DK173624B1 - Et ur med en antenne - Google Patents

Description

DK 173624 B1

Den foreliggende opfindelse angår et ur, der er indrettet til at blive båret på en kropsdel, der har form som en cylinder, f.eks. på armen eller på torsoen, idet uret indbefatter en antenne, der er i stand til at opfange et elektromagnetisk felt, som bærer radiospredte meddelelser, og en kasse, der i hvert fald omfatter et urglas og en bagklædning, hvilken 5 kasse ud over de elementer, der er nødvendige for at vise tidspunktet på dagen, omfatter en mikromodtager, der modtager de meddelelser, der opfanges af antennen for at transformere sådanne meddelelser til data, der kan opfattes af urets bærer, og hvor antennen er placeret i det rum, der er afgrænset af kassen.

Der kendes flere ure, der er udstyret med en antenne og en mikromodtager for at indfan-10 ge radiospredte signaler. Hvis et sådant ur har form af et armbåndsur, er antennen i almindelighed placeret i armbåndet, således som det er tilfældet i de arrangementer, der f.eks. er beskrevet i patentskrifteme FR-A- 1 207 640, EP-A-0 100 639, EP-A-0 125 930, EP-A-0 184 606 og WO-A-86/03645. Men placeringen af antennen i armbåndet på et armbåndsur giver anledning til problemer ved tilvejebringelsen af forbindelser mellem 15 indgangen til modtageren, der er placeret i urkassen, og antennen, som udgør en del af armbåndet eller urremmen, idet denne sidstnævnte er et bevægeligt element, der sædvanligvis er hængslet på urkassen ved hjælp af ører. Gennemføringen af antennelederen giver således anledning til konstruktive problemer, som kræver løsninger, der ikke altid er simple. Ved gennemføringen udsættes lederne f.eks. for mekaniske spændinger og de 20 brækker af mere eller mindre hurtigt, hvis der ikke er indrettet midler til undgå et sådant brud. Midlerne er krævende og komplicerede ændringer af armbåndet, et armbånd som desuden skal være specielt bygget, eftersom det bærer en antenne, og ikke altid kan udskiftes med et armbånd, som umiddelbart kan findes i handelen.

At indbygge en mikromodtager med sin antenne i en kasse, der bæres af en person er 25 kendt fra flere genstande, der er udviklet for nylig. Der kendes f.eks. en modtager, der er udviklet af Motorola, og som er begrænset til en kapsel i form af en pen, der er forsynet med en clip, der tjener til at fastgøre pennen til en del af beklædningen på en person. Et sådant produkt kendes under det indregistrerede varemærke " Sensar". Lige- DK 173624 B1 2 ledes kendes en modtager fra Philips med form af et aflangt parallelepipedum, der ligeledes er forsynet med en clip, der gør det muligt at fastgøre den til et klædningsstykke. Denne modtager er kendt som "Pager 32 B" og dens omtrentlige dimensioner er 10 cm i længden og 2 cm i bredde og tykkelse.

5 Den netop beskrevne modtager har dimensioner, der er tilstrækkelige store til at inkorporeringen af en antenne ikke byder på særlige alvorlige problemer. Det synes imidlertid forståeligt, at det at inkorporere en antenne i kapslen til et ur, der kan bæres på en del af kroppen, f.eks. et armbåndsur eller et hængeur eller smykkeur giver problemer, der er langt vanskeligere at løse i betragtning af den meget begrænsede plads, som er til rå-10 dighed til monteringen af en sådan antenne.

Det er dog gjort forsøg på at løse dette problem. Det franske patentskrift FR-A-2 505 105 svarende til US PS 4 419 770 beskriver en AM radiomodtager indeholdende en PPL-synthesizer som lokaloscillator i et armbåndsur. Denne modtager, der er forsynet med et elektronisk ur, er udstyret med en antenne i form af en stang monteret i urkassen 15 og kassen krummer for at ligge tæt op til håndledets krumning. De figurer, der hører med til patentskriftet viser klart, at stangen har samme retning som bredden af armbåndet, hvilket gør antennen følsom for den komponent af magnetfeltet, der ligger langs med den cylinder, som danner håndledet. Dette arrangement er uheldigt, således som det vil fremgå af beskrivelsen af den foreliggende opfindelse.

