DK144135B - Fremgangsmaade til indvendig beklaedning af en roerformet passage saasom en kloakledning samt roerformet laminat til brug ved udoevelse af fremgangsmaaden - Google Patents

Description

féto

(19) DANMARK

|j| (12) FREMLÆGGELSESSKRIFT ου 1Η135Β

DIREKTORATET FOR PATENT- OG VAREMÆRKEVÆSENET

(21) Ansøgning nr. 852/73 (51) IntCL* F 16 L 57/00 (22) Indleveringsdag 1 8. feb. 1973 (24) Løbedag 1 6. feb. 1973 (41) Aim. tilgængelig 17· aug. 197^+ (44) Fremlagt 14·. dec. 1981 (86) International ansøgning nr. -(86) International indleveringsdag (85) Videreførelsesdag -(62) Stamansøgning nr. “ (30) Prioritet - (71) Ansøger INSITUFORM (PIPES & STRUCTURES) LIMITED, Nr. Wakefield, GE.

(72) Opfinder Eric Wood, GB.

(74) Fuldmægtig Th. Osfcenfeld Patentbureau A/S.

(54) Fremgangsmåde til indvendig be= klædning af en rørformet passage, såsom en kloakledning, samt rør= formet laminat til brug ved udøvelse af fremgangsmåden.

Den foreliggende opfindelse angår en fremgangsmåde til indvendig beklædning af en rørformet passage, såsom en kloakledning, og iøvrigt af den i den indledende del af krav 1 angivne art. Sådanne rørformede passager kan være afgrænset af rør, der kan være anbragt ovenpå eller ^ under jordoverfladen, eller passagerne kan simpelt hen være underjordi-

Q

^ ske tunneler eller skakter, såsom kloakker eller mineskakter.

O Ofte er eller bliver de afgrænsende flader i sådanne rørformede -j. passager uegnede til det påtænkte formål. Eksempelvis kan en nyetable- ^ ret rørlængde til transport af en væske eller et andet medium have små brud eller huller, eller den indvendige overflade kan være ufuldstæn-C digt udformet, således at røret er uegnet til det påtænkte formål. Når ^ der er tale om en allerede eksisterende rørlængde, kan den indvendige 2 144138 overflade være blevet uegnet simpelt hen som følge af slitage eller brud opstået under brugen. Ved underjordiske rørformede passager, såsom kloakker og mineskakter, kan de afgrænsende flader nedbrydes som følge af brugen, således at fladerne tillader en uønsket indsivning i passagen af fluider, såsom vand, fra passagens yderside, ligesom den væske, som strømmer i passagen, kan undslippe fra det indre af passagen. I det tilfælde, hvor en underjordisk passage fører en væske, såsom kloakvand, kan der endvidere indtræde erosion af den flade, som afgrænser passagen på grund af væskestrømningen, hvorved fladen kan blive ru og uregelmæssig, hvilket kan føre til vanskeligheder med hensyn til væskestrømningen.

Når sådanne problemer opstod tidligere, var det en ofte anvendt udvej at udskifte en rørlængde eller hele rørledningen, eller at udforme en ny underjordisk tunnel eller skakt.

Fra dansk fremlæggelsesskrift 139.243 kendes imidlertid en fremgangsmåde af den aktuelle og indledningsvis angivne type til indvendig beklædning af et rør med en foring af plast. En slange, som består af et hærdeligt og ekspanderbart plastmateriale, indføres i røret og udvides, mens slangen er i blød og bøjelig tilstand. Det vil imidlertid være en krævende opgave at transportere og håndtere en sådan plastslange fra fremstillingsstedet og frem til og med indsættelsen i det rør, som skal beklædes. Dette skyldes ikke mindst, at en sådan plastslange vil være meget tung og uhåndterlig, selv med forholdsvis beskedne dimensioner. Endvidere skal plastslangen håndteres i blød tilstand, hvorfor i det mindste slangens nedsænkning og indtrækning i røret næppe vil kunne gennemføres uden beskadigelser af den bløde slange, med mindre denne indholder en kraftig armering. At slangen må være armeret, bevirker desuden, at den næppe kan fremstilles på økonomisk forsvarlig måde direkte på brugsstedet, men må fabriksfremstilles og derefter transporteres frem til brugsstedet.

Fremgangsmåden ifølge opfindelsen er ejendommelig ved det i den kendetegnende del af krav 1 angivne. Efter imprægneringen af det rørformede laminat, som i det mindste indeholder et plastrør og et absorberende fibrøst materiale, tvinges det fibrøse materiale an mod passagens inderside ved udspiling af plastrøret, og denne tilstand opretholdes, indtil harpiksmaterialet hærder eller er hærdet i en sådan grad, at det fibrøse materiale bliver selvbærende og opretholder den indtag- 3 U6135 ne form.

