DK148234B - Analogifremgangsmaade til fremstilling af 1,3-dihydro-3-(3',4',5'-trimethoxystyryl)-6-methyl-7-hydroxy-furo(3,4-c)pyridin - Google Patents

Description

148234

Den foreliggende opfindelse angår en analogifremgangsmåde til fremstilling af det hidtil ukendte pyridinderivat 1,3-dihydro-3-(3’> 4-',5’-trimethoxystyryl)-6-methyl-7-hydroxyfuro-j/3,4-c7-pyridin med den i kravets indledning 5 anførte formel I, og fremgangsmåden ifølge opfindelsen er ejendommelig ved det i kravets kendetegnende del anførte.

Den omhandlede forbindelse har den empiriske formel og molekylvægt 343· Forbindelsen er bemærkselsesværdig ved sin beskyttende virkning på nyrerne, sin membran-stabili-10 serende virkning på blodlegemer og sin virkning på diurese- området, og den udviser lav toxicitet. LD^q ved oral indgivelse af stoffet hos mus er over 2,4 g/kg.

Til terapeutisk brug indeholder en dosisenhed mellem 0,020 og 0,5 g aktiv forbindelse, enten i form af det omhandlede 15 pyridin-derivat med formel I eller i form af et hvilket som helst terapeutisk acceptabelt salt deraf.

Fremgangsmåden ifølge opfindelsen består i en reduktion af ketonen med den i kravets kendetegnende del anførte formel II med natriumborhydrid, hvorved ketonen omdannes 20 til den tilsvarende sekundære alkohol (reaktionsskema 5), efterfulgt af en behandling af produktet med en alkoholisk opløsning af myresyre og saltsyre til fraspaltning af iso-propyliden-gruppen(reaktionsskema 6), hvorefter det ønskede produkt fås ved en indre kondensation ved hjælp af natrium-hydrogencarbonat.

25 I reaktionsskemaerne 1-3 er vist en mulig fremgangsmåde til fremstilling af det med en isopropyliden-gruppe blokerede pyridinderivat, som benyttes i reaktion 4 til fremstilling af ketonen II. Dette trin består i at omsætte 2-methyl-3-hydroxy-4-hydroxymethyl-5-acetylpyridin, hvori 3- og 4-hy-30 droxygrupperne er blokeret med en isopropyliden-gruppe, med 3,4,5-trimethoxybenzaldehyd i en vandig alkoholopløsning i nærvær af en stærk base ved stuetemperatur eller lidt der- U8234 2 over. Ketonen behandles derefter som anført i reaktionsskemaerne 5 og 6, der illustrerer fremgangsmåden ifølge den foreliggende opfindelse.

Udgangsmaterialet til brug i reaktion 1, pyridoxin med 3-5 og 4-hydroxygrupperne blokeret af en isopropyliden-gruppe, kan fremstilles som beskrevet i britisk patentskrift nr. 1 286 161.

148234

1. H3c^% h3cVN

Mn°2 * Vyo l - n3(y^iy H3cAH /

Cj molvægt 209 · · CnH13N03;. molvægt 207· „ æi CH.' 2. \A^°\

H3C I Ί V“T I

• CHgl+Mg - I QH

YY® N/NpLi-cHj H cr^N/

H3c n V

cj2h17N03. molvægt 223.

3' h^0ni ^ 0 oh pyridinium- o I o

\ I chlorchromat \ II

γ N—CH-CH3-N-C-CH3 CJ2HJ5N03* molvægt 221.

Coch3 v’^-ch^ch/ ^-°°¾

hXJ /=^ 1J

cI0Hi2°4· molvægt 196 3 · c22h25no6. molvægt 399 . 148234 4 5.

h3o^<S %cV\ X)CH^ ^ 0yV-< “vnI-ch-chT ll3 ' \ . NaBH V----------/ JL . OCH.-»4 \ n r%„/ 3 J och, H3C X 3 C22H27N°6 ‘ 401 6.

fyo e3c~Y \

JOCH. CH.OH

1 OH ,-£ 3 I 2 ητί JOCH.,

Vr”'“Y /-°CH2 H0'Y^StCH-CH=CH-/ VoCH.

