DK167726B1 - Slaamaskine - Google Patents

Description

i DK 167726 B1

Den foreliggende opfindelse angår en slåmaskine, der omfatter roterende skæreorganer, som er forsynet med mindst ét skæreredskab, hvorhos mindst ét af nævnte skæreorganer er drevet ved hjælp af transmissionsorganer, som er anbragt i en skærm, der strækker sig under skæreorganerne, hvilken skærm udgøres af moduler, hvori i det mindste enkelte af de roterende skæreorganer er drejeligt lejret, hvilke moduler har en flange i hver af deres ender, der gør det muligt at forbinde modulerne med hinanden ved hjælp af monteringsorganer, som passerer gennem flangerne.

En sådan slåmaskine er beskrevet i EP-A-0.171.341. Denne kendte maskine omfatter en skærm, der især er udgjort af moduler, hvori roterer drejeligt lejrede skæreorganer. Disse moduler omfatter ved hver af deres ender en flange, som gør det muligt at forbinde dem med hinanden ved hjælp af skrueboltmonteringsorganer, der passerer gennem flangerne.

Denne kendte slåmaskine er fordelagtig, idet den har en skærm med en meget interessant konstruktion. Således vil skærmens konstruktion med modulkarakter gøre det muligt at fremstille slåmaskiner med forskellig arbejdsbredde, samtidig med at de specifikke elementer for hver ar-bejdsbredde reduceres eller udelukkes. Fremstillingen af sådanne slåmaskiner er således meget let og gør det muligt at frembringe et bredt udsnit af slåmaskiner til meget interessante omkostninger.

I praksis viste det sig imidlertid, at flangerne på de moduler, der udgjorde denne kendte slåmaskines skærm, havde en for lille styrke i forhold til de belastninger, som de blev udsat for under brug og transport.

Der opstod ligeledes problemer vedrørende samlingsboltene, som heller ikke var i stand til at modstå de trækkræfter, der påvirkede dem.

Med udgangspunkt i denne kendte slåmaskine er det formålet med den foreliggende opfindelse at forbedre flangernes form på en sådan måde, at de udviser god styrke mod de påvirkninger, der skal optages, samtidig med at de muliggør en forøgelse af samlingsorganernes styrke og er i overensstemmelse med støbekravene.

2 UK lb/ / zb bl

Med henblik herpå er slåmaskinen ifølge den foreliggende opfindelse særpræget ved, at hver af flangerne i det mindste delvis er dannet af to flige, der er anbragt med en indbyrdes afstand langs skærmens længdeakse, og som er rettet på tværs af længdeaksen, og at de to flige er indbyrdes forbundet ved hjælp af mindst én forbindelsesflig, der er rettet på tværs af disse og er forbundet med modulets legeme.

Takket være denne meget usædvanlige form løser modulernes flanger på slåmaskinen ifølge den foreliggende opfindelse på ganske overraskende måde det opstillede formål. Takket være de forskellige fliges indretning kan flangerne faktisk fremstilles fuldstændig på et støberi med en meget stærk struktur. Disse flanger besidder endelig en betragtelig styrke over for de påvirkninger, som de skal udsættes for. Dette skyldes, at hver flange i det mindste delvis omfatter to flige, som er placeret i en indbyrdes afstand fra hinanden på længdeaksen af skærmen og hvor den afstand, der adskiller dem opretholdes fuldstændig af mindst én forbindelsesflig, der er forbundet til det tilsvarende moduls legeme. De kræfter, som flangerne påvirkes af, overføres således fuldstændig til det tilsvarende moduls legeme. At hver flanges to flige er placeret i en indbyrdes afstand fra hinanden på skærmens længdeakse, har samtidig gjort det muligt at forøge samlingsorganernes længde, således at de helt er i stand til at modstå de belastninger, de udsættes for.

Ifølge et yderligere særpræg ved opfindelsen, er denne særpræget ved, at fligene på hver flange set ovenfra forløber i det mindste stort set vinkelret på skærmens længdeakse.

Ifølge endnu et yderligere særpræg ved opfindelsen, er denne særpræget ved, at fligene på hver af flangerne forløber stort set lodret.

Ifølge endnu et yderligere særpræg ved opfindelsen, er denne ligeledes særpræget ved, at forbindelsesfligen eller forbindelsesfligene på hver af flangerne forløber stort set vandret.

