DK2387664T3 - Vindkraftanlæg - Google Patents

Description

Beskrivelse

Opfindelsen angår et vindkraftanlæg med en rotor, som er drejeligt lejret omkring en omtrent i vindretningen pegende akse, og med mindst to ringformede, indbyrdes koncentriske forbindelseselementer til forbindelsen med imod hinanden drejelige anlægsdele på vindkraftanlægget, hvoraf et på rotoren værende forbindelseselement har midler til forbindelsen på vindkraftanlæggets rotor eller på en drivaksel i et herpå koblet drev, med mindst et element med en friløbskarakteristik, og som er anbragt imellem to ringformede forbindelseselementer og sammen med disse danner et friløb, og hvorved der koncentrisk med friløbets to ringformede forbindelseselementer er tilvejebragt et yderligere ringformet forbindelseselement.

Vindkraftanlæg er for det meste udsat for meget uregelmæssige vindforhold og oplever som følge heraf kraftige belastningsvariationer, hvorved der fremkaldes meget høje belastningsvekslingstal i rotoren og de efterindkoblede komponenter, især drev og generator. Sådanne til stadighed vekslende belastninger påvirker de pågældende deles udmattelsesstyrke.

Fra FR 2 604 753 A1 kendes et vindkraftanlæg. Dette skrift beskæftiger sig med udformningen af en drejeforbindelse imellem vindkraftanlæggets rotor på den ene side og et drev, som er koblet ind foran generatoren, på den anden side. Hertil er der tilvejebragt et friløb. Dette er således tildannet, at generatoren kan starte motorisk først uden at drive vindmøllen. Når denne så ved hjælp af vindkraft starter i tomgang og stræber efter at overhale den efterindkoblede generator kobler friløbet ind i den drejefaste tilstand og kobler derved generatoren sammen med vindmøllen. I realiseringen er hertil generatordrevets drevne aksel ført igennem inden i et rør, som bærer og lejrer vindmøllen, og fremad igennem vindmøllens nav. På den anden side af bærerørets forreste frontside sidder friløbet. Der er friløbet fuldstændigt utilgængeligt og kan først inspiceres eller repareres efter demontering af vindmøllen eller i det mindste dennes forreste beklædning. Derudover er der som følge af den aksiale forlængelse af friløbet i forhold til bærerøret og dermed den der placerede lejring af vindmøllen mulig hed for bøjesvingninger imellem vindmøllen og bærerøret i friløbets område, hvilket udgør en betydelig mekanisk belastning for det derværende friløb.

Man har også forsøgt imellem vindmøllens nav og de efterfølgende elementer at indbygge en elektrisk kobling, som tillader en vis relativ drejningsvinkel imellem de to sammen med hinanden koblede elementer. Hvis denne maksimale relative drejningsvinkel opnås, bliver dog yderligere drejningstal-svingninger uforandret videreført til de efterfølgende elementer, således at den på denne måde opnåelige dæmpning begrænses kraftigt. Derudover opstår der i dette tilfælde betydelige accelerationer og forhalinger inden i et drev. Dette udgør en vekslende belastning for drevet. Denne belastning giver sig især til udtryk i en vekslende belastning ved foden og inden for området af de indgående drivtænders flanker. Sådanne vekslende belastninger virker dog betydeligt mere ugunstige på fortandingens og andre komponenters holdbarhed end veksellast. Ud fra den beskrevne kendte tekniks ulemper fremkommer det problem, som frem-skynder opfindelsen, nemlig at videreudvikle vindkraftanlæg på en sådan måde, at der opnås en øgning af udmattelsesstyrken i forbindelse med rotorens, drevets og/eller generatorens komponenter.

Dette opnås ved, at begge friløbets ringformede forbindelseselementer har mindst hver en plan forbindelsesflade til forbindelsen på et roterende maskine-lement, hvorved begge friløbets forbindelsesflader hver for sig har flere krans-formigt anbragte boringer til indskruningen eller gennemstikningen af fastgørelsesskruer eller -bolte, hvorved endvidere mindst et forbindelseselement råder over mindst én indarbejdet løbebane for en række herpå rullende rullelegemer, hvorved der i området af spalten imellem det yderligere ringformede forbindelseselement og en af de andre to ringformede forbindelseselementer på de pågældende ringformede forbindelseselementers omkredsflader, ligesom et radialleje, er tilvejebragt mindst én løbebane for en række herpå rullende rullelegemer, som sammen med de pågældende danner et drejeleje.

