DK2909122T3 - Sikkerhedsindretning til en elevator - Google Patents

Description

Opfindelsen angår en fremgangsmåde til overvågning af en elevatorstols bevægelse og en sikkerhedsindretning til gennemførelse af fremgangsmåden.

Elevatoren er indbygget i eller bygget i tilknytning til en bygning. Den består i det væsentlige af en elevatorstol, som ved hjælp af bæremidler er forbundet med en kontravægt eller med en anden elevatorstol. Ved hjælp af et drivværk, der enten indvirker på bæremidlerne eller direkte på elevatorstolen eller kontravægten, køres elevatorstolen op langs med i det væsentlige lodrette føringsskinner. Elevatoren benyttes til at befordre personer og gods inden for en bygning over enkelte eller flere etager.

Elevatoren indeholder anordninger til at sikre elevatorstolen i tilfælde af fejl på drivværket, bæremidlerne eller andre elevatorbestanddele. Denne sikring omfatter i reglen flere sikkerhedsforanstaltninger. En første sikkerhedsforanstaltning er eksempelvis en afkobling af drivværket og en aktivering af drivbremser for at sætte elevatoren i stå. Dette sker sædvanligvis ved afbrydelse af en hejseværkssikkerhedskreds. En yderligere sikkerhedsforanstaltning involverer aktivering af fangindretninger eller tilsvarende sikkerhedsbremser. Disse kan om nødvendigt bremse elevatorstolen på føringsskinnerne eller på bremseskinner. Sikkerhedsforanstaltningerne styres i dag i stigende omfang af såkaldte elektroniske begrænsere, som overvåger elevatorstolens bevægelser.

Fra EP 1602610 kendes en fremgangsmåde til sikker registrering af en elevators bevægelsestilstande. Der bliver i denne forbindelse registreret flere bevægelsesværdier på forskellige steder, der sammenlignes med hinanden, og der iværksættes flertrinsbremse-foranstaltninger, hvis utilladelige afvigelser konstateres.

Fra et yderligere offentliggørelsesskrift WO 2010/107409 kendes en overvågningsanordning, hvor der beregnes et renset eller filtreret hastighedssignal ud fra en kombination af hastigheds- og accelerationsmåling.

Fra JP 2009/ 023823 kendes en lignende overvågningsanordning, hvor der beregnes et renset hastighedssignal ud fra en kombination af kørestræknings- og accelerationsmåling. I denne forbindelse beregner en integrator hastighedsændringer mellem kørestrækningsmålerens målepunkter. De ud fra kørestrækningsmålerens informationer fastsatte hastigheder og den af integratoren beregnede hastighedsændring adderes, og en reset-logik nulstiller hver gang integratoren, når eksempelvis kørestrækningsmåleren registrerer et målepunkt.

Opfindelsen har ligeledes til formål at tilvejebringe en alternativ fremgangsmåde og tilsvarende sikkerhedsindretning til overvågning af elevatorstolens bevægelse, hvor en høj tilforladelighed og sikkerhed af det dannede signal skal opnås.

De i det følgende beskrevne løsninger muliggør en sikker, hurtigtreagerende og pålidelig overvågning af elevatorstolens bevægelse. Der kan således hurtigt iværksættes sikkerhedsforanstaltninger i nødstilfælde.

Ifølge et aspekt af opfindelsen registrerer sikkerhedsindretningen til overvågning af elevatorstolens bevægelse, fortrinsvis ved hjælp af en første bevægelsesføler, en accelera tion af elevatorstolen, og, fortrinsvis ved hjælp af en anden bevægelsesføler, en køreha-stighed eller en kørestrækning af elevatorstolen. Brugeren har forskellige muligheder for registrering af den anden bevægelsesværdi. Ved anvendelse af en første bevægelsesføler i form af en fartmåler anvender han som regel en generator, som eksempelvis drives af et friktionshjul, som køres op med elevatorstolen langs føringsskinnerne. En sådan fartmåler danner et elektrisk signal, der er proportionalt med omdrejningshastigheden og dermed kørehastigheden, hvilket ved hjælp af en transformer kan omsættes til et fortrinsvist digitalt signal for elevatorstolens kørehastighed. Ved anvendelse af en første bevægelsesføler i form af en inkrementel føler eller et andet strækningsbaseret sensorsystem afledes et tilsvarende signal for elevatorstolens kørehastighed fra de registrerede strækningsinkremen-ter. Endvidere fastsætter sikkerhedsindretningen, fortrinsvis i en integrationsrutine, en integreret kørehastighed ud fra den af den første bevægelsesføler registrerede acceleration af elevatorstolen, hvorved den af den anden bevægelsesføler registrerede eller afledte kørehastighed anvendes som startværdi for integrationscyklus i integrationsrutinen. Dermed benyttes på den ene side to forskellige sensortyper til registrering af kørehastigheden, hvilket muliggør en god gensidig verifikation af resultaterne, og på den anden side kompenseres eksempelvis en mulig afdrift af den første bevægelsesføler, som registrerer accelerationen.

Desuden sammenlignes nu, fortrinsvis i et første overvågningsmodul, den integrerede kørehastighed med mindst en forudgivet grænsehastighed, og der udløses ved overskridelse af den forudgivne grænsehastighed en eller flere efterfølgende sikkerhedsforanstaltninger.

