DK178765B1 - En klemmeindretning, en selvfremrykkende klatreindretning og en fremgangsmåde til at koble samme til en rørformet konstruktion - Google Patents

Abstract

Der beskrives en klemmeindretning, en selvfremrykkende klatreindretning, der indbefatter to sådanne klemmeindretninger, og en fremgangsmåde til at koble en sådan klemmeindretning til en rørform. I en udførelsesform for opfindelsen beskrives en klemmeindretning (1) til en rørform, især en tyndvægget rørform, såsom tårnet (3) til en vindturbine. Klemmeindretningen (1) omfatter mindst ét klemelement i form af en friktionspude (9), der er indrettet til at gribe fat om tår net (3), og mindst ét elastisk, aflangt aktiveringselement i form af et spændele ment (1 6), der er indrettet til at udøve en kraft på friktionspuden (9) for at presse puden (9) til at gribe fat om tårnet (3), hvorved puden (9) og spændelementet (16) er indrettede til at udøve en i det væsentlige ligelig, radial klembelastning på tårnet (3).

Description

Titøl: En klemmeindretning, en selvfremrykkende klatreindretninq og en fremgangsmåde til at koble samme til en rørformet konstruktion

Den foreliggende opfindelse vedrører en klemmeindretning, en selvfremrykkende klatreindretning, der omfatter to sådanne klemmeindretninger, og en fremgangsmåde til at koble en klemmeindretning til en rørform. Den foreliggende opfindelse vedrører især, men ikke udelukkende, en klemmeindretning til en tyndvægget rørform, såsom et vindturbinetårn, og en fremgangsmåde til at koble en klemmeindretning til en sådan tyndvægget rørform.

Som det er velkendt, er rørledninger rørformede konstruktioner, der anvendes i forskellige industrier til transport af fluider. I olie- og gasudvindings- og produktionsindustrien lægges rørledninger ofte på havbunden til transport af kulbrinte, der indeholder fluider, fra beliggenheder offshore til beliggenheder på land. I en rørlægningsfremgangsmåde er det nødvendigt at understøtte og holde rørledningen nede under udlæggelse fra et rørlægningsfartøj på havbunden. Dette opnås ved at anvende klemmeindretninger, der har friktionspuder, der forhindres i aksial bevægelse i forhold til rørledningen, og som er koblede til rørledningen ved anvendelse af et direkte tryk over pudens område.

Klemmeindretninger af denne type sigter mod at påføre en spændbelastning over en så stor del af rørledningens omkreds som muligt for at undgå ovalisering eller kollaps på grund af ustabilitet. US patent publikationsnummer 2002/0009333 (Willis og Turnbull) beskriver en sådan klemmeindretning, idet klemmeindretningen indbefatter et antal radialt orienterede stempler, idet hvert stempel bærer en tilsvarende stiv sko, der har en bueformet overflade med fast radius, hvilken sko presses til at ligge an mod rørledningen, og en friktionsflise, der er monteret på skoens overflade for at øge grebet på rørledningen. Stempelskoene omkranser i det væsentlige rørledningen, når de bevæges.

Mens klemmeindretninger af denne type er effektive til at holde rørledninger med kendte og faste eksterne diametre, er en klemmeindretning, der har forskellige skodimensioner, påkrævet til rørledninger med forskellige diametre. Klemmeindretninger af denne type er derfor uegnede til anvendelse med rørformer med varierende diametre.

Ydermere er klemmeindretningsskoene, mens de er effektive til at undgå ovalisering eller kollaps afen sådan rørledning, ude afstand til at påføre en i det væsentlige ligelig radial belastning rundt om rørets omkreds. Dette er, fordi de radialt orienterede stempler udøver en størst radial belastning på røret i en retning parallel med stemplets akse. Ved punkter på skoen i afstand fra stempelaksen (og i omkredsafstand rundt om rørledningen) udøver stemplet en mindre belastning. Dette fører i sidste ende til variationer i den lokale belastning på rørledningen rundt om rørets omkreds. Rørledninger, der er lagt ved at anvende en sådan klemmeindretning, har typisk diametre i området fra 0,150 m til 0,6 m og diameter-til-tykkelsesforhold på mellem 10 og 20, og er derfor relativt stærke. Imidlertid er diametrene i vindturbinetårne ofte væsentligt større end dette, og tårnene er konusformede mod toppen. Især har størstedelen af nuværende turbinetårne en diameter på omkring 4 m til 5 m ved bunden og omkring 2,5 m til 3 m ved toppen og diameter-til-tykkelsesforhold på mellem 165 og 295. Nuværende turbinetårne har også en omkreds på 15,7 m ved bunden og 8 m ved toppen, en forskel på 7,7 m. Fremtidige tårne vil sandsynligvis have diametre på omkring 11 m ved bunden og tilspidses til 3 m ved toppen. Sådanne tårnes omkreds vil derfor variere mellem omkring 34,5 m og 9,5 m, en forskel på 25 m.

Vindturbinetårne er derfor relativt tyndvæggede i forhold til rørledninger og er ude af stand til at bevare deres cirkelform, når de udsættes for variationer i belastninger rundt om deres omkreds, og de har således en indbygget tilbøjelighed til lokal foldning og kollaps. Især skaber dette problemer under transporten af vindturbinetårne, da tårnsektionerne har en tendens til at bøje og blive ovale, som diskuteret i US-patent nr. 6,592,331 (Wobben). På grund af dette og på grund af, at tårnene er koniske nedefra og op, ville det ikke være muligt at anvende en klemmeindretning af den type, der er beskrevet i US2002/0009333, med sko, der har fast radius, på vindturbinetårne.

Tysk patentpublikation nr. 19647515 (Otto) beskriver en mekanisme til anvendelse i konstruktionen af en vindturbine. Mekanismen anvendes til at installere vindturbinetårnets sektioner oven på hinanden for at samle tårnet og til efterfølgende at installere et kraftenhedshoved ved tårnets top. I generelle vendinger indbefatter mekanismen en fast, stiv, bueformet fod, der er koblet til tårnet, og som hejses op ad tårnet ved at anvende en kran, der er koblet til foden. Imidlertid er foden koblet til tårnet på en måde, der vil føre til variationer i belastningen på tårnet rundt om dets omkreds (punktbelastninger), hvilket som diskuteret ovenfor er ude af stand til at understøtte sådan belastning. Faktisk er opfindelsen, mekanismen, ude afstand til at udøve en ligelig radial belastning på turbinetårnet, og lokal foldning er sandsynlig i brug. I en udførelsesform for DE 19647515 er mekanismens fod for eksempel koblet til tårnet med et antal kabler, der strækker sig rundt om tårnet fra klemmeindretningen, og som er spændt med hydrauliske stempler, der er monteret på foden. Når stemplerne aktiveres, er de belastninger, der udøves på tårnet af foden og kablet, ikke en ligelig radial belastning, og variationer i belastning vil være et resultat, hvilket fører til tab af cirkelform og lokal foldning.

Desuden vil kranens egenvægt under anvendelse af mekanismen i DE 19647515 og især eksterne belastninger, der bæres af mekanismen (såsom sektioner af tårnet), generere cantileverbelastninger, der overføres til tårnet med foden. Disse cantileverbelastninger vil inducere lokale, reaktionære radialkræfter i tårnet, hvilket også fører til tab af cirkelform og lokal foldning.

Ydermere vil mekanismens høje vægt, selvom tårnet er i stand til at bære sådanne cantileverkræfter, kræve, at en så stor klemmekraft skal udøves på tårnet, at der er sandsynlighed for altomfattende svigt i tårnkonstruktionen. SU 1791202 A1 beskriver et apparat, der kan fastspændes på en rørformet konstruktion. Apparatet omfatter et leje til at placere den rørformede konstruktion på og friktionsoverflader beregnet til tilsammen at udspænde sig i en halvbueform mod den rørformede konstruktion placeret på lejet. Apparatet omfatter endvidere midler til at bevæge friktionsoverfladerne i forhold til lejet og den rørformede konstruktion og midler til at påføre belastning til friktionsoverfladerne. Midlerne til at flytte friktionsoverfladerne er belastningsarme, hvor disse belastningsarme kan bevæges i en første retning for at bringe friktionsoverfladerne i kontakt med den rørformede konstruktion og i en modsat retning for at bringe friktionsoverfladerne ud af kontakt med den rørformede konstruktion.

Det er blandt formålene for udførelsesformer for den foreliggende opfindelse at undgå eller formindske mindst én af de foregående ulemper. I et første eksempel er der tilvejebragt en klemmeindretning til en rørform, idet klemmeindretningen omfatter: mindst én friktionspude, der er indrettet til at gribe fat om rørformen, og mindst ét elastisk, aflangt spændelement, der er indrettet til at udøve en kraft på friktionspuden for at presse friktionspuden til at gribe fat om rørformen, hvorved friktionspuden og spændelementet er indrettede til at udøve en i det væsentlige ligelig, radial klembelastning på rørformen, hvilken klembelastning er uafhængig af eksterne belastninger, der påføres klemmeindretningen.

Det at udøve en i det væsentlige ligelig, radial klembelastning tilvejebringer generering af en i det væsentlige ligelig ringbelastning i rørformen. Dette overvinder problemer, der er tilknyttet tidligere klemmeindretninger og andre mekanismer, ved at undgå eller i det mindste minimere variationer i belastningen rundt om rørformens omkreds, idet sandsynligheden for lokal foldning undgås eller mindskes. Det vil forstås, at henvisninger heri til udøvelse af en i det væsentlige ligelig, radial klembelastning på rørformen er til udøvelse af kræfter på en overflade af rørformen rundt om en omkreds for denne, idet kræfterne er rettede langs rørformens radier og i det væsentlige er ligelige rundt om rørformens omkreds. Den radiale klembelastning er uafhængig af eksterne belastninger, der påføres klemmeindretningen, idet der ikke eller ikke i det væsentlige er nogen forøgelse/formindskelse i klembelastningen, der skabes, når en ekstern belastning bæres af klemmeindretningen. Ydermere er klemmeindretningens konstruktion sådan, at spændelementerne er isolerede fra en hvilken som helst anden kraft og især er isolerede fra eksterne belastninger, der udøves på klemmeindretningen.

Det vil også forstås, at henvisningen heri til en rørform er til et hult organ eller konstruktion, der typisk er et tyndvægget, aflangt organ, såsom et vindturbinetårn. I et eksempel er der tilvejebragt en klemmeindretning til en rørform, idet klemmeindretningen omfatter: mindst én friktionspude, der er indrettet til at gribe fat om rørformen, og en flerhed af elastiske, aflange spændelementer, der er indrettede til at spændes for at udøve en kraft på friktionspuden, hvoraf der er mindst én, for at presse friktionspuden til at gribe fat om rørformen, idet klemmeindretningen og spændelementet er indrettede til at udøve en i det væsentlige ligelig, radial klembelastning på rørformen, hvilken klembelastning er uafhængig af eksterne belastninger, der påføres klemmeindretningen, hvor friktionspuderne er indrettede til at anbringes med afstand i en retning langs en hovedakse for rørformen, og hvor mindst ét af spændelementerne er indrettet til at spændes ved anvendelse af en trækkraft, der er rettet i en omkredsretning rundt om rørformen modsat den for et andet spændelement.

De elastiske, aflange spændelementer tilvejebringer udøvelse af en i det væsentlige ligelig, radial belastning og således en ligelig induceret ringbelastning i rørformen. Imidlertid kan nogen variation i spændkraften i spændelementerne opstå langs elementets længde på grund af friktion mellem spændelementet og rørformens overflade. Især har opfinderne fundet, at spændkraften i spændelementet kan være størst tættest på trækbelastningens påføringspunkt (spændelementet er typisk spændt med et spil eller lignende) og bliver mindre langs spændelementets længde væk fra påføringspunktet. Ved at spænde mindst ét af spændelementerne gennem anvendelse af en trækkraft, der er rettet i en modsat omkredsretning rundt om rørformen i forhold til den for et andet spændelement, kan variationer i de radialbelastninger, der udøves på rørformen af klemmeindretningen (og derfor i induceret ringbelastning) på grund af variationer i spændkraften på spændelementerne, undgås eller i det mindste minimeres.

Spændelementerne kan have første og anden ender, hvor en af enderne er indrettet til at kobles, sikres eller fastgøres i forhold til en støttekonstruktion for klemmeindretningen, og den anden ende er indrettet til at kobles til et spil eller lignende for at spænde spændelementet. Mindst ét af spændelementerne kan spændes ved anvendelse af en trækkraft i en modsat ende af den for et andet spændelement. Således kan et af spændelementernes første ende spændes for at generere en trækkraft i en første om kredsretning rundt om rørformen, og den respektive anden ende for et andet spændelement kan spændes for at generere en trækkraft i en anden omkredsretning rundt om rørformen modsat den første retning. Det vil forstås, at et antal spændelementer kan spændes i den første retning og et antal andre i den anden retning. For eksempel kan aksialt tilstødende spændelementer spændes i modsatte retninger. Alternativt kan et aksialt tilstødende par (eller flere) af spændelementer spændes i en modsat retning til et andet, eventuelt tilstødende, par af spændelementer. Alternativt kan begge spændelementernes ender være indrettede til at spændes. I et eksempel er der tilvejebragt en klemmeindretning til en rørform, idet klemmeindretningen omfatter: mindst én klemmeindretning, der er indrettet til at gribe fat om rørformen, og en flerhed af elastiske, aflange spændelementer, der er indrettede til at spændes for at udøve en kraft på friktionspuden, hvoraf der er mindst én, for at presse friktionspuden til at gribe fat om rørformen, idet hvert spændelement er indrettet til at føres rundt om en omkreds for rørformen og til at overlappe i en retning i afstand langs en hovedakse for rørformen, idet friktionspuden og spændelementet er indrettede til at udøve en i det væsentlige ligelig, radial klembelastning på rørformen, hvilken klembelastning er uafhængig af eksterne belastninger, der påføres klemmeindretningen, hvor overlapplaceringen for mindst ét af spændelementerne er indrettet til at være i afstand rundt om en omkreds for rørformen i forhold til overlapplaceringen for et andet spændelement.