Det i forbindelse med opfindelsen anvendte rørformede laminat kan fremstilles med forholdvis lav vægt, og laminatet bliver først tungt efter imprægneringen med harpiks. Frem til imprægneringstidspunktet er laminatet følgelig let at transportere og håndtere. Opfindelsen giver dermed mulighed for at udsætte det tidspunkt, hvor slangeforingen bliver tung og vanskeligere at håndtere, idet imprægneringen vil kunne udsættes helt til efter indføringen af det rørformede laminat i den passage eller rørledning, som skal beklædes, og i så fald er transport- og håndteringsvanskelighederne afhjulpet eller nedbragt til det mindst mulige.

Desuden resulterer opfindelsen i en færdig beklædning, som er mere holdbar og slidstærk end en beklædning fremstillet i overensstemmelse med den ovenfor omtalte kendte teknik. Det harpiksfyldte fibrøse materiale kan således i højere grad tilpasse sig formmæssigt til ledningspassagens inderside og eventuelle ujævnheder heri under udspilingen, og efter harpiksmaterialets hærdning er der dannet en fiberarmereret og dermed særdeles slidstærk beklædning, som vil forblive sikker på plads.

I afhængighed afom det til plastrøret benyttede materiale og det som syntetisk harpiks benyttede materiale er forenelige materialer, kan plastrøret forblive i den i overensstemmelse med opfindelsen etablerede beklædning. Hvis de to materialer således er forenelige, vil plastrøret blive bundet til harpiksmaterialet, men hvis materialerne ikke er forenelige, kan plastrøret om ønsket let afrives, således at kun harpiksmaterialet og det heri indlejrede fibrøse materiale udgør den endelige beklædning.

Fremgangsmåden ifølge opfindelsen er særdeles velegnet til reparation af nedslidte eller på anden måde defekte rørformede passager, og det er ikke nødvendigt at kassere og udskifte sådanne passager helt eller delvis, hvorved betragtelige omkostningsbesparelser kan opnås. Fremgangsmåden ifølge opfindelsen er endvidere velegnet til forstærkning eller afstivning af forskellige passager, såsom en tunnel eller en skakt. Endelig giver fremgangsmåden ifølge opfindelsen mulighed for at ændre en allerede eksisterende rørformet passage, såsom en rørledning, således at denne kan anvendes til et nyt formål, hvortil den oprindelige passage eller rørledning var uegnet.

4 U4135

Om ønsket kan den i fremgangsmåden ifølge opfindelsen indgående imprægnering med harpiksmateriale foretages i forbindelse med fremstillingen af det rørformede laminat på fabrik. I så fald kan det være nødvendigt at sørge for, at harpiksmaterialet hindres i at hærde på et for tidligt tidspunkt, hvilket kan foretages ved nedkøling til en temperatur, hvorved der ikke kan indtræde en hærdning i harpiksmaterialet.

Alternativt kan imprægneringen foretages på anvendelsesstedet, eksempelvis efter at det rørformede laminat er indført i den passage, som skal beklædes. Specielt i forbindelse med beklædning af underjordiske kloakledninger er det imidlertid mest hensigtsmæssigt, at imprægneringen af det fibrøse materiale udføres, umiddelbart før eller mens det rørformede laminat nedføres i kloakledningen gennem et mandehul.

Efter imprægneringen bliver det rørformede laminat imidlertid særdeles tungt, og det kan derfor være vanskeligt at styre laminatet under dettes nedføring gennem et mandehul. Ifølge opfindelsen foretrækkes det derfor, at imprægneringen udføres, medens det rørformede laminat befinder sig på et transportbånd med overløbsbremse, og at det rørformede laminat nedføres på kontrolleret måde ved hjælp af dette transportbånd, idet det rørformede laminat eller et afsnit heraf herunder hænger ned gennem mandehullet fra transportbåndets afgangsende.

Uanset om det rørformede laminat nedføres manuelt i kloakledningen eller ved hjælp af et specielt transportbånd som beskrevet ovenfor, kan imprægneringen hensigtsmæssigt udføres ved, at harpiksmaterialet indsprøjtes i det fibrøse materiale gennem åbninger i det rørformede laminats yderste materialelag og med visse mellemrum langs det rørformede laminats længde. En sådan indsprøjtning kan hensigtsmæssigt foretages, medens det rørformede laminat eller et afsnit heraf ligger udstrakt enten på jordoverfladen eller på det specielle transportbånd.

Opfindelsen angår endvidere et rørformet laminat til brug ved udøvelse af fremgangsmåden ifølge opfindelsen til indvendig beklædning af en rørformet passage, såsom en kloakledning. Dette laminat er ejendommeligt ved det i den kendetegnende del af krav 6 angivne.

Den primære opgave for det inderste plastrør i laminatet ifølge opfindelsen er at gøre laminatet tilstrækkeligt tæt til, at det kan udspiles ved hjælp af et indvendigt overtryk, og det inderste 5 144135 plastrør indgår ikke nødvendigvis i den færdige beklædning eller foring.

