DK146477B - Anvendelse af kunststofdispersioner som bindemiddel i lavtpigmenterede udstrygningsfarver - Google Patents

Description

(19) DANMARK (jf|)

§(12) FREMLÆGGELSESSKRIFT on 146477 B

DIREKTORATET FOR PATENT. OG VAREMÆRKEVÆSENET

(21) Patentansøgning nr.: 3561/76 (51) Int.CI.3: C09D 5/00 (22) Indleveringsdag: Οβ aug 1976 C 09 D 3/727 (41) Aim. tilgængelig: 09 feb 1977 (44) Fremlagt: 17 okt 1983 (86) International ansøgning nr.: - (30) Prioritet: 08 aug 1975 DE 2535373 (71) Ansøger: ‘HOECHST AKTIENGESELLSCHAFT; 6230 Frankfurt/Maln 80, DE.

(72) Opfinder: Helmut *Braun; DE, Helmut ‘Rinno; DE, Werner ‘Stelzel; DE.

(74) Fuldmægtig: Ingeniørfirmaet Budde, Schou & Co (54) Anvendelse af kunststofdispersioner som bindemiddel i lavtpigmenterede udstrygningsfarver

Problemet med dispersionsfarvers vådhæftning på glatte, ikke sugedygtige underlag har i lang tid begrænset anvendelsen af bestemte dispersionsfarver. Lavtpigmenterede dispersionsfarver, og blandt disse igen især sådanne, som tørrer op til glinsende eller silkematte film, hæfter dårligt på glatte, ikke sugedygtige underlag, når udstrygningerne fugtes igen efter tørringen. Særlig dårlig er vådhæftningen ved friske udstrygninger, der endnu ikke er ældet.

£ Lavtpigmenterede dispersionsfarver vælges i de tilfælde, s. hvor udstrygningen skal kunne afvaskes. På grund af det høje binde- Φ middelindhold i disse farver dannes en lukket, afvaskbar film.

^ Glinsende eller silkematte dispersionsfarver har ligeledes en pig- mentvolumenkoncentration på under 40% og som regel på ca. 10 - 25%.

£ 2 146477

Til forbedring af glans, flydeevne og "åben tid" (den tid, hvor en friskpåført film stadigvæk er våd på overfladen, dvs. der er endnu ikke dannet en lukket film) og som filmkonsolideringsmiddel (middel, som hjælper med til at gøre filmen fast efter udstrygninger) indeholder de desuden organiske opløsningsmidler i større mængde, ca. mellem 3 og 20%. Glans, flydeevne og åben tid påvirkes f.eks. ved hjælp af polyvalente, vandblandbare alkoholer med op til 6 car-bonatomer, især ethylen- og propylenglycol eller monomethyl-, mono-ethyl- eller monobutylethere deraf. Til forbedring af filmkonsolideringen anvendes begrænset vandopløselige opløsningsmidler, såsom monoglycoletherne af carboxylsyrer og især estere af. carboxylsyrer med monoalkylethere af glycoler eller oligoglycoler. Butyldiglycol-acetat er en af de mest udbredte repræsentanter for denne gruppe. Kombinationen af lav pigmentering og højere opløsningsmiddelindhold har en ganske særlig negativ virkning på dispersionsfarve-udstrygningernes vådhæftning.

Mangelfuld vådhæftning fører til, at de udstrygninger, der er beregnet til at være afvaskbare, ikke mere er i besiddelse af denne egenskab, når de er påført glatte, ikke sugedygtige underlag, f.eks. på gamle alkydharpiks- eller oliefarveudstrygninger.

I fugtige rum, såsom køkkener eller badeværelser og mange industrilokaler, hvor der skal regnes med dannelse af kondensvand, kan den nye udstrygning løsne sig fra underlaget, når der ikke er sørget for en tilstrækkelig vådhæftning. Endelig vanskeliggør en mangelfuld vådhæftning udstrygningsarbejdet. Hvis f.eks. sokkel og den øverste væghalvdel eller væg og loft udføres i forskellige farver, kan det ske, at den første udstrygning tilsmudses med en anden farve på grund af unøjagtig penselføring. Principielt kan man fjerne disse tilsmudsninger med en fugtig klud eller svamp. Véd mangelfuld vådhæftning bliver den første udstrygning imidlertid let beskadiget eller skubbet helt af derved.