Dermed står en hurtig og sikker fremgangsmåde og system til overvågning af elevatorstolens bevægelse til rådighed. Sikker, idet bevægelsesværdier kan registreres redundant ved hjælp af forskellige registreringsmetoder, og hurtig, da et system uafhængigt af slip og strækningsinkrement til tilvejebringelse af en integreret kørehastighed ved hjælp af den registrerede acceleration foreligger. Slip og strækningsinkrement fører navnlig ved hurtige bevægelsesændringer til unøjagtige og tidsforsinkede værdier. I en foretrukken løsningsvariant sammenlignes, fortrinsvis i en første sammenligningsrutine, den integrerede kørehastighed med den registrerede eller afledte kørehastighed, og en ny integrationscyklus påbegyndes under anvendelse af den registrerede eller afledte kørehastighed, hvis en forskelsværdi mellem de to kørehastigheder overskrider en første differensgrænseværdi, eller hvis en varighed af den aktuelle integrationscyklus overskrider et forudbestemt tidsspand. Denne sammenligning sker sporadisk med relativt store tidsintervaller på eksempelvis op til 1 sekund, og den første differensgrænseværdi fastsættes rundhåndet.

Fortrinsvis udløses en advarsels- eller sikkerhedsforanstaltning, hvis en forskelsværdi mellem de to kørehastigheder overskrider en advarselsgrænseværdi, eller hvis et tidsforløb af forskellen mellem de to kørehastigheder overskrider en alarmværdi.

Små afvigelser mellem to forskellige registreringsmåder er normalt. Således er et over et længere tidsrum eller en længere kørestrækning betragtet registreringsresultat fra en hastighedsmåler eller en inkrementel føler pålideligt, medens hurtige forandringer kan erkendes pålideligt ved registrering af en acceleration. Med den foreliggende løsning kan således for eksempel afdriften af en accelerationsføler kompenseres pålideligt, og samtidig kan hurtige forandringer ligeledes erkendes pålideligt. I en foretrukken løsningsvariant afledes yderligere en anden acceleration af elevatorstolen ud fra den registrerede eller afledte kørehastighed af elevatorstolen, og denne anden acceleration sammenlignes, fortrinsvis i en anden sammenligningsrutine, med den registrerede acceleration. Hvis der foreligger en overensstemmelse mellem de to accelerationer, afgives et OK-signal, og OK-signalet anvendes til frigivelse af integrationsrutinens yderligere integration. På den anden side udløses en sikkerhedsforanstaltning, hvis forskellen mellem de to accelerationer overskrider en defineret accelerationsdifferensgrænseværdi, eller hvis OK-signalet ikke afgives. Fortrinsvis sker denne sammenligning hyppigt, eksempelvis med et interval på cirka 10 millisekunder, og accelerationsdifferensgrænseværdien ved sammenligning af de to accelerationer ansættes snævert. Naturligvis fastlægges differensgrænseværdierne og ligeledes de andre grænseværdier under hensyntagen til de forhåndenværende føleres egenskaber og målenøjagtighed samt elevatoren selv.

Alt i alt verificeres med denne udførelse kvaliteten og rigtigheden af signalerne og afledningsrutinerne, og dermed forbedres overvågningssystemets pålidelighed og sikkerhed.

Ifølge en foretrukken løsningsvariant sammenlignes, fortrinsvis i en yderligere tredje sammenligningsrutine, den af den første bevægelsesføler registrerede acceleration med den ud fra den registrerede eller afledte kørehastighed af elevatorstolen afledte anden acceleration af elevatorstolen på samme måde som i den anden sammenligningsrutine. Ligeledes her udløses sikkerhedsforanstaltningerne, hvis en forskel mellem disse to accelerationer overskrider den definerede accelerationsdifferensgrænseværdi. Også denne sammenligning sker parallelt med den anden sammenligningsrutine hyppigt, og accelerationsdifferensgrænseværdien ved sammenligning af de to accelerationer ansættes ligeledes snævert. Også disse grænseværdier fastlægges under hensyntagen til de forhåndenværende føleres egenskaber og målenøjagtighed samt elevatoren selv, hvor der fortrinsvis anvendes de samme grænseværdier som i den anden sammenligningsrutine.

De to rutiner, den anden og den tredje sammenligningsrutine forløber fortrinsvis i samme takt. Resultatet af sammenligningen må derfor i det væsentlige være identisk ved rigtig funktion af sammenligningsrutinerne. Disse sammenligningsværdier kan således lighedsprøves i en komplementerende bedømmelse, hvor der naturligvis ved manglende lighed kan træffes modsvarende sikkerhedsforanstaltninger eller rekvireres eftersyn.

Fortrinsvis omfatter sikkerhedsindretningen til overvågning af elevatorstolens bevægelse mindst en første processorenhed og en anden processorenhed, og følerne, sam menligningsrutinerne, overvågningsmodulerne og regnerutinerne er opdelt på de to processorenheder. Således er eksempelvis den første bevægelsesføler til registrering af accelerationen, integrationsrutinen, det første overvågningsmodul samt eventuelt den første og den anden sammenligningsrutine udformet som bestanddel af den første processorenhed eller som funktionsgrupper på den første processorenhed. Den anden bevægelsesføler til registrering af elevatorstolens kørehastighed eller kørestrækning, eventuelle regnerutiner og differentiatorer samt eventuelt den tredje sammenligningsrutine er udformet som bestanddel af den anden processorenhed eller som funktionsgrupper på den anden processorenhed. Med en opbygning med særskilte processorenheder til bearbejdning og uafhængig parallel analyse af de registrerede signaler fra de mindst to bevægelsesfølere kan opnås en høj sikkerhed af sikkerhedsindretningen, da processorenhederne uafhængigt af hinanden kan igangsætte eventuelle sikkerhedsforanstaltninger.