Den foreliggende opfindelse skal i det følgende forklares nærmere under henvisning til tegningen, hvor

Figur 1 er et skematisk og perspektivisk billede af et apparat til fremstilling af en udførelsesform for et rørformet laminat ifølge opfindelsen, figur 2 et tværsnitsbillede af det rørformede laminat i fladklemt tilstand, figur 3 et tværsnitsbillede af et rørformet laminat i udspilet tilstand i en passage, som er under beklædning i overensstemmelse med opfindelsen, figur 4 et snitbillede, som viser et rør forsynet med en indvendig beklædning, der er udformet ved udøvelse af fremgangsmåden ifølge opfindelsen, figur 5 et skematisk billede, som viser, hvorledes et rørformet laminat kan imprægneres og nedføres i en underjordisk passage til beklædning af denne under udøvelse af fremgangsmåden ifølge opfindelsen, figur 6 et snitbillede, som viser detaljer i en udførelsesform for det rørformede laminat ifølge opfindelsen, figur 7 en skematisk illustration af en teknik, som kan benyttes ved beklædning af en underjordisk passage under udøvelse af fremgangsmåden ifølge opfindelsen, og figurerne 8 og 9 lodrette snitbilleder, som skematisk illustrerer enderne af et rørformet laminat ifølge opfindelsen, som er indrettet og indsat på en sådan måde i en kloakledning, at kloakvandets strømning kan opretholdes gennem ledningen, medens denne beklædes.

I figur 1 vises skematisk et apparat til fremstilling af et rørformet laminat til beklædning af rørledninger eller underjordiske passager. Apparatet omfatter et stativ 10, som bærer en rulle af et fibrøst materiale i form af nålestukket filt 12, og dette filt aftrækkes i baneform fra rullen 12, efterhånden som fremstillingen af det rørformede laminat skrider frem.

I nærheden af stativet 10 findes endnu et rullestativ 14, som bærer et fladklemt rør i rulleform og af et materiale, som er forholdsvis uigennemtrængeligt for fluider, hvilket materiale fortrinsvis er et syntetisk plastmateriale. I det foreliggende tilfælde er materialet, som er angivet ved henvisningsbetegnelsen 16, polyethylen, og røret kan fremstilles på enhver egnet måde, f.eks. ved ekstrudering eller ved 6 144135 foldning og sømsvejsning. Under fremstillingen af det rørformede laminat passerer polyethylenrøret 16 hen over filtbanen, når de to afrulles fra de respektive ruller, og røret 16 og filtbanen 12 føres derefter igennem et nåleapparat, som generelt er betegnet med henvisningsnummer 18. Under passagen fra stativet 10 til nåleapparatet 18 foldes banen 12, som er mere end to gange så bred som røret 16, på en sådan måde, at røret 16 som vist indhylles helt og således, at kanterne af filtbanen 12 overlapper hinanden som vist. Disse hinanden overlappende kanter sammenføjes ved hjælp af en nåleplade 20 i nåleapparatet 18, således at der dannes et rør af filt rundt om polyethylenrøret 16. I stedet for at benytte nåle kan disse kanter sammenføjes ved hjælp af klæbemidler eller ved svejsning, eller kanterne kan forblive usammenføjede. Det således dannede sammensatte rør passerer ind mellem to ruller 22, som hver især bærer en rulle af et syntetisk plastfilmmateriale, som igen fortrinsvis er polyethylen, og hver af disse ruller har en bredde, som er større end bredden af det sammensatte rør. Banerne af filmmateriale, som anbringes over henholdsvis under det fladklemte sammensatte rør, tilføres fra rullerne 22, efterhånden som det sammensatte rør bevæger sig fremad i retning af pilen 24 som vist i figur 1, og filmbanernes hinanden overlappende kantområder sammeføjes ved hjælp af varme-forseglingshoveder 23, således at der fremstilles et rørformet laminat af den i figur 2 viste form. Det må bemærkes, at figur 2 ikke er vist i korrekt målestok, og de respektive lag i laminatet er vist indbyrdes adskilt af hensyn til klarheden. I virkeligheden vil lagene ligge tæt an mod hinanden, selv om de endnu ikke er sammenføjet indbyrdes på nogen måde. Det rørformede laminat består af inderrøret 16 af polyethylen, mellemrøret 12 af filtmateriale og et yderrør 26 af polyethylen, som er fremstillet af de respektive filmbaner, som blev tilført fra rullerne 22, hvilke filmbaner er varmeforseglet langs kanterne 28 som antydet i figur 2. I en alternativ fremgangsmåde til fremstilling af røret udspiles inderrøret ved hjælp af et fluidumtryk, medens den fibrøse pladestruktur vikles rundt om det udspilede inderrør.

I yderligere en udførelsesform tilføres en kartet filtbane til en dorn, som roteres på en sådan måde, at banen indtager en form som et spiralviklet rør, som kontinuerligt aftrækkes fra dornen, og hvori spiralviklingerne overlapper hinanden,og samtidigt indføres inderrøret 16 i det spiralsnoede filtbanerør langs dornens akse.

