DK173926B1 - Apparat og fremgangsmåde til fremstilling af ved hjælp af luft udlagte fibervæv, der indeholder et antal komponenter - Google Patents

Description

i DK 173926 B1

Den foreliggende opfindelse angår en fremstilling af luftudlagte fibervæv, der indeholder et antal komponenter, såsom absorberende kerner til éngangsbleer, menstruationsbind og lignende. Den angår især en opsplitning af en søjle af 5 fibre i flere fiberstrømme, og derefter en aflægning af fiberstrømmene på et antal luftudlægningsapparater af tromletypen til dannelse af flere vævskomponenter, som forbindes for derved at udgøre et luftudlagt fibervæv.

10 Absorberende genstande, såsom éngangsbleer, inkontinents-pilotter og menstruationsbind indeholder almindeligvis en absorberende kerne, der indeholder et antal komponenter til at forbedre absorptions- og tilbageholdelsesegenskaberne i den absorberende kerne. De seneste 15 fremskridt inden for absorberende kerner har udviklet en relativ ny klasse af materialer, der kendes som superabsorberende polymerer eller absorberende, geldannende materialer (AGM'er), hvilke kan forenes med absorberende fibermaterialer til dannelse af forbedrede 20 absorberende kerner. Absorberende kerner bestående af flere komponenter, hvori mindst én komponent udelukkende består af hydrofile fibre og mindst én komponent består af en tilnærmelsesvis ensartet kombination af hydrofile fibre og bestemte mængder af adskilte partikler af 25 absorberende, geldannende materialer har vist sig at være særligt gode og effektive til at absorbere og indeholde legemsvæsker.

Adskillige vanskeligheder er forbundet med fremstilling 30 af absorberende kerner, der indeholder et antal komponenter, særligt hvori mindst én af komponenterne indeholder adskilte partikler af et absorberende, geldannende materiale. Sådanne absorberende kerner kan fremstilles af to eller flere færdiggørende 35 kernefremstillingsapparater, men omkostningerne til at tilvejebringe sådan et system er urimeligt høje. Som 2 DK 173926 B1 følge heraf ville det være fordelagtigt at tilvejebringe et enkelt apparat til dannelse af fibervæv, der indeholder et antal komponenter.

5 Eftersom absorberende, geldannende materialer desuden er betydeligt dyrere end let tilgængelige hydrofile fibermaterialer, (f.eks. cellulosefibre), ville det være fordelagtigt at reducere mængden af absorberende geldannende materiale i kernen ved ikke at sprede sådanne 10 partikler ud over hele kernen, men ved at afgrænse dem i særlige områder eller komponenter i den absorberende kerne. Med konventionelle luftudlægningsapparater er det dog svært at begrænse sådanne partikler til kun en kernekomponent. Derfor ville det være fordelagtigt at 15 tilvejebringe et apparat og en fremgangsmåde til fremstilling af en absorberende kerne der indeholder et antal komponenter, hvori kun én af komponenterne indeholder en lille mængde af adskilte partikler af et absorberende, geldannende materiale, der er udspredt i 20 kritiske områder eller lag i stedet for i hele den absorberende kerne.

Det er i overensstemmelse hermed et formål med den foreliggende opfindelse at tilvejebringe et apparat og en 25 fremgangsmåde til fremstilling af luftudlagte fibervæv, der indeholder et antal komponenter.

GB 2 124 264 beskriver et apparat og en fremgangsmåde til dannelse af luftudlagt fibervæv, hvor to lag 30 fibermateriale, som kan være af samme eller forskellig type, indføres til to adskilte steder på periferien af en roterende disintegrator og formes til separate luftmedslæbte fiberstrømme. Strømmene luftudlægges derefter på et endeløst med porer udformet bælte i 35 bevægelse på steder adskilt fra hinanden, i bevægelsesretningen til dannelse af en lagdelt matte.

3 DK 173926 B1

Fjernelse af luft fra de luftmedslæbte fiberstrømme foregår med et vacuumkammer anbragt under det med porer udformede bælte og i kommunikation dermed over begge udlægningssteder.

5 US 3 994 047 beskriver ligeledes fremgangsmåde og apparat til fremstilling af et flerlagsvæv, hvor to kolonner fibervæv luftudlægges separat og derefter kombineres.

10 Et yderligere formål med opfindelsen er at tilvejebringe et apparat og en fremgangsmåde til, ud fra en enkelt søjle af fibre, at danne et luftudlagt fibervæv, der indeholder et antal komponenter, hvor mindst én af komponenterne indeholder en bestemt mængde af adskilte 15 partikler af et absorberende, geldannende materiale.

Dette opnås ved apparatet og fremgangsmåden ifølge opfindelsen som defineret i den kendetegnende del af krav 1 og 7.

20 I en særlig foretrukken udførelsesform omfatter opfindelsen apparater og fremgangsmåder til, ud fra en enkelt søjle af fibre, at danne et luftudlagt fibervæv der indeholder et antal komponenter. Apparatet er af den type, der omfatter en første luftudlægningsstation, såsom 25 en første udlægningstromle, der har et første med porer udformet formningselement, en anden luftudlægningsstation, såsom en anden udlægningstromle, der har et andet med porer udformet formningselement, en opsplitningsindretning til at opsplitte en søjle af fibre 30 i et antal fiberstrømme, og til at iblande hver af fiber-strømmene i luft, for på den måde at tilvejebringe et antal strømme af luftmedslæbte fibre, et første aflægningssystem til sammenføring af en første og en tredje strøm af luftmedslæbte fibre fra opsplit-35 ningsindretningen og dirigering af den samlede strøm af luftmedslæbte fibre til den første luftudlægningsstation, 4 DK 173926 B1 et andet aflægningssystem til dirigering af en anden strøm af luftmedslæbte fibre fra opsplitningsindretningen til den anden luftudlægningsstation, et pudderlagsaf-lægningssystem til dirigering af en pudderlagsstrøm af 5 luftmedslæbte fibre fra opsplitningsindretningen til den første luftudlægningsstation, en forbindelsesmekanisme til at forene en første vævskomponent, der er dannet i den første luftudlægningsstation, med en anden vævs-komponer.t, der er dannet i den anden luftud-10 lægningsstation, for på den måde at danne et luftudlagt fibervæv, der indeholder et antal komponenter. Apparatet skal endvidere være forsynet med et indsprøjtningsorgan til indsprøjtning af absorberende, geldannende materiale til at blande adskilte partikler af absorberende, 15 geldannende materiale med en af de luftmedslæbte fiberstrømme, så at en af vævskomponenterne kan indeholde en blanding af adskilte partikler af et absorberende, geldannende materiale og hydrofile fibre.

20 Fremgangsmåden omfatter fortrinsvis følgende trin: at der tilvejebringes en fiberbane, at fiberbanen føres ind i en disintegrator, at fiberbanens fibre opdeles i individuelle fibre ved 25 hjælp af disintegratoren, at der dannes en søjle af fibre hen over bredden af disintegratorens hus at søjlen af fibre dirigeres langs et opsplitningselement, der har en første port og en 30 anden port, at der dirigeres en luftsøjle gennem et første ledningssystem og forbi den første port, for på den måde at bringe en del af søjlen af fibre til at fraspalte og blive trukket ind i det første 35 ledningssystem, og derved at danne en første fiberstrøm, 5 DK 173926 B1 at der dirigeres en luftsøjle gennem et andet ledningssystem og forbi en anden port, for på den måde at bringe en del af søjlen af fibre til at fraspalte og blive trukket ind i det andet 5 ledningssystem, og derved at danne en anden fiberstrøm, at fiberstrømmene hver for sig medslæbes i luften, at den første strøm af luftmedslæbte fibre dirigeres til en første luftudlægningsstation, 10 - at der dannes en første vævskomponent ud fra den første strøm af luftmedslæbte fibre på nævnte først luftudlægningsstation, at den anden strøm af luftmedslæbte fibre dirigeres til en anden luftudlægningsstation 15 - at der dannes en anden vævskomponent ud fra den anden strøm af luftmedslæbte fibre på nævnte anden lufudlægninsstation, og at nævnte første vævskomponent og nævnte anden vævskomponent sammenføres.

20 I en yderligere foretrukken udførelsesform føres en tredje fiberstrøm sammen med den første fiberstrøm, den sammenførte eller primære strøm af fibre blandes med adskilte partikler af et absorberende, geldannende 25 materiale, og dirigeres til det første med porer udformede formningselement i den første luftudlægningsstation og aflægges over pudderlagsfiberstrømmen for at forhindre tilstopning og tab af absorberende geldannende materiale i og gennem det første med porer 30 udformede formningselement.

I endnu en anden foretrukken udførelsesform af opfindelsen opsplittes en søjle af fibre ved at dirigere en søjle af fibre gennem et opsplitningselement, der har 35 en første port og en anden port, at dirigere en luftsøjle forbi den første port for på den måde at fraspalte og 6 DK 173926 B1 trække en del af søjlen af fibre ind i et første ledningssystem, for på den måde at danne en første fiberstrøm, og at dirigere en luftsøjle forbi den anden port for på den måde at fraspalte og trække en del af 5 søjlen af fibre ind i et andet ledningssystem, for på den måde at danne en anden fiberstrøm.

Opfindelsen skal i det følgende forklares nærmere under henvisning til tegningen, hvor: 10 figur 1 er et skematisk sidebillede af et foretrukkent apparat ifølge opfindelsen, figur 2 er et perspektivisk billede af opsplitnings-15 apparatet ifølge opfindelsen, figur 3 er et bundrids af opsplitningsapparatet ifølge opfindelsen, 20 figur 4 er et tværsnit taget langs snitlinien 4-4 i figur 2, figur 5 er et tværsnit taget langs snitlinien 5-5 i figur 2, 25 figur 6 er et tværsnit taget langs snitlinien 6-6 i figur 2, figur 7 er et forstørret tværsnit af en overgangszone i 30 et opsplitningsapparat, figur 8 er en skematisk illustration af det første aflægningskanalsystem ifølge opfindelsen, 35 figur 9 er et forstørret tværsnit af den første luftudlægningsstation ifølge opfindelsen, 7 DK 173926 B1 figur 10 er et gennemskåret billede af en foretrukken absorberende éngangsgenstand, såsom en ble, der har en dobbeltlaget absorberende kerne, der er fremstillet ved 5 apparatet og fremgangsmåden ifølge opfindelsen, figur 11 er et forstørret tværsnit af indsatskernekomponenten af den absorberende kerne i den i figur 10 viste ble.