Fortrinsvis indeholder sikkerhedsindretningen et andet overvågningsmodul, som sammenligner den af den anden bevægelsesføler registrerede eller fra denne afledte kørehastighed med mindst en forudgivet grænsehastighed, og som ved overskridelse af den forudgivne grænsehastighed udløser sikkerhedsforanstaltningerne. Fortrinsvis er dette andet overvågningsmodul tilordnet den anden processorenhed. Således overvåges elevatorstolens kørehastighed to gange hver for sig, hvorved den samlede sikkerhed forhøjes.

Fortrinsvis indeholder sikkerhedsindretningen en fjerde sammenligningsrutine, som sammenligner den af den anden bevægelsesføler registrerede eller afledte kørehastighed med den af integrationsrutinen integrerede kørehastighed og udløser en advarsels- eller sikkerhedsforanstaltning, hvis forskellen mellem de to kørehastigheder overskrider advarselsgrænseværdien, eller hvis et tidsforløb af forskellen mellem de to kørehastigheder overskrider en alarmværdi. Fortrinsvis er denne fjerde sammenligningsrutine tilordnet den anden processorenhed. Således overvåges kvaliteten af sikkerhedsindretningen yderligere redundant i begge processorenheder, og den overordnede sikkerhed forbedres tilsvarende. Analogt til den første sammenligningsrutine sker også den fjerde sammenligningsrutines sammenligning sporadisk med relativt store tidsintervaller, og den tilhørende første differensgrænseværdi ansættes rundhåndet. Den fjerde sammenligningsrutine er således det med den første sammenligningsrutine redundante sammenligningselement.

Fortrinsvis indeholder sikkerhedsindretningen et tredje overvågningsmodul, hvilket sammenligner den af den første bevægelsesføler registrerede acceleration af elevatorkabinen med mindst en forudgiven grænseacceleration, og som ved overskridelse af en forudgiven grænseacceleration udløser en sikkerhedsforanstaltning. Fortrinsvis er dette tredje overvågningsmodul tilordnet den første processorenhed. Med dette tredje overvågningsmodul erkendes direkte og hurtigt en graverende fejl i hejseværket, hvis der eksempelvis ved svigt af bæremidler opstår en høj acceleration. Således kan der ved en sådan fejl hurtigt iværksættes en bremseforanstaltning.

Fortrinsvis kan sikkerhedsindretningen udløse mindst to forskellige sikkerhedsfor anstaltninger, hvor en første sikkerhedsforanstaltning bevirker afbrydelse af en hejseværkssikkerhedskreds, og en anden sikkerhedsforanstaltning bevirker aktivering af en ele-vatorstolsfanganordning. Hejseværkssikkerhedskredsen er en central funktionskæde i elevatoren, der for at køre elevatorstolen op må være intakt eller lukket. Således åbnes hejseværkssikkerhedskredsen eksempelvis, hvis en etagedør åbnes. En afbrydelse i hejseværkssikkerhedskredsen bevirker, at driften af elevatoren sættes i stå og tilhørende drevbremser sættes i kraft. I det omfang sikkerhedsindretningen nu bestemmer en usædvanlig afvigelse i bevægelsesafviklingen, eller en funktion i sikkerhedsindretningen ikke længere tilvejebringes, afbrydes denne hejseværkssikkerhedskreds i reglen som første sikkerhedsforanstaltning, således at elevatoren sættes i stå. Tager afvigelsen under bevægelsesafviklingen igen til trods den første sikkerhedsforanstaltning, eller er afvigelserne meget store, aktiveres i reglen som anden sikkerhedsforanstaltning fangbremser, som umiddelbart fastklemmer elevatorstolen på føringsskinner og således bremser og fastholder elevatorstolen sikkert. Fangbremserne er i reglen styret af en bremseregulering. Aktiveringen af fang-bremserne sker i disse tilfælde ved hjælp af denne bremseregulering.

Fortrinsvis er den anden bevægelsesføler i sikkerhedsindretningen anbragt inden for området af en elevatorstolstrisse, fortrinsvis inden for området af en på stolen anbragt bæremiddelstyretrisse, og den drives af denne. Kørehastigheden eller kørestrækningen for elevatorkabinen kan således registreres nøjagtigt ud fra en drejebevægelse af elevatorstolstrissen eller bæremiddelstyretrissen. Elevatorstolstrisser eller bæremiddelstyretrisser er indbygget i elevatorstolens bærestruktur. Belastningen på trissen er dermed så stor, at et slip mindskes, og samtidig fører en fejl i bærestrukturen med højere sandsynlighed også til en påvirkning af den ved hjælp af den anden bevægelsesføler registrerede bevægelsesstørrelse. Dette erkendes pålideligt ved hjælp af den førnævnte sammenligningsrutine, og fornødne sikkerhedsforanstaltninger kan således igangsættes.

Fortrinsvis omfatter sikkerhedsindretningen en første sikkerhedsindretning og en anden sikkerhedsindretning, hvor begge sikkerhedsindretninger er udformet som forklaret i den foregående redegørelse. Den første sikkerhedsindretning er i denne forbindelse fortrinsvis anbragt i området for en første bæremiddelstyretrisse på elevatorstolen, og den anden sikkerhedsindretning er anbragt i området for en anden bæremiddelstyretrisse på elevatorstolen. Sålunde er den overordnede sikkerhed stærkt forhøjet, da der i alt ad gangen anvendes to bevægelsesfølere til registrering af elevatorstolens acceleration og til registrering af kørehastigheden eller kørestrækningen, hvilke sammenlignes og analyseres i forhold til hinanden. I det følgende skal eksemplariske udførelsesformer forklares nærmere ved hjælp af eksempler og skematiske redegørelser. Her viser:

Fig. 1 en skematisk afbildning af en elevator set fra siden,

Fig. 2 en skematisk afbildning af elevatoren i tværsnit,

Fig. 3 et første udførelseseksempel af en sikkerhedsindretning,

Fig. 4 et andet udførelseseksempel af en udvidet sikkerhedsindretning,

Fig. 5 et tredje udførelseseksempel af en udvidet sikkerhedsindretning. I figurerne benyttes for alle figurerne de samme henvisningstal for ensvirkende dele.

