DK151436B - Lysoptagelsesindretning - Google Patents

Description

- 1 - 151436

Opfindelsen angår en lysoptagelsesindretning til den punkt- og linievise optisk-elektriske aftastning af punktvis belyste fortryk, bestånde af et i det indre reflekterende hullegeme, som på den mod forlægget vendende side har en lys-5 indtrædningsåbning til det med billedindholdet af fortrykket modulerede aftastningslys, hvorhos det optagede aftastningslys reflekterers af hullegemets inderflade til en lysoptagelsesflade på en lysmodtager.

Det fra fortrykket kommende aftastningslys falder på et 10 optoelektronisk aftastningsorgan og bliver dér omformet til et billedsignal. Billedsignalet sendes via en overføringskanal til en faksimile-optegningsindretning, i hvilken reproduktionen af fortrykket bliver optegnet.

De fortryk, som skal reproduceres, er skriftfortryk, 15 billedfortryk med eller uden raster eller fortryk monteret med skrift og billede, såkaldte klæbemontager.

Ved en fladlejeaftasteindretning er det optoelektroniske aftastningsorgan udformet således, at dets lysoptagelsesflade mindst strækker sig over linielængden, således at der i hver 20 position af den afbøjede lysstråle tilnærmelsesvis hersker den samme optagelsesbetingelse for det fra fortrykket kommende aftastningslys.

Det optoelektroniske aftastningsorgan kan bestå af en række af fotodioder i form af en fotodiodestrimmel, som er 25 anbragt i lysoptagelsesfladen. Aftastningsorganet kan imidlertid også have en af et antal af lyslederfibre konstrueret, optisk tværsnitsomformer og en diskret optoelektronisk omformer, fx. en fotomultiplikator, hvorhos fladen i den optiske tværsnitsomformer med den største udstrækning danner lysopta-50 gelsesfladen, og hvorhos den diskrete optoelektroniske omformer er koblet til fladen med den mindste udstrækning.

Som følge af skrammer i fortrykket og på grund af såkaldte skyggekanter ved klæbemontagen reflekteres aftast-ningslyset diffust med usymmetrisk intensitetsfordeling fra 35 fortrykket med aftastningsfejl som resultat.

151436 - 2 -

Pra TJS-patentskrift 4 080 634 kendes allerede en flad-lejeaftastningsindretning med et aftastningsorgan til ugennemsigtige fortryk. I aftastningsorganet findes en lysoptagelsesindretning, som med henblik på en formindskelse af de 5 ovenfor nævnte aftastningsfejl samler det fra det ugennemsigtige fortryk reflekterede aftastningslys og fører det til én fotodiodestrimmel.

Den kendte lysoptagelsesindretning, som strækker sig over linielængde, både på den fra fortrykket bortvendende og 10 den mod fortrykket vendende side ind i linieretningen orienteret lysåbning til den afbøjede lysstråle eller til det reflekterede aftastningslys. Det indre af lysoptagelsesindretningen er spejlende og har vinkelret på linieretningen et elliptisk tværsnit. lysoptagelsesindretningen er anbragt såle-15 des, at det ene brændpunkt af ellipsen falder sammen med det sted, hvor lysstrålen rammer fortrykket. Aftastningslyset fra fortrykket reflekteres af den spejlende inderside til det andet brændpunkt i ellipsen, i hvilket fotodiodestrimlens lysoptagelsesflade befinder sig.

20 Denne kendte lysoptagelsesindretning har den ulempe, at en sådan fotodiodestrimmel er ufølsom og langsom, hvorved der kun opnås en lille aftastningshastighed. En større aftastningshastighed ville fx. opnås ved anvendelse af hurtigere fotomultiplikatorer. En anbringelse af et antal fotomultipli-25 katorer i stedet for fotodiode strimlen ville ved den kendte lysoptagelsesindretning være omstændelig og næppe mulig af pladshensyn. Også en anbringelse af en optisk tværsnitsomformer i stedet for fotodiodestrimlen ville ved den kendte lysoptagelsesindretning medføre væsentlige ulemper. Da den vin-30 kel, under hvilken en lyslederfiber i den optiske tværsnitsomformer kan optage lys, er væsentlig mindre end den vinkel, under hvilken en fotodiodestrimmel kan optage lys, ville kun en lille del af den spejlende inderside være virksom ved den kendte lysoptagelsesindretning, hvorved følsomhed og ensar-35 tethed af aftastningen ville synke.