Som bemærket ovenfor kan variationer i spændingen i spændelementerne opstå langs spændelementets længde. Imidlertid tilvejebringer det at placere overlapplaceringerne rundt om rørformens omkreds minimering af variationer i den resulterende radiale belastning på rørformen og således minimering af variationer i den inducerede ringbelastning. Det vil forstås, at overlapplaceringerne for spændelementerne er anbragt i afstand rundt om rørformens omkreds ved hensigtsmæssig anbringelse af spændelementerne rundt om klemmeindretningen. Spændelementernes overlapplaceringer kan være indrettede til at være anbragt med lige stor afstand rundt om rørformens omkreds. For eksempel kan overlapplaceringerne være anbragt med 180 graders afstand rundt om rørformens omkreds, hvor klemmeindretningen indbefatter to spændelementer, og overlapplaceringerne kan være anbragt med 120 graders afstand, hvor klemmeindretningen indbefatter tre spændelementer.

Klemmeindretningen kan indbefatte en flerhed af spændelementer, der har de samme overlapplaceringer, for eksempel kan et par aksialt tilstødende spændelementer have de samme overlapplaceringer, der kan være anbragt med omkredsafstand i forhold til et tilstødende par spændelementers overlapplaceringer. I eksempler for opfindelsen omfatter klemmeindretningen fire sådanne par spændelementer, og spændelementparrenes overlapplaceringer er anbragt i afstand af 90 grader fra hinanden rundt om rørformens omkreds. Dette kan tilvejebringe anvendelse af en i det væsentlige ligelig, radial belastning på rørformen, mens en klemmeindretning med minimale dimensioner og vægt tilvejebringes. I et alternativ kan aksialt tilstødende spændelementer have overlapplaceringer, der er anbragt med omkredsafstand.

Ifølge et yderligere eksempel er der tilvejebragt en klemmeindretning til en rørform, idet klemmeindretningen omfatter: en flerhed af friktionspuder, der er indrettede til at gribe fat om rørformen, og mindst ét elastisk, aflangt spændelement, der er indrettet til at udøve en kraft på friktionspuderne for at presse friktionspuderne til at gribe fat om rørformen, hvor friktionspuderne hver er indrettede til at anbringes mellem rørformen og spændelementet, og hvor friktionspuderne og spændelementerne er indrettede til at udøve en i det væsentlige ligelig, radial, klembelastning på rørformen, hvilken klembelastning er uafhængig af eksterne belastninger, der påføres klemmeindretningen.

Ved at anbringe friktionspuderne mellem rørformen og spændelementet kan hver af friktionspuderne aktiveres i samme grad af spændelementerne. Dette kan tilvejebringe generering af en ligelig, radial belastning på rørformen uden at bevirke, at friktionspuderne overfører punktbelastninger på rørformen, hvilke punktbelastninger vil føre til lokal foldning, enten under anbringelse af klemmeindretningen på rørformen, eller under anvendelse når en ekstern belastning bæres af klemmeindretningen.

Spændelementerne kan være indrettede til at føres rundt om en omkreds af rørformen og kan derfor strække sig rundt om friktionspudernes bagoverflader (i forhold til rørformen) for derved at omkranse rørformen. I et yderligere eksempel er der tilvejebragt en klemmeindretning til en rørform, idet klemmeindretningen omfatter: mindst én friktionspude, der er indrettet til at gribe fat om rørformen, mindst ét elastisk, aflangt spændelement, der er indrettet til at udøve en kraft på friktionspuden for at presse friktionspuden til at gribe fat om rørformen, idet friktionspuden og spændelementet er indrettede til at udøve en i det væsentlige ligelig, radial klembelastning på rørformen, hvilken klembelastning er uafhængig af eksterne belastninger, der påføres klemmeindretningen, og en støttekonstruktion, der er koblet i forhold til friktionspuden, så en ekstern belastning, der under anvendelse udøves på støttekonstruktionen på et sted, der er i sideværts afstand fra en hovedakse for rørformen, bevirker, at friktionspuden inducerer en i det væsentlige aksialt rettet reaktionsbelastning i rørformen.

Ved at koble støttekonstruktionen i forhold til friktionspuden på denne måde kan en ekstern belastning, der udøves på støttekonstruktionen på et sted, der er i sideværts afstand fra en hovedakse for rørformen (en cantileverbelastning), ikke inducere et moment i eller omkring friktionspuden. Derved undgås eller i det mindste minimeres generering afen reaktiv, radial punktbelastning på rørformen på grund af den eksterne belastning.

Desuden virker støttekonstruktionen ikke den radiale klembelastning, der indvirker på rørformen, tilbage. Dette er til forskel fra for eksempel mekanismen i DE 19647515, hvor foden skal være i stand til at bære den høje belastning, der overføres til vindturbinetårnet, ved at anvende stempler, hvilket kræver, at foden er stor og som følge deraf relativt tung med tilknyttede ulemper. I kendte klemmeindretninger og konstruktioner, såsom mekanismen i DE 19647515, udøves cantileverbelastninger på en rørform, hvilke cantileverbelastninger virker tilbage radialt med tårnet, hvilket fører til variationer i belastning rundt om rørformens omkreds og i sidste ende til lokal foldning. Klemmeindretningen kan omfatte en flerhed af friktionspuder. Det at tilvejebringe en støttekonstruktion, der er koblet i forhold til en flerhed af friktionspuder på denne måde, forbinder operativt friktionspuderne med hinanden, og derved undgås eller i det mindste minimeres en hvilken som helst reaktiv belastning, der genereres i rørformen, nåren ekstern belastning udøves på klemmeindretningen på et sted i sideværts afstand fra en hovedakse for rørformen. Sådanne reaktive belastninger undgås eller minimeres især, når en cantileverbelastning påføres støttekonstruktionen (en belastning, der kun støttes ved en ende). Dette sker, fordi den eksterne belastning bæres af inducerede, aksiale, reaktive belastninger i rørformen, da friktionspuderne udøver belastninger, der alene eller hovedsagelig rettede parallelt med en hovedakse for rørformen. Dette tilvejebringer opretholdelse afen i det væsentlige ligelig, radial klembelastning og således en i det væsentlige ligelig ringbelastning i rørformen.

Støttekonstruktionen kan være roterbart eller drejbart koblet i forhold til friktionspuderne gennem et hængsel, kugleled eller lignende, hvilket kan tilvejebringe overføring af en belastning på friktionspuderne i en retning parallelt med en hovedakse for rørformen, men som i det væsentlige kan forhindre overføring af radialbelastninger til friktionspuderne på grund af den eksterne belastning.

Støttekonstruktionen kan indbefatte et støtteorgan, der er forbundet med friktionspuden for at udøve en anbringelseskraft på friktionspuden for at anbringe friktionspuden i forhold til rørformen, hvor en anbringelseskraft, der under anvendelse udøves på friktionspuden med støtteorganet, udløses før friktionspuden presses til at gribe fat om rørformen med spændelementet. Støtteorganet kan være roterbart eller drejbart koblet til en ramme af støttekonstruktionen for at tilvejebringe anbringelse af friktionspuden. Støtteorganet kan være indrettet til at sikres mod rotation i forhold til rammen for at tillade rammen at støtte en ekstern belastning og kan derfor låses eller holdes tilbage, før klemmeindretningen anvendes til at støtte en ekstern belastning. I et yderligere eksempel er der tilvejebragt en klemmeindretning til en rørform, idet klemmeindretningen omfatter: mindst én friktionspude, der er indrettet til at gribe fat om rørformen, og mindst ét elastisk, aflangt spændelement, der er indrettet til at udøve en kraft på friktionspuden for at presse friktionspuden til at gribe fat om rørformen, idet friktionspuden og spændelementet er indrettede til at udøve en i det væsentlige ligelig, radial klembelastning på rørformen, hvilken klembelastning er uafhængig af eksterne belastninger, der påføres klemmeindretningen, hvor spændelementet er indrettet til at føres rundt om en omkreds af rørformen og til at overlappe i en retning i en afstand langs en hovedakse for rørformen, og hvor spændelementet er indrettet til at strække sig fra overlapplaceringen i en retning i det væsentlige parallel med en tangent for rørformen ved overlapplaceringen.

Spændelementet er indrettet til at spændes for at udøve kraften på friktionspuden. Dele af spændelementet strækker sig væk fra rørformen fra overlapplaceringen; dette tilvejebringer blandt andet anvendelse af klemmeindretningen med rørformer med forskellige diametre, og især anvendelse på en rørform med varierende diametre, da spændelementet er i stand til at omslutte rørformer med forskellige diametre i et område. Det at anbringe spændelementerne til at strække sig fra overlapplaceringen i en retning i det væsentlige parallel med en tangent til rørformen på den placering tilvejebringer påføring af trækkræfter på de dele af spændelementet, hvilke dele er rettede i det væsentlige parallelt med tangenten. Derved undgås eller i det mindste minimeres generering af et hvilket som helst moment i rørformen, fordi: 1) kræfterne i de dele af spændelementerne, hvilke dele strækker sig væk fra rørformen, er i det væsentlige parallelle til rørformens tangent, men rettet i modsatte retninger, og således virker trækbelastninger i disse dele tilbage mod hinanden, og 2) da spændelementet i det væsentlige omkranser rørformen, og spændelementets dele er sådan anbragt, genereres lille eller intet moment omkring rørformen, når spændelementet spændes.

Spændelementet kan strække sig fra overlapplaceringen i første og anden modsatte retninger, hver retning i det væsentlige parallel til rørformens tangent. De første og anden retninger kan være indenfor 0 til 10 grader, fortrinsvis 0 og 5 grader for tangenten, og udtrykket i det væsentlige parallel skal fortolkes i overensstemmelse hermed.

Friktionspuden kan være anbragt mellem rørformen og spændelementet, og spændelementets overlapplacering kan være anbragt i radial afstand mellem for eksempel 5 mm og 50 mm, eventuelt mellem 10 mm og 20 mm, fra en ekstern overflade på rørformen, idet afstanden bestemmes af faktorer, der indbefatter friktionspudens tykkelse.

Spændelementet kan strække sig fra overlapplaceringen til en skive, bloktrisse eller lignende og derfra til et spil eller lignende for at spænde spændelementet. I et yderligere eksempel er der tilvejebragt en klemmeindretning til en rørform, idet klemmeindretningen omfatter: mindst én friktionspude, der er indrettet til at gribe fat om rørformen, et støtteorgan, der er forbundet til friktionspuden for at udøve en anbringelseskraft på friktionspuden for at anbringe friktionspuden i forhold til rørformen, og mindst ét elastisk, aflangt spændelement, der er indrettet til at udøve en kraft på friktionspuden for at presse friktionspuden til at gribe fat om rørformen, idet friktionspuden og spændelementet derved er indrettet til at udøve en i det væsentlige ligelig, radial klembelastning på rørformen, hvilken klembelastning er uafhængig af eksterne belastninger, der påføres klemmeindretningen, hvor en anbringelseskraft, der under anvendelse udøves på friktionspuden med støtteorganet, udløses før friktionspuden presses til at gribe fat om rørformen med spændelementet.

Friktionspuden kan derfor anbringes i forhold til rørformen ved udøvelse af en anbringelseskraft på friktionspuden, og anbringelseskraften udløses før udøvelse af en klembelastning på rørformen. Dette tilpasser friktionspuden til rørformens overflade og forhindrer eller minimerer variation i belastningen på rørformen på grund af fejlindstilling af friktionspuden i forhold dertil. Derved undgås eller minimeres sandsynligheden for, at friktionspuden skaber variationer i belastningen på rørformen, hvilket er tilbøjelig til at føre til lokal foldning.

Klemmeindretningen kan omfatte mindst ét par friktionspuder, der er indrettede til at anbringes over en diameter for rørformen og operativt forbundne, så en ekstern belastning, der under anvendelse udøves på klemmeindretningen på et sted i sideværts afstand fra en hovedakse for rørformen, bevirker, at friktionspuderne inducerer i det væsentlige aksialt rettede reaktionsbelastninger i rørformen. Friktionspuderne kan være operativt forbundne med hinanden gennem en støttekonstruktion, der er koblet i forhold til friktionspuderne, idet støttekonstruktionen omfatter et støtteorgan, der er forbundet med hver friktionspude.

