DK151540B - Slangeloest daek. - Google Patents

Description

i 151540

Opfindelsen angår et slangeløst dæk, som angivet i krav Vs indledning, og især et slangeløst dæk til transportautomobiler, d.v.s. et dæk med meget store dimensioner.

Sådanne slangeløse dæks lufttæthed opnås ved, at fælgens 5 vulstsædeflade og vulstens til anlæg mod denne bestemte sålflade har tilnærmelsesvis samme hældning, således at det indre tryk i dækket efter oppumpning af dette trykker vulstens sålflade lufttæt mod fælgens vulstsædeflade. Da fælgen endvidere er udformet ud i et stykke, er en forbindelse mellem dækkets indre og omgivelserne kun 10 mulig gennem ventilen til oppumpningen.

Nødvendigheden af en fælg, som er udformet ud i et stykke, medfører imidlertid, at dækkets vulster ved monteringen af dækket pi fælgen skal føres ind over fælgfiangen.

Dette arbejder er især ved dæk med store dimensioner eller 15 såkaldte kæmpedæk med meget store vulster forbundet med store vanskeligheder. Monteringen sker ved, at dækket hældes med sit radiale midterplan i forhold til fælgen, således at vulsterne kan føres ind over fælgf langerne, hvorunder den dybtliggende fælgbund tillader den nævnte skråstilling af midterplanet, efter at den første vulst er ført 20 ind på fælgen.

Påskydning af vulsten ind over fælgflangen forudsætter en midlertidig deformering af dækvulsten. Denne deformering er kun mulig til en vis grad, idet deformeringsevnen bliver mindre, jo kraftigere dækkets karkasse er. Dette medfører, at forskellen mellem 25 maksimumdiameteren af fælgflangen og minimumsdiameteren af dækvul-sterne nødvendigvis må ligge inden for beskedne grænser, hvilket også sætter en grænse for den fladepresning mellem vulstsålen og fælgens vulstsæde, som ville kunne opnås, dersom der ikke skulle tages hensyn til det nævnte forhold.

30 Denne fladepresning mellem vulstsålen og vulstsædet er imidlertid ikke blot af betydning for at opnå lufttæthed, men også for at opnå en sikker fiksering af vulsten på fælgen.

Kendte dæk af denne art har imidlertid den ulempe, at denne fiksering af vulsten på fælgen i tidens løb undergår en frem-35 adskridende forringelse, idet den radialt inderst beliggende kantdel af vulsten ved de under dækkets anvendelse forekommende belastninger kan hæves i radial retning bort fra vulstsædet og efterhånden undergå en permanent deformering. Derved forringes fladepresningen mellem vulsten og vulstsædet, således at vulstens greb om vulstsædet 2 151540 forringes/ således at også lufttrykket i dækket får mulighed for at udøve en kraft på den del af sålfladen, der er hævet bort fra vulst-sædet med deraf følgende yderligere deformering af denne vulstdel.

Følgen heraf er en fremadskridende formindskelse af vulst-5 sålens hældning og en ophævelse af vulstens indgreb med vulstsædet begyndende ved vulstens aksialt inderste side og forløbende udad ί retningen mod fælgflangen.. s.

Dette medfører den ulempe, at karkassen kan bevæge sig på fælgen. Som følge af at vulsten pi grund af fælgflangens forholdsvis 10 lave højde ikke understøttes effektivt på denne, og som følge af den reducerede fladepresning mellem vulstsålen og vulstsædet kan vulsten virke som et hængsel, der drejer om en linie, langs hvilken vulsten er mere eller mindre i indgreb med fælgflangen.

Sådanne bevægelser kan i løbet af kort tid medføre ødelæg-15 gelse af vulsten, og allerede fra det øjeblik, hvor de først forekommer, vil der opstå en forringelse af dækkets optimalt fordelagtige egenskaber.

Formålet med opfindelsen er derfor at tilvejebringe et slangeløst dæk med en forstærkende vulsttrådkerne, som ved sin place-20 ring og udformning forhindrer den beskrevne deformering af vulstsålen og især bevirker, at vulstsålens hældning forbliver uændret og alligevel har samme vægt og volumen som sædvanlige kendte vulsttråd-kerner.

