DK156699B - Anvendelse af faktor viia til fremstilling af en terapeutisk komposition til behandling af bloedningsforstyrrelser - Google Patents

Description

1 DK 156699 B

Den foreliggende .op-fi-ndelse angâr anvend'elsen af faktor Vlla til fremstilling af en farmaceutisk komposition til behandling af patienter, der lider af bl0dningsforstyr-relser, sasom blodpladedefekter, herunder thrombocytopæni, 5 von Willebrand's sygdom og andre, som typisk forekommer i forbindelse med alvorlige vævsskader. If0lge den foreliggende opfindelse kan faktor Vlla ogsâ anvendes til fremstilling af en komposition til behandling af gastrointestinale bl0dninger og naeal-orale tol0dninger, selv i de tilfælde, hvor der ikke 10 er diagnosticeret basale hæmostatiske forstyrrelser.

Ukontrolleret og voldsom bl0dning er et stort prob-lem bâde i forbindelse med kirurgi og ogsâ forskellige former for vævsskader. Bl0dningsforstyrrelser kan skyldes koagule-ringsfaktordefekter eller koaguleringsfaktorinhibitorer (hæ-15 mofili A og B). Bl0dningsforstyrrelser kan imidlertid ogsâ iagttages hos patienter,, der ikke lider af hæmofili A eller B, f.eks. hos patienter med von Willebrand's sygdom. Patienter med von Willebrand's sygdom har en mangelfuld primær hæmostase, da de mangler eller har en abnorm von Willebrand 20 faktor. Blodningsforstyrrelser ses ogsâ hos patienter med en normalt fungerende blodkoaguleringskaskade og kan skyldes en defekt blodpladefunktion, thrombocytopæni eller endog ukendte faktorer.

Blodkoagulering fremkaldes hovedsageligt ved omdan-25 nelse af det opleselige plasmaprotein fibrinogen til uopl0se-ligt fibrin katalyseret af enzymet thrombin. De blodkomponen-ter, der deltager i koagulationskaskaden, er proenzymer eller zymogener, enzymatisk inaktive proteiner, som omdannes til proteolytiske enzymer under indvirkning af en aktivator, som 30 selv er en aktiveret koagulationsfaktor. Koaguleringsfakto-rer, som har undergâet en sâdan omdannelse, omtales alminde-ligvis som "aktiverede faktorer", og betegnes ved tilf0jelse af et lille bogstav "a" (f.eks. Vlla).

2 DK 156699B

Der findes to separate systemer, soin kan fremme blodkoagulering. Disse systemer omtales som det interne og det eksterne koagulationssystem. I det interne system anven-des kun faktorer, der findes i plasma. I det interne system 5 er aktiveringen af faktor IX til faktor IXa, en reaktion, der katalyseres af faktor Xla og calciumioner. Faktor IXa tager derpâ del i aktiveringen af faktor X til faktor Xa i nærvæ-relse af faktor Villa, phospholipid og calciumioner. Det eksterne system involverer ogsâ plasmafaktorer og komponen-10 ter, der findes i vævsekstrakter. Faktor VII, et af de oven-for omtalte proenzymer, deltager i det eksterne blodkoagule-ringssystem ved (efter sin omdannelse til faktor Vlla) at omdanne faktor X til faktor Xa i nærværelse af vævsfaktor og calciumioner. Derpâ omdanner faktor Xa prothrombin til throm-15 bin i nærværelse af faktor Va, calciumioner og phospholipid.

Da aktiveringen af faktor X til faktor Xa er en begivenhed, der er fælles for bâde det interne og det eksterne system, kan faktor Vlla anvendes til behandling af patienter med defekter i eller inhibitorer af faktor VIII (U.S. patent-20 skrift nr. 4,382,083) og faktor Vlla har vist sig at være i stand til at "by-passe" den initiale fase i koagulerings-kaskaden hos hæmofili A patienter med antistoffer mod faktor VIIIîC, Hedner og Kisiel, J.Clin.Invest., 71:1836 - 1841, 1983.