Støtteorganet kan være drejbart koblet til friktionspuden, fortrinsvis gennem et kugleled, hvilket forhindrer et drejemoment i at overføres mellem støttekonstruktionen og friktionspuden. Støtteorganet kan alternativt være koblet gennem et hængsel. Klemmeindretningen kan desuden omfatte første og anden støtteorganer i form af arme, idet hver arm er drejbart koblet til friktionspuden, idet den første og anden arm tjener til at anbringe friktionspuden på et ønsket radialt sted i forhold til en overflade af rørformen, og til at anbringe en gribeoverflade af friktionspuden i det væsentlige parallelt med eller i samme plan som rørformens overflade.

Det skal bemærkes, at støtteorganet er koblet til klemmeindretningen for at sikre, at ingen klemkraft findes i støtteorganet, når klemmeindretningen er aktiveret. I et yderligere eksempel er der tilvejebragt en klemmeindretning til en rørform, idet klemmeindretningen omfatter: en flerhed af fleksible friktionspuder, der er indrettede til at gribe fat om rørformen, og mindst ét elastisk, aflangt spændelement, der er indrettet til at udøve en kraft på friktionspuderne for at presse friktionspuderne til at gribe fat om rørformen, hvor friktionspuderne og spændelementet er indrettede til at udøve en i det væsentlige ligelig, radial klembelastning på rørformen, hvilken klembelastning er uafhængig af eksterne belastninger, der påføres klemmeindretningen, og hvor friktionspuderne er dimensionerede til i det væsentlige at omkranse en omkreds for rørformen.

Ved at dimensionere friktionspuderne til i det væsentlige at omringe rørformen kan den klembelastning, der udøves på rørformen, rettes gennem friktionspuderne. På denne måde kan en i det væsentlige fuldstændig ring, der består af friktionspuderne, formes rundt om rørformens omkreds, hvilket tilvejebringer anvendelse af en ligelig klembelastning på rørformen og mindsker sandsynligheden for generering af variationer i belastning på rørformen, hvilke variationer er tilbøjelige til at føre til lokal foldning. Rørformen kan være konisk langs en længde deraf og kan derfor have varierende diameter. Friktionspuderne kan være dimensionerede til i det væsentlige at omringe rørformen ved en ønsket position langs en længde af denne og kan derfor være konfigureret til at omringe en defineret eller forudbestemt omkreds af rørformen. Rørformen kan være et vindturbinetårn, og den foretrukne omkreds kan være ved et ønsket operationssted for klemmeindretningen, hvilket kan være en operationshøjde, hvor det ønskes at anbringe klemmeindretningen for efterfølgende af udføre en ønsket fremgangsmåde. Denne fremgangsmåde kan være en vedligeholdelses- eller installationsfremgangsmåde og kan indebære at understøtte en ekstern belastning fra tårnet ved at anvende klemmeindretningen, såsom når en turbinekomponent fjernes til vedligeholdelse eller efterfølgende geninstalleres.

Friktionspudens dimensioner kan være justerbare og/eller friktionspuderne kan være udløseligt koblet i forhold til en resterende del af klemmeindretningen for at tilvejebringe fjernelse og udskiftning med en alternativ friktionspude. I et yderligere eksempel er der tilvejebragt en samling, der omfatter to klemmeindretninger, der er koblet sammen med en kobling, der tilvejebringer justering af en afstand mellem klemmeindretningerne for at tilvejebringe fremrykning af samlingen langs en længde af en rørform, hvor klemmeindretningerne hver omfatter en klemmeindretning som defineret i et hvilket som helst af de ovennævnte eksempler. I et yderligere eksempel er der tilvejebragt en selvfremrykkende klatreindretning til montering på en rørformet søjle, idet samlingen omfatter to klemmeindretninger, der er koblet sammen med en kobling, der tilvejebringer justering af en afstand mellem klemmeindretningerne for at tilvejebringe fremrykning af samlingen langs en længde af søjlen, hvor klemmeindretningerne hver omfatter en klemmeindretning som defineret i et hvilket som helst af de ovennævnte eksempler.

Den rørformede søjle er fortrinsvis tårnet i en vindturbine. I et yderligere eksempel er der tilvejebragt en fremgangsmåde til at koble en klemmeindretning til en rørform, hvilken fremgangsmåde omfatter trinene, at: anbringe en klemmeindretning omkring rørformen, idet klemmeindretningen har mindst én friktionspude og mindst ét elastisk, aflangt spændelement, og spænde spændelementet for at udøve en kraft på friktionspuden for at presse friktionspuden til at gribe fat om rørformen og derved anvende en i det væsentlige ligelig, radial klembelastning på rørformen, hvilken klembelastning er uafhængig af eksterne belastninger, der påføres klemmeindretningen. I et yderligere eksempel er der tilvejebragt en fremgangsmåde til at klatre i en rørformet søjle, hvilken fremgangsmåde omfatter trinene, at: tilvejebringe en klatreindretning, der omfatter øvre og nedre klemmeindretninger, der er koblet til hinanden med en aktuator, idet hver klemmeindretning har mindst én friktionspude og mindst ét elastisk, aflangt spændelement, sikre den øvre klemmeindretning til rørformen ved at spænde det respektive øvre spændelement for at udøve en kraft på den respektive øvre friktionspude for at presse friktionspuden til at gribe fat om rørformen og derved påføre en i det væsentlige ligelig, radial klembelastning på rørformen, hvilken klembelastning er uafhængig af eksterne belastninger, der påføres klemmeindretningen, sikre den nedre klemmeindretning til rørformen ved at spænde det respektive nedre spændelement for at udøve en kraft på den respektive nedre friktionspude for at presse friktionspuden til at gribe fat om rørformen og derved påføre en i det væsentlige ligelig, radial klembelastning på rørformen, udløse den øvre klemmeindretning fra rørformen, øge en afstand mellem øvre og nedre klemmeindretninger ved at anvende aktuatoren for at fremrykke den øvre klemmeindretning langs en længde af rørformen, gensikre den øvre klemmeindretning til rørformen, udløse den nedre klemmeindretning fra rørformen, mindske afstanden mellem de øvre og nedre klemmeindretninger for at fremrykke den nedre klemmeindretning langs en længde af rørformen, og gensikre den nedre klemmeindretning til rørformen.