151436 - 3 -

Det er endvidere en ulempe, at den kendte lysoptagelsesindretning kun er egnet til aftastning af ugennerasigtige fortryk ved fladlejeaftastningsindretninger, men ikke til gennemsigtige fortryk og til tromleaftastningsindretninger.

5 Det er derfor den foreliggende opfindelses opgave til undgåelse af de nævnte ulemper at angive en lysoptagelsesindretning til gennemsigtig og/eller ugennemsigtig aftastning, med hvilken der opnås en høj aftastningshastighed og samtidig en stor følsomhed og ensartethed i aftastningen, og som både 10 er egnet til tromle- og til fladlejeaftasteindretninger.

Denne opgave løses ved hjælp af de i krav 1 angivne ejendommeligheder.

Fordelagtige videreudformninger er angivet i de afhængige krav.

15 Opfindelsen forklares i det følgende nærmere ved hjælp af fig. 1 - 7· Her viser: fig. 1 et udførelseseksempel for en lysoptagelsesindretning ved en fladlejeaftastningsindretning til ugennemsigtige fortryk, 20 fig. 2 et snit gennem lysoptagelsesindretningen til ugennemsigtige fortryk, fig. 3 et yderligere udførelseseksempel for en lysoptagelsesindretning ved en fladlejeaftastningsindretning til gennemsigtige fortryk, 25 fig. 4 et snit gennem lysoptagelsesindretningen til gennemsigtige fortryk, fig. 5 et udførelseseksempel for en lysoptagelsesindretning ved en tromleaftasteindretning til gennemsigtige fortryk, 30 fig. 6 en udformning af lysoptagelsesindretningerne til farveaftasteindretninger, og fig. 7 en yderligere udformning.

Fig. 1 viser et udførelseseksempel for en lysoptagelsesindretning ved en fladlejeaftasteindretning til ugennemsigti- 35 ge fortryk.

151436 - 4 - På en bevægelig fladlejefortryksbærer 1 befinder der sig et ugennemsigtigt fortryk 2, som skal reproduceres. En lyskilde 3, fx. en laserlysgenerator, frembringer en lysstråle 4, som falder på et polygonalt drejespejl 5· Omdrejningsaksen 5 6 for det polygonale drejespejl 5 er rettet vinkelret på lysstrålen 4's optiske akse. En motor 7 driver det polygonale drejespejl 5 med konstant vinkel hastighed i samme retning som en pil 8. På grund af rotationen af det polygonale drejespejl 5 reflekteres den fra lyskilden 3 udgående lysstråle 10 4 fra de enkelte spejlflader og afbøjes løbende via et objektiv 9 i linieretningen 10 (aftasteretningen) hen over det ugennemsigtige fortryk 2. Samtidig udfører fladlejefortryks-bæreren 1 en trinvis eller kontinuerlig fremadbevægelse vinkelret på linieretningen 10, hvorved det ugennemsigtige for-15 tryk 2 aftastes punktvis i nabolinier.