Derved er friløbet således tildannet, at det udvikler et af vindmøllen eller rotorbladene fremstillet drejningsmoment til vindmøllens nav i den kendte drejnings retning for en drejeforbindelse, overfører dette af vinden fremkaldte drivende drejningsmoment også til de efterfølgende anbragte komponenter - fortrinsvis drev og/eller generator -, men ved manglende drejningsmoment og/eller endog ved bremsende drejningsmoment overføres det derimod til friløbsdrevet, hvorved de efterfølgende indkoblede komponenter ikke forhales eller forsinkes, men i vidt omfang kan opretholde deres omdrejningstal som følge af deres masseinerti eller med hensyn til omdrejningstal kan falde langsommere end vindmøllen, som bremses ved hjælp af et modvirkende vejrlig. Hvis vindhastigheden stiger igen, og vindmøllen accelereres på ny, går friløbet ved et mere synkront omdrejningstal på ny over i en omdrejningslåsning, og vindmøllen medbringer de tilsluttede komponenter, såsom drev og/eller generator, på ny og leverer også energi. Herved opnås en betydelig reducering af belastningsamplituderne og dermed en forlængelse af de roterende komponenters holdbarhed ved ellers ens udformning af komponenterne. Et yderligere, ringformet, er i forhold til de første to koncentriske forbindelseselementer som tredje forbindelseselement drejeligt i forhold til de andre to og kan som følge heraf anvendes til at påvirke en lejring på et faststående chassis i vindkraftanlægget, især dets gondol. Dette skal i det følgende omtales som det på chassiset værende forbindelseselement. Hermed understøttes rotorakslen i nøjagtigt det pågældende aksiale punkt, hvor friløbet sidder, således at der på dette sted af rotorakslen, selv ved vibrationer i anlægget, under ingen omstændigheder kan opstå nogen svingningsudbuling af rotorakslen, men til stadighed en svingningsknude. Derved er det der tilsluttede friløb, selv i tilfælde af svingninger i vindkraftanlægget, beskyttet optimalt over for beskadigelser, og det er fordelagtig for en maksimal holdbarhed af de pågældende komponenter. Begge ringformede forbindelseselementer i friløbet har mindst hver en plan flade til tilslutningen til et roterende maskinelement, hvorved denne flade tjener til det friktionsfrie anlæg på hver sin maskindel eller hver sit maskinelement. Ved en første udførelsesform peger disse to anlægsflader hver for sig i samme retning, altså hver for sig opad eller nedad i forhold til indretningens lodrette omdrejningsakse. Ved en anden udførelsesform peger disse to forbindelsesflader i modsatte retninger, altså den ene opad og den anden nedad. Flere i forbindelsesfladen eller -fladerne kransformet fordelt anbragte boringer til indskruningen eller gennemstikningen af fastgørelsesskruer eller - bolte påhviler hver for sig at frembringe den normalkraft, som er vigtig for en friktionslåsning af forbindelsesfladerne med den respektive tilstødende maskin-del. Indvendigt i området af spalten imellem det tredje eller på chassiset værende forbindelseselement og et af de første to forbindelseselementer er der på hver af disse elementer tilvejebragt mindst én løbebane for en række af herpå rullende rullelegemer, som sammen med de pågældende forbindelseselementer danner et leje. Herved fremkommer strukturen af et rulleleje med et yderst ringe friktionstab, hvilket er særlig vigtigt ved et vindkraftanlæg for at opnå en maksimal virkningsgrad sammentidigt med, at der kan optages en maksimal radialkraft, således at navakslens svingninger i radial retning undgås på pålidelig måde.

Det har vist sig gunstigt, at friløbets anden ring har midler til forbindelsen med en generator eller et før dette indkoblet drev eller drivelement. Denne omtales i det følgende som det ved generatoren værende forbindelseselement. Derved er der tilvejebragt mulighed for at overføre vindenergien under brug via omdrejningslåsningen til drevet og til sidst til generatoren.

Det ligger inden for opfindelsens ramme, at friløbet har en eller fortrinsvis flere (klem-)ruller eller klemlegemer, som alt efter omdrejningsretningen klemmer sig fast imellem de to ringformede forbindelseselementer eller går fri heraf. Herved er rullerne eller de specielle klemlegemer genstand for små relative forskydninger inden for spalten imellem friløbets to ringformede forbindelseselementer. De kan herved forskubbe sig imellem to (ende-)positioner, hvoraf den ene svarer til friløbstilstanden, og den anden til tilstanden for den omdrejningsfaste kobling. Dette kan især opnås ved, at den af klemelementet varetagne spaltebredde ændrer sig imellem disse to (ende-)positioner (i lille grad) og det med en værdi for spaltebredden i friløbstilstanden, som er lidt større end den pågældende udstrækning, især tykkelse af det pågældende klemlegeme op til en værdi for spaltebredden i den omdrejningsfaste tilstand, som er lidt mindre end den pågældende udstrækning, især tykkelse, af det pågældende klemlegeme.

Opfindelsen lader sig videreudvikle ved, at mindst én af de to ringformede for- bindelseselementer i friløbet har anløbsflader, som danner en vinkel med tangenten i det pågældende punkt og dermed forløber skråt på en sådan måde, at den heraf begrænsede spalte indsnævrer sig i forhold til friløbets anden ringformede forbindelseselement i samme omdrejningsretning, fortrinsvis langs en rampe. Fortrinsvis befinder der sig imellem to sådanne ramper i hvert tilfælde en brat overgang fra en rampes udvidede spaltebredde til den nærliggende rampes indsnævrede spaltebredde. Ved en sådan brat overgang fremkommer der, set ovenfra, en i radial retning udragende spids. Hvis denne spids peger fra det ved navet værende forbindelseselement til det ved generatoren værende forbindelseselement, ligger det indsnævrede område af spalten modsat vindmøllens kendte omdrejningsretning hver for sig rummeligt forsat bagud i forhold til de langs en flad rampe almindeligvis udvidede spalteområder for anløbsfladerne for de samme klemlegemer. Hvis spidserne derimod peger fra det ved generatoren værende forbindelseselement til det ved navet værende forbindelseselement, ligger spaltens udvidede områder modsat vindmøllens kendte omdrejningsretning, henholdsvis rummeligt forsat bagud i forhold til de langs en flad rampe almindeligvis indsnævrende spalteområder ved anløbsfladerne for det samme klemlegeme.

Opfindelsen anbefaler at tildanne anløbsfladerne som segmentlegemer og indordne dem i forhold til hinanden i række i den pågældende rings periferiretning og fortrinsvis, således at de støder an imod hinanden. Herved lader der sig fremstille en kompleks ringgeometri under anvendelse af en enkel type af segmentlegemer ved konstant forløb af anlægsfladen. På den anden side set lader anløbsfladerne sig også anbringe på afstandselementer, som befinder sig hver for sig imellem nærliggende klemlegemer. Også ved hjælp af sådanne afstandselementer lader der sig realisere en indsnævring i klemlegemernes område, hvilket fører til en drejningsretning-afhængig klemning.

