DK168468B1 - Transkutan tap, samt fremstilling af denne, til fastgørelse af en knoglepart eller et fragment. - Google Patents

Description

i DK 168468 B1

Den foreliggende opfindelse angår en transkutan tap til fastgørelse af en knoglepart eller fragment omfattende en gevindforsynet del, hvor den forreste del af gevindet, som er tilvejebragt i form af en trunke-ret førende konus og i det mindste en spånrille, som definerer en skæ-5 rende kant, der forløber over nævnte trunkerede konus, og over begyndelsen af gevindets centrale cylindriske del for at udføre en gevindskæringsoperation, når enden af den gevindforsynede del trænger ind i knogleparten eller fragmentet.

20 Transkutane tappe har været kendt i mange år og anvendes indenfor knoglekirurgi, navnlig ved ydre osteosyntese. Sådanne tappe passerer gennem kødet og knoglen og anvendes almindeligvis sammen med den type ydre skeletfikseringsinstrumenter, som er udviklet af Dr. Hoffmann. Disse ydre skeletfikseringsinstrumenter omfatter hvirvelled, forbin-25 delsesstænger, gi idestænger, ledforbindelser og forankringsspændestyk-ker, der er beregnet til at fastholde og positionere de transkutane tappe. Hoffmann's ydre fikseringsindretninger omfatter en samlet ramme, som anbringes omkring en del af det menneskelige legeme eller et organ og arrangeres for at fastholde knogler eller knoglefragmenter på 2Q plads fra det ydre ved hjælp af tappe eller grupper af transkutane tappe.

Der er idag mange typer af transkutane tappe på markedet. Disse tappe omfatter almindeligvis en gevindforsynet del med en gevindskæringsdel 25 ved enden arrangeret for at skære et gevind, når den skrues ind i en knoglepart eller et fragment. Før tappen monteres, bores der i knoglen eller knoglefragmentet først et hul med ønsket diameter, som stort set er identisk med eller større end inderdiameteren for gevindet. Tappens ende indføres derefter i det borede hul, og den gevindforsynede del af 30 tappen skrues ind i hullet. Under denne operation vil snittappen, som er tilvejebragt ved enden af tappen, skære gevindet i det på forhånd borede hul. For at skrue tappen ind i hullet anvendes der almindeligvis en borepatron eller klo, som går i indgreb med en del af et polygonalt tværsnit, for eksempel et kvadratisk tværsnit, som er anbragt ved den ene ende af tappen. I de kendte tappe kan den gevindforsynede ende være udformet ligesom spidsen af et boreskær, eller den kan antage forskellige konfigurationer, som er velkendte for en fagmand på området.

35 DK 168468 Bl 2

Der findes ligeledes tappe, der kaldes for transfikserende tappe, ved hvilke der foran den gevindforsynede del er tilvejebragt en stang med en borespids ved den frie ende. Transfikserende tappe kan monteres uden, at der på forhånd er boret et hul i knoglen. Med den transfikse-5 rende tap bores hullet ved hjælp af enden af spidsen og gevindet ved hjælp af en gevindskæringsdel, der er tilvejebragt ved begyndelsen af gevindet. Transkutane og transfikserende tappe af den ovenfor beskrevet type er beskrevet i US-A-4.537.185, US-A-2.388.482 og FR-A-2.517.535.

10

Kendte transkutane tappe vil ikke tilvejebringe en boring eller gevindskæring med særlig god kvalitet. Således som det er tilfældet ved enhver bore- eller gevindskæringsoperation, stiger temperaturen ved det sted, hvor operationen foregår, hvilket kan forårsage nekroser og 15 nedbrydninger i knoglevævet. Desuden vil kendte tappe ikke frembringe gevindskårne overflader af god kvalitet. Overfladerne er visse steder revet ud, og der vil således ikke tilvejebringes en god kvalitet af forankringen mellem knoglefragmentet og tappen, når sidstnævnte er blevet monteret. Endelig kan de kendte tappe, på grund af deres ringe 2ø ydeevne ved borings- eller gevindskæringsoperationen, forårsage uheldige spændinger i knoglen, når de er anbragt på plads.

Det er formålet med den foreliggende opfindelse at tilvejebringe en transkutan tap, som sikrer en boring eller en gevindskæring med god 25 kvalitet, samtidig med at der sikres mindst mulig temperaturstigning under indføringen.

Den transkutane tap til fastgørelse af en knoglepart eller et fragment ifølge den foreliggende opfindelse er særpræget ved, at spånri lien(er-2q ne) er anbragt skrueformet i forhold til gevindets akse, og at skruelinien samt gevindet har stigning i samme retning.

