NO783148L - Fremgangsmaate til transport og oppbevaring av fisk - Google Patents

Description

Fremgangsmåde til transport og opbevaring af fisk

Den foreliggende opfindelse angår en fremgangsmåde til transport og opbevaring af friske fisk på landjorden, hvor fiskene holdes svævende i beholdere indeholdende en væske.

Transport af friske konsumfisk på landjorden foretaget normalt

i standardiserede fiskekasser af træ, hvilke kasser er bereg-

net til at rumme op til 4o kg. fisk.

Når en kutter kommer i havn, losses fiskene med en såkaldt ketsjer, der kan rumme ca. 1 ton fisk af gangen, hvilke ketsjer ud-tømmes i en på kajen stående lossekasse, der rummer ca. 6 ton fisk. Lossekassen, der er forsynet med en slidskeformet aftapnings-indretning, står hævet over kajen, således at fiskene af sig selv kan glide ned i kasserne. Por at holde fiskene afkølet, lægges der i kasserne et lag is over fiskene.

Eiskekasserne stables på lastpaller og køres med en truck ind

i auktionshallen. Efter afholdt auktion læ.ssss fiskekasserne på lastbiler og transporteres til fabrikken, hvor kasserne. losses og med en truck køres ind i fabrikationshallen. Her bliver hovedet skåret af fiskene.og indvoldene tåges ud. Den rensede fisk går nu enten videre i fabrikationen eller de indfryses på store pladekølere, hvorfra de transporteres til frysehusene.

Efter at fiskekasserne er tømt for deres indhold, bringes de til en vaskeplads hvor de spules og stables på paller, klar til at blive returneret til havnen, hvor de sættes på kajen.

Disse mange små emballageenheder er i enhver henseende uhen-sigtsmæssige, Mandskabet indvolveret i forbindelse med losningen bliver uforholdsvis stort især på kajen men også på fabrikken, ligesom den beslaglægger forholdsvis megen intern truckkørsel både på kajen og på fabrikken. De mange små kasser beslaglægger også

en stor lagerplads, tillige med at holdbarheden er begrænset.

Fiskekasserne har også den ulempe, at der beskadiges et forholdsvis stort antal fisk, hvilket blandt andet sker ved, at kasserne overfyldes således at fiskene trykkes, samt at isen trykkes ind i siden på det øverste lag fisk i kassen og isens skarpe kanter og spidser skærer sig ind i fisken og beskadiger disse i en.sådan grad at de ikke må anvendes til konsumfisk.

Under selve behandlingen af de fiskefyldte kasser går der også et relativt stort antal fisk tabt. Under de stød og slag som kasserne udsættes for ved den megen håndtering, hopper der fisk op af kassen og enten tabes de eller også lægger de sig over kassesiderne hvor de bliver kvast mellem kasserne,

Et andet perspektiv ved de traditionelle fiskekasser er den for-øgede størrelse af fiskefartøjerne i forbindelse med de forbedrede fangstmetoder, hvilket på grund af de store økonomiske investeringer medfører at fiskefartøjerne skal være i aktivitet mest muligt. Det kan da til tider være attraktivt at losse konsumfisk som skidtfisk, da losningen her er hurtigere idet man benytter sugeslanger til losningen.?-.Denne løsningsmetode kan imidlertid ikke overføres direkte til konsumfisk, idet fiskene lider for stor fysisk overlast.

En anden emballageform er i forhold til de traditionelle træfiske-kasser store stålkar med et rumindhold på 5oo kg. fisk og 60kg. is, hvor fiskene og isen ligger tæt sammen stuvet i lag.

Disse stålkar svarer til overdimensionerede traditionelle fiskekasser, og håndteringsproblemerne er de samme, kun er antallet af emballageenhederne reduceret til cirka en tolvtedel.

Beskadigelsen af fiskene bliver også mere udpræget ved disse stålkar i og med at trykket på de underliggende fisk forøges samtidig med at gnubbeeffekten af de tæt sammenpakkede fisk også bliver markant.

Den foreliggende opfindelse har til formål at angive en men fremgangsmåde til transport og opbevaring af friske fisk på landjorden, der reducerer antallet af emballageenheder og samtidig giver en

skånsom transport af fiskene, hvilket opnås ved, at fiskene i en væske holdes svævende i containere, karakteriseret ved, at fiskene ligger f rit i væsken der udgø.resaf en blanding af.;.is, salt og vand, blandet i et sådant forhold at fiskene holdes svævende i blandingen,

'og at temperaturen holdes på en temperatur på minus 0-2° C.

Fra beskrivelsen til norsk patentskrift nr. 122 625 kendes en fremgangsmåde til konservering og opbevaring af fisk under transporten

, på fiskefartøjet, ifølge hvilke fremgangsmåde fiskene, sammen med

et konserveringsmiddel nemlig saltlage, anbringes i væskeuigennem-trængelige beholdere af for eksempel et plastmateriale, hvilke beholdere placeres i større tanke eller kar indeholdende en væske, fortrinsvis vand, idet beholderne fyldes med saltlage og fisk i en så-dan mængde, at plastsækkene i en tilnærmelsesvis vægtløs tilstand, svæver i den omgivne væske. Der er således tale om, at fiskene transporteres i små emballageenheder og yderligere har væsken i de store tanke eller kar ingen indflydelse på fiskenes holdbarhed, der alene bestemmes af konserveringsmidlet, nemlig saltlagene.

