DK155970B - Apparat til cyklisk omstabling af en stabel af rektangulaere eller kvadratiske blade - Google Patents

Description

; DK 15597 OB

Opfindelsen angår et apparat til cyklisk omstabling af en stabel af rektangulære eller kvadratiske blade eller en såkaldt bi 11edomskifter, og af den i krav l's indledning angivne type.

5 Der kendes bi 1ledomskiftere fra US patentskrift nr. 4.238.898, 4.238.899, 4.241.528, 4.241.529, 4.245.417, 4.259.802 og 4.376.348. I alle disse skrifter er princippet baseret på, at en stabel af billeder - og her tænkes der især på fotoaftryk -optages af to indbyrdes forskydelige rammedele, af hvilke den 10 ene har et betragtningsvindue. Under enhver fuldstændig bevægelsescyklus af rammedelene - dvs. fuldstændig udtrækning og fuldstændig sammenskydning igen - bliver et billede fjernet fra den ene stabelende og overført til den anden stabelende. Hertil omfatter bi 11edomskifteren følgende komponenter: 15

En adski Ilelsindretning, som løsner et enkeltbillede fra stabelen, en tilføringsindretning, som tilfører adskillelsesindretningen billeder, en holdeindretning, som holder det fra stabelen fjernede en — 20 keltbillede i én af rammedelene, medens reststabelen holdes i den anden rammedel, en ledeindretning, som fører det udskilte enkeltbillede på en sådan måde, at det når frem til den anden side af reststabelen.

25 T f n p h f i: d ·' I s o med bi lied o muk, ft ·.· r <· foreligger der et vanske ligt problem ved, a t der under visse omstændigheder skal λ: vendes meget linje kræfter ti’, at udskille to ti! hinanden fast hæftende blade fra hinanden. Så længe det drejer sig uf 3 q f o ·' 1: o 1 d s v i s tykke blade, f . e k s . kort., er det muligt at gå i indgreb med den, set i bevægelsesretningen, bageste kant på det enke 1 to blad med en robust, hage og "skubbe” bladet, uden at hagen rutscher af eller flere blade medbringes. Så snart det. i m i d 1 e r tid drejer sig om tyndere blade, b 1 i v c? r d e t p r o b 1 e · 3 5 mat i sk. F.n ved en 90°'s vinkel 111 bage bukke t hage kan rur s the af e :: skråt a f s k å r e i b 1 udkant, og f o rat d e t u i e k <> n t o v e r hovp «I et er lige nok til at blive grebet af en sådan hage, skal. hele s tab· 1 e n j æ v n o s ud med et betydeligt, tryk. Det hertil anvendte tryk mangfoldiggør imidlertid v a p. s k e 1 i g h e d e1 ?. e på ny. do de blade, som allerede hf na ture tt har t i 1 bu j e 1 j gheil til at hæfte

DK 155970 B

? fast til hinanden - det vire sig på grund af statisk op 1 dn i ng ved to:’!· i! omgivelser eller på grund af fastklæbning under f ug 5 t ige omgivelser - blot hæfter så meget desto mere fast til h I r. -anden. Selv m« man tager hojdo herfor, bliver en sådan om sk if ter, som arbejder med hoj forspænding ubehagelig at håndtere. Denne problematik forekommer især i et iøvrigt foretrukket ud-forelseseksenipel, nemlig i forbindelse med omskiftere til fo -toa ft ryk. Disse li ar en tykkelse på blot ca. 0.2 mm. og en om skifter skal både kunne fungere med en stabel på f . eks . 30 eller f 1 er e f o r ograf i e r og o g s å ni e d blot få og i e k s t rem e t : 1 fælde to fo t o g r a f i er.

15 formalet med opfinde·! s e π e i a t v i d e r e u d v i k 1 e e n b i 1 1 e d o m s k i f t - er på en sådan in å de, at den cykliske oms tabling også er m u 1 i g ved kraftigt fast til hinanden hæftende blade med uforudsigeligt hvælvede kanter, uden at der skal udøves et meget stort t r y!< på s t abe 1 en i r o t. n 1 ng a f delines t ykkelse.

20

Dette opnås ifølge opfindelsen ved, at det indledningsvis nævnte apparat er ejendommeligt ved, at ti 1 før ingsindretni ngen har en kontaktflade, som ved den første rammedel ligger an med fjederforspænd ing imod den i bevægelsesretningen bageste kant 25 på stabelen på siden af det blad, der skal udskilles, ved hjælp af hvilken kontaktflade en kraft, som udøves på stabelen i parallelt med stabe 1p1 anet, kan omsættes til en undvigelsesbe vægelse på tværs heraf imod fjederforspændingen. Som følge heraf omfatter ti 1 før ingsindretni ngen ganske vist også et ele-30 ment, som påvirker den bageste kant på det blad, der skal udskilles, men det drejer sig ikke om en vinkelret tilbagebukket hage, men om en "blødt" arbejdende skråflade. Denne ligger an imod stabelkanten med en sådan (fjederforspændings-) kraft, at den i enkeltbladets forskydningsretning virkende komponent er 35 tilstrækkelig stor til at lade dette udskille fra adskillel-* ses indretningen, men dog ikke stor nok til, at de ved adskil- 1 e 1 ses i ndretn i ngen blokerede længere inde i stabelen beliggen->£d de blade skubbes igennem adski 11 el ses indretni ngen. Forståeljg- jp i ’i : 3

DK 155970B

vis skal hældningen og størrelsen af den skrå flade og fjeder-forspændingen tilpasses til hinanden.

De uselvstændige krav angår hensigtsmæssige videreudviklinger af den i hovedkravet angivne opfindelse.

Ifølge et yderligere aspekt ved opfindelsen kan ti 1før ingsind-retningen omfatte en medbringer, som er indrettet til at kunne bringes til anlæg imod den, set i bevægelsesretningen bageste tværkant på det blad, der skal udskilles, under forspænding ved hjælp af en fjederindretning, hvilken fjeder indret-ning bærer selve medbringeren og er indrettet til at kunne drejes ud på tværs af stabelens hovedplan. Herved opnås, at en medbringer - som f.eks. må have en temmelig skarp afbukket kant, som lægger sig bag ved. bladkanten - tilpasser sig auto-, matisk til stabel tykkel sen, hvorved det forbavsende er tilstrækkeligt med forholdsvis moderate fjederspændi nger under den forudsætning, at denne fjeder anbringes på samme side af stabelen som selve fjederen.

I overensstemmelse med opfindelsen kan adskillelsesindretningen, ho 1 de indretni ngen og 1edeindretni ngen samt yderligere sekundære komponenter ved apparatet være tildannet forskelligt i forbindelse med hvilket der i den efterfølgende beskrivelse af udførelseseksempler henvises til hver enkelt.

F j cr j-ίο viser en forsti fuldstændig udførelsesform for . op-f i n d r ! s e n . nærmere bestemt f ; ,y. i viser et. apparat . set ovenfra, delvis i snit og ised e de · i i;>! trukket t i 1 s t a :id .

f {g. o et snit efter linien 2-2 i f i g. 1 .

i i i Ί λ i

DK 155970B

4 fig. 3 R t. snit e f t ft r linien 3-3 i fig. 1 i fig·. 4 et snit efter· linien 4-4 i fig- I.

5 fig. 5 et lignende snit, men kun igennem en rammedel.

fig. 6 et snit efter linier. G-6 i fig. 1.

fig 7 et partielt, snit igennem en separatorliste, 10 fjg. 8 en del af et snit, som viser separator!isten , set for fra, fig. 9 en konstruktionsen hed i fig. 1, set fra s i ri en i storm målforhold, 15 f j ,r io den i fig 9 viste konstrukt ionsenhed , set: ovenfra, fig 11 og 12 viser afbildninger analogt med fig. 9, men dog en anden udførelsesform vist 1 to fankti ons s i i 11 inger, 20 fig 13-33 viser en anden udfore1 s esform, og nærmere bestemt viser fig. 13 en afbildning, set ovenfra magen til fig. 1. hvor dog rammedelene i figurens venstre halvdel er vist sair.mer.sknbbet , og i den højre halvdel trukket ud fra hinanden, 25 fig. 14 et langsgående snit 14-14 5 fig. 13, i fig. 15 et tværsnit efter linien 15-15 i fig. 13. fig. 1fi en afbildning, set ovenfra.

v U

fig. 17 og 13 et snit, som viser en detalje ved rammedelene, fig. 19 et langsgående snit, 35 f i ?. 2 0 en afbildning, set ovenfra af er. yderligere detalje, i •i

DK 155970B

5 fig. 21 og 22 magen til fig. 19 og 20 en alternativ udførelse s f n r m for samme konstruktionsenhed, fig. 23-23 skematisk et aflangt snit, som viser forlobet af en ® speciel funktion, fig. 26 en perspektivisk afbildning.

f : g. 2 7 en d«> 1 aT e:i yder 1 i ger« detalje ved apparater, set ovenfra, 10 fig. 23 og 20 skematisk en yderligere det a 1j e , fig. 30 en de] af en perspektivisk afbildning, fig. 31 en yderligere detalje, set fra siden, , 15 fig. 32 en afbildning, set fra sider..

fig. 33 en afbildning af en i hus - rammede!en indsat konstriikl ionsenhed , 20 fig. 34-41 viser skematisk i langsgående snit, hvorledes tilførselen fungerer, hvorved fig. 37, 39 henholdsvis 41 hver viser et forsi.ørret udsnit af den ved siden af anbragte figur

De efterfølgende figurer er enten vist i vidt omfang skematisk 2 5 eller også drejer det sig om parti·? Ile afbildninger for at ty-; deliggøre forskelle. Med hensyn til ikke-viste enkeltheder kan „I fagmanden gribe tilbage til de udførligt, beskrevne udforelso- ‘ 1 seksempler ifølge fig. 1-10 henholdsvis 13-33.

30 Fig. 42 -46 viser en yderligere udføre1 se sform , hvorved fig. 42 og 44-46 viser forløbet af den første halve omskiftercyklus, og fig. 4 3 viser me db r i uge r e ri i større mål forhold, fig. 47-52 viser på samme måde som i fig. 42-46 en yderligere udførelsesform, i i i ;; I)

DK 155970 B

f i 2 · 53-54 viser i to funktionsstillinger og i skematisk langsgående snit en alternativ t. 11 iør i ngs i ndre f n i ng.

fig· 3 5- 57 viser endnu en alternativ tilforingsindretning, 5 fig· 53-62 viser skematisk, hvorledes en rigtigt, fungerende ti 1før ingsindretn ing er mulig trods tilstedeværelsen af blade eller billeder med forskellig længde.

De derefter følgende figurer viser alternative udføre1 sesform-2Q er til de konstruktionsdele, som anvendes i de to første fuld stændigt beskrevne udfore1 seseksempler, og nærmere bestemt viser: fig- 62-78 alternative ad ski 11e1 se s indretninger, 15 fig. 79-06 alternative holdeindretninger, og fig· 9 7-113 alternative 1 ede i nd r e t. n i nge r .

Fig- 114-123 viser endelig forskellige muligheder for, hvorledes alle blade eller billeder kan udtages af apparatel. .

20

Fig. 1-10 angår en første udførelsesform, som nedenfor beskrives detaljeret sammenlignet med alle konstruktionselementer.

25 Fig. 1 viser delvis i snit, set ovenfra, et apparat ifølge' opfindelsen. Den første rammedel er tildannet som et hus 12, og den anden rammedel som en skyder 14, der er indrammet til ri at kunne trækkes ud af huset og skubbes ind i huset igen ved > et slag, som begrænses af anslag 16 på skyderen og moda ns lag 30 på huset. En adskillelsesindretning dannes af en separatorliste 20. En t i 1 f or i ngs i ndre t. n i ng 1 egerne 1 iggøres af hager 22, som sidder på bladf j ederarme 24. En holdeindretning til at fastholde reststabelen inden i skyderen dannes ligeledes af separatorlisten, medens det udskilte enkeltbillede holdes t i 1 -35 bage inden i huset, på grund af samv i r kn i ngen af enkeltbilledet.

.med skinner, som er anbragt stationært inden i huset og er ; ! forsynet med en hæftebe1 ægnjng 26, og imod disse skinner klem- mende ruller 28, som drives rundt som følge af kontakten med n fes

DK 155970B

7 disse skinner. Endelig 1 egerne 1 iggøres en 1edeindretning af par af bladfjedre 30 samt fjederarme 32, som er tildannet ud I it med disse bladfjedre.

Fjederarmenc 24 og 32 trykker i skyderens 14 indskubbede til-stand bladstabelen {som ikke er vist i fig. 1) imod et be-t r a g t η I n g s v i n d u e , hvis indre kontur er vist ved benvisningstallet 34. Det øverst I stabelen værende billede, et fotoaf-l. ryk. skal i så fald ligge så plant som muligt. Til dette formål vind erstøttes det langs dets periferi i et plan, der b e - 10 stemmes af ribber 36 langs siderne, undersiden af en gr iber-stykke-skyderdel 38 og ribber 40, som er tildannet på huset på den modsatte side, set i forhold til griberstykket.

Fig. 1 viser skyderens 14 delvis udtrukne position. I indskuh-bfit. tilstand befinder separatorlisten sig på den anden side af disse ribber 40. Da separatorlisten imidlertid rager længere op imod vinduet 35, svarende til ribbernes niveau, er den forsynet med indskæringer 42 for at kunne passere ribberne 40.