25 Thrombocytopæni, defineret som "et formindsket antal cirkulerende blodplader", er et almindeligt klinisk problem i forbindelse med forskellige lidelser og komplicere-de tilstande, hvor forskellige faktorer medvirker til det lave blodpladetal. Nedsatte pladetal vil resultere i en oget 30 blodningstendens, der viser sig som mucosale blodninger fra f.eks. det nasal-orale omrâde eller den gastrointestinale kanal, sâvel som sivning fra sâr, ulcer og injektionssteder. Thrombocytopæniske blodninger kan være omfattende og skabe alvorlige problemer bâde under og efter operationer. Selv 35 mindre operative indgreb som tandudtrækninger kan medfore

3 DK 156699 B

alvorlige bl0dninger. Endvidere kan spontané intrakraniale bl0dninger forekomme ved ekstremt lave pladetal (mindre end 10 x 109/1).

Et lavt antal af cirkulerende plader kan være re-5 sultatet af: (1) en produktionsdefekt, (2) en unormal distribution, (3) et fortyndingstab (massiv blodtransfusion) eller (4) en unormal destruktion.

En mangelfuld produktion af plader i knoglemarven kan være resultatet af forskellige forhold herunder pâvirk-10 ning fra toxiner sâsom bestrâling, cytostatika, visse læge-midler etc., tumordannelse (metastatisk cancer og leukæmi) eller degenerative processer af ukendt oprindelse (ofte for-bundet med anæmi eller andre bl0dningsforstyrrelser). En abnorm fordeling af blodplader ses i forbindelse med hæmato-15 logiske forstyrrelser (leukæmi, myeloma, lymphoma), leversyg-domme, tumorer etc. I disse situationer kan pladerne være ophobet i en forst0rret milt eller lever og derved unddrages det cirkulerende blod. Massiv blodtransfusion uden særlig tilf0rsel af friske blodplader vil resultere i en formindsket 20 koncentration af blodplader i det cirkulerende blod og menes at være ârsagen til thrombocytopæniske bl0dninger, som kan forekomme i sâdanne situationer. En unormal 0delæggelse af blodplader kan være resultatet af: (1) et for0get forbrug ved kartransplantationer eller i traumatiseret væv eller (2) en 25 immunreaktion, som kan ses ved medikamentforârsaget thrombo-cytopæni, idiopatisk thrombocytopænisk purpura (ITP), autoimmun sygdom, hæmatologiske forstyrrelser (leukæmi, lymphoma) etc.

Blodplader er vigtige for den primære hæmostase ved 30 at bevirke dannelse af en primær hæmostatisk prop, som der-efter forstærkes ved aktiveringen af koaguleringskaskaden og dannelsen af fibrin. Blodpladerne tilvejebringer normalt koaguleringsfaktorer, herunder faktor V, faktor Vil og fibri-nogen sâvel som phospholipider, som er n0dvendige i forbin-35 delse med initieringen af lokal hæmostase.

4 DK 156699B

Hos patienter med thrombocytopæni er den normale koaguleringskaskade sat ud af funktion grundet mangel pâ initieringen af de primære trin i koaguleringskaskaden. Be-handlingen af disse patienter stoder pâ væsentlige vanske-5 ligheder. Patienter med thrombocytopæni behandles nu oftest ved indgift af blodpladekoncentrater fremstillet fra donor-blod. Sadanne koncentrater bestâr af blandede blodplader fra 5-6 donorer. De fleste modtagere af gentagne blodplade-transfusioner udvikler antistoffer mod blodpladeantigener, 10 hvilket resulterer i en dârlig eller fuldstændig manglende effekt af yderligere blodpladetransfusioner. Der findes endnu ikke noget behandlingstilbud til disse patienter.

En defekt blodpladefunktion er ret almindelig bâde soin en medfodt lidelse (Glanzmann's thrombasteni, andre med-15 fodte former for thrombasteni, blodpladeaggregeringsdefekter) og som en komplikation ved en række sygdomme sâsom leukæmi, dysproteinæmi (f.eks. myeloma), autoimmune lidelser (rheuma-toid arthritis, systemisk lupus erythematose etc.) og uræmi. Patienter med en defekt blodpladefunktion kan udvikle blod-20 ninger hyppigst af mucosal art som beskrevet ovenfor i for-bindelse med patienter med thrombocytopæni. I forbindelse med operationer behover disse patienter ogsâ behandling for at undgâ voldsom blddning. For tiden anvendes antifibrinolytisk behandling (tranexamsyre, epsilon-aminocapronsyre) alene 25 eller sammen med indgift af desmopressin (DDVAP), en vaso- ... pressinanalog. Desmopressin har imidlertid ogsâ kardio-vaskulære effekter, som medforer vasokonstriktion. Dette gor medikamentet uegnet til behandling af patienter, som mistæn-kes for at hâve kardiovaskulære problemer.