For at beklæde f.eks. den flade, som afgrænser en underjordisk kloakledning, behandles det i figur 2 viste rørformede laminat først og fremmest på en sådan måde, at filtmaterialet 12 imprægneres med et 7 144135 uhærdet syntetisk harpiksmateriale. Dette kan foretages på enhver egnet måde, men i den i fig. 5 illustrerede fremgangsmåde har det vist sig hensigtsmæssigt at punktere yderrøret 26, og detuhærdede harpiksmateriale indpumpes eller indsprøjtes gennem punkteringerne. En anden fremgangsmåde består i, at harpiksmaterialet indsprøjtes ved hjælp af lange rør, som strækker sig på langs gennem det rørformede laminat mellem inderrøret og yderrøret. Harpiksmaterialet absorberes hurtigt af filtmaterialet 12, og hvis absorptionen ikke foregår ensartet, kan fordelingen af harpiksmaterialet i filtmaterialet forbedres ved at føre det fladklemte rør ind mellem par af klemruller som vist i fig. 5.

Da harpiksmaterialet forbliver uhærdet, er det rørformede laminat stadig fleksibelt, og for at beklæde en kloakledning med det rørformede laminat, som vist i fig. 3, drejer det sig simpelt hen om at indføre laminatet i kloakledningen og derefter udspile laminatet, f.eks. ved hjælp af trykluft,som tilføres ved hjælp af en blæser, således at laminatet indtager samme form som kloakledningens væg, som vist i fig. 3, idet røret er lukket ved enderne for at muliggøre udspilingen, eller udspilingen foretages ved hjælp af en oppustelig sæk, som er anbragt i det indre af røret. Når røret er udspilet på denne måde, tillades det uhærdede harpiksmateriale at hærde enten ved naturlig hærdning eller under indvirkning af varme i afhængighed af hvilken type af harpiksmateriale der benyttes. Ved rørets udspiling presses dette udad mod kloakledningens væg som antydet ved pilene i fig. 3. Figurerne 5,6,7, 8 og 9., som der skal henvises til senere, illustrerer anbringelsen af det rørformede laminat i en kloakledning i detaljer.

Fig. 4 viser hvorledes det rørformede laminat kan benyttes til beklædning af en rørledning 30.

For at beklæde en hel kloakledning eller rørledning kan det være nødvendigt at benytte flere længder af det rørformede laminat, som overlapper hinanden, eller som er sammenføjet endevis, men anvendelsen af fluidumtryk til udspiling af hver enkelt laminatlængde mod den flade, som skal beklædes, benyttes i hvert enkelt tilfælde.

Inderrøret 16 kan være af et materiale, som er eller bliver fast bundet til harpiksmaterialet, som bæres af filtmaterialet 12, eller alternativt kan inderrøret være aftageligt fra harpiksmaterialet efter dettes hærdning i afhængighed af de materialer, som benyttes til inderrøret 16, og det benyttede harpiksmateriale.

Som vist i fig. 5 er et forud fremstillet rørformet laminat af den i forbindelse med fig. 2 beskrevne type sammenfoldet i en beholder 32, 8 146135 hvorfra laminatet føres som et rør 34 op over en rulle 36. Røret 34 føres nedad mellem par af overfor hinanden liggende trykruller 38, 40 og 42 og ind i spalten mellem to klemruller 44, som hver har en udvendig overflade af et kompressibelt elastisk materiale 46, såsom polyuretanskum.

Når røret kommer fra beholderen 32, findes der intet harpiks i den fibrøse bane 12, og for at indføre det nødvendige harpiks er der anbragt to operatører, én på hver side af den fladklemte rørbane, før denne når frem til rullerne 38. For at indsprøjte den nødvendige harpiks i den fibrøse hane udfører hver operatør et snit gennem yderlaget 26 af røret og indsætter gennem dette snit en dyse 48, hvortil harpiksen kan tilføres fra et reservoir ved hjælp af pumper P. Efter snittets fremstilling starter operatøren pumpen, som holdes i gang, indtil en tilstrækkelig mængde harpiks er indsprøjtet i det fibrøse materiale til at danne et reservoir, som strækker sig fra klemrullerne 44 og op på højde med dyserne 48. Under disse operationer vil røret bevæge sig langsomt nedad, og operatøren må bevæge dysen nedad sammen med røret. Når der er indsprøjtet en tilstrækkelig mængde harpiks i det fibrøse materiale, afbryder hver operatør sin pumpe, fjerner dysen og anbringer en lap hen over snittet i røret. Lappen kan hensigtsmæssigt være af et selvklæbende plastmateriale. Lappen lægges på røret, før dette når frem til det øverstliggende rullepar 38, og operatørerne må naturligvis udføre snittene i yderlaget 26 i et punkt, som ligger tilstrækkeligt langt over rulleparret 38, således at tilstrækkelig harpiks kan indsprøjtes, og lappen pålægges mens snittet i røret bevæger sig ned mod rulleparret 38, og før snittet når frem til disse ruller. Når røret bevæger sig nedad mellem rulleparrene 38, 40 og 42, bidrager disse til harpiksens indarbejdning i det fibrøse materiale, og indarbejdningen eller fordelingen af harpiksen fuldstændiggøres til slut i spalten mellem klemrullerne 44. Når den rørlængde, som indeholder harpiks i det mellemliggende lag, nærmer sig klemrullerne 44, skærer hver operatør endnu en spalte i yderlaget 26 og indsprøjter mere harpiks i , mellemlaget, og derefter pålægges en lap som tidligere beskrevet. Denne proces gentages langs med rørets længde, således at det rør, som forlader klemrullerne 44, har sin fibrøse måtte fuldstændig imprægneret med harpiks .