Af disse grunde har det ikke skortet på forsøg på at modificere kunststofdispersioner således, at de med disse fremstillede dispersionsfarver har den ønskede vådhæftning. Talrige monomere, der indeholder specielle funktionelle grupper (f.eks. bestemte cycloureider, oxazolidiner, azomethiner eller aziridiner) er blevet foreslået som comonomere ved emulsionspolymerisationen til forbedring af dispersionsfarvers vådhæftning på ikke sugedygtige underlag.

Til forbedring af vådhæftningen er det også foreslået af indbygge aminogrupper i emulsionspolymeres polymerkæder derved, at man medanvender comonomere med specielle reaktivgrupper, f.eks. oxiran-grupper eller grupper med nucleofilt substituerbare halogenatomer, 146477 3 ved emulsionspolymerisationen og først efter endt polymerisation indfører aminogrupperne i polymerenheden ved omsætning med ammoniak eller aminer.

Dispersionsudstrygninger, der indeholder sådanne amino-gruppeholdige polymere som bindemiddel, har imidlertid hyppigt tilbøjelighed til gulningssymptomer. Desuden er vådhæftningen ofte kun forbedret i ringe udstrækning. Ved lav pigmentering giver mange af disse farver ganske vist udstrygninger, der hæfter tilstrækkeligt på et glat,ikke sugedygtigt underlag, men hvis man tilsætter organiske opløsningsmidler til disse farver, har derudfra fremstillede udstrygninger langt fra nogen vådhæftning mere.

Fra tysk offentliggørelsesskrift nr. 1.495.706 kendes kunststofdispersioner, i hvis polymerisatandel der er indeholdt monomere, der indeholder ketogrupper, via hvilke en tværbinding med f.eks. dicarboxylsyre-bis-hydrazider er mulig. Disse dispersioner anvendes f.eks. inden for tekstilforædlingen til fremstilling af rensebestandige sletter eller inden for strygningsteknikken til fremstilling af opløsningsmiddelbestandige farver.

Det har nu vist sig, at der fremkommer lavtpigmenterede, opløsningsmiddelholdige udstrygningsfarver med høj vådhæftning, når man som bindemiddel anvender kunststofdispersioner, som er fremstillet ved polymerisation af olefinisk umættede monomere, blandt hvilke der indgår en ketogruppeholdig forbindelse, i vandigt medium, som indeholder gængse emulgatorer og beskyttelseskolloider, som har et faststofindhold på 20-70%, og som i polymerisatandelen indeholder en polymeriserbar aceteddikesyreester som comonomer.

Opfindelsen angår i overensstemmelse hermed anvendelsen af således fremstillede kunststofdispersioner som bindemidler i lavtpigmenterede, opløsningsmiddelholdige udstrygningsfarver med høj vådhæftning, hvilken anvendelse er ejendommelig ved, at (a) der ved fremstilling af kunststofdispersionen, som copolyme-riserbar, ketogruppeholdig forbindelse er anvendt en aceteddikesyreester, idet andelen af aceteddikesyreester er 0,5-10 vægtprocent af samtlige monomere, (b) pigmentvolumenkoncentrationen andrager 7-30% af udstrygningsfarven, og (c) opløsningsmidlet er et organisk opløsningsmiddel, hvis mængde andrager 3-20 vægtprocent af udstrygningsfarven .

De aceteddikesyreestere, der er indeholdt som comonomere i de kunststofdispersioner, der skal anvendes ifølge opfindelsen, er fortrinsvis aceteddikesyrevinyl- eller -allylestere eller diestere med den almene formel 4 146477 RO O O R-CH=C-C-0-A-C-CH2-C-CH3 hvor R betyder H eller CH^, og A betyder -(CI^^-O- eller - (C^-C^^-O-, hvor 1 —n — 4, og 1 —m ·έ:3. Aceteddikesyreallylester foretrækkes. Beregnet på den samlede vægt af alle monomere andrager andelen af aceteddikeester 0,5-10 vægtprocent, fortrinsvis 1-5 vægtprocent.

I stedet for en enkelt dispersion kan der anvendes blandinger af forskellige dispersioner, hvorhos imidlertid mindst én skal indeholde den polymert bundne aceteddikeester, nemlig i en sådan mængde, at aceteddikeesteren er til stede i de ovenfor angivne mængder, beregnet på den samlede vægt af alle i blandingen indeholdte monomere.