20 Stabelens kanter støttes langs siden (dvs. parallelt med ud trækningsretningen) ved hjælp af skyderens stænger 44. Fortil, dvs. på den side, hvor skyderen befinder sig, og som i udtrukket tilstand befinder sig længst væk fra huset, stoftes kanterne af anslagsflader 4 6 på et centralt placeret gribe-25 stykke 48, samt af ved siderne anbragte anslagsflader 30 på skyderen. Ved den modsatte ende stottes fotografiernes kanter af på huset tildannede anslag 52, i forhold til hvilke separ?. -tor listen også har pas sagefordybn i nger 5 4, som dog er væsentligt dybere end indskæringerne for ribberne 40.

30

Ribberne 36 rager længere ind i det indre af skyderen end til det niveau, der er bestemt af skyderstængernes ovre kanter 55, hvorfor fotografierne ikke kan glide sideværts ud over skydet stængerne. Den tilsvarende virkning opnås ved hjælp af ribberne 40 i forhold til separatorlisten 20.

3 b

Gribestykket 48 har en på husets vinduesside beliggende over- ' plade 56 samt en underplade 57, der er bredere end overpladen.

y 3

DK 155970 B

Den i huset værende loftsvæg 58, som på rammeformet måde omgiver vinduet, har inden for området af overpladen 57 en udskæring 59, medens den overfor beliggende hu s væg er forsynet med en fordybning 60, der er komplementært t ildannof. til un-5 de- pladen 57. Som følge heraf har apparatet i lukket tilstand en i og for sig lukket og i hovedsagen rektangulær kontur uden fremstående dele.

Huset, og skyderen er plast-sprøjtedele. Skyderen er et ud i ét tildannet element bestående af stænger, separatorlister, g r i -bestykke og en frontvæg 6.1, som forbinder gr i bes tykke t. med stængerne, som selv har et L-formet tværsnit.

Huset er sammensat af tre dele: En underskål 62 med husets bund 63, en ramme f o rn:e t overskal 64 med vinduesudskæringen 1 c samt det heri indsatte vindue 35. Huset, er i retning af skyde rbevæge1 sen afstivet ved, at stivere imellem loftsvæggen og bundvæggen er tildannet som dobbeltbjælker, således som det fremgår af fig. 6. Husdelene kan være svejset sammen, eller også kan de være tildannet med en snapforbindelso.

2 0

Vinduet har rundt langs dets hovedflades periferi en smal udadtil lidt opadragende rand 66, så at det i forhold til den omgivende ramme rager lidt ud. En komplementært til denne rands kontur tildannet fordybning findes på den udvendige side 25 af den modsat beliggende bundvæg og er forsynet med henvis ningstallet 67 og muliggør, at flere huse kan stables oven på hinanden.

Ved udtrækningen af skyderen fra huset gribes der med den ene hånd fat i gribestykkets over- og underplade, medens den anden hånd holder huset. Hagerne 22 griber fat i de ved frontsiden -altså modsat separator 1 i sten - beliggende kanter på de oven på fjederarmene liggende fotografier, hvorved et vist antal af fotografier - alt efter hagens højde - tilføres adskillelses-__ indretningen. Denne udgøres af en passagespalte, som på den ene side (i det viste udførelseseksempel) begrænses af to oven :.' på den indvendige side af husbunden tildannede trin 68 og på den anden side af den over for disse beliggende underside af 9

DK 155970 B

sko 69, som er indsat i s epar a t or 1 i s t en og fremgår i snit i fig. 7 og set forfra i fig. 3.

Til hvert trin 6 8 horer en sko 69, og hvert system af trin 'sko g er anbragt på hver sin side af apparatets symmet riplan 70.

Skoene styres i længderetningen inden i separatorlisten og er understøttet af et ægleje og forspændt af en indlagt trådfjeder 7 1. I hver sko er der optager, en lille rulle, som er indrettet til at. kunne dreje omkring en vinkelret på udtræknings-jq retningen forløbende akse. Denne lille rulle 28 rager lidt u d - 0 u for s ko en 1 fig. 3 ses placeringen af trinnene 68. som, set i forhold til et fotoaftryks tykkelse, rager rigeligt længere op fra husgulvets niveau end overfladen af en hæftebe1 ægn ing 26. T 1 5 skyderens hvilestilling ligger den nederste del af skoene et stykke fra trinnenes kant 72, og den ind imod stabelen vendende overflade på separatorlisten er tildannet med en kileformet hældning på en sådan måde, at når separatoren lober an imod stabel kan ten vandrer de fotografier, hvis modsatte kanter 20 .

gribes af hagerne 22 nedad langs denne skrå side i retning af den imod disse vendende kant 72 på trinnene. Kun den forende kant på et enkelt fotografi har så megen plads til rådighed imellem skoene 69 og hæftebelægningen 26, at dette nederst i stabelen værende fotografi kan passere ind i den spalte, der 25 , dannes imellem skoene 69 og hæftebelægningen 26, så længe denne spalte holdes åben af trinnene 68. Alle andre fotografi- .» er, som med fores af hagerne 22 støder an Imod selve separator- , en eller dennes sko med det resultat, at hagerne glider af, væk fra de tilstødende endekanter.

30 Når de, set i ud t r ækn i ngsr e t. n ingen bageste kanter på skoene 69, har passeret trinnenes 68 kanter 72, sænker skoene sig nedad under påvirkningen af trådfjederen 71, hvorved rullerne 68 placerer sig oven på det således adskilte enkelte foto og 35 presser dette an i mod den tilhørende hæftebelægning, hvorved det holdes fast inden i huset. - altså inden i den forste rammedel. Reststabelen bringes af separatoren sammen med skyderen udad, indtil skyderen er trukket helt ud.

a s

: DK 1 55970 B

10 I denne forbindelse skal det bemærkes, at også fjederarmene 32 overlobes af separator!istin. For at fjodorarmenc under passagen af de ender, der griber an imod stabelen, ikke skal belaste det adskilte billede nedefra, trykkes de under en be-5 stemt fase af udtrækningsslaget mekanisk nedad i retning imod husbunden. Hertil tjener meder 73, som er tildannet på skyderstængerne 44, og som glider hen over ansatser 74, som rager ud til siden fra fjederarmene, hvorved armene under en del af slaget, alt efter ansatsernes 74 længde, holdes nede. Yderlig-10 e i* e meder 75 på skyderstængerne lober hen over fjeder armene 24 ved en bredere del 76 heraf, såsnart enkeltfotoet er klemt sikkert fast imellem hæftube1 ægn i ngen og rullerne, hvorved armene ligeledes trykkes væk fra betragtningsvinduet, således at man uhindret kan påfylde yderligere fotografier og fjerne a n -15 d re.

På den modsat stabelen beliggende side af separatoren, frigives fjederarmene 32 på ny efter eri kort del af slaget, så at de på ny kan gribe fat. tinder det udskilte foto og føre dettes ba-2q geste kant lidt efter lidt op imod vinduet. Til sidst lægger denne kant sig under fjedrenes påvirkning an imod husets overside, Fjederarmenes frie ender er afrundet, men da den pågældende kant på fotografiet, også skal klemmes sikkert fast. i den opnåede position, er fjederarmene også tildannet retlinet over 25 et kort stykke, hvilket, stykke er vist med henvisningstallet 77 i fig. 4. De afrundede fjederarmene finder herunder plads i en fordybning på indersiden af husets loftsvæg, hvilken for- ! dybning er betegnet ved henvisningstallet 78 i fig· 5.

De to hager 22, de to sko 69, hæftebelægningen 26 og fjederar -30 mene 32 er alle anbragt symmetrisk i forhold ti! hele appara-tets midterplan, og de to hager 22 ligger så nøjagtigt som muligt på en linie, der strækker sig vinkelret på dette symmetriplan. Dette medfører, at det foto, der skal omskiftes, også kan blive omskiftet uden nogen drejning under omskifterpro-3 5 cessen, selv om det på grund af undermal ikke styres af styre-ri stængerne. Fotografiers di mens i onsto 1erancer er ved samme no- : minel størrelse forskellig i tværgående og langsgående ret- ' · i

· DK 155970 B

11 ning: Da i fremkaldervirksomhederne papirerne forarbejdes fra ruller med ret nøjagtig bredde, som derefter opskæres i forskellige længder, foretrækkes det at anbringe den fotodimen-sion, som har den smalleste tolerance, i retning af skyderbe-5 vægeisen.

Det udskilte enkeltbillede, som indtil nu kun er beskrevet som værende indeklemt ved dens ene kant, loftes som helhed i retning af vinduet. Hertil tjener de ovenfor nævnte bladfjedre 30 med forreste arme 79 og bageste arme 80, der - som det tydeligt fremgår af fig. 5 - fastholder og understøtter enkeltbil ledet på en sådan måde. at dette ved skyderens tilbageslag kan nå op oven på stabelen. I apparatets lukkede tilstand og under skyderens udtræksslag - i det mindste under den første del heraf - trykkes fjederarmene 79, 80 ned i tilsvarende noter i 1 5 husets bund ved hjælp af skyderens stænger. Disse noter er antydet. i fig. f>.

Ved begyndelser, af skyderens tilbageslag er enkeltfotoet klemt fast af fjedera r mene 32 foran anslag 5 2, som er tildannet på 20 huset, og i retning af separ a to ri is ten understøttes det fire steder af fjeder armene 69, 80. Den imod separator listen vend ende tværgående kant. på fotoet kan hænge nedad. Den herimod vendende side af separatoren er imidlertid tildannet med en kileformet, hældning, således at denne kant lidt efter lidt 2 5 loftes, når separatorlisten løber an herimod. Imellem separatorlistens overkant og husets loftsvæg, findes en spalte, som ,., er rigeligt dimensioneret til at fotoet kan passere. Faren for. at. fotoet, skal støde an imod de nærmest liggende kanter på den reststabel, som føres med af skyderen, er imødegået 3 0 ved, at husets loftsvæg indvendigt har nedholderknaster 81, som opretholder stabelen i niveau under separatorens overside. Disse nedholderknaster ligger på linie med ribberne 40, så at. de kan passere igennem tilsvarende udskæringer 42, 54 i sepa rator! isten.

35

Gribostykke· skyder delen 3 8 er glidbart optaget i gribestykket og er forspændt i retning imod huset, således som det tydeligt /jj fremgår af fig. 3. Ved indskydningen af skyderen rammer dens %

DK 155970 B

12 frie kant 82 an imod et i huset tildannet anslag 83, hvorved den trykkes tilbage ind i gribestykket og ikke kommer til at range ind i det rum, der kan ses igennem husets vindue. Efter udtrækningen sikrer den derimod de i skyderen liggende foto-5 grafier imod at falde ud. For at udskifte fotografierne kan den manuelt trykkes tilbage, hvilket lettes ved hjælp af en fingerkant 84. Fotografierne kan gribes fra undersiden af skyderen imellem stængerne, og herved trykkes ud, eller også kan der gribes fat i dem ved siden af gribestykket.

10

Ved den hidtil beskrevne proces efterlades der altid et udskilt foto inden i huset. Det er ikke muligt eller ikke uden videre muligt at fjerne dette fra apparatet. For også at kunne udtage stabelen, selv om denne kun består af ét billede, er der derfor tilvejebragt en særlig indretning.

15

Inden i huset er der forskydeligt optaget en styrebro 85, som fastholdes af klammer 86. der er tildannet på huset. Denne bro bærer et styrehoved 87, som rager ud igennem husets bagvæg 88 og rager lidt uden for omskifterens kontur. Ved fingertryk på 2 0 hovedet 87 løber broen opad langs en kile 89 oven på husbunden, hvorved den hæves i retning imod vinduet. Broens bredde passer lige netop ind i en tilsvarende udskæring 90 i separatoren og spærrer under hele skyderens udtrækningslag for ad- ski11e1 ses indretni ngens passagespalte, så at ethvert inden i 2 5 apparatet værende billede må blive transporteret med skyderen ud. I nærheden af skyderens ydre endestilling løber separator-listen hen over en på broen opadragende tildannet næse 91, som fjedrende bevæger sig nedad. Hvis skyderen på ny trykkes indad, trykker separatorlisten forst broen tilbage til dens ud- 3 0 gangsstilling, inden den under uddrejning af næsen 91 på ny kan føres tilbage.

Som nævnt ovenfor skal fotografierne ved hjælp af de nævnte midler holdes i en afstand fra vi ndues sk i ven, så at denne un-35 der omskifterprocessen ikke kommer i berøring med billedover-fladerne, hvorved der ellers kunne fremkomme ridser heri. Denne fare foreligger dog alligevel, da fotografierne ikke (al-tid) er plane, men i reglen danner en hvælving, enten i langs- £

P

9'A

33

DK 155970B

gående eller 1 tværgående retning. Når det drejer sig om en hvælving i langsgående retning, er det tilstrækkeligt med de under hele udtrækningslaget virksomme ribber 36. I andre tilfælde derimod er ganske vist gribestyk- skyderdelen virksom, 5 men det modsat beliggende stykke af separatorlisten er næppe i stand til at optage de betydelige spændinger, som foreligger i en tyk stabel af ensartet hvælvende fotografier.

Derfor er der truffet følgende yderligere foranstaltninger:

Under anslagsfladerne 5 0 har derfor skyderens front væg i nærheden af stængerne skrå flader 92, som i alt væsentligt strækker sig parallelt med den overfor beliggende skrå separator-væg. Fotografierne ligger som fo 1ge heraf skråt stablet imellem separatoren og de skrå flader 92, hvorved en stor del af 15 spændingerne i stabelen fordeles over hele separatorens overflade. Derudover er der i midten af separatorlisten tildannet en forhøjning 93, som optager rest. spændingen fra de fotografier, som forstøtter sig imod de anslagsflader 90, der strækker sig vinkelret på deres kanter.