Opfindelsen kan endvidere være særpræget ved, at de to flige på hver af flangerne er forbundet ved hjælp af to forbindelsesflige, hvoraf den ene forløber i den øvre del og den anden ved den nedre del af fligene, og at monteringsorganerne forløber mellem disse to forbindelses- DK 167726 B1 3 flige.

I dette tilfælde kan en meget fordelagtig udførelsesform opnås, når flangerne, set i vandret retning og vinkelret på skærmens længdeakse, ved forsiden og bagsiden har form som et rør med stort set kvadratisk tværsnit.

Opfindelsen kan endvidere med fordel udføres således, at den fælles akse for de forreste åbninger, der er tilvejebragt i de to flige på hver flange, og den fælles akse for de bageste åbninger, der ligeledes er tilvejebragt i fligene, forløber i det mindste stort set i umiddelbar nærhed af det vandrette midterplan for flangernes kontaktflade.

Disse monteringsorganer kan hver for sig med fordel bestå af en stangskrue, to mel!emlægsskiver og en møtrik.

For at forøge anlægsfladens overflade på hver flanges flig, der er beregnet til anlæg for en mellemlægsskive, har anlægsfladen ved hver mel lemi æg s ski ve med fordel form som en del af en cylindrisk flade. Samtidig har fladen på den mellemlægsskive, som er beregnet til at komme i kontakt med denne anlægsflade, ligeledes form som en del af en cylindrisk flade med en dimension, som i det mindste stort set er i-dentisk med den for anlægsfladen.

Det er at foretrække, at krumningen på anlægsfladen er rettet mod den modsatte flig på de respektive flanger, der fungerer som kontaktflade mellem to hosliggende moduler. På denne måde er det muligt at lave en meget præcis udformning af anlægsfladen, således at kontakten mellem fligen og den tilsvarende mellemlægsskive bliver optimal. Samtidig garanteres ligeledes en god holdbarhed af skærmen efter indbyrdes samling af de forskellige moduler.

Forhindring af, at samlingsorganets møtrik roterer, kan ligeledes udføres automatisk under indskruning eller udskruning af stangskruen ved, at modulet i det mindste har en del, imod hvilken mindst én side af møtrikken kan komme i anlæg. På denne måde er det ikke nødvendigt at anvende et redskab til at fastholde møtrikken, hvilket gør indbyrdes samling af modulerne meget lettere.

DK 167726 Bl 4

For at gennemføre denne hindring af rotationen fuldt ud, samtidig med at der bevares et mellemrum mellem møtrikkens side og den berørte del af modulet, som svarer til støbetolerancerne, skal møtrikken helst have en firkantet form. Den side af møtrikken, der kommer i anlæg med den del af modulet, som er beregnet til dette formål, har således en forholdsvis stor længde, således at forhindringen af møtrikkens rotation altid vil være sikret på korrekt vis.

Knivstangens skærm kan bevare hele sin stivhed, uden at det sker på bekostning af enkelheden ved montagen, såfremt stangskruens hoved er rundt og omfatter en central sekskantudsparing. Rotation af stangskruens hoved kræver på denne måde ikke mere plads end hovedets omkreds. Det er i øvrigt ganske let at komme til stangskruens hoved med et værktøj som f.eks. en pneumatisk skruemaskine.

Når hvert af modulerne, på en i og for sig kendt måde, omfatter et hus, hvori et skæreorgan er drejeligt lejret, og et mellemstykke, der strækker sig fra dette hus til huset for et hosliggende modul, kan det med fordel udføres således, at dette mellemstykke i det mindste over en del af sin længde udgøres af et rørformet profil, ved hvis bageste del der er forbundet mindst én forstærkningsflig, der er rettet stort set parallelt med skærmens længdeakse. Endvidere skal denne forstærkningsflig eller en af disse forstærkningsflige i det mindste delvis udgøre en forlængelse af den bageste del af forbinde!sesfligen eller en af forbindelsesfligene på det pågældende moduls flanger.

Det er at foretrække, at en forstærkningsflig er forbundet til den øvre del af det rørformede profil på mellemstykket, og at denne øvre forstærkningsflig i det mindste delvis er en forlængelse af den bageste del af den øverste forbindelsesflig på modulets flanger. Den bageste kant af den øvre forstærkningsflig kan ligeledes med fordel være stort set colineær med den bageste kant af flangernes øvre forbindelsesflig.

En forstærkningsflig kan i øvrigt ligeledes være forbundet til den nedre del af det rørformede profil på mellemstykket, og denne forstærkningsflig kan i det mindste delvis være en forlængelse af den bageste del af den nedre forbindelsesflig på modulets flanger.