I opfindelsens forstand er lavtpigmenterede dispersionsfarver dispersions farver, hvis pigmentvolumenkoncentration ligger mellem .7 og 30%, fortrinsvis mellem 10 og 20%.

Organiske opløsningsmidler er ved den foreliggende opfindelse glycoler og derivater deraf, f.eks. ethylenglycol, propylen-glycol, butylenglycol, hexylenglycol, oligoglycoler, såsom di- eller triglycol, glycol- eller oligoglycolethere, såsom methyl-, ethyl-, propyls eller butyl-mono-, -di- eller -tri-glycolethere, mono-, di- eller triglycolestere, såsom mono-, di- eller tri-glyco1-acetat, -propionat eller -butyrat samt (oligo-)glycol-halvether-halv-estere, såsom methyl-, ethyl-, propyl- eller butyl-mono-, -di- eller -tri-glycolacetat, -propionat eller -butyrat. Også blandinger af sådanne forbindelser skal være organiske opløsningsmidler i opfindelsens forstand. De organiske opløsningsmidler sættes til farven i en mængde på fra 3 til 20 vægtprocent, fortrinsvis 5-15 vægtprocent, beregnet på farvens samlede vægt.

De vandige kunststofdispersioner har faststofindhold på mellem 20 og 70%, fortrinsvis mellem 40 og 60%. I øvrigt fremstilles de vandige kunststofdispersioner på gængs måde ved fremgangsmåder , der er kendte for en fagmand.

Valget af de øvrige monomere er ikke kritisk. På tale kommer alle i kunststofdispersioner gængs anvendte monomere, der på fornuftig måde kan kombineres med hinanden svarende til de fordringer, der stilles i praksis. Egnet er f.eks. vinylestere af organiske carboxylsyrer, hvis carbonskelet indeholder 1-30, fortrinsvis 1 - 20, carbonatomer, f.eks. vinylacetat, vinylpropionat, iso-nonansyrevinylester samt vinylestere af forgrenede monocarboxylsyrer med op til 20 carbonatomer, estere af acrylsyre eller methacryl-syre med 1 - 30, fortrinsvis 1-20, carbonatomer i alkoholgruppen, 5 146477 såsom ethylacrylat, isopropylacrylat, butylacrylat, 2-ethylhexyl-acrylat, methyImethacrylat, butyImethacrylat, aromatiske eller ali-phatiske α,β-umættede carbonhydrider, såsom ethylen, propylen, styren, vinyltoluen, vinylhalogenider, såsom vinylchlorid, umættede nitriler, • såsom acrylonitril, diestere af maleinsyre eller fumarsyre, såsom dibutylmaleinat eller dibutylfumarat, α,β-umættet carboxylsyre, såsom acrylsyre, methacrylsyre eller crotonsyre samt derivater deraf, såsom acrylamid eller methacrylamid.

Ved udvælgelsen af de egnede monomere eller monomerkombinationer skal der tages hensyn til de alment anerkendte synspunkter til fremstilling af udstrygningsdispersioner. Man skal således især passe på, at der dannes polymere, der under de fastsatte tørringsbetingelser for farven danner en film, og valget af de monomere til fremstillingen af copolymerisater skal træffes således, at der ifølge polymerisationsparametrenes stilling kan forventes dannelse af copolymere med de ketogruppeholdige monomere. Nedenfor er anført nogle egnede monomerkombinationer: ethylacrylat/methyImethacrylat/(meth-)acrylsyre/aceteddikesyre-allylester, isopropylacrylat/methyImethacrylat/(meth-)acrylsyre/aceteddike-syreallylester, butylacrylat/methyImethacrylat/(meth-)acrylsyre/aceteddikesyre-allylester, isobutylacrylat/methyImethacrylat/(meth-)acrylsyre/aceteddikesyre-allylester, 2-ethylhexylacrylat/methyImethacrylat/(meth-)acrylsyre/aceteddike-syreallylester, ethylacrylat/styren/methyImethacrylat/(meth-)acrylsyre/aceteddike-syreallylester, butylacrylat/styren/methyImethacrylat/(meth-)acrylsyre/aceteddike-syreallylester, 2-ethylhexylacrylat/styren/(meth-)acrylsyre/aceteddikesyreallyl-ester, vinylacetat/butylacrylat/aceteddikesyreallylester, vinylacetat/dibutylmaleinat/aceteddikesyreallylester, vinylacetat/dibutylfumarat/aceteddikesyreallylester, vinylacetat/isononansyrevinylester/aceteddikesyreallylester, vinylacetat/2-ethylhexansyrevinylester/aceteddikesyreallylester, vinylacetat/versatin-10-syrevinylester/aceteddikesyreallylester, vinylacetat/ethylen/aceteddikesyreallylester og vinylacetat/ethylen/vinylchlorid/aceteddikesyreallylester.

