DK149367B - Kugleformede eller afrundet aflange fibersamlinger til fremstilling af tekstilprodukter - Google Patents

Description

149367

Opfindelsen angår en kugleformet eller afrundet aflang fibersamling med en tværsnitsdiameter pi mindst 3 mm, og i hvilken individuelle med hinanden ikke-sammensnoede fibre er viklede ind i hinanden.

Der kendes allerede fibersamlinger (DE-offentliggørelsesskrift 5 2.811.004), der består af små klumper af sammenfiitrede korte fibre eller trådstykker og er egnede som tætnings- eller polstringsmateriale.

Til opnåelse af en tilstrækkelig sammenfiltring er en ansamling af et stort antal fiberstykker uønsket. Sammenfiitrede fibre danner imidlertid som bekendt en uensartet masse, som ikke kan redes ud, henholdsvis et 10 virvar af fibre, som krydser hinanden og ligger med stor tæthed (Jau- mann, Neues grosses Handbuch der Textilkunde, Fachbuchverlag Dr.

Pfannenberg & Co., Giessen, 1956, 2. Auflage, siderne 689-693), hvor 3 3 tætheden er større end 0,1 g/cm , f.eks. op til 0,6 g/cm . (Handbuch fiir Textilirtgenieure und Texti I praktiker, Fachteil T 14, E. Wagner, 15 Mechanisch-Technologische Texti I priifungen, Dr. Spohr-Verlag, Wupper-thal - Elberfeld, 1966, 8. Auflage, side 293). Produkter, der fremstilles af sammenfiitrede fibre, har derfor som bekendt også et hårdt greb (Fischer-Bobsin, Lexikon Textilveredlung und Grenzgebiete, Verlag Fischer-Bobsin, Dulmen-Daldrup, 1960, 2. Auflage, siderne 694-695).

20 De kendte små fiberklumper kan kun ved hjælp af et bindemiddel fastgøres til hinanden eller til et andet materiale, f.eks. til et bærelegeme.

Navnlig på grund af de korte fiberlængder på 3 mm er de uanvendelige, dersom der ønskes produkter med lille hårdhed og tæthed, eller dersom de f.eks. ved fremstilling af flade tekstil legemer skal videreforarbejdes 25 med bindemiddelfri fiksering.

Der kendes endvidere kugleformede fibersammenklumpninger med en diameter på 5 mm (DE-patentskrift 1.283.084 henholdsvis FR-pa-téntskrift 1.422. 835, DE-fremlæggelsesskrift 1. 561.625 eller BE-patent-skrift 682.175), hvor træfibre blot er lagt mod hinanden, og som frem-30 stilles af en vandig suspension, som for at undgå opløsning holdes i svag turbulens i et tidsrum på flere timer. De fra suspensionen udskilte og tørrede fiberkugler har en tæthed på 0,02 - 1 g/cm og svarer i deres størrelse til fiberlængden, der er 0,2 - 15 mm. På grund af kuglestørrelsens afhængighed af fiberlængden bestemmes opbygningen af 35 kuglerne af de mod hinanden lagte fibre og er begrænset til anvendelse af et udvalgt fibermateriale. Sådanne fiberansamlinger er navnlig på grund af de korte fibre og anvendelsen af bindemidler kun egnede til fremstilling af bygningsplader, formlegemer eller papir.

Også de fra beskrivelsen til fransk patent nr. 898.980 kendte 149367 2 brændbare fibersamlinger er opbyggede af sammenf iltrede fibre og er derfor ikke i besiddelse af egenskaber, der gør dem egnede til anden anvendelse end som brændsel.

Formålet med opfindelsen er derfor at tilvejebringe fibersam-5 linger af den indledningsvis nævnte art, som har en struktur, der giver sådanne fibersamlinger langt flere anvendelsesmuligheder ved fremstilling af tekstiler end hidtil.

Denne opgave løses ifølge opfindelsen ved, at fibersamlingerne er opbygget som angivet i krav 1's kendetegnende del.