30 Patienter med von Willebrand's sygdom har en defekt primær hæmostase, fordi de mangler eller har en abnorm von Willebrand faktor. Patienter med von Willebrand's sygdom har derfor mucosale bl0-dninger bâde fra det nasal-orale omrâde og den gastrointestinale kanal. De patienter, der har de alvor-35 ligste former for von Willebrand's sygdom, lider ogsâ af

s DK 156699 B

bl0dninger fra leddene. Hos patienter med von Willebrand's sygdom kan en faktor være gavnlig, som er i stand til at bevirke hæmostase ved at omgâ de initiale hæmostatiske trin.

Som folge deraf er der et behov for en forbedret 5 metode til behandling af patienter med en mangelfuld blodpla-defunktion, sâvel som til behandling af patienter, der lider af thrombocytopæni og von Willebrand's sygdom, hvilken metode ikke har de uonskede bivirkninger og ulemper, der er karakte-ristiske for tidligere behandlinger. Den foreliggende opfin-10 delse opfylder dette behov og tilvejebringer endvidere andre beslægtede fordele, herunder en behandling af gastrointestinale og nasal-orale blodninger, selv i tilfælde, hvor speci-fikke hæmostatiske forstyrrelser ikke er blevet diagnostice- ret.

15 Den foreliggende opfindelse angâr sâledes anvendel- se af faktor Vlla til fremstilling af en komposition til behandling af patienter, der lider af blodningsforstyrrelser, som ikke er forârsaget af koaguleringsfaktordefekter eller koaguleringsfaktorinhibitorer, hvilken komposition indeholder 20 en effektiv hæmostatisk mængde af faktor Vlla.

Kompositionen kan ogsâ omfatte en fysiologisk akceptabel bærer eller fortynder eller et hjælpestof. Egnede hjælpestoffer omfatter albumin, calcium, ikke-reducerende sukker, polyalkoholer, polysaccharider og antioxidanter.

25 Den her beskrevne komposition er særligt effektiv til behandling af patienter, der lider af thrombocytopæni, von Willebrand's sygdom, sâvel som andre blodpladedefekter. Derudover kan kompositionen anvendes til behandling af patienter, der lider af gastrointestinale eller nasal-orale bl0d-30 ninger.

Ved en foretrukket udforelsesform indgives kompositionen intraven0st og i en mængde pâ fra ca. 100 enheder til 1000 enheder, mere foretrukket 100 til 500 enheder af faktor Vlla per kg legemsvægt. Kompositionen indgives fortrinsvis i 35 l0bet af en période pâ ca. 24 timer.

6 DK 156699 B

Den her beskrevne komposition vil fortrinsvis inde-holde renset faktor Vlla i en koncentration pâ mindst 25 μρ/πιΐ.

Fagmanden vil være klar over, at det for at lette 5 indgiften vil det være foretrukket at anvende en koncentration af faktor Vlla pâ ca. 25 μg/ml - 500 μρ/πιΐ, og mere foretrukket en koncentration pâ 25 μρ/πιΐ - 200 μg/ml, selvom betydeligt h0jere koncentrationer kan anvendes. Anvendelse af koncentrationer som ovenfor beskrevet giver mulighed for 10 passende tilf0rsler pâ fra 1 til 5 ml per dosis.

André aspekter af den foreliggende opfindelse vil fremgâ klart under henvisning til den fplgende detaljerede beskrivelse.

Kompositionen kan indeholde ikke-aktiveret faktor 15 VII og andre ikke-aktiverede blodkoaguleringsfaktorer sâsom faktor IX, som kan forbedre faktor Vlla's aktivitet. Faktor IX koncentrationen b0r fortrinsvis ligge inden for et omrâde, der svarer til en given dosis pâ ca. 10 enheder pr. kg legemsvægt. Det foretrækkes, at faktor Vlla ikke ledsages af 20 andre blodkoaguleringsfaktorer end faktor IX.

