DK151924B - Fremgangsmaade til omformning af ispinde samt maskine til udoevelse af fremgangsmaaden - Google Patents

Description

DK 151924B

i

Opfindelsen angår en fremgangsmåde til omformning af mindst in formgiven ispind, som først er nedfrosset og formet som en grundismasse af individuel størrelse og med en udragende pind i en aksialt aftagelig fryseform i en ispindemaskine.

5 Den endelige form af den omformede ispind kan være af næsten enhver ønsket art, uanset om den øverste del af ispinden er bredere end den nederste, eller om der er underskårne dele i den omformede ispind. Den foreliggende opfindelse kan anvendes i forbindelse med frosne ispinde fremstillet af vand-10 is, flødeis, pisket flødeis, mælkeis, chokoladeis, buddingis, sorbet, frosne yougourt og lignende.

Ved fremgangsmåden og apparatet ifølge opfindelsen foregår nedfrysningen af en grundform (der kan være fælles for flere produkter) af ismassen i en konventionel lynfrysemaskine. Den 15 frosne ismasse omformes derpå ved hjælp af en delt form, som afgrænser et hulrum, der i det væsentlige omslutter ismassen, og som får det frosne materiale til at flyde og antage form af hulrummet i den lukkede form. Ved en omhyggelig regulering af størrelsen og formen af ismassen i forhold til formhulrum-20 met og af ismassens temperatur kan den færdige ispind fremstilles i det væsentlige som et resultat af flydningen af den frosne ismasse uden væsentlig smeltning eller genfrysning.

Den foreliggende opfindelse er især beregnet til at kunne anvendes i forbindelse med en konventionel ispindemaskine, som 25 ændres' til i den afsluttende sektion af maskinen at omfatte en omformningsstation, som omformer den frosne grundformede ismasse. Konventionelle ispindemaskiner er velkendte i industrien og sælges under varemærkerne "VITALINE" og "GRAM".

30 Vitaline-maskinen har en første frysesektion, hvori en første gruppe af side-om-side liggende fryseforme fyldes med en væske eller en halvfast ismasse, og fryseformene fremføres gennem en tank med en saltvandsopløsning, som fryser ismassen.

DK 151924B

2

Under fryseprocessen indstikkes en pind i ismassen, og ved enden af maskinens første sektion trækkes den frosne ismasse op fra fryseformene ved hjælp af deres respektive pinde. I maskinens anden sektion fremføres ispindene til efterfølgende 5 stationer, hvor en eller flere overfladebelægninger påføres om ønsket, og de færdige ispinde pakkes til slut enkeltvis og er klar til at blive fjernet fra maskinen i hver sin pakning.

En Gram-maskine arbejder på lignende måde som Vitaline-ma-10 skinen med undtagelse af, at den første sektion har en cirku-= lær i stedet for en langstrakt tank med saltvandsopløsning, og at fryseformene bæres i en cirkulær bane.

Eftersom den frosne ispind både i Vitaline- og Gram-maskinerae fjernes fra formen ved simpelthen at trække pinden opad, skal 15 formene være udformet således, at den frosne ispind er aksialt aftagelig. Sådanne krav begrænser i høj grad de former, hvori det færdige produkt kan fremstilles på sådanne maskiner, idet der ikke kan være underskårne overflader, der ville hindre udtrækningen af den frosne ispind.

20 En fremgangsmåde til at forøge antallet af forskellige former af frosne ispinde fremstillet på maskiner af den omhandlede art er beskrevet i britisk patentskrift nr. 2.005.125 og i den tilsvarende danske ansøgning nr. 77/4439 med titlen "Fremgangsmåde til dekorering af ispinde samt apparat til brug 25 ved udøvelsen af fremgangsmåden". Apparatet er vist indbygget i en Gram-ispindemaskine. I førnævnte patent omtales, at formen, hvori en frossen ispind kan formes på en sådan maskine er begrænset af kravet om, at den formede ispind skal være aksialt aftagelig, og der anvises en metode, hvorved 30 der påføres underskårne dekorationer på overfladen af en ispind, efter at den er udtaget fra formen. Dekorationen påføres ved mærkning eller stempling af den frosne ispind af over for hinanden anbragte opvarmede stempelværktøjer. I modsætning til den foreliggende opfindelse fremhæver det briti-

DK 151924 B

3 ske patent, at det ikke er muligt at anvende uopvarmede stempelværktøjer uden at knuse ispindene. Dette er i overensstemmelse med den i lang tid herskende holdning hos fagfolk inden for området, nemlig at ispinde og især is, der 5 er frosset stillestående, ikke kan sammenpresses til at an tage en given form.

Britisk patent nr. 2.005.124 beskriver en fremgangsmåde til en ren overførsel af dekorationer til overfladen af en ispind og et apparat til at udøve en sådan fremgangsmåde. Apparatet 10 ligner det i britisk patentskrift nr. 2.005.125 beskrevne apparat, men i stedet for anvendelsen af opvarmede stempelværktøjer benyttes højtryksdyser, der holdes i afstand fra ispindens overflade og anvendes til at sprøjte et forudbestemt mønster af en kontrastgivende farvet væske imod ispin-15 dens overflade for at danne et mønster på ispinden. Overfla den og den ydre form af den aksialt aftagelige frosne ispind er hverken underskåret eller ændret, der sker kun en overførsel af dekorationsmaterialet.

Et tidligt forsøg på at fremstille frosne ispinde i former 20 med underskårne overflader er beskrevet i US patent nr.

1.891.230. Dette patent angår en fremgangsmåde til at presse iscremeformer fra en kontinuert strimmel af frossen is, og der anvendes ikke en aksialt aftagelig støbeform. Fremgangsmåden i dette patent kræver endvidere, at iscremestrimmelen 25 varmebehandles på en kompliceret måde for at danne en sprød eller let hærdet ydre overflade, som tillader iscremestrimmelen at blive fremført til et samvirkende matricepar. Iscremestrimmelens temperatur skal også reguleres omhyggeligt for at sikre, at presseprocessen fungerer tilfredsstillende. Kra-30 vet til en præcis temperaturbehandling gør, at denne proces hverken er kommercielt eller økonomisk velegnet.

US patent nr. 4.104.411 beskriver en anden fremgangsmåde til dannelsen af formede frosne ispinde. Dette patents fremgangs-

DK 151924 B

4 måde anvender en aftagelig gummiform. En flydende ismasse-blanding hældes ind i gummiformen, en pind indføres, og ismassen fryses i et bad. Formen skal derefter fjernes manuelt fra den formede frosne ismasse. En sådan fremgangsmåde kan 5 ikke anvendes med en høj produktionshastighed. Yderligere kan den kun anvendes til at fremstille ispinde af en speciel form ad gangen, fordi forskelligt formede ispinde vil have forskellige nedfrysningstider i frysebadet.

En anden måde at fremstille frosne ispinde i mere interes-10 sante former i en aksialt aftagelig form er vist i US patent-^ skrift nr. 3.996.760. Dette patent viser en fremgangsmåde og et apparat til fremstilling af en frossen ispind i en tilspidset spiralform * i en skruelinieformet kanalering, idet ispinden kan skrues ud af formen. Apparatet benytter et modificerat 15 udtrækningsorgan, som både løfter og drejer ispinden samtidig med, at den tages ud af formen. Nødvendigvis er et sådant apparat kompliceret og kan alligevel kun fremstille én ispind med en spiral i en speciel spiralform med en forudbestemt stigning svarende til udtrækningsværktøjets stigning. Appara-20 tet kan ikke på tilfredsstillende måde omforme en ispind med underskårne overflader eller med en uensartet tredimensionel form, der f.eks. kan ligne et dyr.

En anden kendt fremgangsmåde til formning af ispinde er en trækningsproces. Ved en sådan fremgangsmåde bliver ispinden 25 i halvfast tilstand tvunget gennem en formet dyse under tryk på et transportbånd eller lignende fremføringsmiddel. Fryseprocessen fuldendes ved hjælp af kold luft med høj hastighed, som rettes mod den halvfaste ispind. En sådan proces giver en ispind med et ensartet tværsnit, og der kan ikke fremstil-30 les ispinde,som har underskårne dele eller tredimensionale figurer, som ligner dyr.