20 Når brugeren én gang er begyndt at gennemføre omskifterbevæg-('Isen. må denne føres fuldstændigt til ende, for at apparatet kan bringes tilbage til dens udgangsposition. Man kan altså ikke trække skyderen halvvejs ud og derefter på ny skubbe den 25 ind.

Dette opnås ved hjælp af en mekanisme, som er vist mere detal-:-i jeret i fig. 9 og 10. I huset findes en påsprøjtet tandstang ' 94, hvormed et tandhjul 95 under kamvirkning samvirker. Dette tandhjul 95 er tildannet ud i ét med dets aksel 96. Akselen sidder i et parallelt med tandstangen tildannet langhul 97 i skyderstangen 44, hvori den ved hjælp af en lille bladfjeder 98, som forstøtter sig imod huset, og som er påsprøjtet tandhjulet. holdes indtrykket.

3 5

Langhullet er ved hjælp af en ribbe 99 opdelt i to dele, hvori akselen 96 kun har et lille spillerum i sideretningen. Lang- i hullet er ved hjælp af en ribbe 99 opdelt i to dele, hvori a k - \\ i >1 i i 1

DK 155970B

selen 96 kun har et lille spillerum i sideretningen. Endelig er der på begge sider af langhullet tildannet spærrenæser 100 og 10 1 på skyderen. Disse spærrenæser 100 og 101 ligger i tandhjulets tandkrans' plan og kan med deres spidser indgribe 5 i denne.

Denne mekanisme arbejder pn følgende måde:

Det antages, at tandhjulet har den i fig. 9 viste position, og at det ved en skyderbevægelse i den ved hjælp af en pil 102 ^ ® viste retning drejer rundt i den ved hjælp af en pil 103 viste retning. Som folge af den lille fjeders 93 friktion Imod husvæggen bliver tandhjulet herunder holdt nær ved langhullets midte med dens aksel liggende an imod ribben 99. Herved fremkommer der en, omend lille afstand imellem tandkransens top-cirkel og spidsen af næsen 101. Hvis man nu forsøger at bevæge skyderen i den modsatte retning, bliver tandhjulet forskudt til den ydre ende af langhullet og straks spærret af spidsen 101. Ved enden af skyderslaget løber derimod tandkransen an imod en anslags-delec irkel 104 og bliver under deformation af 7 0 den lille fjeder 93 loftet hen over ribben 99, hvorved nu kun drejning i den modsatte retning bliver mulig.

Det er vigtigt at bemærke, at ho 1 de indretn i ngen under størstedelen af skyderudtræknings1 aget ganske vist legemliggøres af 25 rullerne 28 under samvirken med hæftebelægningen 26, men at også fjederarmene 32 under den sidste del af slaget kort før ! fremkomsten til endepositionen virker som "fortsættelse" af : holdeindretningen, idet de fastklemmer det enkelte foto.

2Q Som det fremgår af ovennævnte beskrivelse, bliver det enkelte omstablede blad aldrig frigivet under hele omstab 1 ingscyk1 en. men i det mindste grebet ved to punkter og dermed sikret imod drejning. Det er således altid under kontrol og her med aksesymmetriske midler.

3 5

De stabe 1 para11e11e grene på skyders tængerne, hvorpå det udskilte blad forstøtter sig under omstablingen, må højst have en , sådan indbyrdes afstand, at et kort foto, som med den ene kant c, 1¾ ~

DK 155970 B

15 netop ligger an imod en herpå vinkelret stanggren, stadigvæk fastholdes af den overfor beliggende stang ved den anden kant.

Som nævnt ovenfor har apparatet betragtningsvinduet placeret i husets overskal. Vinduets dimension er i retning på tværs af 5 bevægelsesretningen højst så stor, at det kortest mulige foto, selv om det ligger forskudt fra midten, ikke præsenterer sig med dets kanter inden for synsfeltet. Det tilsvarende gælder for ribberne 36 og fuldstændigt de samme overvejelser gælder for fjederarmene 79 og 80 og ievrigt alle de dele, der indgriber med bladfladerne.

Den ovenfor beskrevne og viste udførelsesform for fjedersystemet, som dannes af ud i ét tilskårne og parvis symmetrisk anbragte fjedre med fjeder armene 24 og 32, opfylder tilsammen fem funktioner. For det første danner de ved deres tildannede hager 22 11 1 føringsindretni ngen, hvorved hagerne til sidst kun medbringer et blad i adskillelsesindretningen. For det andet danner begge arme tilsammen - mere nøjagtigt sagt de to fjedres fire arme - et anpresningssystem, ved hjælp af hvilket s t a - 2 0 belen, når apparatet er i ro, trykkes rent an imod vinduet.

For det tredje tjener armen 3 2 til efter, at den er blevet passeret af separatoren, at transportere enkeltbladet op imod husets loftsvæg, og for det fjerde at fastklemme det her. For det femte er armene 32 anbragt tilstrækkeligt tæt ved hæftebe- 2 5 lægningerne 26 til, at de kan afskrælle et enkeltblad, som eventuelt som følge af statisk opladning hænger fast i hæfte-;:.i belægningen, alene som følge af deres f or spænd ingskraf t.. Det bemærkes, at armen 32 er således tildannet og anbragt, at separatorlisten kan passere hen over den, uden at den glatte 3 0 håndtering heraf generes.

Fig. 11 og 12 viser en anden udførelsesform for den i fig. 9 og 10 viste1 spærreindretning. Af hver rammedel er der kun vist over for hinanden stående dele 12 og 14. I den ene rammedel, 35 rammedelen 14, er der omkring en tap 106 drejeligt lejret en klemrulle 108, som er excentrisk placeret i forhold til tap-.:'i\ pen. Modsat dens største område bærer klemrullen 108 en 'stift .s 110, hvorover der griber en på rammedelen 14 fastgjort blad- lå 1β

DK 155970B

fjeder 112. Ved bevægelse i den ved hjælp af pile i fig. 11 viste retning kan klem ru lien undvige, medens den ved bevægelse i n: od satte retning fastklemmer de to rammedele. I rammedelenes undfst.i 1 1 inger meder klemrullen en fordybning 114 i den pågæld-5 ende anden rammedel og kan derfor ved vending af bevægelsesretningen svinge frit, ca. 90', indtil stiften 110 på ny ligger an imod fjederen 112.

De to ovenfor beskrevne spærreindret.ninger virker som et fri-lob, dvs. de omskifter først, i de to rammedeles endestillinger 10 i forhold til hinanden. Det. kan imidlertid forekomme, at en bruger kunne tænke sig at ophæve en fejlbetjening på ny, måske på grund af, at en stabel af fotoaftryk ved indlægningen har anbragt sig forkert. I så fald er det ønskeligt at kunne bevæge rammedelene udspærret i begge retninger i forhold til h i n- 1 5 anden i det mindste ud fra visse positioner. Derfor er der i den umiddelbart nedenfor beskrevne foretrukne udførelsesform for opfindelsen tilvejebragt ea anden konstruktion af spærre-indretningen .

>0 I fig 13-15 er denne udforel sesform vist i helhed. Inden i huset 12 er skyderen 14 forskydeligt optaget. Huset 12 danner den første rammedel og skyderen 14 den anden. Udtrækningsslåget er begrænset ved hjælp af et lejeøje 116, som er tildannet på den ene af s k y d e r s t æ n g o r ne 44, og som løber an Imod et a n s - 2 5 lag 18 på huset. Huset er sammenskruet af en overskal 64 og en underskål 62, hvis udvendige rande griber formsluttende ind i hinanden, og de er især skruet sammen inden for området imellem skyderstangerne 44 og de hermed parallelle udvendige sider af huset. Hertil omfatter under-sk a lien føringsmuffer 118 til 30 skrueskafter 120 samt udvendige forsænkninger 122 til skruehovederne 124, medens overskallen bærer hertil koaksialt tildannede kernehu1-muffer 126, hvori skruerne selv skærer deres gevind. I overskallen 64 er vinduet 35 klipset fast, og de under dens ydre randområder liggende dele af overskallen er ikke 3 5 gjort synlige, som følge af, at disse områder af vinduet er matteret. I fig. 11 er konturen af den centrale transparente vinduesdel markeret med henvisningsta 11et 34.

* -I

DK 155970B

1 7

Funktionelt set er der få forskelle imellem denne udførelsesform og den i fig. 1-10 viste udførelsesform, hvorfor det er tilstrækkeligt kun at belyse de markante afvigelser.

I det her tilfælde er fjeder armene 2 4, 32 og 80 samlet i et 5 stanse- og bukkedel og placeret ved hjælp af knaster 128 og koldt fast børtiet. . Derimod er fjeder armene 79 separate konstruktionsdele, som ved hjælp af tildannede knaster er placeret på underskallen og blevet koldt fastbørtlet. For at denne Φ fjederarm kan hæve det udskilte billede så tidligt som muligt, har den tilhørende skyderstang 44 udskæringer 130. Den sikre fastholdelse af det udskilte billede sikres under denne fase af omskiftercyklen ved hjælp af fjederarmene 80, som på klammeagtig måde presser den modsat skyderen beliggende endekant , _ af billedet opad.

1 o Hæftebelægningen 26 kan alt efter omstændighederne fastholde det enkelte billede så godt, at fjederarmenes 79 kraft ikke er tilstrækkelig til at lofte den imod skyderen vendende billed-kant. Fig. 19 og 20 viser en første mulighed for at trykke 20 denne kant yderligere væk fra hæftebelægningen. De to hæftehe-lægningsstrimler er anbragt på hver sin separat tildannede liste 134. På begge sider af strimmelen 26 har listen tildannede fjeder broer 132, som efter, at separatorlisten 20 har passeret hen over dem, fjedrer opad og lofter bi 11 edkanten. Som en un-25 den mulighed kan man - som vist. i fig. 21 og 22 - tilvejebringe - specielle metalliske fjederblade 136.

Udformningen af listerne 134 fremgår af fig. 32 og 33. Som det ses er de spej1symmetri sk ti I dannede , og ved begge ender har 30 de trin 68 med kanter 72. Årsagen hertil ligger i, at der ved automatisk belægning af listerne med hæftebelægningen ikke kræves nogen sortering. Under alle omstændigheder er der tilvejebragt huller 138, op igennem hvilke opkøringski 1er 140 for separatorlisten rager. Disse opkøringskiler 140 er tildannet 35 ved husets gribeende på dets underskål. Fastgørelsen af listerne i underskallen foregår ved indtrykning af næser 142 i tilsvarende riller i husets underskål, og den nøjagtige plaee-ring foregår ved hjælp af én af de to tappe 144, nemlig en m ' i.

DK 155970 B

18 tap, som vender væk fra skydergrebet, medens en anden tap er tilknyttet et langhul på huset.

Listerne 134 danner samtidigt foringen for den i symmetriplan- pt anbragte tast 87, hvis udformning, placering og funktion er 5 vist skematisk i fig. 23-25. Fig. 23 viser funktionspositionen, dvs. i denne position følger tasten 87 den normale omskifterproces. Tasten 87 bærer en frem imod separ a torliste u 20 rettet forlængelse 146 med en kærv 148, hvortil der på under-g siden af separatorlisten 20 findes en komplementært tildannet dobbeltkile 150. Hvis man nu med fastholdt skyder trykker på tasten 87, fjedrer dens forlængelse 146 nedad, Indtil dobbeltkilen 150 går 1 indgreb med kærven 148 (fig. 15, til venstre).

En spærrenæse 152, som fra forlængelsen 14G rager nedad, blokerer nu adskille!ses indretningen for kanten på det nederste 1 5 billede i stabelen, således at også kanten på dette billede glider hen over hagen 22, når tler trækkes i skyderen og separatorlisten sammen med tasten påvirker de herimod vendende kanter i stabelen og medbringer stabelen (fig. 24, i midten).

2Q Herved forhindrer en ribbe 153 den forlængelse 146, som løber langs ribben 153 i at gå ud af indgreb. I nærheden af den ydre endeposition for skyderen 14, møder spærrenæsen 152 en udskæring 154 1 ribben 159, mede ri s tastføringslapper 158 rammer mod et anslag 156. Som følge heraf kan forlængelsen fjedre nedad, når skyderen trækkes videre, og herved losgøre sig fra separa - 2 5 toren (fig. 24, til højre). Ved genindskubnlngen af skyderen ; 14 er tasten løst bevægelig, så at dobbeltkilen ganske enkelt ; skubber den foran sig. indtil den har nået dens endeposition (fig. 25).

3 0

Ovenfor blev der under henvisning til fig. 9-12 beskrevet, to konstruktioner, der angår retningsomskiftning-spærring. Ved den foreliggende udføre 1 s esform er der ligeledes tilvejebragt spærringer, som imidlertid kun virker inden for omskiftercyklens "kritiske" faser.

35 I skyderens 14 lejeøje er der drejeligt omkring en tap 160 an- » j bragt en styreklinke 162, som med en styreknast 164 føres ^ langs kanaler, som afgrænses af føringssk i nner 166, som er 1 9

DK 15597 OB

til cl a nnet på underskallen 62, så at styreknasten 164 må følge de i fig. 2 7 ved hjælp af pile markerede baner under indskydningen henholdsvis udtrækningen. Under størstedelen af omskiftercyklen kan man uhindret ændre bevægelsesretningen, men dog 5 ikke når styreknasten 164 under indskydningen befinder sig i kanalafsnittet 168 og under udtrækningen befinder sig i kanalafsnittet 170. I førstnævnte tilfælde vil styreknasten løbe an imod anslaget 172, hvis man kort. før skyderens indre ende-stilling på ny vil trække denne ud. I sidstnævnte tilfælde, 10 når altså man, for skyderen har nået dens ydre endestilling, på ny vil skyde denne ind, steder styreknasten enten imod anslag e t. 174 eller imod anslagskanten 176. Det bemærkes, at tappen 160 sidder med tilstrækkelig friktion i lejeo jet til, at styreklinken ganske vist uden mærkbare forhindringer kan følge 15 forings1 i sterne, men ikke kan svinge frit.