Yderligere eksempler er: 1. En klemmeindretning til en rørform, idet klemmeindretningen omfatter: mindst én friktionspude, der er indrettet til at gribe fat om rørformen, og mindst ét elastisk, aflangt spændelement, der er indrettet til at udøve en kraft på friktionspuden for at presse friktionspuden til at gribe fat om rørformen, hvorved friktionspuden og spændelementet er indrettede til at udøve en i det væsentlige ligelig, radial klembelastning på rørformen, hvilken klembelastning er uafhængig af eksterne belastninger, der påføres klemmeindretningen. 2. En klemmeindretning ifølge punkt 1, hvilken klemmeindretning omfatter en flerhed af spændelementer, idet spændelementerne er indrettede til at anbringes med afstand i en retning langs en hovedakse for rørformen, hvor mindst ét af spændelementerne er indrettet til at spændes for at udøve kraften på friktionspuden, hvoraf der er mindst ét, ved påføring af en trækkraft på spændelementet, hvilken trækkraft er rettet i en omkredsretning rundt om rørformen modsat den for et andet af spændelementerne. 3. En klemmeindretning ifølge et hvilket som helst af punkterne 1 eller 2, hvilken klemmeindretning omfatter en flerhed af spændelementer, idet spændelementerne er indrettede til at spændes for at udøve kraften på friktionspuden, hvoraf der er mindst ét, hvor hvert spændelement er indrettet til at føres rundt om en omkreds for rørformen og til at overlappe i en retning i afstand langs en hovedakse for rørformen, og hvor overlapplaceringerne for mindst ét af spændelementerne er indrettede til at være anbragt i afstand rundt om en omkreds for rørformen i forhold til overlapplaceringen for et andet spændelement. 4. En klemmeindretning ifølge et hvilket som helst af de foregående punkter, hvilken klemmeindretning omfatter en flerhed af friktionspuder, idet hver friktionspude er indrettet til at anbringes mellem rørformen og spændelementet. 5. En klemmeindretning ifølge et hvilket som helst af de foregående punkter, hvilken klemmeindretning omfatter en støttekonstruktion, der er koblet i forhold til friktionspuden, så en ekstern belastning, der under anvendelse udøves på støttekonstruktionen på et sted, der er i sideværts afstand fra en hovedakse for rørformen, bevirker, at friktionspuden inducerer en i det væsentlige aksialt rettet reaktionsbelastning i rørformen. 6. En klemmeindretning ifølge punkt 6, hvor støttekonstruktionen er koblet i forhold til friktionspuden, så en cantileverbelastning, der udøves på støttekonstruktionen under anvendelse, inducerer en i det væsentlige aksialt rettet reaktionskraft i rørformen. 7. En klemmeindretning ifølge et hvilket som helst af de foregående punkter, hvor spændelementet er indrettet til at føres rundt om en omkreds af rørformen og til at overlappe i en retning i afstand langs en hovedakse for rørformen, og hvor spændelementet yderligere er indrettet til at strække sig fra overlapplaceringen i en retning i det væsentlige parallel med en tangent for rørformen ved overlapplaceringen. 8. En klemmeindretning ifølge et hvilket som helst af de foregående punkter, hvilken klemmeindretning omfatter et støtteorgan, der er forbundet til friktionspuden for at udøve en anbringelseskraft på friktionspuden for at anbringe friktionspuden i forhold til rørformen, hvor en anbringelseskraft, der udøves på friktionspuden med støtteorganet under anvendelse, udløses før friktionspuden presses til at gribe fat om rørformen med spændelementet. 9. En klemmeindretning ifølge et hvilket som helst af de foregående punkter, hvilken klemmeindretning omfatter en flerhed af friktionspuder, hvor friktionspuderne er elastiske og er dimensionerede til i det væsentlige at omringe en omkreds af rørformen. 10. En klemmeindretning til en rørform, idet klemmeindretningen omfatter: mindst én friktionspude, der er indrettet til at gribe fat om rørformen, og - en flerhed af elastiske, aflange spændelementer, der er indrettede til at spændes for at udøve en kraft på friktionspuden, hvoraf der mindst ét, for at presse friktionspuden til at gribe fat om rørformen, idet friktionspuden og spændelementerne er indrettede til at udøve en i det væsentlige ligelig, radial klembelastning på rørformen, hvilken klembelastning er uafhængig af eksterne belastninger, der påføres klemmeindretningen, - hvor spændelementerne er indrettede til at være anbragt med afstand i en retning langs en hovedakse for rørformen, og - hvor mindst ét af spændelementerne er indrettet til at spændes ved påføring af en trækkraft på spændelementet rettet i en omkredsretning rundt om rørformen modsat den for et andet af spændelementerne. 11. En klemmeindretning til en rørform, idet klemmeindretningen omfatter: - mindst én friktionspude, der er indrettet til at gribe fat om rørformen, og - en flerhed af elastiske, aflange spændelementer, der er indrettede til at spændes for at udøve en kraft på friktionspuden, hvoraf der mindst ét, for at presse friktionspuden til at gribe fat om rørformen, idet hvert spændelement er indrettet til at føres rundt om en omkreds af rørformen og til at overlappe i en retning i afstand langs en hovedakse for rørformen, idet friktionspuden og spændelementet er indrettede til at udøve en i det væsentlige ligelig, radial klembelastning på rørformen, hvilken klembelastning er uafhængig af eksterne belastninger, der påføres klemmeindretningen, hvor overlapplaceringen for mindst ét af spændelementerne er indrettet til at være anbragt i afstand rundt om en omkreds af rørformen i forhold til overlapplaceringen af et andet spændelement. 12. En klemmeindretning til en rørform, idet klemmeindretningen omfatter: en flerhed af friktionspuder, der er indrettede til at gribe fat om rørformen, og mindst ét elastisk, aflangt spændelement, der er indrettet til at udøve en kraft på friktionspuderne for at presse friktionspuderne til at gribe fat om rørformen, - hvor friktionspuderne hver er indrettet til at anbringes mellem rørformen og spændelementet, og hvor friktionspuderne og spændelementet er indrettede til at udøve en i det væsentlige ligelig, radial klembelastning på rørformen, hvilken klembelastning er uafhængig af eksterne belastninger, der påføres klemmeindretningen. 13. En klemmeindretning til en rørform, idet klemmeindretningen omfatter: mindst én friktionspude, der er indrettet til at gribe fat om rørformen, mindst ét elastisk, aflangt spændelement, der er indrettet til at udøve en kraft på friktionspuden for at presse friktionspuden til at gribe fat om rørformen, idet friktionspuden og spændelementet er indrettede til at udøve en i det væsentlige ligelig, radial klembelastning på rørformen, hvilken klembelastning er uafhængig af eksterne belastninger, der påføres klemmeindretningen, og - en støttekonstruktion, der er koblet i forhold til friktionspuden, så en ekstern belastning, der under anvendelse udøves på støttekonstruktionen på et sted, der er i sideværts afstand fra en hovedakse for rørformen, bevirker, at friktionspuden inducerer en i det væsentlige aksialt rettet reaktionsbelastning i rørformen. 14. En klemmeindretning til en rørform, idet klemmeindretningen omfatter: - mindst én friktionspude, der er indrettet til at gribe fat om rørformen, mindst ét elastisk, aflangt spændelement, der er indrettet til at udøve en kraft på friktionspuden for at presse friktionspuden til at gribe fat om rørformen, idet friktionspuden og spændelementet er indrettede til at udøve en i det væsentlige ligelig, radial klembelastning på rørformen, hvilken klembelastning er uafhængig af eksterne belastninger, der påføres klemmeindretningen, hvor spændelementet er indrettet til at føres rundt om en omkreds af rørformen og til at overlappe i en retning i afstand langs en hovedakse for rørformen, og hvor spændelementet er indrettet til at strække sig fra overlapplaceringen i en retning, der er i det væsentlige parallel med en tangent for rørformen ved overlapplaceringen. 15. En klemmeindretning til en rørform, idet klemmeindretningen omfatter: - mindst én friktionspude, der er indrettet til at gribe fat om rørformen, - et støtteorgan, der er tilknyttet spændbøjlerorganet for at udøve en anbringelseskraft på friktionspuden for at anbringe friktionspuden i forhold til rørformen, og mindst ét elastisk, aflangt spændelement, der er indrettet til at udøve en kraft på friktionspuden for at presse friktionspuden til at gribe fat om rørformen, idet friktionspuden og spændelementet derved er indrettede til at udøve en i det væsentlige ligelig, radial klembelastning på rørformen, hvilken klembelastning er uafhængig af eksterne belastninger, der påføres klemmeindretningen, hvor en anbringelseskraft, der under anvendelse udøves på friktionspuden med støtteorganet, udløses før friktionspuden presses til at gribe fat om rørformen med spændelementet. 16. En klemmeindretning til en rørform, idet klemmeindretningen omfatter: - en flerhed af elastiske friktionspuder, der er indrettede til at gribe fat om rørformen, og mindst ét elastisk, aflangt spændelement, der er indrettet til at udøve en kraft på friktionspuderne for at presse friktionspuderne til at gribe fat om rørformen, hvor friktionspuderne og spændelementet er indrettede til at udøve en i det væsentlige ligelig, radial klembelastning på rørformen, hvilken klembelastning er uafhængig af eksterne belastninger, der påføres klemmeindretningen, og hvor friktionspuderne er dimensionerede til i det væsentlige at omringe en omkreds af rørformen. 17. En klemmeindretning ifølge punkt 2, et hvilket som helst af punkterne 3 til 9 i kombination med punkt 2 eller punkt 10, hvilken klemmeindretning omfatter en flerhed af par af spændelementer, idet hvert par spændelementer er indrettet til at spændes ved påføring af trækkræfter, der er rettede i modsatte omkredsretninger rundt om rørformen. 18. En klemmeindretning ifølge punkt 17, hvor parrene af spændelementer er indrettede til at være anbragt i aksial afstand i forhold til hovedakse for rørform en. 19. En klemmeindretning ifølge punkt 2, et hvilket som helst af punkterne 3 til 9 i kombination med punkt 2 eller punkt 10, hvor aksialt tilstødende spændelementer er indrettede til at spændes ved påføring aftrækkræfter, der er rettede i modsatte omkredsretninger rundt om rørformen. 20. En klemmeindretning ifølge punkt 2, et hvilket som helst af punkterne 3 til 9 i kombination med punkt 2, punkt 10 eller punkt 17 til 19, hvor spændelementerne hvert har respektive første og anden ender, idet én af enderne er indrettet til at kobles i forhold til en støttekonstruktion af klemmeindretningen, og den anden ende er indrettet til at kobles til et spil for at spænde spændelementet. 21. En klemmeindretning ifølge punkt 20, hvor aksialt tilstødende spændelementer spændes ved påføring af en trækkraft i modsatte ender. 22. En klemmeindretning ifølge enten punkt 20 eller 21, hvor den første ende for et af spændelementerne spændes for at generere en trækbelastning i en første omkredsretning rundt om rørformen, og det tilstødende spændelements respektive anden ende spændes for at generere en trækbelastning i en anden omkredsretning rundt om rørformen modsat den første retning. 23. En klemmeindretning ifølge punkt 3, et hvilket som helst af punkterne 4 til 9 i kombination med punkt 3 eller punkt 11, hvor overlapplaceringerne for aksialt tilstødende spændelementer er anbragt med lige stor afstand rundt om rørformens omkreds. 24. En klemmeindretning ifølge punkt 23, hvor klemmeindretningen omfatter to spændelementer, og hvor overlapplaceringerne er indrettede til at være anbragt med 180 graders afstand rundt om rørformens omkreds. 25. En klemmeindretning ifølge punkt 23, hvor klemmeindretningen omfatter fire spændelementer, og hvor spændelementernes overlapplaceringer er indrettede til at være anbragt med 90 graders afstand rundt om rørformens omkreds. 26. En klemmeindretning ifølge punkt 23, hvor klemmeindretningen omfatter fire par spændelementer, idet spændelementerne i hvert par er indrettede til at have samme overlapplaceringer, og parrenes overlapplaceringer er indrettede til at være anbragt med afstand rundt om rørformens omkreds. 27. En klemmeindretning ifølge punkt 3, et hvilket som helst af punkterne 4 til 9 i kombination med punkt 3 eller punkt 11, hvilken klemmeindretning omfatter en flerhed af par af spændelementer, idet overlapplaceringerne for hvert par spændelementer er indrettede til at være anbragt med afstand rundt om rørformens omkreds i forhold til et andet par spændelementer. 28. En klemmeindretning ifølge punkt 27, hvor parrene af spændelementer er indrettede til at anbringes, så de respektive overlapplaceringer for parrene af spændelementer er anbragt med lige stor afstand rundt om rørformens omkreds. 29. En klemmeindretning ifølge punkt 27 eller 28, hvilken klemmeindretning omfatter fire par spændelementer, idet overlapplaceringerne for hvert par spændelementer er anbragt med samme afstand rundt om rørformens omkreds. 30. En klemmeindretning ifølge punkt 4, et hvilket som helst af punkterne 5 til 9 i kombination med punkt 4 eller punkt 12, hvor spændelementet er indrettet til at føres rundt om en omkreds for rørformen og derfor strækker sig rundt om friktionspudernes bagoverflader for derved at omringe rørformen. 31. En klemmeindretning ifølge punkt 4, et hvilket som helst af punkterne 5 til 9 i kombination med punkt 4 eller punkt 12, hvilken klemmeindretning omfatter fire friktionspuder, der er anbragt ved hjørnerne af et rektangel, når set ovenfra. 32. En klemmeindretning ifølge punkt 6, et hvilket som helst af punkterne 7 til 9 i kombination med punkt 6 eller punkt 13, hvor klemmeindretningen omfatter en flerhed af friktionspudepar, der er anbragt over en diameter for rørformen, idet hvert par friktionspuder er anbragt med afstand rundt om rørformens omkreds. 33. En klemmeindretning ifølge punkt 32, hvor klemmeindretningen omfatter to par friktionspuder, idet friktionspuderne er anbragt med 90 graders afstand rundt om rørformens omkreds. 34. En klemmeindretning ifølge punkt 32, hvor klemmeindretningen omfatter fire par friktionspuder, idet friktionspuderne er anbragt med 45 graders afstand rundt om rørformens omkreds. 35. En klemmeindretning ifølge punkt 6, et hvilket som helst af punkterne 7 til 9 i kombination med punkt 6, punkt 13 eller 32 til 34, hvor klemmeindretningen omfatter en støttekonstruktion, der er koblet i forhold til friktionspuderne, så en ekstern belastning, der under anvendelse udøves på støttekonstruktionen på et sted, der er i sideværts afstand fra en hovedakse for rørformen, bevirker, at friktionspuderne inducerer i det væsentlige aksialt rettede reaktionsbelastninger i rørformen. 36. En klemmeindretning ifølge punkt 35, hvor støttekonstruktionen er drejbart koblet i forhold til friktionspuderne for at forhindre, at et drejemoment overføres mellem støttekonstruktionen og friktionspuden. 37. En klemmeindretning ifølge punkt 35 eller 36, hvor støttekonstruktionen er koblet til hver friktionspude med et kugleled. 38. En klemmeindretning ifølge et hvilket som helst af punkterne 35 til 37, hvor støttekonstruktionen indbefatter et støtteorgan, der er forbundet til friktionspuden for at udøve en anbringelseskraft på friktionspuden for at anbringe friktionspuden i forhold til rørformen, og hvor en anbringelseskraft, der under anvendelse udøves på friktionspuden med støtteorganet, udløses før friktionspuden presses til at gribe fat om rørformen med spændelementet. 39. En klemmeindretning ifølge punkt 38, hvor støtteorganet er drejbart koblet til en ramme af støttekonstruktionen for at tilvejebringe anbringelse af friktionspuden. 40. En klemmeindretning ifølge et hvilket som helst af punkterne 38 eller 39, hvor rørformen er konisk, og hvor klemmeindretningen omfatter første og andet støtteorgan i form af arme, idet hver arm er drejbart koblet til friktionspuden, idet den første arm tjener til at anbringe friktionspuden på et ønsket radialt sted i forhold til en overflade af rørformen, og den anden arm tjener til at justere en vinkel for friktionspuden i forhold til rørformen, for at friktionspuden skal svare til rørformens konusform. 41. En klemmeindretning ifølge punkt 40 i kombination med punkt 39, hvor den første arm er indrettet til at være sikret mod rotation i forhold til rammen for at tillade rammen at støtte en ekstern belastning. 42. En klemmeindretning ifølge punkt 7, et hvilket som helst af punkterne 8 til 9 i kombination med punkt 7 eller punkt 14, hvor spændelementet strækker sig fra overlapplaceringen i første og anden modsatte retninger, idet hver af retningerne er i det væsentlige parallel med rørformens tangent. 43. En klemmeindretning ifølge punkt 42, hvor de første og anden retninger er indenfor 0 til 10 grader af tangenten. 44. En klemmeindretning ifølge enten punkt 42 eller 43, hvor de første og anden retninger er indenfor 0 til 5 grader af tangenten. 45. En klemmeindretning ifølge punkt 7, et hvilket som helst af punkterne 8 til 9 i kombination med punkt 7, punkt 14, 43 eller 44, hvor friktionspuden er anbragt mellem rørformen og spændelementet, og hvor spændelementets overlapplacering er anbragt med radial afstand mellem 5 mm og 50 mm fra en ekstern overflade af rørformen. 46. En klemmeindretning ifølge punkt 45, hvor overlapplaceringen er anbragt i afstand mellem 10 mm og 20 mm fra rørformens eksterne overflade. 47. En klemmeindretning ifølge punkt 7, et hvilket som helst af punkterne 8 til 9 i kombination med punkt 7, punkt 14 eller 42 til 46, hvor spændelementet strækker sig fra overlapplaceringen til en skive og derfra til et spil for at spænde spændelementet. 48. En klemmeindretning ifølge et hvilket som helst af de foregående punkter, hvor friktionspuden og spændelementet er indrettet til under anvendelse at bevæges radialt væk fra rørformen og således trække sig tilbage i forhold til rørformen, når den kraft, der udøves på friktionspuden af spændelementet, udløses. 49. En klemmeindretning ifølge et hvilket som helst af de foregående punkter, hvor rørformen er et vindturbinetårn. 50. En klemmeindretning ifølge et hvilket som helst af de foregående punkter, hvor friktionspuden definerer en friktionsgribeoverflade. 51. En klemmeindretning ifølge et hvilket som helst af de foregående punkter, hvor den ligelige, radiale belastning udøves på rørformen ved direkte kontakt for friktionspuden og spændelementet med en overflade på rørformen. 52. En klemmeindretning ifølge et hvilket som helst af de foregående punkter, hvilken klemmeindretning omfatter en flerhed af friktionspuder, og hvor friktionspuderne er indrettede til i det væsentlige at omringe rørformen, så den ligelige, radiale belastning genereres med spændelementet og overføres gennem friktionspuderne til rørformens overflade. 53. En klemmeindretning ifølge et hvilket som helst af de foregående punkter, hvor spændelementet er indrettet til at spændes for at udøve kraften på friktionspuden. 54. En klemmeindretning ifølge punkt 52, hvor én ende af spændelementet er indrettet til at fastgøres i forhold til en støttekonstruktion for klemmeindretningen, og den anden ende er indrettet til at kobles til og spændes af et spil. 55. En selvfremrykkende klatreindretning til montering på en rørformet søjle, idet klatreindretningen omfatter to klemmeindretninger, der er koblet sammen med en kobling, der tilvejebringer justering af en afstand mellem klemmeindretningerne, for at tilvejebringe fremrykning af samlingen langs en længde af søjlen, hvor klemmeindretningerne hver omfatter en klemmeindretning som defineret i et hvilket som helst af de foregående punkter. 56. En samling, der omfatter to klemmeindretninger, der er koblet sammen med en kobling, der tilvejebringer justering af en afstand mellem klemmeindretningerne, for at tilvejebringe fremrykning af samlingen langs en længde af en rørform, hvor klemmeindretningerne hver omfatter en klemmeindretning som defineret i et hvilket som helst af punkterne 1 til 54. 57. En fremgangsmåde til at koble en klemmeindretning til en rørform, idet fremgangsmåden omfatter trinene at: - anbringe en klemmeindretning rundt om rørformen, idet klemmeindretningen har mindst én friktionspude og mindst ét elastisk, aflangt spændelement, og - spænde spændelementet for at udøve en kraft på friktionspuden for at presse friktionspuden til at gribe fat om rørformen og derved påføre en i det væsentlige ligelig, radial klembelastning på rørformen, hvilken klembelastning er uafhængig af eksterne belastninger, der påføres klemmeindretningen. 58. En fremgangsmåde ifølge punkt 56, hvilken fremgangsmåde omfatter: - at anbringe en flerhed af spændelementer med afstand i en retning langs en hovedakse for rørformen, og - at spænde spændelementerne ved at påføre en trækkraft på mindst ét af spændelementerne, hvilken trækkraft er rettet i en første omkredsretning rundt om rørformen modsat den for et andet af spændelementerne. 59. En fremgangsmåde ifølge enten punkt 57 eller 58, hvilken fremgangsmåde omfatter: - at anbringe en flerhed af spændelementer, der strækker sig rundt om en omkreds af rørformen, så hvert spændelement overlapper i en retning i afstand langs en hovedakse for rørformen, og - at ordne spændelementerne, så overlapplaceringen for mindst ét af spændelementerne er anbragt med afstand rundt om en omkreds af rørformen i forhold til et andet af spændelementerne. 60. En fremgangsmåde ifølge et hvilket som helst af punkterne 57 til 59, hvilken fremgangsmåde omfatter at anbringe en flerhed af friktionspuder mellem rørformen og spændelementet. 61. En fremgangsmåde ifølge et hvilket som helst af punkterne 57 til 60, hvilken fremgangsmåde omfatter at koble en støttekonstruktion for klemmeindretningen i forhold til friktionspuden, så en ekstern belastning, der under anvendelse udøves på støttekonstruktionen på et sted, der er i sideværts afstand fra en hovedakse for rørformen, bevirker, at friktionspuden inducerer en i det væsentlige aksialt rettet reaktionskraft i rørformen. 62. En fremgangsmåde ifølge et hvilket som helst af punkterne 57 til 61, hvilken fremgangsmåde omfatter at anbringe spændelementet, der strækker sig rundt om en omkreds af rørformen, så spændelementet overlapper i en retning i afstand langs en hovedakse for rørformen, og så spændelement strækker sig fra overlapplaceringen i en retning i det væsentlige parallelt med en tangent for rørformen ved overlapplaceringen. 63. En fremgangsmåde ifølge et hvilket som helst af punkterne 57 til 62, hvilken fremgangsmåde omfatter at udøve en anbringelseskraft på friktionspuden ved at anvende et støtteorgan, der er forbundet til friktionspuden, for at anbringe friktionspuden i forhold til rørformen, og udløse anbringelseskraften efter anbringelse af belastningsorganet og før at sørge for at spændelementet påfører kraften på friktionspuden for at presse friktionspuden til at gribe fat om rørformen. 64. En fremgangsmåde ifølge et hvilket som helst af punkterne 57 til 63, hvilken fremgangsmåde omfatter at vælge en flerhed af elastiske friktionspuder, der er dimensionerede til i det væsentlige at omringe en omkreds af rørformen. 65. En fremgangsmåde til at klatre i en rørformet søjle, hvilken fremgangsmåde omfatter trinene at: - tilvejebringe en klatreindretning, der omfatter øvre og nedre klemmeindretninger, der er koblet til hinanden med en aktuator, idet hver klemmeindretning har mindst én friktionspude og mindst ét elastisk, aflangt spændelement, - sikre den øvre klemmeindretning til rørformen ved at spænde det respektive øvre spændelement for at udøve en kraft på den respektive øvre friktionspude for at presse friktionspuden til at gribe fat om rørformen og derved påføre en i det væsentlige ligelig, radial klembelastning på rørformen, hvilken klembelastning er uafhængig af eksterne belastninger, der påføres klemmeindretningen, sikre den nedre klemmeindretning til rørformen ved at spænde det respektive nedre spændelement for at udøve en kraft på den respektive nedre friktionspude for at presse friktionspuden til at gribe fat om rørformen og derved påføre en i det væsentlige ligelig, radial klembelastning på rørformen, udløse den øvre klemmeindretning fra rørformen, øge en afstand mellem den øvre og nedre klemmeindretning ved at anvende aktuatoren for at fremrykke den øvre klemmeindretning langs en længde af rørformen, gensikre den øvre klemmeindretning til rørformen, udløse den nedre klemmeindretning fra rørformen, - forkorte afstanden mellem de øvre og nedre klemmeindretninger ved at anvende aktuatoren for at fremrykke den nedre klemmeindretning langs en længde af rørformen, og - gensikre den nedre klemmeindretning til rørformen.