Denne opgave løses ifølge opfindelsen ved, at tråd kernen er 25 anbragt på en sådan måde i vulsten, at den aksialt inderste sidekant af kernens kerneunderskæringsflade i det væsentlige ligger i det på kernens akse vinkelrette plan, som indeholder den aksialt inderste sidekant af vulstsålen.

Dette betyder, at vulstkernen er anbragt nærmere vulstens 30 aksialt inderste side end hidtil kendt. Kerneunderskæringsfladens skrå forløb sørger herunder for, at der mellem denne og den aksialt inderste del af kernesålfladen findes en tilstrækkelig mængde af eftergiveligt vulstmateriale til, at den aksialt inderste zone af vulstens kan deformeres tilstrækkeligt til at tillade påskydning af vulsten 35 hen over fælgflangen ved dækkets montering. Ved denne placering af vulstkernen opnås den helt afgørende fordel, at også vulstmaterialet i den aksialt inderste zone af vulsten helst ud til den aksialt inderste side af vulstsålen er komprimeret mellem vulstkernen og fælgens vulstsæde, og således selv ved store belastninger ikke vil være 3 151540 tilbøjelig til at blive hævet radialt bort fra vulstsædet. Ved den nævnte placering af vulstkernen opnås desuden, at også det indre tryk i det oppumpede dæk bidrager til komprimeringen af vulstmate-rialet i vulstens aksialt inderste zone, idet dette tryk bl.a. udøver en 5 trykkraft udad på vulstens aksialt inderste side, og altså medvirker til at kile vulstmateriale ind mellem kerneunderskæringsfladen og vulstsålen. Ved udformningen ifølge opfindelsen opnås på denne måde et godt og varigt anlæg af hele vulstsålen mod vulstsædet og dermed en ekstra lang levetid for dækket, hvilket er en stor fordel, idet dæk 10 af den her omhandlede art er kostbare og derfor af økonomiske grunde efter nedslidning af slidbanen ofte forsynes med en påvulkaniseret slidbane.

Ved den i krav 2 angivne udførelsesform opnås, at vulstkernen kan udformes på en sådan måde, at den trods den beskrevne 15 position af kerneunderskæringsfladens aksialt inderste sidekant kan anbringes på den mest fordelagtige måde med sin kernegrundflade i forhold til vulstsålen, og desuden at vulstkernen f.eks. kan udformes særlig kraft i ønskede områder, f.eks. i det lodret over kerneunderskæringsfladen beliggende område, uden at dette kræver en forøgelse 20 af vulstkernens tværsnitsareal.

Kernegrundfladen har ifølge en foretrukken udførelsesform en hældning, der i det væsentlige svarer til hældningen af fælgens vulstsædeflade. Herved opnås over hele arealet af vulstkernens grundflade en ensartet god fladepresning mellem den derunder beliggende 25 del af vulstsålen og vulstsædet.

I det følgende forklares opfindelsen nærmere under henvisning til tegningen. På tegningen viser:

Fig. 1 et aksialt snit gennem to forskellige asymmetriske metaltråd kerner vist henholdsvis med fuldt op-30 trukne linier og med stiplede linier, og som til sammenligning med et tilsvarende snit gennem en symmetrisk vulsttrådkerne er bragt til dækning med dette, der ligeledes er vist med stiplede linier, 35 fig. 2 og 3 aksiale snit gennem to andre eksempler på vulsttrådkerner med asymmetrisk tværsnit, der ligeledes til sammenligning er bragt til dækning med tilsvarende symmetriske tværsnit vist med stiplede linier, 4 151540 fig. 4 et aksialt tværsnit gennem den ene af de to vul-ster af et slangeløst dæk, som er monteret på en fælg og forsynet med en ifølge opfindelsen udformet vulsttrådkerne med femkantet tværsnit vist 5 med fuldt optrukne linier, og fig. 5 et snit som det i fig. 4 viste gennem et slangeløst dæks vulst, som er forsynet med en vulst-tridkerne ifølge opfindelsen med sekskantet tværsnit med parvise parallelle sider vist med fuldt 10 optrukne linier og bragt til dækning med et med stiplede linier vist tilsvarende tværsnit gennem en kendt symmetrisk vulsttrådkerne, hvorhos også den form, som vulsten antager ved anvendelse af denne kendte kerne, er antydet med stiplede lini-15 er.