Som det fremgår af den foregående omtale af kendt teknik, har fagfolk hidtil ikke taget den mulighed i betragtning, at ispinde kunne bringes til at flyde uden væsentlig smeltning el

DK 151924B

5 ler genfrysning til dannelse af en ønsket form, og dette har hidtil medført en række komplicerede processer og et stort udvalg af udstyr for at fremstille formede frosne ispinde .

5 Der er formålet med den foreliggende opfindelse at tilvejebringe en fremgangsmåde og et apparat til at omforme en ismasse med en grundform til en færdig tredimensional ispind, som kan have en hvilken som helst ønsket form inklusiv figurer med variable tværsnit og underskårne dele og fremgangs-10 måden og apparatet er især velegnet til omformning af ispinde fra en aksial aftagelig, formet roligt frosset ismasse. Ved "roligt" frosne ismasser skal her forstås produkter, der er sødede og tilsat aromastoffer, og som ikke har været 'Behandlet eller blandet forud for frysning på en sådan måde, at der 15 udvikles en fysisk udvidelse af ismassen på over 10%.

En sådan ismasse fryses derpå,uden at den omrøres eller påvirkes. Det endelige produkt indeholder ikke under 17 vægt% af det samlede næringsindhold ved normal US-praksis, men kan indeholde en mindre samlet mængde faste næringsmiddelstoffer. 20 Som tidligere bemærket, har det hidtil været antaget, at en roligt frosset ismasse ikke kunne omformes på grund af lave flydeegenskaber for sådanne produkter og vanskeligheden ved at påtrykke og styre den betydelige kraft, som er nødvendig for at omforme ismassen, mens den holdes i frossen tilstand.

25 Yderligere har det været antaget, at det ikke var økonomisk muligt at anvende flerdelte forme til at danne frossen ismasse af flydende isblandinger, da sådanne væsker ville løbe ud af den delte form, med mindre komplicerede og kostbare forme blev anvendt for at holde den flydende ismasse inden 30 for formen og den kølende saltvandsopløsning uden for formen.

Fremgangsmåden ifølge opfindelsen omfatter en regulering af tern-peraturen af den frosne ismasse forud for omformningen og en tilpasning af størrelsen og formen af ismassen til størrel- 6

DK 151924 B

sen og formen af et omformningshulrum, således at ismassen omformes i det væsentlige ved koldflydning af ismassen i den frosne tilstand. Bruddannelse i ismassen undgås ved hjælp af en kombination af korrekt kernetemperatur i ismassen og 5 udformning af åbningen i formhulrummet for i det væsentlige at omslutte det ydre af ismassen. Gmformningstrinnet udføres uden væsentlig tab af materiale og uden væsentlig smeltning og genfrysning af den frosne ismasse. Ved afslutningen af omformningstrinnet har den omformede ismasse i det væsentlige 10 samme vægt og volumen som grundismassen,udfylder i det væsentlige omformningshulrummet og antager dette hulrums form.

Et vigtigt træk ved opfindelsen er temperaturen af den først formede^ frosne ismasse. Det har vist sig, at temperaturen af kernen af den frosne masse skal holdes i området fra -23fS°C 15 til -12,2°C for at undgå udstødning eller knusning af pinden. Der refereres til kernetemperaturen, eftersom det følger af en fryseproces, der anvender en kølende saltvandsopløsning, at den frosne ismasse afkøles fra ydersiden og indad, og derved skaber en temperaturgradient gennem massen, således at 20 den ydre overflade af massen har en lavere temperatur. I en udførelsesform ifølge opfindelsen kan omformningshulrummet også være forsynet med en fordybning eller en frigang i området ved pinden for at tillade en forskudt frossen ismasse at bevæge sig opad uden at forøge risikoen for en udskydning 25 af pinden.

Det er formålet med den foreliggende opfindelse at tilvejebringe en fremgangsmåde til omformning af frosne ispinde til en tredimensional frossen ispind af uensartet tværsnit med underskårne dele, og at indrette et apparat til udøvelse af 30 en sådan fremgangsmåde, hvilket apparat er særlig velegnet til at fremstille sådanne frosne ispinde i en hurtig, økonomisk proces.

Ispindene bør kunne fremstilles i et bredt udvalg af tredimensionale former ved omformning af en fælles grundform af 7

DK 151924B

frossen ismasse, således at man kan anvende et fælles sæt fryseforme til frysning af ismassen og et enkelt sæt mere komplicerede omformningsforme. Roligt frossen ismasse bør kunne omformes i tredimensionale former i hovedsagen uden, at den 5 frosne ismasse smelter.

Ifølge den foreliggende opfindelse anvises en fremgangsmåde til omformning af mindst én formgiven ispind, som først er nedfrosset og formet som en grundismasse af individuel størrelse og med en udragende pind i en aksialt aftagelig fryse-10 form i en ispindemaskine, hvilken fremgangsmåde er ejendommelig ved, at grundismassen sammenpresses mellem modstående halvdele af en todelt form, hvor sammenpresningen sker ved et tryk, der er tilstrækkelig stort til at bevirke, at ismassen antager form af det hulrum, der afgrænses af formens 15 halvdele uden mærkbar smeltning eller genfrysning af ismassen, og hvor temperaturen i kernen af den omformede ismasse ligger i området fra -23,3°C til -12,2°C, og hvor midtertværsnittet af ismassen er af en sådan størrelse, at det i hovedsagen er omsluttet af åbningen i hver af formhalvdelene, og 20 hvor rumfanget af ismassen i hovedsagen er det samme som rumfanget af hulrummet.

Ifølge opfindelsen er der endvidere tilvejebragt en maskine til fremstilling af mindst én ispind, hvilken maskine har en første sektion med et grundismassenedfrysningsorgan på et 25 første transportbånd til nedfrysning af mindst én frossen grundismasse med·én udragende pind og en anden maskinsektion med mindst én bearbejdningsstation og et andet transportorgan til fremføring af ismassen sammen med pinden til bearbejdningsstationen, hvilken maskine er ejendommelig ved, at om-30 formningsorganer for ismassen er indrettet ved den ene bearbejdningsstation, hvilke omformningsorganer har et par samvirkende formhalvdele, som kan bevæges fra en åben stilling til en lukket stilling, og er indrettet til at omslutte grundismassen i den lukkede stilling, og at samvirkende form-35 hulrum i omformningsformhalvdelene har en åbning, som i ho- 8

DK 151924 B

vedsagen omslutter middeltværsnittet af- ismassen og har et rumfang, der i hovedsagen er det samme som ismassens, og aktiveringsorganer til at bevæge omformningsformhalvdelen imod den lukkede stilling, hvor grundismassen er under et 5 tryk,som er tilstrækkelig stort til at få grundismassen til at tage form af omformningshulrummet.

Opfindelsen skal i det følgende forklares nærmere under henvisning til tegningen, hvor fig. 1 viser en kendt ispindemaskine af Vitaline-typen med 10 et omformningsapparat ifølge den foreliggende opfindelse, fig. 2 et typisk grundform til en ispind, fig. 3 en ispind ifølge opfindelsen, som er blevet omformet til en tredimensionel form med underskårne områder og et varierende tværsnit, 15 fig. 4 en omformningsstation ifølge opfindelsen set fra oven, fig. 5 omformningsstationen indbygget i en konventionel ispindemaskine af typen Vitaline, hvor en del af maskinen er fjernet for at vise omformningsformene i åben stilling, fig. 6 samme med formene i lukket stilling, 20 fig. 7 samme set i et snit langs linien 7-7 i fig. 5, fig. 8 et brudstykke af transportorganerne i maskinens anden del, set i snit langs linien 8-8 i fig. 7, fig. 9 et af omformningsorganerne set langs linien 9-9 i fig. 7, 25 fig. 10 en varmeveksler, som anvendes i omformningsstationen med visse dele fjernet, 9

DK 151924B

fig. 11 et snit gennem varmeveksleren langs linien 11-11 i fig. 10, fig. 12 et snit gennem midterplanet for et enkelt formhulrum dannet af et par samvirkende formhalvdele i oraformningssta-5 tionen, fig. 13 et formhalvdel svarende til et snit langs linien 13-13 i fig. 12 set i pilenes retning, fig. 14 et snit tværs gennem omformningshalvdelene, fig. 15 et snit langs skillelinien mellem omformningshalv-10 delene dvs. langs linien 15-15 i fig. 14 og set i pilenes retning, og fig. 16 et snit langs linien 16-16 i fig. 15 set i pilenes retning.