Oven over den bevægelige fladlejefortryksbærer 1 er der anbragt en stationær lysoptagelsesindretning 11, som mindst strækker sig i linieretningen 10 over længden af fladlejeaf-tastningsbæreren 1. lysoptagelsesindretningen 11 er udformet 20 som et hullegeme, hvis inderside er reflekterende. Tilnærmelsesvis vinkelret på afbøjningsplanet for den af det polygonale drejespejl 5 reflekterede lysstråle 4* har lysoptagelsesindretningen 11 en i linieretningen 10 orienteret slidseformet lysåbning, som i udførelseseksemplet er udfyldt af den 25 flade på en optisk tværsnitsomformer 12, som har den største udstrækning, og som danner lysoptagelsesfladen 13 i lysoptagelsesindretningen 11. Den optiske tværsnitsomformer 12 er opbygget af et antal lyslederfibre. Pladen 14 på den optiske tværsnitsomformer 12 ved den mindste udstrækning er tilkoblet 30 til en optoelektronisk omformer 15, fx· en fotomultiplikator. Lysoptagelsesindretningen 11 har endvidere på den fra det u-gennemsigtige fortryk 2 vendende side en i linieretningen 10 orienteret slidseformet lysindtrædningsåbning 16 og på den mod det ugennemsigtige fortryk 2 vendende side en yderligere 35 slidseformet lysgennemtrædningsåbning 17, gennem hvilken den 151436 - 5 - af tastende lysstråle 4' fremkommer til det ugennemsigtige fortryk 2. Det med billedindholdet i det ugennemsigtige fortryk 2 modulerede aftastningslys falder gennem lysgennem-trædningsåbningen 17 ind i lysoptagelsesindretningen 11, re-5 flekteres af dennes inderside til lysoptagelsesfladen 13, transporteres gennem den optiske tværsnitsomformer 12 til den optoelektroniske omformer 15 og omformes dér til et billed-signal på en ledning 18. Den nøjagtige strålegang, som kun er antydet skematisk med en pil på fig. 1, forklares udførligt i 10 fig. 2.

Pig. 2 viser et snit gennem lysoptagelsesindretningen 12 vinkelret på linieretningen 10 langs den på fig. 1 punkteret viste linie 19* På snitbilledet ses lysindtrædningsåbningen 16, lysgen-15 nemtrædningsåbningen 17 samt en lyslederfiber 12' og dennes kappe 12" i den optiske tværsnitsomformer 12. Lysoptagelsesfladen 13 dannes af endefladen på lyslederfiberen 12', som har den optiske akse 12"' og åbningsvinklen ø, hvorhos kun det lys, som rammer endefladen med åbnings vinklen ø, ledes 20 videre gennem lyslederfiberen.

På den overfor lyslederoptagelsesfladen 13 liggende side i lysoptagelsesindretningen 11 er indersiden mindst i det område, som en afgrænset af åbningsvinklen ø i lyslederfiberen 12', udformet som en diffus reflektor 20, medens de øvrige 25 indersider består af spejlende reflektorer (spejle) 21 , 21 1 .

Som et alternativ kunne også hele indersiden være diffust reflekterende .

Porm og afstand af reflektoren 20 er valgt således, at den størst mulige mængde af det fra denne diffust reflekte-30 rede lys falder indenfor åbningsvinklen 0 på lysoptagelsesfladen 13· Det fra reflektoren 20 kommende diffuse lys, som ikke umiddelbart træffer lysoptagelsesfladen 13, tilbageledes af spejlene 21 og 21 ' næsten tabsfrit til reflektoren 20 og reflekteres påny diffust.

35 lysoptagelsesfladen 13 og lysgennemtrædningsåbningen 17 151436 - 6 - ligger således i forhold til hinanden, at intet af det fra det ugennemsigtige fortryk 2 kommende aftastningslys kommer direkte frem til lysoptagelsesfladen 13» men mindst reflekteres diffust én gang ved reflektoren 20.

5 Lysindtrædningsåbningen 16 er hensigtsmæssigt valgt så stor, at det fra en glinsende fortryksoverflade tilbagespejlede, umodulerede aftastningslys træder direkte ud af lysind-trædningsfladen 16 og forbliver upåagtet.

Afstanden for lysgennemtrædningsåbningen 17 til det u-10 gennemsigtige fortryk 2 og størrelsen af lysgennemtrædningsåbningen 17 vælges hensigtsmæssigt på følgende måde.

Ved billedfortryk er afstanden lille, hvorved mest muligt aftastningslys fra alle reflektionsretninger på det u-gennemsigtige fortryk 2 fremkommer til lysoptagelsesindret-15 ningen 11. Størrelsen af lysgennemtrædningsåbningen 17 er ligeledes lille, hvorved den forstyrrende indflydelse af det u-gennemsigtige fortryk 2, som i lysgennemtrædningsåbningen 17's område selv er delagtig i reflektionerne indenfor lysoptagelsesindretningen 11, er lille.