Ifølge en anden yderligere udførelsesform kan anlægsfladerne være anbragt på et eller flere buragtige eller båndagtige segmenter, som hver for sig adskiller nærliggende klemlegemer eller -ruller fra hinanden. Herved lader der sig forene flere anløbsflader til en fælles del, som kan være fremstillet ved udstansning.

Klemlegemerne eller -rullerne kan være tildannet som rullelegemer, som ruller i en løbebane i hver ringformet forbindelseselement, hvorved de med hver en anlægsflade forsynede afstandselementer og/eller anlægsflader omfattende bureller båndagtige segmenter føres i en fortrinsvis notformet fordybning i en løbebane. I en sådan fordybning er bursegmenterne genstand for en sideføring, som garanterer deres opretning parallelt med drejeindretningens grundplan uafhængigt af deres position.

Yderligere fordele opnås ved hjælp af aflukkelige udsparinger i mindst ét ringformet forbindelseselement til indfyldning af klem- og/eller rullelegemer og eventuelt afstandselementer. Dermed er der tilvejebragt mulighed for at indsætte klemlegemerne eller -rullerne efter præcis relativ opretning af begge de ringformede forbindelseselementer, således at der ved løbebaneformen med henblik på indretningens monterbarhed ikke skal tages nogen hindringer i agt. Efter at friløbet er blevet fyldt helt op med klemlegemer, -ruller og eventuelt afstandselementer, aflukkes ifyldningsudsparingen eller -udsparingerne ved hjælp af indskruelige eller på anden måde anbringelige propper.

Friløbet kunne også være tildannet elektrisk indkobleligt, hvorved omskiftningen imellem omdrejningslåsningen og friløbstilstanden foregår i afhængighed af den relative omdrejningsretning imellem de to ringformede forbindelseselementer. Derved er der især mulighed for ved hjælp af en eventuelt ved hjælp af magnetkraft fremkaldt relativ forskydning af en ringformet del af drejeindretningen at forskyde to ringformede forbindelseselementer i en omdrejningsfast form- eller friktionsslutning i aksial retning og ved modsat relativ forskydning at udløse denne form- eller friktionsslutning. Der kan også tænkes en indretning magen til en motor, hvorved aktiverbare elektromagneter udøver en magnetslutning på et af de to forbindelseselementer med (permanent-)magneter og friløbets andet forbindelseselement, hvorved denne magnetslutning ophæves i deaktiveret tilstand.

Endvidere skulle der være anbragt i det mindste en række rundtløbende rullelegemer i spalten imellem de to ringformede forbindelseselementer. Disse rundtløbende rullelegemer forstøtter to specielt hertil tilvejebragte løbebaner over for hinanden og bidrager dermed til, at de to forbindelseselementer til stadighed forbliver koaksialt oprettet i forhold til hinanden, hvorved klemlegemerne beskyttes over for beskadigelse.

Fortrinsvis er der anbragt en række af rundtløbende rullelegemer på begge sider af friløbselementet eller -elementerne. Med en sådan placering lader der sig opnå en optimal understøtning af de to forbindelseselementer.

Valselegemerne kan være tildannet som kugler i det mindste i en række i spalten imellem friløbets to ringformede forbindelseselementer. Kugler finder i løbebaner med konkavt tværsnit en optimal sidefastholdelse og kan derfor på optimal måde især også modstå aksialkræfter og vippemomenter.

Hvis - som opfindelsen yderligere foreslår - lejets rullelegemer er tildannet som ruller, er deres bærekraft maksimal. Ved sådanne rullelegemer er der ikke omtrent punktformede berøringer imellem et rullelegeme og de pågældende løbebaner, således som det er tilfældet ved kugleformede rullelegemer, men derimod berøringer langs linjer med heraf følgende tydelig reduceret fladepresning.

Det ligger inden for opfindelsens ramme, at et forbindelseselement i lejet, altså det tredje forbindelseselement, eller det umiddelbart op hertil stødende, har en rundtgående i radial retning udragende krave, som omfatter en not i lejets andet forbindelseselement. Derved har spalten imellem de pågældende forbindelseselementer i et snit på tværs af de pågældende forbindelsesringes periferi en betydelig udbuling, som egner sig især til overføringen af aksialkræfter imellem disse ringe. I det ideelle tilfælde har den rundtgående krave på et af lejets to forbindelseselementer et omtrent rektangulært tværsnit, hvorved der på alle frie ringflader på den rundtløbende krave også ruller en række af rullelegemer på henholdsvis over-, under- og frontsiden. Herved kan rullelegemerne overføre en række på over- eller undersiden af kraven aksialt forløbende trykkræfter i en retning (også henholdsvis fra oven og nedadrettede kræfter eller kræfter i den modsatte retning nedefra og opad) samt eventuelt vippemomenter, medens de inden for området af frontsiden rullende rullelegemer tjener til overføringen af radialkræfter. En optimal bærekraft opnås herved ved hjælp af rulle-, nåle- eller tøndeformede rullelegemer. I en videreudvikling af denne opfindelsestanke kan der på et forbindelseselement, især på et forbindelseselement i lejet, være tilvejebragt en rundtgående, fortrinsvis i radial retning fremspringende krave, hvis flanker egner sig til anlæg af bremsebakker. Denne struktur svarer omtrent til en skivebremse. Denne indretning fuldendes ved hjælp af mindst ét par over for hinanden i aksial retning liggende bremsebakker, som griber omkring den rundtgående krave til begge sider. Idet disse bremsebakker ligger over for hinanden, udøver de ved aktiveret bremse modsatrettede aksialkræfter på den rundtløbende krave på det nærliggende forbindelseselement, således at rullelejerne forbliver i vidt omfang frie af aksialkræfter, også i bremsetilfældet.

