DK179716B1 - Støjværn - Google Patents

Abstract

Opfindelsen angår et støjværn 100. Støjværnet består af en understøtning med huller. Hulforstærkningen er anbragt i et af disse huller, i et af hullerne er samleelementet monteret. Oven over samleelementet er en søjle monteret, som bærer en støjdæmpende flade.

Description

Benævnelse

Et støjværn

Opfindelsen angår et støjværn til byggepladser, hvor støjen fra byggepladsen så vidt muligt skal reduceres for ikke at genere de nærliggende omgivelser, f.eks. boligområder.

Mere specifikt vedrører opfindelse et støjværn som angivet i indledningen til krav 1.

Kendt teknik

Støj er et samfundsmæssigt problem, der udover at være stærkt generende for de berørte, er sygdomsfremkaldende og derigennem endog årsag til dødsfald.

KR20010011873 beskriver således et eksempel på et støjværn som angivet i indlendingen til krav 1 bestående af en understøtning, mindst et aflangt vibrationsdæmpende samleelement, mindst en søjle og en flade. I dette kendte støjværn er det aflange vibrationsdæmpende samleelement fast indstøbt i understøtningen, og søjlen skrues fast på det vibrationsdæmpende samleelement.

I debatten om støj har der været særlig fokus på trafikal støj, og problemerne afhjælpes i den forbindelse igennem opførelse af stationære støjværn. Støjgenerne i forbindelse med byggepladser og andre mere midlertidige aktiviteter er dog mestendels blevet for sømt, og den anvendte og kendte teknik er ineffektiv, ressourcekrævende og ofte sundheds- og miljøfarlig.

På byggepladser løses støjproblemer pt. kun i ringe omfang af den kendte teknik, og den teknik, der anvendes, er uhensigtsmæssig og sundhedsskadelig. Endvidere er det med den kendte teknik som regel ikke muligt at hæmme støjen i et omfang, så kommunernes støjreglementer overholdes. Støjgrænserne overskrides.

I reglen søges støjproblemerne af den kendte teknik løst igennem opførelsen af træstakitter, der på indersiden, dvs. siden der vender ind mod byggepladsen, belægges med Rockwool®.

Opførelsen af træstakitter med Rockwool-beklædning er tidskrævende. Som det er i dag, opføres træstakitterne af håndværkere på stedet. Deres arbejdstid går fra mere relevante byggeopgaver. Udover tidsspildet, er metoden derfor forbundet med lønomkostninger.

Rockwool, som anvendes i den kendte teknik, er stærkt sundhedsskadeligt, og under opsætningen vil der være Rockwool-fibre i luften i området på og omkring byggepladsen. Arbejdere kan beskytte sig ved hjælp af masker, hvilket dog ikke altid sker i fornødent omfang. Forbipasserende eller beboere tæt på byggepladsen er ofte ubeskyttede, og er derfor udsat for de sundhedsskadelige fibre fra Rockwool'en.

Som det er i dag med den kendte teknik, smides træstakitterne med Rockwool væk efter brug. Træpladerne og Rockwool samt materialerne til at samle konstruktionen med går således til spilde. At

Rockwool er et giftigt materiale, der er vanskelig at nedbryde, forstærker behovet for en anden løsning.

Formålet med opfindelsen

Opfindelsen sigter mod at løse en eller flere af de ovenfor nævnte problemer og byder på følgende fordelagtige måder:

Det hæmmer støjen, så støjreglementet overholdes; det er hurtigt at opstille; det involverer ikke miljøskadeligt affald; det kan pilles ned og opstilles igen hurtigt og derved genbruges.

Mere præcist byder opfindelsen på følgende fordele:

Støjværnet er både mobilt, stabilt og støjabsorberende. Det er opbygget på en måde, der hæmmer den absorberede støj i at forplante sig videre igennem konstruktionen.

Systemet er opbygget af moduler, som kan skaleres op i størrelse. Det er et effektivt værn mod støj, der er konstrueret på en måde, så det kan opføres hurtigt og afmonteres og genanvendes et andet sted efter brug. Støjværnet samler grundlæggende to hensyn, der er vigtige på byggepladser og i forbindelse med eksempelvis koncerter: Det dæmper støjen, og det fungerer som effektiv fysisk og visuel afskærmning mod uvedkommende. Desuden er støjværnet konstrueret på en måde, så det kan justeres løbende og tilpasses forskellige stedspecifikke behov og krav til form og funktion.