En elevator 1 er, som det ses i Fig. 1, indbygget i eller bygget i tilknytning til en bygning, og den tjener til transport af personer eller varer inden for bygningen. Elevatoren omfatter en elevatorstol 2, som kan bevæge sig op og ned langs føringsskinner 7. Et drivværk 6 tjener til fremdrift og standsning af elevatorstolen 2. Drivværket 6 er eksempelvis anbragt i det øvre område af bygningen, og stolen 2 hænger med bæremidler 4, eksempelvis bæretov eller bærerem, på drivværket 6 eller på drivskiver 6.2 på drivværket 6. Bæremidlerne 4 er ført videre via drivskiverne 6.2 til en kontravægt 3. En drivmotor 6.1 til drivværket 6 driver drivskiverne 6.2 og dermed bæremidlerne 4 og elevatorstolen 2 og kontravægten 3. En drevbremse 6.3 bremser om fornødent drivskiverne 6.2 eller holder dem i hvileposition. Drivværket 6 kan naturligvis også være anbragt på et andet sted i bygningen eller i området for stolen 2 eller kontravægten 3. I det foreliggende eksempel er bæremidlerne 4 ført over bæremiddelstyretrisser ved elevatorstolen 2. Elevatorstolen 2 og naturligvis også tilsvarende kontravægten er ophængt og drives 2:1. Ved eller i mindst en af bæremiddelstyretrisserne 5 er anbragt en bevægelsesføler 14 til registrering af en kørehastighed eller kørestrækning for elevatorstolen. Signalerne fra bevægelsesføleren 14 videregives til en sikkerhedsindretning 12.

Elevatoren 1 styres af en hejseværksregulator 11. Hejseværksregulatoren modtager brugerforespørgsler, optimerer driftsafviklingen af elevatoren og styrer, i reglen ved hjælp af en drivværksregulator 10, drivværket 6. Hejseværksregulatoren 11 eller drivværksregulatoren 10 overvåger desuden elevatorens sikkerhedstilstand og afbryder driften, hvis en usikker driftstilstand indtræder. Denne overvågning gennemføres i reglen med anvendelse af en hejseværkssikkerhedskreds 28, hvori alle sikkerhedsrelevante funktioner er integreret. I denne overvågning eller i denne hejseværkssikkerhedskreds er eksempelvis også anbragt etagedørskontakter, som overvåger korrekt lukning af etagedørene, og der overvåges eksempelvis også grænsepositioner af kørelegemerne 2, 3 i elevatorskakten. En afbrydelse af hejseværkssikkerhedskredsen 28 bevirker afkobling af drivmotoren 6.1 og aktivering af drevbremsen 6.3, hvorved elevatoren 1 i reglen, det ved sige ved rigtig funktion af bære- og drivsystemet, sættes i stå.

Elevatorstolen 2 og om fornødent også kontravægten 3 er yderligere udrustet med et bremsesystem, som er egnet til at sikre eller forsinke elevatorstolen 2 eller kontravægten 3 ved en uventet bevægelse eller ved for høj hastighed, også ved svigt af bære- og drivsystemet. Bremsesystemet omfatter i eksemplet to enskonstruerede sikkerhedsbremser eller fanganordninger 8, som på begge sider af elevatorstolen 2 eller kontravægten 3 er påmonteret disse. Fanganordningerne 8 er i eksemplet anbragt under elevatorstolen 2, og de styres elektrisk ved hjælp af en bremseregulator 9. Denne bremseregulator 9 er forbundet til sikkerhedsindretningen 12 i elevatoren, der overvåger bevægelsen af elevatorstolen 2 eller kontravægten 3 og om fornødent foranstalter aktivering af fanganordningerne 8 eller afbryder hejseværkssikkerhedskredsen 28. Bremseregulatoren 9 og sikkerhedsindretningen 12 kan være adskilte konstruktionsdele, men kan naturligvis også være sammenbygget i en funktionsgruppe eller sågar være integrerede i en hejseværks- eller drivværksregulator 11, 10. En mekanisk hastighedsbegrænser, som den almindeligvis anvendes, kan udelades, da sikkerhedsindretningen 12 overtager denne opgave. Ved tilsvarende udlægning af fanganordningerne 8, eksempelvis gennem redundante bremsekredse, tilsvarende reguleringsalgoritmer og tilbagestillingsfunktioner kan drevbremsen 6.3 eventuelt udelades, og hejseværkssikkerhedskredsen 28 kan indvirke direkte på bremseregulatoren 9.

Fig. 2 viser elevatoren fra Fig. 1 i skematisk afbildning set ovenfra. Bremsesystemet indeholder de to fanganordninger 8. De to fanganordninger 8 er elektrisk eller mekanisk forbundne, således at de to fanganordninger 8 aktiveres med hinanden. Dermed undgås en utilsigtet ensidig bremsning eller opfangning. De to fanganordninger 8 er fortrinsvis udformet med samme konstruktion eller spejlsymmetrisk, og de indvirker på de på begge sider af stolen 2 anbragte føringsskinner 7.