Til bremsens aktivering skulle et pars to bremsebakker være indstillelige over for hinanden i aksial retning. Da det nærliggende forbindelseselement, og altså også dets fra begge sider af bremsebakkerne grebet krave føres uforskydeligt i aksial retning ved hjælp af lejets rullelegemer skal med henblik på ventileringen af bremsen begge bremsebakker fjernes fra kraven og omvendt begge føres an imod kraven ved bremsens aktivering.

Endeligt svarer det til opfindelsens lære, at de to bremsebakker i et par er indstillelige på hydraulisk måde. Ved hjælp af trykudligningen i et hydraulisk kredsløb sikres, at begge bremsebakker til stadighed ligger an ved samme kraft på de over for hinanden beliggende områder af den omsluttede krave og som følge heraf ophæver de to aksiale kræfter.

Yderligere træk, detaljer, fordele og virkninger på basis af opfindelsen fremgår af den efterfølgende beskrivelse af en foretrukket udførelsesform for opfindelsen, under henvisning til tegningen, hvor fig. 1 viser en første udførelsesform for opfindelsen, set i snit på tværs igennem de sammenføjede ringe, delvis afskåret, fig. 2 en perspektivisk afbildning af en opskåret i indretning ifølge fig. 1 ligeledes med dele skåret væk, hvorved en del af den yderste ring er fjernet for at blotlægge friløbets klemlegemer, fig. 3 en anden udførelsesform for opfindelsen i en perspektivisk afbildning af de opskårede og indbyrdes drejede ringe, ligeledes afskåret, fig. 4 et snit igennem indretningen ifølge fig. 3 på ny afskåret, fig. 5 en atter ændret udførelsesform for opfindelsen i en perspektivisk afbildning af de opskårede og ligeledes afskårede ringe, hvorved en del af den yderste ring er fjernet for at blotlægge friløbets klemlegemer, fig. 6 et snit igennem indretningen ifølge fig. 5, ligeledes afskåret, fig. 7 en perspektivisk afbildning af en opskåret ring i et friløb ifølge endnu en udførelsesform for opfindelsen, ligeledes afskåret, samt nogle heri indgribende klemruller og et bursegment, som bærer anløbsfladerne, fig. 8 en friløbsring ifølge en yderligere udførelsesform for opfindelsen i en til fig. 7 svarende afbildning samt nogle deri gribende kugleformede klemlegemer og nogle afstandselementer, som hver for sig bærer en anløbsflade, fig. 9 en friløbsring ifølge fig. 8 efter fjernelsen af de kugleformede klemlegemer samt de anlægsfladebærende afstandselementer, fig. 10 et afstandselement ifølge fig. 8 med en afstandsflade for et klemlegeme i en perspektivisk afbildning samt fig. 11 nogle afstandselementer ifølge fig. 10, set fra siden med et heri indgribende klemlegeme. I fig. 1 er der som et eksempel på opfindelsen vist et tværsnit igennem et rullelejes 1 ringe til et vindkraftanlægs rotor, hvis vindmølle har en omtrent i vindretningen pegende omdrejningsakse. Rullelejet 1 kan anvendes som vindkraftanlæggets hovedleje, som også bærer rotornavet. Især ved et drevfrit vindkraftanlæg kan lejet 1 også endvidere tjene som det leje, der fører rotorakslen, eller det er tilsluttet en forbindelse, især et drevs eller en koblings udgang i overføringsstrengen fra vindmøllen til generatoren.

Lejet 1 omfatter tre indbyrdes drejelige ringe 2, 3, 4. I det i fig. 1 viste eksempel fastgøres ringen 2 på maskinhusets chassis, den midterste ring tilsluttes rotornavet eller -akslen, eller et drevs eller en koblings udgang, og den ydre ring 4 generatorens rotor eller et drivelement, som er koblet ind foran denne.

Til dette formål råder hver ring 2, 3, 4 hver for sig over mindst én plan forbindelsesflade 5, 6, 7, som strækker sig parallelt med ringplanet, samt fastgørelsesmidler 8, 9, 10 til fastgørelse på den respektive anlægsdel. 8, 9, 10 er fortrinsvis anbragt fordelt omkring lejets 1 omdrejningsakse. Især er de delt med lige store indbyrdes afstande. Ved fastgørelsesmidlerne drejer det sig f.eks. om gennemgående eller ikke-gennemgående boringer med længdeakser, som strækker sig parallelt med lejets 1 omdrejningsakse. Især boringer, som ikke er gennemgående kan være forsynet med et indvendigt gevind til indskruningen af fastgørelsesskruer, -bolte eller lignende. Fortrinsvis udmunder boringerne 8, 9, 10 i de respektive forbindelsesflader 5, 6, 7.

Imellem den midterste ring 3 og den indre ring 2 på den ene side, og den ydre ring 4 på den anden side, befinder der sig en spalte 11, 12, som muliggør den letløbende relative drejelighed af disse ringe 2, 3, 4 i forhold til hinanden. Til den drejelige føring af ringene 2, 3, 4 i forhold til hinanden befinder der sig i området af spalterne 11,12 rullelegemer med en i det mindste områdevis rotationssymmetrisk overflade.

Derved føres den midterste ring 3 via en eller i det foreliggende eksempel flere rækker af rullelegemer 13, 14, 15 på den radialt indvendigt beliggende ring 2. Herved drejer det sig i det foreliggende tilfælde om tre rækker af ruller 13, 14, 15. Deres løbebaner befinder sig på de radialt udvendige beliggende omkredsflader 16 på den indre ring 2 på den ene side og på den radialt indvendigt beliggende omkredsflade 17 på den midterste ring på den anden side. Til dannelsen af disse løbebaner er der på en af disse to omkredsflader 16, 17, fortrinsvis på indersiden 17 af den midterste ring 3 tilvejebragt en rundtgående krave 18, som strækker sig i en rundtgående notformet fordybning 19 i den respektive anden rings 2, 3 omkredsflade 17, 16, fortrinsvis den indre rings 2.