I fig. 1 ses en ispindemaskine 10, der er ombygget i over-15 ensstemmelse med den foreliggende opfindelse til fremstil ling af tredimensionale omformede ispinde C, som vist i fig.

3 ud fra en grundform eller en generelt formet ismasse PS på en pind S. Den ombyggede ispindemaskine 10 omfatter en første sektion 12, hvori standardformede fryseforme fyldes, 20 grundismasserne FS fryses delvis og pinde S indføres. Efter indføringen af pindene fryses ismassen fuldstændig og de frosne grundismasser· FS fjernes fra den første sektion 12 og overføres til den anden sektion 14, hvor de frosne ispinde C omformes fra den oprindelige grundform FS, som vist i fig.

25 2 til en hvilken som helst variant af tredimensionale udform ninger som vist i fig. 3, og derefter behandles yderligere (f.eks. overtrækkes, belægges med en sprød skorpe eller krymmel eller lignende og til slut pakkes.

Den første sektion 12 i maskinen 10 er i hovedsagen konventio-

DK 151924 B

10 nel og kan købes fra flere fabrikanter, den er derfor kun vist skematisk. Den første sektion 12 omfatter et endeløst transportbånd 26, som har en øvre bane og en nedre bane og er monteret på sædvanlige enderemskiver, således at det kan 5 fremføres trinvis i en retning mod uret, som vist i fig. 1.

På det første transportbånd 26 er monteret de sædvanlige fryseforme 28 med en fælles understøtning for flere side-om-side placeret frysehulrum. Typisk kan 6, 8, 12 eller flere frysehulrum indgå i en fryseform 28, der således dan-10 ner et tilsvarende antal ispindedannende hulrum, der strækker sig tværs over transportbåndet 26. Når transportbåndet 26 bevæger sig trinvis, vil fryseformene på tilsvarende måde avancere trinvist gennem den første sektion 12. Ved en første konventionel station afgiver en tragtformet beholder 30, 15 som forsyner et passende antal dyser 32, en forudbestemt mæng de af en passende blanding til den ønskede is, i de tilsvarende fryseforme, som er placeret lige nedenunder. Blandin- 1 gen kan varieres på mange måder, således at der kan skabes et bredt udvalg af produkter omfattende sodavandsis, halv-20 frossen is, sorbet, budding, flødeis, mælkeis, yougourtblan- dinger, chokoladeblandinger med mere.

Efter fyldning af en speciel stribe af fryseforme 28 føres den gennem den aflange saltopløsningstank 36, som indeholder den sædvanlige saltopløsning BS, der holdes på en tilstræk-25 kelig lav temperatur til at bevirke, at masserne i fryseform- strimlerne 28 fryser fuldstændigt, før den tilsvarende fryseformstrimmel 28 løftes ud af saltopløsningstanken 36 ved transportørens 26 afgangsende, idet temperaturen af kernen eller midten af den frosne ismasse FS holdes omtrentligt i området 30 -23,3°C - -12,2°C. Det er klart, at vandringshastigheden af fryseformstriberne gennem saltvandstanken 36 eller opholdstiden sammenholdt med en passende temperatur af saltvandsopløsningen FS skal give den nødvendige frysning af ; grundismasserne FS og holde temperaturen af kernen i det 35 ønskede område.

DK 151924 B

11 Når striberne af fryseforme 28 bevæger sig trinvist gennem saltvandstanken, passerer de under et konventionelt pindindsætningsorgan 38, son indsætter pindene S i de frosne ismasser under en stilstandsperiode for det første transportbånd 26.

5 Pindindsætningsorganet 38 er anbragt på et sådant sted langs saltvandstanken, at pinden S indføres i den frosne ismasse fs, når temperaturen af kernen af den frosne ismasse svarer til en delvis frossen ismasse (dvs. ligger omkring -1,1°C til 0°C. Således kan pinden S umiddelbart indføres i den frosne 10 ismasse FS, og når fryseformsstriben 28 når afgangsenden af saltvandstanken 36 vil den gennemfrosne ismasse FS fastholde pinden S i ismassen.

For at undgå en efterfølgende udstødning af pinden S under omformningsprocessen har det vist sig, at pindens indstik-15 ningsdybde er kritisk. Med konventionelle pinde med en læng de på 11,4 cm ligger den mindste tilladelige indstikningsdybde i et område fra 6,3 cm til 7,0 cm for konventionelle ismasser med en længde på ca. 10 cm eller et rumfang på ca.

74 ml. Tidligere var det almindelig praksis at indføre den 20 11,4 cm lange pind i ca. 50% af dens længde. Den foreliggende opfindelse udøves dog bedst, når pinden indføres mere end 50%, naturligvis under forudsætning af, at en tilstrækkelig længde af pinden rager ud fra den frosne ismasse FS, således at pinden med ismassen kan fjernes fra fryseformen ved hjælp 25 af udtrækningsstangen. Den største tilladte indstiksdybde for pinden afhænger af niveauet af ismassen FS under den øverste del af fryseformshulrummene i fryseformsstriben 28. Yderligere må temperaturen i kernen af den frosne masse FS ikke være under -23°C, da deformation eller knusning af pinden S 30 ellers kan ske under omformningsbehandlingen. Kernetemperatu rer over -12,2°C har en tendens til at danne omformede produkter med en usikker afgrænsning og en tendens til at glide af pinden under de afsluttende behandlinger, som følger efter omformningen (f.eks. overfladebehandling, pakning osv.).

DK 151924B

12

Ved afgangsenden for det første transportbånd 26 bevæges i fryseformsstriberne 28 opad og ud af saltvandsopløsningen BS og holdes hen over en optøningstank 40 med varmt vand. Optøningstanken 40 forskydes opad under en stilstandsperiode for 5 det første transportbånd 26 for at lette fjernelsen af de frosne ismasser 22 fra fryseformshulrummene. j j i

Den anden sektion 14 af maskinen 10 indeholder et andet j transportbånd 42, som fremføres trinvis i fase med et første ! transportbånd 26. Det andet transportbånd 42 fremdriver et 10 antal udtrækningsstænger 44 i retning med uret som vist i fig. 1. Hver udtrækningsstang 44 indeholder et pindlåseorgan 46 for hver frossen ismasse FS i fryseformsstriben 28. Når en udtrækningsstang 44 er placeret direkte over fryseformsstriben 28 i optøningstanken 40, tvinges udtrækningsstangen 15 44 nedad i en stilstandsperiode for det andet transportbånd 42, således at hvert pindlåseorgan 46 (se fig. 7) griber en pind S, som rager ud fra hver frossen ismasse FS i fryseformsstriben 28. Udtrækningsstangen 44 bevæger sig derefter hurtigt opad, mens både det første transportbånd 26 og det 20 andet transportbånd 42 stadig befinder sig i deres synkroniserede stilstandsperioder, således at de frosne ismasser FS udtrækkes fra hver sit frysehulrum i fryseformsstriben 28.

Ligesom i en konventionel Vitaline-maskine fortsætter det 25 første transportbånd 26 med at bevæge sig trinvis i en retning mod uret, som vist i fig. 1, hvorved fryseformsstriber 28 vendes og bevæges forbi vaske- og skyllestationer 50,hvor fryseformsstriberne 28 steriliseres, og derefter dukker frem under tragten 30, hvor de påny fyldes med en isblanding idet 30 arbejdsgangen af maskinens 10 første sektion 12 fortsætter.

