DK168756B1 - Udsugningskateter til indførelse i luftrøret og bronchialsystemet - Google Patents

Description

DK 168756 B1

Opfindelsen angår et rørformet, bøjeligt udsugningskateter til indførelse i luftrøret og bronchialsystemet, og som indeholder mindst en fra udsugningskateterets proximale ende til dets distale ende gennemgående kanal eller 5 lysning til udsugning af væske fra lungen.

Udsugningskatetre af denne art er kendt fra DE-B2 23 64 119 med en lysning til udsugning og fra DE-C1 36 08 943 med to gennemgående lysninger, af hvilke den første tjener til udsugning og den anden til tilførsel af medikamenter. Et 10 kateter til samtidigt kunstigt åndedræt og tilførsel af ilt, som indføres i luftrøret, er eksempelvis kendt fra USA-patentskrift nr. 4300550. Et endotrachealt rør til kunstigt - åndedræt, i hvilket der er indsat et varigt udsugningskateter, er kendt fra DE offentliggørelsesskrift 15 nr. 23 08 400.

For at muliggøre indførelsen af et endotrachealrør i strubehovedet og de øvre luftveje uden irritation og så smertefrit som muligt, foreslås ifølge DE brugsmønsteransøgning 70 35 135, at et endotrachealrørs 20 distale ende udformes omtrentlig S-formet efter patientens respirationsområde krumning. Et sådant endotrachealrør kan man dog ikke indføre helt ned til i bronchierne for at udsuge lungen direkte.

Også fra DE fremlæggelsesskrift nr. 1211 360 er 25 kendt et bronchialkateter med et rørformet ydre føringsorgan af stift materiale, hvis distale ende er bøjet tilnærmelsesvis 90° i tilpasning til respirationsområdet for lettere at kunne føres forbi strubehovedet.

Udsugningen af luftrør- og bronchialrummet må ske 30 såvel over den højre som over den venstre lungehalvdel. På grund af den noget usymmetriske opbygning af bifurkationen har det imidlertid i praksis vist sig, at det sædvanligvis retlinet og rørformet udformede, bøjelige udsugningskateter· ved normal indførelse gennem luftrøret i reglen i op til 70% 35 af tilfældene indføres i den højre lungehalvdel og højst 30% af tilfældene indføres i den venstre lungehalvdel. Til at afhjælpe denne ubalance kendes udsugningskatetere, der ved enden er bukket to gange i to indbyrdes omkring 90° forskudte 2 DK 168756 B1 retninger på en sådan måde, at enden danner en tredimensional hage, men for hver lungehalvdel kræves et separat, i de tilsvarende to forskellige retninger og planer bukket udsugningskateter. Endeligt kendes fra USA-patentskrift nr.

5 4.716.896 et især til den venstre bronchialgren egnet kateter. Dette betyder betragteligt besvær ved behandlingen, da der til høj residig udsugning af lungen og til den venstresidige udsugning af lungen skal indføres forskellige udsugningskatetere, hvor disse udsugningskatetere ikke må 10 kunne forveksles.

Opfindelsen har til formål at udforme et rørformet, bøjeligt udsugningskateter til bronchial systemet således, at det samme udsugningskateter uden vanskelighed og med en til sikkerhed grænsende sandsynlighed på forudbestemt måde kan 15 indføres i såvel den højre som den venstre lungehalvdel.

Dette formål opnås ifølge opfindelsen derved, at udsugningskateterets distale endeområde i udsugningskateterets længderetning er praktisk taget W-formet bølget, og at denne bølgedannelse kun forløber i ét plan.

20 Udsugningskateterets distale endeområde har- altså kun bølgedannelse i et plan, således at det nu som en slags fjeder ved indføringen i luftrøret eller gennemføring i et rør til kunstigt åndedræt kommer til at ligge an på den ene side med en bølgetop og på den anden side med sin ende mod 25 væggen i luftrøret, henholdsvis åndedrætsrøret, og på denne måde kan den distale ende med lysningsmundingen føres forbi bi furkat ionen og direkte i den ene af lungens to forgreninger. Alt efter i hvilken retning den distale bølgeformede ende af udsugningskateteret vender, bliver denne 30 ende tvangsmæssigt indført i den højre eller venstre lungehalvdel. Den hensigt, om udsugningskateteret skal indføres i højre lungehalvdel eller venstre lungehalvdel, opnås ved enten at bibeholde retningen af udsugningskateteret, eller ved en 180° drejning deraf.