10 Ud fra den erkendelse, at korte fibre på grund af utilstræk kelig længde ikke kan sammenslynges og vikles ind i hinanden, men kun j sammenfiltret form eller lagt mod hinanden kan sammenfattes til en . fibersamling, hvis store tæthed og forholdsvis store hårdhed stærkt be-. grænser dens anvendelsesmuligheder, foreslås det ifølge opfindelsen at 15 udforme fibersamlingen med de i krav 1's kendetegnende del angivne ejendommeligheder. I modsætning til den kendte teknik har fibersamlingen ifølge opfindelsen en struktur, ved hvilken fibrene som følge af en tilstrækkelig længde på mindst 15 mm kan være anbragt på en sådan måde, at de i det væsentlige følger fibersamlingens krumning henholds-20 . vis kan foreligge i en til denne svarende orientering, således at de er sammenslyngede indviklede i hinanden. På grund af deres nålingsdyg-tige tæthed er de individuelle fibre ikke blot enkeltvis tilgængelige men befinder sig i en tilstrækkelig løs struktur. De kan derfor enkeltvis f.eks. ved nåling, således som det kendes fra nålingsteknikken, gribes 25 og i det væsentlige uden modstand bevæges i forhold til de andre fibre i fibersamlingens fiberstruktur og trækkes ud af denne, d.v.s. nåles aktivt. Fibersamlingen er dog f.eks. også passivt nålingsdygtigt, d.v.s. at fremmede fibre kan føres eller trækkes gennem fibersamlingen eller indføres i denne. Den indbyrdes sammenslyngning af fibrene i kugle-30 garnet giver dog denne en styrke, som tillader håndtering af denne, uden at den adskilles, idet fibrene som følge af den indbyrdes sammenslyngning fastholdes i fibersamlingen og f.eks. får en ønsket indbyrdes forfiksering på lignende måde som f.eks. ved sædvanligt løst snoet fibergarn. Som følge af fibersamlingens form foreligger f.eks. et legeme 35 med afgrænsede dimensioner og med en overflade, i hvilken fibrene på grund af deres anbringelse f.eks. fastholdes med deres ender i det indre af fibersamlingen og derved er sikrede mod at falde ud. Fibersamlingen har derfor trods sin aktive nålingsdygtighed en større evne til at holde sammen og dermed f.eks. en større trækstyrke og slidstyrke 149367 3 end en kendt jkke-snoet fiberstruktur, som f.eks. et fiberfnug, hvor overfladen har udragende fibre. Fibersamlingen ifølge opfindelsen indeholder f.eks. enkelte fibre, d.v.s. enkeltfibre af endelig længde, og formen og det’runde tværsnit fremkommer ved, at fibrene er indviklede 5 i hinanden og f.eks. er sammenslyngede eller sammenrullede. Fibersamlingen kan dog også indeholde i hinanden tilnærmelsesvist parallelt liggende enkelte fibre.

Fibersamlingen er på grund af sin struktur i modsætning dels til fibre, fiberbundter eller fiberfnug og dels til de kendte garner 10 fortrinsvis i besiddelse af en større eller mindre evne til at blive ud-strøet eller uddrysset. Fibersamlingen kan have kugleform med en diameter på indtil 50 mm, eller oval form med et forhold mellem den største tykkelse og længden pi f.eks. 1:2, eller ormform med et forhold mellem tykkelsen og længden på f.eks. 1:3 - 1:5, 15 På grund af deres evne til at blive strøet ud og til at rulle er sådanne fibersamlinger, f.eks. ved blanding og udlægning i lag, let at håndtere og er derfor på grund af deres struktur velegnede til anvendelse ved fremstilling af sådanne flade tekstiikonstruktioner, som f.eks. kendes fra dansk patentansøgning nr. 88/80 med titlen "Tekstilt 20 fladt legeme og dets anvendelse", og til nærmere forklaring henvises derfor til denne danske patentansøgning.

Ved de kendte fiade tekstil konstruktioner, de såkaldte non-woven varer, foreligger en ensartet fiberfordeling af det opløste fibermateriale samt en ønsket kohæsion af fiberlaget, hvilket giver gunstige 25 forhold ved nålingsprocessen. De kendte fiade tekstil konstruktioner har derfor en ensartet overflade, og fiberorienteringen svarer til det færdige produkts ønskede anisotropiegenskaber (f.eks. R. Krema, Nonwo-ven Textiles SNTL Publishers of Technical Literatur, Prague, 1962, in coedition with Textiles Trade Press, Manchester 1967, side 43 eller R.