Imellem kravens 18 frie frontside 20 og notens 19 bund 21 befinder der sig en række af ruller 13 med rotationsakser, der ligesom et radialleje strække sig parallelt med lejets 1 omdrejningsakse 1. Disse ruller kan f.eks. føres i et bur 22. En yderligere række af ruller 14, 15 befinder sig henholdsvis over og under kraven 18, hvorved disse rullers 14, 15 rotationsakser er hver for sig orienteret radialt i forhold til lejets 1 omdrejningsakse, ligesom et aksialleje. Også disse ruller 14, 15 kan være ført i hver et bur 23, 24. Medens der fra rotornavet overføres trykkræfter til den midterste ring 3 via den nedre række af ruller 15 på inder-ringen 2, overtager den øvre række af ruller 14 disse ved modsatrettede trækkræfter. Aksialkræfter overfører derimod den midterste række af ruller 13. Fortrinsvis er løbebanerne til rullerne 13, 14, 15 direkte indarbejdet i de pågældende ringe 2, 3, fortrinsvis ved hjælp af præcisionsbearbejdning af de pågældende overflader, især kraven 18 på den ene side, og noten 19 på den anden side.

For overhovedet at kunne montere et sådant valseleje 1 med to ringe 2, 3, hvoraf en har en krave 18, som griber ind i en not 19 på den anden, er den ring 2, 3, som indeholder noten 19 - her den radialt indvendigt beliggende ring 2 - opdelt i to på hinanden liggende ringe 25, 26. Derved deler denne opdeling også noten 19 i en nedre og en øvre del, således at der før delringenes 25, 26 sammenbygning ikke findes nogen not 19, men blot to hulkeler, som først sammenføjes, efter at den anden rings 2, 3 - her den midterste rings 3 - krave 18 blev indlagt i disse hulkeler.

Med en sådan konstruktion lader vippemomenter sig også optage. Sådanne kan optræde ved uens vindbetingelser på de forskellige rotorblade. Dermed er rotornavet optimalt lejret på maskinhusets chassis. I modsætning til kendte vindkraftanlæg er dog generatorens rotor ikke forbundet stift med rotornavet eller et hertil hørende drev, men koblet sammen hermed via et friløb 27. Dette friløb 27 befinder sig imellem den midterste ring og den yderste ring, især i området af den der imellem liggende spalte 12. Derudover sikres den drejelige føring imellem disse to ringe 3, 4 ved hjælp af en eller flere rækker af rullelegemer. I det foreliggende tilfælde drejer det sig herved om to rækker af rullelegemer, især kugler 28, 29. Disse rullelegemer 28, 29 er anbragt i spalten 12 imellem den midterste ring 3 og yderringen 4 og kan hver for sig fastholdes ved hjælp af bure 30, 31 i positioner med lige store afstande. Løbebanerne til de fortrinsvis kugleformede rullelegemer 28, 29 er indarbejdet direkte i de pågældende ringe 3, 4, fortrinsvis ved hjælp af præcisionsbearbejdning af de pågældende overflader, især den midterste rings 3 ydre omkredsflade 32 på den ene side, og den ydre rings 4 radialt indvendigt beliggende omkredsflade 33 på den anden side.

Det egentlige friløb 27 befinder sig i aksial retning imellem de to valselegeme-rækker 28, 29. Det omfatter et antal af ca. kileformede indsnævringselementer 34 på en af omkredsfladerne 32, 33, som afgrænser spalten 12. Disse indsnævringselementer 34 sørger tilsammen for, at spaltens 12 tværsnit, især dens tykkelse, i radial retning ikke er konstant, men varierer på savtandformet måde. Indsnævringselementerne 34 er fortrinsvis tildannet på den pågældende ring 3, 4, f.eks. ved hjælp af passende ind- eller udfræsninger af disse i spaltens 12 område. Indspændingselementerne 34 strækker sig samlet, fortrinsvis langs he- le spaltens omkreds og har hver for sig ca. samme tværsnit og samme afstande. De er endvidere alle oprettet i samme omdrejningsretning, det vil sige i en bestemt omdrejningsretning er alle indsnævringselementers 34 flade ender hver for sig forrest, medens deres respektive andre fortykkede ender alle er anbragt i afstanden a^ imellem de flade ender og de fortykkede ender på indsnævringselementerne 34 svarer omtrent til deres højde h i drejelejets 1 aksiale retning, fortrinsvis imellem den halve og den dobbelte værdi heraf: 0,5*h < a^\^ 2*h. Et indsnævringselements 34 fortykkede ende kan grænse direkte op til den flade ende af det nærliggende indsnævringselement 34 eller have en afstand a2 fra denne, hvorved fortrinsvis: a2 < ai, især: a2 < 0,5*ai.

Disse fortykkede ender af indsnævringselementerne opdeler spalten 12 i området af friløbet 27 i et antal af kamre 35, som dog er forbundet med hinanden, da indsnævringselementernes 34 maksimale radiale udstrækning selv inden for området af deres fortykkede ender ikke svarer til spaltens 12 bredde D, men er mindre end denne: r < d, især: 4 < 0,5 * d. I hvert af disse kamre 35 befinder der sig et klemlegeme, fortrinsvis en klemrulle 36, især med rotationsakser, som strækker sig parallelt med lejets 1 omdrejningsakse. Disse rullers 36 diameter D er lig med spaltens 12 bredde di på højde med klemrullerne 36, eller fortrinsvis mindre end denne. Den må dog ikke være mindre end den bredde d1 af spalten 12, som er formindsket med den maksimale radiale udstrækning r af indsnævringselementet 34: (di - r) < D < d-i, fortrinsvis (di - r) < D < d-ι. Derved sikres, at klemrullerne 36 ved den brede ende af et kammer 35 - også inden for området af et indsnævringselements 34 flade ende - kan rulle imellem de to ringe 3, 4 og til sidst kan glide igennem, medens de klemmer fast ved den smalle ende af det pågældende kammer 35 -hvor altså den tykke ende af det pågældende indsnævringselement 34 befinder sig.