6 U6477

Kunststofdispersioner er overordentlig komplekse systemer. Fremstillingen af dispersioner, der er egnede til opfindelsens for-. mål, forudsætter anvendelse af de erfaringer, der foreligger inden .for området for emulsionspolymerisation, også selv om de ikke er specielt beskrevet her. Ignorering af de regler, der er kendte for en fagmand inden for emulsionspolymerisationen, kan derfor påvirke vigtige egenskaber, f.eks. vandbestandigheden, i ugunstig retning. Beregnet på indholdet af polymerisat bør dispersionerne derfor ikke overskride de gængs anvendte mængder på op til 3%, fortrinsvis op til 2%, ioniske emulgatorer eller op til 6%, fortrinsvis op til 4%, ikke-ioniske emulgatorer væsentligt.

Som ikke-ioniske emulgatorer anvendes f.eks. alkylpoly-glycolethere, f.eks. ethoxyleringsprodukterne af lauryl-, oleyl-eller stearylalkohol eller af blandinger, såsom kokosfedtalkohol, alkylphenolpolyglycolethere, såsom ethoxyleringsprodukterne af octyl- eller nonylphenol, diisopropylphenol, triisopropylphenol eller af di- eller tri-tert.butylphenol, eller ethoxyleringsprodukterne af polypropylenoxid.

På tale som ionogene emulgatorer kommer i første række anioniske emulgatorer. Det kan her dreje sig om alkalimetal- eller ammoniumsaltene af alkyl-, aryl- eller alkyl-aryl-sulfonater, -sulfater, -phosphater, -phosphonater eller forbindelser med andre anioniske endegrupper, idet der også kan befinde sig oligo- eller polyethylenoxidenheder mellem carbonhydridgruppen og den anioniske gruppe. Typiske eksempler er natriumlaurylsulfat, natriumoctyl-phenolglycolethersulfat, natriumdodecylbenzensulfonat, natrium-lauryldiglycolsulfat, ammonium-tri-tert.butylphenolpenta- eller -octaglycolsulfat.

Som beskyttelseskolloider anvendes eventuelt naturstoffer, såsom gummiarabicum, stivelse, alginater eller modificerede naturstoffer, såsom methyl-, ethyl-, hydroxyalkyl- eller carboxymethyl-cellulose, eller syntetiske forbindelser, såsom polyvinylalkohol, polyvinylpyrrolidon, eller blandinger af sådanne forbindelser. Der kan fortrinsvis anvendes modificerede cellulosederivater og syntetiske beskyttelseskolloider.

Til igangsætning og videreføring af polymerisationen betjener man sig af olie- og/eller fortrinsvis vandopløselige radikaldannere eller redoxsystemer. Egnede er f.eks. hydrogenper-oxid, kalium- eller ammoniumperoxydisulfat, dibenzoylperoxid, lauryl-peroxid, tri-tert.butylperoxid, bis-azodiisobutyronitril, alene eller sammen med reducerende komponenter, f.eks. natriumbisulfit, rongalit, glucose, ascorbinsyre og andre forbindelser med reducerende virkning.