Spånrillernes tilvejebringelse af en fri gangsundersænkning muliggør en gevindskæring med god kvalitet og med lettere gennemtrængning af snit-22 tappen ind i knoglen. Da spånerne ikke forbliver inde i knoglen under denne proces og således ikke udviser nogen forhindring for den efterfølgende skærende kant, vil temperaturen endvidere stige meget mindre end i forbindelse med kendte tappe.

DK 168468 B1 3

Den forreste del af tappens gevind kan være udformet som en førende konus, hvor spånrillerne definerer de skærende kanter, som forløber over gevindets førende konus samt over begyndelsen af gevindets centrale cylindriske del.

5

Der kan vælges et antal forskellige modifikationer ved fremstilling af spånrillerne, som danner de skærende kanter. Spånrillerne kan være udformet som et indsnit, der er dannet af to stort set vinkelrette flader, som er tilnærmelsesvis vinkelrette på hinanden eller i form af JO et indsnit med stort set afrundet tværsnit. Skruelinien og gevindet er tilvejebragt med stigning i samme retning. Spånrillerne er fortrinsvis tilvejebragt ved slibning, efter gevindet med dets førende konus er fremstillet.

15 Opfindelsen kan tilpasses forskellige typer tappe, hvad enten tappene kræver et forboret hul eller er selvborende tappe. I sidstnævnte tilfælde er tappen fordelagtigt forsynet med en borespids i det mindste indirekte nærliggende begyndelsen af gevindets førende konus.

20 Gevindet omfatter ligeledes en gennemboringstap, hvori der forud for gevindets førende konus er tilvejebragt en stang med en diameter, som er identisk med eller mindre end inderdiameteren for den gevindforsynede dels gevind, og hvilken stang ender i en plan spidsbue-formet borespids. Den plane spidsbue-formede spids kan på sin øvre del have 25 to frigangsudskæringer, der er anbragt modstillet hinanden.

Den plane spidsbue-formede spids kan have et tværsnit i form af et langstrakt parallellogram, som definerer to modstillede skæreflader, hver efterfulgt af en flade, som danner en frigangsvi nkel, hvilke skæ-2Q rende flader og frigangsflader tilsammen danner en skærende kant, og de skærende flader har en langstrakt ske-formet nedtrykning ved siden af den skærende kant, for således at ændre snitvinklen for at bibringe den en værdi på nul eller en positiv værdi. 1

Opfindelsen vil herefter blive forklaret nærmere under henvisning til den medfølgende tegning, der alene som et eksempel viser flere udførelsesformer for den transkutane tap ifølge den foreliggende opfindelse, og hvor DK 168468 B1 4 fig. 1 viser et sidebiIlede til illustration af en første udførelsesform for en transkutan tap, fig. 2 et sidebillede til illustration af en anden udførelsesform for en transkutan tap, det vil sige en gennemboringstap, 5 fig. 3 et forstørret billede af enden af den i fig. 1 viste tap, således som set ved III i en første udførelsesform for en tap, der er monteret efter knoglen er blevet forboret til en passende diameter, og en sådan tap kaldes almindeligvis en halv-tap med stump spids, 10 fig· 4 et billede svarende til fig. 3 af en anden udførelsesform for en gennemboringstap, der endvidere er beregnet til at bore hullet før tilvejebringelsen af gevindskæringen, og en sådan tap kaldes en selv-borende og selv-gevindskærende halvtap, 15 fig. 5 et forstørret billede af den forreste ende af gevindet for en første udførelsesform for en gennemboringstap, fig. 6 et billede svarende til fig. 5 til illustration af en anden udførelsesform, fig. 7 et snitbillede taget langs linien VII-VII i fig. 5, 2o fig. 8 et snitbillede taget langs linien VIII-VIII i fig. 6, fig. 9 et forstørret detail bil!ede af spidsen af den i fig. 2 viste tap, således som indikeret ved pilen IX, og fig. 10 et snitbillede taget langs linien X-X gennem den i fig. 9 viste spids.

25

Den transkutane tap 1, som er vist i fig. 1 og 3, omfatter en gevindforsynet del 2, som er den forreste del af tappen og en bageste del 3, der omtales den glatte del 3. Tappen 1 er en cylindrisk tap med lille diameter i sammeligning med sin længde, og den bageste eller glatte 3Q del 3 er forsynet med en rille 4 og en firkantet afslutningsdel 5. Afslutningsdelen 5 muliggør brug af en klo eller borepatron til at drive tappen 1 ind i en knoglepart eller et fragment, medens rillen 4 er beregnet til borepatronens fastholdelse. Tappen l's forreste del 2 (se navnlig fig. 3) omfatter et gevind 6, hvis forreste del er udfor-35 met som en trunkeret førende konus 7, der ender i en stort set plan flade 8, der er vinkelret i forhold til tappens midtlinie.