10

Selv om opfindelsen i det følgende skal beskrives i forbindelse med tilvejebringelsen af luftudlagte fibervæv til anvendelse som absorberende kerner i absorberende genstande, såsom éngangsbleer, er 15 opfindelsen på ingen måde begrænset til sådan en anvendelse. Opfindelsen kan med samme lethed benyttes til at tilvejebringe luftudlagte fibervæv til senere indlæggelse i mange forskellige genstande, herunder inkontinenstrusser, hygiejnebind, bandager og lignende.

20

Figur 10 viser en særlig foretrukken udførelsesform af en éngangsble, der har en absorberende kerne, som er fremstillet ved apparatet og fremgangsmaden ifølge opfindelsen. Éngangsbleen 1000 indeholder et topstykke 25 1002, et væskeugennemtrængeligt bagstykke 1004 og en absorberende kerne 1006, der er anbragt mellem topstykket 1002 og bagstykket 1004. En foretrukken konstruktion af sådan en éngangsble beskrives i US patent nr. 3.860.003, udstedt den 14. januar 1975, og hvis 30 indhold påberåbes som hørende til nærværende beskrivelse.

Den absorberende kerne 1006 har fortrinsvis to eller flere adskilte kernekomponenter. Den absorberende kerne har en indsatskernekcmponent 1008 (første vævskomponent) 35 og en formet kernekomponent 1010 (anden vævskomponent).

Denne foretrukne absorberende kerne beskrives nærmere i 8 DK 173926 B1 US patentansøgning nr. 734.426, indleveret den 15. maj 1985, og hvis indhold påberåbes som hørende til nærværende beskrivelse.

5 Den formede kernekomponent 1010 tjener til hurtigt at opsamle og midlertidigt at fastholde og fordele udledt kropsvæske. Vægeegenskaberne af materialerne eller fibrene i den formede kernekomponent 1010 er derfor af største betydning. Den formede kernekomponent 1010 består 10 derfor i det væsentlige af et timeglasformet væv af hydrofilt fibermateriale. Selv om mange fibertyper er egnede til anvendelse i den formede kernekomponent 1010, foretrækkes cellulose fibre, især træholdige fibre. Selv om den formede kernekomponent 1010 fortrinsvis er fri for 15 partikler af et absorberende, geldannende materiale, kan den formede kernekomponent 1010 alternativt indeholde små mængder af partikler af et absorberende, geldannende materiale for at forøge dens væskeoptagende egenskaber.

Andre materialer i kombination med fibrene kan også 20 indarbejdes i denne kernekomponent, såsom syntetiske fibre.

Indsatskernekomponenten 1008 absorberer kropsvæsker, der udledes fra den formede kernekomponent 1010, og 25 tilbageholder sådanne væsker. Som vist i figurerne 10 og 11, består indsatskernekomponenten 1008 i det væsentlige af et tyndt pudderlag 1012 af hydrofilt fibermateriale, der er belagt med et primærlag 1014 af en ensartet kombination af hydrofilt fibermateriale og bestemte 30 mængder af adskilte partikler 1016 af tilnærmelsesvis vanduopløseligt, væskeabsorberende geldannende materiale.

De hydrofile fibre i indsatskernekomponenten 1008 er fortrinsvis af den samme type som dem, der er beskrevet til anvendelse i den formede kernekomponent 1010. Der er 35 adskillige egnede absorberende, geldannende materialer, som kan anvendes i indsatskernekomponenten, såsom 9 DK 173926 B1 silicageler, eller organiske forbindelser, såsom tværbundne polymerer. Særligt foretrukne absorberende, geldannende materialer er hydrolyseret acryl-syrenisortrilpodet stivelse, acrylsyrepodet stivelse, 5 polyacrylater og isobutylenmaleinsyreanhydridcopolymerer eller blandinger deraf.

Selv om pudderlaget 1012 i den absorberende kerne 1006 fortrinsvis er et relativt tyndt lag af hydrofilt 10 fibermateriale, skal det gøres klart, at udtrykket "pudderlag", der her i beskrivelsen anvendes til at betegne et bestemt lag i fibervævet, eller i sammensætninger til at identificere bestemte elementer, som danner eller anvendes til dannelse af pudderlaget, 15 ikke skal begrænses til sådanne tynde lag, men omfatte udførelsesformer, hvori sådan et lag kan have en hvilken som helst tykkelse. F.eks. er pudderlaget fortrinsvis ca.

25 mm til ca. 38 mm (1 inch til 1,5 inch) tykt med en speciel foretrukken tykkelse på ca. 31,75 mm (1,25 inch), 20 men også tykkere eller tyndere lag er tænkelige.

Figur 1 visér en særlig foretrukken udførelsesform af apparatet til fremstilling af luftudlagte fibervæv, der indeholder et antal komponenter, såsom den absorberende 25 kerne 1006 i éngangsbleen 1000, som er vist i figurerne 10 og 11. I den i figur 1 illustrede udførelsesform er apparatet 20 vist udført med et par modsat hinanden roterende udmålende indføringsvalser 22 til at dirigere en rulle 24 af tørlapmateriale i indgreb med en 30 disintegrator 26, som har et roterende disintre- greringselement 28 delvis omsluttet af et hus 30, en opsplitningsindretning eller et opsplitningsapparat, såsom en opsplitningsklods 32, til at tilvejebringe et antal strømme af luftmedslæbte fibre, en første 35 luftudlægningsstation, såsom et luftudlægningsapparat 34 af tromletypen til dannelse af en første vævskomponent, 10 DK 173926 B1 et første aflægningssystem, såsom et aflægningskanalsystem 36 og en hætte 38 til dirigering af en første strøm af luftmedslæbte fibre til den første luftudlæg-ningsstation, og til aflægning af fibre på den første 5 luftudlægningsstation, et indsprøjtningsapparat 40 eller organ til indsprøjtning af absorberende, geldannende materiale, til blanding af adskilte partikler af et absorberende, geldannende materiale med strømmen af luftmedslæbte fibre, der dirigeres gennem det første 10 aflægningskanalsystem 36, et pudderlagsaflægningssystem, såsom et pudderlagsaf lægningskanalsystem 42 og en hætte 44 til dirigering af en pudderlagsstrøm af luftmedslæbte fibre til den første luftudlægningsstation og aflægning af fibre på den første luftudlægningsstation, en anden 15 luftudlægningsstation, såsom et andet luftudlægningsapparat 46 af tromletypen til dannelse af en anden vævskomponent, et andet aflægningssystem, såsom et andet aflægningskanalsystem 48 og en hætte 50 til dirigering af en anden strøm af luftmedslæbte fibre til den anden 20 luftudlægningsstation, og til aflægning af fibre på den anden luftudlægningsstation, og en forbindelsesmekanisme, såsom et sammenføringsvalseapparat 52 til at forene den første og anden vævskomponent. For at forenkle beskrivelsen er adskillige elementer eller organer, som 25 uden besvær kan tilføjes af fagfolk, udeladt fra tegningen. Sådanne elementer omfatter konstruktionselementer, lejer, kraftoverføringsenheder, kontrolenheder og lignende. I figur 1 er der yderligere vist en første strøm 54 af luf tmedslæbte fibre, der ledes gennem det 30 første aflægningskanalsystem 36, en pudderlagsstrøm 56 af luftmedslæbte fibre, der ledes gennem pudderlagsaf lægningskanalsystemet 42, en anden strøm 58 af luftmedslæbte fibre, der ledes gennem det andet aflægningskanalsystem 48, en endeløs strøm af indsats- 35 kernekomponenter 1008 (første vævskomponenter), der føres på bæltet 60 af en første bortføringstransportør 62, og 11 DK 173926 B1 en endeløs strøm af formede kernekomponenter 1010 (anden vævskomponenter}, der føres på bæltet 64 af en anden bortføringstransportør 66.

5 En foretrukken udførelsesform af en disintegrator 26 vises i figur 1. Den indeholder et roterende disintegreringselement 28, delvis indkapslet i et hus 30.

En lignende disintegrator er vist i US patent nr. 3.863.926, udstedt den 4. februar 1975, og hvis indhold 10 påberåbes som hørende til nærværende beskrivelse, dog er udtrykket "disintegrator", som det anvendes her i beskrivelsen, ikke tiltænkt at begrænse opfindelsen til apparater af den type, der er illustreret i det ovennævnte patent, men det omfatter apparater, såsom 15 hammermøller, fiberdannere (fiberizers), plukkevalser (picker rolls), forrivervalser (lickerin rolls) eller andre apparater, der separerer en rulle eller en måtte af fibermateriale i individuelle fibre.

20 Som anvendt her i beskrivelsen omfatter et fiber- eller tørlapmateriale eller -ark enhver type af fiberarkmaterialer, der er i stand til at disintegreres i individuelle fibre. F.eks. kan fibermaterialet indeholde fibre af rayon, polyester, bomuld eller lignende, hvor 25 cellulosefibre specielt foretrækkes.