20 Det engelske sammendrag til patentskriftet JP-A-52-48 364 trykt i "Patent Abstracts of Japan", bind l, nr. 116, 4. oktober 1977, side 4486 E77 beskriver et ut under glas, hvor der placeret en antenne bestående af en enkelt linie. Det er imidlertid blevet fastslået, at en sådan antenne er ineffektiv i det frekvensområde, der betragtes i det følgende, hvis den ikke er koblet til et andet ledende element, således at den danner en kapacitiv anten-25 ne, der er følsom for den komponent af det elektriske felt, der er placeret radialt i forhold til den cylinder, der danner håndleddet.

DK 173624 B1 3

For at opnå et rimeligt signal på indgangen til mikromodtageren, er det således nødvendigt at tage visse forholdsregler for at opnå formålet raed den foreliggende opfindelse, og opfindelsen er ejendommelig ved, at antennen udgøres af en spole, der indeholder mindst én vikling, hvilken vikling er indrettet og orienteret til at opfange den komposant 5 (Ηφ) af magnetfeltet, der tangerer cylinderen, idet aksen af den nævnte vikling er anbragt parallel med kassens bagklædning. I en alternativ udførelsesform er antennen indrettet til at opfange den komposant Er af det elektriske felt E, der er radial i forhold til cylinderen, som angivet i den kendetegnende del af krav 6, eller eventuelt en kombination af de to komposanter Ηφ og Ef, som angivet i den kendetegnende del af 10 krav 8.

Opfindelsen skal i det følgende forklares nærmere under hen- visning til tegningerne og ud fra et eksempel.

På tegningen skal fig. 1 skematisk vise den menneskelige krop eller en del af denne og man ser to komponenter af det elektromagnetiske felt i nærheden af en sådan krop, 15 fig. 2 viser et håndled, der bærer et armbåndsur, samt to komposanter af det elektromagnetiske felt, der virker på et sådant ur, fig. 3 viser, hvorledes en induktiv antenne anbringes i armbåndsuret ifølge opfindelsen, fig. 4 viser, hvorledes en kapacitiv antenne anbringes i et armbåndsur ifølge opfindelsen, fig. 5 viser et hængende ur samt de to komposanter af det elektromagnetiske felt, der 20 virker på et sådant ur, fig. 6 en første udførelsesform af et armbåndsur ifølge opfindelsen set fra oven, fig. 7 et snit langs linien VII-VII i fig. 6, fig. 8 en anden udførelsesform af et armbåndsur ifølge opfindelsen set fra oven, fig. 9 et snit langs linien IX-IX i fig. 8, og DK 173624 B1 4 fig. 10 et forenklet elektrisk ækvivalent diagram, der viser et eksempel på tilpasning af antennen til en mikromodtager.

5 Der kendes love, som bestemmer udbredelsen af det elektromagnetiske felt i vakuum. Disse love er udtrykt i Maxwell's ligninger, som kobler de magnetiske og de elektriske komponenter af det elektromagnetiske felt, idet disse komponenter står vinkelret på hinanden. Disse ligninger siger, at et elektrisk felt, som varierer over en tidsperiode, frembringer et roterende magnetfelt og omvendt. Af dette følger, at den elektriske kom-10 ponent af feltet kan opfanges med en kapacitiv antenne, mens den magnetiske komposant kan opfanges af en induktiv antenne. En kapacitiv antenne har form af to elektroder, der er adskilt af et dielektrikum, og en induktiv antenne har form af en spole. Ved et dielek-trikum skal der her forstås et isolerende medium, der adskiller de to elektroder, og dette medium kan også være luft. Polariseringen af det indfaldende elektriske felt antages at 15 være vinkelret på elektroderne i den kapacitive antenne, og polariseringen af det indfaldende magnetfelt antages at ligge parallelt med aksen for spolen i den induktive antenne.

Da denne opfindelse vedrører et ur, der er indrettet til at blive båret på en del af den menneskelige krop, er det meget vigtigt at kende påvirkningen af kroppen på konfigurationen af det elektromagnetiske felt. Det har vist sig, at for frekvenser, der ligger i 20 VHF-båndet (fra 30 til 300 MHz) og i hvert fald i begyndelsen af UHF-båndet (fra 300 til 3.000 MHz) modificeres niveauretningen af det elektromagnetiske felt kraftigt i nærheden af kroppen, hvilket hovedsagelig skyldes det faktum, at de dielektriske egenskaber af det menneskelige legeme er meget forskellige fra de tilsvarende egenskaber for luft.