Fig. 1-3 viser forskellige eksempler på polygonale asymmetriske vulstkernetværsnit. Sådanne vulstkernetværsnit betegnes som asymmetriske, dersom forholdet mellem højderne H og h af trådkerne-tværsnittet målt mellem kernegrundfladeplanen og hvert af de to 20 yderste punkter af den over for grundfladen beliggende side er mellem 0,8 og 1,25, eller dersom den rette linie, som er parallel med grundfladen og forløber gennem den aksialt inderst beliggende side af kerneunders kæringen, deler i det mindste én af polygonets vinkler, hvis toppunkt ligger i denne rette linie, i to dele, der afviger mindst 25 10° fra hinanden, eller dersom forholdet mellem højden H af kerneun- derskæringens aksialt inderste sidekant fra grundfiadeplanen og tværsnittets højde h målt fra grundfladeplanen er mindst 0,6.

I fig. 4 ses et tværsnit gennem en vulst T af et slangeløst dæk, som er monteret på en fælg, hvoraf en del er vist i tværsnit, 30 idet den har en forsænket bund G og et vulstsæde S, som har en hældning på A° i forhold til fælgens akse, samt en fælgflange B.

Sædvanligvis er vinklen A° af hældningen af sædet S 15°, medens hældningen af den tilhørende dækflade, d.v.s. vulstens sålflade, er lidt større, f.eks. 20°, for at holde på luften i dækket, 35 såsnart dette er monteret på fælgen, og for at bidrage til vulstens og navnlig vulstendens anlægstryk mod vulstsædet.

Vulsten indeholder en vulsttrådkerne C, som karkassens lag er ført rundt om på kendt måde.

Vulsttrådkernen udformes med større tværsnit ved stigende 5 151540 dimensioner af karkassen. Den skal modstå ikke blot de trækkræfter, som udøves af karkassens lag, men også de kræfter, som opstår ved vulstens påskydning på fælgen. Da disse påvirkninger er kendte, er det forholdsvis nemt for en fagmand at beregne den nødvendige 5 størrelse af det samlede tværsnit af trådene, der indgår i vulsttråd-kernen, og dermed også fladearealet af det symmetriske tværsnit.

Dette tværsnit er sædvanligvis en ensartet symmetrisk sekskant, som den på tegningen med stiplede linier viste.

Kerneunderskæringsfladen har sædvanligvis en hældning på 10 120° i forhold til kernegrundfladen, men kan også have hældninger på mere end eller mindre end 120°, som er acceptable, og det har i praksis vist, at maksimumafvigelsen kan være 70°, d.v.s. +40° og -30° i forhold til den nævnte værdi på sædvanligvis 120°. Det ses af fig. 1-3 og den foranstående forklaring til disse, at flere tværsnit 15 med hver sin polygone form men alle med samme tværsnitsfladeareal, d.v.s. med samme modstandsevne, er mulige.

Fig. 5 viser tydeligt fordelene ved anvendelsen af en vulst-trådkerne C1 ifølge den foreliggende opfindelse med sekskantet tværsnit. Det ses, at den aksialt inderste sidekant 6 af kernens C kerne-20 underskæringsflade 2 ligger i det på kernens akse vinkelrette plan p-p, som indeholder den aksialt inderste sidekant 5 af vulstsålen, hvorved vulstsålen helt ud til sin aksialt inderste sidekant 5 holdes trykket ned mod vulstsædet, og hele vulstsålen således har samme hældning på A° som vulstsædet.

25 I fig. 5 er med stiplede linier endvidere indtegnet en sæd vanlig kendt sekskantet vulsttrådkerne C". Det ses, at den aksialt inderste sidekant af denne kernes kerneunderskæringsflade ligger i et på kernens akse vinkelret plan m-m, som skærer vulstsålen et stykke inden for dennes aksialt inderste sidekant 5. Derved kan, som vist 30 med stiplede linier i fig. 5, den aksialt inderste del af vulstsålen løfte sig op fra vulstsædet, således at hele vulstsålens hældning efterhånden formindskes, som vist ved vinklen A' med deraf følgende ødelæggelse af vulsten.