Fig. 26 og 29 viser udformningen af samvirkende dele af separatorlisten og hæftebelægnings-listen 134. I hvilepositionen (fig. 28), altså ved helt indskubbet skyder, sidder skoen 69 2Q ved siden af listerne, medens anpresningsrullerne 28 rager ind i en fordybning bagved hæftebelægningen, så at deres lejer aflastes, og der ikke kan optræde nogen deformation som følge af koldflydning. Ved begyndelsen af omskiftercyklen (fig· 29) løber rullerne først imod et trin 178 og bliver derved løftet op på det niveau, der dannes af de flader, der er beliggende 25 foran hæftebelægningen 26, medens skoen befinder sig i niveau ! med trinnet. G8. Niveauforskellen imellem 68 og 178 er vigtig for funktionen, da den er afstemt efter b i 11 ed tykke 1 s en . Begge niveauer befinder sig på samme sprojtestøbede.1, således at to-lerancen er specielt lille. Rullernes 28 rulning op på billed-kanten er problemfri.

Fig. 30 viser enden af fjeder armen 2 4 med medbringe ren 22. På begge sider af medbringeren findes der forlængelser 180, som har til opgave nedefra at ligge an imod billedet og derved 3 5 hindre, at den i fig. 31 med punkterede linier antydede situation kan indtræde, idet nemlig et kraftigt krummet billede kan placere sig så dybt i hagen 22, at denne ikke længere kan ·'*«* ~ ii ti

DK 155970B

20 glide af denne kant. Denne mulighed må kunne foreligge for, at hel o stabelen kan fjernes ved hjælp af tasten 87.

Fig. 34-37 viser den måde. hvorpå tilfor! ug s .ind ret n ingen fungerer samt alternative udfore1 sesfovmer og detaljer heraf.

5

Fig. 34 og 41 viser forst og fremmes! princippet. I fig. 34 ses don fors to rammedel i form af et. i hovedsager» rektangulært hus 12, hvori der gi idbart bevæge ligt er optaget skyderen 14 som den anden rammede’, Λ dk i ' 1 ’ s o s i n d r e t n i n go n er kun antydet * ® symbolsk som separator! iste 20. Stabelen af ensartede blade er antydet ved henv i sn i ngst a 1 i e t. 18 2.

Skyderen 14 omfatter et gribes tykke 48, imod hvilket den i be vi ge I s o s ro t η i nge n forreste kant. af stabelen ligger an, samt to 15 langsgående stænger 44, som befinder sig ved siden af separa torlislen. Imellem de langsgående stænger rager der element, or tilhørende ti 1før ingsre’ni ngon op fra husets 12 hund. De to bladfjedre 21 er fastgjort til husot ved den ene ende, medens d'->n anden onde omfatter rloi. an imod stabelkantan liggende skrå 20 flade 22 (se også fig. 37, 11). Som følge heraf or i fjedrene 2 4 de skrå flader konstruktivt forenet med f o r s p æ ud ; r. g s f j e d e r -e η .

Hvis nu sk yd ('ren f. rækkes ud af huset, hvilket er vist i fig. 34-41 i forbindelse med begyndelsen af omsk iftercyk1«η. ligger den skrå flade 22, som i hvil ·..· tilstanden i f o) g o fig. 3 -1 s t a digvæk rager inden for området af gribestykket 48, sig forst . 1; *»n imod s t abe 1 ka n t en (fig. 33). Ved yderligere udtrækning af ; skyderen fra huset, går de 1 stabelen øverst værende blade, 2q som derfor er tegnet som en blok, med skyderen. modens de Made, som ligger inden for den skrå flades påvi'rkningsområde bremses, indtil s e p a ra t o rli s t e n 20 rammer imod deres modsat beliggende kanter (fig. 36).

Fra begge kanter udsættes bladene nu af et indadrettet tryk 35 fra dels separatorlisten og dels tilføringsindretningens skrå - flade. Den skrå flade kan imidlertid vige tilbage i retning i nedad som følge af fjedrenes 24 elasticitet, hvorved den skrå

‘S

a 3i

DK 155970B

21 flade i rækkefølge glider af kanterne på de over det nederste blad beliggende blade. Separa tor 1 i sten påvirker imidlertid ikke det nederste blad for nogen kraft eller i hvert fald påvirker den kun dette blad med en betydelig mindre opbrems-5 ningskraft, hvorfor ved korrekt afstemning af den skrå flades 22 hældning og fjedrenes 24 forspænding den i bladets længderetning virkende komponent af den kraft, som skyldes fjederfor spænd i ngen , er tilstrækkelig til at skubbe det nederste blad igennem under separatorlisten. Herved overvindes også der.

10 f a s t h æ f t η i n g s k r a f t , der virker· imellem op til hinanden s t o d e n - de blade, og som spiller en betydelig rolle ved konstruktionen af systemet.

Fig. 12 46 viser i vidt. omfang skematisk en udførelsesform, ved hvilken tilfø ringsind retningen ikke blot overtager denne 1 5 opgave, men derudover også forbinder det fra reststabelen udskilte blad med den forste rammedel og altså udgor en komponent for ho 1 de i ndre t. n i ngen .

Rammedelene 12 og 14 svarer i vidt omfang til den i fig. 34-41 2 0 viste konstruktion. Forskellen ligger i, at der på den imod husbunden vendende side af separato ri isten 20 findes indskæringer 01, som åbner mulighed for passagen af en ved den frie ende af bladfjedrene 23 t i 1da η n et lap 22. Denne lap omfatter den skrå flade på dens imod stabelen vendende side, medens 2 5 fjederstykker på begge sider heraf sikrer en symmetrisk understøtning. Fjedrene 24 har en bagudvendende anden fri ende 186 j med afrundet ende og ved skyderbundon, men dog under skyderens stænger findes de to ved siden nf placerede hjælpefjedre 79.

30 Denne udfore1 s esform fungerer på folgende måde:

Ved udtrækningen af skyderen bliver separatorlistens 20 neder-ste blad præsenteret, ligesom ved den i fig. 34-41 viste udførelsesform. Fjederenderne 186 bliver straks trykket nedad af 2 g separatorlisten. Efter at. separat o ri is ten h a r passeret hen over dem, kan de på ny fjedre ud og derved lofter de det blad, der er skubbet ud under separator listen med deres bages te kant. Dette blad er forsynet med henvisningstallet 188. Skyde- i1#

W

DK 155970 B

22 rens udtrækningsslag er således dimensioneret, at fjederenderne ved siden af lappen 22 stadigvæk holdes nedtrykket ,-<f separator listen, medens stængerne frigiver hjælpefjedrene, så at disse også kan hæve bladets forreste kant, da denne er 5 blevet bragt med lappen 22 foran sepa r a to r 1 i s t en (se flg. -46).

Herved kan denne kant loftes op imellem skyder s tængerne, og ved skyderens tilbageslag kan den glide hen over separator 1 i s-ten, hvorved bladets anden kant forstøtter sig imod en ans-lagsliste 52.

10

Fig. 47-52 viser yderligere varianter.

Medbringeren fra fig. 48 svarer med hensyn til virkningsmåde til den i fig. 43 viste udforelsesform, men lader sig dog fremstille af fjederhåtdt stål, da den skarpe bukning undgås. Også her er ti 1f»ringsi udretni ngens skrå flade samtidigt en del af ho 1 de indretni ngen for det udskilte blad. - Her bliver enden med de skrå plader på bladfjederen 24 ikke trykket ned af separator!isten ved enden af udtrækningss 1 aget, men derimod af på skyder s tængerne 44 tildannede meder 75, som løber hen 2 0 over området 76 af b 1 ad f j edrene. - På de andre frie ender af bladfjedrene findes der ved siderne fremspringende ansatser 200, over hvilke en endnu længere inde siddende lille hjælpemede 202 løber, når lige netop det nederste blad præsenteres, så at den bremsekraft, som virker på dette under gennemskubn-25 ingen, f o rmindskes. 1 bunden af huset findes en udskæring 204, hvori en taste 87 er glidbart forskydeligt lejret over en lille strækning. Denne tast bærer en gaffelform igt stansedel 206, hvoraf der i fig.

30 49 kun er vist halvdelen. I ligestillingen har som vist dette element ingen funktion. Hvis man imidlertid ved hjælp af tasten forskyder denne stansedel imod højre i fig. 47, 49 og 50, bliver den frie bladfjederende med den tildannede skrå flade 22 overdækket, således at der ikke længere kan forekomme nogen 35 tilførsel til separatoren 20, når dér trækkes i skyderen, hvorfor separatorlisten derefter transporterer alle blade med i ud.

;.j 23

DK 15597 OB

I de sidst beskrevne udførelseseksempler skal det bemærkes, at b 1 adfjed rene 24 ikke blot udfører de beskrevne funktioner, men derudover også virker som anpresningsindretning, ved hjælp af hvilken - hvis det drejer sig f.eks. om fotoaftryk - det i 5 stabelens øverst værende fotografi presses an imod et betragtning s v i n d u e. som findes i huset.

I fig- 47-32 ses også næser 208, som er tildannet på husbunden, og som til en vis grad ligger som b e s k y 11 e 1 s e s v æ g foran jq bladfjedrenes 24 frie ender med fo rkrøb ni n gerne 22, så at der under udskiftningen af en bladstabel ikke ved en fejltagelse kan blive skubbet et eller flere blade ind under disse f o r -krohninger.

Fig. .13 og 3 4 viser skematisk, at don opfindelsesmæssige kon · 1 5 struktion også kan arbejde efter princippet den kinematiske vending, på en sådan måde, at den skrå flade 22 er tildannet stationært på den første rammedel - her i form af et hus -f.eks ved påsprøjt. ning, medens f j ed o rfor spændingen iværksættes ved hjælp af en bladfjeder 24, som er fastgjort til den 9 o " modsat Vie liggende væg 210. Fig. "3 viser hviletilstanden, og fig. 54 begyndelsen af udtrækningsslaget for den anden rammedel i form af en skyder, hvorved dot enkelto billede 188 alle- rede er u ds kilt.

25 Endelig skal det bomærkes, at. ri or i do beskrevne udforelsos former foreligger et sådan vekselvirkning imellem den med en tykkere stabel tiltalende for s pænding af bladfjedrene og den herved ændrede hældning af den skrå flade, at der, set fra skilleindretningen foreligge!' i alt væsentligt samme forhold, 30 uafhængigt af stabeltykkelsen, dvs. den på det nederste blad vii'kende bremsekraft er i alt væsentligt uafhængigt af antallet af blade i stabelen.

Der er også mulighed for allerede ved sammenskydningen af de to dele at forberede den næste omskiftning ved, at medbringer-3 5 en bevæget ved hjælp af en stang, udfører et fremløb og derved allerede på dette tidspunkt tilfører adski11 e 1 ses indretni ngen det næste blad, der skal adskilles, medens det foregående ven-$ der tilbage til den anden bladside.

3 2 1

DK 155970B

Fig. 55, 56 og 57 viser e«d1 i g yderligere udføreJsesformer for apparatet i f o 1 g e opfindelsen.

Γ fig. 55 er medbringe ren 2 2 t i 1 d a r. n e t i form af en kompressi- bel belægning 212 på en h*>*i*pl nde 2 14, som ved hjælp af led 5 2 16 er hængslet fast på bunden 216 i den e ri e rammedel. En b o j -lefjeder 2 4 presser medbi· ingenen i anlæg imod den bages le kan på det blad 188, der skal udskilles.

1 fig. 5 6 er medbr i nge ren 22 tildannet, som en plade 220, sum *0 med en opadragende liste 222 griber den bageste kant på det blad 188, der skal udskilles. Γοrspænd ingsindretningnn omfatter en skruetrækfjeder 24, som et eller andet sted er hægtet stationært fast og påvirke!· en parallelogramstangindretning 2 2 4, hvormed medbr i nger·)! eden er f asthængs let. På denne måde 1 5 holdes medbringeren parallel med stabelen hovedplan uafhængig af stabeltykkelsen.

Ifolge fig. 57 er medbr i tigeren 22 et. fremspring 226, som er ud bukket fra en bl ad fjed er 24, som strækker sig på tværs af 2 0 den vod hjælp «f en pil 228 symboliserede bevægelsesretning for det blad 188, der skal udskilles. Også her er medbringere , i alt væsentligt altid i samme f ηn k t j o 11 s p o s i t i on i forhold til bladkanten, uafhængigt af antallet blade i stabelen.

2g Fig. 58-62 viser de foranstaltninger, som kan træffes for også at sikre tilforslen, hvis stabelen indeholder blade med betydelige d i m e n s i o n s f o r s k e 1 1 e i retning; af omski fte r be v æ g e Isen.

Fig. 58 viser i længdesnit situationen efter en omsk i f t s ·' cyk -lus. Ft på skyderen li tilstedeværende a n s 1 a g h a r rette t <1 e 30 modsat separatoren 20 beliggende kanter på bladene ind sale des at de forskelligt langt, ud fra stabelen r a g e n d e ender henholdsvis de heri tilbagestående endekanter - danner den i fig. 58 antydede form. Det tilfælde, at der o v e r et kortere blad befinder sig et længere blad er også vist specielt i fig.