DK 173624 B1 5

Et studium af det elektromagnetiske felt i nærheden af det menneskelige legeme er blevet foretaget ved at danne en model af denne krop, som vist i fig. 1. Modellen er en cylinder 1 med en højde på 180 cm og diameter på 25 cm. Materialet til denne krop simuleres af en opløsning af glycolethandiol, destilleret vand og natriumchlorid i sådanne forhold, 5 at de dielektriske egenskaber af denne opløsning svarer til kroppens dielektriske egenskaber.

Talrige målinger, der er udført indenfor rammerne af den foreliggende opfindelse har gjort det muligt at fastslå følgende tre konklusioner, hvis man bestråler modellen med et lodret polariseret felt: 10 - i en afstand r < 15 cm fra overfladen af kroppen, er det elektriske felt i hovedsagen radialt, dvs. vinkelret på huden. Dette elektriske felt vil blive betegnet med Er.

-1 en afstand r < 15 cm fra overfladen af kroppen, er det magnetiske felt i hovedsagen azimutalt eller tangentielt, dvs. drejer rundt om kroppen. Dette magnetiske felt vil blive betegnet som Ηφ.

15 - Komposanteme Er og Ηφ af det elektromagnetiske felt er næsten uafhængig af vinklen Φ, hvilket betyder en udstråling, som er næsten ens i alle retninger i et plan vinkelret på kroppen.

Udtrykkene "i det væsentlige" eller næsten som anvendes ovenfor skal forstås således, at der kan eksistere andre retninger af det elektromagnetiske felt, end dem, der her er 20 betragtet, for hvilke man vil måle værdier af en mindre amplitude end amplituderne af de priviligerede retninger Er og Ηφ. Disse er i særdeleshed den radiale og den langsgående retning for magnetfeltet og den tangentielle og den langsgående retning for det elektriske felt, hvor den langsgående retning er den retning som er parallel med Z-aksen på kroppen. For således at tage et konkret eksempel, er der blevet målt et niveau af det tangentielle magnetfelt Ηφ på 6 til 8 dB større end det niveau, som udvises af det radiale magnetfelt.

6 DK 173624 B1 Målinger af lignende art som dem, der netop er blevet nævnt ovenfor, er blevet gentaget ikke alene på den menneskelige krop eller torso, men på underarmen eller håndledet for 5 flere positioner af armen i forhold til kroppen. Alle positioner med en undtagelse har givet resultater, som er identiske med resultaterne, der blev opnået i det foregående og har således bekræftet dominansen af felterne Er og Ηφ også for håndledet. Den position som giver anledning til undtagelsen er, hvor armen foldes ind mod brystkassen. I dette specielle tilfælde er det den langsgående komposant af magnetfeltet, som dominerer, 10 eftersom der er en kobling med den tangentielle komposant Ηφ, som ledes rundt omkring kroppens torso. I dette specielle tilfælde forbliver komposanten Er.

Ud fra de vigtige betragtninger i det foregående følger det umiddelbart, hvorledes man opnår hovedformålet med den foreliggende opfindelse, hvad angår den måde, hvorpå en antenne skal inkorporeres i et ur, som skal bæres på en del af kroppen, hvad enten dette 15 er på torsoen eller på underarmen, nemlig at antennen skal anbringes og rettes på en sådan måde, at den opfanger enten den magnetiske komposant Ηφ af det elektromagnetiske felt, der ligger tangentielt i forhold til den cylinder, der repræsenterer kroppen, eller en del af kroppen eller den elektriske komposant Er af det samme elektromagnetiske felt, der ligger radialt i forhold til cylinderen.

20 Fig. 2 viser en underarm, der bærer et armbåndsur 4 indeholdende en kasse 2 og et armbånd 3. De to dominerende felter Er (den radiale elektriske komposant) og Ηφ (azimuta-le eller tangentielle magnetiske komposant) virker på denne kasse.

Fig. 5 viser en menneskelignende figur, der bærer et hængeur 5 omfattende en kasse 2, der er fastgjort til en kæde 6. De to dominerende felter Er og Ηφ virker ligeledes på den-25 ne kasse.

DK 173624 B1 7

Det er klart, at i de to eksempler vist i fig. 2 og 5, vil det tangentielle magnetfelt Ηφ trænge ind i kassen i dennes tværsnit, og at antennen, som skal indrettes, skal danne en spole med en eller flere vindinger, idet aksen for denne spole skal være parallel med kassens bagklædning.