30 Krcma Handbuch der Textilverbundstoffe, Deutscher Fachverlag GmbH., Frankfurt/M., 1970, side 167).

En opbygning af fiberlaget, f.eks. af fiberfnug, er ganske vist muligt men giver på grund af det flade tværsnit ingen tilstrækkelig strukturdannende forhøjninger og fordybninger i fiberlagets overflade.

35 De kendte nålede flade tekstil konstruktioner imødekommer derfor kun i begrænset omfang ønsket om f.eks. en visuelt henholdsvis optisk interessant eller teknisk uensartet form.

Ønsker man at tilvejebringe en struktureret overflade, kan fibre, som er lagt i lag ved særlige nålingsprocesser under løkkedan- 149367 4 nelse oprettes vinkelret på lagets overflade eller fiberlaget struktureres under særlig anbringelse og krympning af krympefibre (f.eks. CH-pa-tentskrift 529.247). Endvidere kan farvevirkninger som bekendt opnås ved anvendelse af farvede fiberfnug, ved blanding af fiberfior af for-5 skellig farve, ved tiibagenåling af et fiberlag af anden farve eller lignende. Skønt disse produkter har visse fordele fremfor nålefilt, der er fremstillet på anden måde, er deres fremstilling betydeligt dyrere. Endvidere bærer disse produkter også samme ufordelagtige præg som alle typer niiefilt og giver derfor på grund af deres store fibertæthed 10 ikke den ønskede boligkomfort, f.eks. ved anvendelse som gulvbelægning. Af samme grund kommer nålefilt praktisk taget ikke i betragtning til anvendelse f.eks. som sengetæpper og beklædning.

Der kendes også nålede gulvtæpper, hvor spundne uldgarner lægges parallelt med hinanden pi et bærelegeme og ved niling fastgøres 15 til dette under påfølgende klæbning med et bindemiddel. På grund af de snoede forholdsvis tykke garner fås ganske vist en god indbyrdes binding mellem uldfibrene, således at der kræves en mindre heftig nåling end sædvanlig, og samtidig bibeholdes en forholdsvis god fiberstruktur. Imidlertid er de høje fremstillingsomkostninger samt f.eks. en 20 begrænsning med hensyn til tykkelsen, farven eller mønstringen en ulempe. En særlig ulempe er, at hver uregelmæssighed mellem de parallelt lagte garnrækker er stærkt iøjnefaldende. Sådanne garner kan naturligvis heller ikke blandes med andre, f.eks. løse fiberlag, til opnåelse af en mønstring. Med udgangspunkt i den erkendelse, at 25 snoede garner som følge af deres forstabilisering kræver en mindre omfattende stabilisering ved nåting end løse fibre, men til gengæld er et ' dyrt produkt, som er vanskeligt at dosere og vanskeligt at kombinere, kan der med fibersamlinger ifølge opfindelsen tilvejebringes en flad tekstil konstruktion med uensartet overflade, og som efter ønske kan 30 være mønstret, f.eks. noppeagtigt struktureret, eller have forskellige farver eller indeholde forskellige fiberarter.

Fibersamlingen med de individuelle ikke-sammensnoede fibre, der usammenf iltrede er indviklede i hinanden i en nilingsdygtig tæthed, kan derfor anvendes i en flad tekstil konstruktions ikke-vævede fikse-35 rede fiberlag, der kan være fikseret ved hjælp af nilingsfibre, f.eks. ved hjælp af fibrene selv.

Ved nilingsfibre skal i det følgende ikke blot forstås sådanne aktivt eller passivt bundne nålingsfibre, som forekommer ved nåling ved non-woven varer, f.eks. ved fiberflor eller flortøjer, men også sådan- 149367 5 ne, som forekommer ved maskedannelse. Fibersamlingen kan dog ogsi være fastsyet, f.eks. ved en mangenålsteknik, hvorfor der også ved nllingsfibre skal forstås fibre af sytråde eller sytrådene selv.