35 Ved den omtrent W-formede bølgedannelse af den distale ende kan den første bølgedal og Wets frie ben danne de to diametralt overfor hinanden beliggende støttepunkter eller berøringspunkter for.udsugningskateteret i luftrøret, DK 168756 B1 3 hvorved udsugningskateterets veldefinerede indføring i lungen muliggøres. Det bøjelige udsugningskateter af formstof eller naturkautsjuk eller blødt gummi bør dog ikke være for blødt, da det derved ikke har tilstrækkelig stabilitet og let kan 5 tværfoldes eller bøjes eller få tilbøjelighed til at blive snoet.

Udsugningskateteret, der skal indføres i bronchierne gennem luftrøret, har i reglen en længde på ca.

30 til 55 cm. I en hensigtsmæssig udføreslesform for 10 opfindelsen er det distale område indtil enden af udsugningskateteret udformet bølgeformet i en længde på ca. 40-80 mm. Derved dannes der uden vanskelighed bro over - forgreningsområdet ved bifurkationen, og indføringen af udsugningskateterets distale ende ned i den ønskede højre 15 eller venstre lunge fremmes.

I en yderligere udførelsesform for opfindelsen er bølgedannelsen mod den distale ende dæmpet eller mindsket. Dette betyder, at den første fra udsugningskateterets længdeakse udgående bølgetop har den største amplitude og de 20 i retningen af den distale ende følgende bølgetoppe har siccessivt aftagende amplituder. En tilfredsstillende føring af den distale ende og af udsugningskateteret opnås allerede via endeområdets bølger over mindst en til omkring to bølgelængder. For at opnå en forbedring af fjedervirkningen og 25 dermed af anlægsvirkningen og af føringen af udsugningskateterets distale ende ved indføring gennem luftrøret eller et rør til kunstigt åndedræt er det endvidere hensigtsmæssigt, at bølgedannelseslængdeaksen har en let hældning i forhold til udsugningskateterets længdeakse. Denne hældning 30 kan være af en vinkel beta på omkring 10-40°, fortrinsvis 15-35°.

Alt efter luftrørets og bronchiernes geometri har udsugningskateteret i reglen et gennemsnitligt ydertværmål eller -diameter på omkring 3-10 mm. Hensigtsmæssigt svarer 35 størrelsen af den maksimale amplitude for den første bølgetop omtrent til størrelsen af udsugningskateterets gennemsnitlige ydertværmål. Ved meget små ydertværmål for udsugningskateteret kan amplituden dog være større end denne; 4 DK 168756 B1 hvilket ligeledes kan være tilfældet, hvor der kun er omkring halvanden bølge ved udsugningskateterets distale ende. Endens bølgeudslag eller amplitude fra udsugningskateterets længdeakse i begge retninger bør tilsammen ikke overskride en 5 værdi, som svarer til omkring to- til tre gange det gennemsnitlige ydertværmål af udsugningskateteret. Et sådant udsugningskateter kan da også indføres via et rør til kunstigt åndedræt og ind i bronchierne.

I en yderligere udførelsesform for 10 udsugningskateteret ifølge opfindelsen er det hensigtsmæssigt, at den bølgeformede, distale ende ender med et bølgeben, der med udsugningskateterets længdeakse danner - en spids vinkel alfa, der kan være fra 10-45°.

For at undgå slimhindebeskadigelser kan udsug-15 ningskateteret på kendt måde ved den distale ende være omgivet af en ringvulst på ydersiden. Ligeledes kan der i området ved den distale ende og fordelt over omkredsen være tilvejebragt en eller flere radialåbninger. Sædvanligvis forløber lysningens munding og den distale endes endetværsnit 20 næsten vinkelret på udsugningskateterets længdeakse. Ved den ifølge opfindelsen bølgeformige udformning af enden forløber denne på grund af afbøjningen ikke længere vinkelret på udsugningskateterets længdeakse. Når udsugningskateteret ikke blot skal benyttes til udsugning, men eksempelvis ved 25 udformning med dobbelt kanal eller lysning også til indgift af medikamenter, kan det være hensigtsmæssigt ifølge opfindelsen at udforme det med en eller to lysninger udstyrede udsugningskateter således, at den distale endes ende tværsnit forløber vinkelret på bølgebenets længdeakse, 30 altså praktisk taget underskåret. Derved sikres udtrædelsen af medikamenter i stråleform i udsugningskateterets længdeakses retning i lungekanalerne. Udsugningskateterets distale ende også kan være afrundet udformet.