5 I det i fig. 3 viste eksempel, er det vist skematisk, hvorledes en induktiv antenne kan anbringes i kassen 2 omkring uret. Antennen 7 består her af blot en vinding, som er forbundet til mikromodtager 8. Det er vigtigt at bemærke, at i dette tilfælde skal aksen for spolen ud over at være parallel med kassens bagklædning også være anbragt parallel med længderetningen af armbåndet 3.

10 I eksemplet med hængeuret fig. 5, er det klart, at aksen for den induktive ikke viste antenne ud over nødvendigvis at være anbragt parallel med kassens bagklædning, skal være anbragt vinkelret på en lodlinie.

Denne første udførelsesform ifølge opfindelsen, som består i at opfange den tangentielle magnetkomposant af elektromagnetiske felt, og som i princippet er blevet forklaret oven-15 for, illustreres af en praktisk udførelsesform vist i fig. 6 og 7.

Fig. 6 er et plant billede af et armbåndsur bestående af en kasse 2 og et armbånd 3, og fig. 7 er et tværsnit langs linien VII-VII af fig. 6. Dette ur er udsat for den tangentielle magnetkomposant Ηφ. For at opfange denne komposant indeholder uret en induktiv antenne 7, der her er dannet af fem vindinger 11, der hver har to sektioner 9 og 12, der 20 er koblet ende mod ende ved hjælp af forbindelser 13. Som vist på fig. 7, er den første sektion 12 en metallisk tråd, der er nedlagt i bagklædningen 14 af kassen 2 og den anden sektion 9 har form af et metallag afsat på glasset 10. Disse første og anden sektioner er her forbundet ende til ende ved hjælp af et fleksibelt forbindelsesled 13, som kan bestå af en "zebra" (der er et indregistreret varemærke), der har flere ledende zoner. Zonerne 25 15 og 16 på forbindelsesleddet 13 er koblet til indgangen af en mikromodtager (ikke vist), som er anbragt i kassen 2 i tilslutning til alle de elementer, der er nødvendige for DK 173624 B1 8 at vise tiden på dagen, såsom urværket 17, skiven 18 og viserne 19. Batteriet til energiforsyning af systemet kan ligge i en udtræksskuffe, der er indrettet på siden af kassen eller i en åbning indrettet i bagklædningen. I dette tilfælde, vil sektionerne 12 passere gennem åbningsdækslet og være koblet til sektionerne, der er forsænket i bagklædnin-5 gen, ligeledes ved hjælp af fleksible forbindelsesled.

Opfindelsen er ikke begrænset til den specifikke udførelsesform, der er beskrevet oven for. Forbindelserne, der kobler sektionerne indbyrdes, kunne således have form af lodninger eller svejsninger i stedet for de foreslåede forbindelsesled. Den metalliserede sektion 9 kunne ligeledes være over glasset eller forsænket i glasset. På samme måde 10 kunne sektionen 12 være kun delvis forsænket i bagklædningen 14 eller eventuelt anbragt på overfladen af denne.

Fig. 2 og 5 viser også, at det radiale elektriske felt Er trænger gennem kassen vinkelret på dens glas eller på dens bagdæksel, og i dette tilfælde må antennen, der skal indrettes til opfangning af det elektriske felt, nødvendigvis bestå af to i hovedsagen plane elektro-15 der, der er adskilt af et dielektrikum og anbragt parallelt med kassens bagklædning.

I eksemplet med armbåndsuret, viser fig. 4 på skematisk måde, hvorledes den kapacitive antenne 50 er anbragt i kassen 2. Antennen indeholder her to elektroder 20 og 21, der er forbundet til en mikromodtager 8.

I eksemplet med hængeuret, fremgår det af fig. 5, at de ikke viste elektroder også nød-20 vendigvis må være arrangeret parallelt med glasset eller parallelt med kassens bagklædning.

Den anden udførelsesform ifølge opfindelsen, som består af at opfange den radiale elektriske komposant af det elektromagnetiske felt, er illustreret med et praktisk arrangement vist i fig. 8 og 9.