Systemet, som er opbygget af moduler, er fleksibelt og kan tilpasses støjkilden.

Det er muligt at kombinere flere forskellige støjdæmpende materialer i det støjdæmpende lag. På den måde kan støjværnets støjdæmpende egenskaber tilpasses til støjens karaktér, der kan variere fra byggeplads til byggeplads.

Modulopbygningen gør det muligt at udvide støjværnet i højden. Og igennem det innovative modulsystem, kan man bygge stabile og høje støjværn langt hurtigere end hidtil. Derudover kan det væsentlige hensyn til lys i byrummet imødekommes f.eks. igennem transparente materialer.

Det mobile støjværn kan anvendes mange gange. En forudsætning for, at genanvendelsen af støjværn i det hele taget kan finde sted, er, at den ikke sker på bekostning af støjværnets støjdæmpende effekt, der kræver nøje tilpasning til forholdene på byggepladserne. Forholdene (støjens karaktér, byggepladsens størrelse, byrummet og omgivelserne) vil variere fra byggeplads til byggeplads. Netop støjværnets opbygning i moduler sikrer, at støjværnet ved genanvendelse kan tilpasses de nye forhold.

Modulsystemet gør det derudover muligt, at slidte eller ødelagte delementer kan udskiftes efter behov. Reparation bliver muligt, og man kan derved undgå at smide større enheder af støjværnet væk. Dette vil også nedbringe affaldsmængden, idet ikke alle dele af støvstøjværnet slides lige meget.

Brugeren kan selv være med til at bestemme støjværnets æstetik, der kan tilpasses byrummets arkitektoniske forhold. Modulsystemet gør det muligt at have flere forskellige ydervægge og tænke støjværnet innovativt ind i byrummet. I den forbindelse modvirker valg af den ujævne overflade ophæng af uønskede plakater mm.

Dette opnås ved et støjværn bestående af en understøtning udført i et tungt støbemateriale, såsom beton, hvilken understøtning omfatter mindst en åbning, som definerer et foroven åbent, nedadgående hul i understøtningens øverste flade, hvilket hul er omsluttet af understøtningens materiale; i det mindste et aflangt vibrationsdæmpende samleelement, som definerer et nederste tværsnit i en nederste ende i retning af understøtningens øverste flade og underdenne flade, idet samleelementets nederste tværsnits rumlige form er optaget i understøtningens hul, hvorved samleelementets nederste ende bliver fastholdt i understøtningens hul og samleelementets anden, øverste ende rager op fra dette hul, og hvor samleelementet definerer et øverste tværsnit i nævnte øverste ende; i det mindste en søjle, som definerer en nederste åbning i en nederste ende i retning af samleelementet en nederste åbning, i hvilken nederste åbning samleelementets øverste tværsnit er optaget, hvorved samleelementets øverste tværsnit fastholder søjlens nederste åbning, og resten af søjlen rager op over samleelementet; og endeflade, som indeholder et støjdæmpende materiale, og som udstrækker sig opad fra understøtningen, og hvor fladen er fastgjort til en del af søjlen, som rager op over samleelementet, og hvor fladen strækker sig med sin nederste kant i hovedsagen flugter med understøtningens øverste flade, og hvor samleelementet er hult i hele sin længderetning, og hvor samleelementet er beklædt med et lag af et elastisk fjedrende/gummiagtigt materiale på i det mindste en af rørets ydre flader, der ligger an mod understøtningen og/eller søjlen.

Tegningerne

Støjværnets forskellige udførselsformer er vist i de følgende figurer:

Fig. 1 viser en understøtning til støjværnet.

Fig. 2 viser hvorledes en hulforstærkning monteres i understøtningen.

Fig. 3 viser hvorledes samleelementet monteres i hulforstærkningen i understøtningen.

Fig. 4 viser hvorledes søjlen monteres i samleelementet, som sidder i hulforstærkningen i understøtningen.