Disintegratoren 26 har fortrinsvis et roterende disintegreringselement 28, der omfatter et antal rotorer 68, og et hus 30, der har en stort set cylindrisk 30 udboring 70. En aksel 72 er lejret i den lukkede ende af huset 30, så at en ende af akslen 72 rager uden for huset 32 for derved at tillade, at akslen på sædvanlig måde kobles til en drivende kraftkilde, såsom en elektromotor (ikke vist). Motoren trækker kontinuert akslen 72 i 35 retningen som vist. Rotorerne 68 er fæstnet til akslen 72 ved siden af hinanden, og hver rotor er forsynet med et 12 DK 173926 B1 antal tænder 74, der strækker sig udad, så at deres spidser er egnede til at tjene som stødelementer. Udtrykket "rotor", som det anvendes her i beskrivelsen, henviser til tynde roterende skiver. Med det ovenfor 5 nævnte arrangement rammer de efter hinanden følgende tænder 74 enden af det indførte ark 24, når rotorerne drejes. Rotorerne 68 danner, når de er fæstnet på plads og sammenstøbt, et aksialt, roterende cylindrisk disintegreringselement 28, der er drejeligt om dets 10 cylinderakse. Denne udformning foretrækkes, da den tillader en gunstig indre fordeling af de spændinger, der fremkaldes under disintegratoren 26's drift.

Huset 30 omslutter delvis disintegreringselementet 28, og 15 afgrænser mellem disintegreringselementet og huset en strømkanal 78 for en søjle af fibre. Strømkanalen 78 er dimensioneret til at give fra ca. 0,79 mm til ca. 6,35 mm (fra ca. 1/32 inch til ca. 1/4 inch) frigang mellem bladspidserne på disintegreringselementet 28 og huset 30, 20 for at dirigere søjlen af fibre fra den inderste ende af huset mod opsplitningsapparatet 32. Huset 30 har en cylindrisk boring 70, der delvis omslutter disintegreringselementet 28, og en indløbsdel 80, der er opslidset til dannelse af en indløbsåbning, som har en 25 indre ende. (Huset 30 kan alternativt omfatte yderligere elementer, men sådanne er ikke foretrukket i den foreliggende opfindelse). Indløbsåbningen 80 er indrettet til at modtage fiberarket 24 og lede det til den indre ende, der danner et arkunderstøtningselement, hvorpå en 30 kant af fiberarket 24 disintegreres.

Med det ovenfor nævnte arrangement, rammer de efter hinanden følgende tænder 74 enden af det indførte tørlapark 24, når rotorerne 68 drejes, for derved at 35 separere fibrene i fiberarket 24 i individuelle fibre.

Efter separationen af fibrene i fiberarket i individuelle 13 DK 173926 B1 fibre dannes en søjle af fibre hen over den aksiale bredde af huset 30. Udtrykket "en søjle af fibre" betegner et mønster eller et system af fibre, der er udlagt hen over den aksiale bredde af huset. Rotationen 5 af disintegreringselementet 28 tilfører fibrene en naturlig hastighed på tværs af den aksiale bredde af huset 30, hvorpå en kontinuerlig søjle af fibre dirigeres rundt langs strømkanalen 78 mod opsplitningsapparatet 32.

10 Som vist i figur 1 er opsplitningsapparatet 32 fortrinsvis sammenføjet med disintegratoren 26’s hus 30. Udtrykket "sammenføjet med" omfatter udførelsesformer, hvori opsplitningsapparatet 32 er et særskilt element, der direkte eller indirekte er forbundet med huset 30 15 (dvs. et samlet hele) eller udførelsesformer, hvori opsplitningsapparatet 32 er det samme element som huset 30, så at opsplitningsapparatet 32 er et kontinuerligt og udelt element af huset 30 (dvs. i ét stykke). Selv om opsplitningsapparatet 32 kan være et selvstændigt apparat 20 adskilt fra disintegratoren 26, eller opsplitningsapparatet 32 kan være i ét stykke med disintegratoren 26's hus 30, foretrækkes sådanne udførelsesformer ikke. Opsplitningsapparatet 32 er fortrinsvis et integreret element, der er sammenføjet med 25 disintegratorens 26's hus 30.

Figur 2 viser en særlig foretrukken udførelsesform af et apparat {opsplitningsindretning eller opsplitningsapparat 32) til dannelse af et antal strømme af luftmedslæbte 30 fibre ved at opsplitte en søjle af fibre i et antal fiberstrørame og at medslæbe fiberstrømmene hver for sig i luft. Som vist i figur 2 omfatter apparatet et opsplitningselement 200, der har et antal porte, der er fordelt i og langs dets overflade. Som vist omfatter 35 portene en første port 202, en anden port 204, en tredie port 206 og en pudderlagsport 208. Apparatet omfatter 14 DK 173926 B1 også et antal uafhængige ledningssystemer, såsom ledningskanaler, til at dirigere søjler af luft med høj hastighed forbi portene, der er fordelt langs opsplitningselementet 200. Ledningskanalerne er i figur 2 5 betegnet i overensstemmelse med de porte, med hvilke de er i forbindelse, nemlig en første ledningskanal 210, en anden ledningskanal 212, en tredie ledningskanal 214 og en pudder lagsledningskanal 216.

10 Det i fig. 2 viste opsplitningsapparat 32 er en foretrukken udførelses form af apparatet ifølge opfindelsen, I figur 2 ses, at opsplitningsapparatet omfatter en grundflade 218, fire sidevægge, henholdsvis 220, 222, 224 og 226 og en topvæg 228, hvilken sidste 15 danner opsplitningselementet 200. Grundfladen 218 strækker sig fortrinsvis ud over sidevæggene 222 og 226 for derved at danne flanger 230, der har boringer 232, så at opsplitningsapparatet 32 kan boltes eller på en hvilken som helst anden almindelig måde fastgøres til 20 disintegratoren 26's hus 30. Figur 3 viser en foretrukken udførelsesform af grundfladen 218, hvori der findes en udløbsmunding for hver af ledningskanalerne, nemlig en første udløbsmunding 234, en anden udløbsmunding 236, en tredie udløbsmunding 238 og en pudderlagsudiøbsmunding 25 240.

Opsplitningselementet 200 er indrettet til at opsplitte søjlen af fibre i flere fiberstrømme. Opsplit ningselementet 200 dirigerer søjlen af fibre til portene, 30 hvor dele af søjlen af fibre fraspaltes i individuelle fiberstrømme. Udtrykket "opsplitningselement" anvendes til at beskrive en række af forskellige strukturer, der har varierende former og faconer, såsom kanaler, rør, lameller eller kombinationer af sådanne, et antal plader 35 i kombination eller et antal forskellige elementer i kombination. Opsplitningselementet 200 er i figur 2 vist 15 DK 173926 B1 som en krum overflade, der dannes af opsplitningsapparatet 32' s topvæg 228. Andre foretrukne opsplitningselementer omfatter en kanal med deri anbragte porte, eller f.eks. hvis opsplitningsapparatet 32 er i ét 5 stykke med disintegratoren 26’s hus 30, kan opsplitningselementet 200 omfatte en kombination af en del af disintegreringseleir.entet 28, huset 30 og overfladen af topvæggen 228 af opsplitningsapparatet 32, idet disse tilsammen danner en strømkanal 78, gennem hvilken søjlen io af fibre kan dirigeres.

Omend opsplitningselementet 200 kan være udformet på mange forskellige måder, har den overflade, i hvilken portene er anbragt eller fordelt, fortrinsvis en krum 15 profil. En krum profil påfører fibrene vinkel forskydnings- og hastighedskomponenter, hvilket hjælper til med at adskille og udtrække fibrene i de enkelte ledningskanaler, uden tilstedeværelsen af fiberfangende mekaniske kanter eller vægge, så at fibersammenklumpning 20 minimeres. Om end flade og retlinede opsplitningselementer kan tænkes anvendt i forbindelse med opfindelsen, tilvejebringer de ikke denne vinkelforskydningsfordel, som vil blive beskrevet senere.

Desuden passer et krumt opsplitningselement til faconen 25 af disintegreringselementet 28, når opsplitningsapparatet 32 er sammenføj et med huset 30. Omend opsplitningselementets krumme profil fortrinsvis er cirkulær, ville en række af forskellige krumme profiler, såsom hyperbolske, parabolske eller ellipsoide profiler også 30 kunne anvendes med fordel.

Opsplitningselementet 200 kan være anbragt hvor som helst i forhold til det sted, hvor søjlen af fibre udledes af disintegreringselementet 28. F.eks. kan opsplit-35 ningsapparatet 32's opsplitningselement 200 være anbragt nedstrøms i forhold til disintegratoren 26. Denne 16 DK 173926 B1 udformning foretrækkes dog ikke, fordi søjlen af fibre er tilbøjelig til at tabe sin bevægelsesmængde og er udsat for at trække sig sammen i sideretningen til dannelse af fiberklumper, jo længere fra disintegreringselementet 28 5 opsplitningselementet 200 er anbragt. Det har således vist sig, at for at få en så ren og præcis opsplitning som muligt, (en opsplitning, der tilvejebringer fiberstrømme med ensartet basisvægt og minimerer fibersammenklumpning) skal opsplitningselementet 200 være 10 anbragt så tæt som muligt ved disintegreringselementet 28, fortrinsvis i umiddelbar nærhed af dette, så at søjlen af fibre trækkes væk fra og ud af disintegreringselementet, når den opsplittes i fiberstrømmene.

15

Som vist i figur 2 er opsplitningselementet 200 forsynet med et antal porte. Portene sætter de luftsøjler, der dirigeres gennem ledningskanalerne, i forbindelse med den del af søjlen af fibre, der dirigeres langs 20 opsplitningselementet 200, så at delene af fibersøjlen kan fraspaltes og trækkes ind i hver sin ledningskanal til dannelse af en særskilt fiberstrøm. Portene tilvejebringer således en åbning for tilgangen af en strøm af fibre ind i ledningskanalerne. Portene kan 25 antage en række faconer og udformninger, men en foretrukken udformning af hver af portene er en rektangulær udformet åbning, der har en opstrømskant og en nedstrøms- eller skraberkant. (Disse kanter er vist og beskrevet mere udførligt i figur 4, 5 og 6).