Efter passagen af klemrullerne 44 anbringes røret på et transportbånd 50, som, når røret skal installeres under jordoverfladen, bevæger røret fremad og sænker det ned i et mandehul 52.

Transportbåndet 50 drives positivt ved hjælp af et drivaggregat med konstant hastighed uanset belastningens størrelse og retning. Herved opnås en ensartet fremføring af røret, som ellers ville være vanskelig 144135 9 at opnå. Hvis røret nedsænkes til en betragtelig dybde, kan vægten af den frit nedhængende del af røret være ret høj. Dette kunne have til følge, at røret driver transportbåndet hurtigere, men dette er forhindret på grund af transportbåndets specielle drivaggregat. Friktionskontakten mellem transportbåndet og den længde af røret, som hviler på transportbåndet, tilvejebringer således tilstrækkelig kraft til at bære den frit i mandehullet nedhængende del af røret under nedsænkningen. Røret nedsænkes desuden, uden at det udsættes for nogen form for klempåvirkninger, hvilket er af stor betydning, da harpiksen stadig er i flydende tilstand, og nvis røret blev udsat for klempåvirkninger, kunne der opstå visse lokale forskydninger af harpiksen med uensartetheder i røret efter harpiksens hærdning til følge. For at opnå den konstante fremføringshastighed kan transportbåndets 50 drivaggregat indeholde et irreversibelt snekkedrev eller en elektromotor med induktiv bremse.

Til håndtering af røret på denne måde kan det være ønskeligt at forsynet dette med en eller anden form for forstærkning ved enderne. Fig. 6 viser den bageste ende af et rør, hvoraf størstedelen af længden består af inderlaget 16 og yderlaget 26, begge af fleksibelt polymert materiale, samt den mellemliggende fibrøse måtte 12, som er imprægneret med harpiks. Måtten 12 er ved enden sammenhæftet med en længde 54 af et stærkt vævet materiale udformet som et rør. Et foretrukket vævet materiale består af glatvævet polypropylen. Polypropylenen dækkes på begge sider af de respektive inder- og yderlag 16 og 26 af polymert materiale. Véd enden af røret er polypropylenen forankret til det polymere materiale ved hjælp af to lag 56 og 58 af en dobbeltsidig selvklæbende tape. Et stykke før enden af røret er der udskåret en spalte 60, som går helt igennem rørvæggen, og et forstærkende og dobbeltsidigt selvklæbende materiale 62 er indsat mellem yderlaget 26 og materialet 54 og mellem inderlaget 16 og materialet 54 rundt om spalten. Derved hindres at luft trænger ind i den fibrøse måtte 12 under rørets installering. Denne spalte 60 og lapperne 62 er kun anbragt ved den bageste ende af røret, og den forreste ende af røret er ikke forsynet med disse anordninger, selv om den er forsynet med forlængelsen 54 af vævet materiale.

Til indsættelse af dette rør i eksempelvis en kloakledning fastgøres et reb 64 til den forreste ende af røret, og dette reb føres ned gennem et første mandehul 68, hen gennem kloakledningen 70 til en snor-skive 72, hvorfra rebet føres op gennem et andet mandehul 74 til et spil 76. Før røret indføres, kan det være hensigtsmæssigt at anbringe en po-lyethylenbeklædning i kloakledningen for at tilvejebringe en glat over 10 144135 flade, hvorpå røret kan trækkes. Denne beklædning kan være oppustet en smule ved hjælp af et meget lavt tryk under rørets installering. Den forreste ende af røret føres ned mellem rulleparrene 38-44, som vist i fig. 5, og derfra hen langs transportbåndet 50 og ned i det første mande-hul 68. Umiddelbart før at enden af det vævede materiale 54 når frem til klemrullerne 44, udskæres spalter i røret som beskrevet i forbindelse med fig. 5’, og den første dosis harpiks indsprøjtes i rørets mellemlag. Rørets fremføring ned gennem rulleparrene 38-44, langs transportbåndet 50 og ned i mandehullet 68 foregår derefter med en lav og konstant hastighed, samtidig med at harpiksimprægneringen foretages ved lokal opskæring af røret, indsætning af dyserne og overdækning af opskæringerne som tidligere beskrevet. Efterhånden som røret sænkes ned i kloakledningen trækkes det hen gennem denne ved at opvikle rebet 64 på spillet 76. Rebet 64 er naturligvis fastgjort til rørets forreste ende 78, som er udstyret med en vævet polypropylenforstærkning i lighed med afsnittet 54 i fig. 6. Når den sidste del af det harpiksimprægnerede rør bevæges hen over transportbåndet 50 til mandehullet 68, vil friktionskontakten mellem røret og transportbåndet formindskes, efterhånden som længden af røret på transportbåndet bliver mindre. Følgelig kan vægten af den frit i mandehullet 68 nedhængende del af røret være tilstrækkelig til at trække røret bort fra transportbåndet, således at det falder ned i mandehullet på en ukontrolleret måde. For at forhindre dette fastholdes den bageste endesektion af røret, hvori polypropylenforstærkningen 54 indgår for at kontrollere nedsænkningen af den sidste del af det harpiksimprægnerede rør, og denne fastholdelse kan udføres ved at sammenføje den bageste polypropylenforstærkede rørende og transportbåndet 50 ved hjælp af en klemanordning 82 og et tov 8U.