V.........</ "HCOOH/HCK? · I · \— / 3 „ „^V y 0CH, jl ooB, 3 H.c'X' 3 / £ NaHCO^ h3C'^^\X\ j _ och3

N^j-CH-CH=CH-^ \-OCHj I

DCHj 5 14823/»

Fremgangsmåden ifølge opfindelsen illustreres nærmere ved det følgende eksempel.

EKSEMPEL

Til hvert mol pyridoxin, hvori hydroxygruppeme i 3- og 4-stiliingen er blokeret af en isopropyliden-gruppe, sættes under omrøring 1,25 mol MnOg og derefter 5 mol HC1. Reaktionen forløber ved omgivelsestemperatur og med et udbytte på omkring 80% af det tilsvarende 5-aldehyd.

1 mol af dette 5-aldehyd behandles i en reaktionskolbe, der indeholder 1 liter diethyl ether, med 1,2 mol magnesiumspåner og 1,2 mol methyliodid. Efter en let opvarmning for at igangsætte reaktionen opretholdes en svag tilbagesvaling indtil ca. 30 minutter efter, at al gasudvikling er ophørt.

Efter afkøling til 10 - 15°C tilsættes et mol methyliodid opløst i 0,5 1 diethylether destilleret over LiAlH^. Efter ca. 2 timers omrøring ved omgivelsestemperatur fjernes etheren ved destillation og der tilsættes 1,5 1 chloroform.

Der afkøles til 5 - 10°C, hvorefter der tilsættes 250 ml 2N HC1. Efter dekantering og vask af chloroform-fasen med destilleret vand til neutral pH tørres fasen over natriumsulfat, og der inddampes til tørhed.

For hvert mol af den således opnåede sekundære alkohol anvendes en blanding af 1,5 mol pyridiniumchlorchrpmat og 0,3 mol natriumacetat i suspension i 1,5 1 tør methylen-chlorid, som anbringes i en reaktionskolbe. Der tilsættes hurtigt en opløsning indeholdende 1 mol af den sekundære alkohol i 1,5 1 tør methylenchlorid. Efter 2 timers omrøring ved stuetemperatur tilsættes 2,5 1 ether, der på forhånd er tørret over natriumsulfat, hvorefter den organiske fase dekanteres fra og inddampes til tørhed. Der omkrystalliseres fra isopropanol til opnåelse af 2-methyl-3-hydroxy-4-hydroxymethyl-5-acetylpyridin, hvori 3- og 4-hydroxygruppeme er blokeret af en isopropyliden-gruppe.

6 148234 I en 2-liter reaktionskolbe blev anbragt 221 g (1 mol) af en således fremstillet 2-methyl-3-hydroxy-4-hydroxymethyl- 5-acetylpyridin, hvor 3- og 4-hydroxygrupperne er blokeret af en isopropyliden-gruppe. Der tilsattes 42,8 g (1,1 mol) 5 natriumhydroxid, 0,5 1 vand og 0,25 1 ethanol. Blandingen blev omrørt ved stuetemperatur,· hvorefter der langsomt, lander omrøring ved 40°C, blev tilsat 196 g (l mol) trimethoxy-benzaldehyd. Reaktionen forløb som anført i reaktionsskema 4 herover. Omrøringen fortsattes i 4 timer ved samme tempe-10 ratur, hvorpå der blev tilsat 0,75 liter vand. Herved dannedes et bundfald,, som efter omrøring i endnu en time blev opsamlet, udvasket med vand og derefter ethanol, omkrystalliseret fra methanol og til sidst tørret. Udbytte 335 g (84%).