30

For effektivt og godt at fraspalte fibrene skal mindst to porte være mindst delvis sideværts forskudt for hinanden. Udtrykket "sideværts forskudt" betegner, at en del af en port er forskudt til en side af, og ikke ligger på linie 35 med, mindst en del af en anden port, så at en linie, der er vinkelret på sidedimensionen, ikke vil gennemskære 17 DK 173926 B1 begge porte. (Sidedimensionen defineres som dimensionen pa tværs af bredden af opsplitningselementet). En delvis sideværts forskudt port betegner, at en del af den første port er forskudt til den ene side for, og ikke ligger på 5 linie med, en del af den anden port. Portene kan alternativt og fortrinsvis være fuldstændig aksialt fortsat. Desuden kan hver af portene enten stå på linie på langs eller være langsgående forskudt for hinanden nedstrøms eller opstrøms. Udtrykket "langsgående 10 forskudt" anvendes til at angive, at en port er anbragt opstrøms eller nedstrøms i forhold til en anden. (Langsgående defineres som dimensionen langs længden af opsplitningselementet). En foretrukken udformning består i, at hver af efter hinanden følgende porte er sideværts 15 og langsgående forskudt for hver af de øvrige porte.

Denne udformning giver den bedste opsplitning af fibersøj len.

Som vist i figur 2 er den første port 202 fortrinsvis 20 anbragt i umiddelbar nærhed af en sidevæg 232 af opsplitningsapparatet 32. En yderste del af søjlen af fibre fraspaltes derved af den første port 202. Den anden port 204 er fortrinsvis langsgående forskudt nedstrøms og sideværts forskudt for den første port 202 for at 25 fraspalte en anden eller en midterbredde af søjlen af fibre. Den tredie port 206 står fortrinsvis i længderetningen på linie med den første port 202, men er sideværts forskudt for både den første og den anden port for at fraspalte en tredie bredde af fibre fra søjlen af 30 fibre. Pudderlagsporten 208, der er tilvejebragt for at frembringe en strøm af fibre, som anvendes til at danne pudderlaget, står i længderetningen på linie med, men er sideværts forskudt for både den første og den tredie port 202 og 206, men den står sideværts på linie med, men er 35 langsgående forskudt for en del af den anden port 204.

Omend portene kan være langsgående og sideværts 18 DK 173926 B1 arrangeret i en række forskellige udforinninger, foretrækkes den i figur 2 viste udformning særligt til at tilvejebringe et fibervæv, der har to kernekomponenter, hvor en af komponenterne har adskilte partikler af 5 absorberende, geldannende materiale fordelt i et af dens lag.

Den første port 202 og den tredie port 206 er fortrinsvis centreret i forhold til den anden port 204 ved 10 yderkanterne af opsplitningselementet 200 for at tage højde for variationer i bredden af det tørlapstykke, der ledes ind i disintegratoren 26. Da de fiberstrømme, der dannes fra den første port 202 og den tredie port 206, sammenføres i det første aflægningskanalsystem 36 15 nedstrøms for opsplitningsapparatet 32, vil selv væsentlige variationer i bredden af tørlapstykket 24 ikke forårsage nogen betydelig ændring af basisvægten af den vævskomponent (indsatslaget), der dannes af den første og tredie fiberstrøm, fordi de sammenføres i en forenet 20 eller primær fiberstrøm. Derfor skal den første port 202 og den tredie port 206 have samme bredde og være anbragt symmetrisk om midterlinien af opsplitningsapparatet 32 eller opsplitningselementet 200.

25 Selv om pudderlagsporten 208 helst burde være sideværts og langsgående forskudt for alle de andre porte, så at søjlen af fibre mere effektivt opsplittes i fire fiberstrømme, kræver plads- og størrelseshensyn, at den foretrukne udførelsesform af opsplitningsapparatet 32 har 30 pudderlagsporten 208 sideværts stående på linie med en del af den anden port 204 og langsgående stående på linie med den første port 202 og den tredie port 206. Pudderlagspcrten 208 står sideværts på linie med en del af den anden port 204, fordi den anden port 204 35 fortrinsvis er meget bredere end den første port 202 og den tredje port 206, så at tabet af sådan en lille strøm 19 DK 173926 B1 af fibre vil have en minimal effekt på den endelige basisvægt af den kerne komponent, der dannes af den anden fiberstrøm. Som vist i figur 2 er pudderlagsporten 208 fortrinsvis sideværts forskudt for opsplitningsapparatet 5 32's midteriinie i retning mod en kant af den anden port 204, så at enhver effekt, som fjernelsen af pudderlagsfiberstrømmen har på basisvægten af den timeglasformede komponent, koncentreres langs ørerne af den formede kernekomponent fremfor i det absorberende 10 hovedområde af den formede kernekomponent.

Ledningskanalerne tilvejebringer en indretning, gennem hvilken en luftsøjle med høj hastighed, såvel som strømme af luftmedslæbte fibre, dirigeres eller fremføres.

15 Ledningskanalerne kan være separate elementer, såsom rør, render eller kanaler, som er fastgjort til opsplitningselementet 200 i umiddelbar nærhed af portene, eller et samlet element dannet ved anbringelse af plader som vist i figur 4, 5 og 6. Ledningskanalerne skal være 20 udformet for strømningsmængder, fortrinsvis større end eller lig med ca. 75 ACFM per inch af disintegreringselementet 28s bredde, og for hastigheder fortrinsvis større end eller lig med ca. 6.000 fod per minut, helst ca. 10.000 fpm. Derfor foretrækkes det at 25 fremstille ledningskanalerne ca. 1 inch tykke og så brede, som det påkræves for at være i fuldstændig forbindelse med den fulde bredde af den port, med hvilken hver enkelt kanal er i forbindelse. Omend ledningskanalerne kan have en hvilken som helst særlig 30 tværsnitsudformning, foretrækkes specielt retlinede kanaler eller krumme kanaler, der har en krumningsradius større end ca. 6 inch. Retlinede ledningskanalsystemer har den fordel, at de minimerer luft- og fiberturbulens inden i kanalerne, især når sådanne kanaler er anbragt 35 tangentialt til den krumme overflade af opsplitningselementet 200 i området for den pågældende 20 DK 173926 B1 port, men af hensyn til pladsforhold, konstruktion og tilpasning til øvrigt udstyr foretrækkes ofte krumme kanaler.

5 Ledningskanalernes indløb tilvejebringer en indretning til at indblæse eller indsuge omgivende luft i ledningskanalerne med relative høje hastigheder. Omend indløbsportene kan antage en række af forskellige udformninger, formodes en udformning, der har 10 aerodynamisk form, at have den virkning, at luftturbulens minimeres, når luften trækkes ind i ledningskanalen.

En foretrukken udformning af udløbsåbningerne i opsplitningsapparatet 32's grundflade 218 er vist i figur 15 3. Den første udløbsåbning 234 og den tredie udløbsåbning 238 står fortrinsvis på linie på tværs af grundfladens bredde, så at det første aflægningskanalsystem 36, der sammenfører fiberstrømmene nedstrøms, bekvemt kan være fastgjort til begge udløbsåbninger. Pudderlagets 20 udløbsåbning 240 er lidt forsat for den første udløbsåbning 234 og den tredje udløbsåbning 238 for lettere at få plads til pudderlagets aflægningskanalsystem. Den anden udløbsåbning 236 er anbragt i afstand fra alle de andre udlobsåbninger på grund af den 25 anden ledningskanals udformning, og for at lette placeringen af to nedlægningstromler.

Procentdelen af den samlede luftfiltvægt per absorberende kerne, der vil udgøre hver sin af kernekomponenterne, vil 30 variere efter størrelsen af den absorberende genstand, som fremstilles. En stor ble kan således kræve en større procentdel af den samlede luftfiltvægt i den formede kernekomponent end en mediumble. Da den aksiale bredde af portene bestemmer procentdelen af luftfilt, der afgives 35 til hver kernekomponent, er det at foretrække, at den aksiale bredde af hver port på tværs af den samlede 21 DK 173926 B1 aksiale bredde af opsplitningseleraentet 200 skal kunne ændres alt efter kernekomponentluftfiltvægten. Derfor er opsplitningsapparatet 32 fortrinsvis fremstillet af et antal plader, der er boltet eller på en hvilken som helst 5 anden almindelig måde forbundet med hinanden til at danne kamre, som kan varieres i størrelse, så at bredden af hver port og tilsvarende bredden af hver ledningskanal, kan varieres til opnåelse af den bestemte basisvægt som kræves i den endelige kernekomponent.

10

Figur 4 viser et snitbillede af en foretrukken udførelsesform af opsplitningsapparatet 32 taget langs snitlinien 4-4 i figur 2. Snitbilledet illustrerer udformningen af opsplitningselementet 200, den tredje 15 port 206 og den tredie ledningskanal 214, der har et indløb 237 og en udløbsåbning 238 i det tredie kammer eller opsplitningsområde af opsplitningsapparatet 32.

(Selv om opfindelsen beskrives med henvisning til det tredie kammer eller opsplitningsområde, vil det forstås, 20 at beskrivelsen også gælder for det første kammer eller opsplitningsområde) . De ovenfor nævnte elementer er fortrinsvis dannet og afgrænset af tre plader, som består af en topplade 400, en nedstrømsplade 402 og en bundplade 404.

25

Toppladen 400 afgrænser en del af topvæggen 228 eller opsplitningselementet 200 ifølge opfindelsen, såvel som en topvæg i den tredie ledningskanal 214, en del af indløbet 237 og opstrømskanten 406 af den tredie port 30 206. Den del af toppladen 400, der afgrænser modstrømskanten 406 af den tredie port 206, er vist at være tilspidset bort fra den cirkulære profil af opsplitningselementet 200. Denne udformning foretrækkes for at opnå, at den del af søjlen af fibre, der dirigeres 35 ind i det tredie kammer, vil begynde at forlade disintegreringselementet 28 på grund af den frigørelse, 22 DK 173926 B1 der tilvejebringes af den tilspidsede opstrømskant 406, såvel som den kendsgerning, at hver fiber har en vinkelhastighedskomponent, der ligger tangentialt i forhold til dens vinkelbane, og som forsøger at dirigere 5 eller løsrive fibrene bort fra disintegreringselementet 28.