I maskinens 10 anden sektion 14 er hver frossen ismasse FS ophængt i et pindlåseorgan 46 i udtrækningsstangen 44 med den frosne ismasse FS hængende nedad fra pinden S og frem-

DK 151924B

13 ført trinvis derigennem af det andet transportbånd 42.

Udtrækningsstangen 44 fremføres til en position direkte over det laterale mediale plan for omformningsstationen 20 ifølge den foreliggende opfindelse. Under én stilstandsperiode for 5 det andet transportbånd 42 tvinges udtrækningsstangen 44 nedad, hvorved den frosne ismasse FS placeres nøjagtig mellem første og anden formhalvdel 52, 54. Som det vil blive beskrevet nærmere i det følgende bringes formhalvdelene 52, 54 til at bevæge sig hen imod hinanden ved hjælp af hydrauliske cy-10 lindere 56, således at de omslutter hver af de frosne ismasser FS, som hænger ned fra udtrækningsstangen 44,omformer hver frossen ismasse FS til en fontgiven ispind C (fig. 3) 'på en pind S i en- vilkårlig form blandt de mange muligheder for tredimensionale former. Omformningsprocessen afsluttes og 15 udtrækningsstangen 44 og de ophængte formede ispinde C bringes til at bevæge sig opad og bagud indtil de igen ligger på linie med de andre udtrækningsstænger 44,som bæres af det andet transportbånd 42. Som det vil blive beskrevet nærmere i det følgende kan hele omformningsprocessen gennemføres under en 20 stilstandsperiode for det andet transportbånd 42.

Efter omformningsprocessen fremføres de formede ispinde C til en eller flere dyppe- og/eller overfladebehandlingsstationer 62, hvor udtrækningsstangen 44 igen bevæges gennem den nedadgående og opadgående cyklus tilbage på linie med de 25 øvrige udtrækningsstænger 44 under en følgende stilstandsperiode for det andet transportbånd 42.

Til slut driver det andet transportbånd 42 udtrækningsstangen 44 til en posestation 64, hvor de omformede ispinde C indn pakkes,og et færdigt ispindeprodukt P afgives ved enden af 30 den anden sektion 14 i maskinen 10. Det andet transportbånd 42 fortsætter med at fremføres i en retning med uret indtil det når et afsnit, der ligger direkte over optøningstanken 40 og arbejdsgangen af den anden sektion 14 i maskinen 10 gentages.

14

DK 1519 24 B

Den foreliggende opfindelse kan anvendes i en iøvrigt konventionel ispindemaskine 10, som f.eks. en maskine af Vitaline-typen véd blot at forlænge den anden sektion 14 for maskinen 10, således at der bliver gjort plads til apparaturet til 5 omformningsstationen 20. Den skematiske fremstilling af en Vitaline-maskine i fig. 1 viser den relative orientering af omformningsStationen i forhold til de øvrige dele i alle andre henseender konventionel maskine. Omformningsstationen 20 arbejder synkront med bevægelsen af det første og andet 10 transportbånd 26, 42 og omformningsprocessen sker i de korte ] stilstandsperioder i bevægelsen af transportbåndene 26, 42. j

Under denne stilstandsperiode må det neden for beskrevne apparat sammen med det andet transportbånd 42 også sænke og hæve udtrækningsstangen 44. På samme tid sænkes og hæves også 15 de pågældende udtrækningsstænger 44 placeret direkte over de andre bearbejdningsstationer, såsom døbe- og/eller overtrækningsstationen 62.

Apparatet ifølge den foreliggende opfindelse anvender de eksisterende mekanismer i maskinens anden sektion 14 til at 20 sænke udtrækningsstangen 44 for at placere de frosne ismasser FS i behandlingsmæssigt forhold til omformningsstationen 20 under stilstandsperioden i det andet transportbånds 42 arbejdsgang. Som det bedst ses i fig. 5 og 6, er det andet transportbånd 42 dannet af et antal individuelle led 82, 83 25 (se fig. 8), der er forbundet med tappe 111. Ruller 110 er drejeligt monteret på leddene 82, 83 på tappene 111. Hvert led 82, 83 indeholder et par tappe 84, som griber ind i en stang, og som strækker sig sideværts indad fra leddene 82, 83 og griber ind i den opretstående del 86 af udtrækningsstangen 30 44. Den yderste del af hver udtrækningsstang 44 har en vand ret del 88 og en opretstående del 86, som strækker sig fra den vandrette del 88, således at der dannes et L-formet tværsnit i en kort afstand fra de ydre ender af hver udtrækningsstang 44.

DK 151924 B

15

Det andet transportbånd 42 fremfører udtrækningsstængerne 44 ved kontakt mellem indgrebspinde 84 og en opretstående del 86 af udtrækningsstangen 44 (se fig. 8). Bunddelen af udtrækningsstangen glider langs en L-formet støtte 90, som er 5 monteret på den indre overflade af huset 92 i maskinens anden sektion 14.

En konventionel Vitaline-maskine har en hovedluftcylinder 94, som er monteret til horisontal bevægelse og bevirker, at den horisontale tandstang 96 bevæges frem og tilbage en gang 10 i hver hvileperiode for det andet transportbånd 42. Den hori sontale bevægelse af den horisontale tandstang 96 overføres til en frem- og tilbagegående vertikal bevægelse af den vertikale tandstang 98 gennem tandhjulsdrevene 100,102, som er monteret på akslen 104. Ved brug af en enkelt vandret tand-15 stang 96 i forbindelse med et passende antal tandhjulsdrev 100, 102 og tilhørende vertikale tandstænger 108 er det muligt præcist at synkronisere den vertikale bevægelse af de respektive vertikale tandstænger placeret ved hver bearbejdningsstation.

20 Støtten 90 strækker sig i den fulde længde af maskinens 10 anden sektion 14 langs hver side af huset 92, 92 og danner en vej, langs hvilken valser 110 bevæger sig igennem den anden sektion 14. En sideskinne 91 er blaceret direkte under støtten 90 langs med hver side af huset 92, 92. På hver be-25 arbejdningsstation og især lige over det laterale midterplan gennem omformningsstationen 20 har hver sideskinne 91 en udskæring 106 med en bredde, som i det væsentlige er lig med bredden af den horisontale del 88 af udtrækningsstangen 44.

En bæreblok 108 for hver udtrækningsstang er fastgjort til 30 den nederste del af den vertikale tandstang 98. Bæreblokken 108 strækker sig ud fra den vertikale tandstang 98 gennem en vertikal slids, som er udformet i huset 92 og går i indgreb med den horisontale del 88 af udtrækningsstangen 44, når udtrækningsstangen fremføres til en position direkte over 35 omformningsstationen 20. Udragende tappe 84 på det andet

DK 151924 B

16 transportbånd 42 går i indgreb med den opretstående del 86 af udtræknings stangen 44 og bevirker., at udtrækningsstangen glider langs sideskinnen 91 i en notgang 112, som er udformet i bæreblokken 108. Når det andet transportbånd 42 kom-5 råer til en hvileperiode, ' står den horisontale del 88 af udtrækningsstangen 44 stille i bæreblokkens 108 notgang 112. Når den vertikale tandstång 98 og bæreblokken 108, som er forbundet hermed, bevæger sig nedad, vil udtrækningsstangen 44 være tvunget til at følge bæreblokken 108.

10 Fig. 5 viser en del af en enkelt udtrækningsstang med en hængende ismasse FS i den position, som ismassen har ved begyndelsen af det andet transportbånds 42 hvileperiode.

I fig. 6 er vist stillingen af udtrækningsstangen 44 båret af bæreblokken 108 i bunden af sin vertikale vandring om-15 trent midt i det andet transportbånds 42 hvileperiode. X

denne position omslutter den første og den anden formhalvdel 42, 54 den frosne masse FS, der hænger ned fra pinden S og danner dermed den frosne ispind C.