Fig. 5 viser hvorledes en flade monteres på søjlen.

Fig. 6 viser hvorledes fladen er monteret på søjlen.

Fig. 7 viser en variant af samleelementet.

Fig. 8 viser en variant af samleelementet.

Fig. 9 viser en variant af samleelementet.

Fig. 10 viser en variant af samleelementet.

Fig. 11 viser en variant af samleelementet.

Beskrivelse af en udførelsesform

Til brug for beskrivelsen med henvisning til figurerne gælder, at følgende henvisningsnumre er anvendt til at betegne opfindelsens hoveddele:

Støjværnet er betegnet med 100. Understøtningen er betegnet med 200, hulforstærkningen er betegnet med 300, samleelementet er betegnet med 400, søjlen er betegnet med 500, og det støjdæmpende materiale er betegnet med 600.

Fig. 1 viser en understøtning til støjværnet. Understøtningen 200 kan være udformet som en betonklods. Understøtningen er fundamentet for støjværnet; på denne står alle de øvrige elementer. Støjværnet står i en sokkel 200 af beton. Soklen 200 er en videreudvikling af den standardsokkel (kendt teknik), der sædvanligvis bruges på byggepladser, men som ikke er egnet til støjværnet. Soklens 200 design afspejler tre hovedformål: Støjværnets stabilitet, lydafskærmning og mangfoldigheden af muligheder for støjværnets forløb.

Soklens 200 vægt er afgørende for støjværnets stabilitet. Støjværnets sokkel 200 er derfor større og tungere end en standardsokkel. Den er eksempelvis 2600 cm lang og 50 cm bred. Højden er 50 cm langs midten og 47,8 cm i siden. Soklens 200 øvre overflade skråner, så regnvand kan løbe af soklen. Faldet på 5 grader er valgt af æstetiske grunde.

De to firkantede huller 230, som kan bære støjværnets bærende søjler eller stolper 500, se figur 4, skal sidde i/går hele vejen igennem soklen 200. Hullet 230 er eventuelt forstærket med en metalforing 300, se figur 2. Stolperne eller søjlerne 500, se figur 4, fikseres med metalspyd, der sættes igennem soklen 200 og stolperne på tværs. Metalspyddene er forsynet med håndtag, så de lettere kan sættes i og trækkes ud af de vandrette huller 211 og 212. Soklen 200 er designet, så flere sokler kan stilles lufttæt mod hinanden i det vandrette plan og derved holde lyden inde på byggepladsen. Derfor er siderne af soklen 200 lodrette i modsætning til standardsoklens skrånende sider. Soklerne 200 holdes sammen af metalbeslag, der sættes fast i huller i soklernes ender. Soklerne 200 har halvcirkulære ender (180 grader), der gør det muligt, at soklerne 200 kan stå meget tæt på hinanden i det vandrette plan, også når støjværnet stilles op i runde forløb. Soklerne 200 kan med andre ord stilles sammen i vilkårlige, ønskede forløb. Med hullet i midten af halvcirklen sikres, at metalbeslagene passer i alle mulige forløb af støjværnet.

Ved høje konstruktioner, dvs. når flere moduler sættes over hinanden, sikres støjværnets stabilitet igennem en udvidelse af soklen 200 med bundplader. Betonsoklen 200 kan fikseres vertikalt på pladefundamenterne ved at stå på pladernes stolpestubbe af metal, der i omfang kan svare til de lodrette stolper eller søjler 500, se figur 4, således at de passer ind i betonsoklens 200 lodrette firkantede åbninger 230.

For at muligøre stabling af pladerne og lette transporten af de tunge metalplader med stolpestubbene, er pladerne designet med aflange huller. Pladerne er derudover forsynet med huller, så de kan løftes med kran. Tilsvarende er soklen 200 forsynet med 2 metalbøjler 250, der fungerer som bærehåndtag.