DK 173624 B1 9

Fig. 8 viser et plant billede af et armbåndsur indeholdende en kasse 2 og et armbånd 3, og fig. 9 er et snit langs linien IX- IX i fig. 8. Dette ur er udsat for den radiale elektriske komposant Er. For at opfange denne komposant indeholder uret en kapacitiv antenne, der består af elektroderne 20 og 21. Den første elektrode er en rundtgående metallisering 5 20 på glasset 10, og den anden elektrode er en metallisk bagklædning 21, som kan være fuldstændigt metallisk eller som vist i fig. 9, en metalflade, der påføres et dæksel 32 dannet af et plastmateriale. Elektroderne 20 og 21 er således anbragt parallelt med hinanden, således at de fanger den radiale elektriske komponent Er af det elektromagnetiske felt. Elektroderne bæres på rammen 33 bestående af isolerende materiale. Elektroderne 10 20 og 21 er koblet til indgangen af en mikromodtager, der ikke er vist, og som er anbragt i kassen 2 sammen med alle andre elementer, der er nødvendige for at vise tiden på dagen, såsom urværket 17, urskiven 18 og viserne 19. Forbindelserne mellem elektroderne 20 og 21 og indgangen til mikromodtageren kunne f.eks. opnås ved hjælp af fjederbelastede understøtninger, således som allerede er beskrevet, f.eks. i europæisk 15 patentskrift nr. B-0 041 145 (US PS 4.523.856).

Opfindelsen er ikke begrænset til den ovenfor specielle udførelsesform, idet det specielle er, at elektroden 20 skal være placeret i en vis afstand fra elektroden 21 og udvise en vis overflade i forhold til denne. Elektroden 20 kunne have en overflade, der er i hovedsagen identisk med overfladen af elektroden 21, hvis den var placeret under skiven 18.

20 I visse tilfælde kunne denne elektrode 20 være selve skiven monteret med visere og eventuelt forsynet med en åbning for at tillade en visning, f.eks. af den meddelelse, som skal afsendes (f.eks. et telefonnummer at kalde tilbage til, datoen for et møde, etc). På samme måde kunne den ringformede elektrode 20, der er vist i fig. 8, være delt op eller antage form af en slange.

25 Fig. 10 viser et skematisk diagram af den mulige tilpasning af en induktiv antenne 7 til indgangen på en mikromodtager 8. Denne modtager kan f.eks. være den, der markedsføres af Philips Company med betegnelsen UAA 2033. Hvis den induktive antenne har fem viklinger og er balanceret, vil tilpasningen til indgangen på modtageren have fonn DK 173624 B1 10 af kondensatorer C1 og C2, hvor kapaciteten af hver kondensator er af størrelsesordenen 4 pF. Andre arrangementer er ligeledes mulige afhængig af om antennen og modtagerindgangen er tilpasset eller ej.

Det er i det foregående blive vist, hvorledes man opfanger henholdsvis magnetfeltets 5 komposant Ηφ eller den elektriske felt-komposant Er af det elektromagnetiske felt ved hjælp af en henholdsvis induktiv eller kapacitiv antenne. Det er klart, at den foreliggende opfindelse ikke begrænses til opfangningen af kun en af disse komposanter under udelukkelse af den anden, og at man umiddelbart kan opfange begge komposanter på en gang, idet den ene ikke kan udbredes uden den anden. I dette tilfælde kunne man forsyne uret 10 både med en kapacitiv antenne og en induktiv antenne, der er af den art, der er beskrevet i det foregående. Det er klart, at et sådant arrangement kunne være fordelagtig, hvad angår amplituden af det signal, som opsamles. Det er også klart, at hvis to antenner placeres parallelt med hinanden, kan de fungere som et tilpasningskredsløb for hinanden, hvilket fører til en forenkling af indgangskredsløbet til mikromodtageren.

Claims (9)

1. Ur indrettet til at blive båret på en kropsdel, der har en form som en cylinder, f.eks. en arm eller kroppens torso, hvilket ur omfatter en antenne (7, 50), der er i stand til at 5 opfange et elektromagnetisk felt, som indeholder et magnetfelt H og et elektrisk felt E og bærer radiospredte meddelelser, og en kasse (2) med mindst et urglas (10) og en bagklædning (14, 32), hvilken kasse ud over de elementer, der er nødvendige for at vise tiden på dagen (17, 18,19), omfatter en mikromodtager (18), som modtager de meddelelser, der opfanges af antennen, for at transformere sådanne meddelelser til data, der 10 kan opfattes af urets bærer, og hvor antennen er placeret i det rum, der er afgrænset af kassen, kendetegnet ved, at antennen (7) udgøres af en spole, der indeholder mindst én vikling (11), hvilken vikling er indrettet og orienteret til at opfange den kom-posant (Ηφ) af magnetfeltet, der tangerer cylinderen (1), idet aksen af den nævnte vikling er anbragt parallel med kassens bagklædningen.