Sikkerhedsindretningen 12, som overvåger elevatorstolens bevægelse, indeholder i et første udførelseseksempel som vist i Figur 3 en første bevægelsesføler 13 til registrering af en acceleration AS af elevatorstolen 2. Denne første bevægelsesføler 13 er anbragt ved elevatorstolen 2 eller fastgjort på denne, således at den i det mindste kan registrere accelerationen af elevatorstolen i lodret retning. Ud fra denne acceleration beregner en integrationsrutine 15 en integreret kørehastighed VS, hvor accelerationen naturligvis korrigeres for tyngdeaccelerationens bidrag.

Desuden omfatter sikkerhedsindretningen 12 en anden bevægelsesføler 14, som med henvisning til Figur 1 er påsat en af bæremiddelstyretrisserne 5, og som i en udførelsesform ved hjælp af en inkrementtæller 14.2 registrerer vinkelbevægelser af bæremid-delstyretrissen 5. Med kendskab til en trissediameter for bæremiddelstyretrissen 5 registreres derudfra en kørestrækning SM, og ud fra denne kørestrækning SM afledes ved hjælp af en strækningsdifferentialregner 14.3 en kørehastighed VM. Alternativt kan i stedet for inkrementtælleren 14.2 og strækningsdifferentialregneren 14.3 anvendes en hastighedsmåler 14.1, som direkte registrerer kørehastigheden VM som stiplet vist i Figur 3. Desuden beregner en differentialrutine 17 ud fra den af den anden bevægelsesføler 14 registrerede eller afledte kørehastighed VM en afledt acceleration AM.

Signalerne fra accelerationsfølere, som de anvendes til registrering af acceleration af elevatorstolen, udviser som følge af systemet små unøjagtigheder. Dette fører ved integrationen til en summering af disse unøjagtigheder, hvilket over længere tid leder til et forkert resultat. For at kompensere for denne unøjagtighed eller afdrift påbegyndes i et tidsinterval en ny integrationscyklus under anvendelse af den af den anden bevægelsesføler registrerede kørehastighed VM som begyndelsesværdi, når bestemte driftstildragelser indtræder, eller når en forskel dV mellem kørehastigheden VM registreret af den anden bevægel sesføler og kørehastigheden VS integreret af den første bevægelsesføler overskrider en bestemt værdi. Til dette formål er integrationsrutinen 15 forsynet med en reset-logik 16. Reset-logikken 16 styrer integrationsrutines 15 integrationsforløb og indlæser til enhver tid den af den anden bevægelsesføler 14 registrerede kørehastighed VM som begyndelsesværdi for en integrationscyklus. I udførelseseksemplet i Figur 3 sammenligner desuden en første sammenligningsrutine 21 den integrerede kørehastighed VS fra den første bevægelsesføler 13 med den registrerede kørehastighed VM og danner et advarselssignal RI til reset-logikken 16, hvis en forskel dV mellem de to kørehastigheder VS, VM overstiger en forudbestemt værdi på eksempelvis cirka 5 % af en nominalhastighed. Så snart dette advarselsniveau RI til reset-logikken foreligger, påbegyndes en ny integrationscyklus, hvor den af den anden bevægelsesføler registrerede kørehastighed VM sættes som begyndelsesværdi for den nye integrationscyklus. Dermed udlignes en afdrift i princippet kontinuerligt.

Sammenligningsrutinen 21 arbejder i denne forbindelse i lange tidsintervaller på cirka 500 millisekunder. Fastslår sammenligningsrutinen 21 nu, at forskellen dV inden for dette tidsinterval bliver stor, for eksempel mere end 10 % af nominalhastigheden, udløses en sikkerhedsforanstaltning 27. I et første trin afbrydes derved hejseværkssikkerhedskredsen 28, således at elevatoren sættes i stå. Er forskellen dV inden for dette tidsinterval endnu større, eksempelvis mere end 15 % af nominalhastigheden, vælges direkte en bremseregulering 9 til aktivering af fanganordningerne.

Til supplement af den første sammenligningsrutine 21 efterprøver en anden sammenligningsrutine rigtig funktion af den første og den anden bevægelsesføler 13, 14, idet den sammenligner den af den anden bevægelsesføler 14 afledte acceleration AM med den af den første bevægelsesføler 13 registrerede og for naturlig tyngdeacceleration rensede acceleration AS. Denne anden sammenligningsrutine 22 arbejder i modsætning til den første sammenligningsrutine med høj taktfrekvens. Et arbejdstidsinterval for den anden sammenligningsrutine 22 andrager eksempelvis cirka 10 millisekunder. Så længe den anden sammenligningsrutine stort set fastslår overensstemmelse af de to accelerationer AM, AS, afgives et OK-signal R2 til reset-logikken 16. Dette bevirker, at integrationsrutinen 15 videreføres. Afviger de to accelerationer AM, AS tydeligt fra hinanden, standses OK-signalet, hvorpå reset-logikken 16 anvender den til enhver tid største af de to kørehastigheder VS, VM til en eventuel ny integrationscyklus. Samtidig igangsættes sikkerhedsforanstaltningen 27 selektivt, idet, afhængigt af størrelsen af forskellen mellem de to accelerationer AM, AS, kun hejseværkssikkerhedskredsen 28 afbrydes, eller bremseregulatoren 9 selekteres, eventuelt med forsinkelse. De i eksemplerne anførte værdier er kun tænkt som eksempler. Afhængigt af anvendte følere, kørehastighed osv. fastlægges tidsværdierne, differensværdierne og andre værdier.