Alt efter de to ringes 3, 4 relative drejningsretning i forhold til hinanden bevæger klemrullerne 36 sig som følge af (rulle-)friktion til den brede eller den smalle ende af deres kamre 35 og bestemmer derved deres tilstand på dette sted - glider igennem eller klemmer fast - friløbets omskiftningstilstand, som tillader en relativ drejning imellem de to ringe 3, 4 i en retning (friløb) og derimod blokerer (spærrer, momentoverføring) i den modsatte omdrejningsretning. Derved er fri-løbsdrejeretningen karakteriseret ved, at den ring 3, 4, som omfatter indsnævringselementerne 34 drejes i forhold til den anden ring 4, 3 i den retning, hvor den brede ende af kamrene 35 hver for sig befinder sig efter de smallere kammerender. I netop denne friløbsdrejeretning roterer den til generatoren koblede (ydre) ring 4 hurtigere end den sammen med vindmøllens nav koblede (midterste) ring 3, det vil sige generatorens rotor kan - på grund af dens træge masse - rotere hurtigere end vindmøllen - som f.eks. midlertidigt er bremset på grund af vejrlig. Som følge af friløbet 27 kobles ved sådanne vejrforhold generatoren øjeblikkeligt fra vindmøllen, og den kan derved rotere videre med omtrent samme omdrejningstal, og først når vindstyrken på ny tiltager i drivomdrejningsretningen, og vindmøllen på ny drejer hurtigere som følge heraf, kobles den straks sammen med generatoren og begynder på ny at tilføre denne vindenergi.

Klemlegemerne 36 er i aksial retning ført på højde med indsnævringslegemerne 33, idet kamrene 35 er begrænset opadtil og nedadtil. Dette opnås ved, at spalten indsnævrer sig tydeligt over og under kamrene, som optager klemlegemerne 36, med hensyn til bredden til en spaltebredde d2, som er betydeligt mindre end den maksimale kammerbredde di:d2 < di, men også mindre end et klemlegemes 36 diameter D: d2 < D, især d2 < D/2. Der fremkommer dermed pr. kammer 35 en slags radial udvidelse eller lomme” til optagelse af et klemlegeme 36.

Den flade side af indsnævringslegemet 34, som vender ind imod spalten 12, ikke har nogen konstant afstand til lejets 1 omdrejningsakse, altså ikke drejer sig tangentialt, men langs sekanter, lader disse overfladeområder sig ikke fremstille ved drejning, men skal f.eks. fræses. For let at kunne fremstille disse er den ydre ring 4 opdelt i tre delringe 37, 38, 39, hvoraf den øvre delring 37 og den nedre delring 39 hver omfatter en løbebane til en rullelegemerække 28, 29, medens den derimellem liggende delring 38 på indersiden er fræset svarende til den savtandformede forløb af indsnævringslegemerne 34.

For at disse delringe 37, 38, 39 kan sættes nøjagtigt og så vidt muligt spilfrit an imod hinanden, er der inden for grænse- eller støttefladerne 40 en forskydning, som ved sammenbygningen indebærer en nøjagtig centrering. Denne forskydning kan, set i tværsnit, have retvinklede kanter, altså omfatte et (hul-) cylinder-kappeformet afsnit. Inden for området af forskydningen kan der i stedet også være tilvejebragt koniske flader, som ved sammenføjningen først tolererer en vis spillefrihed, men ved sammenskydningen kan dette spillerum imidlertid støt indsnævre og i det ideelle tilfælde indtil nul.

Medens de to ringe 3, 4 danner et friløb 27 med hinanden, er ringene 2, 3 kun koblet sammen som et drejeleje 41. Almindeligvis skal de to ringe 3, 4 i friløbet 27 betegnes som den første ring 4 og den anden ring 3, medens omdrejningslejets 2 ringe derimod skal betegnes som anden ring 3 og tredje ring 2. Den anden ring 3 er derved dels via friløbet 27 koblet sammen med den første ring 4, og dels via omdrejningslejet 41 koblet sammen med den tredje ring 2. Almindeligvis tilsluttes den anden ring 3 med vindkraftanlæggets rotornav, medens den første ring 4 kobles omdrejningssluttende sammen med vindkraftanlæggets generator og den tredje ring 2 forankres til understøtningen af de andre to på vindkraftanlæggets maskinhus’ chassis. I enkelte tilfælde kan omdrejningslejet under alle omstændigheder også være anbragt imellem den første ring 4 og den tredje ring 2, således at primært forbindelseselementet 4 på generatorsiden understøttes lejeteknisk på maskinhuset, og det med rotorakslen sammenkoblede forbindelseselement 3 forstøtter sig på sin side imod forbindelseselementet 4 på generatorsiden.

Fig. 3 og 4 viser en ændret udførelsesform for et leje 1’ ifølge opfindelsen. Medens der herved er tilvejebragt en indre ring 42, som med hensyn til sin geometri svarer nøjagtigt til lejets 1 indre ring 2, er den herpå førte ring 43 i modsætning til den midterste ring 2 i udførelsesformen 1 forlænget i aksial retning omtrent til den dobbelte højde af den indre ring 42. En yderligere ring 44 er - lige som den ydre ring 4 i lejet 1 - drejeligt ført på ringen 43. Under alle omstændigheder befinder denne yderligere ring 44 sig ikke på ringens 43 udvendige side, men på dens indvendige side forsæt i aksial retning i forhold til ringen 42, især i retning opad. Som yderligere særligt træk er ved denne udførelsesform 1’ den yderligere ring 44 kun opdelt i to delringe 45, 46, hvorved en delring 45 omfatter løbebanen til en rullelegemerække 47, især ligesom et radialleje, medens der på den anden delring 46 er tildannet savtandformede indsnævringslegemer 48, især ved fræsebearbejdning af et til at begynde med rotationssymmetrisk råemne. I dette tilfælde er lommerne 49 til optagelse af hvert et friløb-klemlegeme 50 tildannet ved hjælp af en hulle i friløbs-delringen 46 med en vange 51, som griber omkring friløb-klemlegemet 50 i aksial retning.