Human renset faktor Vlla fremstilles hovedsageligt if0lge metoderne som beskrevet af Broze og Majerus, J.Biol.Chem. 255 (4): 1242 - 1247, 1980 og Hedner og Kisiel, J.Clin.Invest. TJLi 1836 - 1841, 1983. Disse metoder giver 25 faktor VII uden pâviselige mængder af andre blodkoagulerings-faktorer. Et endog yderligere renset faktor VII præparat kan fâs ved indf0ring af en ekstra gelfiltrering som det sidste rensningstrin. Faktor VII omdannes derpâ til aktiveret faktor Vlla pâ kendt mâde, f.eks. ved hjælp af forskellige plasma-30 proteiner, sâsom faktor XIIa, IXa eller Xa. Som beskrevet af Bjoern et al. (Research Disclos-ure, 269, September 1986, pp.

564 - 565) kan faktor VII ogsâ aktiveres ved, at det ledes igennem en ionbytterkromatografis0jle, sâsom Mono Q® (Pharmacia Fine Chemicals) eller lignende. Det vil være indlysende 35 for en fagmand, at en egnet faktor Vlla til anvendelse i den foreliggende opfindelse ogsâ kan fremstilles ved DNA rekombi-

7 DK 156699 B

nant teknologi, d.v.s. ved indf0jelse af cDNA elier det gen, der koder for faktor VII (Hagen et al., Proc.Natl.Acad.Sci USA 83^: 2412 - 2416, 1986) i en egnet vektor, transformering af egnede cellelinier med vektoren og dyrkning af de trans-5 formerede celler i et egnet medium, hvorefter det udtrykte produkt isoleres og aktiveres til faktor Vlla. Faktor Vlla fremstillet ved DNA rekombinant teknik kan være autentisk faktor Vlla eller en mere elier mindre modificeret faktor Vlla forudsat at en sâdan modificeret faktor Vlla i det væ-10 sentlige har den samme biologiske aktivitet for blodkoagule-ring som autentisk faktor Vlla. En sâdan modificeret faktor Vlla kan fremstilles ved modificering af DNA sekvensen, der koder for faktor VII enten ved at ændre aminosyrekodonerne eller ved fjernelse af nogle af aminosyrekodonerne i det 15 naturlige gen pâ kendt made, f.eks. ved sted specifik mutage-nese.

Det er indlysende, at ud0velsen af den her beskrev-ne fremgangsmâde er uafhængig af, hvordan den rensede faktor Vlla er fremstillet, og den foreliggende opfindelse omfatter 20 sâledes anvendelsen af ethvert faktor Vlla præparat til frem-stilling af en komposition til behandling af de i krav 1 angivne koaguleringsforstyrrelser.

Faktor Vlla har vist sig at være i stand til at standse blodninger hos patienter, som praktisk taget ikke har 25 nogen cirkulerende blodplader. Renset faktor Vlla blev inji-ceret i kaniner, der er gjort thrombocytopæniske af anti-blodpladeserum, og forsog viste, at smâ mængder renset human faktor Vlla effektivt standsede blodning hos de thrombocytopæniske dyr. Faktor Vlla er derfor i stand til at omgâ den 30 primære hæmostase og kan forârsage lokal hæmostase uden del-tagelse af blodplader og den initiale koaguleringsfase. Faktor Vlla er ogsâ pâvist at kunne forârsage lokal hæmostase hos mennesker, der lider af thrombocytopæni.

Patienter, der lider af udbredte vævsskader med en 35 massiv celle0delæggelse, kan udvikle komplekse hæmostatiske forstyrrelser som et résultat af frig0relsen af forskellige

8 DK 156699B

enzymer fra de 0delagte celler. Sadanne enzymer kan influere pâ bâde de koagulerende og fibrinolytiske systemer og f0re til en nedbrydning af adskillige faktorer, der er involveret i det ene eller det andet system. Det kan ogsâ være fordelag-5 tigt at anvende-faktor Vlla til disse patienter p.g.a. faktor Vlla's evne til at bevirke dannelse af en hæmostatisk prop ved aktivering af de sidste faser i koaguleringssystemet. Behandling, der indebærer anvendelse af faktor Vlla, kan i denne henseende ske ved intraven0s injektion eller lokal 10 anvendelse og kan kombineres med anti-fibrinolytisk terapi. Endvidere kan det i mange tilfælde af bl0dninger, f.eks. gastrointestinale eller nasal-orale bl0dninger eller under operation være hensigtsmæssigt at anvende faktor Vlla i i det væsentlige de samme koncentrationer som her beskrevet og 15 derved bevirke lokal hæmostase. Faktor Vlla kan ogsâ anvendes lokalt eller intraven0st i disse situationer.