35 5 9, medens der i fig. 61 vises skematisk, hvad der kan ske, hvis der ikke foregik nogen udligning. Det andet nederste blad lægger sig med dets frit udragende kant oven på det nederste.

;?»

H

DK 155970B

25 blads endekant, og ved at ramme Imod separatorlisten 20 indtræder den i fig. 61 viste situation, ved hvilken omskifter-processen generes ("dobbeltbladsomskiftning"). For at undgå dette er der tilvejebragt midler til forst at rette de af 5 bladenes kanter, som befinder sig på den imod separatorlisten vendende side af stabelen ind. Hertil tjener først og fremmest et "tomslag" udfort af separatorlisten 20, indtil den løber over trinnet 66. Under dette; slag foregår der altså endnu ikke nogen adskillelse. Alligevel bliver de væk fra separatorlisten 10 vendende endekanter på bladene allerede under tomslagsbanen understottet af en første kontaktflade 230. De blade, der har overmål, bliver trykket tilbage af separator listen og glider op over kontaktfladen 230. Blade med undermål forbliver stadigvæk på den fors te kontaktflade. De blade, der således 15 springer væk fra den første kontaktflade, bliver opfanget af \ en anden kontaktflade 22, som befinder sig i en afstand 232 bagved den første kontaktflade. I fig. 62 er det korteste blad symboliseret ved hjælp uf en pil 234, medens det længste ved en pil 236. Hvis separator 1 i sten bar gennemløbet dets tomslag, 20 understøttes de kor!«rc blade af den første kontaktflade og de længere blade af den anden kontaktflade, således at der inden for området af det ind imod separator listen vendende bladkanter opstår den i fig. 60 viste situation. - Det er i denne forbindelse tilstrækkeligt, hvis 1ængdeud 1 igningen kun er om~ 25 trentlig. så at bladene ikke længere er tilstrækkeligt bøje lige til, at don i fig. 61 viste situation kan ind træde.

I de i fig. 1-10 og 13-33 viste ud før'elsesformer er adskillel-s p s i η il retningerne i princippet o ns. Man kan imidlertid inden for opfindelsens rammer også anvende andre konstruktioner af ailskil lelsos indretninger, såfremt der sørges for, at de omfatter et første og et andet adskillelseselement, som fjedrende forspændt ind imod hinanden begrænser en passagespalte, som for passagen af det blad, der skal udskilles, har en indvendig bredde, der er større end et enkelt blads tykkelse og 3 5 mindre end tykkelsen af to blade. Under omsk iftercyk1 en holdes ; denne indvendige bredde enten ens eller også formindskes den til tykkelsen af det pågældende udskilte blad. I de i fig.

ή

DK 155970 B

26 1-10 og 13-33 viste udføre 1 sesformer dannes ét adskillelsese-lement af trinnene 68, og det andet af skoene 69. som står under forspending ved hjælp af fjederen 71.

Fig. 63-78 viser forskellige adski1 le 1 ses i udretninger.

5

Alle de her viste udførelsesformer er ens med hensyn til, at passagespalten til indgangen for det blad, der skal udskilles, fastholdes ved hjælp af et mekanisk anslag på den bestemte værdi for den indvendige bredde. Under omskiftercyklens videre forlob kan den indvendige bredde enten opretholdes, også ved hjælp af et system af anslag eller også lukkes spalten fjedrende sammen over det udskilte blad, således at dette selv afgrænser den indvendige bredde.

15 Fig. 63 viser skematisk, set i langsgående snit, en fotoomskifter, og fig. 64 et hertil hørende partielt tværsnit. Den første rammedel er tildannet som et hus 12, hvorpå der er tildannet et første stationært adskillelseselement i form af en ribbe 238, som sidder oven på husets bund 218. Det andet a d -20 skillelseselement dannes af en separatorliste 20, som er tildannet på en i for li old til huset forskydelig skyder 14, som danner den anden rammedel. Skyderen 14 trykkes af et bladfjed-ersystem 240, som er monteret inden i huset, ned i retning af husbunden og dermed i retning af ribberne 238 under hele dens 25 udtrækningsstrækning.

Ved fuldstændigt ind skubbet: skyder støder separatorlisten dog imod et trin 68, som er rigeligt en fototykkelse højere end ribben 238, hvormed spaltens Indvendige bredde begrænses. Efter passagen af trinnets 68 kant 72 trykker fjedrene 280 sepa-

«3 U

ratorlisten 20 ned til anlæg imod den herimod vendende overflade på det udskilte blad 188. I fig. 64 ses endnu skyderens stænger 44, hvorimellem separator!isten strækker sig, og hvormed den er tildannet ud i ét.

3 5

Den i fig. 65 (længdesnit) og 66 (partielt tværsnit) viste u d -. j førelsesform adskiller sig fra de tidligere beskrevne ved, at < , ikke hele skyderen 14, men kun en del 248 af separatorlisten [fi «4 ii irt

DK 155970 E

27 20 trykkes ned i retning af husbunden 218 ved hjælp af en inden i selve separatorlisten anbragt fjederindretning 71, medens skyderen understøttes i denne retning. Funktionen er iøvrigt den samme.

5

Den i fig. 67 (længdesnit} og 68 (tværgående snit) viste udførelsesform adskiller sig fra den i fig. 63, 64 viste ved, at skyderen også her trykkes ned i retning af husbunden 218 ved hjælp af et bladfjedersystem 240, men i dette tilfælde er der dog ikke tilvejebragt noget, trin på huset. Derudover er der på separator 1 i sten 20 på begge sider af en b ladpassage spa 11e 244 til dan net sko 246, som forstøtter sig imod hus bunden 218 og således permanent opretholder spaltens bredde ved den ønskede s tørrelse.

15

Den i fig. 69 (længdesnit) og 70 (partielt tværsnit) viste udførelsesform er en modifikation af den i fig. 65 og 66 viste. Imellem skyder stænger 44 er der tildannet en holder 248, som fastholder en stationær ende af en ved begge sider indspændt elastisk bladfjeder 250. Den afrundede ende af bladfjederen 2 0 følger trinnet 68 og lægger sig, efter at have passeret dennes kant 72, oven på det udskilte blad 188.

Den i fig. 71 (længdesnit) og 72 (partielt tværsnit) viste udførelsesform omfatter ligeledes et i forhold til skyderen 14 25 fjedrende uddrejeligt adskillelseselement i form af en separa torliste 20, som er drejeligt lejret omkring en aksel 252 i .·; skyderstængerne 44, men holdes af en f j ede r i ndre t n i ng 240 med ’ dens kant 254 i anlæg imod den til enhver tid overfor beliggende del, dvs, først imod trinnet 68 og efter passage af 30 dennes kant 72 imod det udskilte blad 188.

Den i fig. 73 (længdesnit) og 74 (partielt tværsnit) viste udførelsesform omfatter som første rammedel et hus 12 og som anden rammedel en skyder 14. Imellem skyderens stænger 44 er

der indføjet en fodplade 256, som danner et første adskillel-3 D

seselement. Det andet adskillelseselement er en i forhold til •i skyderen 1 retning af husbunden 218 ved hjælp af en fjederind- ·; retning 240 forspændt separatorliste 20, som føres på skinner é

DK 155970B

258 og ved dens nedre ende på begge sider af det blad, der skal udskilles, har anslagssko 246.

Fig. 75 (længdesnit) og 76 (partielt tværsnit) viser en u d - førelsesform, ved hvilken den fors te rammedel dannes af en 5 skyder 14, som er indrettet til at kunne forskydes frem og tilbage til et hus 12, der danner den anden rammedel. Både her og også ved alle de andre udforelsesformer er skyderens maksimale slag naturligvis begrænset af anslag, som for tydeligheds skyld ikke er vist. - På huset 12 er der ud i ét hermed t i 1 - 10 dannet en separatorliste 20 som første adskillelseselement, over for hvilket der er tilvejebragt et andet adskillelseselement i form af et påhængslet (hængsel 260) plade 264, som ved hjælp af en fjeder 240 presses an imod støttefremspring 262 på separatorlisten. Pladen 264 kan altså opfange fremstillingsbe- 1 5 tingede tolerancer, medens spaltehøjden til stadighed fastlægges af højden af fremspringene 263, som i praksis er uforanderlige.

Fig. 77 (længdesnit) og 78 (partielt tværsnit.) viser en ud-“ førelsesform, ved hvilken huset 12 danner den anden rammedel og en (ikke vist) skyder den første rammedel. En separator liste 20 føres glidbart bevægeligt på tværs af stabelens hovedplan og står under forspænding ved hjælp af en fjeder indretning 240. Med dens støttefremspring 262 bestemmer den spalte- 2 5 hojden, som på den anden side bestemmes ved hjælp af huslofts-; væggen 266.

' I udførelseseksempierne ifolge fig. 1-10 og 13-33 findes der holdeindretninger, som ligner hinanden, og som hviler på samme 30 princip, og ved hjælp af hvilke det fasthold te blad fastholdes i den første rammedel. T forbindelse med adskillelsesindretningen ifølge den foreliggende opfindelse kan der imidlertid også anvendes andre udførelsesformer for holdeindret, ni n ger, som er vist i fig. 79-96 og er beskrevet nedenfor.

35

Fig. 79 er et vandret snit, fig. 80 er et partielt langsgående snit, og fig. 81 er et tværsnit langs passende planer i ' j apparatet.

4

Tit*

DK 155970B

29

Den første rammedel har form af et hus 12, og det andet form af en skyder 14. AdskilleIsesindretningen har form af en separator 20, som strækker sig på tværs imellem skyderstængerne 44. I hviletilstanden, som er vist i fig. 80, trykker separa-5 toren på styrevinger 268 tilhørende to vægtstænger 270, som er drejel igt lejret omkring aksler , der strækker sig i udtrækningsretningen, og som er forsynet med henvi sningsta 11et 272.

På de modsat vingerne 2B8 beliggende ender af akslerne findes der arme 274, som strækker sig ind imod hinanden. Vægtstænger-10 ne står under for spænding ved hjælp af en bladfjeder 276 på en sådan måde, at armene 274 har tendens til at svinge i retning af den indlagte bladstabel.

Xår skyderen har tilbagelagt en slaglængde, som er tilstrækkelig stor til at forskyde enkeltbilledet ved hjælp af medbring-1 5 eren (ikke vist) ind igennem separatorens passagespa1te, frigiver separatoren vingerne 268 lidt efter lidt., hvorved armene 274 lægger· sig nedefra an imod det nu n ederst i reststabelen værende blad bagved kanten på det. inden i huset tilbageblevne blad, så at dette med sikkerhed forbliver tilbage inden i hus - 20 et, medens separatoren transporterer rests tabe 1 en med ud af huset. Forspændingen i den fjeder, som hæver armene 274, kan være så stor, at dens frie ender ikke blot lægger sig an imod reststabelen, men lofter denne endnu et stykke: Som folge heraf kan enke l tb ladet ikke rutsche ned af armene. - I skyderens 25 endestilling kan separatoren trykke armene 274 direkte ned imod fjederkraften, da den har en tilsvarende skrå form og virker som en kile. - Ved tilbageslaget komme reststabelen ;; tilbage sammen med separatoren og skyderen og lægger sig oven •; på armene. Først når separatoren glider op over vingerne, hiiver armene på ny drejet ned i udgangspositionen.

pig. 82 og 84 viser i langsgående snit hviletilstanden, henholdsvis den delvis udtrukne tilstand i et apparat ifolge opfindelsen, ved hvilket den første rammedel dannes af et hus 12 35 og den anden af en skyder 14. Der ses en fjederindretning 24/ 32 og en separatorliste 20, som udgør en adskillelsesindret-ning.

Ϊ k 3 0

DK 155970B

Ved begyndelsen af skyderens udtrækningsslag fører tilførings-indretnlngen det inden i huset nederst værende blad 188 ned under separatorlisten, bag hvilken der drejeligt er anbragt en svingbar kæbe 278 omkring et led 280. En fjeder 282 forspænder 5 kæben 278 ind i den i fig. 84 viste position, således som det fremgår af den i fig. 83 visle afbildning i større målforhold. Separatorlisten har drejet kæben tilbage til den inaktive position ved indskubbet skyder som folge af sammenstød -ning og kilevirkning. Frigivelsen af bakken kan foregå autoroa-10 tisk ved udtrækningen, hvilket dog ikke er vist i detaljer.

Fig. 85, 86 og 87 viser i skematisk langsgående snit tre faser af udtrækningsslaget ved en yderligere udførelsesform. Tilførslen af det udskilte billede foregår ved hjælp af medbringeren, nemlig hagen 22, som sidder på fjederarmen 24. Huset, 15 skyderen og separator listen svarer til de ovenfor beskrevne udførelsesformer. Den som anden rammedel tjenende skyder 14 sammenkobles efter en hvis udtrækningslængde med en boj le 284, som er placeret i langsgående retning forskydeligt inden i det som forste rammedel dannende hus 12. På denne bojle findes 20 tildannet en fordybning 286 under en ledeflade 288.