Alt efter den ønskede mønstring og/eller form af fibersamlin-5 gerne kan disse foreligge i en mængde på ca. 10-100 vægtprocent regnet i forhold til fiberlagets totalvægt. Alt efter den anvendte fiberart og/eller mængde eller den ønskede mønstring kan de kugleformede fibersamlinger have en diameter på 3-50 mm. De ormformede fibersamlinger kan have en tykkelse på ca. 3-50 mm og en længde på f.eks.

10 9-150 mm. Størrelsen henholdsvis tykkelsen af de enkelte fibersamlinger afhænger f.eks. foruden af fiberfinheden, fiberbeskaffenheden og fiberlængden også af mængden af de i hinanden indviklede fibre.

Der kan af produktet ifølge opfindelsen fremstilles flade tekstilprodukter, der har nye egenskaber, der f.eks. afhænger af 15 arten, tætheden og nålingen af fibersamlingerne. Fibersamlingerne kan være af ens eller af forskellig beskaffenhed. Hver fibersamling kan indeholde samme art fibre eller blandinger af fibre eller have en eller flere farver, fibersamlingernes fibre kan fordelagtigt være af forskellig længde, og de kan derfor indeholde korte fibre eller fibre f.eks. fra 20 affaldsgarner, d.v.s. af forskellig art og farve. Der kan anvendes naturfibre, såsom bomulds-eller uldfibre eller dyrehår, såsom hår fra geder, pelshår eller lignende eller syntetiske fibre af forskellig art, f.eks. af polyamid, polypropylen, polyester, glasfiber eller lignende, hvorved texturerede, f.eks. krusede, fibre kan give en ekstra struk-25 turering og fyldighed. Der kan også foreligge blandinger af fibersamlinger af naturfibre og fibersamlinger af syntetiske fibre. Stapellæng-derne kan vælges efter ønske inden for fremstillingsmulighedernes rammer og ligger f.eks. ved 40-120 mm. Fibertitrene kan ligge mellem ca. 3 dtex og 100 dtex fortrinsvis mellem 6 og 40 dtex, og det kan 30 være fordelagtigt, f.eks. af hensyn til en ønsket strukturering, at iblande en andel grovfibre.

Det kan være fordelagtigt at lægge fibersamling ved siden af fibersamling. Derved kan der dannes et etlaget legeme og dermed en etlaget tekstilkonstruktion, som f.eks. har en tykkelse, der svarer til 35 tykkelsen af fibersamlingen efter nålingen. Der kan dog også foreligge oven på hinanden lagte fibersamlinger, således at der kan dannes et tilsvarende tykkere fiberlag, og fibersamlingerne kan have forskellig størrelse eller diameter, og f.eks. kan fibersamlinger med forskellig størrelse blandes med hinanden. Fiberlaget kan bestå af et lag af fiber- 149367 6 samlinger med stor diameter og et derpå lagt lag af fibersamlinger med mindre diameter, og begge lagene kan være fikserede ved niling.

Til fremstilling af fiberlaget kan fibersamlingerne ifølge opfindelsen også anvendes i blanding med et fibermateriale, f.eks. samme 5 materiale, af hvilket fibersam I i ngerne er fremstillede, men dog af anden form, f.eks. aflange fiberstykker, fiberfnug eller fibrene selv eller være indlejrede deri, dersom dette f.eks. til opnåelse af en særlig god fiksering, mønstring eller udfyldning af mellemrummene mellem fibersam-iingerne er ønsket. En blanding af fibersamlinger med et andet fi-10 bermateriale kan ved anvendelse af tekstilproduktet ifølge opfindelsen, f.eks. til yderbeklædning, være fordelagtigt.

Fibersamlingerne i fiberlaget kan dog også være nålet til et bæreiag.