Faktor Vlla indgives fortrinsvis ved intraven0se injektioner og i en mængde pâ ca. 100 - 1000 enheder/kg legemsvægt, og fortrinsvis i en mængde pâ ca. 100 - 500 enhe-20 der per kg legemsvægt svarende til ca. 2-5 μg/kg/ en dosis, som eventuelt skal gives igen 2-4 gange i l0bet af 24 timer.

Udtrykket "en enhed" som det anvendes i denne be-skrivelse defineres som den mængde faktor VII, der er til 25 stede i 1 ml normal plasma svarende til ca. 0,5 μg protein.

Efter aktivering svarer 50 enheder til ca. 1 μg protein.

Udtrykket "en hæmostatisk effekt" eller "mængde" som det anvendes i denne beskrivelse defineres som et væsent-ligt opher af blpdning inden for 15 minutter efter indgift pâ 30 ca. 100 - 1000 enheder per kg legemsvægt af ren faktor Vlla.

Den foreliggende opfindelse angâr desuden anvendel-sen af faktor Vlla til fremstilling af en farmaceutisk kompo-sition til beha-ndli-n-g· ai blpdningsforstyrreiser, hvor faktor Vlla, fortrinsvis i renset form, blandes med passende hjælpe-35 stoffer eller en egnet bærer eller fortynder. Egnede, fysio-logisk akceptable bærere eller fortyndere omfatter sterilt

9 DK 156699 B

vand og saltvand. Akceptable hjælpestoffer omfatter i denne forbindelse calcium, albuminer eller andre inaktive proteiner til stabilisering af den rensede faktor Vlla. Andre fysiolo-gisk forenelige hjælpestoffer er ikke-reducerende sukker, 5 polyalkoholer (sâsom sorbitol eller glycerol), polysacchari-der sâsom lavmolekylære dextriner, aminosyrer og antioxidan-ter (sâsom bisulfit og ascorbat). Hjælpestofferne er alminde-ligvis til stede i en koncentration pâ fra 0,1 til 3% w/v.

Den farmaceutiske komposition kan ogsâ indeholde protease-10 inhibitorer, f.eks. aprotinin. I en særligt foretrukket ud-fdrelsesform anvendes calcium i kombination med andre udvalg-te hjælpestoffer i den farmaceutiske komposition. Mængden af calcium er foretrukket 5 - 50 mM og mere foretrukket 10-20 mM.

15 De folgende eksempler illustrerer virkningen af kompositioner indeholdende faktor Vlla.

Eksempel 1

Kaniner blev gjort thrombocytopæniske ved indgift af antistoffer fra fâr mod blodplader fra kaniner fremstillet 20 ifolge metoderne beskrevet af Busch et al., Acta Chir.Scand., 140:255, 1974. Hæmostatisk propdannelse i kaninernes mesente-riske mikrokar blev unders0gt if0lge fremgangsmâden beskrevet af Bergqvist og Arfors, Thromb.Diathes.Haemorrh., 30:586, 1973. For hver observation blev tre arterioler og tre smâ 25 vener (diameter 20 - 40 μπι) gennemskâret og tidsrummet indtil hæmostatisk propdannelse blev mâlt og hyppigheden af efter-blodninger noteret. Det til primær hæmostatisk propdannelse nodvendige tidsrum blev defineret som "tidsrummet mellem gennemskæring og den f0rste standsning i blodning". Summen af 30 denne og aile efterblodningstiderne kaldes "den totale hæmo-statiske propdannelsestid" (THT). Blodpladetallet hos kani-nerne faldt til et minimum 15 - 60 minutter efter indgiften af antiblodpladeserummet og forblev lavt gennem observations- 9 perioden. I kontrolgruppen skete et fald fra 263 x 10 /1 9