Når røret er indlagt i kloakledningen, forsegles begge de polypropylenforstærkede rørender som vist ved 84 og 86. En luftslange 88, hvis ende er udstyret med en stiv ring 90, indsættes derefter i røret ved at indføre ringen 90 gennem spalten 60 og ved at dreje ringen, således at denne fastholdes i spalten 60 på en måde i lighed med en knap i et knaphul. Når luftslangen er i position, kan der indblæses luft i røret fra en blæser 92. Efterhånden som luften strømmer ind i røret, udspiles dette således at det presses an mod væggene af kloakledningen 70 og indtager en form svarende til kloakledningens vægge. Efterhånden som røret udspiles, forsøger luften at bevæge de lukkede polypropylenender bort fra hinanden, hvorved det harpiksimprægnerede lag udspændes, således at folder og lignende heri fjernes. Lufttrykket opretholdes i røret, indtil harpiksen i 11 144135 mellemlaget 12 er afhærdet fuldstændigt. For at hindre en temperaturstigning i røret, som kunne resultere i en smeltning af inderlaget 16, udskæres en åbning 94, fortrinsvis i den forreste ende af røret, efter at den første udspiling af røret er foretaget. Der vil således foregå en luftstrøm gennem røret, som fjerner enhver udviklet varme, og som holder temperaturen i rørets indre nede på et antageligt niveau. Denne luftundvigelse gennem åbningen 94 indvirker imidlertid ikke på udspilingen af røret, som stadig holdes presset fast an mod kloakledningens vægge. Denne anvendelse af blæseren 92 og åbningen 94 i rørets forreste ende tilvejebringer således en fordelagtig ventilation af rørets indre. Når harpiksen er afhærdet, afskæres rørets ender langs de punkterede linier 96, og de afskårne ender fjernes fra kloakledningen gennem mandehullerne. Det inderste polyethylenlag 16 kan efterlades i position i røret i kloakledningen, om ønsket, eller inderlaget 16 kan trækkes ud af kloakledningen. Det har vist sig, at det harpiksfyldte fibrøse materialelag 12 danner en glat og uigennemtrængelig flade efter harpiksens hærdning, hvilken flade er modstandsdygtig overfor angreb hidrørende fra de fleste væsker, og sådanne væsker kan derfor føres direkte uden anvendelse af en polyethylenbeklæd-ning.

De ovenfor beskrevne operationer foretages, mens den normale strømning gennem kloakledningen er standset ved hjælp af en dæmning 98. I en alternative fremgangsmåde er det muligt at beklæde en kloakledning eller en anden form for rørledning eller passage, mens strømningen herigennem i det væsentlige opretholdes. En sådan alternativ fremgangsmåde er illustreret i figurerne 8 og 9, som viser den først i strømningsretningen liggende henholdsvis den sidst i strømnings retningen liggende ende af røret under dettes installering i en kloakledning.

Når der skal opretholdes en gennemstrømning gennem kloakledningen, fastgøres polypropylenforstærkningen 54 på rørets bageste ende som vist i fig. 8 på et ventilrør 102 med ribber 104 på den udvendige overflade ved njælp af ringe 100. Ringene og ribberne sikrer en god tætning mellem beklædningsrøret og ventilrøret 102. Ventilrøret 102 indeholder et fladklemt ventillegeme 106 af et fleksibelt elastisk materiale. Den mod strømningen vendende ende af ventilrøret 102 er ført gennem en åbning i en dæmning 108 anbragt i kloakledningen. Ved den nederst i strømningsretningen liggende ende af beklædningsrøret er der som vist i fig. 9 anbragt en sandsæk 110 eller en anden form for vægt på den polypropylenforstærkede ende af røret for at tillukke denne ende.