DK 167726 B1 5

Ifølge endnu et yderligere særpræg ved opfindelsen, er denne ligeledes kendetegnet ved, at de bageste monteringsorganer, således som set ovenfra, forløber tilnærmelsesvis helt inde under de øvre forbindelsesflige og under den øvre forstærkningsflig på de tilsvarende moduler. De bageste monteringsorganer er således vel integreret i skærmens støbeform.

Den foreliggende opfindelse vil herefter blive forklaret nærmere under henvisning til den medfølgende tegning, hvor fig. 1 viser et billede, set ovenfra, af en knivstang til en slåmaskine ifølge opfindelsen, fig. 2 et billede, der er set ovenfra og i forstørret målestok og delvis i snit, følgende planet II (i fig. 3) af den i fig. 1 viste knivstang uden skæreorganer, fig. 3 et snit følgende planet III (i fig. 2) gennem den i fig. 2 viste knivstang, fig. 4 et snit følgende planet IV (i fig. 2) gennem den i fig. 2 viste knivstang, fig. 5 et snit følgende planet V (i fig. 2) gennem den i fig. 2 viste knivstang, og fig. 6 et snit følgende planet VI (i fig. 2) gennem den i fig. 2 viste knivstang.

Inden beskrivelsen af de forskellige figurer påbegyndes, er der grund til at bemærke, at beskrivelsen er udfærdiget under den forudsætning, at slåmaskinens knivstang hviler på et vandret plan ligesom under brug. Begreberne vandret og lodret er dermed klart definerede. I øvrigt vil oversiden af knivstangen være den af dens sider, hvor skæreorganerne forløber. Udtrykkene "på", "under", "for oven", "for neden", "øvre" og "nedre" er således lige så klart definerede. Endelig er forsiden af knivstangen den af dens sider, hvor skæreorganerne skal skære det emne, som skal høstes ved brug af slåmaskinen. Udtrykkene "for", "bag", "foran" og "bagved" er dermed ligeledes klart definerede.

I fig. 1 vises en slåmaskine eller mere nøjagtigt en slåmaskines knivstang 1. Denne knivstang 1 omfatter fire skæreorganer 2,3, der hver drejer omkring en akse 37, der er rettet opefter. Hvert skære- DK 1b//Zb bl 6 organ 2,3 er forsynet med to skæreredskaber 4, som er monteret diametralt modstΠ1et på det ydre kantområde af skæreorganet 2,3. Skæreredskaberne 4's montering på skæreorganerne 2,3 er fortrinsvis tilvejebragt på en sådan måde, at skæreredskaberne 4 er udstrakt udefter under indflydelse fra centrifugalkraften, og således at de kan drejes bagud, når de møder en forhindring under deres rotation. Skæreorganet 3, som er anbragt ved knivstangen l's højre ende 5, set i arbejdsretningen, som er defineret af en pil 6, er overlejret af en kappe 7. Denne kappe 7 samvirker med en indretning til reduktion af skåren af afskåret foder, som for eksempel et skårlægningsbræt 8 på en sådan måde, at skåren af afskåret foder er adskilt fra det foder, som endnu er på fode.

Skæreorganerne 2,3 er drejeligt lejret i en skærm 9, som er anbragt under skæreorganerne 2,3. Skærmen 9 er dannet af en række moduler 10. Ved den højre ende 5 af knivstangen 1 er skærmen 9 forsynet med et endemodul 11, der forløber tilnærmelsesvis til den ydre bane, som beskrives af skæreorganet 3, eller lidt forbi nævnte bane. Ved knivstangens 1 venstre ende 12 er skærmen 9 forsynet med et vendehus 13.

I skærmen 9 er der anbragt transmissionsorganer 14, som for eksempel en transmissionsaksel, der samvirker med ikke viste tandhjul med henblik på at bringe skæreorganerne 2,3 i rotation. Disse transmissionsorganer 14's rotation er tilvejebragt ved hjælp af en drivmekanisme, som er anbragt i vendehuset 13, og som er kendt for en fagmand på området. Denne drivmekanisme modtager bevægelse fra en remskive 15, som er fastkilet på en aksel 15. Remskiven 15 drives ved hjælp af en anden ikke vist remskive ved hjælp af remme 17. Denne anden remskive er på en måde, der er kendt for en fagmand, drevet ved hjælp af kraftudtaget for en ikke vist traktor, hvortil slåmaskinen er tilkoblet ved hjælp af en ikke vist kardanaksel.