Såsnart medbringeren, som folge af et første slag af skyderen, har skubbet den forreste kant på det blad 18 8, der skal udskilles, ind under skyderen 20, begynder skyderen, som nu også 2 5 er koblet sammen med bøjlen 284 at trække denne med i udtrækningsretningen, hvorved denne kant på det udskilte blad når ind i fordybningen 286, hvor den fastklemmes af fjederindret-

J

ningens arm 32. Denne fjederarm danner en kæbe i en tangindretning, og den på den anden side af den fastklemte kant på • 30 bladet værende randflade i fordybningen danner tangindretningens anden kæbe. Denne tilstand opretholdes, indtil den bageste kant på det udskilte blad går fri af separatoren. Hvis skyderen nu skubbes ind på ny, tager den igen bøjlen 284 med indad i huset, hvorved fordybningen går fri af det udtrukne . 35 blad. Derefter lader fjeder Indretningen s frie arm 32 den heraf ' understøttede kant på bladet glide opad langs glidefladen 288 ' i . uden ryk, pjjj

DK 155970E

31

Fig. 88 viser i vidt omfang skematisk i et partielt langsgående snit en udførelsesform, ved hvilken den på skyderen 14 anbragte separatorliste 20 som følge af skyderens udtrækning fra huset 12 lidt efter lidt frigiver den herpå anbragte blad-5 fjeder 132, således at dennes frie ende, som er forsynet med en hæftebelægning 290, lægger sig an imod bladkanten 292 og presser denne an imod huslofts væggen 266, som derefter danner den anden kæhe under samv i rken med don af den første fjeder dannede første kæbe.

10

De beskrevne tangindretninger er kun enkelte ud af mange mulige udførelsesformer. Således kan man i stedet for at fastklemme bladets føringskant. også angribe den ene eller begge sider med lignende tænger, eller også kan man i stedet for at fastspænde bladet i tykkelsesindret, ningen fastspænde den i 1 o bredderetningen imellem kæberne.

Fig. 89 viser en anden udførelsesform for den i fig. 88 viste udførelsesform: Hæftebelægningen 290 befinder sig på en anpresningsindretning bestående af en plade 294, som bærer 20 hæftebelægningen, og som er hængslet fastgjort på enden af en vægtstang 296. Vægtstangen er hængslet fastgjort på husbunden 218. En fjeder 298 presser hæftebelægningen an imod det udskilte billede.

25 Fig. 90-92 angår en anden type af holdeindretning for det billede, der skal udskilles.

Fig. 90 viser i et skematisk langsgående snit et apparat ifølge opfindelsen, fig. 91 et partielt tværsnit af denne i i -30 gur , og fig. 92 et partielt vandret, snit..

Medens holdeindretningen i den i fig. 1-10 udførligt beskrevne fuldstændige ud føreises form omfattede et første klemmeelement i form af en med separatorlisten løbende rulle, et andet k1em- meelemenl i form af den stationært på den forste rammedel 3 5 (huset) fastgjorte hæftebelægning samt en fjederindretning i ' form af den fjeder, som trykker skoen an imod hæftebe 1 ægn ing- j en, er klemmeelementerne her således kinematisk omvendt t i 1 -

•S

i, r* 3 2

DK 155970B

dannet, at hæftebelægningen findea μ Λ periferien af en valse 3 0 0, s o m d r i v e s i- u n ri!; ved h j æ 1 p af mi tandstang 302 og et sammen med valsen fastgjort tandhjul 304 under udtrækningen af sk ydere η 1 , som danner den anden rammedel. Valsen har en 5 diameter, s o ni er lig «ed tandhjulets de 1 e o i rke 1 s , så at der, ruller hen o\er e :i κ e ] 11> 1 n d o 1. me ri en p e r i f e r i h a s t i gho d , der er lig med skyderens u ri t r æ k n i n g s h a s t i g h e d . Herved presses enkelt-b ladet ned imod bunden 213 i den forsto rammede] i form af huset 12 og fastholdes he- i 10

Apparutet ilolgc fig. 03 ·9,1 viser eu y ri e r 1 i gr· r·.· tul f η η: 1 s < s form for holdeindretningen ifolge opfindelsen. Enke’t bladet 188 når bagved s e pa r u ;· 1 i s i o 11 20 ind i a r Ir e j ri s s p a 1 ten imellem to valser 300, 20 6, af hvilke i det mindste den ene <1 ri ve s på 1 samme måde som beskrevet i forbindelse nied fig. 00-02. Hen anden valse kan også være direkte drevet af den forste valse eller medbringes ved hjælp af friktion, Λ h presning s t r ykl< c t tilvejebringes ved, at én af valserne, fortrinsvis den i k k e - drevne, er fjedrende t i 1 da nr. et. , og dr· nr, aksel or rykket lidt 2q nærmere den anden valse end diameteren egenf ·:g ' illader.

Tværsnittet igennem en såt!;·:; fjedrende vals*· ,··.· vist i f j «* 95, og heraf fremgår dt - , at udspar i ager strækket- sig i lukkede meander formede ringe omkring navet, således at der ti] enhver tid er tilstrækkelig fjeders trækning til rådi ghed 2 5

Som folge heraf overtager den anden valse 300 ker den rolle, som udfores af det i f i g . l - 1 0 henholdsvis 13-33 skinnefe. rmigt .. i inden : de» f o r s t e r a antede 1 a n b r a g t. a klemme e 1 e me n t. h v o t f o»* . .! ’ den ikke er drejeligt lejret på den fors te, hi*mi på den anden rammedel, som fas tholder stabelen.

30

Fig. 96 viser en inden i huset 12, som her er den anden del, drejeligt lejret valse 300, som drives ved e ti p e r i f e r i h a s t i g -hed via en i skyder stængerne 44 anbragt tandstang (ikke vist) og et tandhjul (.ikke vist), som er kilet fast til akselen. Den 35 pågældende periferihastighed er derfor den samme som skyde rens. På denne måde gribes det enkelte billede 188 bagved :;n-1 paratorlisten 20 og presses an imod husets loftsvæg, langs i*,’.] hvilken det slæber og frigrives i skyderens yderste endest.il- ,¾ n " i *" ί 33

DK 155970B

ling. Som tilføringsindretning kan der anvendes enhver af de i fig. 1-57 viste indretninger, selv om der ikke er vist en sådan .

g Ligesom adskillelsesindretningen og holdeindretningen kan v*re tildannet på forskellig måde med henblik på at kunne samvirke med tilforingsindretn i ngen, kan også ledeindretningen afvige fra c!en udførelsesform, der er vist i fig. 1-10 og 13-33. Dette bliver forklaret, mere udførligt nedenfor under henvis-1Q ning til fig. 97-113.

I de ovenfor beskrevne udfor elseseksempler blev ledeindret. - ningen med hensyn til dens forskellige aspekter kun omtalt periferisk. Netop til fotoaft ryk frembyder også denne visse komplikationer. Da det billede, der skal udskilles under visse 15 omstændigheder, kan være temmelig kraftigt hvælvet, har det vist sig hensigtsmæssigt eller endog nødvendigt at iagttage visse f or s i g t i gheds f oran s t. a 11 n i rige r ved konstruktionen af 1ede indretningen. Det udskilte foto skal føres tilbage igen ind på den anden stabelsidc via en passage i forbindelse med 20 adskillelsesindretningen, også selv om denne passage er betyde] i gt. mindre kritisk end adskillelses passagen. - I princippet er alle de konstruktioner, som kan anvendes til tilførselen, også egnet til at kunne overføres til tilbageføringen af enkeltbladet. Normalt er det imidlertid tilstrækkeligt at 25 skubbe fotografiet fra dets bages te kant, hvorved det eventuelt også kan fastklemmes. Nedenfor beskrives kort nogle udfo-relsesformer.

Med henblik på den nævnte tilbageforingspassage er der truffet 30 foranstaltninger til at reststabelen ikke spærrer for denne passage. Faren herfor foreligger især, hvis det drejer sig om en stabel af kraftigt hvælvede fotoaftryk. - Ovenfor blev der under henvisning til fig. 1-8 beskrevet, at man hertil kan anbringe nedho1 derfremspr ing på den første rammedel. På dette 35 sted kan man imidlertid også forsyne den første eller den an den rammedel med et element, som griber ind igennem tilbageføringspassagen, og som ved afsluttet omskiftercyklus på ny m trækkestilbage.

m :å 3-1

DK 155970 B

., I

Derudover skal der sørges for, at ti 1 bageforingspas s agen ved begyndelsen af orask i f 1.e r cyk 1 en spærres for, at der ikke skal blive udtrukket et blad fra begge sider af stabelen. Ovenfor blev der under li en visning til flg. 1-8 belyst, at man hertil 5 kan anvende på kamagtig måde ind i hinanden gribende frem spring på henholdsvis separator listen og den første rammedel.

I stedet kan man imidlertid f.eks. også tilvejebringe en styret. b1okeringsindretning. som bevæges ud fra separator 1 i s ten.

jø Fig. 97 viser i et skematiseret langsgående snit en konstruk tion, som både holder reststabelen nede med h en blik på ind-skubningen af det udskilte blad og blokerer for tilbageførings-passagen i begyndelsen af omsk i f t e r c yk 1 e n : I den som adskillelsesindretning tilvejebragte separatorliste 15 20 er der anbragt en tynd elastisk lamel 308, som griber ind imellem nedholdere 36 på en lofts væg i den forste rammedel. Lamellens frie ende trykker lier ved på det nærliggende blad i reststabelen 182. Lamellen er indrettet til at kunne bevæges et kort stykke i rammedelens bevægelsesretning og forstotter 2 0 sig inden i den anden rammedel, så at den ved begyndelsen af den næste omsk iftercyk1us kan vige tilbage imod venstre (i fig. 97), men dog stadigvæk blokerer for passagen 310, så at det blad, der til sidst føres tilbage, nedtrykkes på reststabelen af nedholderen, før lamellen på ny bevæger sig tilbage.

25

Fig. 08 viser i skematisk snit de foretrukne midler: En fjeder 32 fastholder den bageste bladkant foran skyderens 1 åget 52, en > fjeder 80 understøtter bladet omtrent ved midten, og bagved separatorlisten 20 fastholdes reststabelen 182 i et niveau, 30 der er angivet ved hjælp af en pil 312, idet ned hold urne 31 påvirker den. En pil 314 angiver niveauet for den kant på separat o r 1 i s t en , over hvilket enkeltbladet løber, og som står i klemmende indgreb med nedholderne.

35 Fig. 99 viser skematisk, set i partielt snit fra siden, en konstruktion, ved hjælp af hvilken det forhindres, at der under omskiftercyk1ens adski 11e1 s esfase fejlagtigt også kan Γ. · i komme et blad ind i spalten ved passagen for b1 adti 1 bagefør ing- !--XH , **. '1

S

«hM

•

' DK 15 5 9 7 C

35 en. Dette kræver tilstedeværelsen af ribberne 40, som på kam a g t i g måde griber ind i fordybninger i separatorlisten 20.

Alternativt er der i fig- 100 vist et spærreled 316, som ka.

bevæges ud af separatorlisten, og som først frigiver passagej 5 (enten ved hjælp af fjedervirkning som følge af kileagtig sam menstodning eller ved tvangsstyring), når der foreligger e bladkant i tilbageføringsfasen ("kontraventilprincippet").

Følgende figurer angår midler til at sikre selve bladtilbage * ® førselen. Som nævnt bliver enkeltbladet fortrinsvis skubbe tilbage igennem passagen med dens bageste kant liggende a: imod et. anslag. Hvis bladet krummer med en krumningsradius som ligger omtrent vinkelret på bevægelsesretningen, er de risiko for, at bladet ikke skubbes igennem passagen, men sam 1 5 ineustukkfis o g / eller rutscher væk fra anslaget.

I princippet skal der i forbindelse med ledeindretningen alts; tilvejebringes midler, som fastholder enkeltbladet så sikker' som muligt foran det skubbende anslag og'eller midler, som ud 20 lignei' eller reducerer fotografiets eventuelle hvælving.

Fig. 101 viser i skematisk langsgående snit helt principiel' folgende midler: En første bladfjeder 32, som klemmer enkelt bladet 188 op foran det "skubbende" anslag 52, og yderligere bladfjedre 79, 80. som trykker bladet så vidt muligt plant ai 2 5 imod husets 12 loftvæg (første rammedel), så at enke1tb1adeti ! forreste kant præsenteres nogenlunde nøjagtigt foran passager 310. Pålideligheden bliver jo bedre desto længere bladfjedrene påvirker enkeltbladet under bladtilbageløbet, inden de over-lobes af adskillelsesindretningens separatorliste 20. Den imoc enkelt bladet 188 vendende side af separatorlisten er fortrins vis således skråt tildannet, at en foran denne opad hvælvende førende kant på enkeltbladet kan klatre op langs denne skrå flade som følge af fladens kilevirkning. Hvis imidlertid denne bladkant præsenteres automatisk for tilbageføringspassagen ved 3 5 lijæ 1 p af andre midler, kan den tilsvarende flade på separatorlisten også være tildannet vinkelret forløbende på bladplanet.

% tt

DK 155970B

3 0 I stedet for blad fjederen 32 kan man anvende andre midler til at passere den modsat separator! isten beliggende kant. på enkeltbladet for den anden huskant . Dette er vist i fig· 102: Er. kile 318 skubbes ved hjælp af en fjeder 320 ind under bladets 5 188 kan og hæver denne kant op foran det skubbende anslag “>2 , og dette allerede under den første halvdel af omsk i f te r cyk len. Den anden bladkant bliver derefter efter passagen af separatorlisten 20 loftet op foran tilbageføringspassagen 310 af en bladfjeder 79. Hen imod enden af omskiftercyklens anden 10 fase skubber separato ri.i sten kilen 318 tilbage. - 1 stedet for fjederen 320 kunne kilen 318 også forskydes frem og tilbage, med faseforskydning, ved hjælp af en sammenkobling med den anden rammedel. - I steder, for den forskydelige kile kunne der også være tilvejebragt, en ind- og udsvin gelig skrå kile vinge.