Udsugningskateteret ifølge opfindelsen er egnet 35 såvel til indføring i den højre som den venstre lunge. Dette kan ske ved, at kateteret efter indføringen i f.eks. højre lunge i tilslutning hertil atter delvist kan trækkes tilbage i luftrøret, derefter drejes omkring 180° om længdeaksen og 5 DK 168756 B1 derefter påny indskydes, hvorved det nu kommer ind i venstre lunge. Det er fordelagtigt at markere udsugningskateteret i hele dets længde med længdemål. På denne måde kan sikres, at den ved en behandling nødvendige udtrækning af udsug-5 ningskateteret fra en lunge for efter drejning igen at indføre det i den anden lunge kan ske i nødvendigt omfang, altså hverken for meget eller for lidt. Derudover er det muligt at forsyne udsugningskateteret med en rønt genkontras tstribe eller lignende, der strækker sig over hele 10 udsugningskateterets længde.

For at undgå, at udsugningskateteret sætter sig fast i luftrørets væg eller i væggen af et rør til kunstigt - åndedræt, kan udsugningskateteret have en glat yderflade og i givet fald en yderligere giidebelægning, f.eks. på 15 siliconebasis.

Ifølge en yderligere udførelsesform for opfindelsen er udsugningskateteret udstyret med fine ribber på ydersiden, d.v.s. forsynet med i udsugningskateterets længderetning forløbende ribber. Hertil foretrækkes mange små ribber, 20 imellem hvilke der forløber små riller. Der er "tilvejebragt mindst fire, fortrinsvis seks eller flere ribber med en højde på omkring 30-700 my regelmæssigt over udsugningskateteret yderomkreds. På denne måde formindskes ifølge opfindelsen udsugningskateterets anlægsflade mod luftrøret henholdsvis 25 mod indersiden af et rør til kunstigt åndedræt ved indføring, og dermed bliver friktionsoverfladen mindre og udsugningskateteret glider lettere og bedre, således at det ved indføring i luftrøret eller et rør til kunstigt åndedræt ikke snos.

30 Udformningen ifølge opfindelsen egner sig til anvendelse for alle slags udsugningskatetere, som skal indføres i luftrøret til behandling af bronchialsysternet, såvel gennem næsen, luftrøret og trachea, med eller uden rør· til kunstigt åndedræt. Til fastholdelsen mod højre elle 35 venstre af udsugningskateteret ifølge opfindelsen til indførelse i den højre eller venstre lunge kan en tilsvarende markering være tilvejebragt ved udsugningskateterets proximale ende.

6 DK 168756 B1

Udsugningskateteret ifølge opfindelsen kan fremstilles ved ekstrusion af et rørformet formstofhulprofil med yderribber. Dette formstofhulprofil strækorienteres og afskæres derefter i forudbestemte længder eller omvendt. I 5 disse, hvert til et udsugningskateter svarende, rørformede, bøjelige stykker må det senere distale endeområde forsynes med bølgeform. Hertil foreslås at anvende en forud formgivet støttetråd, der har den ønskede bølgedannelse, og at indføre denne støttetråd i den ene ende af det rørformede stykke, 10 hvorved det rørformede stykke ligger tæt an mod støttetråden. Derefter bliver det således formgivne, bølgede stykke med støttetråden opvarmet til formstoffets plastiske - deformationstemperatur, alt efter formstoffets art til mellem 65 og 120°C og derefter afkølet i et koldt vandbad. Derefter 15 kan støttetråden fjernes. For at støttetråden ikke hæfter eller klæber til stykket, kan den være belagt med et antihæftningslag, f.eks. teflon. Det er også muligt at indlægge det rørformede, bøjelige stykke i en todelt form, som svarer udsugningskateterets yderkontur med bølgeformet, 20 distal ende, og at opvarme formen med det indlagte stykke til en til plastisk deformation af formstof tilstrækkelig temperatur og derefter nedkøle det således formgivne stykke.

I begge tilfælde opnås en blivende form for udsugningskateterets distale endeområde i den ønskede, bølgede form.