Efter indføringen af beklædnings røret i kloakledningen indsættes 12 144135 luftslangen i spalten gennem røret, som allerede beskrevet i forbindelse med fig. 7 og luft blæses ind i røret. Lufttrykket holder klapventil-legemet 106 lukket mod trykket hidrørende fra vandet foran klapventilen. Beklædningsrøret udspiles til kontakt med kloakledningens vægge, og sandsækken 110 ved den nederste ende af beklædnings røret forhindrer luften i at undslippe uhindret gennem beklædningsrøret. Når røret er fuldstændig udspilet, udskæres en ventilationsåbning 94 i den i strømningsretningen nederst liggende ende af røret, således at der tillades en gennemstrømning af luft som tidligere forklaret. Vandstanden i kloakledningen vil efterhånden stige bag dæmningen 108 til et niveau, hvor vandtrykket er tilstrækkeligt til at overvinde spærringen hidrørende fra lufttrykket i beklædnings røret på ventilen 106, og en indstrømning af vand gennem ventilen 106 og ind i beklædningsrøret vil derefter indtræde. Denne strøm når frem til sandsækken 110 ved den nederste ende af beklædningsrøret og vil her opsamles bag sandsækken, indtil trykket er tilstrækkeligt til at løfte sandsækken i en sådan grad, at vandet kan strømme videre ned gennem kloakledningen. Når sandsækken er løftet, vil vandet afspærre hele den opståede passage gennem beklædningsrørets ende, således at den eneste luftundvigelse fra beklædningsrøret foregår gennem åbningen 94, og en for kraftig luftundvigelse fra røret er ikke mulig. En normal strømning gennem kloakledningen kan således opretholdes under hele den periode, hvorunder beklædningsrøret er udspilet, og hvorunder harpiksen hærder. Efter at harpiksen er fuldstændigt afhærdet, afskæres endedelene af beklædnings røret som allerede beskrevet i forbindelse med fig. 7, og denne operation kan naturligvis udføres uden afbrydelse af strømningen gennem kloakledningen. Den eneste periode hvorunder strømningen gennem kloakledningen må afbrydes er således den tid, som medgår til nedsænkning af beklædningsrøret i kloakledningen og til indføringen af beklædningsrøret i kloakkanalen til den endelige position. Det er endog ikke strengt nødvendigt at afbryde strømningen i denne tidsperiode, og faktisk kan en vedvarende strømning medvirke under rørets indføring i kloakledningen, idet strømningen vil forsøge at medføre røret ned gennem kloakledningen.

I en modifikation af denne sidst omtalte fremgangsmåde kan selve vandstrømmen lukke den nederste ende af beklædningsrøret til hindring af luftundvigelse, idet dæmningen 108 bygges højere end nødvendigt, og idet der tillades en vandstrøm gennem beklædningsrøret, før dette udspiles ved hjælp af luft, og en sandsæk eller vægt 110 er således ikke nødvendig. I yderligere en udførelses form kan kontraventilen lub og en nederst i strømretningen liggende reguleringsventil være indsat i hver sin ende af et rør, som forløber gennem hele beklædnings rørets længde, U4135 13 således at vandstrømmen kun foregår i det indsatte rør, og vandet er således ikke i kontakt med beklædningsrørets materialer. Det indsatte rør må fjernes fra beklædningsrøret ved arbejdets afslutning.

I visse tilfælde er det muligt at udelade yderrøret 26, og i så fald pålægges den harpiksimprægnerede filt direkte på den flade, som skal beklædes.

Når harpiksens hærdning er afsluttet, forbliver den dannede beklædning i position i rørledningen eller i kloakledningen, og yderligere forankringsanordninger kan om ønsket benyttes.

På grund af at det rørformede laminat skal udspiles for at indtage den endelige form til beklædning af en kloakledning eller et rør, foretrækkes det, at de i laminatet indgående materialer er elastisk strækbare til en vis grad for at afhjælpe behovet for en nøjagtig dimensionering af det rørformede laminat i forhold til den passage, som skal beklædes .

Der findes selvfølgelig flere materialer, som kan benyttes i stedet for eller i kombination med det fibrøse materiale. Kravet er, at der må findes en fibrøs banestruktur, som kan imprægneres med uhærdet harpiks før laminatets formgivning efter den flade, som skal beklædes. Sådanne fibrøse banestrukturer kan også være forstærket ved hjælp af forstærkningstråde eller andre materialer, og banestrukturen kan omfatte et grundlærred, til hvilket filtbanen er fastgjort, f.eks. ved syning, for at tildele den fibrøse pladestruktur stabilitet og styrke. Den fibrøse struktur kan bestå af kartet filt eller en vævet eller strikket bane, og den kan omfatte eller bestå af en glasfibermåtte eller rovings.

Ifølge opfindelsen benyttes fortrinsvis et filtmateriale af syntetiske fibre, såsom polyester, nylon eller akrylfibre. Polyesterfibre foretrækkes på grund af deres høje kemiske modstandsdygtighed. Fibrene i filtmaterialet kan indeholde fibre af forskellig finhed.

I visse tilfælde benyttes såkaldte klare fibre til filtbanen, og disse fibre imprægneres med en klar harpiks for at tilvejebringe en gennemsigtig beklædning.

Den anvendte harpiks er fortrinsvis en laveksoterm harpiks, d.v.s. en harpiks som kun frigør en ringe varmemængde under hærdningen, men hvis der benyttes en harpiks, som frigiver en betragtelig varmemængde under hærdningen, må der vælges materialer, som kan modstå den udviklede varme under hærdningen til inderlaget 16 og yderlaget 26 i det rørformede laminat. Fortrinsvis 144135 14 benyttes polyesterharpiks, skønt epoksyharpiks også kan anvendes. Polyesterharpiks har den fordel, at den hærder naturligt, og ved brug af en katalysator kan hærdetiden varieres. Sammen med en polyesterharpiks med en koboltaccelerator er der således benyttet en cyclohexanolperoxyd-katalysator. Harpiksen kan om ønsket indeholde et eller flere additiver, såsom fyldstoffer, farvestoffer, brandhæmmende stoffer o.s.v.

