30^u. Det isolerende lag vil på fordelagtig måde udvise en vis plasticitet, som giver mulighed for en tilpasning af de isolerende fladers form til pladerne under samlingen af pladerne.

I fig. 3 og 4, der sammen med fig. 1 og 2 fuldstændiggør beskrivelsen af skrivebommen, er bommen vist sammensat af enheder 20, der er stablede af de i fig. 1 og 2 viste plader. I det viste tilfælde er der ud fra 1728 plader, som omfatter de 1728 skrivespidser, tilvejebragt 108 enheder 20 på hver seksten plader 1 eller spidser 10. Disse 108 enheder er ens og strækker sig over 216 mm.

For hver enhed 20 findes der altså på hver side af bommens midterplan, der på tegningen er vist med en stiplet linie 23, en kontaktstift, henholdsvis 21 og 22, der hver omfatter fligene fra otte lederstykker 13, altså otte kontaktflige 13 hørende til det første sæt. X hver kontaktstift 21 og 22 er otte modsvarende kon-taktklemmer hørende til det første sæt sluttet sammen indbyrdes, for eksempel ved lodning. Der findes altså på skrivebommens overside to rækker hver indeholdende 108 kontaktstifter 21 eller 22. For en enkelt enhed 20's vedkommende er de to kontaktstifter 21 og 22 fremdeles forbundet elektrisk med hinanden, hvilken forbindelse ikke er vist, til frembringelse af en første fødeklemme for pladerne hørende til én og samme enhed, jf. fig. 6.

Forskydningen af hver af kontaktklemmerne 14 hørende til det andet sæt er vist på tegningen ved hjælp af en kort lodret streg. For hver enhed 20 findes der på hver side af skrivebommen otte kontaktklemmer 14 hørende til det andet sæt, hvilke kontaktklemmer er forskudt i pladernes vertikale retning og forsat i enhederne 20's længderetning på en sådan måde, at der er skabt den størst mulige tilgængelighed. De betragtede otte klemmer 14 er inddelt i to grupper på hver fire klemmer, hvilke to grupper er anbragt i to parallelle rækker, som danner en lille vinkel med lodret, og hvor de fire klemmer hørende til samme gruppe er adskilt fra hinanden af tre plader og er således forsat kendeligt over enheden 20's bredde. Fra den ene enhed 20 til de andre gentages dette arrangement af klemmerne 14. Der findes således på skrivebommens forside otte rækker, hver 8 145767 indeholdende 108 kontaktklemmer 14 hørende til det andet sæt. De 108 kontaktklemmer 14, som befinder sig i samme række, er forbundet elektrisk indbyrdes af en leder 24, som er loddet fast på disse 108, til det andet sæt hørende kontaktklemmer. Lederen 24 og de andre hermed identiske ledere for de syv andre rækker på forsiden danner et net af ledere, der forbinder de otte rækker med hver 108 klemmer 14 med oversiden af skrivebommen, hvor lederne danner en række på otte kontaktstifter 25, som udgør det andet sæt på otte fødeklemmer 25 for pladerne. Skrivebommens bagside er udformet på nøjagtigt samme måde som forsiden. Dér findes der et andet net af ledere, ligesom 24, som kommer til at danne en anden række på otte kontaktstifter 26, som ender ved den anden lange kant af skrivebommens overside. Disse stifter 26 udgør otte andre, til det andet sæt hørende føde-klemmer 26 for pladerne. Disse, til det andet sæt hørende fødeklemmer 25 og 26, bæres af en forlængelse eller en arm 27 hos det isolerende endestykke 9. Enderne af lederne 24 er ført igennem denne arm 27 via indsnit, som er tilvejebragt heri. På for- og bagsiden af skrivebommen kommer de isolerende endestykker til at overdække og fastholde lederne, såsom 24, isolerede fra hinanden, hvilket ikke er vist på tegningen.

Skrivebommen er sluttet af med en trykt kredsløbsplade 28, som kun er vist i fig. 4. Denne trykte kredsløbsplade 28 er anbragt på skrivebommens overside og gennembrydes af kontaktstifterne 21 (22) og 25 (26), som er forbundet med adresseringskredsløbet for skrivespidserne. Dette adresseringskredsløb vil fortrinsvis være anbragt på denne trykte kredsløbsplade 28.