20 Ved strimmelfortryk og klæbemontager vælges afstanden derimod større, således at især den tykkere klæbemontage u-hindret kan passere den smalle spalte mellem lysoptagelses-indretningen 11 og det ugennemsigtige fortryk 2. Størrelsen af lysgennemtrædningsåbningen 17 vælges tilsvarende større, 25 hvorved mest muligt aftastningslys også ved den større afstand kan fremkomme fra alle reflektionsretninger på det u-gennemsigtige fortryk 2 til lysoptagelsesindretningen 11.

Til en yderligere forklaring er der på fig. 2 vist nogle karakteristiske strålegange.

30 Den aftastende lysstråle 4' falder gennem lysindtræd ningsåbningen 16 og lysgennemtrængningsåbningen 17 på det på fladlejefortryksbæreren 1 anbragte ugennemsigtige fortryk 2. Lysstrålen 4' bliver på det ugennemsigtige fortryk 2 moduleret med billedindholdet i det momentane aftastningspunkt 22 35 og tilbagekastet diffust fra aftastningspunktet 22 som et med 151436 - 7 - åbningsvinklen γ2 divergerende aftastningslysbundt 23 gennem lysgennemtrædningsåbningen 17 atter ind i lysoptagelsesindretningen 11 . Randstrålen 24 fra aftastningslysbundtet 23 træffer direkte reflektoren 20 og opløses til spredt lys 25 5 med den viste intensitetsfordeling (intensitet = længden af pilen), fra hvilken det med vinklen α divergerende spredtlys-bundt 26 rammer lysoptagelsesfladen 13· Randstrålen 27 fra aftastningslysbundtet 23 falder ikke på lysoptagelsesfladen 13, men bliver af spejlene 21 ledt til reflektoren 20 og li-10 geledes opløst i spredtlys 28, fra hvilken reflektor det divergerende spredtlysbundt 29 direkte reflekteres til lysoptagelsesfladen 13· Det spredte lys, som ikke falder på lysoptagelsesfladen 13, rammer direkte eller via spejlene 20 og 21 atter reflektoren 20. Rx. falder den spredte lysstråle 30 di-15 rekte på reflektoren 20, medens den spredte stråle 31 rammer reflektoren via spejlet 21 og påny opløses i spredtlys 32, fra hvilken reflektor det spredte lysbundt 33 atter falder på lysoptagelsesfladen 13·

Den del af aftastningslysbundtet 23, som stammer fra en 20 spejlreflektion på det ugennemsigtige fortryk 2, reflekteres med den mindre åbningsvinkel 72 » forlader lysoptagelsesindretningen 11 gennem lysindtrædningsåbningen 16 og er uden virkning.

Hvis det på lysoptagelsesfladen 13 indkomne spredtlys-25 bundt falder sammen med hovedretningerne for det spredte lys (spredtlys med den største intensitet), fremkommer en optimal virkningsgrad for lysoptagelsesindretningen 11. Dette er tilfældet, når reflektoren 20 og spejlet 21 ' er en del af en cirkel, hvis centrum er fodpunktet for fladenormalen 12*" 30 (optisk akse) for lysoptagelsesfladen 13, og når spejlet 21 er del af en anden ligeså stor cirkel, hvis centrum er skæringspunktet mellem den optiske akse 12'" med reflektoren 12.

I udførelseseksemplet anvendes der af hensyn til enkeltheden et cirkelformet tværsnit.

35 lysoptagelsesindretningen 11 ifølge opfindelsen har føl- - 8 - 151436 gende fordele. Ved den beskrevne anbringelse af reflektor 20 og spejlene 21 og 21 * fremkommer en stor del af det fra det ugennemsigtige fortryk 2 reflekterede aftastningslys til lysoptagelsesfladen 13 og via tværsnitsomformeren 12 til den op-5 toelektroniske omformer 15· Lysop tagelsesindretningen 11 har således en bøj virkningsgrad, således at den den aftastende lysstråle 4 frembringende lyskilde 3 kan have en mindre effekt.