7 146477

Ved den her omhandlede anvendelse af de angivne kunststofdispersioner i udstrygningsfarver med høj vådhæftning blandes dispersionerne med en pigmentopslæmning. Sådanne pigmentopslæmninger, også kaldet pigmentdeje eller pigmentpastaer, som er egnede til anvendelse i lavtpigmenterede dispersionsfarver og især glansfarver, består f.eks. af titandioxid, der er ensartet dispergeret i vand. De indeholder som regel beskyttelses-kolloider, såsom cellulosederivater, f.eks. hydroxyethylcellulose, og dispergeringsmidler, f.eks. salte af poly(meth)acrylsyre eller natriumpolyphosphat. Gængse bestanddele i pigmentopslæmningen er endvidere antimikrobielle konserveringsmidler, antiskummidler, pH-værdistabilisatorer og fyldstoffer. Særlig egnede titandioxid-pigmenter er rutil og anatas. For glansfarver er det vigtigt, at den gennemsnitlige partikeldiameter af pigmentet ligger i nærheden af den nedre grænse for lysbølgelængden, dvs. ved fra ca. 0,4 til 0,2 μ. Til fremstillingen af lavtpigmenterede matte farver kan man f.eks. medanvende specielle overfladerige silicatpigmenter. Binde-middelrige matte farver giver udstrygninger, der er lette at rengøre. Pigmentpastaen kan naturligvis også indeholder farvede pigmenter, men den ønskede farvetone kan lige så godt indstilles ved aftoning af den med hvidtpigment konfektionerede dispersionsfarve.

Pigmentopslæmningen kan fremstilles ved de kendte metoder, f.eks. ved dispergering af pigmentet i en dissolver eller på kugleeller sandmøller eller ved hjælp af valseværker. Til anvendelse i glansfarver må pigmentopslæmningen ikke indeholde væsentlige mængder pigmentaggregater, fordi disse påvirker glansen ugunstigt.

Til enten dispersionen eller den færdige dispersionfarve kan der tilsættes hjælpestoffer, f.eks. blødgørere, tværbindende midler, pufferstoffer, fortykningsmidler, thixotroperingsmidler, rustbeskyttelsesmidler, alkydharpikser eller tørrende olier. Blødgør ingsmidler er her ikke de indledningsvis som filmkonsolideringsmidler nævnte opløsningsmidler med kun temporær virkning, men forbindelser, såsom dibutylphthaiat, der sænker filmdannelsestemperaturen og forbliver i polymerisatet i længere tid.

De nedenfor beskrevne eksempler tjener til illustrering af opfindelsen.

Eksempel 1 I en 2 liters trehalset kolbe, der befinder sig i et varmebad, og som er udstyret med omrører, tilbagesvaler, tildryp-ningstragt og termometer, opvarmes under omrøring en dispersionsflotte bestående af 146477 8 603 vægtdele vand 18 vægtdele polyvinylalkohol med hydrolysegraden 88 molprocent og en viskositet af den 4%'s vandige opløsning ved 20°C på 18 cP 0/9 vægtdele natriumvinylsulfonat 6 vægtdele natriumdodecylbenzensulfonat 0,72 vægtdele Nal^PO^ · 2^0

1,67 vægtdele · 12 I^O

1.5 vægtdéle ammoniumperoxydisulfat og 60 vægtdele vinylacetat hvorved polymerisationen kommer i gang. Når temperaturen er steget til 70°C, påbegyndes tildoseringen af en blanding ud fra 540 vægtdele vinylacetat og 18 vægtdele aceteddikesyreallylester. Den samlede tildoseringstid er ca. 3 timer.

Efter endt monomertilsætning efteropvarmes ved polymerisationstemperaturen (70°C) i yderligere 2 timer under fortsat omrøring, hvorpå blandingen afkøles.

Eksempel 2 (Sammenligningseksempel)

Der gås frem på nøjagtig samme måde som beskrevet i eksempel 1, idet der dog ikke tilsættes aceteddikesyreallylester.

Eksempel 3 I et apparatur som det i eksempel 1 beskrevne opvarmes en dispersionsflotte bestående af 607 vægtdele vand 18 vægtdele oleylpolyglycolether med ca. 25 ethylenoxidenheder 0,2 vægtdele natrium-dodecylbenzensulfonat 12 ; vægtdele hydroxyethylcellulose med en gennemsnitlig poly merisationsgrad på ca. 400 (molvægt ca. 100.000) 1/5 vægtdele natriumacetat 2.5 vægtdele ammoniumperoxydisulfat og 60 vægtdele af en monomerblanding, der er taget fra en blanding af 450 vægtdele vinylacetat, 150 vægtdele iso-nonansyrevinylester og 12 vægtdele aceteddikesyre-allylester, til 70°C, og ved denne temperatur tildoseres den resterende monomer- 9 U6477 blanding (552 vægtdele) i løbet af 3 timer. Efter tildoseringen tilsættes 0,5 vægtdele ammoniumperoxydisulfat i 15 vægtdele vand, og der efteropvarmes i 2 timer. Paststofindholdet ligger ved ca. 50%.