Losningen af fiskene foregår ifølge den foreliggende' opfindelse,ved, at fiskene fra fiskerfartøjet med ketsjeren losses direkte ned i containeren, hvor blandingen af is, salt og vand virker som en kuldebombe og fiskene chockafkøles ned til minsu grader, og at containeren fragtes herefter direkte til fabrikken.

Nu kan man vælge enten at stille containeren ind i et kølehus eller udtømme fiskene i særligt udformede kummer, indeholdende en blanding af salt og vand, der holdes mekanisk nedkølet til minus grader. Man får således frigjort containeren til transport. Saltindholdet

i grubberne er det samme som i beholderne, netop tilstrækkeligt til at holde fiskene svævende.

Ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen har man således opnået en betydelig forenkling af transport og opbevaring af friske fisk på landjorden, tillige med en mere skånsom transport, samtidig med at fiskene, fra det øjeblik de bliver landet til de bliver bearbejdet, opbevares ved minus grader.

En følge af at man kan erstatte de mange små emballageenheder med nogle få store, er at man undgår den megen interne transport på kajen og fabrikken, tillige med at lossepersonalet på kajen om-fattende 6-8 mand undgås. På fabrikken kan fiskene tippes direkte ned i grubberne. lodsningen på fabrikken kræver således heller ingen mandskab, idet fiskene fra grubberne af mekanisk vej føres

til fabrikationshallen. Fiskene kan opbevares i grubberne eller containerne op til lo-14 dage og man sparer således den hidtidige indfrysning, såfremt fiskene skal opbevares i mere end 3 dage.

I det følgende skal opfindelsen beskrives nærmere under henvisning til tegningen, der viser

fig. 1.: container til lastbil til brug ved udøvelsen

af fremgangsmåden ifølge opfindelsen

fig. 2.: grubber til opbevaring af fisk ifølge opfindelsen fig. 3.: køleindretning til brug i opbevaringsgrupperne

I fig. 1 er vist en container lo til transport af friske fisk på landjorden ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen. Containere er

af rustfrit stål med et rumindhold på ca. 12.000liter og beregnet til montering på en lastvogn eller anhænger. Containerne er indrettet som de kendte affaldscontainere til ophaling på lastvognen, ligesom de er indrettet til at kan stables to oven på hinanden når de transporteres i tom tilstand, man kan således med anhænger fragte fire tomme containere af gangen, Til ifyldning af fiskene er containeren forsynet med en lem 11 i toppen og til udtømningen kan bagenden 12 af kassen, der 'er hængslet for oven, svinges ud.

Når chaufføren ankommer til havnen, udtømmer han nogle sække salt ned i containeren, netop tilstrækkeligt til at give våndet en vægt-fylde så fiskene holdes svævende i våndet, der herefter fyldes i containeren og sluttelig kommes der is i.

Chaufføren kører herefter op på siden af fiskerfartøjet, hvorfra fiskene med ketsjeren losses direkte ned i containeren, hvor blandingen af is, salt og vand virker som en' kuldebombe og chockafkøler fiskene ned til minus grader.

Da der som foran beskrevet losses direkte i containeren, bliver skibets ketsjer flaskehalsen, og man kan opnå en lossehastighed på ca 4o t/time. Dette svarer til hastigheden, der losses med til fiskemel. Skibet skal altså ikke ligge længere ved kaj end ved in-dustrifiskelosning. Dette er derfor af økonomiske grunde meget attraktivt for fiskene, og man fristes således ikke længere til at losse konsumfisk til skidtfisk.

Som det også fremgår' kan losningen klares af chaufføren og skibets besætning, således at man sparer udgifterne til et stort lossemand-skab.

Containeren har også en anden fordel, idet man kunne tænke sig at kutterne blev indrettet til at medbringe disse således at fiskene på kutterne direkte kom i containerne, som så siden hen blev losset.

På fabrikken er der indrettet tre sammenbyggede grubber 2o,21,22 som vist få fig. 2, men der kan selvfølgelig være et vilkårligt antal. Grubben der er af beton er gravet et stykke ned i jorden og isoleret med et isoleringslag 23.

I grubbens ene ende er der i dækket 24 e& skydelem 25.

Ved fiskenes ankomst er grubben delvist fyldt med en blanding af vand og sålt der med køleanlægget 25 er afkølet til minus 0-2° C..

Idet bagsmækken 12 på containeren lo åbnes tippes hele containerens indhold med fisk ned i grubben. Det eneste mandskab ved losning er således chaufføren.