Som forklaret i det følgende kan den stillede opgave imid-35 lertid ikke blot løses ved anbringelsen af en kendt vulsttrådkerne nærmere den aksialt inderste side af vulsten, således at kerneunder-skæringsfladens aksialt inderste sidekant kommer til at ligge i det nævnte på kernens akse vinkelrette plan p-p. Derved ville kernegrundfladen 1 nemlig få en anden placering i forhold til vulstsålen og 6 151540 dermed nødvendiggøre en anden geometrisk form af vulsten end dens i forvejen standardiserede og mest fordelagtige geometriske form, hvilket også ville ændre netop den ligevægt mellem kræfterne, ved hjælp af hvilken dækket får de ønskede brugsegenskaber. Det vil 5 desuden ses, at anbringelsen af en sædvanlig kendt symmetrisk vulstkerne på den nævnte mide vil bevirke, at mængden af efter-giveligt vulstmateriale mellem den aksialt inderste sidekant af underskæringen og vulstsædet vil være reduceret, således at monteringen af dækket på fælgen bliver vanskelig eller helt umulig, uden at vulst-10 kanten beskadiges eller ødelægges.

Det vil derfor ses, at den mest hensigtsmæssige måde til opnåelse af den ifølge opfindelsen foreslåede placering af sidekanten 6 af vulstkernens underskæringsflade er at øge bredden af under-skæringsfladen 2.

15 Denne ændring af underskæringens dimensioner vil, som det er vist med stiplede linier i fig. 4, give en forøgelse af vulsttråd-kernetværsnittet, dersom vuIsttrådkernens symmetri Ønskes bevaret.

Denne forøgelse af vulsttrådkernetværsnittet kan dog reduceres eller helt elimineres, dersom vulsttråd kernen udformes asymme-20 trisk, som vist i fig. 5.

Det er imidlertid hensigtsmæssigt at bringe tværsnitsfladearealet tilbage til den samme værdi, som ved kendte vulstkerner har vist sig at opfylde de givne formål. Dette opnås nemt ved en ændring af tværsnittet af vulsttråd kernen (fuldt optrukne linier i fig. 4 og 25 5).

Det i fig. 4 og 5 viste tværsnit af vulstkernen er en polygon, som afviger fra den kendte polygon, hvilket vil sige, at den er asymmetrisk i forhold til den rette linie 8-8, som er parallel med vulstkernens grundflade og forløber gennem den aksialt inderste 30 sidekant 6 af kerneunderskæringsfladen 2. I hver af figurerne 4 og 5 ses de ensartede størrelsesforhold mellem tværsnitsfladearealerne af de pågældende to vulsttrådkerner.

35

Claims (4)

151540 Patentkrav.

1. Køretøjsdæk til montering på en ud i et stykke udformet udelelig fælg af typen med forsænket fælgbund og vulstsædeflader, 5 der danner kegieflader af en stump kegle, hvis top vender indad mod fælgens radiale midterplan, og hvor vulsternes til anlæg mod vulstsæ-defladerne bestemte vulstsåler forløber i det væsentlige i keglestub-form med tilnærmelsesvis samme hældning som ventilsædefladerne, og hver vulst til forstærkning har en metaltrådkerne bestående af et 10 antal vindinger, som er vundne tæt sammen til dannelse af et tilnærmelsesvis massivt ringformet i omkredsretningen ikke-eftergiveligt element med polygonalt tværsnit, hvor kernens radialt inderste side danner en kernegrundflade (1), og kernens fra kernegrundfladens aksialt inderste sidekant (3) udgående kerneside danner en skråflade 15 eller kerneunderskæringsflade (2), som danner en vinkel på mellem 90° og 160° med kernegrundfladen (1), kendetegnet ved, at trådkernen (C) er anbragt på en sådan måde i vulsten (T), at den aksialt inderste sidekant (6) af kernens (C) kerneunderskæringsflade (2) i det væsentlige ligger i det på kernens akse vinkelrette plan 20 (p-p), som indeholder den aksialt inderste sidekant (5) af vulstsålen.

2. Køretøjsdæk ifølge krav 1, kendetegnet ved, at det polygonale kernetværsnit er asymmetrisk i forhold til den rette linie (7-7), der er parallel med kernegrundfladen (1) og forløber gennem den aksialt inderste sidekant (6) af kerneunderskæringsfladen 25 (2).

3. Køretøjsdæk ifølge krav 2, kendetegnet ved, at det polygonale kernetværsnit er sekskantet med parvis parallelle sider.

4. Køretøjsdæk ifølge krav 1, kendetegnet ved, 30 at kernegrundfladen (1) har en hældning, der i det væsentlige svarer til hældningen af fælgens vulstsædeflade.