Eksempel 4 (Sammenligningseksempel)

Der gås frem på nøjagtig samme måde som beskrevet i eksempel 3, idet der dog ikke tilsættes aceteddikesyreallylester.

Eksempel 5 I et apparatur som det i eksempel 1 beskrevne opvarmes en dispersionsflotte bestående af 618 vægtdele vand 18 vægtdele nonylphenolpolyglycolether med ca. 30 ethylenoxid- enheder 1.5 vægtdele natriumacetat 12 vægtdele hydroxyethylcellulose med en gennemsnitlig polymer i sationsgrad på ca. 400 (molvægt ca. 100.000) 2.5 vægtdele ammoniumperoxydisulfat 62 vægtdele (10%) af en monomerblanding, der består af 480 vægtdele vinylacetat, 120 vægtdele dibutylmaleinat og 18 vægtdele aceteddikesyreallylester, til 70°C, og den resterende monomerblanding tildoseres i løbet af 3 timer. Efter tildoseringen tilsættes 0,5 vægtdele ammoniumperoxydisulfat i 15 vægtdele vand, og der efteropvarmes i 2 timer. Faststof indholdet ligger ved ca. 50%.

Eksempel 6 (Sammenligningseksempel)

Der gås frem på nøjagtig samme måde som beskrevet i eksempel 5, idet der dog ikke tilsættes aceteddikesyreallylester.

Eksempel 7 I et apparatur som det i eksempel 1 beskrevne opvarmes en dispersionsflotte bestående af 146477 10 636 vægtdele vand 18 vægtdele nonylphenolpolyglycolether med ca. 30 ethylenoxid-enheder

12 vægtdele polyvinylalkohol med hydrolysegraden 88 molprocent og en viskositet af den 4%'s vandige opløsning ved 20°C på 18 cP

0,9 vægtdele natriumvinylsulfonat 1.5 vægtdele natriumacetat 2.5 vægtdele ammoniumperoxydisulfat 48 vægtdele vinylacetat 12 vægtdele versatin-10-syre-vinylester og 1,2 vægtdele aceteddikesyreallylester til 70°C, og ved denne temperatur tildoseres en blanding ud fra 432 vægtdele vinylacetat, 108 vægtdele versatin-10-syre-vinylester og 18 vægtdele aceteddikesyreallylester i løbet af 3 timer. Efter tildoseringen tilsættes 0,5 vægtdele ammoniumperoxydisulfat i 15 vægtdele vand, og der efteropvarmes i 2 timer. Faststofindholdet ligger ved ca. 50%.

Eksempel 8 (sammenligningseksempel)

Der gås frem på nøjagtig samme måde som beskrever i eksempel 7, idet der dog ikke tilsættes aceteddikesyreallylester.

Eksempel 9

Der fremstilles først en monomeremulsion med nedenstående sammensætning: 308 vægtdele vand 6 vægtdele ammonium-tri-tert.butylphenolpolyglycolethersulfat med ca. 8 ethylenoxidenheder 12 vægtdele methacrylsyre 6 vægtdele acrylsyre 300 vægtdele 2-ethylhexylacrylat 300 vægtdele methylmethacrylat og 12 vægtdele aceteddikesyreallylester omrøres med en hurtigtgående omrører, indtil der fremkommer en stabil emulsion.

I et apparatur som det i eksempel 1 beskrevne opvarmes en blanding ud fra 146477 11 306 vægtdele vand 3 vægtdele ammonium-tri-tert.butylphenolpolyglycolethersulfat med ca. 8 ethylenoxidenheder og 60 vægtdele monomeremulsion til 81°C, og en opløsning ud fra 0,45 vægtdele ammoniumperoxysulfat i 15 vægtdele vand tilsættes. Dernæst påbegyndes tildoseringen af den resterende monomeremulsion, og polymerisationen føres til ende.

Den totale tildoseringstid er 2 timer, og polymerisationstemperaturen og temperaturen under efteropvarmningstiden ligger mellem 81 og 83°C. Efter endt monomertildosering tilsættes 0,15 vægtdele ammoniumperoxydisulfat i 5 vægtdele vand, der opvarmes yderligere i 60 minutter og afkøles dernæst. Faststofindholdet er ca. 50%.