Ved opbevaring af fiskene efter denne fremgangsmåde opnår man en hidtil usædvanlig lang holdbarhed på lo-14 dage af den friske fisk, hvilket sandsynligvis skyldes en meget stor hæmning af baktefieakti-viteten i fiskens tarmflora ved temperaturer under nul grader.

Denne relative lange holdbarhed medfører blandt mange fordele, at man inden for fiskeindustrien kan udjævné fangsterne, således at man får en glidende produktion fremfor denne pludselig vekslen mellem spidsbelastning og stilstand.

Den lange holdbarhed giver også en større aktionsradius, idet man kan hente fiskene i en større afstand fra fabrikken end hidtil.

Dette har stor betydning idet fiskestimmerne aldrig står stille, men vandre i bestemte cykler, således at man er i stand til at hente dem til fabrikken fra de forskellige fiskerihavne hvor de nu engang måtte blive landet.

Som tidligere nævnt holdes blandingen i grubben afkølet ved hjælp

af en køleindretning 25 der er anbragt i den ene ende af grubben modsat skydelemmen 25. Køleindretningen er i detaljer vist i fig. 3 og består af en lukket kasse 31 der af en langsgående skillevæg 32

er delt op i to kanaler 33,34 hvor våndet kan gå fra den ene til den anden ved at skillevæggen 32 ved den ene ende ikke er ført helt ud til kassen 31. Ved den anden ende er der en nedskæring 33 for oven i pladen 32. I siden ud mod grubben er der et indløb 36 dækket af et gitter 37 så fiskene ikke trækkes gennem køleren. I de to kanaler er der en køleslange 37. Våndet trækkes ind i køleindretningen

/en

af en omrører 38, og våndet cirkulerer igennem kanalen med strømnings-hastigheden der forhindre isdannelse på køleslangen.

Af den cirkulerende vandmængde trækkes der til stadighed lo% ud som gennem rørledningen 39 sendes op foran i grubben således at man får en svag strøm ned mod køleindretningen. Såfremt man sendte hele den afkølede vandmængde igennem grubben vil dette skabe så meget røre i våndet,af fiskene kunne lide fysisk overlast.

Til tømning af grubben er der i bunden indrettet to afløb 4o der er lukket af et låg 41 der er betjenelig af to donkrafte 42, placeret ovenpå grubben hvor der er en dørkplade 43, hvor skydelemmen 25 gli-. der ind under i pplukket stand.

Når fiskene skal udtømmes af grubben lukkes der op for rørledningerne 4o og våndet pumpes ind i en skakt 44 i fabrikken opdelt i to rum af et gitter 45. I det ene rum 46 af skakten er der en transportør 47 der fører fiskene til produktionslinien. Fra det andet rum pumpes 'våndet tilbage til grubben, og fører fiskene med gennem rørledningen 3

Claims (8)

1. Premgangsmåde til transport og opbevaring af friske fisk på landjorden, hvor fiskene holdes svævende i beholdere indeholdende en væske, kendetegnet ved, at fiskene ligger, 'f rit i væsken, der udgøres af en blanding af is, salt og vand, blandet i et sådant forhold, at fiskene holdes svævende i blandingen, og at temperaturen holdes på en temperatur på minus 0-4°C fortrinsvis 0-2°C.

2. Premgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at der anvendes en ismængde svarende til mindst 15$ vægtprocent af beholder-ens samlede indhold af fisk og vand, og en saltmængde der giver våndet en saltprocent af størrelsesordnen 4-7$.

3 Premgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at der ved transporten anvendes lukkede containere (lo) med et rumindhold af størrelsesordnen 8-12.ooo liter og at containeren er indrettet til montering på en lastbil eller påhænger.

4. Premgangsmåde ifølge krav 3, kendetegnet ved, at der anvendes containere med organer således at de kan stilles oven på hinanden, og i tom tilstand fragtes to og to.

5. Premgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at beholderne (lo) på ankomststedet udtømmes i lukkede grubber (2o) indeholdende en blanding af vand og salt og at grubbens indhold holdes mekanisk nedkølet til et temperaturniveau på minus 0-4°C, fortrinsvis 0-2°C.

6. Premgangsmåde ifølge krav 5, kendetegnet ved, at der anvendes en køleindretning (31) hvori grubbens væskeblanding cirkulerer med en mængde tilstrækkelig til at holde køleindretningen (31) isfri, og at der af den til stadighed cirkulerende væakemængde trækkes 5-15$ fortrinsvis lo$ der føres hen i grubbens modsatte ende.

7. Premgangsmåde ifølge krav 5, kendetegnet ved, at fiskene transporteres fra grubben (2o,21,22) til fabrikationslinien ved at cirkulerer væaken gennem rørledningen (4o) til en skakt (44) og tilbage til grubben (2o,21,22), hvor fiskene af en transportør (47) føres fra skaten (44) til fabrikationslinien.

8. Premgangsmåde ifølge krav 7, kendeteg n'? e t ved, at rørled-ningen (4o) føres op i grubbens^og^ukke? med et dæksel 41 der akti-veres af en donkraft (42) anbragt oven på grubbens dæksel (24).