Fig. 2 viser hvorledes en hulforstærkning 300 monteres i understøtningen 200. For at undgå at understøtningens 200 materiale slides bort, krakelerer eller slibes bort, er hver af dens 200 åbne lodrette nedadgående huller 230 forsynet med en forstærkning 300 af metal. Denne - betegnet hulforstærkning 300 - er typisk formet, så den forstærker den rundtgående væg i hullet 230 i understøtningen 200. I en udførelsesform, hvor hullet 230 er formet med et kvadratisk tværsnit, er hulforstærkning 300 et kvadratisk formet rør. I en anden udførelsesform, hvor hullet 230 er formet i et rektangulært tværsnit, er hulforstærkning 300 et rektangulært rør. I en tredje udførelsesform, er hullet 230 cirkelformet i tværsnit og formet som en rund cylinder, og hulforstærkningen 300 er et tilsvarende matchende rundt rør.

Hulforstærkningen 300 kan alternativt være udformet som en af søjlerne 500 for derved at kunne genbruge et element med samme tværsnit.

Hulforstærkningen 300 monteres i understøtningen 200 ved at presse dens nederste ende 301 og resten af hulforstærkningen 300 i understøtningens lodrette nedadgående hul 230, hvorved hulforstærkningen 300 både forstærker selve hullet 230 i understøtningen 200 og gør hele støjværnet 100, se figur 6, mere stabilt, idet hulforstærkningen 300 sikrer, at samleelementet 400 ikke sidder løst i et betonhul, men at samleelementet 400 sidder godt og stabilt fast i hulforstærkningen 300.

Fig. 3 viser hvorledes samleelementet 400 monteres i hulforstærkningen 300 i understøtningen 200.

Samleelementet 400 monteres i hulforstærkningen 300 i understøtningen 200 ved at presse samleelementets 400 nederste ende 401 ned i hulforstærkningens 300 lodrette nedadgående hul 301, hvorved samleelementet 400 sidder stabilt fast i hulforstærkningen 300.

Et mobilt og fleksibelt støjværn har brug for samlinger. Uden samlingerne, herunder det lodrette samleelement 300, skulle delene i modulerne leveres færdigsamlet til byggepladsen. Soklen 200 (understøtningen) skulle eksempelvis allerede sidde på støjværnet. Dette ville stille store krav til transport og kræve tungt maskineri under opførelsen. Derudover ville det ikke være muligt at udvide støjværnet i højden. Særligt ikke i de tilfælde, hvor man muligvis undervejs i byggepladsens udvikling fra beboeres side ønsker et højere støjværn.

Samleelementerne 400 er en meget central del af konstruktionens støjabsorberende evne. Samleelementerne 400 sikrer både stabilitet, og at forplantning af lyd undgås og hæmmes. Samleelemen terne 400 består f.eks. af en kerne af metal, der helt og aldeles er overtrukket med gummi. Denne kerne af metal er i en udførselsform hul i længderetningen. Metalkernen i samleelementerne 400 sikrer i begge tilfælde stabiliteten, og det ydre lag gummi modvirker forplantning af lyden til understøtningen 200 og den eventuelle bundplade, understøtningen 200 er placeret oven på.

Gummiet (på samleelementet 400) kan forstås som et fleksibelt lag, som bevirker, at lyden, der opfanges af støjværnet, f.eks. se figur 5 af fladen 600, der omfatter et stykke støjdæmpende materiale eller et støjabsorberende lag, i ringere grad forplanter sig igennem støjværnet 100. F.eks. støj, der er opsamlet af fladen 600, som kan være fastgjort direkte til søjlen 500, se figur 6, modvirker forplantning af lyden til understøtningen 200 på grund af at samleelementet 400 er anbragt mellem søjlen 500 og understøtningen 200, se figur 4.

Samleelementerne 400 forhindrer, at lyden forplanter sig fra flade til flade og fra fladerne ned i soklen 200 og derfra videre i asfalten, underlaget, fortovet, jorden, mv. Samleelementerne 400 forhindrer endvidere, at støjen i mindre grad forplanter sig til støjværnets øvrige dele, f.eks. de yderste lag.