Nedstrømspladen 402 afgrænser den del af opsplitningselementet 200, der er nedstrøms for den 10 tredie port 206, en del af en væg i den tredie ledningskanal 214, og en del af grundfladen 218 af opsplitningsapparatet 32. Desuden danner nedstrømspladen 402 nedstrømskanten eller skraberkanten 408 af den tredie port 206. I sædvanlige disintegreringsapparater er denne 15 skraberkant en spids, hvor en betydelig mængde fibre fjernes fra disintegreringselementets tænder og dirigeres ind i en ledningskanal. Resultatet af denne fjernelse ved skraberkanten er, at en betydelig mængde fibre bringes til at klumpe sammen langs skraberkanten. Udtrykket 20 "skraberkant" anvendes dog her i beskrivelsen kun som en betegnelse. Meget fa, hvis overhovedet nogen fibre, fjernes fra disintegreringselementet 28’s tænder 74 af denne kant. De fleste af fibrene fjernes ved virkningerne af den trykforskel, der skabes ved porten, og fibrenes 25 vinkelhastighed og bevægelsesmængde, når fibrene trækkes eller rives bort fra disintegreringselementet. Derved reduceres fibersammenklumpningen langs denne skraberkant 408.

30 Bundpladen 402 afgrænser en væg i den tredie ledningskanal 214, såvel som en del af grundfladen 218 og opsplitningsapparatet 32's sidevæg 224.

Figur 5 viser et snitbillede af en foretrukken 35 udførelsesform af opsplitningsapparatet taget langs snitlinien 5-5 i figur 2. Snitbilledet illustrerer 23 DK 173926 B1 udformningen af opsplitningselementet 200, den anden port 204, og den anden ledningskanal 212, der har et indløb 235 og en udløbsåbning 236 i det andet kammer eller opsplitningsområde af opsplitningsapparatet 32. {Denne 5 del af det andet kammer er dér, hvor ingen pudderlagsfiberstrøm dannes), De ovenfor nævnte elementer er fortrinsvis dannet og afgrænset af tre plader, som består af en topplade 500, en nedstrømsplade 502 og en bundplade 504. Disse plader er anbragt på samme måde og 10 afgrænser samme dele af opsplitningsapparatet som de i figur 4 viste plader med undtagelse af, at den anden port 204 og den anden ledningskanal 212 er tilvejebragt langs opsplitningselementet 200 nedstrøms for det sted, hvor den første port 202 og den tredie port 206 er anbragt.

15 Opstrømskanten 506 og skraberkanten 508 af den anden port er også vist i figur 5.

Figur 6 viser et snitbillede af den foretrukne udførelsesform af opsplitningsapparatet 32 taget langs 20 snitlinien 6-6 i figur 2. Snitbilledet illustrerer udformningen af opsplitningselementet 200, pudderlagsporten 208, den anden port 204, pudderlagsledningskanalen 216, der har et indløb 239 og en udløbsåbning 240, og den anden ledningskanal 212, der har et indløb 235 og en 25 udløbsåbning 236 i pudderlagskammeret eller -opsplitningsområdet af opsplitningsapparatet. Om end pudderlagskammeret kan udformes på en række forskellige måder, herunder den i fig, 4 viste udformning, hvor den anden port og kanal ikke vil dannes i pudderlagskammeret, 30 foretrækkes sådanne udformninger ikke. De ovenfor nævnte elementer er fortrinsvis dannet og afgrænset af seks plader som består af en topplade 600, en mellemliggende plade 602, en nedstrømsplade 604, en sideplade 606, en bundplade 608 og en kileplade 610.

35 24 DK 173926 B1

Opsplitningselenentet 200 udgøres af topfladerne af toppladen 600, den me 11emliggende plade 602 og nedstrømspladen 604. Den mellemliggende plade 602 virker som en separator til at afgrænse portene.

5 Pudderlagsporten 208 afgrænses af toppladen 600 og den mellemliggende plade 602, hvor toppladen 600 danner opstrømskanten 612 af pudderlagsporten 208, og den mellemliggende plade 602 danner skraberkanten 614 af pudderlagsporten 208. Den anden port 204 afgrænses af den 10 mellemliggende plade 602 og nedstrømspladen 604, hvor den mellemliggende plade 604 danner opstrømskanten 608, og nedstrømspladen 604 danner skraberkanten 510 af den anden port 204. Pudderlagsledningskanalen 216 afgrænses af toppladen 600, sidepladen 606, den mellemliggende plade 15 602 og bundpladen 608. Den anden ledningskanal 212 afgrænses af den mellemliggende plade 602, nedstrømspladen 604 og bundpladen 608. Det skal bemærkes, at den anden ledningskanal 212 blokeres af kilepladen 610. Kilepladen 610 er en plade, der har tilspidsede 20 ender og et firkantet hul, der er skåret vertikalt gennem pladen for derved at stoppe luftstrømmen gennem den del af den anden ledningskanal 212, som er i forbindelse med pudderlagsledningskanalen 216, alt imens luftstrømmen gennem pudderlagsledningskanalen 216 tillades.

25

Et udførelseseksempel af et opsplitningsapparat 32 er udformet af 27 pladesæt på tværs af dets bredde, hvor hver af pladerne har en bredde på ca. 15,8 mm (5/8 inch).

Den samlede (kumulative) bredde af opsplitningsapparatet 30 32 er derved ca. 432 mm (17 inch). Det første og tredie kammer er hver udformet af fra ca, 4 til ca. 8 plader, så at den første og tredie port 202 og 206 hver har en bredde på ca. 63,5 til ca. 127 mm (2,5 til 5 inch). Det andet kammer er udformet af ca. 13 til ca. 20 plader, så 35 at den anden port 204's bredde ca. er 206 til ca. 317,5 mm (8,12 til 12,5 inch). Af disse 13 til 20 plader er ca.

25 DK 173926 B1 2 til ca. 4 plader udformet til at tilvejebringe pudderlagskammeret, så at pudderlagsporten 208 har en bredde på ca. 31,75 til ca. 63,5 mm (1,25 til 2,5 inch). Pudderlagskammeret er sideværts forskudt fra det forste 5 kammer med mindst 2 plader eller ca. 31,75 mm (1,25 inch).

Opsplitningsapparatet 32 betjenes fortrinsvis således, at hver luftsøjle, der trækkes gennem ledningskanalerne, har 10 en hastighed på ca. 1,83 til ca. 4,57 km per minut (6.000 til ca. 15.000 fod per minut), fortrinsvis 3,05 km per minut (ca. 10.000 fod per minut) og en strømningsmængde fra ca. 40 til ca. 100 ACFW per inch, fortrinsvis ca. 75 ACFM per inch.

15

Figur 7 viser et forstørret snitbillede af en foretrukken udførelsesform af opsplitningsapparatet 32 ved en hvilken som helst af portene ifølge opfindelsen. Disintegreringselementet 28 er vist at rotere i retning 20 mod uret. Opsplitningselementet 200, der har en port 700, er vist som en krum overflade, der udgøres af en topplade 702 og en nedstrømsplade 704. Ledningskanalen 706 er dannet af overfladerne af toppladen 702, nedstrømspladen 704 og bundpladen 708. Indløbet i ledningskanalen 706 er 25 betegnet med 710 og udløbsåbningen er betegnet med 712.

Det ses også i figur 7, at disintegreringselementet 28, opsplitningselementet 200 og huset (ikke vist) danner en snæver strømningskanal 714, gennem hvilken søjlen af fibre 716 dirigeres. Opstrømskanten 718 af porten 700 30 (den kant af toppladen 702, som ligger ved porten 700) ses i figur 7 at være tilspidset bort fra disintegreringselementet 28. (Som tidligere omtalt foretrækkes denne udformning, for at fibrene skal kunne begynde at løsne sig fra disintegreringselementet).

35 Skraberkanten 720 eller nedstrømskanten af porten 700 (den kant af nedstrømspladen 704, der ligger ved porten 26 DK 173926 B1 700) ses at have en vinkel "A", som er defineret ved tangenterne til pladens overflader. Et tangentialt løsrivelsespunkt, der i figur 7 er vist ved "X", er defineret som det punkt, hvori fiberens tangentiale 5 vinkelhastighedskomponent er en sådan, at fiberen forsøger at løsrive sig fra sin vinkelbane bort fra disintegreringselementet 28. Selv om det tangentiale løsrivelsespunkt kan være anbragt enten før eller ved porten 700, foretrækkes det, at det tangentiale 10 løsrivelsespunkt er anbragt lidt før porten 700, for at give den maksimal fraspaltningseffekt alt imens sammenklumpning minimeres.

Det har vist sig, at elementernes geometri kan have en 15 afgørende betydning for om fibersammenklumpning kan minimeres. Vinklen "B" mellem opstrømskanten 718 og skraberkanten 720 angiver den faktiske åbning af porten 700. Den faktiske åbning er helst ikke større end 60°, hellere ca. 15 til ca. 45° og fortrinsvis ca. 30°.

20 Vinklen "C", der defineres som vinklen mellem det tangentiale løsrivelsespunkt X og skraberkanten 720, angiver en effektiv åbning af porten 700. Den effektive åbning er helst ikke større end ca. 75° hellere ca. 30 til ca. 60° og fortrinsvis ca. 40 til ca. 45°. Det 25 tangentiale løsrivelsespunkt skal derfor ikke være anbragt mere end ca. 15° opstrøms for porten 700. Det har også vist sig, at vinklen "A" helst er ca. 15 til ca.