Vendehuset 13 omfatter to cylindriske lejer 18, der er tilnærmelsesvis koncentriske med vendehuset 13's indgangsaksel 16. Disse cylindriske lejer 18 understøtter en bøjle 19, som er fastgjort til et chassis 20, ved hjælp af hvilket slåmaskinen er tilkoblet traktoren. Med dette arrangement kan knivstangen 1 følge jordens uregelmæssigheder, idet den drejer omkring aksen for de cylindriske lejer 18, uden de forskellige drivorganer bliver udsat for yderligere belastninger. Endvi- DK 167726 B1 7 dere er det muligt at dreje knivstangen 1 til en tilnærmelsesvis lodret stilling for at reducere slåmaskinens bredde under vejtransport.

Ved skærmen 9's venstre ende 12 og under denne eller mere nøjagtigt under vendehuset 13 er der arrangeret en sko 21, som har en forreste del 22, der er opefter bøjet, således som forenden af en ski. Denne sko 21 gør det muligt for slåmaskinen at glide over jorden under arbejdet, og at undgå fasthængning af afskåret foder på vendehuset 13.

Ved forenden under hvert skæreorgan 2,3 er skærmen 9 forsynet med beskyttelsessko 23. Disse beskyttelsessko 23 omfatter en forreste del 24, der, således som set ovenfra, har en tilnærmelsesvis cirkulær form, hvor radius er større end radiussen for skæreorganernes 2,3 ydre bane, men mindre end radiussen for skæreredskaberne 4's ydre bane. Endvidere omfatter beskyttelsesskoene 23 en bageste del 25 med medeform, hvorpå knivstangen 1 ligeledes hviler under arbejdet.

I fig. 2-6 ses mere detaljeret arrangementet for forbindelsen mellem de forskellige moduler 10, som udgør knivstangen l's skærm 9.

Disse moduler 10 udgøres af et hus 26, hvori det tilsvarende skæreorgan 2,3 er drejeligt lejret, og af et mellemstykke 27, der er udstrakt mellem huset 26 og huset 26 for et nærliggende modul 10.

De forskellige moduler 10 er indbyrdes forbundne ved hjælp af monteringsorganer 28. Med henblik herpå omfatter hvert modul 10 ved hver af sine ender en flange 29,30.

Flangerne 29,30 for to nærliggende moduler 10 er indbyrdes forbundne ved hjælp af monteringsorganer 28.

Ifølge opfindelsen har flangerne 29,30 en meget særpræget struktur.

Det fremgår således af de forskellige figurer, at flangerne 29 omfatter to flige 31,32, og at flangerne 30 omfatter to flige 33,34. Flangernes 29,30 flige 31,32,33,34, der forløber ved modulerne 10's forside og bagside, er rettet på tværs i forhold til skærmens længdeakse, fortrinsvis tilnærmelsesvis i arbejdsretningen 6 (d.v.s i det mindste stort set vinkelret på skærmen 9's længdeakse 48 set ovenfra) og er udstrakt tilnærmelsesvis lodret.

Ib//Zb b l δ

Endvidere forløber de i en givet afstand fra hinanden. Således har den flange 29, der er anbragt ved den side, hvor et modul 10's hus 26 er tilvejebragt, sin flig 31 anbragt på den ene side af et lodret plan 36, som er rettet i arbejdsretningen 6, og som passeres af omdrejningsaksen 37 for det skæreorgan 2,3, som er styret i nævnte hus, medens flangen 29's anden flig 32 er anbragt på den anden side af nævnte lodrette plan 36. På denne måde overføres påvirkning sikkert til modulet 10 i området ved huset 26 uden i væsentlig grad at deformere huset 26. Fligene 33,34 for flangen 30, der er placeret ved den ende af mellemstykket 27, som er fjernt fra huset 26, er ligeledes udstrakt i en givet afstand fra hinanden. Den afstand, som adskiller flangen 30's to flige 33,34, er dog meget mindre end den afstand, som adskiller flangen 29's to flige 31,32. Dette gør det muligt let at anbringe den forreste del af flangerne 29,30, ligeså vel som montenngsorganer 28, der er anbragt ved forsiden tilnærmelsesvis inde i beskyttelses-skoene 23. Man undgår således, at vegetabilsk affald kan forblive fasthængende på flangerne 29,30 og på monteringsorganerne 28.