Eksempel 10 (Sammenligningseksempel)

Der gås frem på nøjagtig samme måde som beskrevet i eksempel 9, idet der dog ikke tilsættes aceteddikesyreallylester.

Eksempel 11

Der fremstilles først en monomeremulsion med nedenstående sammensætning: 310 vægtdele vand 6 vægtdele natriumsalt af laurylalkoholdiglycolethersulfat 12 vægtdele methacrylsyre 6 vægtdele acrylsyre 300 vægtdele butylacrylat 300 vægtdele styren og 18 vægtdele aceteddikesyreallylester omrøres med en hurtigtgående omrører, indtil der fremkommer en stabil emulsion.

I et apparatur som det i eksempel 1 beskrevne opvarmes en blanding ud fra 303 vægtdele vand 3 vægtdele natriumsalt af laurylalkoholdiglycolethersulfat og 62 vægtdele af monomeremulsionen til 81°C, og en opløsning ud fra 0,45 vægtdele ammoniumperoxydisulfat i 15 vægtdele vand tilsættes. Dernæst påbegyndes tildoseringen af den resterende monomeremulsion, og polymerisationen føres til ende.

Den totale tildoseringstid er 2 timer, og polymerisationstempera-turen og temperaturen under efteropvarmningstiden ligger mellem 81 146477 12 og 83°C. Efter endt monomertildosering tilsættes 0,15 vægtdele airano-niumperoxydisulfat i 5 vægtdele vand, der opvarmes yderligere i 60 minutter og afkøles dernæst. Paststofindholdet er ca. 50%.

Eksempel 12 (Sammenligningseksempel)

Der gås frem på nøjagtig samme måde som beskrevet i eksempel 11, idet der dog ikke tilsættes aceteddikesyreallylester.

Til afprøvning af vådhæftningen fremstilles glansfarver efter nedenstående recept.

1. Vand 41,0 vægtdele 3%'s vandig opløsning af 15,6 vægtdele "Tylose H 20"® "Calgon N"® (fast) 0,4 vægtdele

Dispergeringsmiddel PA 30 3,0 vægtdele

Ammoniak, 25%'s 1,0 vægtdel

Konserveringsmiddel 2,0 vægtdele

Antiskummiddel 3,0 vægtdele

Titandioxid 175,0 vægtdele kornstørrelse 0.2 - 0,4 μ 1.2- Propylenglycol 10,0 vægtdele dispergeres, og dernæst anvendes 2. dispersionen (ved 50% faststof- 710,0 vægtdele indhold) hvortil der sættes 2,0 vægtdele 25%'s ammoniak, hvis pH-værdien ikke ligger over ca. 7.

Under omrøring tilsættes dernæst langsomt en blanding af 3. Butyldiglycolacetat 10,0 vægtdele 1.2- Propylenglycol 27,0 vægtdele.

De under 1. angivne flydende eller opløselige bestanddele med undtagelse af 1,2-propylenglycolen anbringes først i nævnte rækkefølge i en rørebeholder, og deri dispergeres pigmentet med en dissolver. Dernæst tilsættes 1,2-propylenglycol. Af denne pigmentpasta fremstilles en større mængde for at sikre de samme betingelser, f.eks. med hensyn til pigmentdispergeringen, for blandingen med de forskellige dispersioner, der skal afprøves.

Til fremstilling af de enkelte farver udtages fra pigmentpastaen en tilsvarende andel, som ved den i ovenstående recept nævnte fremgangsmåde blandes med de ca. 1 dag gamle dispersioner under en 13 146677 langsomtgående omrører. Dernæst tilsættes de under 3. nævnte opløsningsmidler. Efter endt konfektionering sigtes farverne.

Efter 1 dags henstand påføres disse glansfarver på glasplader og på stålplader, på hvilke der i forvejen er sprøjtet en lufttørrende, pigmenteret, glinsende alkydharpikslak, som er blevet ældet ved 100°C i 24 timer efter tørringen. Der anvendes en filmpåfører med en spaltehøjde på 200 μ. Efter 24 timers tørretid for glansfarverne afprøves disse med hensyn til vådhæftning ved de to, nedenfor beskrevne metoder.

1) Nedslidningsforsøg På en sådan mekanisk nedslidningsmaskine, som f.eks. er beskrevet i tysk offentliggørelsesskrift nr. 2.262.956, der ligner Gardner's vaskbarheds- og nedslidningsmaskine, dog med en ca.