Desuden omfatter sikkerhedsindretningen ifølge Figur 3 et første overvågningsmodul 18, som sammenligner den integrerede kørehastighed AS med en tilladelig grænseha stighed VG og udløser sikkerhedsforanstaltningen 27, hvils den tilladelige grænsehastighed VG overskrides. Almindeligvis afbrydes hejseværkssikkerhedskredsen 28 som første sikkerhedsforanstaltning 27, hvis elevatorstolens såkaldte nominalhastighed overskrides med cirka 10 %, eller fanganordningen 8 sættes i kraft, hvis nominalhastigheden overskrides med mere end 15 %. Således efterprøves og overvåges funktionen af de to bevægelsesfølere ved hjælp af sammenligning af accelerationerne AM, AS, og en afdrift af den integrerede kørehastighed VS kompenseres ved sporadisk udligning af kørehastighederne VM, VS, og beregningsrutinernes funktion efterprøves. Dermed lader elevatorstolens kørehastighed sig overvåge pålideligt. I eksemplet forefindes beregningsrutinerne 15, 17, 14.3, sammenligningsrutinerne 21, 22 og overvågningsmodulet 18 på en printplade eller en processorenhed 25. Desuden kan også den første bevægelsesføler 13 være en bestanddel af denne processorenhed 25, og den samlede sikkerhedsindretning 12 kan være anbragt i området for bæremiddelstyre-trisserne 5 (se Figur 1 og 2). Naturligvis kan arrangementet vælges anderledes. Således kan eksempelvis den anden bevægelsesføler 14 sammen med differentialrutinen 17 danne en processorenhed, og de øvrige konstruktionselementer såsom integrationsrutine 15, sammenligningsrutinerne 21, 22 og overvågningsmodulet 18 kan være sammenføjede i en anden processorenhed. I en yderligere udførelsesform som vist i Figur 4 omfatter sikkerhedsindretningen 12 til supplement af den i det forrige omtalte sikkerhedsindretning et andet overvågningsmodul 19, som sammenligner den af den anden bevægelsesføler 14 registrerede eller afledte kørehastighed VM med en tilladelig grænsehastighed VG2 og analogt med det første overvågningsmodul 18 udløser sikkerhedsforanstaltningerne 27, hvis den tilladelige grænsehastighed overskrides. I reglen sættes den tilladelige grænsehastighed VG til at være identisk med grænsehastigheden VG. Ydermere omfatter sikkerhedsindretningen 12 en fjerde sammenligningsrutine 24, som i delvis analogi med den første sammenligningsrutine 21 sammenligner den af den anden bevægelsesføler 14 registrerede eller afledte kørehastighed VM med den integrerede kørehastighed VS af den første bevægelsesføler 13. Denne fjerde sammenligningsrutine udløser i lighed med den første sammenligningsrutine 21 en sikkerhedsforanstaltning 27, hvis en forskel bliver stor inden for et fastsat tidsinterval. I dette udførelseseksempel er integrationsrutinen 15 med tilhørende reset-logik 16, den første og anden sammenligningsrutine 21, 22 samt overvågningsmodulet 18 anbragt på en første processorenhed 25. Denne første processorenhed er tilordnet den første bevægelsesføler 13 eller den første bevægelsesføler 13 er er integreret i den første processorenhed 25. De øvrige konstruktionsbestanddele såsom differentialrutinen 17, overvågningsmodulet 19 og den fjerde sammenligningsrutine 24 er anbragt på en anden processorenhed 26 i forbindelse med strækningsføleren 14.2 og strækningsdifferentiatoren 14.3 eller hastighedsmåleren 14.1. Sikkerheden af denne sikkerhedsindretning med to proces sorenheder 25, 26 er særdeles pålidelig, da vigtige funktioner forarbejdes redundant, og da de to processorenheder 25, 26 uafhængigt af hinanden kan igangsætte sikkerhedsforanstaltninger 27.

En yderligere udførelsesform som vist i Figur 5 omfatter til supplement af de forrige udførelsesformer desforuden et tredje overvågningsmodul 20, som er anbragt ved den første processorenhed 25, og som sammenligner den af den første bevægelsesføler 13 registrerede acceleration AS af elevatorstolen med mindst en forudgivet grænseacceleration AG, og som ved overskridelse af den forudgivne grænseacceleration AG udløser en sikkerhedsforanstaltning 27. Dette tredje overvågningsmodul 20 er primært tiltænkt hurtigt at skulle registrere et eventuelt frit fald eller nedstyrtning af elevatorstolen. Desuden er der i denne udførelsesform tilvejebragt en tredje sammenligningsrutine, som er anbragt ved den anden processorenhed 26 og som i analogi med den anden sammenligningsrutine 22 efterprøver rigtig funktion af den første og den anden bevægelsesføler 13, 14, idet den sammenligner den af den første bevægelsesføler 13 registrerede og for naturlig tyngdeacceleration rensede acceleration AS med den af den anden bevægelsesføler 14 afledte acceleration AM og udløser eventuelle sikkerhedsforanstaltninger, hvis sammenligningen giver for store afvigelser.