Fibersamlingerne kan også nedlægges løst på et bærelag og 15 forbindes med dette ved hjælp af nåling. Fibersaml i ngerne kan således anvendes som fiberlag pi et bæreiag, der er passivt nilingsdygtigt, d.v.s. som ikke selv indeholder fibre, der kan anvendes som nålings-fibre, eller de kan anvendes som fiberlag på et aktivt nåiingsdygtigt bæreiag, således at hele den flade tekstil konstruktion yderligere kan 20 nåles ved tilbagenåling fra det nåledygtige bærelag. Fibersamlingerne i fiberlaget kan eventuelt også være dækket af et lag af et andet materiale af en anden konstruktion end fibersamlingerne og f.eks. består af tekstilfibre eller er af ikke-tekstil beskaffenhed eller sammensætning, f.eks. af samme art som bærelaget. Dæklaget kan være aktivt nålings-25 dygtigt og eventuelt være forbundet med laget af fibersamlinger ved nåling. Ved hjælp af dæklaget kan en beskadigelse på grund af en for stærk aktiv nåling af for stærkt forfikserede fibersamlinger undgås.

Faren for beskadigelse af fibersamlingerne kan imidlertid også undgås ved den allerede beskrevne blanding af disse med et andet fiberma-30 teriale.

Fibersamlingerne til dannelse af fiberlaget kan være anbragt over det flade tekstil produkts fulde udstrækning, men kan dog også være anbragt mønstermæssigt over kun en del af det flade tekstilprodukts udstrækning, hvorved der kan tilvejebringes flade tekstilpro-35 dukter med en hvilken som helst ønsket struktur, beskaffenhed og udseende, og f.eks.'fås en æstetisk mønstring. Af fibersamlingerne ifølge opfindelsen kan der fremstilles flade tekstil produkter, der kan anvendes som tekstilstof til de forskelligste formål., f.eks. til gulv-eller vægbeklædning, sengetæppe, som beklædningsstoffer, som dekora- 149367 7 tionsstoffer eller tekstile møbelstoffer, f.eks. til betrækning af polstrede møbler samt endvidere til isolationsformål. Til nærmere forklaring af sådanne anvendelsesmuligheder samt af egenskaberne af flade tekstilkonstruktioner, som indeholder sådanne fibersamlinger, henvises til den 5 allerede nævnte danske patentansøgning nr. 88/80.

Tekniske fremgangsmåder til fremstilling af fibersamiinger kendes f.eks. fra det nævnte DE-offentliggørelsesskrift 2.811.004.

I det følgende forklares opfindelsen nærmere under henvisning tii de pi tegningen anskueliggjorte udførelses- og anvendelses-10 eksempler.

På tegningen viser: fig. 1 et skematisk perspektivisk billede af et af fibersamlinger ifølge opfindelsen bestående fladt tekstilprodukt, 15 fig. 2 et skematisk billede af et fladt tekstil produkt med et bærelag set i snit, fig. 3 en del af det i fig. 2 viste flade tekstilprodukt set set i pilretningen C, fig. 4 en del af fig. 2 i større målestok inden nålingen, 20 fig. 5 et perspektivisk billede af et snit gennem et an det fladt tekstilprodukt, fig. 6 en del af det i fig. 5 viste flade tekstilprodukt set i pil retningen D, fig. 7 et perspektivisk billede af et snit gennem yderlige-25 re et fladt tekstilprodukt , fig. 8 et skematisk billede af et snit gennem endnu et fladt tekstilprodukt, og fig. 9 et skematisk billede af et snit gennem en kugleformet fibersamling ifølge opfindelsen.