60°, fortrinsvis ca. 45°. Det skal bemærkes, at vinklen mellem portene fra center til center helst ikke skal være 30 større end ca. 90° hellere ca. 30 til ca. 60° og fortrinsvis ca. 45° for at opnå en tilstrækkelig adskillelse mellem portene for at minimere vekselvirkning mellem portene.

35 Driften af apparatet ifølge opfindelsen skal beskrives med henvisning til figur 7. Søjlen af fibre 716 dirigeres 27 DK 173926 B1 rundt om strømningskanalen 714 langs opsplitningselementet 200 i opsplitningsapparatet 32 ved pumpevirkningen af disintegreringselementet 28, Søjlen af fibre 716 dirigeres langs den krumme overflade af 5 opsplitningselementet, så at vinkelbevægelse og derved vinkelhastighed og bevægelsesmængde overføres til hver af fibrene i søjlen. En luftsøjle med høj hastighed dirigeres samtidig gennem ledningskanalen 706 og forbi porten 700. Denne luftsøjle kan være frembragt ved en 10 hvilken som helst almindelig indretning (ikke vist), såsom en blæser, der er anbragt til at indblæse luft gennem indløbet 710 i ledningskanalen 706 eller en vakuumindretning der er anbragt nedstrøms for udløbsåbningen 712, fortrinsvis under det med porer udformede 15 formningselement i luftudlægningsapparatet af tromletypen, for derved at trække omgivende luft gennem indløbet 710 til ledningskanalen 706.

Ved at opretholde en luftsøjle med høj hastighed (mindst 20 ca. 6.000 fod per minut og helst ca. 10.000 fod per minut), der strømmer gennem ledningskanalerne, formodes det, uden ønske om at være bundet af teori, at der skabes en trykforskel eller en zone med lavt tryk mellem trykket i strømningskanalen og trykket i ledningskanalen i 25 umiddelbar nærhed af eller under portene. På grund af trykforskellen, der dannes af luftsøjlens bevægelse og fibrenes vinkelhastighed og masseafledede bevægelsesmængde, forsøger fibrene at rive sig bort fra disintegreringselementet og blive dirigeret langs den 30 bane, der skabes af den tilspidsede kant af opstrømskanten af porten, når de trækkes ind i den første ledningskanal som følge af trykforskellen. Derfor behøver fibrene ikke at blive fraspaltet af den mekaniske påvirkning fra en skraberkant, men de fraspaltes som 35 resultat af luft- og fiberbevægelse, og derved minimeres 28 DK 173926 B1 sammenklumpningen på grund af fraværelsen af mekaniske kanter eller vægge.

Fiberstrømmen, der trækkes ind i ledningskanalen, bliver 5 dernæst medslæbt i luftsøjlen, og den resulterende strøm af luftmedslæbte fibre dirigeres med strømmen og ud af udløbsåbningen i det pågældende aflægningskanalsystem.

Denne proces gentages langs hver af portene for derved at skabe flere uafhængige strømme af luftmedslæbte fibre, io

Aflægningskanalsystemerne danner et system til dirigering af strømme af luftmedslæbte fibre fra opsplit-ningsapparatet 32 til en af luftudlægningsstationerne, og til aflægning af fibrene på luftudlægningsstationen.

15 Aflægningskanalsystemet nedsætter fortrinsvis også hastigheden af de luftmedslæbte fiberstrømme og orienterer fiberstrømmene fra udløbsåbningerne, så de kan forenes med bredden og placeringen af luftudlægningsstationerne.

20

Aflægningskanalsystemerne kan omfatte ethvert element, der er velkendt for fagmanden, og som er i stand til at udføre de ovenfor nævnte funktioner.

Aflægningskanalsystemerne omfatter fortrinsvis kanaler, 25 der er indrettet til at nedsætte hastigheden af fiberstrømmene og samtidig minimere sammenklumpning af fibrene under deres omorientering fra opsplitningsapparatet til luftudlægningsstationerne. Aflægningskanalsystemet skal udformes således, at det 30 tilvejebringer en reduktion af lufthastigheden med et minimum af indsnævrings- og udvidelsesvinkler i kanalsystemet. Kanalsystemerne tilvejebringer helst ca. en 2/3 reduktion af lufthastigheden og allerhelst reducerer de lufthastigheden med en faktor 3, sa at 35 fibrene ikke rammer af lægnings troml en med en høj hastighed. Væggene i aflægningskanalsystemerne skal 29 DK 173926 B1 derfor have forskellige krumninger og tilspidsninger til at tilvejebringe et gradvis voksende tværsnitsareal for at reducere hastigheden af fiberstrømmene.

Aflægningskanalsystemerne har fortrinsvis et rektangulært 5 tværsnitsareal.

Som vist i figur 8 omfatter det ferste aflægningskanalsystem 36 fortrinsvis en "Y-formet" del, der tjener til at sammenføre den første og den tredie 10 fiberstrøm til en primær eller samlet fiberstrøm. Det første aflægningskanalsystem 36 er fortrinsvis udformet til at minimere den turbulens, der er forbundet med sammenføringen af de to fiberstrømme. Dette kanalsystem anvender derfor fortrinsvis en femteordens polynomisk 15 kurveprofil, eller andre profiler, der har deres første og anden afledede lig med nul for at blande fiberstrømme-ne til en enkelt strøm.

Som vist i figur 1 er apparatet 20 og især det første 20 aflægningskanalsystem 36 fortrinsvis forsynet med en indretning til at tilvejebringe adskilte partikler af absorberende, geldannende materiale.

Indsprøjtningsapparatet 40 eller indretningen, der indsprøjter det absorberende, geldannende materiale, 25 blander adskilte partikler af absorberende, geldannende materiale med den samlede eller primære strøm af luftmedslæbte fibre forud for aflægningen af strømmen på den første luftudlægningsstation. Et eksempel på en indsprøjtningsindretningstype er vist i US patent 30 nr. 4.551.191, udstedt den 5. november 1985, Indsprøjtningsindretningen omfatter fortrinsvis et magasin (ikke vist), til at lagre enmængde absorberende, geldannende materiale, et fødeapparat (ikke vist) til at afmåle frigivelsen af absorberende, geldannende materiale 35 gennem en indløbskanal 172 til en dyse 174, som blander det absorberende, geldannende materiale med luft, og en 30 DK 173926 B1 spredningskanal 176, som tilforer fiberstrømmene luftraedslæbte absorberende, geldannende materiale partikler. Det absorberende, geldannende materiale medslæbes i og blandes med fiberstrømmene, før blandingen 5 aflægges på aflægningstromlen. En hvilken som helst anden egnet indsprøjtningsindretning, som er kendt for fagmanden, kan også anvendes til opfindelsen. Desuden kan et hvilket som helst af de andre aflægningskanal systemer forsynes med indsprøjtningsindretninger til 10 indsprøjtning af absorberende, geldannende materiale, når det påkræves.

Forbindelsesmekanismen udgør en indretning til at forene vævskomponenterne. Udtrykket "forene" anvendes her i 15 beskrivelsen til at betegne at vævene bringes sammen i et direkte eller indirekte forhold til dannelse af et luftudlagt fibervæv. Selv om mange forbindelsesapparater kendes af fagmanden, omfatter et foretrukkent forbindelsesapparat et par sammenføringsvalser, på hvilke 20 en kontinuerlig strøm af omhyllede indsatskernekomponenter dirigeres til at blive anbragt ved de formede kernekomponenter.

En hvilken som helst anden sammenføringsindretning, 25 herunder udførelsesformer, hvor de indsatte kernekomponenter blæses fra den første luftaflægningsstation direkte over på de formede kernekomponenter, er også omfattet af opfindelsen.

30 Den første og den anden luftudlægningsstation til dannelse af fibervæv er i figur 1 vist at omfatte fortrinsvis luftudlægningsapparater af tromletypen. Omend luftudlægningsapparatet ifølge opfindelsen alternativt kan omfatte en række af forskellige udformninger, såsom 35 en vandrende, med porer udformet skærm, foretrækkes specielt et luftudlægningsapparat af tromletypen. Typiske 31 DK 173926 B1 luftudlægningsapparater af tromletypen, der er anvendelige i forbindelse med den foreliggende opfindelse, er vist i US patent nr. 4.388.056, udstedt den 14. juni 1983 og US patentansøgning nr. 576.098, 5 indleveret den 1. februar 1984. Selv om den foreliggende opfindelse kan udøves ved brug af et luftudlægningsapparat af tromletypen, der enten danner et endeløst eller kontinuert væv, eller som danner adskilte væv eller genstande, vil den følgende beskrivelse henføre io sig til et luftudlægningsapparat af tromletypen til fremstilling af adskilte fibervæv.

Det første luftudlægningsapparat 34 af tromletypen er i figur 1 vist at omfatte en første aflægnings- eller 15 nedlægsningstromle 100, der har et med porer udformet formningselement (ikke vist), der er anbragt om tromlens periferi, en første trykrulle 102, en første udblæsningsindretning eller dyse 104, en første bortledningstransportør 62, der er lagt om lederuller 20 106, og en første overføringssugekasse 108, der er anbragt neden under den øverste bane af bortledningstransportøren 62. Det andet luftudlægningsapparat 46 af tromletypen omfatter fortrinsvis en anden aflægningseller nedlægningstromle 110, der har et med porer 25 udformet formningselement (ikke vist), en anden trykrulle 112, en anden udblæsningsindretning eller dyse 114, en anden bortledningstransportør 66, der lagt om lederuller 116, og en anden overføringssugekasse 118, der er anbragt nedenunder den øverste bane af den anden 30 bortledningstransportør 66. Elementer, der ikke er vist i figur 1, omfatter elementer til at drive tromlerne, differenstrykelementer, der omfatter en vakuumundertrykskanal, en ventilator og et ventilatordrev til at trække luft befriet for fibre gennem begge de med porer 35 udformede formningselementer og til at suge luften i tromlen ud gennem en kanal.