Imidlertid vil det generelt forstås, at trækkene fra et eller flere af de ovennævnte eksempler kan tilvejebringes enkeltvis eller i kombination.

Ifølge et aspekt for den foreliggende opfindelse er der tilvejebragt en fremgangsmåde til at spænde en eller flere friktionsoverflader til den eksterne overflade af en rørformet konstruktion uden skade på konstruktionen eller den rørformede konstruktions overflade ved at påføre en i det væsentlige ligelig, radial belastning overden rørformede konstruktions omkreds ved at anvende apparatet ifølge det første eksempel for opfindelsen.

Ifølge et yderligere aspekt for den foreliggende opfindelse er der tilvejebragt en fremgangsmåde til at spænde friktionsoverflader til en tyndvægget, rørformet konstruktions eksterne overflade uden skade på konstruktionen eller coatings ved påføring af styret, radial belastning, så effekten på den rørformede konstruktions foldningsadfærd er den samme som den at påføre hele omkredsen en i det væsentlige ligelig, radial belastning og derved muliggøre, at den maksimalt mulige aksiale belastning kan påføres den fastgjorte klemmeindretning uden at folde den rørformede konstruktion på grund af de kombinerede aksiale og radiale belastninger.

Ifølge et yderligere aspekt for den foreliggende opfindelse er der tilvejebragt et apparat til at spænde én eller flere friktionsoverflader til en rørformet konstruktion, idet apparatet omfatter en ramme, der kan samles rundt om tårnkonstruktionen, midler til at bevæge den ene eller flere friktionsoverflader i forhold til rammen, og midler til at påføre en belastning til den ene eller flere friktionsoverflader, hvori friktionsoverfladerne og midlerne til at påføre belastning på friktionsoverfladerne er tilpasset til at påføre en i det væsentlige uniform, radial spændebelastning på den rørformede konstruktion.

Apparatet påfører fortrinsvis en i det væsentlige ligelig, radial belastning over hele den rørformede konstruktions omkreds.

Apparatet kan fortrinsvis indrettes efter variationer i omkreds og konusform langs den rørformede konstruktions længde.

Friktionsoverfladen, hvoraf der er én eller flere, er fortrinsvis friktionspuder.

Friktionspuden, hvoraf der er én eller flere, er fortrinsvis fremstillet af et metaleller kompositmateriale.

Friktionspuden, hvoraf der er én eller flere, har fortrinsvis mindst én overflade, der er fremstillet af naturligt eller elastomert friktionsmateriale, hvilken overflade vendes mod den rørformede konstruktion.

Friktionspuden, hvoraf der er en eller flere, er fortrinsvis fleksible og tilpasser sig til den rørformede konstruktions form.

Midlerne til at bevæge friktionsoverfladen, hvoraf der er en eller flere, i forhold til rammen omfatter typisk en eller flere belastningsarme.

Bevægelse af belastningsarmen i en første retning virker til at bringe friktionsoverfladen i kontakt med den rørformede konstruktions overflade. Bevægelse af belastningsarmen i en anden, modsat retning bringer friktionsoverfladen ud af kontakt med den rørformede konstruktions overflade.

Fiver af belastningsarmene, hvoraf der er én eller flere, bevæges fortrinsvis ved påvirkningen fra en hydraulisk cylinder.

Fiver af friktionsoverfladerne, hvoraf der er én eller flere, er fortrinsvis forbundet til en belastningsarm.

Fiver af friktionsoverfladerne, hvoraf der er en eller flere, har fortrinsvis en forstærkning, hvortil belastningsarmen er forbundet. I en udførelsesform omfatter midlerne til at påføre en radial belastning på de en eller flere friktionsoverflader en eller flere spændelementer. Flvert spændelement har typisk form afen elastisk aflang genstand, hvorpå belastning kan påføres.

Spændelementerne kan fremstilles af et egnet materiale, såsom fiberreb, ståltov, rem, kæde ellerstålstrimmel.

Spændelementerne, hvoraf der er én eller flere, er fortrinsvis ført rundt om hele den rørformede konstruktions omkreds.

Spændelementerne, hvoraf der er en eller flere, er typisk ført rundt om hele den rørformede konstruktions omkreds, så friktionsoverflader er anbragt mellem den rørformede konstruktions overflade og spændelementerne, hvoraf der er én eller flere.

Forstærkningen for hver friktionsoverflade, hvoraf der er én eller flere, har fortrinsvis åbninger, hvorigennem spændelementerne, hvorafdereren eller flere, kan føres.

Hver af belastningsarmene har fortrinsvis mindst ét spil, der kan anvendes til at spænde spændelementerne, hvoraf der er en eller flere. Hvor spændelementerne er spændt ved at anvende spillet, påføres en radial belastning til friktionsoverfladen, så den presses mod den rørformede konstruktion. Tæt kontakt mellem friktionsoverfladerne, hvoraf der er en eller flere, og den rørformede konstruktion kan fortrinsvis opretholdes på trods af den rørformede konstruktions ændringer i diameter og konusformsvinkel med et løftestangssystem, der er anbragt af kraftaktuatorer sammen med udbøjning af friktionspuderne under påvirkning fra den radiale belastning, der påføres af spændelementerne, hvoraf der er en eller flere. I en anden udførelsesform omfatter midlerne til at påføre en radial belastning til friktionsoverfladerne, hvoraf der er en eller flere, en omkredsrække af lineære aktuatorer.

Tolv eller flere lineære aktuatorer tilvejebringes fortrinsvis i rækken.

De lineære aktuatorer virker eventuelt enstemmigt for at påføre ligelig belastning på friktionsoverfladerne, hvoraf der en eller flere, fordelt rundt om den rørformede konstruktions omkreds gennem forbindelsesled, der er fastgjort til den ramme, som samles rundt om den rørformede konstruktion.

Alternativt virker de lineære aktuatorer enstemmigt for at påføre en lige belastning til friktionspuder, der er jævnt fordelt rundt om den rørformede konstruktions omkreds, med direkte radial forskydning, idet belastningen virker tilbage mod rammen, der er samlet rundt om den rørformede konstruktion. I en yderligere udførelsesform omfatter midlerne til at påføre en belastning til friktionsoverfladerne, hvoraf der er en eller flere, en blære.

Blæren omringer fortrinsvis den rørformede konstruktion.

Blæren kan tage form af et rør med lukkede ender.

Der kan også være tilvejebragt midler til at ændre længden af blærerøret. Midlerne til at ændre blærerørets længde er fortrinsvis en rulle.

Blæren sættes indvendigt under tryk med en fluid.

Blæren fremstilles eventuelt af et materiale med et Poissons forhold tilstrækkeligt højt til at muliggøre radial ekspansion for at skabe en tilstrækkelig cirkulær forkortning (for eksempel der nærmer sig 1), så ændringer i omkreds for den rørformede konstruktion kan rummes ved at ændre blærens geometri uden at ændre den mængde blæremateriale, der anvendes til at omslutte den rørformede konstruktion.

Blæren holdes fortrinsvis tilbage ved dens ydre diameter af rammen, der er samlet rundt om den rørformede konstruktion. I en yderligere udførelsesform omfatter midlerne til at påføre en radial belastning til friktionsoverfladerne, hvoraf der er én eller flere, én eller flere kiler, der virker på arme, forbindelsesled eller stempler, der er indrettede til at bevæge friktionsoverfladerne, hvoraf der er en eller flere, radialt mod den rørformede konstruktions overflade.

Hver af friktionsoverfladerne, hvorafdereren eller flere, kan også være forbundet til et opretningsorgan. Opretningsorganet har typisk form af en arm, der er forbundet til den modsatte ende af forstærkningen i forhold til belastningsorganet. Opretningsarmen bevæges fortrinsvis ved hjælp afen hydraulisk cylinder.

Vinklen mellem lodret og friktionsoverfladen kan ændres ved hjælp af opretningsarmens bevægelse. Løfte- og betjeningsværktøj kan eventuelt være fastgjort til apparatet.

Anlæg til at bære mænd kan eventuelt være fastgjort til apparatet.

Et system omfattende et første apparat og et andet apparat ifølge den foreliggende opfindelse, hvor det første apparat er fastgjort til det andet apparat med lineære aktuatorer, der er rettet ind på linje parallelt med den rørformede konstruktions akse, så det første og andet apparat kan være anbragt i aksial afstand fra hinanden eller trækkes sammen.

Bevægelsen og fastspændingen af det første og andet apparat kan være samordnet for at frembringe en lineær bevægelse af samlingen langs den rørformede konstruktions akse.