På grund af den store mængde af aftastningslys, som 10 fremkommer til den optoelektroniske omformer, og på grund af den diffuse reflektion ved reflektoren 20 udnyttes den fulde åbningsvinkel β af lyslederfibrene 12', og den forstyrrende indflydelse af ridser og skyggekanter i fortrykket undertrykkes, hvorved der opnås en høj reproduktionskvalitet.

15 Da det fra reflektoren 20 udgående spredte lys også ud breder sig i lysoptagelsesfladen 13's længderetning, medvirker et stort antal lyslederfibre i lystransporten til den optoelektroniske omformer, hvorved de uensartede overføringsegenskaber for den enkelte lyslederfiber på fordelagtig måde 20 elimineres, og der opnås en stor ensartethed af aftastningen.

Pig. 3 viser et yderligere udførelseseksempel for en lysoptagelsesindretning ved en fladlejeaftasteindretning til gennemsigtige fortryk.

På den bevægelige og gennemsigt udførte fladlejeaftast-25 ningsbærer 1’ befinder der sig et gennemsigtigt fortryk 2'.

Under fladlejeaftastningsbæreren 1' er der anbragt en stationær og i forhold til den på fig. 1 viste udformning modificeret lysoptagelsesindretning 11a, som ligeledes mindst strækker sig over længden af fladlejeaftastningsbæreren 1 ' i li-30 nieretningen 10. Den modificerede lysoptagelsesindretning 11a har udelukkende på den mod det gennemsigtige fortryk 2' vendende side en slidseformet lysindtrædningsåbning 16a. lysstrålen 4' afbøjes af det polygonale drejespejl 5 punkt- og linievis over det gennemsigtige fortryk 2', og aftastningsly-35 set falder gennem den transparente fladlejefortryksbærer 11 151436 - 9 - og lysindtrædningsåbningen 16a i lysoptagelsesindretningen 11a. Aftastningslyset reflekteres atter af lysoptagelsesindretningen 11a's inderside til lysoptagelsesfladen 13» transporteres gennem den optiske tværsnitsomformer 12 til den op-5 toelektroniske omformer 15 og omsættes der til et billedsig-nal.

Ved fortryksaftastningsindretninger til valgfri ugennemsigtig og gennemsigtig aftastning kan lysoptagelsesindretningen fortrinsvis udformes forskydeligt vinkelret på flad-10 lejeaftastningsbæreren, således at lysoptagelsesindretningen afhængigt af arten af fortrykket ifølge fig. 1 eller 3 befinder sig over eller under fladlejeaftastningsbæreren, hvorhos den slidseformet lysgennemtrædningsåbning 17 i fig· 1 med egnede midler er udformet lukkelig i tilfældet med en gennem-15 sigtig aftastning.

Alternativt kan sådanne fortryksaftastningsindretninger både være udstyret med en lysoptagelsesindretning til ugennemsigtig aftastning og en til gennemsigtig aftastning, der aktiveres afhængigt af fortryksarten. Tilstedeværelsen af to 20 lysoptagelsesindretninger har ved gennemsigtig aftastning i-sær den fordel, at begge lysoptagelsesindretninger med henblik på eliminering af billedsignalforstyrrelser somn følge af støvpartikler, ridser osv. kan parallelkobles optisk eller elektrisk, hvorhos lysudtrædningsfladen fra den optiske tvær-25 snitsomformer i begge lysoptagelsesindretninger i tilfældet med en optisk parallelkobling kan kobles til en optoelektro-nisk omformer, medens udgangene fra den optoelektroniske. omformer ved en elektrisk parallelkobling kan sammenfattes.

Fig. 4 viser den modificerede lysoptagelsesindretning 30 11a til gennemsigtig aftastning i snit.

Den modificerede lysoptagelsesindretning 11a har i forhold til lysoptagelsesindretningen 11 en med delen 20' forstørret diffus reflektor 20.