10 DK 156699B

(middelværdi) til 10 x 10 /1 (middelværdi). F0r blodplade-antistofferne blev indgivet, viste THT i arteriolerne (THT-A) et gennemsnit pâ 54 s. Der iagttoges en mere end tredoblet forlængelse af THT-A til 179 sâvel 15 minutter som 60 minut-5 ter efter indgift af antistof. THT i de smâ vener (THT-V) varierede mellem 202 og 394 s (gennemsnit 274 s) inden antistof indgift. Parallelt med forlængelsen af THT-A, iagttoges en forlængelse af THT-V (gennemsnit 768 s) 15 minutter efter antistofindgiften, og den forblev relativt konstant gennem 10 observationstiden.

Tre kaniner blev gjort thrombocytopæniske pâ samme mâde som kontrolgruppen, og human faktor Vlla (50 enheder per kg legemsvægt) blev derpâ indgivet (30 minutter efter antistof f et) . Ti minutter efter injektionen af faktor Vlla viste 15 THT-A værdierne et væsentligt fald i hver kanin (gennemsnit 114 s, gennemsnit efter antistofindgiften 260 s inden faktor Vlla). Faldet var imidlertid forbigâende (gennemsnit 30 minutter efter faktor Vlla var 219 s). THT-V viste et lignen-de monster med et fald 10 minutter efter faktor Vlla (gennem-20 snit efter antistofindgift 698 s og 10 minutter efter faktor Vlla 499 s). Det mindre fald var forbigâende, og 30 minutter efter faktor Vlla injektionen viste THT-V et gennemsnit pâ 672 s.

Yderligere 5 thrombocytopæniske kaniner fik derpâ 25 dobbelt sa meget faktor Vlla (100 enheder per kg legemsvægt) og 10 minutter efter indgift af faktor Vlla viste THT-A et tydeligt fald fra et gennemsnit pâ 256 s efter antistofindgiften til et gennemsnit pâ 89 s 10 minutter efter faktor Vlla. Dette fald varede gennem hele observationstiden. THT-V 30 faldt tydeligt efter injektion af faktor Vlla (fra et gennemsnit pâ 591 s efter antistofindgiften til et gennemsnit pâ 390 s). Efter 30 minutter skete en normalisering af THT-V (gennemsnit 255 s) og det.samme sâs efter 60 minutter (gennemsnit 299 s).

n DK 156699 B

Der blev ikke iagttaget nogen effekt pâ THT-værdierne hos 5 ikke-thrombocytopæniske kaniner. Nâr faktor VII blev indgivet i stedet for faktor Vlla sas ingen effekt pâ THT-værdierne.

5 Resultaterne fremgâr af den f0lgende tabel.

12 DK 156699B

Û g(tB 2 h 2 — fc3 W P) a e ti g H qj t_i P- ffi H· en tç a Hi (D (D ffi

3 o, h O & Hü CD, *3 5 ^ ^ >8 H

P° 5 Oi Si L ÇL· 1 fc!' t*1 nî S >JL

α,^χ'σ w < tD 3 à | 1 if

?D i—i (—1 (—i H 3 CD I

< H P <1 ÜI ^ WM H <J U1 Js» CO CP H 3 J fil i

SooiS K “ S E· « 8 IP 3 MJD R h . 3 CD IQ u3 se^1 & & a -1 3 a

Μ Μ M W M W PM 51 H gi H

H IP (Π ~0 H Cn (Tl ~J <n LJ1 CTl LO (Tl >fc» © · (Dsl· ,jï> [p ~J <n CO Js» Js» U1 W H O W M 3 3 P· <

Pi I

LDH Μ M W P ^ ^ ^ 3 CD g LJ LO Js> LO CP ~P <1 -JUlsl h1 n | LO W ΟΡΟΙ O CE Hi<gi 0°^ ffi ΰ ffi ω 1» a s