Det første og andet apparat kan anvendes til at transportere genstande parallelt med den rørformede konstruktions akse.

Ifølge et yderligere aspekt for den foreliggende opfindelse er der tilvejebragt en fremgangsmåde til at fastspænde en eller flere friktionsoverflader til en rørformet konstruktions eksterne overflade uden skade på konstruktionen eller den rørformede konstruktions overflade ved påføringen afen i det væsentlige ligelig, radial belastning over den rørformede konstruktions omkreds ved at anvende apparatet ifølge det andet aspekt.

Den rørformede konstruktion er typisk tyndvægget.

Den rørformede konstruktion kan være et vindturbinetårn.

Ved at påføre en i det væsentlige ligelig, radial belastning over den rørformede konstruktions omkreds kan en større aksial belastning fordelagtigt påføres friktionspuderne uden at folde den rørformede konstruktion på grund af de kombinerede aksiale og radiale belastninger.

Ifølge et yderligere aspekt for den foreliggende opfindelse er der tilvejebragt en fremgangsmåde til at øge den aksiale belastningskapacitet for en friktionsklemmeindretning, der anvendes på et vindturbinetårn, ved at øge tårnets foldningskapacitet uden i det væsentlige at ændre tårnets naturlige frekvens.

Vindturbinetårnets foldningskapacitet øges fortrinsvis ved anvendelsen af interne afstivningsringe.

Afstivningsringene er fortrinsvis fremstillet af et stål- eller plastikkompositmateriale.

Afstivningsringene holdes eventuelt på plads ved friktion. Alternativt holdes afstivningsringene på plads med klæbemiddel eller svejsning.

Udførelsesformer for den foreliggende opfindelse vil nu blive beskrevet udelukkende ved hjælp af eksempler med henvisning til de følgende tegninger, hvor

Fig. 1 i perspektiv viser en klemmeindretning ifølge en udførelsesform for den foreliggende opfindelse, idet klemmeindretningen er vist efter kobling til en rørform i form af et vindturbinetårn,

Fig. 2 er en forstørrelse afen friktionspude og en del afen støttekonstruktion, der danner en del af klemmeindretningen på fig. 1,

Fig. 3 er en forstørrelse af friktionspuden og et spændelement, der danner en del af klemmeindretningen på fig. 1,

Fig. 4 er en yderligere forstørrelse af friktionspuden og spændelement, der er vist på fig. 3, med visse dele vist i korte træk for illustrative formål,

Fig. 5 er en skematisk tegning af klemmeindretningen på fig. 1 vist under anvendelse støttende en ekstern belastning, og

Fig. 6 viser en samling, der omfatter to af klemmeindretningerne på fig. 1 koblet sammen, idet samlingen er vist under fremrykning langs længden afen rørform i form af et vindturbinetårn.

Som det beskrives nedenfor tilbyder apparatet og fremgangsmåden ifølge den foreliggende opfindelse betydelige fordele over tidligere klemmeindretninger til rørformer og over kendte mekanismer, der er koblet til tyndvæggede rørformer, især vindturbinetårne.

Med henvisning til fig. 1 er der vist en klemmeindretning/apparat 1 til en rørform, der i den viste udførelsesform tager form af et tyndvægget, konisk vindturbinetårn 3. Klemmeindretningen 1 omfatter mindst én friktionspude 9, der er indrettet til at gribe fat om tårnet 3, og som er vist mere detaljeret på forstørrelsen på fig. 2. Klemmeindretningen 1 omfatter også mindst ét elastisk, aflangt spændelement 16, der er vist mere detaljeret på fig. 3. Spændelementet 16 er indrettet til at udøve en kraft på friktionspuden 9 for at presse puden 9 til at gribe fat om tårnet 3, så friktionspuden 9 og spændelementet 16 udøver en i det væsentlige ligelig, radial klembelastning på rørformen. Friktionspuden 9 tilbageholder derved klemmeindretningen 1 fra bevægelse i forhold til tårnet 3 i en retning langs en længde deraf, hvilket gør det muligt at understøtte en ekstern belastning fra tårnet 3 ved at anvende klemmeindretningen 1.

Det at anvende klemmeindretningen 1 til at udøve en i det væsentlige ligelig, radial klembelastning på tårnet 3 tilvejebringer generering af en i det væsentlige ligelig ringbelastning i tårnet. Dette løser problemer, der er knyttede til kendte klemmeindretninger og andre mekanismer, ved at undgå eller i det mindste minimere variationer i belastningen rundt om rørformens omkreds og derved undgå eller reducere sandsynligheden for varierede punktbelastninger, der fører til lokal foldning.

Det skal også forstås, at den fremgangsmåde, der er beskrevet heri, dramatisk forbedrer ydeevnen for en klemmeindretning ved at påføre de størst mulige radiale belastninger til friktionspuder gennem påføringen af ligelig radial belastning, så cirkelformen afen tyndvægget, rørformet konstruktion bibeholdes. Disse belastninger er langt større end ydeevnen for diskret belastede puder, som aktuelt anvendes.

Mere detaljeret omfatter klemmeindretningen/apparatet 1 en støttekonstruktion 22, der har en i det væsentlige rektangulær nedre ringbom 2, der er samlet rundt om tårnet 3’s fod, en flerhed af stolper eller lodrette søjler 4 og en i det væsentlige rektangulær øvre ringbom 5. Den øvre ringbom 5 er typisk fastgjort til toppen af de lodrette søjler 4 ved hvert hjørne for at tilvejebringe et stift, omtrent terningformet skelet 6, der omgiver tårnet 3.

Hver af de lodrette søjler 4 er forbundet ved dens topende til et første støtteorgan eller stiv belastningsarm 7, der bevæges af en hydraulisk cylinder 8, der er forbundet mellem den lodrette søjle 4 og armen 7 som vist på fig. 2. I den foretrukne udførelsesform, der er vist på tegningerne, indbefatter klemmeindretningen fire friktionspuder 9, der er anbragt med lige stor afstand rundt om en omkreds af tårnet 3. Friktionspuderne 9 er fremstillede af et eftergivende, naturligt eller elastomert friktionsmateriale, såsom neoprengummi eller polyurethan, som er fastgjort til en stiv, men fleksibel plade af metallisk eller kompositmateriale, hvortil en belastning kan påføres, såsom en plade af stål, hvilken plade har lodrette, stive forstærkninger 10 i deres midte. Forstærkningerne 10 er hver drejbart forbundet ved deres øvre ender til den nedre ende af en respektive arm 7 via et hængsel eller kugleled 24. Et kugleled foretrækkes frem for et hængsel, da kugleleddet tilvejebringer overføring af en belastning på friktionspuderne i en retning parallel til en hovedakse for rørformen, men i det væsentlige forhindrer overføring af radiale belastninger til friktionspuderne på grund af den eksterne belastning.

Armene 7 er igen drejbart fastgjort til de lodrette søjler 4 på en måde, der tillader dem at dreje i forhold til tårnet. Med denne indretning er belastningsarmene 7 koblet i forhold til friktionspuderne 9 for at tilvejebringe påføring af en anbringelseskraft på friktionspuderne 9, hvorved bevægelse af belastningsarmen 7 bringer den respektive friktionspude 9 til at støde op til og/eller i kontakt med tårnet 3’s overflade. Dette tillader friktionspuderne 9 at kontakte tårnet 3’s overflade og at optage konusformvinklen eller til at være lodret orienterede som hensigtsmæssigt.

Støttekonstruktionen 22 indbefatter også et andet støtteorgan eller opretningsarm 11, der er forbundet til hver friktionspude 9, idet hver opretningsarm 11 er drejbart forbundet til den respektive lodrette søjle 4 gennem et forbindelsesled 13 via en drejepind 26. Armen 11 er også drejbart koblet til puden 9 ved den nedre ende af forstærkningen 10 (dvs. ved enden af forstærkningen 10 modsat den ende, som belastningsarmen 7 er forbundet til). En anden hydraulisk cylinder 12 er forbundet mellem den lodrette søjle 4 og drejepinden 26 og virker således til at bevæge forbindelsesleddet 13. Følgelig kan vinklen mellem den lodrette søjle 4 og puden 9 ændres til at passe til forskellige tårnkonusformvinkler ved at forlænge eller tilbagetrække forbindelsescylinderen 12. Positionen af friktionspuderne 9 i forhold til tårnet 3 kan derfor justeres ved at anvende en kombination af belastningsarmen 7 og opretningsarmen 11, så klemmeindretningen 1 kan justeres til at rumme variationer i tårnet 3’s omkreds/diameter og konusformvinkel. Dette tilvejebringer derfor anvendelse af klemmeindretningen 1 til tårne med forskellige diametre, og især til tårne, der har konusform langs deres længde.

Som vist på fig. 3 indbefatter klemmeindretningen en flerhed af spændelementer, og i den viste udførelse indbefattes otte spændelementer 16, to spændelementer 16, der er tilknyttet hver belastningsarm 7 for klemmeindretningen 7. Spændelementerne 16 er hver spændt af et respektive spil 15, og to sådanne spil 15 er monterede på hver belastningsarm 7. Denne indretning tillader spændelementerne 16 at kompensere for ændringen i tårnet 3’s omkreds. Hvert spændelement 16 føres fra et ankerpunkt på belastningsarmen 7 eller spillet 15 og strækker sig gennem porte 14 i forstærkningen 10 for hver pude 9 og tilbage til spillet 15 på den samme belastningsarm 7. To spændelementer 16 stammer fra og ender følgelig ved hver belastningsarm 7.

Spændelementerne 16 omringer hver tårnet 3’s omkreds og krydser og overlapper således i en retning langs en længde af tårnet 3 ved en overlapplacering 38. Som vist mere detaljeret i den yderligere forstørrelse på fig. 4 er friktionspuderne 9 hver anbragt mellem tårnet 3’s overflade og spændelementerne 16, og spændelementerne overlapper eller krydser ved forstærkningen 10 for den pude 9, der er fastgjort til den respektive belastningsarm 7, så spændelementet 16 er i kontakt med tårnet 3 eller pude 9, når den føres rundt om hele tårnet 3’s omkreds. Spændelementerne er typisk fremstillede af fiberreb, wire, rem, kæde ellerstål med lav friktion og høj ydeevne. Skiver 17 er tilvejebragt for at dreje spændelementet 16 fra dens passage i omkreds til ankerpunktet og spil 15.

Efterhånden som spændelementerne 16 spændes af spillene 15, udøver spændelementerne en kraft på friktionspuderne 9 for at presse friktionspuderne til at gribe fat om tårnet 3. Når klemmeindretningen 1 er sikkert koblet til tårnet 3, tjener friktionspuderne 9 til at holde klemmeindretningen tilbage mod aksial bevægelse i forhold til tårnet 3 og tilvejebringer således, som angivet ovenfor, en kontaktkraft, der tilvejebringer tilstrækkelig friktion til at understøtte brugbar aksial belastning.

Egentligt er spændelementerne 16 ordnet rundt om ydersiden af friktionspuderne 9, så de, når de trækkes stramt, ’’trækker” friktionspuderne ind mod tårnet 3, og friktionspuderne 9 og spændelementer 16 overfører sammen en i det væsentlige ligelig, radial klembelastning på tårnet 3. Dette inducerer så tæt som det praktisk kan ordnes en sand ringbelastning i tårnet 3.

Klembelastningen på tårnet 3 udløses ved at slække på spillene 15, hvorved kraften, der udøves på friktionspuderne 9 med spændelementerne 16, løsnes eller mindskes. Cylindrene 8,12 bevæges derefter for at bevæge belastnings- og opretningsarmene 7 og 11 og derfor friktionspuderne 9 væk fra tårnet 3. Denne bevægelse bærer spændelementerne 16, der yderligere slækkes som påkrævet, så spændelementerne 16 kan trækkes fri af tårnoverfladen.

Friktionspuderne 9 er dimensionerede til at kontakte næsten hele omkredsen af tårnet 3 ved eller mod toppen af tårnet, mens friktionspuderne på steder mod bunden af tårnet 3 er adskilte på grund af den øgede diameter for tårnet, som vist på fig. 1.

Der følger en yderligere detaljeret beskrivelse af konstruktionen og fremgangsmåden til at operere klemmeindretningen ifølge den foreliggende opfindelse og af deraf følgende fordele, der bydes på under drift af klemmeindretningen.

Som bemærket ovenfor er friktionspuderne 9 anbragt mellem tårnet 3 og spændelementerne 16, hvilket gør det muligt at aktivere hver pude 9 i samme grad med spændelementerne 16. Dette tilvejebringer generering af en ligelig, radial belastning på tårnet 3 uden at bevirke, at friktionspuderne 9 overfører punktbelastninger på tårnet 3, hvilke punktbelastninger ville føre til lokal foldning, enten under anbringelse af klemmeindretningen 1 på rørformen eller under anvendelse, når en ekstern belastning bæres af klemmeindretningen 1.