I det følgende henvises til konstruktionen af omforranings-20 stationen 20 vist i fig. 4. Omformningsstationen 20 har en monteringsplade 68, hvorpå fire hydrauliske cylindre 56 er fastgjort. Når ismassen FS sænkes af udtrækningsstangen 44 til den korrekte stilling i forhold til den første og den anden formhalvdel 52, 54, vil alle fire hydrauliske cylindre 25 56 påvirkes samtidigt og bevirke, at den første og den anden bagplade 70, 72, der sidder bagpå hver sin formhalvdel, bevæger sig imod hinanden. Bagpladerne 70, 72 bevæger sig langs førestænger 74, 74. Hver førestang understøttes af et par førestangsblokke 75, 75. Når bagpladerne 70, 72 bevæger 30 sig imod hinanden omslutter cirkulære udboringer 76, 76 i bagpladerne 70, 72 glidende førestængerne 74,74 for at forhindre en sideværtsbevægelse af den første og den anden bagplade 70, 72 i forhold til monteringspladen 68. De hydrauliske cylindre 56 er dobbeltvirkende cylindre, som tillader

DK 151924B

17 hurtig kompression og udløsning af den første og den anden bagplade 70, 72 og den derpå fastgjorte henholdsvis første og anden formhalvdel 52, 54, således at omformningsprocessen kan afsluttes i hvileperioden for det andet transportbånds 5 bevægelse.

Hver formhalvdel 52, 54 har flere formhulheder 78 svarende til antallet og mellemrummene af ismasserne FS, som hænger ned side om side fra pindlåseindretningen 46 i udtræknings-stangen 44. Når de vertikale tandstænger 98, 98, som bærer 10 en udtrækningsstang, bevæger sig nedad og den frosne ismasse FS kommer i bearbejdende forbindelse med den første og den anden formhalvdel 52, vil hver frossen ismasse FS ligge på linie med hver sin formhulhed 78.

Fig. 7 viser et snit gennem midterplanen i omformningsstatio-15 nen 20 set mod strømmen ved maskinens anden sektion 14. Den øverste del af fig. 7 er forskudt et lille stykke med strømmen for at vise et billede af en del af udtrækningsstangen 44 og den tilhørende konstruktion til hævning og sænkning af udtrækningsstangen. De fuldt optrukne linier i fig. 7 viser 20 udtrækningsstangen 44 i samme stilling, som i fig. 5, og de punkterede linier viser udtrækningsstangen 44 i samme stilling som i fig. 6 ved den nederste position i dens vertikale vandring.

Under omformningsprocessen ved omformningsstationen 20 kan 25 noget af den frosne ismasse overskride kapaciteten eller ud formningen af den tilsvarende formhulhed 78, 78. Denne restmasse, også kaldet overskud (flashing), falder ned på bunden af omformningsstationen 20. Et transportbånd 80 bærer overskuddet bort lige neden for den første og den anden formhalv-30 del 52, 54 og over til et opsamlingsområde ved siden af mon teringspladen 68, hvorfra overskuddet føres tilbage og genindføres gennem den tragtformede beholder 30 i maskinens 10 første sektion 12.

DK 151924B

18

Som vist i den nedre del af fig. 7 drejer transportbåndet 80 med uret i forhold til monteringspladen 68 over et par transportvalser 114, 114 (hvoraf kun den ene er vist). Et afsnit af den anden formhalvdel 54 med tre formhulheder 78 er vist.

5 For at undgå indespærring af overskud, dvs. isresterne, og for at lette fjernelsen af overskuddet, som ellers kunne forhindre den fuldstændige tillukning af den første og den anden formhalvdel 52, 54, kan overfladerne af formhalvdelen være forsynet med overskudsafløb eller med tilbagetrukne par-10 tier. Sådanne afløb tillader, at overskuddet direkte genop tages i processen uden at påvirke formhalvdelenes funktion. Overfladerne af formhalvdelene holdes på tilstrækkeligt høje temperaturer i forhold til produktet ved hjælp af en varmeveksler for at lette fjernelsen og genanvendelsen af over-15 skuddet.

Som vist i fig. 9 er den anden formhalvdel 54 ikke direkte fastgjort til den anden bagplade 72, men er i stedet for anbragt i kontakt med en varmeveksler 116, som er adskilt fra den anden bagplade 72 af en termisk isolator 118.

20 Det delvise snit i fig. 10 viser en typisk konstruktion af en varmeveksler 116. Varmeveksleren er opbygget af en første og en anden varmevekslerdel 120, 122 med glatte ydre overflader 124, 126. De indvendige overflader af den første og den anden varmevekslerdel 120, 122 har hver et antal samhø-25 rende halvcylindriske fordybninger, som modtager et tilsva rende antal hule rør 128. Varmeledningen mellem rørene 128 og varmevekslerdelene 120, 122 er forøget ved mellem overfladerne at anvende et varmeledende bindemiddel 123, f.eks. af den type der sælges under varemærket "THERMON". Det var-30 meledende bindemiddel 123 kan også anvendes mellem de sam hørende overflader af den første og den anden varmevekslerdel 120, 122 (fig. 11). Den ene ende af varmeveksleren 116 har en indgangsrørsamlekasse 130 og den anden ende en ud-gangsrørsamlekasse 132. Hele varmeveksleren er fremstillet

DK 151924B

19 ved hjælp af lodning, zinklodning eller på anden sædvanlig samlingsmåde.

Varmevekslervæske 134 går ind i varmeveksleren 116 gennem indgangsledningen 136, som fører til indgangsbøsningen 140 5 og går ud fra varmeveksleren 116 genném udgangsledningen 138 og udgangsbøsningen 142. Varmevekslervæskens 134 temperatur reguleres og justeres ved hjælp af et konventionelt varmevekslersystem 144, som er vist skematisk i fig. 1. Formålet med varmeveksleren 116 er at sikre, at overfladerne 146 af 10 formhulhederne 78 i den første og den anden formhalvdel 52, 54 holdes på en korrekt temperatur, således at de omformede ispinde C kan frigøres fra formen uden utilsigtet smeltning af overfladen af ispinden 60.

Det har vist sig, at umiddelbart før omformningstrinnet skal 15 den gennemsnitlige kernetemperatur af den frosne ismasse FS

ligge i nærheden af området fra -23,3°C til -12,2°C.

Formhulhedens 78 temperatur bør være tilstrækkelig høj til at danne et tyndt lag af den flydende blanding langs overfladen 146 af formhulheden 78 for at fremskynde frigørelsen af 20 den omformede frosne ispind fra formhulheden 78, Det er imid lertid kritisk, at dette tynde væskelag forhindres i at genfryse før åbningen af formhalvdelene 52, 54.

Temperaturen af hulhedens 78 overflade holdes i det korrekte område af varmevekslervæsken 134, som tilfører tilstrækkelig 25 varme til den første og den anden formhalvdel 52, 54 for at erstatte den varmemængde, som fjernes fra formen af den frosne ismasse og for at holde hulhedens 78 overflade på en temperatur, der er høj nok til at forhindre genfrysning af det tynde lag af smeltet ismasse under omformningen, 30 Et eksempel på en anvendelig opbygning af en varmeveksler 116 er vist i fig. 10 og 11. Dimensionerne af en sådan var’ meveksler 116 og driftsparametrene for udstyret, som anvender

DK 151924 B

20 en sådan varmeveksler er anført nedenfor. Den indvendige diameter af hvert rør 128 er 0,70 cmf og hver varmevekslerdel er fremstillet af en aluminiumsplade, der er 0,95 cm tyk, og den korrekte temperatur af formhulhedens 78 overfla-5 de 146 opnås ved en gennemstrømning af varmevekslervæsken 134 med en hastighed på fra 53 liter pr. min til 75,7 pr. min. Tilførselstemperaturen for varmevekslervæsken 134 afhænger af typen af den frosne ismasse, der skal omformes. Til istyper med et stort indhold af faste stoffer, såsom is-10 creme, skal varmevekslervæskens 134 temperatur indstilles, således at dens temperatur, når den forlader varmeveksleren 116 gennem ledningen 138 omtrent ligger i området fra 10°C til 15°C. Med roligt frossen is opnås de bedste resultater ved at lade varmevekslervæsken 134 gå ind i varmeveksleren 15 116 med en temperatur, som bevirker, at varmevekslervæsken 134 forlader varmeveksleren 116 med en temperatur i området fra 32,2°C til 37,8°C. Den temperatur, som vil bevirke den optimale fremstilling af omformede frosne ispinde C vil også afhænge af andre variable parametre, som f.eks. over-20 fladefilm-modstanden mellem formhulhedernes 78 overflade 146 og den frosne ismasse C, varmetab eller tilførsel gennem den termiske isolator 118, eller varmetab eller tilførsel gennem rørene, der forbinder varmevekslersysternet 144 med varmeveksleren 116. I nogen tilfælde kræves det, at varme-25 vekslersystemet 144 skal afkøle varmevekslervæsken 134, hvis f.eks. varmetilførselen fra den omgivende luft er større end varmen^som fjernes af den frosne ismasse. Ligeledes kan det være nødvendigt at nedsætte varmevekslervæskens 134 temperatur ved opstart af en produktion for at sænke overflade-30 temperaturen af formhulhederne 78.