25 Opfindelsen vil i det følgende blive nærmere forklaret i forbindelse med nogle udførelseseksempler og under henvisning til tegningen, hvor fig. 1 viser set fra siden et udsugningskateter med én lysning, 30 fig. 2 en principskitse af udformningen for det bølgede, distale endeområde, fig. 3 og 4 skematisk indføringen af udsugningskateteret i lungerne, fig. 5 et udsugningskateter set fra siden og fra den 35 proximale ende med to lysninger, fig. 6a, 6b og 6c udformninger af forskellige distale ender for et udsugningskateter, fig. 7 et med ribber forsynet udsugningskateter set fra 7 DK 168756 B1 siden, og fig. 8 et tværsnit langs D-D i fig. 7.

Udsugningskateteret ifølge fig. 1 kan have en længde på ca. 50 cm og være fremstillet af et bøjeligt, 5 transparent, termoplastisk formstof ved ekstrusion med efterfølgende strækningsorientering og varigt plastisk formgivet. Udsugningskateteret 1 har en fra den proximale ende 12 mod den di stale ende 13 med lungeudmunding gennemgående kanal eller lysning 10 til udsugning. Lysningens 10 10 tværsnit andrager ca. 3-4 mm. Ved den proximale ende 12 er en konusforbindelse 4 med en tilslutningsstuts 41 indskudt i lysningsindmundingen. Det er også muligt at udforme - konusforbindelsen 4 direkte på udsugningskateterets proximale ende 12, hvorved denne får en konisk udvidet ende. I den 15 distale endes 13 område er der i udsugningskateteret anbragt en eller flere langs omkredsen fordelte radiale åbninger 5, der går helt igennem til lysningen. Den dis tale ende kan på ydersiden være omgivet af en ringvulst 6. Udsugningskateteret 1 har en længdeakse 11. Det distale område 2 er udformet 20 bølgeformet helt ud til enden 13 over en længde L. Bølgedannelsen ligger i ét plan og har en omtrentlig W-formet udformning, hvorved bølgedannelsen forløber med aftagende amplitude i retning mod den distale ende 13, d.v.s. med aftagende amplitude for bølgetoppene, se også fig. 2. Det i 25 fig. 1 viste eksempel har praktisk taget sand størrelse. Bølgedannelsens længdeakse 15 danner en lille vinkel beta med udsugningskateterets 1 længdeakse 11. Dette er eksempelvis muligt derved, at udsugningskateteret ved bølgedannelsens begyndelse udbøjes svagt fra længdeaksen 11 med et meget 30 lille bølgetal WO eller en lille krumningsradius og derefter overgår i den ønskede W-form med den første store bølge med den maksimale amplitude. Det distale endeområdes bølgedannelse bør være således, at der på begge sider med-hensyn til udsugningskateterets længdeakse 11 kan opnås et 35 anlægssted mod luftrøret hhv. røret til kunstigt åndedræt, hvorved udsugningskateteret kan indføres på understøttet måde, således at det ikke kan danne tværfolder. Ved det viste eksempel ifølge fig. 1 og 2 er dette anlægsstederne W1 på den DK 168756 Bl 8 første maksimale bølgetop og på den modstående side anlægsstedet W4, d.v.s. enden af den sidste bølges frie ende på den distale ende. Luftrøret er i fig. 2 skematisk markeret med 3.

5 Under hensyn til udsugningskateterets sædvanligvis forud fastlagte ydertværsnit bør den maksimale amplitude Al svare omtrent til et gennemsnitligt ydertværsnit for udsugningskateteret. Summen, d.v.s. den maksimale sum A af bølgeudslagene til begge udsugningskateterets længdeakses 11 10 sider bør ikke overskride det tredobbelte ydertværsnit af udsugningskateteret, fortrinsvis bør den kun være to til to og en halv gang så stor. Den bølgede ende har hensigtsmæssigt .tre udformede bølgetoppe om bølgelængdeaksen 15, nemlig Wl, W2 og W3 ifølge fig. 2. Enden af det bølgede W ender i det 15 frie ben W4, hvis længdeakse 11a, se fig. 1, danner en vinkel alfa med udsugningskateterets længdeakse 11. Lysningens 10 udmunding står i det viste eksempel ifølge fig. 1 vinkelret på bølgebenets akse 11a. Det er dog også muligt at udforme denne udmunding hhv. ende tvær snittet således, at den ved 20 afbøjet distalt område alligevel forløber -vinkelret på udsugningskateterets længdeakse 11. Eksempler herpå er vist i udførelserne ifølge fig. 5a og 6c. Her er endetværsnittet ved den distale ende 13 skråt underskåret eller forløbende i forhold til benaksen 11a, således at lysningsudmundingen 25 forløber omtrentlig vinkelret på udsugningskateterets længdeakse 11, og derved tilsvarende aksialt fra lungen kan udsuge hhv. indgive medikamenter i den aksiale retning 11.