I fig. 3,5 og 6 er tre spånriller 9 anbragt med en adskillelse på 120° over omkredsen af den forreste ende af tappen for at udføre gevindskæ- DK 168468 B1 5 ringsoperationen. Disse spånriller 9 er tilvejebragt i form af to vinkelrette flader 10 og 11, hvor fladen 10 definerer snittappens skærende kant 12 ved sin frie ende (se også tværsnittet i fig. 7). Hver af de skærende kanter 12 er i tappens rotationsretning efterfulgt af en 5 frigangsundersænkning 13, som nærmer sig tappens midtlinie, indtil den skærer fladen 11 for den efterfølgende spånri Ile 9.

Spånrillerne 9 er fortrinsvis tilvejebragt ved slibning. Slibningsoperationen udføres med en rundslibemaskine, som bevæges tangenti alt over jq enden af gevindet 6. Slibningen af spånrillerne 9 tilvejebringer en god overfladekvalitet ved den skærende kant og overflødiggør enhver efterfølgende efterbehandlingsoperation. Frigangsundersænkningen 13 er fremstillet på samme måde ved at bringe en slibemaskine frem til enden af tappen og dreje sidstnævnte, medens slibemaskinen bringes nærmere 25 tappens midtlinie.

Selv om tilvejebringelsen af spånrillerne 9 og frigangsundersænkningen ved slibning har givet meget gode resultater er det indlysende for en fagmand på området, at de også kan tilvejebringes ved fræsning eller 20 ved hjælp af andre egnede midler.

Den i fig. 3 viste type tap anvendes mere specifikt for at blive anbragt i knogler i en sådan stilling, at tappens spids ved udgangen fra den anden cortex ikke risikere at beskadige vævene i nærheden af knog- 25 len· I andre anvendelsessituationer kan det imidlertid være ønskeligt at montere en såkaldt gennemboringstap eller en såkaldt transfikseringstap, som er en succesivt selv-borende og selv-gevindskærende tap sva-gø rende til de, der er vist i fig. 2 og 4.

I fig. 4 vil tappen ligesom i den foregående beskrivelse omfatte et gevind, som afsluttes af en trunkeret konisk del 7. Den adskiller sig alligevel ved, at den trunkerede konus 7 er forbundet med en cylin-oc drisk del 28, der fremviser en diameter, som er større end inderdiame-

JJ

teren for gevindet, og som på sin side afsluttes af en spids 29 med stort set konisk form. Den cylindriske del 28 gør det muligt at undgå karambolage mellem borings- og gevindskæringsoperationerne i cortical knogler med almindelig tykkelse, hvilket vil vanskeliggøre den korrek- DK 168468 B1 6 te skæring af et gevind i knoglen. I denne udførelsesfonn omfatter tappen to symmetriske spånri11 er 30.

Alternativt kan der være tilvejebragt en gennemboringstap, således som 5 vist i fig. 2, og ligesom den i fig. 1 viste tap omfattende en gevindforsynet del 2, en bageste del 3, som har en ringformet rille 4 nærliggende sin ende, og en firkantet endedel 5, der er beregnet til at blive modtaget af en fremføringspatron.

jg Den gevindforsynede del 2 omfatter et gevind 6 med en førende konus 7 svarende til den, som er vist i fig. 3. Også her kan gevindskærings-spånriller 9 være dannet ved hjælp af en rundslibemaskine, der bevæges tangentialt i forhold til tappens midtlinie begyndende fra stangen 16, som går forud for den trunkerede konus 8, og som går over i gevindet 15 6· Stangen 16 afsluttes forrest i en skærende spids 17, der er bereg net til at bore et hul, og som er vist mere detaljeret i fig. 9.

Spidsen 17 ved enden af stangen 16 for gennemboringstappen, der er vist i fig. 2, er udformet som en spidsbue eller projektil 22, hvilken 2Q spidsbue har to frigangsudskæringer 23 i sin øvre del (se fig. 9). Den spidsbue-formede spids 22 har nogle særdeles interessante udformningstræk, der fremgår af fig. 9 og af det i fig. 10 viste tværsnit, hvilket illustrerer en konfiguration i form af et langstrakt parallellogram, der omfatter to skærende flader 24, som hver definerer en skæ-25 rende kant 25, som er efterfulgt af en frigangsflade 26. Hvis spidsen drejes i rotationsretningen, som er indikeret ved hjælp af en pil F, bemærkes det, af fladerne 26 definerer en tilstrækkelig stor frigangs-vinkel til at muliggøre frigøring af spåner, som er frembragt under boringen i en knogle ved hjælp af spidsbuen 22. På den anden side vil en fagmand på området fra fig. 9 bemærke, at de plane flader 24, som definerer skærende flader, har en negativ snitvinkel a. For at modificere denne snitvinkel α og bibringe den en værdi på 0 eller en positiv værdi, er der tilvejebragt to langstrakte nedtrykninger 27 nærliggende den skærende kant 25. Således kan snitvinklen α indstilles og vælges i overensstemmelse med brugerens ønske ved at ændre dybden af nedtryk-

i O

ningerne 27.