32 DK 173926 B1

Apparatet 20 udgør således en indretning til at omdanne en endeløs længde eller rulle af tørlapmateriale til en række af fibervæv til brug som absorberende kerner i 5 éngangsbleer, menstruationsbind og lignende. Som vist i figur 1 oprulles en rulle af tørlapmateriale 24 til en bane, som føres frem til disintegratoren 26. Banen ledes radialt ind i disintegratoren 26 af parret af modsat hinanden roterende udmålingsindføringsruller 22. En 10 indløbsåbning 80 i disintegratoren 26's hus 30 modtager fiberbanen og leder den til huset 30’s inderste ende, hvor kanten af fiberbanen disintegreres til en søjle af fibre der er fordelt over huset 30's aksiale bredde.

Søjlen af fibre dirigeres rundt om strømningskanalen 78 15 af pumpevirkningen af disintegreringselementet 28 til opsplitningsapparatet 32. Søjlen af fibre opsplittes i flere fiberstrømme der medslæbes i luft af opsplitningsapparatet 32, og de luftmedslæbte fiberstrømme dirigeres ud af opsplitningsapparatet 32 ind i 20 aflægningskanalsystemerne.

En pudderlagsfiberstrøm 56 dirigeres gennem pudderlagets aflægningskanalsystem 42 til den første nedlægningstromle 100, hvor fibrene aflægges på det med porer udformede 25 formningselement i den første nedlægningstromle 100. En første fiberstrøm 54 og en tredje fiberstrøm (ikke vist) sammenføres fortrinsvis i, og dirigeres gennem det første aflægningskanalsystem 36, hvor den sammenførte eller primære fiberstrøm blandes med adskilte partikler af 30 absorberende, geldannende materiale, der indsprøjtes i det første aflægningskanalsystem 36 af indsprøjtningsapparatet 40 til indsprøjtning af absorberende, geldannende materiale. Den herved dannede blanding dirigeres til den første nedlægningstromle 100, 35 hvorpå blandingen af fibre og absorberende, geldannende materiale aflægges og ophobes på det med porer udformede 33 DK 173926 B1 forraningselement ovenpå pudderlaget, og nedstrøms for det sted, hvor pudderlaget blev dannet. Den fiberbefriede med slæbningsluft trækkes gennem det med porer udformede formningselement af det vakuum, der opretholdes 5 bag det med porer udformede formningselement. Den derved dannede første vævskomponent overføres derefter til den første bortledningstransportør 62 af udblæsningsdysen 104 og overføringssugekassen 108, der er anbragt under transportbåndet. Den anden vævskomponent dannes 10 fortrinsvis på de som den første vævskomponent ved at dirigere en anden samme må fiberstrøm 58 gennem det andet aflægningskanalsystem 48, ved at aflægge og ophobe den anden fiberstrøm 58 på det med porer udformede formningselement i den anden nedlægningstromle 100, og 15 ved at overføre den derved dannede anden vævskomponent på en anden bortledningstransportør 66.

Før vævskomponenterne forenes, skal vævskomponenterne gøres færdige ved forskellige operationer, såsom at 20 kalandrere, at indpakke eller at armere vævene på velkendt måde. Som vist i figur 1, indpakkes den første vævskomponent i væv ved hjælp af et sammenfoldningsbord, hvorpå den kontinuerlige strøm af indpakkede første kernekomponenter dirigeres til sammenføringsvalserne.

25 Vævskomponenterne forenes derefter ved, at dirigere den kontinuerlige strøm af indpakkede første vævskomponenter over forbindelsesmekanismen eller valserne 52, hvorpå de bringes i kontakt med den anden vævskomponent. Andre færdiggørelsesoperationer kan, om ønsket, derefter 30 udføres på det dannede fibervæv nedstrøms for forbindelsesmekanismen eller valserne 52 for at fremstille en færdig absorberende genstand, såsom en éngangsble.

35 Figur 9 viser et forstørret snitbillede af en foretrukken udførelsesform af det første luftudlægningsapparat 34 af 34 DK 173926 B1 tromletypen ifølge opfindelsen. Som vist i figur 9 omfatter apparatet til dannelse af fibervæv, der har adskilte partikler fordelt deri eller et antal af lag, fortrinsvis en nedlægningstromle 100, der har et med 5 porer udformet formningselement, som består af et antal formgivende hulrum 120, der er fordelt langs tromlen 100's omkreds. Antallet af hulrum 120 kan varieres afhængigt af størrelsen af tromlen 100 eller størrelsen af de væv, der skal dannes. I den viste udførelsesform io indeholder tromlen 100 seks hulrum. Et antal ribber 120 er monteret i det indre af tromlen 100 til at afgrænse et pudderlagsvakuumkammer 124, et første eller primært vakuumkammer 126, et fastholdelsesvakuumkammer 128 og et udblæsningskammer 130, der har en udblæsningsindret- 15 ning eller dyse 104. Hvert af vakuumkamrene er via vakuumkanaler (ikke vist) forbundet til en passende vakuumkilde (ikke vist). Apparatet omfatter fortrinsvis også et pudderlagsaflægningssystem, såsom et pudderlagsaflægnings-kanalsystem 42 og en hætte 44, til 20 dirigering af en pudderlagsstrøm af luftmedslæbte fibre til en pudderlagssektor 132 i nedlægningstromlen 100. Pudderlagshætten 38 har en første sektor 134, der i omkredsretningen spænder over hele pudderlags- vakuumkammeret 124, og en anden sektor 135, der i 25 omkredsretningen spænder over en del af det første vakuumkammer 126. En første eller primær aflægningsindretning, såsom et første aflægningskanalsystem 36 og en hætte 38 til dirigering af en første strøm af luftmedslæbte fibre til en første sektor 136 i 30 nedlægningstromlen 100 er også vist i figur 9, hvor den første hætte 38 har tilstrækkelig periferisk spændvidde til at omslutte den resterende del af det første vakuumkammer 126. Apparatet omfatter yderligere en trykrulle 102, en forseglingsrulle 137 og en 35 bortledningstransportør 62, på hvilken en endeløs strøm 35 DK 173926 B1 af adskilte fibervæv 138 eller indsatskernekomponenter transporteres.

Et vigtigt træk ved denne opfindelse er, at det første 5 vakuumkammer 126 ikke kun er anbragt under hele den første hætte 38, men også under den nedstrøms eller anden sektor 135 af pudderlagshætten 44, så at der skabes tilnærmelsesvis ens tryk ved skæringspunktet 140 af hætterne. Da hver af hætterne fortrinsvis har en 10 periferisk spændvidde svarende til et fuldstændigt hulrum 120, (målt fra kanten af et første hulrum til samme kant på et andet hulrum) eller tilnærmelsesvis 60° for en tromle med seks hulrum, skal det første vakuumkammer 126 have en periferisk spændvidde, der er større end et 15 kammer, eller ca. 75° ved den i fig. 9 viste udforelses-form. Selv om den periferiske spændvidde af den del af det første vakuumkammer 126, der er beliggende under pudderlagshætten 44, (dvs. den periferiske spændvidde af den anden sektor 135 i pudder lagshætten 44) ikke har 20 vist sig at være specielt kritisk, skal der være tilstrækkelig periferisk spændvidde til at give en vis mindste overgangszone mellem pudderlagshætten 44 og den første hætte 38. Denne mindste perifere spændvidde mindskes, når antallet af hulrum 120 øges, og vokser, når 25 antallet af hulrum 120 falder.

Et andet vigtigt træk er, at der skal være en lille spalte 142 mellem nedlægningstromlen 100's yderflade og hætternes skæringspunkt 140 for at tillade trykudligning 30 i de dele af hver hætte, der ligger umiddelbart op til skæringspunktet. Hvis der ikke var en spalte, kunne der være forskellige tryk i hver hætte, så at denne trykforskel kunne få pudderlaget til at løfte sig fra skærmen eller fordybningen eller at forskyde sig, når 35 tromlen bringer kanten af pudderlaget ind i den første hætte 38. Hvis spalten er for stor, flyder de to 36 DK 173926 B1 aflægningskanalsystemer i det væsentlige sammen til et, og den selvstændige pudderlagsdannelse opnås ikke. En spalte 142 på ikke mere end ca. 1/2 inch er derfor ønskelig, men en spalte på 1/8 inch foretrækkes, så at 5 trykket kan udlignes i hver del af hver hætte, der ligger nær ved skæringspunktet 140.

Et andet vigtigt træk ved udformningen er, at hver af hætterne skal have en relativ bred cirkulær tilspidsning 10 nær skæringspunktet 140, så at fibrene, der dirigeres mod nedlægningstromlen i dette område, ikke støder mod pudderlaget under en spids vinkel. Når fibrene støder mod pudderlaget under en spids vinkel, har fibrene en hastighedskomponent, som er parallel med tromlens 15 overflade, hvorved fibrene forsøger at få de fibre, som udgør pudderlaget, til at løsne eller forskyde sig. Den kritiske forskydningshastighed er blevet bestemt til ca.

400 fod pr. minut, og kanalsystemets geometri udformes med denne som en begrænsningsfaktor. Det er derfor 20 ønskeligt, at fibrene støder mod pudderlagsfibrene under en vinkel, der er så tæt på vinkelret som muligt, fordi forskydningskomponenten derved ikke vil eksistere. Hver af hætterne skal derfor have en relativ bred cirkulær tilspidsning, så at fibrene ikke støder på pudderlaget 25 under en spids vinkel eller overskrider den kritiske forskydningshastighed. Som vist i figur 9 har hver af hætterne en krumningsradius på ca. 3 inch ved skæringspunktet.

30 Apparatets virkemåde er som følger. Pudderlagsstrømmen af fibre dirigeres mod en periferisk spændvidde eller pudderlagssektor 132 i nedlægningstromlen 100's omkreds gennem pudderlagsaflægningskanalsystemet 42 og pudderlagshætten 44. Den periferiske spændvidde er 35 fortrinsvis lig med spændvidden af et hulrum 120, eller ca. 60°, hvis der anvendes seks hulrum 120. Fibrene 37 DK 173926 B1 aflægges på det med porer udformede formningselement i et af hulrummene 120 i tromlen 100, medens medslæbningsluften trækkes gennem det med porer udformede formningselement af det vakuum, der opretholdes i 5 pudderlagets vakuumkammer 124, såvel som det vakuum, der opretholdes i det primære eller første vakuumkammer 126. Pudderlaget dannes derved af de ophobede fibre på det med porer udformede formningselement.