Som det bemærkes på fig. 1 til 4, indbefatter klemmeindretningen 1 to par friktionspuder 9, idet hvert par er anbragt over en diameter for rørformen, så hver pude 9 er anbragt med 90 grader afstand fra hinanden. Friktionspuderne 9 er operationelt forbundet til hinanden i en aksial kobling gennem støttekonstruktionen 22, da friktionspuderne 9 hver er drejbart koblet til armene 7, og armene 7 er drejbart forbundet til de lodrette søjler 4. Derved undgås eller i det mindste minimeres en hvilken som helst reaktiv radial belastning, der genereres i tårnet 3, når en ekstern belastning A udøves på klemmeindretningen 1 på et sted i sideværts afstand fra en hovedakse 32 for rørformen (en cantileverbelastning), som vist på fig. 5, der er en skematisk illustration af klemmeindretningen 1 under anvendelse. En sådan belastning A kan udøves på klemmeindretningen 1, for eksempel under konstruktion af tårnet 3, eller under vedligeholdelse, når en belastning, såsom en sektion af tårnet 3, hejses op ved at anvende en kran eller lignende, der er koblet til klemmeindretningen 1.

Dette er, fordi den eksterne belastning A genererer aksiale belastninger F1 og F2 på friktionspuderne 9, hvilke belastninger derved inducerer reaktive belastninger i tårnet 3, hvilke belastninger er rettede parallelt med tårnet 3’s hovedakse 32. Friktionspuderne 9 udøver således belastninger, der er rent eller i hovedsagen rettet parallelt med tårnhovedaksen 32. Denne aksiale kobling tilvejebringer vedligeholdelse af en i det væsentlige ligelig, radial klembelastning og således en i det væsentlige ligelig ringbelastning i tårnet.

Desuden spændes spændelementerne 16 som bemærket ovenfor for at udøve en kraft på friktionspuderne 9 for at generere den ligelige, radiale klembelastning. Som vist på fig. 4 strækker senedele 34 og 36 af hvert spændelement 16 sig væk fra tårnet 3 fra en overlapplacering 38 i en retning, der er i det væsentlige parallel med en tangent T til tårnet 3 ved den placering. Gennem denne indretning udøves en trækkraft på spændelementerne 16, hvilken trækkraft er rettet i det væsentlige parallelt til tangenten, når spillene 15 bevæges for at spænde spændelementerne 16.

Derved undgås eller i det mindste minimeres generering af et hvilket som helst moment i tårnet 3 fordi: a) kræfterne i senedelene 34, 36 af spændelementerne 16, hvilke kræfter strækker sig væk fra tårnet 3, er parallelle med tangenten T, men rettet i modsatte retninger, og således reagerer trækbelastninger i senedelene 34, 36 mod hinanden, og b) da spændelementerne 16 i det væsentlige omringer tårnet 3, og senedelene 34, 36 er således anbragt, genereres lille eller intet moment rundt om tårnet 3, når spændelementerne 16 er spændte. For at tilvejebringe dette, fremstilles friktionspuderne 9 så tynde som muligt, så overlapplaceringen 38 er så tæt som muligt på tårnet 3’s overflade. Pudetykkelsen 9 kan være i området fra 5 til 50 mm, typisk 10 til 20 mm, for at opnå dette. Nedre skiver 40 er også på samme måde anbragt så tæt som muligt på friktionspuderne 9’s bagoverflade for at muliggøre, at senedelene 34, 36 orienteres i det væsentlige parallelt med tårntangenten T.

Imidlertid vil det forstås, at mens det ønskes, at senedelene 34, 36 strækker sig fra overlapplaceringen 38 i retninger i det væsentlige parallelt med tårntangenten T, kan senedelene orienteres indenfor for eksempel 0 til 10 grader af tangenten og stadig virke til at generere en i det væsentlige ligelig, radial belastning på tårnet 3.

Desuden vil det forstås, at nogen variation i spændkraften i spændelementerne 16 kan opstå langs længden af spændelementet på grund af friktion mellem spændelementet 16 og tårnet 3’s overflade. Især har opfinderne fundet, at spændkraften i spændelementerne 16 kan være størst tættest på påføringspunktet for trækkraften (spillet 15) og mindskes langs spændelementet 16’s længde væk fra påføringspunktet for belastningen.

Som følge heraf spændes et antal spændelementer 16 ved påføring af trækkræfter, der er rettede i modsatte omkredsretninger rundt om tårnet 3 til andre spændelementer. På denne måde kan variationer i de radiale belastninger, der udøves på tårnet 3 med klemmeindretningen 1 (og således i induceret ringbelastning), på grund af variationer i spændkraften i spændelementerne 16 undgås eller i det mindste minimeres.

For at opnå dette spændes spændelementerne 16 ved påføring af trækkræfter ved modsatte ender. Således spændes den første ende af en af spændelementerne 16 for at generere en trækkraft i en første omkredsretning rundt om tårnet 3, og den respektive anden ende af et andet spændelement 16 spændes for at generere en trækbelastning i en anden omkredsretning rundt om tårnet 3 modsat den første retning. For eksempel kan hvert par spændelementer 16, der er forbundet til en respektive arm 7, spændes i en første omkredsretning rundt om tårnet. Parrene med aksialt tilstødende spændelementer 16 (i forhold til hovedaksen 32) spændes i den modsatte omkredsretning. Dette har den effekt at udbalancere alle variationer i belastning af de enkelte spændelementer 16. I en anden udførelsesform kan aksialt tilstødende spændelementer 16 spændes i modsatte omkredsretninger. Følgelig kan spændelementerne 16 i det par, der er forbundet til hver arm 7, spændes i modsatte retninger.

Desuden er overlapplaceringerne 38 for et antal af spændelementerne 16 anbragt i afstand rundt om tårnets omkreds for at tilvejebringe minimering af variationer i den resulterende radiale belastning på tårnet 3 og således minimering af variationer i den inducerede ringbelastning. I den viste udførelsesform er overlapplaceringerne 38 for de par spændelementer 16, der er forbundet til hver arm 7, anbragt med afstand i forhold til overlapplaceringerne 38 for et tilstødende par spændelementer 16. Specielt er overlapplaceringerne 38 for parrene af spændelementer 16 anbragt med lige stor afstand med 90 graders mellemrum rundt om tårnets omkreds. Dette tilvejebringer påføring af en i det væsentlige ligelig, radial belastning på tårnet (ved at udbalancere variationer over et antal tilstødende spændelementer 16), mens en klemmeindretning 1 med minimale dimensioner og vægt tilvejebringes. I en variation kan overlapplaceringen for aksialt tilstødende spændelementer 16 være anbragt med afstand på en lignende måde rundt om tårnet 3’s omkreds.

Ydermere er friktionspuderne 9, som beskrevet ovenfor, anbragt i forhold til tårnet 3 ved udøvelse af en anbringelseskraft på friktionspuderne 9. Denne anbringelseskraft udløses før udøvelsen af en klembelastning på tårnet, hvilket tilpasser friktionspuderne 9 til tårnet 3’s overflade og forhindrer eller minimerer variationer i belastningen på tårnet 3 rundt om dets omkreds ved at forhindre fejlindstilling af friktionspuderne 9 på tårnet 3’s overflade. Derved undgås eller minimeres sandsynligheden for, at friktionspuderne 9 genererer ikke-ligelige punktbelastninger, der kan føre til lokal foldning af tårnet 3.

Desuden er friktionspuderne 9 dimensionerede til i det væsentlige at omringe tårnet ved en bestemt omkreds. Dette kan være ved et ønsket operationssted for klemmeindretningen 1, hvilket kan være en operationshøjde, hvor det ønskes at anbringe klemmeindretningen 1 for efterfølgende af udføre en ønsket fremgangsmåde. Fremgangsmåden kan være en vedligeholdelses- eller installationsfremgangsmåde og kan indebære at understøtte en ekstern belastning fra tårnet 3 ved at anvende klemmeindretningen 1, såsom når en turbinekomponent tjernes til vedligeholdelse eller efterfølgende geninstalleres.

Det vil derfor forstås, at den klembelastning, der udøves på tårnet 3 på dette sted rettes gennem friktionspuderne 9. Følgelig formes en i det væsentlige hel ring, der omfatter friktionspuderne 9, rundt om tårnet 3’s omkreds, hvilket tilvejebringer påføring af en ligelig klembelastning på tårnet og mindsker sandsynligheden for generering af variationer i belastning på tårnet 3, hvilket er tilbøjelig til at føre til lokal foldning.

Desuden låses klemmeindretningen 1’s støttekonstruktion 22 effektivt, når den befinder sig på et operationssted og før nogen ekstern belastning støttes fra klemmeindretningen. Dette opnås ved at låse armene 7 ved at anvende cylindrene 8, når friktionspuderne 9 er blevet presset til at gribe fat om tårnet 3 af spændelementerne 16. Dette harden effekt at gøre klemmeindretningen 1 i stand til at støtte en cantileverbelastning uden at bevirke, at nogen del af skelettet 6, såsom den øvre ringbom 5, kommer i kontakt med tårnet 3. Imidlertid sikrer drejeforbindelsen mellem armene 7 og friktionspuderne 9, at rent eller primært aksiale belastninger overføres til friktionspuderne 9.

Dette har også den effekt at triangulere skelettet 6 i forhold til tårnet 3, som bedst vist på fig. 5, hvilket tilvejebringer generering af de aksiale belastninger F1, F2 i friktionspuderne 9 og således de reaktive aksialbelastninger i tårnet 3.

Idet der henvises til fig. 6, vises en samling i form af en selvfremrykkende klatreindretning 28, der er koblet til tårnet 3, hvilken klatreindretning er vist under fremrykning af klatreindretningen 28 langs tårnet 3’s længde. Klatreindretningen 28 omfatter to klemmeindretninger 18 og 19 med lignende konstruktion og virkemåde som klemmeindretningen 1 på fig. 1 til 5. Klemmeindretningerne 18, 19 er koblet sammen med en aktuator 20, der omfatter et antal lineære aktuatorer, der tilvejebringer justering af en afstand mellem de to klemmeindretninger 18, 19 for at fremrykke indretningen langs tårnet 3. Aktuatorerne 20 kan være hydrauliske væddere, teleskopiske boksorganer, der bevæges af tandstangsanordning, skruegevind og bolt, spil og wirer, eller et hvilket som helst egnet organ.

Mere detaljeret er klatreindretningen 28 anbragt rundt om tårnet 3, typisk nær tårnets fod 30. klatreindretningen 28 bevæges til at rykke frem langs tårnet 3’s længde og således klatre op i tårnet som følger. Først bevæges den øvre klemmeindretning 18 og kobles således til tårnet 3 på den måde, der er beskrevet ovenfor. Aktuatorerne 20 er indledningsvis i en tilbagetrukket konfiguration eller tilstand, så afstanden mellem klemmeindretningerne 18, 19 er relativt lille. Den nedre klemmeindretning 19 kobles derefter til tårnet 3 på samme måde, den øvre klemmeindretning 18 udløses fra tårnet 3 og aktuatorerne 20 strækkes for at øge afstanden mellem klemmeindretningerne 18 og 19, for derved at fremrykke den øvre klemmeindretning 18 en afstand langs tårnet 3’s længde.

Den øvre klemmeindretning 18 genforbindes derefter til tårnet 3, den nedre klemmeindretning 19 udløses, og aktuatorerne 20 trækkes sammen for at mindske afstanden mellem klemmeindretningerne 18,19. Dette harden effekt at fremrykke den nedre klemmeindretning 19 en tilsvarende afstand langs tårnet 3’s længde. Den nedre klemmeindretning 19 genforbindes derefter til tårnet 3, og indretningen er derved fremrykket en bestemt afstand op ad tårnet. Fremgangsmåden gentages, indtil klatreindretningen 28 når en ønsket operationshøjde på et bestemt sted langs tårnet 3’s længde. Klemmeindretningerne 18,19 fastspændes derefter begge til tårnet og låses, og en øget operationsklembelastning påføres tårnet gennem hver af klemmeindretningerne 18, 19. Denne operationsklembelastning er højere end den, der påføres, mens klatreindretningen 28 klatrer op i tårnet 3. Den øgede klembelastning genereres ved at påføre større trækbelastninger til spændelementerne 16 ved at anvende spillene 15. Grunden til dette er, at indretningen kun behøver at udøve en tilstrækkelig klembelastning til sikkert at koble klatreindretningen 28 til tårnet for at bære indretningens vægt, mens klatreindretningen 28 klatrer op i tårnet 3. Imidlertid er en større klembelastning påkrævet, når det ønskes at understøtte en ekstern belastning fra klatreindretningen 28, for at sikre, at en tilstrækkelig stor friktionskraft findes mellem friktionspuderne 9 og tårnet 3’s overflade for at bibeholde klatreindretningen 28’s position. Klembelastningen bestemmes afhængigt af vægten af klemmeindretning 1/klatreindretning 28 og den belastning, der skal understøttes, og vil typisk sættes til 5 gange den sandsynlige, samlede, bårne vægt, idet en friktionskoefficient mellem friktionspuderne 9 og tårnet 3’s overflade antages på omkring 0,2. Klatreindretningen 28 kan således anvendes under konstruktion af tårnet til at bære ekstra tårnsektioner eller andre turbinekomponenter, såvel som i en vedligeholdelsesfremgangsmåde. For at tilvejebringe dette monteres en egnet platform, kran og lignende på støttekonstruktionerne for en eller begge klemmeindretninger 18,19. I generelle vendinger tillader apparatet, der er beskrevet heri, friktionsoverflader eller -puder at fastspændes til en tyndvægget, rørformet konstruktion, såsom en vindturbine, uden deformering eller skade på konstruktionen. Dette opnås ved påføringen af styret, radial belastning, så effekten på den rørformede konstruktions foldningsadfærd er den samme som den at påføre en i det væsentlige ligelig, radial belastning på hele den rørformede konstruktions omkreds. På fig. 1 til 5 beskrives en måde, hvorpå en aksial belastning kan påføres friktionsoverfladerne 9, mens en i det væsentlige ligelig, radial klembelastning kan påføres overden rørformede konstruktions omkreds. I en alternativ udførelsesform installeres en torusformet blære rundt om tårnets omkreds med friktionspuderne indsat mellem blæren og tårnets ydre overflade. Radial kraft påføres ved at sætte en fluid, såsom luft, under tryk inden i blæren for at frembringe en ligelig, radial kraft over tårnets omkreds og friktionspuderne, der derefter kan belastes aksialt.