15 uden at funktionsprincippet ændres. Fig 103 viser kilen 318 set ovenfra, og fig. 104 viser situationen ved omskiftercyklens vendepunkt .

Fig. 103 viser skematisk set fra siden en mekanisme, som kan 2Q anvendes i stedet for løftefjederen 79. Omkring en tap 322 er der drejeligt lejret en trådfjeder 324 ved hjælp af dens ring. Dens ene arm er bukket tilbage og griber udefra på tværs ind under den pågældende kant på enke 11.b 1 adet , medens den anden arm kan bevæges som følge af sammenstød med et anslag 326, 0_ hvorved den tilbagebukkede arm 328 medbringes, og løftningen af den pågældende bladkant iværksættes. På tegningen er der antydet en standseindretning 330 til at hindre ukontrollere de ·-; bevægelser af mekanismen. Denne skal jo kun omstyres ved de to ; ondest, i 11 j nger ( hv i 1 epo s i t i one n/vendepunkt e t) .

3 0

Fig. 106-108 viser en variant, af væg t s t angs i ndr e t n i nge n som lede indretning. Separator listen 20 rammer kort før dens vende- stilling an imod en medbringerhage 332 på en vægtstangsbærer 331, hvorpå der er hængslet fastgjort to vægtstænger 336 vod hjælp af påsprøjtede led 338. Som følge af en forskydning af 3 5 vægtstangsbæreren løber på undersiden af vægt stængerne tildannede knaster 340 an imod anslaget 342 på en styrekurve, så at vægts tængerne rejser sig. Ved tilbageløbet rammer vægtstangs- t; % ΰ }'~Z - * 3 7 DK 15597 listen først imod den nærmeste vægstang og trykker derved hel vægtstangsbæreren et lille stykke tilbage, Indtil denne vægt stang er blevet lagt ned. Den anden vægtstang forbliver deri mod stadigvæk stående, da anslaget. 342 til de to vægtstænge 5 har en større indbyrdes afstand end de pågældende knaster.

Udfore 1 ses formen ifølge fig. 109 og 110 er en uiiførel sesfonr hvor ho 1 de indretni ngen for det enkelte billede har hæftebelæg ni ti g or 26 i den første rammedel. Som folge af statisk oplad ning kan som ovenfor nævnt enkeltbilledet klæbe sig så fast ti 10 hæftebelægningerne, at det er nødvendigt med betydelige kræf ter for at rive det af igen. Imidlertid må det ledes på den moc sat hæftebelægningerne vendende side på rammedelen. Derfor e der tilvejebragt fjedre 136 midt imellem to hæftebelægninger

Den frem imod separatorlistcn 20 vendende kant på enkeltblade 1 5 loftes af en vægtstang 344, som ved hjælp af skrå styreflade 34R ved enden af skyderstængerne 44 trykkes ned, medens Jo ved hjælp af fjederkraft (ikke vist) løftes. Vægtstange strækker sig, som det fremgår af fig. 110, over hele apparater 2Q bredde, og især griber den også an imod enkeltbladet direkt ved siden af hæftebe 1 ægn ingerne. Vægtstangens aksel er antyde ved henvisningstallet 348.

Fjg. 111-113 viser en anden variant. På separatorlisten 20 e der på begge sider af hæftebelægningen 26 anbragt en lame 2 5 330, som griber fjedrende ind i en tilsvarende fordybning ve· siden af hæftebelægningen. De to lameller er forbundet med hin anden ved hjælp af en bro 3 3 2. Ved passage af enkelt blade' løftes hver lamel fjedrende opad, og efter at have passere' den ba geste bladkant, snapper lamellerne på ny ned i fordyb 3 0 ningen, så at den pågældende bladkant under tilbageslage' af rives fra hæftebelægningen, og den pågældende kant blivei nødt til at stige op langs separatorlisten som følge af. at passage tilbage igennem den anden passage nu sikkert afspærres ved hjælp af lamellerne.

35

Endelig er der i henholdsvis fig. 1-10 og fig. 13-33 vist tc j former for midler til at muliggøre udtagningen af den samlede stabel fra apparatet. I fig. 114-123 er der vist varianter V7· —rq >3 ‘•v?

«V

1 DK 155970 B

3 8 heraf, og også principielt anderledes virkende midler til dette formål. Disse er beskrevet nærmere nedenfor.

Fig. 114 viser i partielt langsgående snit en udførelsesform, ved hvilken adsk i 11 e 1 ses i ud te t. n i ngen valgfrit ved manuelt ind-greb kan spærres. Det antages, at der foreligger en adskillelsesindretning ifølge fig. 63, 64, idet der dog her kun er vist separatorlisten 20 fra skyderen. Trinnet 354 er ikke stationært som i fig. 63 og 64, men forskydeligt i skyderens bevæg-elsesretning, hvorved forskydningen kan foregå manuelt ved hjælp af en ud igennem skyderbunden 218 ragende tast. I den med fuldt optrukne linier viste position befinder apparatet sig i den i fig. 63 viste tilstand (norma 1 f unk t i on) . Hvis imidlertid tasten med trinnet forskydes imod højre, griber den : kileformet tildannede ende 356 ind under den herimod vendende 1 5 kant på det nederste blad 188 i stabelen og løfter denne kant op på trinnet 354, således at passagespalten under separator-listen lukkes.

Stabe 1 udtagningsfunktionen er også manuelt styrbar ved hjælp 20 af den i fig. 115 viste udførelsesform (partielt langsgående snit). Det antages, at der som udgangskonstruktion anvendes den i fig. 67 og 68 viste.

Separator 1 i s ten 20 har en gennembrydning, hvori der forskyde-25 ligt er lejret en spærreklods 358. Ved den med fuldt optrukne , linier viste position er omskifteren koblet ind til omskifter funktion, hvorved klodsen ved hjælp af knasten 360 er ført i indgreb i en passende åbning i gennembrydn i nge n . Hvis den ved tryk på en tast 87, som fjedrende sidder på en tildannet fje-30 der 362 og er forbundet med huset 12, forskydes ind i den med stiplede linier viste spærreposition, hvori den ligeledes kan fastlåses ved hjælp af knasten 360, blokeres'passagespal ten og alle stabelens blade bliver transporteret med ud. Hvis derpå spærreklodsen rammer imod et på husbunden 218 tildannet anslag 35 364, bliver den på ny skubbet tilbage til dens hvi 1epos iti on, ..... og omskifteren er igen koblet ind i den funktion, hvori der j kan forekomme omskiftning.

. .* ·ν i DK 155970 Ε 39

Også i fig. 116 (partielt langsgående snit), fi g. 117 (partielt tværsnit) og fig. 118 (partiel afbildning, set ovenfra) er der vist en foranstaltning til manuel omskiftning imellem "omskiftning" og " s tabe 1 udtagn ing”. Inden i huset 12 er en ud i 5 ét tildannet konstruktionsdel 85 indrettet til at kunne forskydes i længderetningen som felge af et. tryk på en tast 87, hvorved en med tasten forbundet skinne løber op af ramper S3 ug derved lofter hele konstruktionsdelen 05. Hertil er der tilvejebragt et spillerum 366 for tasten. Som følge af skin-10 nens hævning lægger denne sig nedefra an imod den kant på separator listen 20, som afgrænser passagespalten. Fra enden af skinnen strækker der sig næser 91 opad. Disse næser 91 kan fjedre nedad, når separatorlisten under medtagelse af den hele stabel lober hen over næserne. Hvis separatoren på ny skubbes 15 tilbage, rammer den imod disse næser og forskyder derved hele konstruktionsdelen 85 tilbage til dens udgangsstilling, hvorved også separatorens bane på ny frigives, spalten til udskillelse af bladet, på ny åbnes og dermed omskifteren på ny omstilles til omskifterfunktion.

20

Fig. 119 og 120 viser i partielt langsgående snit henholdsvis ved et partielt snit set ovenfra en yderligere udforelsesform for et til stabel udtagn ingen omskifteligt adskillelsessystem.

Det antages, at der i princippet foreligger den i fig. 65, 66 viste konstruktion. - Det i fig. 63 med 68 betegnede trin, som 2 5 ; jo også foreligger i fig. 65 er meget smal og derfor fremstil let dobbelt. Den del 69, som afgrænser passagespalten, og som fjedrende er anbragt inden i separator 1 i sten 20 har en udsparing ud for mellemrummet imellem de to trin 68. - På husets bund 218 findes en indtrykkelig tilbagefjedrende tast 87. som løfter en bl oker ingssko 368, der med et ved frontsiden placeret fremspring spærrer for passagespalten, idet den lægger sig fo i’an separat, o ri istens underkant og med et bagtil placeret fremspring 370 griber bagved separatorlisten. På begge sider af sidstnævnte fremspring trykker små bladfjedre 372 hloke- 1 3 5 ringsskoen nedad i retning af husets bund. - Hvis der trykkes ' ;i på tasten 87, og blokeringsskoen bringes i medbringerforbin- delse med separatorlisten, hvorved adskillelsesfunktionen få

DK 155970 B

J

♦ η -t \s blokeres, og der nu trækkes i skyderen, medbringes blokeringsskoen. Ved indskydning på ny trykker de små fjedre 372 skoen ind i udgangspositionen igen. Udgangspositionen findes ved en trugform i g fordy lining bagved en op lob s rampe 3 74.

5

Ved de hidtil omhandlede udfore1 sesformer skal brugeren gribe ind for at kunne foretage fjernelsen. Ved den følgende udførelsesform er der truffet foranstaltning til. at der. skyder, der udtrækkes af huset, er den anden rammedel og derfor hr i ug-q er reststabelen med ud. Inden i huset bliver der kun et enkelt blad tilbage. Hvis brugeren tager reststabelen , snnt jo er frit tilgængelig, ud og skubber skyderen ind igen, kan han trække skyderen ud igen, hvorved det. inden i huset efterladte blad medbringes. Med andre ep omskiftermekanismen kun funktionsdyg- tig, hvis apparatet indeholder mindst to blade.

1 5

Fig. 121 viser denne løsning i skematisk langsgående snit. Det anslag 51, som skyder enkeltbladet tilbage, er i forhold til den indledningsvis nævnte udfo re I ses form anbragt på et sted, hvor enkeltbladet 188 ikke fuldstændigt er forenet med rest- 20 stabelen, men forbliver hængende med dets udskubbede kant oven på separator 1 is ten 20. Hertil er der tilvejebragt et specielt trin, som i fig. 122 (som viser et vandret partielt snit) er forsynet med he ιιν i s n i ngs t a 11 e t 376. Ved næste omsk i f ter cyk ] us bliver dette blad kastet af, idet de to på separatorlisten 2 5 drejeligt lejrede vægts tunger 378 lober med deres ydre vægtstangsarme an imod anslag 380 på huset, således at deres ind-: .1 adtil beliggende arme fører billedet i retning af skyderhånd taget. Under tilbageslaget bringes vægtstængerne på ny tilbage til udgangsstillingen som folge af, at de lober an imod an-30 slagene 382. Hvis altså kun dette ene blad befinder sig inden i li uset, og reststabelen allerede er blevet udtaget, går ved gen Indskydningen af skyderen dette blad ganske vist i kontakt med t i 1 f ør i ngs indre tril ngen , som er antydet ved en skrå hage 22, men det kan ikke bevæge sig ind i ad sk i 11e1 ses indretni ngen 3 5 (dvs. ikke nå ind under separ ator.listen). Derfor glider kanten v ’ forbi hagen, og sk yde ren bringer bladet med ud.

t

•rV

Fig. 123 viser en variant af dette princip. Mellemtrinnet for dette blad 188 dannes af en blade 384, som ved hjælp af fje- *j: i

Claims (47)

1. Apparat til cyklisk omstabling af en stabel af rektangulære eller kvadratiske blade, især en stabel (182) af fotoaftryk, med en første (12) og en anden (14) rammedel, som er bevægelig i forhold til hinanden og parallelt med stablens hovedplan, og med midler, som ved en frem og tilbagegående bevæg-else af rammedelene fjerner et enkelt blad (188) fra den ene stabelside og tilfører det påny til den anden stabelside, hvilke midler omfatter: a) en adskillelses indretning (20,68, 71) til adskillelse af 20 enkeltbladet fra stablen, b) en tilfør ingsindretning (22) til tilførsel af blade til adskillelses indretningen, c) holde indretn i nger (26, 28, 32, 80) til at fastholde en keltbladet i den første rammedel og reststablen i den anden 25 rammedel , og d) en lede indretning (79) til at føre det udskilte enkeltblad med henblik på tilbageførsel til den anden side af reststabl- .! en, 30. e n d e t e g n e t ved, at tilføringsindretningen (22) har en kontaktflade, som ved den første rammedel (12) ligger an med fjederforspænd ing (24) imod den i bevægeIsesretningen bageste kant på stablen på den side, hvor det blad, der skal udskilles, befinder sig, ved hjælp af hvilken kontaktflade en 35 parallelt med stabelplanet fra stablen herpå virkende kraft Ί kan omsættes til en undvigelsesbevægelse på tværs heraf imod f jeder f orspænd i ngen . VI .DK 155970 B

2. Apparat ifølge krav 1, kendetegnet ved, at 5 kontaktfladen (22) er en i alt væsentligt plan flade, som med det plan, der dannes af stabelendekanterne, danner en vinkel på imellem 20 og 45e.