10 Når tromlen drejes, går pudderlaget over fra at være under påvirkning af pudderlagshætten 4 4 til at være under påvirkning af den første hætte 38, hvor en strøm af luftmedslæbte fibre dirigeres stort set radialt mod tromlens omkreds. Det skal dog bemærkes, at pudderlaget 15 allerede er blevet overført til at være under påvirkning af det første vakuumkammer 126 forud for overgangen mellem hætterne, så at trykforskellen og hastigheden af den første strøm ikke har en tendens til at rykke pudderlaget i stykker. Fibrene i den første fiberstrøm 20 aflægges derved oven på pudderlaget, medens medslæbningsluften t-rækkes gennem det med porer udformede formningselement af det vakuum, der opretholdes i det primære eller første vakuumkammer 126. Det første eller primære lag dannes af den ophobede fiber/AGIVl-blanding 25 oven på pudderlaget. Da pudderlaget tilnærmelsesvis efterlades intakt, har adskilte partikler af absorberende, geldannende materiale, ikke tendens til at blive trukket gennem det med porer udformede formningselement eller at tilstoppe dette på grund af den 30 blokerende effekt, der forekommer, fordi der allerede findes et fiberlag, der dækker porerne i det med porer udformede formningselement.

Det derved dannede fibervæv passerer derefter under 35 trykrullen 102, hvor vævet gøres plant. Fibervævet 138 eller indsatskernekomponenten overføres derefter til 38 DK 173926 B1 bortledningstransportoren 62 af den fælles påvirkning fra udblæsningsdysen 104 og det vakuum, der opretholdes nedenunder transportbåndet. Fibervævet 138 transporteres derefter nedstrøms til efterfølgende 5 behandlingsoperationer til at fremstille en færdig absorberende genstand til éngangsbrug, såsom en éngangsble.

10

Claims (12)

39 DK 173926 B1

1. Apparat til fremstilling af luftudlagte fibervæv, der indeholder et antal komponenter, kendetegnet 5 ved, at det omfatter: en opsplitningsindretning (32) til at opsplitte en søjle af fibre (716) i et antal fiberstrørame, og til at iblande hver af fiberstrømmene i luft io for på den måde at tilvejebringe et antal strømme (54,56,58) af luftmedslæbte fibre, en første luftudlægningsstation (34,100) med et første med porer udformet formningselement til 15 dannelse af en første vævskomponent, et første aflægningssystem (36) til sammenføring af en første (54) og en tredje (56) strøm af luftmedslæbte fibre fra nævnte 20 opsplitningsindretning (32) og dirigering af den samlede strøm af luftmedslæbte fibre mod nævnte første med porer udformede formningselement i nævnte første luftudlægningsstation (34,100), og til aflægning af de kombinerede fibre på nævnte 25 første med porer udformede formningselement et pudderlagsaflægningssystem (42) til dirigering af en pudderlagsstrøm af luftmedslæbte fibre fra nævnte opsplitningsindretning (32) mod nævnte 30 første med porer udformede formningselement i nævnte første luftudlægningsstation (34), og til aflægning af pudderlagsfibrene på nævnte første med porer udformede formningselement, forud for aflægningen af fibrene 1 den første (54) og 35 tredje (56) strøm af luftmedslæbte fibre for på den måde at forme et pudderlag, DK 173926 B1 4 0' en anden luftudlægningsstation (46,110) med et andet med porer udformet formningselement til dannelse af en anden vævs komponent, 5 et andet aflægningssystem (48) til dirigering af en anden strøm (58) af luftmedslæbte fibre fra nævnte opsplitningsindretning (32) mod nævnte andet med porer udformede formningselement i 10 nævnte anden luftudlægningsstation (46,110), og til aflægning af fibre på nævnte andet med porer udformede formningselement, en forbindelsesmekanisme (52) til at forene 15 nævnte første vævskomponent (1008) og nævnte anden vævskomponent (1010), for på den måde at danne et luftudlagt fibervæv.

2. Apparat ifølge krav 1, kendetegnet ved, at 20 det yderligere omfatter et indsprøjtningsorgan (40) til indsprøjtning af absorberende, geldannende materiale, hvilket organ er forbundet til nævnte første aflægningssystem (36) til blanding af adskilte partikler af et absorberende, geldannende materiale med nævnte 25 sammenførte strøm af luftmedslæbte fibre.

3. Apparat ifølge krav 1 eller 2, kendetegnet ved, at det omfatter et andet indsprøjtningsorgan til indsprøjtning af absorberende, geldannende materiale, 30 hvilket organ er forbundet til nævnte andet aflægningssystem til blanding af adskilte partikler af et absorberende, geldannende materiale med nævnte anden strøm af luftmedslæbte fibre.

4. Apparat ifølge et hvilket som helst af de foregående krav, kendetegnet ved, at nævnte første 41 DK 173926 B1 luftudlægningsstation (34) og nævnte anden luftudlægningsstation (46) hver omfatter et luftudlægningsapparat af nedlægningstromletypen (100,110).

5. Apparat ifølge et hvilket som helst af de foregående krav, kendetegnet ved, at nævnte opsplitningsindretning omfatter et roterende, cylindrisk disintegreringselement (2), et hus (30) og et opsplitningsapparat (32). 10

6. Apparat ifølge krav 5, kendetegnet ved, at nævnte opsplitningsapparat (32) omfatter et opsplitningselement (200), der har en første port (202) og en anden port (204), et første ledningssystem (210) 15 til dirigering af en luftsøjle forbi nævnte første port (202), idet nævnte ledningssystem er i forbindelse med nævnte første port, og et andet ledningssystem (212) til dirigering af en luftsøjle forbi nævnte anden port (204), idet nævnte andet ledningssystem er i forbindelse med 20 nævnte anden port.

7. Fremgangsmåde til fremstilling af luftudlagte fibervæv, der indeholder et antal komponenter, kendetegnet ved, at fremgangsmåden omfatter følgende 25 trin: at der tilvejebringes en fiberbane, at fiberbanen føres ind i en disintegrator, 30 at fiberbanens fibre opdeles i individuelle fibre ved hjælp af disintegratoren, og at der dannes en søjle af fibre hen over bredden 35 af disintegratorens hus, 42 DK 173926 B1 at søjlen af fibre dirigeres langs et opsplitningselement der har en første port og en anden port, 5 at der dirigeres en luftsøjle gennem et første ledningssystem og forbi den første port, for på den måde at bringe en del af søjlen af fibre til at fraspalte og blive trukket ind i det første ledningssystem, og derved at danne en første lo fiberstrøm, og at der dirigeres en luftsøjle gennem et andet ledningssystem og forbi en anden port, for på den måde at bringe en del af søjlen af fibre til at 15 fraspalte og blive trukket ind i det andet ledningssystem, og derved at danne en anden fiberstrøm at fiberstrømmene hver for sig medslæbes i 20 luften, at den første strøm af luftmedslæbte fibre dirigeres til en første luftudlægningsstation, 25 at der dannes en første vævskomponent ud fra den første strøm af luftmedslæbte fibre på nævnte først luftudlægningsstation, at den anden strøm af luftmedslæbte fibre 30 dirigeres til en anden luftudlægningsstation at der dannes en anden vævskomponent ud fra den anden strøm af luftmedslæbte fibre på nævnte anden lufudlægninsstation, og 35 43 DK 173926 B1 at nævnte første vævskomponent og nævnte anden vævskomponent sammenføres.

8. Fremgangsmåde ifølge krav 7, kendetegnet 5 ved, at den første vævskomponent dannes ved en fremgangsmåde der omfatter følgende trin: at den første strøm af luftmedslæbte fibre aflægges på et første med porer udformet 10 formningselement i den første luftudlæg ningsstation, at den for fibre befriede medslæbningsluft bortledes gennem nævnte første med porer 15 udformede formnings element, og at fibrene samles på nævnte første med porer udformede formningselement.

9. Fremgangsmåde ifølge krav 8, kendetegnet ved, at · adskilte partikler af et absorberende, geldannende materiale blandes med nævnte første strøm af luftmedslæbte fibre, før den første strøm af luftmedslæbte fibre aflægges pa det første med porer 25 udformede formningselement.

10. Fremgangsmåde ifølge krav 7-9, kendetegnet ved: at en pudderlagsstrøm af luftmedslæbte fibre 30 dirigeres til den første luftudlægningsstation, at der dannes et pudderlag på det første med porer udformede formningselement i den første luftudlægningsstation, før den første strøm af 35 luftmedslæbte fibre aflægges på det første med porer udformede formningselement. 44 DK 173926 B1

11. Fremgangsmåde ifølge krav 10, kendetegnet ved, at pudderlaget dannes ved en fremgangsmåde der omfatter følgende trin: 5 at en pudderlagsstrøm af luftmedslæbte fibre aflægges på det første med porer udformede formningselement i den første luftudlægningsstation, 10 at den for fibre befriede medslæbningsluft bortledes gennem nævnte første med porer udformede formningselement, og 15 at fibrene samles på nævnte første med porer udformede formningselement.

12. Fremgangsmåde ifølge krav 7-11, kendetegnet ved, at den anden vævskomponent dannes ved en 20 fremgangsmåde der omfatter følgende trin: at den anden strøm af luftmedslæbte fibre aflægges på et andet med porer udformet formningselement i den anden 25 luftudlægningsstation, at den for fibre befriede medslæbningsluft bortledes gennem nævnte andet med porer udformede formningselement, og 30 at fibrene samles på nævnte andet med porer udformede formningselement. 35