I fig. 5 er vist et andet arrangement af de elementer, som udgør en skrivebom. Det i fig. 5 viste arrangement er forklaret under sammenligning med det i fig. 1 og 2 viste arrangement, hvorfor ens elementer eller dele er tildelt de samme henvisningsbetegnelser. Skrivebommen, der ikke er vist i sin helhed, er opbygget af en stabel af skiftevis ledende lameller 30 og isolerende lameller 31. Et par lameller, dvs. en ledende lamel og en isoler ende, scm udgør en af pladerne 1 fra de foregående figurer, udviser en ledende overflade, og en anden, der er isolerende. De ledende lameller 30 har hver, ligesom de før omtalte plader, to udsparinger (svarende til de tidligere beskrevne udsparinger 11 og 12 i fig. 2), i hvilke der er indskudt en første kontaktklemme, henholdsvis en anden kontaktklemme, der på lignende måde er betegnet med henholdsvis 13 og 14 ligesom tidlige- 9 145767 re. Hos denne skrivebom er kontaktklemmerne 13 i det første sæt anbragt skiftevis på den ene og den anden side af bommens midterplan. Kontaktklemmerne 14 hørende til det andet sæt er skiftevis placerede i den ene og den anden pladekant på henholdsvis bommens for- og bagside, idet to, hinanden efterfølgende klemmer i det andet sæt på samme side af bommen er forskudt indbyrdes analogt med det tidligere beskrevne arrangement. Disse kontaktklemmer 13 og 14 er af et godt elektrisk ledende metal og er isolerede fra de ledende lameller, hvori de er indskudt.

Den isolerende lamel 31, som indgår i hvert par lameller 30-31 eller i en plade 1, bærer over for den ledende lamel og den første kontaktklemme 13 et lag modstandsmateriale 37, f.eks. et car-bonlag. Denne isolerende lamel bærer ligeledes over for den ledende lamel og den anden kontaktklemme 14 et lag eller en brik 38 af et halvledende materiale. Disse lag eller belægninger 37 og 38 kommer, når lamellerne 30 og 31 er samlede, til at befinde sig mellem overfladen af den ledende lamel og den tilsvarende kontaktklemme, henholdsvis 13 og 14. Placeringerne er vist skematisk ved hjælp af prikskraverede rektangler, i hvis indre man har anført symbolerne for en elektrisk modstand R og en diode D. X denne fig. 5 har man ligeledes ved hjælp af stiplede linier angivet det resulterende elektriske kredsløb. Det fremgår, at spidsen 10 for enden af en lamel 30 (eller en plade 1) fødes fra en første kontaktklemme 13, som er indskudt i denne lamel via en modstand R, og at der findes en diode D, hvormed man kan kortslutte eller lade være med at kortslutte nævnte spids fra den anden kontaktklemme 14, der ligeledes er indskudt i den pågældende lamel.

I en anden, ikke vist udformning med et tilsvarende elektrisk kredsløb kan modstandsbelægningen og den halvledende belægning være tilvejebragt på den ledende lamel med de placeringer, der er vist på figuren ved hjælp af rektangler.

I fig. 6 er vist et elektrisk diagram for en skrivebom svarende til de beskrevne eksempler, hvilket diagram inkluderer adresseringskredsløbet for skrivespidserne 10. Adresseringskredsløbet for skrivebommens spidser 10, der under ét er angivet med en klamme 40, omfatter 108 diagonalmatricer indeholdende dioderne D, hvor hver matrice er betegnet med 20, hvilket gælder for hver enhed omfattende seksten plader 1.

I hver diagonalmatrix udgøres de seksten søjler af ledende plader 1 (pladens ledende flade eller ledende lamel 30). De seksten 10 145767 søjler er forbundet til en første fødeklemme 41, som er fremkommet ved, at de to forbindelsesstifter 21 og 22, jf. fig. 3, er forbundet med hinanden via seksten modstande R. Fødeklemmerne 41 er uafhængige af hinanden og knyttet til hver sin matrix 20.

I hver diagonalmatrix udgøres de seksten rækker af to grupper på hver otte ledere 24, som befinder sig på henholdsvis forsiden og bagsiden af skrivebommen, idet hver leder 24 er forbundet til en af de seksten dioder D, der her er markeret med en prik, og til den tilsvarende fødeklemme 25 eller 26 i det andet sæt. Klemmerne 25 og 26 er indbyrdes uafhængige. Ifølge det foroven beskrevne arrangement alternerer de indbyrdes; i denne fig. 6 har man retableret rækkernes normale rækkefølge. De seksten rækker 24 i matricen 20 er fælles for bommens 108 matricer. De forbinder de dioder, der hører til plader af samme rang hørende til de 108 matricer.