Også ved udsugningskatetere, som på deres distale ende har påformet en ringvulst 6, se fig. 6b, kan der ved en 30 tilsvarende skrå afskæring af det af bøjede ben, se fig. 6c, opnås et endetværsnit, der forløber vinkelret på udsugningskateterets længdeakse 11. Dette er af betydning, når der skal indsættes udsugningskatetere med to lysninger, hvorved et medikament gennem en lysning skal indføres dybest 35 muligt i lungen. Et sådant udsugningskateter med to lysninger er vist i fig. 5. Det er endvidere ud over lysningen 10 til udsugning forsynet med en yderligere, fra den proximale ende til den distale ende gennemgående lysning 14 til OK 168756 B1 9 gennemledning af medikamenter. Lysningen 14 har dog et mindre tværsnit end lysningen 10. Lysningen 14 har et tværsnit på omkring en til maksimalt to millimeter, medens lysningen 10 har et tværsnit på omkring tre til fire millimeter. I 5 lysningen 14 er der i området ved udsugningskateterets proximale ende indsat en slange 7 gennem en åbning 142 i udsugningskateteret, ved hvis ende der er anbragt et påsætningsstykke 8 til en sprøjte. Lysningerne 10, 14 er udvidet konisk ved den proximale ende med deres indmundinger 10 101, 141 til indstikning af tilsvarende tilslut ningsindretninger. Ved udsugningskateterets 1 distale ende 13, som også er udstyret med ringvulst 6 og med radiale -åbninger 5, ender lysningen 14 i lysningen 10. Udsugningskateterets distale endeområde 2 er bølget i W-form.

15 Lysningerne 10, 14 er kun skematisk antydet.

I fig. 3 og 4 er indførelsen af udsugningskateteret 1 ifølge opfindelsen med den bølget udformede distale ende gennem luftrøret 3 og ind i de to lungehalvdele 32, 33 vist.

Her er hensigtsmæssigt som indføringshjælp i den øverste del 20 af luftrøret 3 tilvejebragt det stiplet antydede rør 9 til kunstigt åndedræt. Ved enden af luftrøret forgrener gangene sig via bifurkationen 31 i den højre lungehalvdel 32 og den venstre lungehalvdel 33. Alt efter føring og fastholdelse af udsugningskateteret 1 med det bølgede endeområde 2 foretages 25 ved indskydning i pilretningen en tvangsmæssig indføring af udsugningskateteret ifølge fig. 3 i den venstre lungehalvdel 33 via bifurkationen eller i den højre lungehalvdel 32 ifølge fig. 4. Den tvangsmæssige føring af det bølget udformede distale område 2 af udsugningskateteret langs luftrørets 30 vægge, d.v.s. slimhinde, i luftrøret og i røret 9 til kunstigt åndedræt ved hjælp af anlægsstederne, vil fremgå af fig. 3 og 4. Ved simpel drejning af udsugningskateteret 1 180° om dets længdeakse kan det samme udsugningskateter· skiftevis benyttes til sikker indføring i den højre eller 35 venstre lungehalvdel.

Når udsugningskateteret først er indført i den ene lungehalvdel, kan udsugningskateteret efter afslutning af udsugningen udtrækkes et stykke i retning modsat pilretningen 10 DK 168756 B1 P, indtil det igen befinder sig med den distale ende helt inde i luftrøret 3. Derefter drejes udsugningskateteret 180° og indføres ved fornyet forskydning i pilretningen P i den anden lungehalvdel.