Den aftastede lysstråle 4’ falder på det gennemsigtige 35 fortryk 2', moduleres med billedindholdet i aftastningspunk- 151436 - 10 - tet 22 og fremkommer som et med åbningsvinklen γχ divergerende aftastningslysbundt 34 gennem lysindtrædningsåbningen 16a til lysoptagelsesindretningen 11 a. Randstrålen 35 i aftastningslysbundtet 34 opløses ved den diffuse reflektor 20 til 5 spredtlys 36, fra hvilken det med vinklen α divergente spredtlysbundt 37 direkte rammer lysoptagelsesfladen 13· Den spredte stråle 38 i det spredte lys 36 falder fx. på den diffuse reflektor 20 og bliver atter opløst til spredtlys, fra hvilken det spredte lysbundt 40 atter direkte fremkommer til 10 lysoptagelsesfladen 13· Den spredte stråle 41 fra det spredte lys 36 reflekteres derimod via spejlet 21 til den diffuse reflektor 20.

Fortrinsvis anbringes der i lysindtrædningsåbningen 16a en glasplade, en spredningsskive eller en linse, som beskyt-15 ter det indre af lysoptagelsesindretningen 11a mod støvindfald. Anvendelsen af et spredende medium har yderligere den fordel, at åbningsvinklen γχ fra aftastningslysbundtet 34 forstørres til åbningsvinklen Υ2· Derved bliver en større del af inderfladen delagtig i reflektionen og lysoptagelsesind-20 retningen mere ufølsom mod støvpartikler i det indre. I fig.

4 forefindes der til dette formål en spredelinse 42 i lysindtrædningsåbningen 16a.

Det ligger selvfølgelig indenfor rammerne af opfindelsen at anbringe et flertal fotodioder, fotomultiplikatorer eller 25 andre optoelektroniske omformere i stedet for den optiske tværsnitsomformer i selve lysoptagelsesfladen 13·

De hidtil beskrevne udformninger af lysoptagelsesindretningen med snitbillederne ifølge fig. 2 eller 3 er tænkt til fladlejeaftast ningsindretninger og udformet således, at de 30 mindst strækker sig over længden af fladlejeaftastningsbæreren, hvilket fremgår af fig. 1 og 3·

Lysoptagelsesindretningen kan dog også anvendes på fordelagtig måde ved tromleaftastningsindretninger. I dette tilfælde er lysoptagelsesindretningen 11b fx. udformet som en 35 hulkugle med tværsnit som i fig. 2 eller 4· Lysoptagelsesfla- 151436 - 11 - den 13 er ikke mere slidseformet, som vist i fig. 1 og 3» men udformet cirkelformet eller kvadratisk. Tværsnitsomformeren 12 bortfalder og den optoelektroniske omformer 15 tilsluttes direkte under anbringelse i lysoptagelsesfladen 13 eller over 5 mindst én lyslederfiber.

Et udførelseseksempel for en lysoptagelsesindretning ved en tromleaftastningsindretning til ugennemsigtigt fortryk er angivet på fig. 5·

Det ugennemsigtige fortryk 2, som skal reproduceres, er 10 anbragt på en af tastningstromle 43, som drives af en motor 44* En lyskilde 45 og den kugleformede lysoptagelsesindretning 11b bevæges i pilen 46's retning forbi aftastningstrom-len 43· Den fra lyskilden 45 udgående lysstråle 4' falder gennem lysindtrædningsåbningen 16 og lysgennemtrædningsåbnin-15 gen 17 i lysoptagelsesindretningen 11b på det ugennerasigtige fortryk 2. Aftastningslyset tilbagekastes fra det ugennemsigtige fortryk 2 gennem lysgennemtrædningsåbningen 17 ind i lysoptagelsesindretningen 11b og reflekteres af inderfladerne til lysoptagelsesfladen og omsættes af den optoelektroniske 20 omformer 15 til billedsignalet.

Ved tromleaftastningsindretninger til gennemsigtige fortryk kan en kugleformet lysoptagelsesindretning med tværsnit som i fig. 4 atter anbringes inden i aftastningetromlen.

Til valgfri ugennemsigtig eller gennemsigtig aftastning 25 gælder de ved fladlejeaftastningsindretningerne frembragte ud formninger på samme måde.