Der findes i princippet flere typer samleelementer:

a) Lodret samling 400 til brug mellem sokkelens 200 hulforstærkning 300 og den lodrette søjle 500.

b) Eventuelt en vandret samling til brug mellem søjlen 500 og det lodrette stykke støjdæmpende materiale på fladen 600. Funktionen og tankegangen bag ophænget af det støjabsorberende materiale er den samme som ved de lodrette vibrationshæmmende samlinger 400. Det hårde materiale (metal, plast eller epoxymateriale), som den vandrette samling er lavet af, sikrer yderligere stabiliteten af støjværnet samtidig med, at dens fleksible materiale fungerer vibrationshæmmende. Den konkrete udformning af ophænget er i en udførelsesform af opfindelsen, at der sidder nagler vinkelret ud fra nogle vandrette tværstivere, som det støjabsorberende materiale 600 kan hænges på, enten hænges den støjabsorberende plade direkte på naglerne, eller det støjabsorberende materiale er fastgjort i rammer, som hænger på naglerne. Den vibrationshæmmende effekt opnås enten ved, at naglerne hver især er beklædt med gummi hele vejen, eller ved at der sidder en gummiring/gummiklods omkring naglen mellem de vandrette tværstivere og det støjabsorberende materiale 600, hhv. rammen med det støjabsorberende materiale.

c) Endvidere et skråtstillet samleelement til samling i toppen af det lodrette stykke støjdæmpende på fladen 600 og et påbygget lag af endnu et stykke skråtstillet støjdæmpende materiale. Herved kan støjværnet udvides i højden.

I en foretrukken udførelsesform er samleelementet 400 hul. Fordelene ved denne udformning er, at samleelementet 400 bliver billigere at producere, at man bruger mindre materiale/undgår materialespild, at en hul kerne gør samleelementet 400 stærkere/mere stabil end en massiv kerne, at den 400 vil være lettere og derfor nemmere at håndtere, f.eks. under opstilling og transport.

Samleelementet 400 har et fleksibelt lag på ydersiden, f.eks. et gummilag, som er vibrationsdæmpende. Støjen, der opfanges i det støjdæmpende/støjabsorberende materiale på fladen 600 forhindres i at forplante sig igennem konstruktionen i form af vibrationer, fordi det fleksible lag på samleelementet 400 adskiller de hårde materialer (fra søjle 500, hulforstærkning 300 eller direkte fra understøtningen 200, der nemmere videregiver vibrationerne), fra hinanden. Uden gummilaget, ville eventuelle vibrationer, der gives videre fra det støjdæmpende lag på fladen 600, uhindret vibrere igennem konstruktionen og blive til støj igen på den anden side af støjværnet, dvs. støj ville blive videresendt ud og væk fra byggepladsen.

Materialevalget med hensyn til det fleksible lag er valgt for at skabe et langtidsholdbart, vejrbestandigt og solidt produkt. Materialevalget vælges ud fra en række afvejninger, hvor støjværnet på den ene side skal være så tung som muligt - tunge materialer tager de høje frekvenser - og på den anden side skal det være så let som muligt af hensyn til stabiliteten og håndterbarheden, f.eks. nedtagning, flytning og opstilling omkring f.eks. en bygge plads eller som støjværn omkring en musikfestivals område.

Det fleksible lag, f.eks. anbragt på samleelementets 400 ydre flader, kan bestå af forskellige typer gummi eller af nogle plast- eller epoxymaterialer med tilsvarende vibrationsdæmpende egenskaber. Gummilaget er i en udførelsesform af opfindelsen produceret af gummigranulat. Granulaterne vendes sammen med en tokompo nent lim. Dette bevirker, at gummigranulatet svejses sammen til et fast materiale, der ikke kan pilles fra hinanden. Dette kan også bruges i det støjdæmpende materiale.

Fig. 4 viser hvorledes søjlen monteres i samleelementet, som sidder i hulforstærkningen i understøtningen. Søjlens 500 nederste del 501 monteres i den øverste del 402 af samleelementet 400, som forinden er monteret i hulforstærkningen 300 i understøtningen 200, se figur 2 og 3. Søjlen 500, som har en åbning i sin nederste ende 501, er udformet på en måde, så denne åbning kan optage samleelementets 400 øverste ende 402. I praksis under en montage stikkes eller presses søjlens 500 nederste ende 501 ned over den øverste del 402 af samleelementet 400, dvs. ned over toppen af samleelementet 400. Herved sikrer samleelementets 400 øverste endes dimension, som matcher hullet - og er optaget af hullet i søjlen 500, at søjlen 500 sidder godt, stabilt og lodret fastgjort til samleelementet 400.