Som eksempel angives det, at den spænding, som påtrykkes en af fødeklemmerne 41, vil være 0 eller 5 volt, og at den spænding, som påtrykkes en af klemmerne 25 eller 26 vil være 0 eller 5 volt. Idet den første skrivespids i den første matrix 20 skal drives med henblik på trykning eller skrivning af en sort prik, påtrykker man fødeklemmen 41 for denne første matrix en spænding på 5 volt, og ligeledes den klemme 25, der er forbundet til den første række. De andre fødeklemmer, der som 41 føder søjlerne i de andre matricer, holdes på 0 volt ligesom klemmerne 25 og 26, der er forbundet til de femten øvrige rækker. For denne første matrices vedkommende er de seksten søjler altså påtrykt en spænding på 5 volt ved klemmen 41. Imidlertid vil det kun være den diode D, som er påtrykt 5 volt, der er spærret og derved undgår strømmens passage gennem dioden. Den første skrivespids bliver således tilført spænding, og strømmen i denne skrivespids fremkalder skrivningen af en sort prik. De femten andre dioder i denne første matrix er påtrvkt 0 volt og gennemløbes derfor af en strøm. Reststrømmen i disse femten skrivespidser, som er påtrykt diodernes mætningsspænding, er helt utilstrækkelig til at fremkalde en skrivning. For de andre matricers vedkommende er alle dioderne i den første række påtrykt spændingen 5 volt, men disse forbliver dog uden virkning, fordi søjlerne i de andre matricer er påtrykt 0 volt, hvilket betyder, at skrivespidserne i disse andre matricer ikke strømforsynes. Det er således muligt med dioderne at kortslutte eller ikke kortslutte skrivespidserne hørende til samme matrix, uafhængigt af de andre. Dioderne giver ligeledes mulighed for at udvælge en enkelt matrix blandt de eksisterende 1Q8 matricer.

11 145767 X fig. 7 er der vist et eksempel på et diagram over et styrekredsløb til adresseringskredsløbet. Dette styrekredsløb kan være båret af den trykte kredsløbsplade 28, der er vist i fig. 4.

Det pågældende styrekredsløb er vist med to styreindgange.

Den ene af indgangene 50 modtager informationssignalet angående trykning eller skrivning af en linie, hvilket signal er sammensat af impulser med et logisk O-niveau (0 volt) til trykning af en hvid prik (spidsen adresseret, men ikke drevet), eller et logisk 1-niveau(5 volt) til trykning af en sort prik (spidsen adresseret og drevet, dvs. gen^-nemløbet af en strøm). Indgangen 51 modtager taktimpulser med den frekvens, hvormed skrivningen af punkterne langs papirets skanderingslinie skal foregå. Informationssignalet og taktsignalet er synkrone.

En tredje indgang 52 for kredsløbet modtager synkroniseringssignalet ved hver skanderingslinies påbegyndelse.

Styresignalet for de 108 matricer 20 omfatter en 16-trins tæller 53, som er forbundet til den indgang 51, der modtager taktsignalet. En 108-trins tæller 54 er forbundet til udgangen af 16-trins tælleren 53. Den har 108 udgange, der hver er forbundet til 108, til et første sæt hørende fødeklemmer 41 til successiv spændingsforsyning af de 108 matricer.

Tælleren 53’s seksten udgange er forbundet til et logisk kombinationskredsløb 55, som modtager informationssignalet på indgangen 50. Dette logikkredsløb 55 omfatter seksten AND-kredse 56, som dels modtager i parallel informationssignalet fra indgangen 50 og er desuden hver for sig forbundet til hver sin af tælleren 53's seksten udgange. Udgangene af disse seksten AND-kredse 56 er forbundet til hver sin af de seksten, til det andet sæt hørende fødeklemmer 25 og 26 for de 108 matricer til adressering af skrivespidserne.

Kredsløbet virker på den måde, at synkroniseringssignalet ved liniens begyndelse sikrer, at 108-trins tælleren 54 tvangsmæssigt stilles i 1-tilstanden, f.eks. ved detektering af signalets afslutning. Herved påtrykkes den første matrice 20's seksten søjler en spænding på 5 volt. Det samme signal, hidrørende fra indgangsklemmen 52, sikrer, at 16-trins tælleren 53 sættes til nul. De taktimpulser, der efterfølger dette liniesynkroniseringssignal, får tælleren til at tælle fortløbende frem til 16 med henblik på styring af AND-kred-sene 56, som altså successivt gøres passable for informationssigna let. Hvis den tilsvarende impuls i informationssignalet er på 1-nive-auet (sort prik), når tælleren 53 er i 1-tilstanden, vil den første række hos de 108 matricer være påtrykt 5 volt, medens de andre rækker 12 145767 vil være påtrykt O volt. Den første skrivespids skriver en sort prik. Med tælleren 53 i samme 1-tilstand og den tilsvarende impuls i informationssignalet på O-niveauet (hvid prik) er den første række såvel som de andre af matricernes rækker på 0 volt, således at den første spids ikke skriver noget (papirets hvide udseende bevares i dette punkt). Adresseringen af skrivespidserne og deres strømforsyning sker altså ved en successiv procedure.