Materialet, som benyttes til inderrøret 16 og yderrøret 26, kan være ethvert egnet syntetisk materiale, såsom plast, og eksempler på sådanne materialer er polyethylen, polyvinyl-chlorid, butyl, kautsjuk, cellofannitrat, neopren og polyesterfilm. Hvor der dannes et rørformet laminat, foretrækkes det at inderrøret er fremstillet af et materiale, som har en forholdsvis høj grad af uigennemtrængelighed for fluider, således at laminatet kan formgives ved hjælp af fluidumtryk, uden at der opstår nogen betydende lækage gennem beklædningen. Normalt vil yderrøret i laminatet være af det samme materiale, skønt dette ikke er af afgørende betydning, da kravet om uigennemtrængelighed normalt ikke er så højt i forbindelse med yderrøret, som det er tilfældet i inderrøret, da fluidumtrykket normalt vil pålægges i det indre af røret for at formgive det rørformede laminat efter den passage, som skal beklædes. Materialerne for yderrøret og inderrøret kan naturligvis om ønsket være forskellige.

Imprægneringen af det fibrøse materiale i laminatet kan udføres under selve fremstillingen af laminatet i stedet for ved indsprøjtning som beskrevet ovenfor, men i så fald vil det være nødvendigt enten at køle laminatet for at hindre harpiksen i at hærde eller at anvende laminatet før harpiksen hærder, da det i modsat fald ikke vil være muligt at formgive laminatet efter passagens form på tilfredsstillende måde.

Ifølge den foreliggende opfindelse er det altså muligt at beklæde fladen i en passage, såsom en kloakledning, med en syntetisk harpiks, som hærder og danner en effektiv beklædning i passagen, og derved kan reparationer eller udskiftninger af passagen ofte undgås. Opfindelsen kan også benyttes i forbindelse med rørledninger, som enten ligger over eller under jordoverfladen. I stedet for at udskifte et beskadiget eller forældet rør kan det derfor simpelt hen beklædes ved hjælp af fremgangsmåden ifølge opfindelsen, og dette vil ofte gøre røret lige så anvendeligt som et nyt.

Desuden behøver beklædningen ikke at udstrækkes over hele passagens flade, idet sektioner eller delarealer af passagen kan beklædes.

For at opnå en beklædning af kun en del 15 144136 af den flade, spm afgrænser passagen, kan det være nødvendigt at sætte hele passagen under tryk, og dette kan foretages ved at tilstoppe enderne af den passagelængde, som indeholder de områder, som skal beklædes. I så fald kan det være nødvendigt, at det rørformede laminat bringes på plads, før passagen sættes under tryk, men når trykopbygningen er opnået, vil det eksisterende tryk presse laminatet an mod passagevægfladen og derved formgive laminatet efter fladen.

Det fibrøse materiale i det rørformede laminat ifølge opfindelsen består fortrinsvis af en måtte eller en bane af tilfældigt orienterede fibre, der kan være glasfibre og/eller syntetiske fibre. Fibrene i måtten kan være af forskellig finhed.

Det har vist sig, at en måtte eller bane af tilfældigt orienterede fibre er yderst velegnet til opsugning af harpiksmateriale, når banen eller måtten er imprægneret med et absorptionsfremmende middel til absorbering af den størst mulige mængde harpiks.

Hvis måtten eller banen er fremstillet af fibre med ensartet tykkelse, er den foretrukne maksimale sværhed for fibrene 5 denier. Tykkere fibre på op til ca. 10 denier kan benyttes, når de blandes med tyndere fibre på ned til 1½ denier. Absorberingen af harpiksmaterialet bestemmes ikke blot af de individuelle fibres tykkelse, men også af massefylden for det fibrøse materiale som helhed, og en fagmand vil let kunne nå frem til de for absorbering af en given mængde af et givet harpiksmateriale nødvendige parametre for måtten eller banen ved at prøve sig frem. Et særligt velegnet fibrøst materiale har vist sig at bestå af polyesterfibre med en finhed på 5 denier fremstillet som en fibermåtte med en tykkelse på ca. 10 mm og en specifik masse på ca.

1 kg/m^.

Banen eller måtten kan være syet eller kartet og kan om nødvendigt indeholde forstærkningstråde.

Den fibrøse banestruktur kan også indeholde en forstærkning i form af en bane af vævet lærred.

Den fibrøse måtte eller bane kan være foldet omkring plastrøret med de to længdekanter overlappende eller stødende an mod hinanden, og de to kanter kan være sammenføjet på en sådan måde, at der ikke opstår en svækkelseslinie i det rørformede laminat, når dette udspiles. Alternativt kan måtten eller banen være viklet i spiralform rundt om plastrøret med viklingerne overlappende hinanden.