300 g (0,75 mol) af dette bundfald blev overført til en 5 1 15 reaktionsbeholder indeholdende 2,5 1 methanol og, i henhold til reaktionsskema 5, behandlet med NaBH^ (88,5 g, 2,34 mol) som langsomt blev tilsat under omrøring, hvorved der dannedes et bundfald. Efter 3 timers forløb blev dråbevis tilsat så meget eddikesyre, at der opnåedes pH 6. Herefter blev bund-20 faldet skilt fra, udvasket og omkrystalliseret fra en 1:1 blanding af vand og ethanol. Udbyttet af den dannede sekundære alkohol var 235 g (78%).

Til gennemførelse af den afsluttende reaktion (reaktionsskema 6) blev 214 g (0,534 mol) af den sekundære alkohol anbragt i en reaktionsbeholder, der indeholdt en opløsning af 0,7 1 25 HC1 (1,9N) og 0,87 1 1% myresyre i 1,5 1 ethanol. Blandingen opvarmedes på vandbad i 30 minutter, hvorefter den blev filtreret, inddampet og behandlet med diethylether. Derefter blev den filtreret, tørret, opløst i 2 liter vand og behandlet med NaHCO^ (pH 7-8.) vinder omrøring. Det dannede 30 bundfald blev skilt fra, udvasket med vand og omkrystalliseret fra methanol. Udbytte: 171 g (87%) af et produkt, hvis analyse viste god overensstemmelse med bruttoformlen C-^Hg^NO Forbindelsens struktur blev bekræftet ved MR.

148234 7

De bemærkelsesværdige egenskaber af den omhandlede forbindelse fremgår af den følgende beskrivelse af farmakologiske eksperimenter: 1. Stabilisering på membran in vitro 5 I dette eksperiment undersøgtes den stabiliserende virkning af forbindelsen på membranen af de røde blodlegemer hos kaniner som beskrevet af ¥. Mikikits et.al., Nature 225. -1150-51 (1970), idet man bestemte hæmolyse-hastigheden under inkubation ved hypotoniske betingelser (phosphat-10 puffer 10 mM, pH 7,4, NaCl 5>5 g/l) ved 53°C. Forbindelserne, der skal afprøves, sættes til inkubationsområdet i forskellige koncentrationer, og hæmolyse-hastighederne sammenlignes til kontrol. Til sammenligning blev der tillige udført forsøg med phenylbutazon, der vides at have en lignende gunstig’

15 virkning. Resultaterne er anført i følgende tabel, hvor OD

angiver gennemsnitlig optisk densitet af tre prøver.

8 148234 φ Μ Φ Η •d φ φ φ -Ρ tA rA tA la -4 VO ΙΑ Η ω ^.-Ρ I CM CM ΙΑ ΙΑ ΙΑ ΙΑ ΙΑ τΐΗ >> S Φ .*! 3 ·ΰ w.. ......

flid φ ® ο ·° 0,β ο ν cn Η ιλ ν in ω do Q Η Ν 4 W S Ο ΙΑ φ«η ο 4 σι cn co 03 m oo cn •d Η φ Μ Η β Φ Ο +3 Ν +5 ΙΑ σ\ Η νο Os I ι Φ S3.>> I ΙΑ -4 VO ΜΟ Ο-

-Ρ X

3 Μ Α φ

Η A

8 ο |g.p g Ο ^ co Ό g -J Μ J jfå |g,| Φ Μ γΗ φ Φ τ) -Ρ φ φ -ρ ι ι ο Φ σ ία to Η

I Η CM tA ΙΑ ΙΑ ΙΑ VO

τΙΗ ,Μ d φ ω 3 φ

Α β A

Ο A- „ β Q Os HHHVOC"~ C0 β Ο Ο CO I CO VO C- -4 Al

φ<Ρ ΙΑ 4 ΙΑ ΙΑ CM W CM

Ρ Tf g--- Η Φ C Η

Ν JJ

3 S?. >, 1 1 ΙΑ ΙΑ VO [Ρ 1 Ο 1¾

2ί CQ

φ « ·° φ.. .......