Udførelsesformen 1 ” ifølge fig. 5 og 6 er med hensyn til sin øvre del omtrent identisk med det i fig. 1 og 2 viste leje 1 og omfatter som dette en indre ring 52, en midterring 53 og en yderring 54, hvorved den indre og den ydre ring 52, 54 hver for sig er drejeligt ført på den midterste ring 53, og inden for området af spalten 55 mellem den midterste ring 53 og den ydre ring 54 er der tilvejebragt et friløb 56.

Som det specielle herved er dog ved denne udførelsesform 1 ” den midterste ring 53 og den ydre ring 54 hver for sig forlænget i samme aksiale retning, på tegningen hver for sig opad, f.eks. ved hver en påflanget hjælpering 57, 58.

Disse hjælperinge 57, 58 tjener som bremser, med hvilke den midterste, fortrinsvis til rotornavet koblede ring 53 bremses eller blot fastgøres til den ydre, fortrinsvis på maskinhusets chassis fastgjorte ring 54.

Til dette formål er der på en af de to hjælperinge 57, 58, på tegningen på den midterste rings 53 hjælpering 57, tildannet en rundtgående ind imod den anden hjælpering 58 vendende bremseskive 59 i form af en i radial retning udragende krave. Den overfor beliggende hjælpering 58 er med hensyn til tværsnit tildannet som et ”C” med en not 60, som vender ind imod bremseskinven 59, og ind i hvilken bremseskiven 59 griber. Bremseskivens 59 to sider, altså henholdsvis dens øvre og nedre flanke, er hver for sig forsynet med bremsebakker 61,62 og dette hver for sig parvist i en i forhold til lejets 1 ” omdrejningsakse parallelt flugtende placering over for hinanden. Fortrinsvis findes der flere sådanne bremse-bakke-par 61,62, f.eks. fordelt rundt langs periferien, især i positioner med ens indbyrdes afstand. Bremsebakkerne 61,62 er f.eks. tildannet som stempler, der er indstillelige i aksial retning i en cylinderforing, og som på bagsiden er påvirkelig med en bremsevæske eller hydraulisk olie eller lignende, således at de ligger sig an imod bremseskivens 59 flanker med henblik på at bremse disse og dermed den midterste rings 53 hjælpering 57 og derved at sænke vindmøllens rotornavs hastighed eller endog standse den helt. Når disse fortrinsvis hydraulisk aktiverbare bremsebakker 61,62 føres i den på maskinhus-chassiset fastgjorte hjælpering 58, roterer de ikke med rotornavet, hvorfor hydraulikledningerne kan anbringes på meget enkel måde. I fig. 7 ses en del af et ændret friløb 63. Dette friløb adskiller sig fra de ovenfor beskrevne ved, at indsnævringslegemerne 64 ikke er tildannet på den pågældende ring 65, men ligesom en rullelegemerækkes bur er anbragt på et passende bånd 66. Dette bånd 66 kan være indrettet til at blive ført i en notformet fordybning 67 i området af spalten 68, især i området af en med hensyn til tværsnit lommeformet fordybning 69 til optagelse af som ruller tildannede klemlegemer 70. På båndet 66 er der anbragt flige 71 med samme indbyrdes afstande, og som sammen med den lommeformede fordybnings 69 øvre og nedre flanker hver for sig afgrænser et kammer til optagelse af et klemlegeme 70. Disse flige 71 kan f.eks. hver for sig, set ovenfra, have et trapezformet omrids. Imellem to sådanne nærliggende flige 71 er båndets tykkelse ikke konstant, men indsnævrende støt fra den ene af de to flige 71 i retning af den nærliggende og inden for alle kamre i samme omdrejningsretning. Disse flade områder 72 på båndet med en lidt varierende tykkelse tjener som anlægsflade for klemlegemerne 70: på de indsnævrede steder af båndets 66 flade område 72 udvider kamrene sig. Her kan klemlegemerne 70 glide igennem imellem friløbets to ringe 65, medens de på de fortykkede steder af stederne for de flade områder 72, hvor kamrene bliver smallere, klemmes fast. Da de samtidigt presser båndet 66 fast imod notens 67 bund, sker der desuden en friktionslåsende standsning imellem båndet 66 og den pågældende ring 65 - friløbet 63 befinder sig i spærretilstanden, og omskiftningen fra friløbet til spærretilstanden sker i hvert tilfælde afhængigt af den relative omdrejningsretning imellem friløbets 63 pågældende ringe 65. I fig. 8 til 11 er der endelig vist elementerne i et yderligere friløb 73. Ved denne indretning er indsnævringselementerne 75 hverken forbundet med den pågældende ring 75 i friløbet 73 eller anbragt på et fælles bånd, men hver for sig anbragt som enkeltdele ligesom afstandslegemer imellem et rullelejes rullelegemer.

Hvert indsnævringselement 74 har en basisdel 76, som føres i en rundtgående, notformet fordybning 77 i spalten 78, især i området af en med hensyn til tværsnittet konkavt hvælvet udvidelse 79 af spalten 78 til optagelse af de som kugler tildannede klemlegemer 80.