En alternativ udformning af formhalvdelene 52, 54 er vist i fig. 4. I denne konstruktion er varmeveksleren indbygget i formhalvdelene 52, 54. I en sådan udformning er rørene anbragt inden i den faste del af formhalvdelene 52, 54.

21

DK 151924 B

Varmevekslervæsken 134 skal have en tilstrækkelig strømningshastighed for at sikre, at der er en ensartet temperatur eller kun en meget lille temperaturgradient langs med varmeveksleren 116 fra indgangsrøret 136 til udgangsrøret 138.

5 Det er vigtigt at undgå en markant temperaturgradient for at sikre at alle omformede ispinde i det væséntlige er ensartede i overfladedetaljerne og for at lette fjernelsen af ispindene fra formhulhederne 78 i hele længden af den første og den anden formhalvdel 52, 54.

10 Varmevekslervæsken 134 kan være en vandopløsning indeholdende 10% propylenglycol eller en anden konventionel opløsning. Varmevekslervæsken pumpes gennem varmeveksleren 116 af en pumpe med en strømningshastighed og et pumpetryk, som modsvarer formen af den anvendte varmeveksler for at sikre, 15 at temperaturændringen af varmevekslervæsken 134 fra indgang til udgang af varmeveksleren 116 er tilstrækkelig lille til at undgå forskelle i virkningen af omformningsprocessen fra de yderste venstre til de yderste højre hulheder i den første og den anden formhalvdel 52, 54. En stor temperaturforskel 20 ville medføre en vidtgående smeltning af ismassen i formhalv delene 52, 54 ud for varmevekslerens indgangsende og på tilsvarende måde en genfrysning og en fastfrysning af den omformede ismasse i formhalvdelene ud for varmevekslerens udgangsende .

25 For at opnå en effektiv funktion af omformningsstationen 20 har den frosne ismasse FS, hvis udformning er vist med punkteret streg i fig. 12, et lodret mål,som er mindre end det lodrette mål af formhulheden 78 i den første og den anden formhalvdel 52, 54 (vist med fuldt optrukken streg i fig.

30 12). På lignende måde omslutter formhulhedens 78 omkreds i hver formhalvdel 54, som vist med fuldt optrukken streg i fig. 13 i hovedsagen tværsnittet i det tværgående midterplan af grundformen af den frosne ismasse FS, hvis udstrækning er vist med punkteret streg i fig. 13. Idet den første og den

DK 151924B

22 anden formhalvdel 52, 54 lukker sig omkring den forsne ismasse FS under omformningsprocessen vil følgelig kun en minimal mængde af frossen ismasse være uden for mulighederne 78, 78 og derved bliver mængden af det overskud som dannes 5 under omformningen mindst mulig.

I den udstrækning, hvori overskud eller isrester alligevel dannes, vil overskuddet trænge ind i et afløbsområde fra formfladen og derpå falde ud mellem de mod hinanden vendende flader af den første og den anden formhalvdel 52, 54 og ned 10 på transportbåndet 80, som fjerner overskuddet. Som det bedst er vist i fig. 4 fører overskudstransportbåndet 80 overskuddet til en overskudsgenoptagningsmodtager 148, hvor det opsamles og føres direkte tilbage til den tragtformede beholder 30 til recirkulation i maskinens 10 første sektion 15 12.

For at sikre, at den omformede frosne ismasse C fremtræder med en glat overflade med et minimum af uregelmæssigheder såsom hulrum, skal det samlede rumfang af formhulheden 78, 78 i den første og den anden formhalvdel 52, 54 være omtrent 20 det samme som rumfanget af den frosne grundform eller isamsse FS forud for omformningen. Det har imidlertid vist sig, at på grund af tilstedeværelsen af luft eller skum i visse ismasser såsom iscreme eller sorbet, er vægten af ismassen i den frosne grundform (FS) før omformningen i det væsent-25 lige lig med vægten af den omformede ismasse C, selv om der kan være forskelle i de respektive rumfang. Hvis rumfanget af frossen ismasse i grundformen FS er alt for meget større end rumfanget af formhulheden 28, 28, vil der dannes et overskud som i visse tilfælde kan hindre den fuldstændige 30 lukning af formhalvdelene 52, 54. Omvendt hvis rumfanget af den frosne ismasse i den frosne grundform FS er væsentlig mindre end rumfanget af formhulhederne 78, 78, vil den omformede frosne ispind 60 have nogle uønskede hulrum eller luftrum.

DK 151924B

23

For at fremstille de pæneste omformede frosne isprodukter er det ønskeligt at styre den samlede tykkelse eller dybde af formhulhederne 78 i forhold til formen af den frosne grundmasse FS. I særdeleshed har det vist sig at det mest efter-5 tragtede produkt fremstilles ved at sikre, at tykkelsen af de omformende formhulheder 78 generelt er mindre end tykkelsen af den frosne grundform FS. Det har vist sig at udstødningen af FS også kan undgås ved indførelse af et recessom-råde i den øverste del af hver formhulhed 78. Som det bedst 10 ses i figurene 14 og 15 dannes pindrecessen 160 både i den første og den anden formhalvdel 52, 54. Pindrecessen 160 kan være elliptisk i tværsnit, således at når den første og den anden formhalvdel 52, 54 lukkes sammen, vil der dannes en cylinder med et i det væsentlige elliptisk tværsnit mellem 15 oversiden af den første og den anden formhalvdel 52, 54 og indersiden af formhulheden 78. Dybden eller omkredsen af pindrecessen 160 er mindre end dybden eller omkredsen af den øverste del af formhulheden 78, som støder op til pindrecessen 160, således at en ringformet øvre hulhedsskulder 162 20 danner den øvre afgrænsning af hver formhulhed 78 (se fig. 16).

Under omformningsprocessen bevirker den øvre hulhedsskulder 162, at den frosne ismasse FS tilbageholdes i formhulheden 78 og kun en lille del af overskudsismassen får lov til at blive forskudt eller omformet omkring pinden S i pindre-25 cessområdet 160. Det har vist sig at brugen af en sådan pind- recess 160 bevirker, at udstødningen af pinden S under omformningsprocessen kun indtræffer sjældent og bevirker samtidig, at der ved foden af den omformede ispind dannes et fodstykke P, som giver et tiltalende udseende.

30 For at forhindre at overskuddet - dvs. isresterne ved omform ningen - bliver siddende på formen, kan både den første og den anden formhalvdel 52, 54 alternativt konstrueres som vist i fig, 14 og 16 med store afløbsområder 164 på den yderste eller på de mod hinanden liggende overflader af den før-35 ste og den anden formhalvdel 52, 54. Under fremstillingen af den første og den anden formhalvdel 52, 54 er det muligt 24

DK 1S1924B

at fjerne ca. halvdelen af tykkelsen af både den første og den anden formhalvdel 52, 54. Når en varmeveksler 116 anvendes i forbindelse med den første og den anden formhalvdel 52, 54,og varmeveksleren 134 har den typiske forhøjede tempe-5 ratur, vil den tynde del af materialet i både: den første og den anden formhalvdel 52, 54 antage en let forhøjet overfladetemperatur, som derved fremskynder fjernelsen af is-rester fra området af den første og den anden formhalvdel 52, 54.