Den kugleformede lysoptagelsesindretning ifølge fig. 5 kan med fordel anvendes også ved fladlejeaftastningsindret-ninger, bvis fladlejeaftastningsbæreren er stationær, og lys-30 kilde og lysoptagelsesindretning kan bevæges frem og tilbage til punkt- og linievis aftastning over fladlejeaftastningsbæ-reren.

En hensigtsmæssig udformning af lysoptagelsesindretningen ifølge opfindelsen ved aftastningsindretninger til far-35 vede fortryk er angivet på fig. 6.

151436 - 12 -

Fig. 6 viser et udsnit af snitbilledet i en lysoptagelsesindretning ifølge fig. 2 eller 4· Der vises lysoptagelsesfladen 13 med en del af spejlet 21. I snitplanet er der mindst anbragt 3 lysleder fibre 47, 48 og 49 ovenover hinan-5 den, hvis lysindtrædningsflader danner lysoptagelsesfladen 13 i lysoptagelsesindretningen. Ved en rørformet lysoptagelsesindretning til fladlejeaftastning er lyslederfibrene 47, 48, 49 fx* en del af tværsnitsomformeren ved en kugleformet lysoptagelsesindretning til tromleaftastning derimod mindst tre 10 separate lyslederfibre eller lyslederfiberbundter. lysudtræd-ningsfladerne i lyslederfiberne 47 , 48 og 49 er med henblik på farveadskillelse i aftastningslyset koblet via tre dicroi-tiske filtre 50, 51 og 52 til tre optoelektroniske omformere 53, 54 og 55, som leverer de 3 farvemåleværdisignaler r, g og 15 b til ledningerne 57, 57 og 58.

Fig. 7 viser en videre udformning af lysoptagelsesindretningen ifølge opfindelsen til ugennemsigtig eller gennemsigtig aftastning i et snitbillede.

lysoptagelsesfladen 13 med åbningsvinklen β ligger over 20 for en anden lysoptagelsesflade 13*, som fx. ligeledes kan have åbningsvinklen β. De ligeledes i området for åbningsvinklen β overfor liggende inderflader er udformet som reflektorer 20 og de resterende inderflader som spejl 21 . En sådan lysoptagelsesindretning kan med fordel atter anvendes 25 til en eliminering af billedsignalforstyrrelser på grund af støvpartikler, skyggekanter eller ridser.

I det valgte udførelseseksempel er optoelektriske omformere 15 og 15* koblet til de respektive lyslederfibre 12' og 12'*. I dette tilfælde kobles omformerne 15 og 15* til elimi-30 nering af billedsignal forstyrrelser elektrisk parallelt. Alternativ kan lyslederfibrene 12' og 12'* atter kobles optisk parallelt og kobles til en fælles omformer.

Claims (13)

151456 - 13 - PATEETKRAV

1. Lysoptagelsesindretning til den punkt- og linievise op-tisk-elektriske aftastning af punktvis belyste fortryk, bestående af et i det indre reflekterende hullegeme, som på den mod forlægget vendende side har en lysindtrædningsåbning til 5 det med billedindholdet af fortrykket modulerede aftastnings-lys, hvorhos det optagede aftastningslys reflekterers af hullegemets inderflade til en lysoptagelsesflade på en lysmodtager, kendetegnet ved, at a) hullegemet (11) mindst har én åbning, som danner lysop- 10 tagelsesfladen (13) på lysmodtageren b) den over for lysoptagelsesfladen (13) liggende inderside af hullegemet (11) mindst i et af akceptansvinklen (β) for lysmodtageren dækket område er udformet som en diffust reflekterende førstereflektor (20) og den til Lys- 15 optagelsesfladen (13) tilstødende inderflade som en an den reflektor (21), hvorhos c) den første reflektor (20) er formet og rettet således i forhold til lysoptagelsesfladen (13) at en stor del af det fra forlægget kommende og i den første reflektor til 20 spredt lys omformede aftastningslys falder på lysopta gelsesfladen (13) , og d) reflektorerne (20, 21) er anbragt således indbyrdes, at den del af det spredte lys, som ikke falder på lysoptagelsesfladen (13), samt det aftastningslys, som falder 25 direkte på den anden reflektor (21), af den anden re flektor (21) reflekteres til den første reflektor (20) og dér atter omformes til spredt lys, og e) lysindtrædningsåbningen (16a, 17) er udformet og rettet således i forhold til lysoptagelsesfladen (13), at af- 30 tastningslyset ikke falder direkte på lysoptagelsesfla den (13) men mindst reflekteres diffust én gang af reflektoren (20).