5 Til formindskelse af udsugningskateterets friktion ved indskydningen gennem røret 9 til kunstigt åndedræt henholdsvis luftrøret 3, forsynes udsugningskateteret, se fig. 7 og 8, hensigtsmæssigt med en profilering på sin overflade. Hertil foretrækkes i udsugningskateterets 10 længderetning forløbende ribber 16 og riller 17, som er regelmæssigt fordelt over omkredsen og forløber fra den proximale ende 12 til den distale ende 13 eller til ring-vulsten 6 eller hullerne 5. For det tilfælde, at der ved udsugningskateterets proximale ende 12 skal påsættes et 15 tilslutningsstykke på ydersiden, kan ribberne fjernes eller udglattes i dette område.

Fig. 8 viser i forstørret målestokforhold et tværsnit gennem et med ribber 16 forsynet udsugningskateter 1. Der er mange små regelmæssigt udformede ribber, hvor 20 ribberne har en højde hhv. rillerne 17 en dybde på ca. 30 til ca. 700 my, afhængigt af udsugningskateterets diameterstørrelse.

Claims (11)

11 DK 168756 B1 Patentkrav .

1. Rørformet, bøjeligt udsugningskateter (1) til indføring i luftrøret (3) og bronchialsystemet, og som indeholder mindst en fra udsugningskateterets proximale ende (12) til 5 dets distale ende (13) gennemgående kanal (10) til udsugning af væsker fra lungen, kendetegnet ved, at udsugningskateterets (1) distale endes (13) område (2) er praktisk taget W-formet bølget i udsugningskateterets længderetning, og at denne bølgedannelse kun forløber i ét 10 plan.

2. Udsugningskateter ifølge krav 1, kendetegnet ved, at det distale område (2) er udformet bølgeformet i en længde på ca. 40 til 80 mm, og at det bølgeformede, distale område (2) fortrinsvis strækker sig over mindst halvanden til 15 ca. to bølgelængder.

3. Udsugningskateter ifølge krav 1 eller 2, kendetegnet ved, at bølgerne i det bølgeformede område (2) forløber dæmpet i retning mod den distale ende (13).

4. Udsugningskateter ifølge krav 1, 2 eller 3, kende -20 tegnet ved, at distale områdes (2) bølgers bølgelængdeakse (15) danner en lille vinkel med udsugningskateterets længdeakse (11), fortrinsvis en vinkel beta på ca. 10 til 40° med udsugningskateterets længdeakse (11).

5. Udsugningskateter ifølge mindst et af kravene 1-4, 25 kendetegnet ved, at bølgernes i det distale område (2) første bølgetops (Wl) største amplitudes (Al) størrelse omtrent svarer til størrelsen af det gennemsnitlige ydertværmål eller yderdiameter for udsugningskateteret.

6. Udsugningskateter ifølge mindst et af kravene 1-5, 30 kendetegnet ved, at den distale ende (13) er udformet af et under en spids vinkel alfa med udsugningskateterets (1) længdeakse (11) afbøjet bølgeben (W4), og at den 12 DK 168756 B1 distale endes (13) endetværsnit forløber praktisk taget vinkelret på udsugningskateterets (1) længdeakse (11).

7. Udsugningskateter ifølge mindst et af kravene 1-6, kendetegnet ved, at det bølgede, distale områdes 5 (2) bølgeudslag fra udsugningskateterets (1) længdeakse (11) ialt har højst en værdi (A), som praktisk taget svarer til størrelsen af to- til tre gange udsugningskateterets gennemsnitlige ydertværmål.

8. Udsugningskateter ifølge mindst et af kravene 1-7, 10 kendetegnet ved, at den distale ende (13) på ydersiden er omgivet af en ringvulst (6).

9. Udsugningskateter ifølge mindst et af kravene 1-3, kendetegnet ved, at det på ydersiden er mærket nied længdemål.

10. Udsugningskateter ifølge mindst et af kravene 1-3, kendetegnet ved, at det er forsynet med en i udsugningskateterets længderetning, fra den distale til den proximale ende forløbende røntgenkontraststribe eller lignende detekterbar anordning.

11. Udsugningskateter ifølge mindst et af kravene 1-10, kendetegnet ved, at det på ydersiden er forsynet med i udsugningskateterets (1) længderetning forløbende ribber (16), hvorved mindst fire, fortrinsvis seks eller flere ribber (16) er udformet med en højde af størrelsesor-25 denen 30 til 700 my og er regelmæssigt fordelt over udsugningskateterets omkreds.