10 Det har vist sig, at formhulhederne 78 bevarer en tilstrække lig stivhed, når blot formhulhedens væg 166 er i det mindste ca. 0,32 cm tyk målt langs omkredsen af formhulheden 78.

For tydeligheds skyld er den yderste højre formhulhed 78 i fig. 15 og 16 kun delvis fyldt med is, 15 Maskinen ifølge den foreliggende opfindelse er især anven delig, fordi der kun kræves et enkelt sæt komplicerede forme. Fryseformsstrimlerne 28 i maskinens første sektion 12 er af sædvanlig udformning. Der er ingen krav om, at specielle fryseforme skal anvendes til dannelsen af de frosne 20 grundformer FS. I stedet for er rumfanget af formhulheden 78 i den første og den anden formhalvdel 52, 54 udformet i overensstemmelse med de retningslinier, som er anført oven for for at sikre, at de passer sammen med dimensionerne af de frosne grundformer FS, som dannes i fryseformsstrimlerne .25 28, for at omforme de frosne ispinde med et minimum af over fladeuregelmæssigheder og overskud af is.

Det kan være ønskeligt at fremstille forskellige omformede modeller i den samme maskine,og dette er muligt ved at forsy-:·· ne den første og den anden formhalvdel 52, 54 med et antal 30 forskelligt formede formhulheder 78. Ønsker man derimod i hovedsagen identiske ispinde,forsynes den første og den anden formhalvdel 52, 54 med formhulheder 78 af samme form.

DK 151924B

25 I alle tilfælde anvendes de samme fryseformsstrimler 28 i maskinens 10 første sektion 12 for at fremstille ensartede frosne grundformer FS.

I det følgende skal fremgangsmåden ifølge den foreliggende 5 opfindelse beskrives nærmere.

Først dannes et antal side-om-side liggende frosne grundformer FS i den første sektion 12 i en konventionel ispindemaskine i fryseformsstrimlerne 28. Fryseformsstrimlerne 28 bevæges igennem en saltvandsopløsning BS,og forud for frys-10 ningen af ismassen FS stikkes pinde S ind i ismassen, såle des at der dannes frosne ispinde. De frosne ispinde FS afslutter deres bevægelse gennem maskinens 10 første sektion 12 og bliver fuldstændig frosne. En udtrækningsstang 44 med et antal pinde-låseindretninger 46 fremføres af et andet 15 transportbånd 42 og går derfor i indgreb med pindene S, som stikker ud fra de side-om-side frosne ispinde FS, og fjerner ispindene FS fra fryseformsstrimlerne 28 ved tilbagetrækning. Derved overføres ispindene fra maskinens 10 første sektion 12 til den anden sektion 14. De side-om-side liggen-20 de frosne ispinde FS, som hænger ned fra hver sin pind S, fremføres til en position lige over det sideværts midterplan af omformningsstationen 20. I det andet transportbånds 42 hvileperiode, vil de vertikale tandstænger 98, 98 og bæreblokkene 108, 108 få udtrækningsstangen 44, som bærer 25 de side-om-side liggende ispinde FS til at bevæge sig nedad indtil den frosne ismasse, der hænger ned fra hver pind S direkte er mellem den første og den anden formhalvdel 52, 54. Medens de vertikale tandstænger 98, 98 hviler i den nedre stilling, bevirker de hydrauliske cylindre 56, at den 30 første og den anden formhalvdel 52, 54 bevæger sig mod hinan den, og at hvert par formhulheder 78, 78 i den første og den anden formhalvdel 52, 54 omslutter en separat frossen ismasse FS og omformer den frosne masse til den omformede frosne ispind C.

DK 151924 B

H

Dernæst bevæges den første og den anden formhalvdel 52, 54 fra hinanden ved tilbagetrækning af de hydrauliske cylindre 56, og de vertikale tandstænger 98, 98 løfter de omformede ismasser FS, som hænger ned fra hver sin pind S i udtræk-5 ningsstangen 44. Når udtrækningsstangen 44 er tilbage i sin stilling i det andet transportbånd 42, og dettes hvileperiode ophører, fremfører transportbåndet 42 udtrækningsstangen 44 til en ny stilling, og de side-om-side liggende ismasser FS, der hænger ned fra den næste hosliggende ud-10 trækningsstang er da placeret direkte oven over omformnings stationen 20. Herpå gentages omformningsprocessen.

Når ispindemaskinen 10 arbejder ved sin normale hastighed på 14-20 operationer pr. minut, tager fremdrivningen og hvileperioden for hver udtrækningsstang 44 ca. 3 sek. Eftersom 15 det andet transportbånd fremdrives hurtigt, vil hver udtræk ningsstang 44 holde sin stilling over det sideværts midterplan for omformningsstationen 20 i en hvileperiode på lige under 3 sek. I denne hvileperiode skal den frosne ispind -FS sænkes og formhalvdelene 52, 54 skal lukkes og åbnes, og 20 udtrækningsstangen 44 med den omformede frosne ismasse skal vende tilbage til sin normale position for at blive ført frem til næste position ved hvileperiodens ophør.

Ved brug af udstyret ifølge den foreliggende opfindelse har det vist sig, at der må stilles visse krav til tidsrammerne 25 for de forskellige operationssekvenser i afhængighed af in gredienserne i ismassen.

Den tid, der kræves til at lukke formhalvdelene afhænger af ingredienserne i ismassen samt af det hydrauliske tryk, som den hydrauliske cylinder 56 afgiver. Det har vist sig, at 30 iscreme,som indeholder mere fast stof, såsom smørfedt, suk kerfast stof osv.,kræver mindre tid til omformning end en ismasse, der kun indeholder små mængder af fast stof, såsom roligt frossen vandis. På tilsvarende måde vil produkter med

DK 151924B

27 skum kræve mindre tid til at omformes end ikke—piskede eller roligt frosne produkter. Typiske tider,som kræves til de forskellige processer for iscreme, chokoladeis og roligt frossen vandis,fremgår af følgende tabel.

Blød . Roligt frossen

Trin Ts C rerne chokoladekage vandis_

Den samlede til rådighed værende tid for én fuldstændig cyklus 4,00 sekund 4,25 sekund 4,50 sekund Sænkning af de frosne ismasser 0,80 sekund 0,80 sekund 0,80 sekund ^ Lukning og hvile periode af formhalvdelene' 0,90 sekund 1,15 sekund 1,40 sekund Åbning af form- halvdelene 0,50 sekund 0,50 sekund 0,50 sekund Løftning af den omdannede is 0,80 sekund 0,80 sekund 0,80 sekund

Fremføringsslag 1,00 sekund 1,00 sekund 1,00 sekund

For at sikre, at omformningen sker inden for den foretrukne hvileperiode, varieres det hydrauliske tryk som afgives til de hydrauliske cylindre. For at sammentrykke en frossen ismasse, der består af iscreme med et normalt skumindhold i 2Q en maskine, som har otte side-om-side liggende formhulheder, har det vist sig, at en total sammentrykningskraft på 106.904 Newton eller 13.608 Newton pr. ismasse giver et acceptabelt produkt. Når f.eks. roligt frossen vandis omformes med udstyr af samme form, anvendes et højere arbejdstryk for at til-j^ vejebringe en sammentrykningskraft i området 13.608 Newton til 22.680 Newton pr„ is. En sådan yderligere kraft kræves for at overholde den høje modstand,som roligt frossen vandis udøver mod omformningen.