I fig. 2 og 3 ses ligeledes, at flangerne 29,30 er i berøring gennem deres flig 32,34, og at fligene 31,33 fungerer som anlægsflader for monteringsorganerne 28. På denne måde kan monteringsorganerne 28 have en længde, som er tilstrækkelig til, at de på sikker måde kan modstå de påvirkninger, som de er udsat for, ligesom kontaktfladen 50,51 mellem de to flige 32,34 kan have en overflade, som er tilstrækkelig stor til ikke at blive udsat for stukning (fig. 6), samtidig med at der er tilvejebragt flanger 29,30, som kan være støbt hele.

Flangerne 29's flige 31,32 er indbyrdes forbundne ved hjælp af to forbindelsesflige 38,39, og flangerne 30's flige 33,34 er indbyrdes forbundet ved hjælp af forbindelsesflige 40,41. Forbindelsesfligene 38,39,40,41 er rettet på tværs i forhold til arbejdsretningen 6 (d.v.s. vinkelret i forhold til fligene 31,32,33,34) og forløber tilnærmelsesvis vandret. De er endvidere forbundet med modulet 10's legeme. Forbindelsesfligene 38,40 forløber ved den øvre del af fligene 31,32,33,34, medens forbindelsesfligene 39,41 forløber ved den nedre del af fligene 31,32,33,34. Forbindelsesfligene 38,39,40,41 er beregnet til i væsentlig grad at begrænse udbøjningen af flangernes 29,30 flige 31,32,33,34.

DK 167726 B1 9

Med dette arrangement er flangerne 29,30, ved forsiden og bagsiden og således som set i arbejdsretningen 6, rørformede med et tilnærmelsesvis firkantet tværsnit.

Flangernes 29,30 flige 31,32,33,34 omfatter ved forsiden en åbning 42,43 og ved bagsiden en åbning 44,45. Åbningerne 42,44,43,45 passerer tværs gennem fligene 31,32,33,34. Således som det fremgår af fig. 2 og 3, er åbningerne 42,43 og 44,45 koaksiale. I fig. 4,5 og 6 ses desuden, at en fælles akse 46 for de forreste åbninger 42,43 og en fælles akse 47 for de bageste åbninger 44,45 forløber i nærheden af det tilnærmelsesvis vandrette medianplan 49 for kontaktfladen 50,51 for flangernes 29,30 flige 32,34.

Åbningerne 42,44,43,45, som er udsparet i flangernes 29,30 flige 31, 32,33,34, passeres af monteringsorganerne 28, der således, set i arbejdsretningen 6, forløber mellem de to forbindelsesflige 38,39,40,41, som forbinder fligene 31,32,33,34. Hvert monteringsorgan 28 udgøres af en stangskrue 52, to mell emlægsski ver 53 og en møtrik 54, der er skruet fast på stangskruen 52's skaft 55. Mellemlægsskiverne 53 er dels placeret mellem stangskruen 52's hoved 56 og flangen 30's flig 33 og dels mellem møtrikken 54 og flangen 29's flig 31. Mellemlægsskiverne 53 er fordelagtigt tilvejebragt af stål, fortrinsvis hærdet, for at kontaktfladen mellem stangskruen 52's hoved 56 og mellemlægsskiven 53 ligesom kontaktfladen mellem møtrikken 54 og mel i emlægsski ven 53 korrekt kan modstå det tryk, der er frembragt ved møtrikken 54's til -spænding på stangskruen 52 og af de påvirkninger, der optages af stangskruen 52 og møtrikken 54 under arbejdet eller transporten.

Da flangernes 29,30 flige 31,33 er af støbejern, er fligenes 31,33 anlægsflade 57, der er beregnet til at komme i kontakt med mellem-lægsskiverne 53, ifølge den foreliggende opfindelse forøget. Med henblik herpå har anlægsfladen 57 for fligene 31,33 form som en del af en cylindrisk flade, ligesom mellemlægsskiven 53's flade, der er beregnet til at komme i kontakt med anlægsfladen 57 for fligene 31,33, også har form som en del af en cylindrisk flade med en dimension, som er tilnærmelsesvis identisk med den for anlægsfladen 57.

Således som det fremgår af fig. 2 og 3 er krumningen for fligenes 31, 33 anlægsflade 57 i form af en cylindrisk flade rettet mod fligene DK Ib//Zb b l 10 32,34, der fungerer som kontaktflade mellem to nærliggende moduler 10. Dette muliggør tilvejebringelsen af en meget omhyggeligt udført bearbejdning af fligenes 31,33 anlægsflade 57, således at kontakten mellem fligen 31,33 og mel!emlægsski ven 53 er optimal. Således garanteres en god styrke for skærmen 9 efter montering af de forskellige moduler 10. Aksen 35 for den del af den cylindriske flade, som danner anlægsfladen 57 for flangernes 29,30 flige 31,33, forløber fordelagtigt tilnærmelsesvis i arbejdsretningen 6.