2. Lysoptagelsesindretning ifølge krav 1,kendeteg- 151436 - Η - net ved, at hullegemet (11) på den fra forlægget bortven-dende side har en yderligere lysindtrædningsåhning (16) til den aftastende lysstråle ved ugennemsigtig aftastning.

3· Lysoptagelsesindretning ifølge krav 1,kendeteg- 5 net ved, at den anden reflektor (21) er udformet som en diffus reflektor. 4· lysoptagelsesindretning ifølge krav 1,kendetegne t ved, at den anden reflektor (21) er udformet som spejl. 10 5· lysoptagelsesindretning ifølge krav 2, kendeteg net ved, at den yderligere lysindtrædningsåhning (16) er valgt så stor, at det gennem spejlreflektion fra fortrykket frembragte aftastningslys atter træder ud gennem lysindtrædningsåbningen (16) fra hullegemet (11). 6. lysoptagelsesindretning ifølge ethvert af kravene 1-5, kendetegnet ved, at tværsnittet af hullegemet (11) vinkelret på lysoptagelsesfladen (13) er udformet som følger, a) den første reflektor (20) er en del af en første cirkel, hvis centrum er fodpunktet for fladenormalen (12'") fra 20 lysoptagelsesfladen (13), og b) den anden reflektor (21) er en del af en ligeså stor anden cirkel, hvis centrum er skæringspunktet mellem fladenormalen (12"’) og den første reflektor (20).

7· Lysoptagelsesindretning ifølge ethvert af kravene 1 - 7, 25 kendetegnet ved, at hullegemet (11) til aftastning af plane fortryksbærere (fladlejeaftastning) mindst strækker sig over linielængden, hvorhos åbningerne (16, 16a, 17) og lysoptagelsesfladen (13) ligeledes mindst strækker sig over linielængden.

8. Lysoptagelsesindretning ifølge ethver af kravne 1 - 5, kendetegnet ved, at hullegemet (11) til aftastning af plane fortryksbærere er udformet som en cylinder. 9* Lysoptagelsesindretning ifølge krav 8, kendetegne t ved, at hullegemet (11) er et slidset rør.

10. Lysoptagelsesindretning ifølge ethvert af kravene 1 - 5, - 15 - 151456 kendetegnet ved, at hullegemet (11) til aftastning af tromleformede fortryksbærere (tromleaftastning) er udformet symmetrisk om den optiske akse af den aftastende lysstråle .

11. Lysoptagelsesindretning ifølge ethvert af kravene 1-5» kendetegnet ved, at hullegemet (11) er udformet som en hulkugle.

12. Lysoptagelsesindretning ifølge ethvert af kravene 1 -11, kendetegnet ved, at lysoptagelsesfladen (13) 10 er en optisk tværsnitsomformer, hvis ene endeflade danner lysoptagelsesfladen (13), og til hvis anden endeflade en op-toelektronisk omformer (15) er tilkoblet.

13. Lysoptagelsesindretning ifølge krav 1, kendetegne t ved, at lysindtrædningsåbningen (16a, 17) er lukket 15 med en glasplade.

14· Lysoptagelsesindretning ifølge krav 1, kendetegnet ved, at lysindtrædningsåbningen (16a, 17) er lukket med et spredende medium.

15· Lysoptagelsesindretning ifølge krav 2, kendeteg-20 net ved, at lysgennemtrædningsåbningen (17) kan lukkes til aftastning af gennemsigtige fortryk.

16. Lysoptagelsesindretning til aftastning af farvede fortryk ifølge ethvert af kravene 1 - 15, kendetegnet ved, at det fra lysoptagelsesfladen (13) optagede lys overf0-25 res til mindst tre dichroitiske filtre.