30 Et fladt tekstil produkt 1 består som vist i fig. 1 af et ikke- vævet fiberlag, der indeholder individuelle fibersamlinger 3. Hver fibersamling 3, 3a er opbygget af fibre 4, der har en sådan længde, at de kan rulles sammen og vikles ind i hinanden i tilstrækkeligt omfang til, at fibersamlingen holdes sammen, og ikke mere end at nåling både 35 med og uden fremmede nåiingsfibre er mulig. Fibersamlingerne 3, 3å og dermed også fiberlaget 2 er her nålet og fikseret ved hjælp af holdefibre 5, som stammer fra fibersamlingerne 3, 3a. De nålingsdygtige fibre 4 kan derfor ved hjælp af sådanne nåle, som anvendes til fiksering af flade tekstilkonstruktioner i nålefiltteknikken uden større modstand og 149367 8 uden væsentlig øgelæggelse af fiberlaget og uden særlig slid af nålene gribes og føres i retningen vinkelret pi fiberlaget 2's plan og gennem fibersamlingerne 3, 3a. Som det ses i fig. 1, består det flade tekstilprodukt 1 alene af det af fibersamlingerne 3, 3a opbyggede fiberlag 2, 5 hvor fibersamlingerne 3, 3a fortrinsvis har ensartet form og i det væsentlige ens dimensioner, således at det flade tekstilprodukt har en tykkelse A svarende til diameteren B af den enkelte nilede fibersamling 3a. Fikseringen kan imidlertid også ske ved hjælp af anden egnet nå-ling, f.eks. ved Maliwatt- Malimo- eller Malipolteknikken. På grund af 10 fibersamlingerhe 3, 3a har det flade tekstilprodukt 1 en uensartet, f.eks. noppeagtig, struktureret overflade 6. Om påkrævet eller ønsket kan fiberlagene 2 eller eventuelle udragende eller udstikkende holdefibre 5 yderligere fikseres ved hjælp af et bindemiddel (ikke vist), f.eks. ved gennemvædning med dette og påfølgende tørring.

15 Som fig. 2 og 3 viser, er der tale om et af fibersamlinger 8 med sammenslyngede fibre bestående ikke-vævet fiberlag 7, som derfor har en uens f.eks. struktureret overflade 11. Ved hjælp af stingfæstede holdefibre 10, der kan stamme fra fibersamlingerne 8, er fiberlaget 7 forbundet med et bærelag 12, f.eks. et flormateriale, således at der 20 foreligger et fladt tekstil produkt 13.

Som fig. 4 viser, har fibersamlingerne 8 en rund form, når de er nedlagt og endnu ikke er nilede. Ved nålingen trykkes de runde fibersamlinger flade (fig. 2), hvilket f.eks. afhænger af den kraft eller heftighed, hvormed nålingen foretages eller af fibersamlingernes fyldig-25 hed. Ved hjælp af nålingen kan også fis en indsnøring, således at der kan foreligge en originel struktur, som f.eks. ikke kan opnås med todimensionale fladt udlagte fibre.

Det i fig. 5 og 6 viste fiberlag 14 er et ikke-vævet fiberlag, som indeholder afrundet aflange fibersamlinger 15 af forskellig størrelse 30 af sammenslyngede fibre 16. Fibersamlingerne 15 er ved hjælp af holde-fibre 17 nålet og fastgjort til et bærelag 18, således at der er tilvejebragt'et fladt tekstil produkt 19. På grund af fibersamlingernes forskellige størrelse og form er der opnået en uensartet overflade med særlig udpræget struktur.

35 Det i fig. 7 viste fiberlag 21 indeholder fordelt anbragte fibersamlinger 22 af sammenslyngede fibre 23. Fibersamlingerne 22 er • indlejrede i et fibermateriale 24, der udfylder mellemrummene 25 mellem fibersamlingerne 22 og sammen med disse danner fiberlaget 21. Fibersamlingerne 22 er sammen med fibermaterialet ved nåling fastgjort til et 9 149367 bærelag 27. Som vist i en del E af fig. 7, kan der oven pi fibersamlingerne 22 være anbragt et dæklag 28 af et andet fibermateriale end fibersamlingerne 22, ved hjælp af hvilket fibersamlingerne 22 ved nåling er forbundet med 'bærelaget 27. Fiberlaget 21 med fibersamlingerne 22, 5 fibermaterialet 24 og dæklaget 28 danner sammen med bærelaget 27 også her et fladt tekstilprodukt med en f.eks. mønstret overflade.

Som fig. 8 viser, indeholder et fiberlag 30 oven pi hinanden lagte fibersamlinger 31 og 31a af forskellig størrelse, der ved hjælp af holdefibre 32 ved nåling er forbundet med et bærelag 33. Dette flade 10 tekstilprodukt 34 har en udpræget struktureret overflade. 35.