"" O CD B

3 d 0 en ai ui ui p w w p ip >t» h h 355*

1 lo lo lo oo <n h ai vi vi o œ w en (DCDO

00 ip hoidî>wid σι lo lo <n co h P en p P θ' en Μ ~J KsJUl i> -J cp ip 3 ·~ί _ | ^ Jï. LO en 00 O (Tl IP tp · P ?» lo σι lo lo oo o lo wwai 3 co p ^ ^ Π) CD w ü _ ^ st et- t+ CD 5 fi fi g fi s Ils co 8 * ^30 d- H· »S O P y lQ CD Fis (D Mi H u w ai m w ^ H H r+ H co p 3 rf

1 io cd ai -J ai oo oold<iooooo(DHOoo p· _ CD

tp tp oaip^sjui ioaivipjpûiûo3„„ çn < d (P O _ 3 p ο Π) .

v *-*·» «-—»· v p—». —» -^· »—«· 3 <i P· P· (D fb ^ (P CO lo oo lo it» MMMBCDH3P ,...5 ^ | O 1—1 O N) P ai CO i D H · ?f ï CO fl) t-1'-' H O tP Ο Ο Ί010| ftt Λ σ

g ίξ H

H 3 3 3 ?f σ

W « O

Mi > P Pt g· S 81 fî n* 1 "g. ë· m u a

K- g iQ

CJi M W P M P M 1—1 PPPP^ltWOl ?»3P· I UMDUlOOOOai OIDUIHUIPCDHOOO 55? ηοί uipaioopw oiuioiow f—> ii5 o 3 g & r+ ^ σΐ œ σι it» lo «ti^hIcdÏ^PP £1 3 Mi

p to co w ai p σι ω co *» <i â h · · O

ooen (Tl co<ip JS» Μ P Ml

j w w . (D CD H· p SL

ip rr \ Mi A en lQ ^ co ^ *=i d" SÎ «tP-!? lQ H (D CD *Ü < 0 H 3 3 3» CD 3 ^ ^ P j

Mi ï> (Ti · <

p fd O H

7. CO 1-3 H

i çd p a B* H —

(DUP

H ^ (+ (Tl LO Q) P °

(D H O O © (DCDO

iû O 3 M 3

g O 3 3 \ P· (D

Y W .MM M (O HH IP I ffi ^ 3 3 1§* Ό B1 HH LO 00 IP Js- LO O H -j H CO < j5 H · · Si® CP O LQ LD LO Cl I IPOWOOl i | DPI H 3 Qj

(Q · (D (D (D CD P

(T Mi Mi (Q P £ '-'^«CÎrt-M- fD (+ N.

ifi H® (D 3 (D ?f H 3 3 ffi tn i£! “g;® I "

7» CO r+ (D

I 3

DK 156699 B

De foreliggende forsog viser faktor Vlla's vigtige rolle i initieringen af koaguleringsprocessen in vivo. Der-imod havde faktor VII ringe effekt i denne procès om nogen overhovedet. Endvidere var faktor Vlla i stand til at initie-5 re koaguleringsprocessen selv i mangel af blodplader. Som f0lge deraf g0res det phospholipid,, som normalt leveres pâ det beskadigede sted af blodpladerne, tilgængeligt af de beskadigede endotele celler, som ogsâ tilvejebringer vævs-faktoren.

10 Eksempel 2

Behandling af to patienter med thrombocytopæni under anven-delse af ren faktor Vlla

To patienter med hæmatologiske forstyrrelser (hen-holdsvis makroglobulinæmi Waldenstrôm og kronisk lymfatisk 15 leukæmi) kompliceret med alvorlig thrombocytopæni (pladetal 9 mindre end 10 x 10 /1) fik faktor Vlla, der var renset fra human plasma pâ i det væsentlige den af Hedner og Kisiel (supra) beskrevne mâde.

Den f0rste patient blev behandlet i forbindelse med 20 en voldsom næseblodning. Blodningstiden (BT) if0lge Duke var st0rre end 15 minutter for injektion af faktor Vlla som et résultat af den alvorlige thrombocytopæni. En dosis pâ 100 enheder/kg legemsvægt (2 μg/kg legemsvægt) blev givet intra- venost, og 15 minutter efter afslutningen af injektionen var 25 Duke BT normaliseret (4 minutter, normalomrâde: mindre end 5 9

minutter). Pladetallet forblev det samme (10 x 10 /1) under hele observationstiden. Næseblodningen standsede straks, og det storknede blod kunne fjernes uden bl0dning. En mindre blodning startede igen senere, men standsede spontant. Der 30 iagttoges ingen indvirkning pâ puis, temperatur eller blod-tryk. Faktor VII niveauet i plasma steg fra 0,66 enheder/ml til 2,07 enheder/ml og var igen 0,60 8 timer efter injektionen. Der sâs ingen virkning pâ plasmaniveauet af faktor X