De fremlagte udførelsesformer kan varieres af fagmanden. Afhængig af det krævede sikkerhedsniveau kan redundante sammenligningsrutiner 23, 24 eller det redundante overvågningsmodul 19 udelades. Eventuelt kan den samlede sikkerhedsindretning 12 i en udførelsesform eller en variation deraf duplikeres, således at en sikkerhedsindretning er anbragt ved en første bæremiddelstyretrisse 5.1, og en anden sikkerhedsindretning er anbragt ved en anden bæremiddelstyretrisse 5.2. Ved hjælp af denne redundante opstilling forbedres sikkerheden af det samlede anlæg. Ligeledes kan der naturligvis i stedet for de i udførelseseksemplerne nævnte inkrementelfølere eller tachogeneratorer også anvendes absolutpositionssystemer eller andre vejstrækningsmålesystemer. I udførelsesformerne er fremgangsmåden og sikkerhedsindretningen fremstillet og forklaret til anvendelse til overvågning af elevatorstolens bevægelser. På lignende vis kan fremgangsmåden og indretningen naturligvis også anvendes på kontravægten.

Claims (16)

1. Fremgangsmåde til overvågning af en elevatorstols bevægelse, hvilken fremgangsmåde omfatter følgende trin: - at registrere en acceleration (AS) af elevatorstolen, - at registrere en kørehastighed (VM) eller en kørestrækning (SM) for elevatorstolen, hvor kørehastigheden (VM) om nødvendigt afledes af den registrerede kørestrækning (SM), når elevatorstolens kørestrækning (SM) registreres, - at fastsætte en integreret kørehastighed (VS) ved integration af den registrerede acceleration (AS) af elevatorstolen, hvor den registrerede eller afledte kørehastighed (VM) anvendes som startværdi for en integrationscyklus, og - at sammenligne den integrerede kørehastighed (VS) med mindst en forudgivet grænsehastighed (VG) og at udløse en sikkerhedsforanstaltning (27), hvis der konstateres en overskridelse af den forudgivne grænsehastighed (VG).

2. Fremgangsmåde ifølge krav 1, hvor den integrerede kørehastighed (VS) sammenlignes med den registrerede eller afledte kørehastighed (VM), og en ny integrationscyklus påbegyndes, når en forskel (dV) mellem den integrerede kørehastighed (VS) og den registrerede eller afledte kørehastighed (VM) overskrider en første differensgrænseværdi, eller når varigheden af den aktuelle integrationscyklus overskrider et forudbestemt tidsspand.

3. Fremgangsmåde ifølge krav 1 eller 2, hvor den integrerede kørehastighed (VS) sammenlignes med den registrerede eller afledte kørehastighed (VM), og der udløses en advarsels- eller sikkerhedsforanstaltning (27), - hvis en forskel mellem den integrerede kørehastighed (VS) og den registrerede eller afledte kørehastighed (VM) overskrider en advarselsgrænseværdi, og/eller - hvis et tidsforløb af differensen mellem den integrerede kørehastighed (VS) og den registrerede eller afledte kørehastighed (VM) overskrider en alarmværdi.

4. Fremgangsmåde ifølge et af kravene 1 til 3, hvor - der af den registrerede eller afledte kørehastighed (VM) af elevatorstolen afledes en anden acceleration (AM) af elevatorstolen, og - den registrerede acceleration (AS) sammenlignes med den anden acceleration (AM) afledt af den registrerede eller afledte kørehastighed (VM) af elevatorstolen, og i tilfælde af en overensstemmelse mellem de to accelerationer (AS, AM) gives et OK-signal (R2), og dette OK-signal anvendes til frigivelse af den videre integration, eller sikkerhedsforanstaltningen (27) udløses, hvis en forskel (dA) mellem den registrerede acceleration (AS) og den anden acceleration (AM) overskrider en accelerationsdifferensgrænseværdi eller hvis OK-signalet ikke afgives.

5. Sikkerhedsindretning (12) til en elevator (1) til overvågning af elevatorstolens (2) bevægelse ifølge en af fremgangsmåderne ifølge krav 1 til 4, indeholdende: - en første bevægelsesføler (13) til registrering af elevatorstolens (2) acceleration (AS), - en anden bevægelsesføler (14, 14.1, 14.2) til registrering af elevatorstolens (2) kø- rehastighed (VM) eller kørestrækning (SM), hvor kørehastigheden (VM), ved registrering af elevatorstolens (2) køredistance (SM), om nødvendigt afledes af den af den anden bevægelsesføler (14.2) registrerede kørestrækning (SM), - en integrationsrutine (15), som fastsætter den integrerede kørehastighed (VS) ud fra elevatorstolens (2) acceleration (AS) registreret af den første bevægelsesføler (13), hvor integrationsrutinen (15) benytter den af den anden bevægelsesføler (14) registrerede eller afledte kørehastighed (VM) som startværdi for en integrationscyklus, - og et første overvågningsmodul (18), som sammenligner den integrerede kørehastighed (VS) med mindst en forudgiven grænsehastighed (VG), og som ved overskridelse af den forudgivne grænsehastighed (VG) udløser sikkerhedsforanstaltningerne (27).

6. Sikkerhedsindretning (12) ifølge krav 5, hvor en første sammenligningsrutine (21) i sikkerhedsindretningen (12) sammenligner den af integrationsrutinen (15) integrerede kørehastighed (VS) med den af den anden bevægelsesføler (14) registrerede eller afledte kørehastighed (VM) og påbegynder en ny integrationscyklus, når forskellen mellem de to kørehastigheder (VM, VS) overskrider den første differensgrænseværdi, eller når varigheden af den aktuelle integrationscyklus overskrider det forudbestemte tidsspand.