Søjlerne 500 er f.eks. hule, firkantede rør, f.eks. metalstænger eller metalrør, der sidder mellem støjværnets lag. Længden af søjlerne 500 varierer alt efter, om søjlerne 500 bruges i et lodret forløb eller i en skrånende øverst del af støjværnet. I en typisk anvendelse sidder en lodret søjle 500 mellem et af de lodrette samleelementer 400 og det lodrette stykke støjdæmpende materiale på fladen 600, se figur 5 og 6.

Søjlens 500 materiale er i en udførelsesform af opfindelsen af metal, eksempelvis jern eller galvaniseret eller rustfrit stål; materialet kunne dog også bestå af hårdt plast, epoxymateriale eller andet, der både sikrer stabiliteten af støjværnet og er et langtidsholdbart materiale.

Søjlen 500 kan have forskellige tværsnit, alle tværsnit er i princippet mulige - fra cirkelrunde, ovale, runde til trekantet. I andre udførelsesformer af opfindelsen har søjlen 500 et kvadratisk tværsnit eller et rektangulært tværsnit.

Fig. 5 viser hvorledes en lodret flade monteres på søjlen. For at gøre støjværnet komplet, monteres en lodret flade 600 på den øverste del af søjlen 500, som rager op ad samleelementet 400. Fladen 600 omfatter et stykke støjdæmpende materiale eller et støjabsorberende lag, som i en udførselsform er fastgjort direkte til søjlen 500. Når fladen 600 er udformet som et ikke gennemsigtigt materiale, er det dette materiale, som gør, at udefra kommende (personer uden for byggepladsen) ikke kan se, hvad der foregår på byggepladsen. Alternativt er fladen 600 udformet som et gennemsigtigt materiale, f.eks. glas eller plexiglas, som muliggør at man kan se, hvad der foregår på byggepladsen.

Det støjdæmpende materiale på fladen 600 kan vælges blandt mange materialer, faktisk kan det være alt muligt forskelligt, f.eks. beton som i lighed med andre materiale dæmper en støj. Den grundlæggende tanke er, at det støjdæmpende materiale 600 vælges og tilpasses til den støjforurening, det skal bremse. I foretrukne udførelsesformer af opfindelsen anvendes gummi eller epoxymateriale som det støjdæmpende materiale 600.

Det støjdæmpende materiale på fladen 600 kan variere med hensyn til gennemsigtigheden - fra transparent til uigennemsigtigt, og det kan variere i hårdhed - fra blødt gummi til hårde materialer. Transparente materialer ville gøre det muligt at bygge højere støjværn i bymiljøer end hidtil, fordi kravet om lys til eventuelle beboere imødekommes.

Det støjabsorberende lag på fladen 600 sidder i en anden udførselsform fastgjort til metalrammer. Metalrammerne fastgøres i så fald til tværgående, vandrette flade metallægter, der sidder fast på de lodrette søjler 500. Metalrammerne kan med et lydabsorberende materiale fastgøres til de vandrette metallægter med gummibolte, der forhindrer lyden i at forplante sig videre ind i støjværnets konstruktion.

Støjværnet opererer med forskellige typer af det støjabsorberende lag i form af lyddæmpende materialer, der kan kombineres på forskellige måder. Dette går det muligt at tilpasse støjværnets egenskaber til de respektive støjproblemer, den bestemte byggeplads måtte have i form af forskellige typer af støj f.eks. støj fra en rundsav, en vinkelsliber og så videre.

Selve fladen 600 kan i en udførelsesform af opfindelsen være udformet som en riflet, bølget eller kurvet overflade, således at plakater, posters og andre opslag ikke kan fastgøres med opklæbningsmidler, såsom lim, klister og lignende.

Endvidere kan det støjdæmpende lags overflade være såvel glat, som riflet, og kan have huller - fra mikroskopiske huller til større huller, sidstnævnte giver en lettere konstruktion.