14 DK 156699 B

(1,12 enheder/ml f0r og 1,12 enheder/ml efter injektionen) soin forblev det samme gennem 8 timers observationstid. Der fremkom ingen fibrin/fibrinogennedbrydningsprodukter i blodcirkulationen og ethanolgelationsproven forblev negativ.

5 Endvidere sâs ingen forandringer i ATIII eller o^AP.

Patient nr. 2 havde et pladetal mindre end 9 10 x 10/1 og et Duke BT pâ storre end 15 minutter for injektionen af faktor Vlla. Patienten blodte voldsomt fra Duke-blodprovetagningen i oret, en blodning, som mâtte standses 10 manuelt ved kompression og lokal applikation af thrombin. Ren faktor Vlla blev indgivet intravenost i en dosis pâ ca. 100 enheder per kg legemsvægt (2 μg/kg legemsvægt), og Duke BT blev malt 15 minutter efter afslutningen af injektionen. Duke BT var da 10 minutter og dannelsen en synlig koagulering sâs 15 pâ snitstedet. Der fandtes ingen ændring i pladetallet, og der var ingen virkning pâ puis, blodtryk eller legemstempera-tur. Plasmaniveauet for faktor VII steg fra 0,57 enheder/ml til 2,17 enheder/ml. Der sâs ingen ændring i faktor X niveau-et (0,73 enheder/ml for og 0,81 enheder/ml efter injektionen) 20 og ingen ændring i ATIII eller a^AP.

Alt i ait forkortede intravenost indsprojtet, ren-set faktor Vlla den forlængede BT hos patienter med alvorlig thrombocytopæni. Parallelt dermed sâs en stigning i plasmaniveauet for faktor VII. Der var ingen tegn pâ en generel 25 effekt pâ koaguleringsmekanismen.

Claims (11)

15 DK 156699B

1. Anvendelse af faktor Vlla til fremstillingen af en komposition til behandling af patienter med koagule-ringsforstyrrelser, der ikke skyldes koaguleringsfaktordefek- 5 ter eller koaguleringsfaktorinhibitorer, hvilken kompositio-nen omfatter faktor Vlla i en effektiv hæmostatisk mængde.

2. Anvendelse ifolge krav 1 til behandlingen af patienter med thrombocytopæni eller blodpladeforstyrrelser, von Willebrand's sygdom eller vævsskader.

3. Anvendelse ifolge krav 1, kendeteg- n e t ved, at kompositionen indeholder renset faktor Vlla i en koncentration pâ mindst 25 μg/ml.

4. Anvendelse ifolge krav 1, kendeteg- n e t ved, at den hæmostatiske mængde omfatter fra ca. 100 15 enheder til 1000 enheder faktor Vlla per kg legemsvægt, for-trinsvis fra ca. 100 til 500 enheder faktor Vlla per kg legemsvægt. 1 Anvendelse if0lge krav 1, kendeteg-n e t ved, at kompositionen yderligere indeholder faktor

20 IX.

16 DK 156699 B

6. Anvendelse if0lge krav 1, kendeteg- n e t ved, at kompositionen yderliger indeholder en fysiolo-gisk akceptabelt bærer eller fortynder og et hjælpestof.

7. Anvendelse ifolge krav 6, kendeteg-5 n e t ved, at hjælpestoffet er calcium.

8. Anvendelse if0lge krav 6, kendeteg- n e t ved, at hjælpestoffet er valgt fra gruppen bestâende af albumin, ikke-reducerende sukker, polyalkoholer, amino-syrer, polysaccharider og antioxidanter.

9. Anvendelse if0lge krav 1, kendeteg- n e t ved, at kompositionen indeholder calcium sammen med et eller flere hjælpestoffer udvalgt fra gruppen bestâende af albumin, ikke-reducerende sukker, polyalkoholer, aminosyrer, polysaccharider og antioxidanter. » s r,