Blæren kan være indrettet som et rør med lukkede ender, hvilket rør føres fra et fast punkt rundt om tårnet og tilbage til det faste punkt, hvor det vikles på en rulle for at tillade formindskelsen i tårnets omkreds, da det er konisk mod toppen. Det at sætte blæren under tryk foretages fra den faste ende, mens rullen er fastgjort til den modsatte ende. I en anden alternativ udførelsesform er blæren fremstillet af et materiale med et højt Poissons forhold (forholdet mellem deformationen i retning af den påførte belastning og deformationen vinkelret på belastningen, eller forhold mellem tværgående sammentrækningsdeformation og længdegående udvidelsesdeformation i strækkraftens retning), så den udvidelse under tryk bevirker, at torussens omkreds mindskes væsentligt, hvorved behovet for en strammerulle undgås, og påfører radial belastning til friktionspuderne, der derefter kan belastes aksialt. I en tredje alternativ udførelsesform er en række af løftestangssystemer, der drives af lineære eller roterende aktuatorer, anbragt på en cirkelformet bom eller skelet, så løftestængerne påfører radial kraft til friktionspuder, der derefter kan belastes aksialt.

Hvor relativt tunge eksterne belastninger skal understøttes af klatreindretningen 28 kan den påkrævede spændkraft i spændelementerne 16 for at generere en tilstrækkelig klembelastning inducere en større nedbøjning i tårnet, end det sikkert er i stand til at understøtte. Med andre ord kan de belastninger, der kan påføres, være begrænsede af tårnet 3’s evne til at modstå global foldning under den kombinerede påvirkning af radial belastning fra friktionspuderne 9/spændelementer 16 og potentielt sammenpresnings- eller forskydningsbelastninger fra klatresystemets egenvægt eller de belastninger, der ophænges derfra. Tårnet 3’s kapacitet kan øges ved installeringen af afstivningsringe inden i tårnet, hvilke afstivningsringe anbringes på steder, hvor klemmeindretningerne vil påføre radialt tryk. Disse kan konstrueres af relativt let T-jern, der rulles, så en tilsvarende bom formes i kombination med tårnets tilstødende skal. T-jernet kan holdes på plads med svejsning eller fortrinsvis med binding med klæbemiddelkomponent. Disse vil danne en del af fremstillingsprocessen for tårnet 3. Ved de større diametre vil lodrette ribben indrettes med samme afstand rundt om den del af tårnet, der ikke er dækket af friktionspuderne. Disse vil sikre, at den radiale belastning, der overføres af spændelementerne 16 overføres til de interne ringafstivere og derfra til tårnets skal.

Disse værktøjer kan derefter anvendes på land eller offshore til vedligeholdelsen af vindturbiner.

Klemmeindretningen 1 og selvklatrende klatreindretning 28 ifølge den foreliggende opfindelse har den iboende fordel, at den er i stand til at gribe fat om tårne med varierende diametre og varierende konusformvinklerfra parallel til 5 graders konusform eller mere. Især kan den selvklatrende indretning indrettes til at rumme variationer i omkreds og konusform langs en længde af den rørformede konstruktion. I den udførelsesform, der er vist på figurerne, kan spillene 15 anvendes til at spænde spændelementerne 16, der føres rundt om den rørformede konstruktion, så længden af spændelementerne kan ændres, så de bibeholder en egnet radial kraft på den rørformede konstruktion, selvom konstruktionens omkreds eller diameter ændres. I den udførelsesform, hvor en blære anvendes, kan en rulle tilvejebringes, hvilken rulle tillader blærens omkreds at øges eller mindskes på linje med tårnets omkreds. Blæren kan alternativt være fremstillet af et materiale med et højt Poissons forhold, hvilket fjerner behovet for en rulle.

Apparatet er også i stand til at gribe fat om et meget tyndt tårn uden at inducere foldning, da spændelementerne påfører en i det væsentlige ligelig belastning over hele den rørformede konstruktions omkreds. Fremgangsmåden og apparatet, der beskrives heri, muliggør, at den maksimalt mulige, aksiale belastning kan påføres den fastgjorte klemmeindretning uden foldning af den rørformede konstruktion på grund af de kombinerede aksiale og radiale kræfter. Det er derfor især egnet til vindturbinetårne.

Yderligere modifikationer og forbedringer kan indbefattes uden at afvige fra opfindelsens heri tilsigtede ide og omfang.

Claims (30)

1. Apparat (1, 18, 19) til at spænde en eller flere friktionsoverflader (9) mod en rørformet konstruktion (3), hvor apparatet (1, 18, 19) omfatter en ramme (22), som kan samles rundt om den rørformede konstruktion (3), midler til at bevæge den ene eller de flere friktionsoverflader (9) i forhold til rammen (22), og midler til at påføre en belastning på den ene eller de flere friktionsoverflader (9), kendetegnet ved, at friktionsoverfladerne (9) og midlerne til at påføre belastning på friktionsoverfladerne (9) er tilpasset til at påføre en i det væsentlige uniform, radial spændebelastning på den rørformede konstruktion (3).

2. Apparat (1, 18, 19) ifølge krav 1, hvor den ene eller de flere friktionsoverflader (9) er friktionspuder (9).

3. Apparat (1, 18, 19) ifølge krav 2, hvor den ene eller de flere friktionspuder (9) er fremstillet af metal eller et kompositmateriale.

4. Apparat (1, 18, 19) ifølge krav 2, hvor den ene eller de flere friktionspuder (9) har mindst én overflade, som er fremstillet af et naturligt eller elastomert friktionsmateriale, hvilken overflade vendes mod den rørformede konstruktion (3)·

5. Apparat (1, 18, 19) ifølge ethvert af kravene 2-4, hvor den ene eller de flere friktionspuder (9) er fleksible og tilpasser sig til den rørformede konstruktions (3) form.

6. Apparat (1,18,19) ifølge ethvert af de foregående krav, hvor midlerne til at flytte den ene eller de flere friktionsoverflader (9) i forhold til rammen (22) omfatter en eller flere belastningsarme (7).

7. Apparat (1, 18, 19) ifølge krav 6, hvor bevægelse af belastningsarmen (7) i en første retning virker til at bringe friktionsoverfladen (9) i kontakt med den rørformede konstruktions (3) overflade, og bevægelse af belastningsarmen (7) i en anden, modsat retning bringer friktionsoverfladen (9) ud af kontakt med den rørformede konstruktions (3) overflade.

8. Apparat (1, 18, 19) ifølge krav 6 eller 7, hvor hver af belastningsarmene (7), hvoraf der er én eller flere, bevæges ved påvirkning fra en hydraulisk cylinder (8).

9. Apparat (1, 18,19) ifølge ethvert af de foregående krav, hvor midlerne til at påføre en belastning til den ene eller de flere friktionsoverflader (9) omfatter en eller flere spændelementer (16).

10. Apparat (1, 18, 19) ifølge krav 9, hvor hvert spændelement (16) har typisk form afen elastisk aflang genstand, hvorpå belastning kan påføres.

11. Apparat (1, 18, 19) ifølge krav 9 eller 10, hvor spændelementerne (16) er fremstillet af ståltov.

12. Apparat (1, 18, 19) ifølge ethvert af kravene 9-11, hvor det ene eller de flere spændelementer (16), er ført rundt om hele den rørformede konstruktions (3) omkreds, så friktionsoverflader (9) er anbragt mellem den rørformede konstruktions (3) overflade og det ene eller de flere spændelementer (16).

13. Apparat (1, 18, 19) ifølge ethvert af kravene 9-12, hvor den ene eller de flere friktionsoverflader (9) bæres af en forstærkning (10), som har åbninger, hvorigennem det ene eller de flere spændelementer (16) føres.

14. Apparat (1, 18, 19) ifølge ethvert af kravene 9-13, hvor midlerne til at påføre en radial belastning til den ene eller de flere friktionsoverflader (9) omfatter mindst ét spil (15), som kan anvendes til at spænde det ene eller de flere spændelementer (16).

15. Apparat (1, 18, 19) ifølge ethvert af kravene 1-13, hvor midlerne til at påføre en belastning til den ene eller de flere friktionsoverflader (9) omfatter en eller flere lineære aktuatorer (20).

16. Apparat (1, 18, 19) ifølge krav 15, hvor der er en flerhed af lineære aktuatorer (20), som virker enstemmigt sammen for at påføre ligelig belastning på den ene eller de flere friktionsoverflader (9) fordelt rundt om den rørformede konstruktions (3) omkreds gennem forbindelsesled, der er fastgjort til rammen (22).

17. Apparat (1, 18, 19) ifølge krav 15, hvor der er en flerhed af lineære aktuatorer (20), som påfører en ligelig belastning på den ene eller de flere friktionsoverflader (9) ved direkte radial forskydning, idet belastningen virker tilbage mod rammen (22).

18. Apparat (1, 18, 19) ifølge krav 15, hvor den lineære aktuator (20) omfatter en blære.

19. Apparat (1, 18, 19) ifølge krav 18, hvor blæren omringer den rørformede konstruktion (3).

20. Apparat (1, 18, 19) ifølge krav 18 eller 19, hvor blæren omfatter et rør med lukkede ender.

21. Apparat (1, 18, 19) ifølge ethvert af kravene 18 - 20, hvor der er tilvejebragt midler til at ændre blærerørets længde.

22. Apparat (1, 18, 19) ifølge krav 18, hvor midlerne til at ændre blærerørets længde er en rulle.

23. Apparat (1, 18, 19) ifølge ethvert af kravene 18-22, hvor blæren holdes tilbage ved dens ydre diameter af rammen (22), som er samlet rundt om den rørformede konstruktion (3).

24. Apparat (1,18,19) ifølge ethvert af de foregående krav, hvor midlerne til at påføre en belastning til den ene eller de flere friktionsoverflader (9) omfatter én eller flere kiler, der virker på arme (7, 11), forbindelsesled (13) eller stempler, som er indrettede til at bevæge den ene eller de flere friktionsoverflader (9) radialt mod den rørformede konstruktions (3) overflade.

25. Apparat (1, 18, 19) ifølge ethvert af de foregående krav, hvor mindst en af friktionsoverfladerne (9), hvoraf der er en eller flere, er forbundet til en opretningsarm (11), hvor vinklen mellem lodret og friktionsoverfladen (9) kan ændres ved hjælp af opretningsarmens (11) bevægelse.

26. Apparat (1, 18, 19) ifølge krav 25, hvor opretningsarmen (11) bevæges ved hjælp af en hydraulisk cylinder (12).

27. Apparat (1,18,19) ifølge ethvert af de foregående krav, hvor midlerne til at påføre en belastning til den ene eller de flere friktionsoverflader (9) omfatter midler til at påføre en radial belastning til den ene eller de flere friktionsoverflader (9).

28. System omfattende et første apparat (18) og et andet apparat (19) ifølge ethvert af de foregående krav, kendetegnet ved, at det første apparat (18) er fastgjort til det andet apparat (19) med lineære aktuatorer (20), der er rettet ind på linje parallelt med en longitudinal akse af den rørformede konstruktion (3) således, at det første apparat (18) og det andet apparat (19) kan anbringes i aksial afstand fra hinanden eller trækkes sammen.

29. Fremgangsmåde til at spænde en eller flere friktionsoverflader (9) mod en rørformet konstruktion (3), hvilken fremgangsmåde omfatter at samle en ramme (22) rundt om den rørformede konstruktion (3) og at bevæge den ene eller de flere friktionsoverflader (9) i forhold til rammen (22), kendetegnet ved, at fremgangsmåden yderligere omfatter at påføre den ene eller de flere friktionsoverflader (9) en belastning for at spænde friktionsoverfladerne (9) mod den rørformede konstruktion (3) med en i det væsentlige uniform, radial spændebelastning.

30. Apparat (1,18,19) til at spænde et eller flere friktionsoverflader (9) mod en rørformet konstruktion (3), hvor apparatet (1, 18, 19) omfatter en række af stangsystemer, som drives af lineære (20) eller roterende aktuatorer og som er anbragt på en cirkelformet ramme således, at stængerne påfører en radial kraft på friktionsoverfladerne (9), kendetegnet ved, at friktionsoverfladerne (9) og stængerne er tilpasset til at påføre en i det væsentlige uniform, radial spændebelastning på den rørformede konstruktion (3).