g Η Ο CM Φ CM σ ' ' Α ρ Φ 1 C0 ΙΑ C0 ΙΑ 4 2 2 Ο

ο ΙΑ ΙΑ ΙΑ ΙΑ CM Η I

___Α Η β β Ο

tH

-Ρ cd jj β Φ -Ρ Η CM ΙΑ h> Ci g ·> ~ ·> S φ Ε Ο Ο Ο Ο Η ΙΑ Ο Ο

β Ο Η CM

§ < Λ 9 148234 2. Variation af diurese hos normale dyr

Den omhandlede forbindelse bevirker en selektiv diurese, der er eftervist hos rotter og mus. Disse eksperimenter har vist en meget gunstig eliminationshastighed af natrium i forhold til kalium, hvilket er af stor betydning ved 5 diurese. For rotternes vedkommende er, sammenlignet med kontroldyr, forholdet Na/K over 200%, enten for forbindelsen selv eller dens farmaceutiske acceptable salte. Tilsvarende resultater blev fundet ved lignende eksperimenter med mus, som det vil blive nærmere beskrevet i det følgende: 10 Idet man går frem som beskrevet af I.R. Boissier et.al.,

Thérapie XXII, 137-147 (1967)» søger man at bestemme de orale doser af den omhandlede forbindelse og af kontrolforbindelsen furosemid (4-chlor-N-furfuryl-5-sulfamoylanthra-nilsyre), som hos rotter giver en diurese på omkring 200%.

15 Et første forsøg gennemføres med 3 grupper på hver fire dyr (en kontrolgruppe og en gruppe for hver af de 2 ovennævnte forbindelser). Efter bestemmelse af de pågældende doser /209 mg/kg for den omhandlede forbindelse (eksakt diurese 196%) og 13 mg/kg for furosemid (eksakt diurese 201%) gennem-20 fører man forsøget med 3 grupper på hver otte dyr.

I de to behandlede grupper sammenligner man variationerne i eliminationshastighederne af natrium især i forhold til kaliumioner samt forholdet mellem elimineret natrium og kalium i de to tilfælde. For en diurese på 201% med furo-25 semid er eliminationen af natrium 136% i forhold til kontrol gruppen, eliminationen af kalium er 44% i forhold til kontrolgruppen, og forholdet Na/K er 141% i forhold til kontrolgruppen. For forbindelsen fremstillet ifølge opfindelsen med en diurese på 196% er de tilsvarende resultater 198%, 22% og 202%.

30 3. Beskyttelse imod nephritis fremkaldt af glafemin eller tetracyclin._

Man går frem som beskrevet af S. Dechezleprétre og 14823 Λ ίο Ρ. Lechat, Arch.Int.Pharmacodyn.215> 170-176 (1975) og bestemmer beskyttelsen af nyrerne hos rotter imod hyper-creatininemi og hyperazotemi fremkaldt af nephritis. Når der er tale om nephritis fremkaldt af glafemin, yder den 5 omhandlede forbindelse ved oral indgivelse en beskyttelse på 55% med hensyn til hyperazotemi og 60% med hensyn til hypercreatininemi. Der opnås således en beskyttelse, som kan sammenlignes med hepanephrol (henholdsvis 56% og 62%). I tilfældet med nephritis fremkaldt af tetracyclin giver forbindel-10 sen fremstillet ifølge opfindelsen en beskyttelse på henholdsvis 74% og 90%, mens hepanephrol er uden virkning.

a) glafenin: Kontroldyrene modtog 2 orale doser h. 400 mg/kg med 24 timers mellemrum. Dyrene,, som behandledes med forbindelsen fremstillet ifølge op-15 findelsen eller med hepanephrol, modtog 2 orale doser å 300 mg/kg indgivet 1 time før indgivelsen af glafenin.

b) tetracyclin: Her anvendtes samme procedure, idet dog indgivelsen af tetracyclin foregik intrave- 20 nøst i doser på 30 mg/kg.