Den spids, som er vist i fig. 9 og 10, vil med sin spidsbue-form, sine frigangsflader 26 og sine nedtrykninger 27, som tilvejebringer en 7 DK 168468 B1 snitvinkel med en værdi på O eller en positiv værdi, tilvejebringe en boring med meget god kvalitet i sammenligning med kendte boretappe. Den spidsbue-formede spids er desuden særlig velegnet, da den fikserer sig selv i knoglen og vil bore et hul langs en akse uden nogen lateral 5 afvigelse.

Den tap, der lige er beskrevet under henvisning til fig. 1,3 og 4, kan variere mellem 75 og 200 mm i total længde med diametre i et område fra 3-6 mm. Den trunkerede konus har typisk en hældning på 12°.

10

Tappen ifølge den i fig. 2 viste udførelsesform med en central gevindforsynet del kan være fra 175-350 mm i total længde med diametre, der ligeledes er inden for et område fra 3-6 mm. Den forreste del af den i fig. 2 viste tap omfattende stangen 16 har en diameter, som er iden-15 tisk med eller mindre end inderdiameteren for gevindforsynede del 6. For en 3,4,5 eller 6 mm tap kan delen 16 have en diameter, som respektivt er 2,3,4 og 5 mm. I tilfældet med den i fig. 2 viste tap er det fordelagtigt at tilvejebringe en 6° trunkeret førende konus.

2q I de forskellige eksempler er gevindet et enkelt gevind, men det er selvfølgeligt muligt alternativt at tilvejebringe flergængede gevind, og snittappene passerer successivt flere gange i den samme gevindskæ-ringsspånrille.

25 30 35

Claims (11)

1. Transkutan tap til fastgørelse af en knoglepart eller fragment omfattende en gevindforsynet del, hvor den forreste del af gevindet, som 5 er tilvejebragt i form af en trunkeret førende konus og i det mindste en spånri Ile, som definerer en skærende kant, der forløber over nævnte trunkerede konus, og over begyndelsen af gevindets centrale cylindriske del for at udføre en gevindskæringsoperation, når enden af den gevindforsynede del trænger ind i knogleparten eller fragmentet, k e n -10 detegnetved, at spånri 11 en (erne) er anbragt skrueformet i forhold til gevindets akse, og at skruelinien samt gevindet har stigning i samme retning.

2. Tap ifølge krav 1, kendetegnet ved, at den omfatter 15 mindst to spånriller, der er anbragt regelmæssigt fordelt over tappens omkreds.

3. Tap ifølge krav 1 eller 2, kendetegnet ved, at spånrillen er tilvejebragt i form af et indsnit, der er dannet af to stort set 20 vinkelrette flader.

4. Tap ifølge krav 1 eller 2, kendetegnet ved, at spånrillen er tilvejebragt i form af et indsnit med en stort set afrundet tvær snitsform. 25

5. Tap ifølge krav 1 eller 2, kendetegnet ved, at den forreste del af den trunkerede konus er afsluttet af en flade, der er vinkelret i forhold til tappens akse, og som er beregnet til at passe i et hul, der på forhånd er boret i knogleparten. 30

6. Tap ifølge krav 5, kendetegnet ved, at kanten mellem nævnte flade og den trunkerede konus er afrundet.

7. Tap ifølge krav 1 eller 2, kendetegnet ved, at der forud 35 for gevindets førende tronkerede konus er tilvejebragt en stang med en diameter, som er identisk med eller mindre end den indre gevinddiameter for den gevindforsynede del, og at stangen ender i en plan borespids med form som en spidsbue. 9 DK 168468 B1

8. Tap ifølge krav 1 eller 2, kendetegnet ved, at der i det mindste indirekte forud for den forreste del af den trunkerede konus er tilvejebragt en konus, som omfatter spånrillen eller spånrillerne, for således at danne en borespids. 5

9. Tap ifølge krav 8, kendetegnet ved, at der forud for den førende konus er tilvejebragt en del, der har en stort set cylindrisk form, og som er anbragt mellem den trunkerede førende konus og borekonussen. 10

10. Tap ifølge krav 9, kendetegnet ved, at diameteren for den cylindriske boredel er større end gevindets inderdiameter. 15

11. Fremgangsmåde til fremstilling af en transkutan tap ifølge krav 1, kendetegnet ved, at spånri 11 en dannes ved slibning efter at gevindet med dets førende konus er dannet. 20 25 30 35