Da den tid, der kræves til at lukke omformningsformhalvdelene,

DK 151924B

28 er en funktion af adskillige faktorer, - såsom det' anyendte hydrauliske tryk, temperaturene i isen, arten af isen, det gensidige forhold mellem grundformen FS og formhulhederne osv., og dette kan variere fra et omdannelseslag til næste,-5 er to mekanismer indrettet til at starte åbningen af om formningsformhalvdelene i god tid for at sikre, at den formede is kan fremføres ved afslutning af det andet transportbånds hvileperiode. Først anvendes en grænseafbryder, som aktiveres ved den fuldstændige lukning af formnings-10 formhalvdelene for at bevirke, at formhalvdelene åbner sig igen, så snart de er lukket fuldstændigt. Yderligere er et tidsafhængigt styreorgan indrettet til at vende bevægelsen af formhalvdelene i det tilfælde, at formhalvdelene ikke har lukket sig fuldstændigt og dermed har påvirket grænseafbryde-15 ren, ca. 0,25 sekunder før afslutningen af hvileperioden.

Typiske data for flydende isblandinger, som kan anvendes i forbindelse med udstyret og fremgangsmåden ifølge den foreliggende opfindelse til at fremstille de nye omformede ispinde, fremgår af det nedenstående. Hvor intet andet er an-20 givet, betegner de opgivne data vægtprocént af den flydende blanding.

Roligt frossen is.

3

Densitet af blanding 1,06 gram pr. cm

Totalmængde fast stof 17,94%

Sukker-faststof 11,94%

Majssirup-faststof 5,11%

Citronsyre-faststof 0,32%

Overløb 0 - 10%

Smagsstoffer naturlige

Farve naturlig

Volumen af slutprodukt ikke mindre end 79 ml

Claims (16)

1. Fremgangsmåde til omformning af mindst én formgiven is-pind, som først er nedfrosset og formet som en grundismasse af individuel størrelse og med en udragende pind i en aksialt aftagelig fryseform i en ispindemaskine, kendetegnet ved, at grundismassen sammenpresses mellem modstående halvdele af en todelt form, hvor sammenpresningen sker ved DK 151924 B et tryk, der er tilstrækkeligt stort til at bevirke, at ismassen antager form af det hulrum, der afgrænses af formens halvdele, uden mærkbar smeltning eller genfrysning af ismassen, og hvor temperaturen i kernen af den omformede ismasse 5 ligger i området fra -23,3°C til -12,2°C, og hvor medial- tværsnittet af ismassen er af en sådan størrelse, at det i hovedsagen er omsluttet af åbningen i hver af formhalvdelene, og hvor rumfanget af ismassen i hovedsagen er det samme som rumfanget af hulrummet. 10

2. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at pinden under nedfrysningen stikkes mindst 6,25 cm ind i ismassen. 15

3* Fremgangsmåde ifølge krav 1 eller 2, kendeteg net ved, at ismassen har mindre end 10% overløb og fryses roligt.

4. Fremgangsmåde ifølge et eller flere af kravene 1-3, 20 kendetegnet ved, at den todelte forms overflade temperatur holdes på et niveau, som forhindrer den omformede ismasse i at fastfryse til overfladen, men som ikke er tilstrækkelig til at forårsage smeltning af ismassen under omformningen. 25

5. Fremgangsmåde ifølge et eller flere af de foregående krav, kendetegnet ved, at en forudbestemt mængde is, som i vægt i det væsentlige svarer til vægten af den færdige formgivne ispind, først fyldes i fryseformen.

5 Majssirup-faststof 3,35% Ikke-fedtholdigt mælkepulver 10,44% Hvedepulver 3,48% Overløb 0 - 10% Smagsstoffer Naturlige

6. Fremgangsmåde ifølge krav 5, kendetegnet ved, at man fjerner overskydende isrester fremkommet ved sammenpresning af grundismassen og fører resterne tilbage til påfyldning i en efterfølgende fryseform under fyldning af for- 35 men.

7. Fremgangsmåde ifølge krav 2, kendetegnet ved, at flere side-om-side liggende omformede tredimensionale ispinde med underskårne overflader, frembringes i en is- DK 151924 B pindemaskine af den type, hvor flere side-om-side liggende ispinde nedfryses med opretstående, udragende pinde, og hvor de nedfrosne ispinde udtages aksialt fra de respektive fryseforme og føres frem til sammenpresningstrinet.. 5

8. Maskine til fremstilling af mindst én ispind, hvilken maskine har en første sektion med et grundismasse-nedfrys-ningsorgan på et første transportbånd til nedfrysning af mindst én frossen grundismasse med en udragende pind og en anden LQ maskinsektion med mindst én bearbejdningsstation og et andet transportorgan til fremføring af ismassen sammen med pinden til bearbejdningsstationen, kendetegnet ved, at omformningsorganer (20) for ismassen er indrettet ved den ene bearbejdningsstation (14), hvilke omformningsorganer har et 15 par samhørende formhalvdele (52,54), som kan bevæges fra en åben stilling til en lukket stilling og er indrettet til at omslutte grundismassen (FS) i den lukkede stilling, og at samvirkende formhulrum (78) i omformningsformhalvdelene har en åbning, som i hovedsagen omslutter medialtværsnittet af is- 20 massen og har et rumfang, der i hovedsagen er det samme is massens, og aktiveringsorganer (56) til at bevæge omformningsformhalvdelene (52,54) imod den lukkede stilling, hvor grundismassen er under et tryk, som er tilstrækkelig stort til at få grundismassen til at tage form af omformningshulrummet. 25

9. Maskine ifølge krav 8, kendetegnet ved, at dybden af hver omformningshulrum i omformningsformhalvdelene (52,54) er mindre end afstanden fra et punkt på medialtværsnittet af ispinden til den ydre overflade af denne. 30

10. Maskine ifølge krav 8 eller 9, kendetegnet ved, at et temperaturreguleringsorgan (116) er tilsluttet formhalvdelene (52,54) for at fastholde formhulrummets temperatur på et niveau, som er tilstrækkeligt til at undgå, at 25 den omformede ismasse fryser fast til hulrummet, men utilstræk keligt til at skabe væsentlig smeltning under omformningen. DK 151924B

10 Volumen af slutprodukt 74 ml Vanille-iscreme * 3 Densitet af frossen iscreme 0,54 gram pr., cm^'* 0,55 gram pr. cm (ca. 100% overløb) Smørfedt-indhold 10% minimum Ikke-fedtholdigt mælke-faststof 10% minimum (Hvede-erstatning for den totale mængde ikke-fedtholdige mælke-faststof må ikke overstige 25 vægt%).

11. Maskine ifølge et eller flere af kravene 8-10, kendetegnet ved, at et antal side-om-side liggende og i det væsentlige ens par samhørende deleform-halvdele (52,54) er indrettet til omformning af et antal side-om-side 5 liggende grundismasser (FS) med pind (S).

12. Maskine ifølge et eller flere af kravene 8-11, kendetegnet ved, at hvert formhulrum (78) i hver deleform-halvdel (52,54) har en form, som er forskellig fra 10 et hosliggende omformningshulrum.

13. Maskine ifølge et eller flere af kravene 8-12, kendetegnet ved, at den ene bearbejdningsstation (14) har bevægeorganer (80) til at lade rester af den frosne 15 ismasse, hvilke rester blev tilovers ved omformningen af grundismassen, gennemløbe bearbejdningsstationen (14) .

14. Maskine ifølge et eller flere af kravene 8-13, kendetegnet ved, at hver formhalvdel (52,54) har 2o en pind-reces (160), som er udformet i den ene ende af omform ningshulrummet (78) nærmest pinden, og hvor dybden af pindrecessen er mindre end dybden af omformningshulrummet og større end tykkelsen af pinden.

15. Maskine ifølge et eller flere af kravene 8-14, kendetegnet ved, at hver formhalvdels (52,54) overflade har skillepartier (164), som ligger i afstand fra formhulrummene.

15 Smagsstoffer Ren 3-dobb. vanille Volumen af slutprodukt Ikke under 74 ml Det er muligt at anvende udstyret og praktisere metoden ifølge den foreliggende opfindelse uden at anvende temperaturreguleringsorganer knyttet til formhalvdelene. 20

16. Maskine ifølge krav 15, kendetegnet ved, at hvert formhulrum (78) afgrænses af en fremspringende rundtgående væg (166) omkring hvert formhulrum, og at overfladen af både den første og den anden formhalvdel har skillepartier (164) mellem de rundtgående vægge.