Claims (12)

13 145767

1. Skrivebom til billedregistrering på følsomt papir ved fortløbende linieskandering af papiret, hvilken skrivebom omfatter et antal, langs en skanderingslinie beliggende skrivespidser (10) i indbyrdes afstand svarende til den foreskrevne afstand mellem billedpunkterne på skanderingslinien, et antal n kvadratiske diodematricer (20) til adressering af skrivespidserne (10), og hvis søjler er inddelt i n ens grupper og har forbindelse med hver sin skrivespids, og hver for sig gennem en modstand (R) fødes fra et første sæt til hver sin af de n matricer (20) ordnede fødeklemmer (41), og hvis rækker er fælles for de n matricer, og hver for sig har forbindelse med søjlerne gennem en diode (D) og fødes fra et andet sæt, til hver sin række ordnede fødeklemmer (25, 26), kendetegnet ved, - at skrivebommen udgøres af en stabel elektrisk ledende, indbyrdes isolerede plader (1), hvoraf den ene ende danner skrivespids, i hvilken stabel er indbygget de nævnte modstande (R) og de nævnte dioder (D) for nævnte n matricer, - at pladerne (1), inddelt i n grupper, udgør nævnte n matricers søjler og har hver dels en første, i pladen indbygget og fra pladen elektrisk isoleret kontaktklemme (13) forbundet med den pågældende fødeklemme i nævnte første sæt fødeklemmer (41) for den pågældende matrix, dels en anden, i pladen indbygget og fra pladen elektrisk isoleret kontaktklemme (14), der gennem en elektrisk leder (24), der udgør en af matricernes rækker, har forbindelse med den anden kontaktklemme af samme rang i de n grupper og med den anden, til den pågældende række hørende fødeklemme (25, 26), - at hver modstand (R) består af et tyndt lag resistivt materiale (17, 37) i elektrisk forbindelse med dels selve pladen (1), dels den første kontaktklemme (13) på selve pladen eller på nabopladen, og - at hver diode (D) består af et tyndt lag halvledermateriale (18, 38) i elektrisk forbindelse med dels selve pladen (1), dels den anden kontaktklemme (14) på selve pladen eller på nabopladen.

2. Skrivebom ifølge krav 1, kendetegnet ved, at hver kontaktklemme (13) i nævnte første sæt er indført i den anden ende af den pågældende plade, der ligger modsat skrivespidsen.

3. Skrivebom ifølge krav 2, kendetegnet ved, at kontaktklemmerne (13) i det første sæt for hver adresseringsmatrices 145767 14 (20) vedkommende er placeret skiftevis på den ene eller den anden side af et medianplan for de plader, som hører til den pågældende matrix, at de i første sæt indgående kontaktklemmer, der befinder sig på samme side af nævnte medianplan, er forbundet indbyrdes og hver danner et kontaktben (21, 22), og at de to kontaktben (21, 22) på hver side af medianplanet er forbundet til nævnte første føde-klemme (41) for den pågældende matrix.

4. Skrivebom ifølge et eller flere af kravene 1-3, kendetegnet ved, at hver af de nævnte kontaktklemmer hørende til et andet sæt (14) er indskudt i en plades sidekant.

5. Skrivebom ifølge krav 4, kendetegnet ved, at kontaktklemmerne i det andet sæt skiftevis er indskudt i pladernes ene eller anden sidekant.

6. Skrivebom ifølge krav 5, kendetegnet ved, at nævnte andet sæt kontaktklemmer, som er indskudt i samme sidekant, for hver matrices vedkommende er forskudt trinvis i pladernes vertikale retning.

7. Skrivebom ifølge krav 6, kendetegnet ved, at nævnte andet sæt klemmer (14) på samme side af bommen er inddelt i to grupper på hver fire klemmer, og at de fire klemmer i hver gruppe er forskudt i hovedsagen i den pågældende pladesamlings længderetning samt rettet ind på linie, så at denne linie danner en svag hældning i forhold til søjlernes retning i den pågældende matriks.

8. Skrivebom ifølge et eller flere af kravene 1-7 »kendetegnet ved, at hver plade (1) af elektrisk godt ledende materiale har en overflade (3), der er beklædt med et isolerende materiale.

9. Skrivebom ifølge krav 8, kendetegnet ved, at den flade af hver i det første sæt indgående kontaktklemme, som befinder sig på den isolerende flade for den plade, som optager nævnte kontaktklemme, bærer nævnte modstandsmateriale.

10. Skrivebom ifølge krav 9, kendetegnet ved, at den flade af hver i det andet sæt indgående kontaktklemme, som befinder sig på den isolerende flade for den plade, som optager nævnte kontaktklemme, bærer nævnte halvledermateriale.

11. Skrivebom ifølge et eller flere af kravene 1-7, kendetegnet ved, at hver plade (1) er dannet af en ledende lamel (30) og en isolerende lamel (31).

12. Skrivebom ifølge krav 11, kendetegnet ved, at den ledende lamel (30) i hver plade (1) bærer de nævnte kontaktklemmer (13,14) hørende til det første og det andet sæt, og at den