Idet det er givet, at overfladeforøgelsen for fligenes 31,33 anlægsflade 57 er tilvejebragt, således som beskrevet ovenfor, er det muligt at skærmen 9 bibeholder sin fasthed.

I fig. 2 og 5 ses endvidere, at den ene side 58 af møtrikken 54 forløber i nærheden af en del 59 af modulet 10. Dette gør det muligt automatisk at blokere møtrikken 54's rotation under indskruningen eller udskruningen, når møtrikken 54's side 58 kommer i anlæg mod modulet 10's del 59. På denne måde er det ikke nødvendigt at anvende et værktøj for at tilvejebringe blokeringen. For at blokeringen skal være tilvejebragt effektivt, samtidig med at der optræder et vist spillerum mellem møtrikken 54's side 58 og modulet 10's del 59, som er sammenligneligt med almindelige støbetolerancer, har møtrikken 54 fordelagtigt en firkantform. Møtrikken 54's side 58 har således en relativ stor længde på en sådan måde, at blokeringen altid er effektivt tilvejebragt.

I fig. 3 og 4 ses desuden, at stangskruerne 52's hoveder fordelagtigt er runde og fordelagtigt omfatter en central sekskant udsparing 60. Fordelen ved dette arrangement vil fremgå senere.

Således som forklaret tidligere, udgøres modulet 10 af et hus 26, hvori det tilsvarende skæreorgan 2,3 er drejeligt lejret, og af et mellemstykke 27, som forløber mellem huset 26 og huset 26 for et nærliggende modul 10.

I fig. 4,5 og 6 ses, at mellemstykket 27 i det mindste over en del af sin længde er dannet af et rørformet profil 61, der omslutter transmissionsorganerne 14, som er anbragt i skærmen 9. Ved bagsiden er det rørformede profil 61 forsynet med to forstærkningsflige 62,63, hvoraf DK 167726 B1 11 den ene 62 er forbundet med den øvre del af det rørformede profil 61, og hvoraf den anden 63 er forbundet med den nedre del af det rørformede profil 61.

Den øvre forstærkningsflig 62 er større end den nedre forstærknings-flig 63. Dette gør det muligt på sikker måde at integrere monteringsorganerne 28, der er anbragt ved bagsiden indenfor skærmen 9's rumfang, uden at bredden eller tykkelsen for skærmen 9 bliver for stor. Dette er meget væsentligt for opnåelse af en kvalitetsmæssig god foderafskæring. Det fremgår således, at de bageste monteringsorganer 28,52,53,54, således som set ovenfra, forløber tilnærmelsesvis helt inde under de øvre forbindelsesflige 38,40 og under de øvre forstærkningsflige 62. Bredden af den øvre forstærkningsflig 62 er fordelagtigt tilnærmelsesvis det dobbelte af bredden af den nedre forstærkningsflig 63. Endvidere forløber disse to forstærkningsflige 62,63 på tværs i forhold til arbejdsretningen 6 (d.v.s. i det mindste stort set parallelt med skærmens 9 længdeakse 48) og tilnærmelsesvis vandret. Endvidere ses i fig. 2,3,4 og 5, at den øvre forstærkningsflig 62 i det mindste delvis er en forlængelse af den bageste del af flangernes 29,30 øvre forbindelsesflige 38,40. Fig. 2 viser specifikt, at den øvre forstærkningsflig 62's bageste kant 64 er tilnærmelsesvis co-lineær med den bageste kant 65,66 af flangernes 29,30 øvre forbindelsesflig 38,40.

Den nedre forstærkningsflig 63 er ligeledes i det mindste delvis (navnlig ved sine ender) tilvejebragt i forlængelse af den bageste del af flangernes 29,30 nedre forbindelsesflige 39,41. Den nedre forstærkningsflig 63 omfatter i sin midterdel 67 en tilbagetrækning 68 i retning mod den øvre forstærkningsflig 62. Mellemrummet mellem den nedre forstærkningsflig 63 og jorden, hvorpå skærmen 9 glider under arbejdet, er således meget stor, for at den jord, som glider langs undersiden 69 af mellemstykket 27's forreste kant 70, let kan passere under den nedre forstærkningsflig 63. Således undgås tilstopninger.