2. Ur ifølge krav 1,kendetegnet ved, at det har form af et armbåndsur (4), og hvor aksen af viklingen yderligere er orienteret parallel med den langsgående retning for armbåndet (urremmen 3).

3. Ur ifølge krav 1,kendetegnet ved, at det har form som et hængeur, og at aksen for viklingen yderligere er orienteret vinkelret på en lodlinie.

4. Ur ifølge krav 1,kendetegnet ved, at viklingen indeholder flere sektioner (9, 12), der er koblet ende mod ende med forbindelser (13).

5. Ur ifølge krav 4, kendetegnet ved, at viklingen indeholder en første sektion, der er forsænket i kassens bagklædning (14), og en anden metalliseret sektion (9) under urglasset, hvor den første og den anden sektion kobles ende mod ende ved hjælp af 25 fleksible forbindelsesled (13), der er placeret mellem bagklædningen og urglasset. DK 173624 B1 12

6. Ur indrettet til at blive båret på en kropsdel, der har form som en cylinder (11), såsom en arm eller torsoen, hvilket ur omfatter en antenne (7, 50), der er i stand til at opfange det elektromagnetiske felt, som indeholder et magnetisk felt H og et elektrisk felt E og radiospredte meddelelser, og en kasse (2) med mindst et urglas (10) og en bag- 5 klædning (14, 32), hvilken kasse, ud over de elementer der er nødvendige for at vise tiden på dagen (17, 18, 19), omfatter en mikromodtager (8), som modtager de meddelelser, der opfanges af antennen, for at transformere sådanne meddelelser til data, der kan opfattes af urets bærer, og idet antennen er placeret i rummet, der er afgrænset af kassen, kendetegnet ved, at antennen (50) er udformet med en første (20) og en 10 anden (21) i hovedsagen plan elektrode placeret parallelt med hinanden og adskilt af et dielektrikum, hvilke elektroder er indrettet og orienteret til at opfange den komposant Ef af det elektriske felt E, der er radial i forhold til cylinderen (1), idet planerne for elektroderne er parallelle med bagklædningen (32) af kassen.

7. Ur ifølge krav 6, kendetegnet ved, at det har form af et armbåndsur (4) eller 15 et hængeur (5) og indeholder metalliseringer, der er påført under urglasset for at danne den første elektrode, idet bagklædningen og urglasset hviler i en ramme (33), der er udformet af et isolerende materiale.

8. Ur indrettet til at blive båret på en kropsdel, som har form som en cylinder (1), såsom en arm eller torsoen, hvilket ur indeholder en antenne (7, 50), der er i stand til 20 at opfange et elektromagnetisk felt, som indeholder et magnetfelt H og et elektrisk felt E, hvilket elektromagnetisk felt bærer radiospredte meddelelser, og en kasse (12), der har mindst et urglas og en bagklædning (14, 32), hvilken kasse ud over de elementer, der er nødvendige for at vise tiden på dagen (17, 18, 19), indeholder en mikromodtager (8), som modtager de meddelelser, der opfanges af antennen, for at transformere sådan-25 ne meddelelser til data, der kan opfattes af urets bærer, hvilken antenne er anbragt i det rum, der afgrænses af kassen, kendetegnet ved, at antennen er dannet ved en kombination af en spole, indeholdende mindst en vinding (11), hvilken spole er anbragt og orienteret således, at den opfanger den komposant Ηφ af det magnetiske felt H, der DK 173624 B1 13 tangerer cylinderen, idet aksen af spolen er anbragt parallelt med bagklædningen (14) af kassen, og af en første (20) og en anden (21) i hovedsagen plan elektrode anbragt parallelt med hinanden og adskilt af et dielektrikum, hvilke elektroder er anbragt og orienteret, således at de opfanger den komposant Er af det elektriske felt, der ligger 5 radialt i forhold til cylinderen (1), og hvor planerne for elektroderne er anbragt parallelt med kassens bagklædning (32).

9. Ur ifølge krav 8, kendetegnet ved, at spolen og den første og den anden elektrode er forbundet parallelt. 10