1,20 m lang løbestrækning, anbringes de forberedte glasplader på en sådan måde, at de påførte dispersionsfarvefilm ligger vinkelret på børstens løberetning. På grund af løbestrækningens længde kan ca. 15 farver undersøges samtidigt i én forsøgsgang. Der anvendes en svinehårsbørste, der ved afprøvningens begyndelse fugtes med destilleret vand. Under afprøvningen dryppes der ligeledes destilleret vand på børstens løbestrækning, således at børstebanen til stadighed er dækket med en vandfilm. Ved utilstrækkelig vådhæftning skubbes dispersionsfarven efter få børstegange væk fra underlaget af børsten og går af ved grænsen mellem fugtet og tør film. Vådhæft-ningen er desto bedre, jo længere børsten løber inden filmens af-skubning. Der foreligger optimal vådhæftning, når filmen efter 3000 børstegange (1 børstegang er et frem- og tilbageløb) endnu ikke er skubbet af i den fugtede børstebane.

2) Kondensationsforsøg

Her anvendes en retvinklet termostat, der er fyldt halvt op med vand med en temperatur på 50°C, og i hvis gasrum over vandoverfladen der er monteret en ventilator. Den øverste åbning belægges med de forberedte stålplader - med forsøgsfladen nedad - og lukkes derved. Termostaten står i et værelse, der holdes på 23°C.

Ved temperaturforskellen kondenserer vanddamp på pladernes underside og indvirker på glansfarvefilmene. Efter 15 minutters indvirkningstid i hvert tilfælde tages pladerne op og bedømmes.

146477 14

Utilstrækkelig vådhæftning viser sig ved dannelsen af blærer mellem dispersionsfarven og alkydharpikslakken samt i filmens lette afskubbarhed, f.eks. med fingerspidsen. Ved god vådhæftning er filmen endnu blærefri og ikke afskubbar selv efter 4 timer. Forsøgsresultaterne er angivet i tabel I.

Tabel I

Eksempel Afgnidningsforsøg Bestandighed ved nr._ antal af dobbeltbørstestrøg kondensationsforsøget 1 >3000 >4 timer 2+ 30 10 minutter 3 >3000 >4 timer 4+ 250 10 minutter 5 ^3000 >4 timer 6+ 120 15 minutter 7 >3000 >4 timer 8+ 50 <15 minutter 9 >3000 >4 timer 10+ 70 415 minutter 11 >3000 >4 timer 12+ 110 <^15 minutter 4.

sammenligningseksempler, ikke ifølge opfindelsen.

U6477 15

Eksempel 13

Eksempel 1 gentages, idet der dog anvendes 2-(acetoacetyl) -oxy-ethylacrylat i stedet"for aceteddikesyreallylester.

Eksempel 14

Eksempel 1 gentages, idet der dog anvendes 2-(acetoacetyl)--oxy-ethylmethacrylat i stedet for aceteddikesyreallylester.

Eksempel 15

Eksempel 1 gentages, idet der dog anvendes 2-(acetoacetyl)~ -oxy-propylcrotonat i stedet for aceteddikesyreallylester.

Eksempel 16

Eksempel 1 gentages, idet der dog anvendes 2-(acetoace--tyl-oxy-propylacrylat i stedet for aceteddikesyreallylester.

Eksempel 17

Eksempel 1 gentages, idet der dog anvendes 2-(acetoace-ty])-oxy-propylmethacrylat i stedet for aceteddikesyreallylester.

Eksempel 18

Eksempel 1 gentages, idet der dog anvendes 18 vægtdele 2-(acetoacetyl)-oxy-^thylcrotonat i stedet for 18 vægtdele acetoacetylallylester, og idet der anvendes 613 vægtdele vand.

Afprøvningsresultater.

På den i eksempel 12 angivne måde fremstilles der ud fra de i eksempel 13-18 fremstillede dispersioner glansfarver, som afprøves som i eksempel 12 angivet. Resultaterne af afprøvningerne er vist i tabel II.

146477 16

Tabel II

Eksempel Afgnidningsforsøg, Bestandighed ved nr._antal af dobbeltbørstestrøg kondensationsforsøget 13 >3000 >*4 timer 14 >3000 ^4 timer 15 >3000 >4 timer 16 >3000 >4 timer 17 >3000 >4 timer 18 >3000 >4 timer