For at forøge modulet 10's styrke fremgår det endvidere, at de to forstærkningsflige 62,63 er indbyrdes forbundet ved hjælp af ribber 71,72, som er rettet på tværs af skærmen 9's længdeakse 48. Således som det fremgår af fig. 3, forløber ribberne 71,72 tilnærmelsesvis fra enderne af den nedre forstærkningsflig 63 skråt opefter konvergerende 12

Ulv IO//ZO B I

mod den øvre forstærkningsflig 62's midterdel 73. Forbindelsespunkter 74,75 mellem ribberne 71,72 og den øvre forstærkningsflig 62 er tilnærmelsesvis arrangeret ved den første tredjedel og ved den anden tredjedel af den øvre forstærkningsflig 62's længde. Det ses endvidere, at bredden af ribberne 71,72 er tilnærmelsesvis lig med bredden for den nedre forstærkningsflig 63, som er den med mindst bredde.

Hed dette arrangement er modulet 10's mellemstykke 27 meget stærkt, idet ribberne 71,72 danner en triangulation. Det skal endvidere bemærkes, at tilvejebringelsen af ribberne 71,72 er relativ let ved støbning.

Således som nævnt tidligere har stangskruerne 52 et rundt hoved 56, som er forsynet med en central sekskant udsparing 60. Denne gør det muligt for skærmen 9 at bibeholde sin kompakthed uden i skadelig grad at forøge den lethed, hvormed monteringen foretages. Det er således meget let at få adgang til stangskruen 52's hoved 56 med et redskab, som for eksempel et pneumatisk skrueapparat.

Claims (18)

1. Slåmaskine, der omfatter roterende skæreorganer (2-4, 3-4), som er forsynet med mindst ét skæreredskab (4), hvorhos mindst ét af nævnte skæreorganer (2-4, 3-4) er drevet ved hjælp af transmissionsorganer (14), som er anbragt i en skærm (9), der strækker sig under skæreorganerne (2-4, 3-4), hvilken skærm (9) udgøres af moduler (10), hvori i det mindste enkelte af de roterende skæreorganer (2-4, 3-4) er drejeligt lejret, hvilke moduler (10) har en flange (29, 30) i hver af deres ender, der gør det muligt at forbinde modulerne med hinanden ved hjælp af monteringsorganer (28, 52, 53, 54), som passerer gennem flangerne (29, 30), kendetegnet ved, at hver af flangerne (29, 30) i det mindste delvis er dannet af to flige (31, 32, 33, 34), der er anbragt med en indbyrdes afstand langs skærmens (9) længdeakse (48), og som er rettet på tværs af længdeaksen (48), og at de to flige (31, 32, 33, 34) er indbyrdes forbundet ved hjælp af mindst én forbindelsesflig (38, 39, 40, 41), der er rettet på tværs af disse og er forbundet med modulets (10) legeme.

2. Slåmaskine ifølge krav 1, kendetegnet ved, at fligene (31, 32, 33, 34) på hver af flangerne (29, 30) forløber i det mindste stort set vinkelret på skærmens (9) længdeakse (48).

3. Slåmaskine ifølge krav log2, kendetegnet ved, at fligene (31, 32, 33, 34) på hver af flangerne (29, 30) forløber stort set lodret.

4. Slåmaskine ifølge mindst ét af kravene 1-3, kendetegnet ved, at forbindelsesfligen (38, 39, 40, 41) eller forbi ndelsesfligene (38, 39, 40, 41) på hver af flangerne (29, 30) forløber stort set vandret.

5. Slåmaskine ifølge mindst ét af kravene 1-4, kendetegnet ved, at de to flige (31, 32, 33, 34) på hver af flangerne (29, 30) er forbundet ved hjælp af to forbindelsesflige (38, 39, 40, 41), hvoraf den ene (38, 40) forløber i den øvre del og den anden (39, 41) ved den nedre del af fligene (31, 32, 33, 34), og at monteringsorganerne (28, 52, 53, 54) forløber mellem disse to forbindelsesflige (38, 39, 40, 41). DK 167726 B1 14

6. Slåmaskine ifølge krav 5, kendetegnet ved, at flangerne (29, 30), set i vandret retning og vinkelret på skarmens (9) længde-akse (48), ved forsiden og bagsiden har form som et rør med stort set kvadratisk tværsnit.