7. Sikkerhedsindretning (12) ifølge krav 6, hvor den første sammenligningsrutine (21) i sikkerhedsindretningen (12) sammenligner den af den første integrationsrutine (15) integrerede kørehastighed (VS) med den af den anden bevægelsesføler (14) registrerede eller afledte kørehastighed (VM), og udløser advarsels- eller sikkerhedsforanstaltningerne (27), - hvis forskellen (dV) mellem de to kørehastigheder (VM, VS) overskrider advarselsgrænseværdien, eller - hvis tidsforløbet af forskellen mellem de to kørehastigheder (VM, VS) overskrider alarmværdien.

8. Sikkerhedsindretning (12) ifølge krav 6 eller 7, hvor sikkerhedsindretningen (12) - afleder elevatorstolens (2) anden acceleration (AM) af elevatorstolens registrerede eller afledte kørehastighed (VM), og - i en anden sammenligningsrutine (22) sammenligner den af den første bevægelsesføler (13) registrerede acceleration (AS) med den af den anden bevægelsesføler (14) afledte anden acceleration (AM), og i tilfælde af en overensstemmelse af de to accelerationer (AS, AM) afgiver OK-signalet (R2), og den første integrationsrutine (15) benytter OK-signalet til frigivelse af integrationen, eller sikkerhedsindretningen (12) udløser sikkerhedsforanstaltningerne (27), hvis forskellen (dA) mellem de to accelerationer (AS, AM) overskrider accelerationsdifferensgrænseværdien, eller hvis OK-signalet ikke afgives.

9. Sikkerhedsindretning (12) ifølge krav 8, hvor sikkerhedsindretningen (12) i en tredje sammenligningsrutine (23) sammenligner den af den anden bevægelsesføler (14) afledte anden acceleration (AM) med den af den første bevægelsesføler (13) registrerede acceleration (AS), og sikkerhedsindretningen (12) udløser sikkerhedsforanstaltningerne (27), hvis en forskel mellem de to accelerationer (AM, AS) overskrider accelerationsdifferensgrænseværdien.

10. Sikkerhedsindretning (12) ifølge et af kravene 5 til 9, hvor et andet overvågningsmodul (19) i sikkerhedsindretningen (12) sammenligner den af den anden bevægelsesføler (14) registrerede eller af denne afledte kørehastighed (VM) med mindst en forudgiven grænsehastighed (VG2), hvilket andet overvågningsmodul ved overskridelse af den forudgivne grænsehastighed (VG2) udløser sikkerhedsforanstaltningen (27).

11. Sikkerhedsindretning (12) ifølge et af kravene 9 eller 10, hvor en fjerde sammenligningsrutine (24) i sikkerhedsindretningen sammenligner den af den anden bevægelsesføler (14) registrerede eller afledte kørehastighed (VM) med den af integrationsrutinen (15) integrerede kørehastighed (VS) og udløser en advarsels- eller sikkerhedsforanstaltning (27), - hvis forskellen mellem de to kørehastigheder (VS, VM) overskrider advarselsgrænseværdien, eller - hvis et tidsforløb af forskellen mellem de to kørehastigheder (VS, VM) overskrider en alarmværdi.

12. Sikkerhedsindretning (12) ifølge et af kravene 10 eller 11, hvor et tredje overvågningsmodul (20) i sikkerhedsindretningen (12) sammenligner den af den første bevægelsesføler (13) registrerede acceleration (AS) af elevatorstolen (2) med mindst en forudgiven grænseacceleration (AG) og ved overskridelse af den forudgivne grænseacceleration (AG) udløser en sikkerhedsforanstaltning (27).

13. Sikkerhedsindretning (12) ifølge et af kravene 9 til 12 med en første processorenhed (25) og en anden processorenhed (26), hvor den første processorenhed (25) er forbundet til den første bevægelsesføler (13), og den anden processorenhed (26) er forbundet til den anden bevægelsesføler (14), og hvor sammenligningsrutiner, overvågningsmoduler og yderligere regnerutiner er opdelt på de to processorenheder (25, 26).

14. Sikkerhedsindretning (12) ifølge krav 13, hvor den første processorenhed (25) i det mindste rummer grænsefladen til den første bevægelsesføler (13), integrationsrutinen (15), det første overvågningsmodul (18) samt om nødvendigt den første sammenligningsrutine (21), den anden sammenligningsrutine (22) og det tredje overvågningsmodul (20), og den anden processorenhed (26) rummer i det mindste grænsefladen til den anden bevægelsesføler (14), fornødne regnerutiner (14.3, 17) til afledning af de af den anden bevægelsesføler (14) registrerede signaler, samt om nødvendigt den tredje sammenligningsrutine (23), den fjerde sammenligningsrutine (24) og det andet overvågningsmodul (19).

15. Sikkerhedsindretning (12) ifølge et af kravene 5 til 14, hvor den anden bevægelsesføler (14) er anbragt i området for en elevatorstolstrisse, fortrinsvis en på stolen (2) anbragt bæremiddelstyretrisse (5), og drives af denne, og kørehastigheden (VM) eller kørestrækningen (SM) for elevatorkabinen (2) registreres ud fra en drejebevægelse af elevatorstolstrissen eller bæremiddelstyretrissen (5).

16. Sikkerhedsindretning (12) ifølge krav 15, hvor sikkerhedsindretningen (12) omfatter en første sikkerhedsindretning og en anden sikkerhedsindretning, hvilken første sikkerhedsindretning er udført ifølge et af kravene 5 til 15 og er anbragt i området for en første bæremiddelstyretrisse (5.1) i elevatorstolen (2), og den anden sikkerhedsindretning er udført ifølge et af kravene 5 til 15, og er anbragt i området for en anden bæremiddelstyretrisse (5.2) i elevatorstolen (2).