Som allerede nævnt, kan fibersamlingerne blandes med et andet materiale eller andre fibre, f.eks. pelsmateriale, kokosfibre, gedehår, pelsstykker eller lignende eller selv bestå af en blanding af naturlige eller syntetiske fibre. De kan anvendes i tæpper, nålefiltvarer 15 eller lignende. Fibersamlingerne kan også indeholde fibre, som kan krympe, således at fibersamlingerne bide kan krympe i forhold til hinanden og i forhold til en underbund, d.v.s. et bærelag. Der optræder herunder ingen breddespring, idet krympningen på grund af anvendelsen af fibersamlingerne ikke har nogen indvirkning på varens bred-20 de.

Fig. 9 viser opbygningen af en fibersamling 36 af enkelte sammenslyngede fibre 37. Fibrene 37 er løst sammenslyngede, idet deres ender 38 er slynget løst om andre fibre 37 henholdsvis rullet rundt om disse, hvorved de fastholdes i fibersamlingen. Pilene A, B og 25 C antyder fibersamlingen 36's kugleform.

Fibrene 37 foreligger usammenfiltrede som følge af mindre eller større luftrum 39, hvis dimensioner er væsentligt større end fibertykkelsen og er således i det væsentlige adskilte fra hinanden.

Fibrene har en længde på mindst 15 mm og står kun i berøring med 30 hinanden ved deres løse sammenslyngning. De løst sammenslyngede fibre 37 danner derfor en sådan struktur, at de enkeltvis og uden særlig modstand, og uden at fibersamlingen 36 adskilles, kan trækkes ud af dette. Fibersamlingen har derfor en lille tæthed og er nålingsdygtig og kan f.eks. have en sådan fyldighed, at de lader sig sammentrykke, 35 uden at der kræves større kræfter. På grund af de løst sammenslyngede fibre 37 har fibersamlingen 36 en tredimensional form og en sådan elasticitet, at de efter aflastning i det væsentlige eller helt atter kan antage sin oprindelige form. Dette kan ikke opnås ved f.eks. fladt udlagte fibre, d.v.s. ved todimensionale konstruktioner eller ved sno- 143367 10 ede garner med deres som følge af snoningen tæt mod hinanden liggende og derfor med stor tæthed foreliggende fibre. I modsætning til garner fås der her en mekanisk fiksering alene ved hjælp af sammenslyngningen eller ved sammenrulningen, hvorhos denne sammenslyngning er si 5 kraftig, at den forhindrer, at fibersamlingen adskilles. Sammenslyngningen kan forbedres ved hjælp af krusede fibre, f.eks. under anvendelse af 40% polypropylenfibre.

Fibersamlingen ifølge opfindelsen, har helt andre egenskaber end de allerede beskrevne kendte hårde konstruktioner af sammenfiltre-10 de korte fibre, som på grund af deres store tæthed ikke kan gennem-trænges f.eks. af nåle og på grund af deres fiberlængde på 3 mm ikke kan gribes, d.v.s. ikke er nåledygtige. Fibersamlingen kan derimod på grund af sin nålingsdygtige tæthed ved en nålingsproces uden at opløses gennemstikkes af nåle i hele sin tykkelse, hvorunder fibrene 37 på 15 grund af deres længde på mindst 15 mm kan gribes og trækkes gennem fibersamlingen 36.

Fibersamlingerne i det flade tekstilprodukt kan heller ikke sammenlignes med nopper eller neps (fibersammenfiltringer), der som bekendt består af et virvar af sammenslyngede fibre, der er trukket 20 sammen i en knude (P. Bottcher, Textiltechnik, VEB Fachbuchverlag,

Leipzig, 1970, siderne 750 og 758). Disse er derfor ligeledes hårde legemer med stor tæthed bestående af sammenfiltrede fibre og har derfor ikke en nålingsdygtig tæthed således som fibersamlingerne ifølge opfindelsen. Neps er desuden et utilsigtet eller uønsket fejlprodukt og 25 har en størrelse på mindre end 3 mm, d.v.s. at neps allerede af denne grund ikke er nålingsdygtige, og de indeholder f.eks. kun 10 enkeltfibre. Fibersamlingerne ifølge opfindelsen er derimod opbygget af væsentligt flere end 10 enkeltfibre og udgør et færdigt ønsket produkt, der i modsætning til f.eks. garner, nopper eller neps kan udlægges ved 30 strøning eller påhældning.