Fig. 6 viser et samlet støjværn set i perspektiv. Her er illustreret hvorledes den lodrette flade 600 er monteret på 2 søjler 500, som hver rager op ad sit respektive samleelement 400.

Fig. 7 viser en variant af samleelementet. Fig. 8 viser en variant af samleelementet. Fig. 9 viser en variant af samleelementet

Fig. 10 viser en variant af samleelementet.

Fig. 11 viser en variant af samleelementet.

Claims (8)

1. P A T E N T K R A V

   1. Et støjværn bestående af en understøtning (200) udført i et tungt støbemateriale, såsom beton, hvilken understøtning (200) omfatter mindst en åbning, som definerer et foroven åbent, nedadgående hul (230) i understøtningens (200) øverste flade, hvilket hul (230) er omsluttet af understøtningens materiale, i det mindste et aflangt vibrationsdæmpende samleelement (400), som definerer et nederste tværsnit i en nederste ende (401) i retning af understøtningens (200) øverste flade og under denne flade, idet samleelementets (400) nederste tværsnits rumlige form er optaget i understøtningens (200) hul, hvorved samleelementets (400) nederste ende (401) bliver fastholdt i understøtningens (200) hul og samleelementets (400) anden, øverste ende (402) rager op fra dette hul, og hvor samleelementet (400) definerer et øverste tværsnit i nævnte øverste ende, i det mindste en søjle (500), som definerer en nederste åbning (501) i en nederste ende i retning af samleelementet (400) en nederste åbning (501), i hvilken nederste åbning (501) samleelementets (400) øverste tværsnit er optaget, hvorved samleelementets (400) øverste tværsnit fastholder søjlens (500) nederste åbning (501), og resten af søjlen (500) rager op over samleelementet (400), og en flade (600), som indeholder et støjdæmpende materiale, og som udstrækker sig opad fra understøtningen (200), og hvor fladen (600) er fastgjort til en del af søjlen (500), som rager op over samleelementet (400), og hvor fladen (600) strækker sig med sin nederste kant i hovedsagen flugter med understøtningens (200) øverste flade, og hvor samleelementet (400) er hult i hele sin længderetning, kendetegnet ved, at samleelementet (400) er beklædt med et lag af et elastisk fjedrende/gummiagtigt materiale på i det mindste en af rørets ydre flader, der ligger an mod understøtningen (200) og/eller søjlen (500).
2. 2. Et støjværn ifølge krav 1, kendetegnet ved, at søjlen (500) er udformet i et firkantet gennemgående tværsnit, eksempelvis et tværsnit formet som et kvadrat, en cirkel, en oval, et parallelogram, eller et rektangel.
3. 3. Et støjværn ifølge krav 1 eller 2, kendetegnet ved, at søjlen (500) er hul i hele sin længderetning.
4. 4. Et støjværn ifølge krav 1, 2 eller 3, kendetegnet ved, at samleelementet (400) er massivt i hele sin længderetning, og hvor samleelementets (400) øverste ende strækker inde i søjlen (500).
5. 5. Et støjværn ifølge krav 1, kendetegnet ved, at det elastisk fjedrende/gummi-agtige materiale er indrettet på en eller flere af de ydre flader på samleelementet (400), som er i hovedsagen parallel med fladen (600).
6. 6. Et støjværn ifølge hvert af de foregående krav, kendetegnet ved, at fladen (600 er fastgjort til den øvre ende af søjlen (500) med et andet vibrationsdæmpende samleelement, som er formet som et rør, og hvor det andet samleelementet er betrukket på rø-

   5 rets ydre metalflader med et lag af et elastisk fjedrende/gummiagtigt materiale.
7. 7. Et støjværn ifølge hvert af de foregående krav, kendetegnet ved, at fladen (600) omfatter en riflet, bølget eller kurvet overfla-

   10 de, således at plakater, posters og andre opslag ikke kan fastgøres med opklæbningsmidler, såsom lim, tape, klister og lignende, til fladen (600).
8. 8. Et støjværn ifølge hvert af de foregående krav, kendetegnet

   15 ved, at det nedadgående hul (230) i understøtningens (200) øverste flade er monteret med en hulforstærkning (300), i hvilken samleelementets (400) nederste ende (401) er optaget og fastholdt.