7. Slåmaskine ifølge mindst ét af kravene 1-6, kendetegnet ved, at de to flige (31, 32, 33, 34) på hver af flangerne (29, 30) ved forsiden og bagsiden er forsynet med en åbning (42, 43) henholdsvis (44, 45) hvilke åbninger (42, 44; 43, 45) tjener til monteringsorganers (28, 52, 53, 54) passage, og at en fælles akse (46) for de forreste åbninger (42, 43) og en fælles akse (47) for de bageste åbninger (44, 45) forløber i det mindste stort set i umiddelbar nærhed af et vandret midterplan (49) for flangernes (29, 30) kontaktflade (50, 51).

8. Slåmaskine ifølge mindst ét af kravene 1-7, kendetegnet ved, at hvert monteringsorgan (28) udgøres af en stangskrue (52), to mel!emlægsskiver (53) og en møtrik (54).

9. Slåmaskine ifølge krav "8, kendetegnet ved, at hver flanges (29, 30) flig (31, 33), der er beregnet til anlæg for en mellemlægsskive (53), i området ved hver mellemlægsskive (53) har en anlægsflade (57) med en form som en del af en cylindrisk flade, og at fladen på mell emlægs s kiven (53), der er beregnet til at komme i kontakt med fladen (57), ligeledes har form som en del af en cylindrisk flade med en dimension, som er tilnærmelsesvis identisk med den for anlægsfladen (57).

10. Slåmaskine ifølge krav 9, kendetegnet ved, at krumningen på anlægsfladen (57), der har form som en del af en cylindrisk flade, er rettet mod den modsatte flig (32, 33) på de respektive flanger (29, 30), der fungerer som kontaktflade (50, 51) mellem to hosliggende moduler (10).

11. Slåmaskine ifølge ét af kravene 8-10, kendetegnet ved, at et modul (10) omfatter mindst én del (59), imod hvilket i det mindste én side (58) af møtrikken (54) kan komme i anlæg på en sådan måde, at møtrikkens (54) rotation hindres ved stangskruens (52) ind-skruning eller udskruning. UlV ΙΌ// <c.O Dl 15

12. Slåmaskine ifølge krav 11, kendetegnet ved, at møtrikken (54) har en firkantform.

13. Slåmaskine ifølge mindst ét af kravene 8-12, kendetegnet ved, at stangskruens (52) hoved (56) er rundt og omfatter en central sekskantudsparing (60).

14. Slåmaskine ifølge mindst ét af kravene 1-13, kendetegnet ved, at et modul (10), på en i og for sig kendt måde, omfatter et hus (26), hvori et skæreorgan (2-4, 3-4) er drejeligt lejret, og et mellemstykke (27), der forløber mellem dette hus (26) og huset (26) for et nærliggende modul (10), hvilket mellemstykke (27) i det mindste over en del af sin længde er dannet af et rørformet profil (61), ved hvis bageste del der er forbundet mindst én forstærkningsflig (62, 63), som er rettet i det mindste stort set parallelt med skærmens (9) længdeakse (48), og at denne forstærkningsflig (62, 63) ved en af forstærkningsfligene (62, 63), i det mindste delvis, udgør en forlængelse af den bageste del af forbindelsesfligen (38, 40) eller én af forbindelsesfligene (38, 40) på flangerne (29, 30).

15. Slåmaskine ifølge krav 14, kendetegnet ved, at en forstærkningsflig (52) er forbundet med den øvre del af et rørformet profil (61), og at denne øvre forstærkningsflig (62) i det mindste delvis er en forlængelse af den bageste del af flangernes (29, 30) øvre forbindelsesflig (38, 40).

16. Slåmaskine ifølge krav 15, kendetegnet ved, at den bageste kant (64) af den øvre forstærkningsflig (62) er tilnærmelsesvis kolineær med den bageste kant (65, 66) af flangernes (29, 30) øvre forbindelsesflige (38, 40).

17. Slåmaskine ifølge krav 15 og 16, kendetegnet ved, at en forstækningsflig (63) er forbundet til den nedre del af det rørformede profil (61), og at denne nedre forstærkningsflig (63) i det mindste delvis er en forlængelse af den bageste del af flangernes (29, 30) nedre forbindelsesflig (29, 30).

18. Slåmaskine ifølge mindst ét af kravene 15-17, kendetegnet ved, at de bageste monteringsorganer (28, 52, 53, 54), således DK 167726 B1 16 som set ovenfra, forløber i det mindste tilnærmelsesvis helt inde under de øvre forbindelsesflige (38, 40) og under den øvre forstærkningsflig (62).