Fibersamlingerne kan være forfikseret inden deres anvendelse f.eks. i et fladt tekstilprodukt. Hertil kan uldfibres naturlige filtningsevne udnyttes, hvorved fibersamlingerne under bibeholdelse af deres nålingsdygtige tæthed og foruden sammenslyngningen af fibre kan få en 35 ekstra styrke. Fibersamlingerne kan endvidere gennemvædes eller overtrækkes med et bindemiddel. Herunder er fibersamlingernes løse struktur en fordel, idet bindemidlet kan komme i berøring med enkeltfibrenes overflade og trænge helt ind i fibersamlingerne. Ved f.eks. nopper eller neps samt endvidere ved garner er enkeltfibrenes overflade 149367 11 dækket af de tilstødende fibre og er således ikke tilgængelige for et bindemiddel på samme måde som ved fibersamlingerne, hvilket f.eks. også gælder for et farvemiddel.

Eksempler på fibersamlinger er anført i nedenstående skema, 5 som viser kuglegarnsstørrelse, fiberværdier og nålingsbetingelser for forskellige fiberarter: PP Uld PP/Uld 10

Diameter af fibersamling 5-15 mm 5-10 mm 5-15 mm Tæthed af fibersamling: g/cm3 0,01-0,1 0,01-0,1 0,01-0,1

Stapel længde 90 mm 60 mm 60 / 90 mm dtex 17 3-45 17 / 3-45 15 Stingtæthed pr. cm3 100 64 126

Stingtæthed i mm 20 25 20 Nål nr. 30 30 30 PP = Polypropylen 20 Nålingsbetingelserne er f.eks. kun en parameter i en række betingelser, der f.eks. bestemmes af de kvalitative krav, som fibersamlingerne henholdsvis det flade tekstil produkt skal opfylde. Nålings-tæthederne henholdsvis stingtæthederne kan holdes ens for forskellige 25 størrelser og fiberarter af fibersamlingerne. Stingtætheden kan dog også reduceres med 25-50%, dersom dette på grund af fibersamlingernes størrelse, fibertype eller lignende er fordelagtigt, idet der allerede er opnået en forsammenfletning af fibrene som følge af disses sammenslyngning i fibersamlingerne. Kuglediameteren, d.v.s. den enkelte 30 fibersamlings størrelse, er f.eks. uafhængig af fiberlængden. Således kan der med samme fiberlængde fremstilles kugleformede fibersamlinger med en diameter på 4 mm og fibersamlinger med en diameter på 25 mm. Kuglestørrelsen kan endvidere være afhængig af fiberfinheden, en krusning af de anvendte fibre eller deres E-modul.

35 På grund af fibersamlingernes risle- og trilleevne kan et stort antal fibersamlinger ifølge opfindelsen påføres i vilkårlig fordeling, f.eks. uordnet eller statistisk fordelt, i et eneste lag eller i flere lag oven på hinanden. Man kan således fremstille et fiberlag med en passende overfladestruktur, f.eks. visuelt indtryk. Der kan dog også 12 149367 foretages en doseret, d.v.s. ordnet påføring af et stort antal fiber-samlinger med en ønsket forudbestemt anbringelse af fibersamlingerne, f.eks. i et mønster, rækkeformet, i felter eller lignende. Ved ordnet påføring kan det i form af fibersamlingerne foreliggende fibermateriale 5 på overraskende måde doseres på ønsket måde, f.eks. til en nåling. Fibermaterialet kan derfor nøjagtigt pi et ønsket sted af et fiberlag, der skal fremstilles, nedlægges og fikseres eller fastgøres på et bærelag. Anbringelsen kan ske i f.eks. parallelle rækker f.eks. med i forhold til hinanden forskudte fibersamlinger, hvilket ved fiberkonstruk-10 tioner af anden form, om overhovedet muligt, da kun har kunnet gennemføres på kompliceret måde. Således kan f.eks. dannes strukturer med et udseende som vævede varer. Der kan imidlertid også først vedlægges et lag af fibersamlinger med større diameter og derefter oven på dette et lag af fibersamlinger med mindre diameter, eller de mellem de større 15 fibersamlinger beliggende mellemrum kan doseret udfyldes med mindre fibersamlinger.