3. Apparat ifølge krav 1 eller 2, kendetegnet ved, at kontaktfladen (22) i retning af stabeltykkelsen har 10 en dimension, som er større end tykkelsen af et blad.

4. Apparat ifølge krav 1, kendetegnet ved, at kontaktfladen (22) danner forskellige vinkler på forskellige steder med det plan, der defineres af stabelendekanterne. 15

5. Apparat ifølge krav 1, kendetegnet ved, at kontaktfladen (22) ligger an imod stabelkanten ved hele dennes længdæudstrækning.

6. Apparat ifølge krav 1, kendetegnet ved, at kontaktfladen (22) ligger an imod symmetri sk i forhold til stabelkantens midte beliggende steder på denne.

7. Apparat ifølge krav 1, kendetegnet ved, at kontaktfladen (22) er tildannet på den første rammedel (12), 2 5 og at stablen trykkes an imod rammedelen ved hjælp af en fjederindretning (24) (fig. 53, 54). ' i i β. Apparat ifølge krav 1, kendetegnet ved, at kontaktfladen (22) presses an imod stablen af en på den første rammedel (12) forstøttet fjederindretning (24).

9. Apparat ifølge krav 8, kendetegnet ved, at kontaktfladen (22) danner en del af fjederindretningen (24).

10. Apparat ifølge krav 7, 8 eller 9, kendetegnet 3 5 .'· ved, at fjeder i ndretn i ngen omfatter i det mindste én bladfje- :,'1 der ( 24 ) . n i Ί DK 155970E

11. Apparat ifølge krav 10, kendetegnet ved, at fjederindretni ngen (24) er tildannet i plan med stablens plan.

12. Apparat ifølge krav 10, k e n d e t e g n e t ved, at 5 det har bladfjedre (24), som er anbragt symmerisk i forhold til stabel kantmidten, og som strækker sig i alt væsentligt i rammedelenes (12, 14) bevægelsesretning.

13. Apparat ifølge krav 12, kendetegnet ved, at kontaktfladerne (22) er tildannet på bladfjedrenes (24) frie ender.

14. Apparat ifølge krav 2 og 12, k e n d e t e g n e t ved, at vinklen forefindes i enhver af de fri fjederender indtage- lige funktionsstillinger. - · 15

15. Apparat ifølge krav 7 eller 8, kendetegnet ved, at fjederindretningen (24) og kontaktfladen (22) er således afstemt hinanden, at ved forskellige fjederforspændinger som følge af forskellige tykkelser af stabler indtager kon-taktfladen forskellige hældninger i forhold til stabelplanet med henblik på en ensformig funktion.

16. Apparat ifølge krav 1, kendetegnet ved, at reststablen i rammedelenes (12, 14) ud fra hinanden trukne po- 25 sition kan gribes udefra, og at tilfør ingsindretningen (22) er i nakt i verbar, således at alle blade kan gribes i udtræknings-' positionen.

17. Apparat ifølge krav l, kendetegnet ved, at den anden rammedel (14) har ledeelementer (75), som inaktive-3 0 rer fjederforspændingen under en del af den relative bevægelse.

18. Apparat ifølge krav 8 og 10, kendetegnet ved, at bladfjedrene (24) omfatter en tilskåret lap (22), som dan-ner kontaktfladen og rager ud i forhold til bladfjederplanet. '(4 DK 155970B

19. Apparat ifølge krav 8 og 10, kendetegnet ved, at hver bladfjeder (24) omfatter en anden fri ende (32) til at trykke stablen plant ud.

20. Apparat ifølge krav 1, kendetegnet ved, at kontaktfladen (22) er anbragt på et overføringsorgan, som ved rammedelenes sammenskydning udfører en bevægelse imod de to rammedeles bevægelsesretning (fig. 55, 56).

21. Apparat ifølge krav 1, kendetegnet ved, at ad skillelsesindretningen omfatter et første (68) og et andet (69) adskillelseselement, som fjedrende (71) forspændt imod hinanden begrænser en passagespalte, der til indtrædelsen af det blad, der skal udskilles, har en indvendig bredde, der er 15 større end tykkelsen af et blad og mindre end tykkelsen af to blade, og at den indvendige bredde holdes ens under rammedelens udadgående bevægelse eller reduceres til tykkelsen af det pågældende udskilte blad.

22. Apparat ifølge krav 1, kendetegnet ved, at kontaktfladen er tildannet på en medbringer (22) som bæres af selve fjederindretni ngen (24).

23. Apparat ifølge krav 22, kendetegnet ved, at 25 fjeder indretni ngen omfatter en bladfjeder (24), som er fast- gjort på en af rammedelene, og på hvis frie ende medbringeren (22 ) er anbragt.

24. Apparat ifølge krav 23, kendetegnet ved, at 30 bladfjedren (24) strækker sig parallelt med rammedelenes bevæge 1 ses ret n i ng.

25. Apparat ifølge krav 23, kendetegnet ved, at det har to indbyrdes para 1 1 e 11 e b 1 adfjedre (24) med hver sin medbr i nger (22). 35

26. Apparat ifølge krav 24 og 25, kendetegnet . r- ved, at bladfjedren (24) er elastisk drejelig (tordierbar) V1 inden for området af medbringeren (22). "Ή ✓ I ’ '· 1 . '· ; DK 155970Β V. > 27. Apparat ifølge krav 23, kendetegnet ved, at >Γ·! medbringeren (22) er anbragt på en bladfjeder (24), som stræk ker sig på tværs af rammedelenes bevægelsesretning.

28. Apparat ifølge krav 22, kendetegnet ved, at fjederindretni ngen omfatter et parallelogramstangsystem (220, 224), hvorpå medbringeren (22) er anbragt og hvormed indgriber en træk- eller trykfjeder (24).

29. Apparat ifølge krav 22, kendetegnet ved, at 10 det har en medbringer (212) af kompressibelt materiale.

30. Apparat ifølge krav 22, kendetegnet ved, at medbringeren (22) samtidigt danner ho 1 de indretni ngen til fastholdelse af det udskilte blad på den første rammedel. 'V·· 15

31. Apparat ifølge krav 22, kendetegnet ved, at adski 11e1 ses indretn i ngen omfatter et første (68) og et andet (69) adskillelseselement, som fjedrene (71) forspændt ind imod hinanden begrænser en passagespalte, som til indtrædelsen af det blad, der skal udskilles, har en indvendig bredde, der er 20 større end tykkelsen af en blad og mindre end tykke Isen af to blade, og at den indvendige bredde under rammedelenes udad gående bevægelse holdes ens eller reduceres til tykkelsen af det pågældende udskilte blad.

32. Apparat ifølge krav 1 eller 2, kendetegnet „"•'.i ved, at 1 ede i ndretn i ngen omfatter et anslag (52), som er ind- :¾¾¾ rettet til at kunne bringes i anlæg imod den væk fra adskil- 1 e1 ses indretni ngen (68, 69) vendende tværgående kant på en- . l kel tbi 1 ledet, og at der findes føringsmidler (79), som trans-30 porterer den imod adski 11e1 ses indretni ngen vendende ende enkeltbladet på tværs af rammedelenes bevægelsesretning ind foran en tilbageføringspassage.

33. Apparat ifølge krav 1 eller 22, kendetegnet i 5 ved, at holde indretni ngen for enkeltbladet er en set i trans- • ·χ- » • sV „ ’ jgjj v® DK 155970 B portretningen efter adskillelses indretningen (68, 69) anbragt tangindretning (32/78; 278; 32/288; 266/290), hvis fastholdelses- og frigivelsesbevægelser kan styres af rammedelenes (12, 14. relative bevægelser.

34. Apparat ifølge krav 1 eller 22, kendetegnet ved, at der er tilvejebragt en fordrejningssikring til enkeltbilledet (188) under omstabl ingscyklen med henblik på at sikre det imod drejning omkring en vinkelret på dets hovedplan forløbende akse uafhængigt af begrænsninger langs siden af dets bevægelsesbane.

35. Apparat ifølge krav 1 eller 22, kendetegnet ved, at hol de indretni ngen til fastholdelse af enkeltbladet omfatter: . < 15 1. en på den anden rammedel (14) anbragt rulle (28, 300), som ruller hen over det enkeltblad, der skal fastholdes, med en per i f er i hast i ghed, som er lige så stor som den relative hastighed imellem de to rammedele (12, 14), og 2. et støtteelement på den væk fra rullen vendende side af 20 enkeltbladet, og som enten er en på den anden rammedel anbragt modrulle (306) eller en på den første rammedel anbragt skinne (134/26), og hvorved rulle og modrulle holder enkeltbladet klemmende fast 25 ved hjælp af en anpresningsindretning.

36. Apparat ifølge krav 1 eller 22, kendetegnet '-^ 1 ved, at de to rammedele (12, 14) er koblet sammen via en fri- 1 obs indretning, som i de to rammedeles (12, 14) fuldstændigt 30 ud fra hinanden trukne endestilling frigiver tilbageføringsbe vægelsen og i den fuldstændigt sammenskudte endestilling frigiver udtrækningsbevægelsen, men blokerer for en skiftning af bevægelsesretningen i det mindste indenfor de to vendeområder for udtræknings- og tilbageføringsbevægelsen før de to ende-35 stillinger. < 37. Apparat ifølge krav 1, kendetegnet ved, at ^pjj det har midler (93, 38 ), som er tilvejebragt på den i forhold m fm DK 155970 B til vinduet bevægelige rammedel (14) og som fastholder det imod vinduet (35) vendende bTad i en afstand i forhold til vinduet (35) i det mindste under dets relative bevægelse i forhold til vinduet, idet de indgriber med bladkanter, som 5 strækker sig på tværs af bevægelsesretningen.

38. Apparat ifølge krav 1, kendetegnet ved, at holdemidlerne omfatter en på den anden rammedel (14) værende separator 1 iste (20), som indgriber med stablens (182) ende- 10 kant, samt en på den første rammedel (12) værende holdeindretning, som omfatter et første (22) og et andet (32, 80) holdemiddel, hvor enkeltbladet (188) fastholdes ved hjælp af det første holdemiddel (22) under begyndelsen af rammedelenes bevægelse væk fra hinanden, ved hjælp af det andet holdemiddel 15 (32,80) ved enden af bevægelsen væk fra hinanden og ved hjælp af begge holdemidler imellem begyndelsen og enden.

39. Apparat ifølge krav l, kendetegnet ved, at kontaktfladen (22) samtidigt danner holdeindretningen til 2Q fastholdelse af det udskilte blad på den første rammedel.

40. Apparat ifølge krav 1, kendetegnet ved, at kontaktfladen har set i retning af stabeltykkelsen en dimension, som er større end tykkelsen af et blad, og at reststab- 25 len kan glide hen over kontaktfladen.

41. Apparat ifølge krav 1, 22 eller 40, k e n d e t e g - ... i net ved, at de to rammedele er koblet sammen via en fri løbsindretning, som i det mindste indenfor delområder af r a m - 30 medelsbevægelsen blokerer for denne ved en skiftning af bevæge 1 sesretningen.

42. Apparat ifølge krav 30 eller 39, kendetegnet ved, at der findes yderligere holdemidler til fastholdelse af det udskilte blad i den første rammedel, hvilke yderligere 35 midler aktiveres først efter en relativ delbevægelse af rammedelene. i 5 ; .ykL 43. Apparat ifølge krav 42, kendetegnet ved, at ti 1før ingsindretni ngens holdefunktion inaktiveres, når ramme- DK 155970B S3 delsbevægelsen har aktiveret i yderligere holdemidler.

44. Apparat ifølge krav 43, kendetegnet ved, at ti 1før ingsindretni ngen omfatter en på den første fjederarm 5 (24) anbragt medbringer (22), som strækker sig i rammedelenes bevægelsesretning, og at de yderligere holdemidler dannes af en anden fjederarm (32, 80) som danner en kæbe i en tangagtig k1 amme.

45. Apparat ifølge krav 44, kendetegnet ved, at 10 den anden fjederarm ligeledes strækker sig i rammedelenes bevægelsesretning.

46. Apparat ifølge krav 45, kendetegnet ved, at fjederarmene danner en ud i ét tildannet konstruktionsdel. 15

47. Apparat ifølge krav 44, kendetegnet ved, at den anden rammedel (14) omfatter med fjederarmene indgribende styremidler til aktiveringen og inaktiveringen af fastholdelsesfunkt ionerne. 20

48. Apparat ifølge krav 47, kendetegnet ved, at styremidlerne dannes af meder, som indenfor bestemte afsnit af rammedelsbevægelsen løber hen over bladfjedrene, så at disse trykkes ned fra stablen.

49. Apparat ifølge krav 47, kendetegnet ved, at adskillelsesindretningen omfatter en separator 1 iste (20), som fastholder reststablen i den anden rammedel (14) og under den anden rammedels udadgående bevægelse først nedtrykker de yderligere holdefjederarme (32) fra stablen, men påny frigiver de· 30 vecj forsat udadgående bevægelse.

50. Apparat ifølge krav 44, kendetegnet ved, at fjederarmene (24, 32, 80), når rammedelene er skubbet helt sammen, trykker stablen imod et i den første rammedel (12) vær-35 ende betragtningsvindue. Æ *»! m Ms 49 DK 155970 B

51. Apparat ifølge krav 1, 22 eller 40, kendeteg net ved, at den første rammedel omfatter et betragtningsvindue (35), som ved sammenskubbede rammedele synliggør det herimod vendende blad i stablen, og at den anden rammedel er 5 tildannet som en skyder (14), fra hvilken stablen kan fjernes ved udtrukne rammedele. 10 15 20 25 -Λ* 'fcLV[ 3 0 3 5 i