Denne basisdel 76 har en - ved føringen på den udvendige side af den radialt indvendige beliggende ring 75 i friløbet 73 - til den konvekse hvælving på bunden af den notformede fordybning 77 komplementær - som i det foreliggende tilfælde også er lettere konkavt hvælvet - underside 81. Liggende over for denne underside 81 har hvert indsnævringselement 74 en i to afsnit leddelt overside: ved den ene ende af oversiden findes der henholdsvis en stejlt væk fra undersiden 81 ragende flig 82, som - vist på tegningen - fra sin frie frontside 83 kan være forsynet med en spalte 84, således at der fremkommer to fjedertunger med en forholdsvis stor elasticitet. I det øvrige område 85 er indsnævringselementets 74 overside forholdsvis glat, men med en konstant varierende tykkelse indsnævrer det flade område 85 af fligen 82 sig fortrinsvis frem til den modsat beliggende ende af indsnævringselementet 74. Ved denne ende af det flade område finder klemlegemet 80 tilstrækkelig plads og muliggør derved en fri drejning af friløbets 73 ring 75 i forhold til hinanden. I nærheden af overgangen fra det flade område 85 til fligen 82 er det tilbageværende indvendige tværsnit af det pågældende kammer så lille, at klemlegemerne 80 dér klemmer sig fast imellem anløbsfladerne og den overfor liggende ring i friløbet 73 og derved kob ler friløbet 73 ind i spærretilstanden, i hvilken drivenergien fra vindmøllen til generatoren kan overføres.

For at kunne indsætte eller udskifte de f.eks. kugleformede klemlegemer 80 og indsnævringslegemerne 74, selv efter friløbets 73 sammenbygning, er der inden for området af den tværsnitlige udvidelse 79 af spalten 78 tilvejebragt en eller flere åbninger 86, hvis diameter tillader gennemskydningen af et klemlegeme 80 eller indsnævringslegeme 74. Denne eller disse åbninger 86 aflåses efter den fuldstændige fyldning af friløbet 73 med klemlegemer 80 og indsnævringslegemer 74, eventuelt ved hjælp af på tegningen ikke viste propper. Disse kan f.eks. have et gevind, som griber ind i et indvendigt gevind i den pågældende åbning 86.

Henvisningstal

Claims (13)

1. Vindkraftanlæg med en rotor, som er drejeligt lejret omkring en omtrent i vindretningen pegende akse, og med mindst to ringformede, indbyrdes koncentriske forbindelseselementer (3, 4; 43, 44; 53, 54) til forbindelsen med imod hinanden drejelige anlægsdele på vindkraftanlægget, hvoraf et på rotoren værende forbindelseselement (3, 4; 43, 44; 53, 54) har midler til forbindelsen på vindkraftanlæggets rotor eller på en drivaksel i et herpå koblet drev, med mindst et element med en friløbs-karakteristik, og som er anbragt imellem to ringformede forbindelseselementer (3, 4; 43, 44; 53, 54) og sammen med disse danner et friløb (27; 56; 63; 73), og hvorved der koncentrisk med friløbets (27; 56; 63; 73) to ringformede forbindelseselementer (3, 4; 43, 44; 53, 54) er tilvejebragt et yderligere ringformet forbindelseselement (2; 42; 52), kendetegnet ved, at a) begge friløbets (27; 56; 63; 73) ringformede forbindelseselementer (3, 4, 43, 44; 53, 54) har mindst hver en plan forbindelsesflade (6, 7) til forbindelsen på et roterende maskinelement, b) hvorved begge friløbets (27, 56; 53; 73) forbindelsesflader (6, 7) hver for sig har flere kransformigt anbragte boringer (8, 9, 10) til indskruningen eller gennemstikningen af fastgørelsesskruer eller -bolte, c) hvorved endvidere mindst et forbindelseselement (2, 3, 4; 42, 43, 44; 52, 53, 54) råder over mindst én indarbejdet løbebane for en række herpå rullende rullelegemer (13, 14, 15, 28, 29; 47), d) hvorved der i området af spalten imellem det yderligere ringformede forbindelseselement (2; 42; 52) og en af de andre to ringformede forbindelseselementer (3, 4; 43, 44; 53, 54) på de pågældende ringformede forbindelseselementers (2, 3, 4; 42; 43, 44; 52, 43, 54) omkredsflader (16, 27), ligesom et radialleje, er tilvejebragt mindst én løbebane for en række herpå rullende rullelegemer (13), som sammen med de pågældende forbindelseselementer (2, 3, 4; 42, 43, 44; 52, 53, 54) danner et drejeleje (41).

2. Vindkraftanlæg ifølge krav 1, kendetegnet ved, at et ringformet ved generatoren liggende forbindelseselement i friløbet (27); 56; 63; 73) har midler i form af flere kransformigt anbragte boringer (8, 9, 10) til forbindelsen på en generator eller et drev eller drivelement, som er koblet foran denne.

3. Vindkraftanlæg ifølge et af de foregående krav, kendetegnet ved, at friløbet (27; 56; 63; 73) har klemlegemer eller -ruller (36; 50; 70), som alt efter omdrejningsretningen klemmer sig fast imellem friløbets (27; 56; 63; 73) to ringformede forbindelseselementer (3, 4; 43; 44; 53, 54) eller løsgør sig fra disse.

4. Vindkraftanlæg ifølge et af de foregående krav, kendetegnet ved, at mindst ét af friløbets (27; 56; 63; 73) to ringformede forbindelseselementer (3, 4; 43, 44; 53, 54) har anløbsflader (85), som er således skråt forløbende, at den af disse afgrænsede spalte (12; 55; 68; 78) indsnævrer sig i forhold til friløbets (27; 56; 63; 73) andet ringformede forbindelseselement (3, 4; 43, 44; 53, 54) i samme omdrejningsretning, hvorved fortrinsvis anløbsfladerne (85) er tildannet som segmenter (34; 64; 74), som i det pågældende ringformede forbindelseselements (3, 4; 43, 44; 53, 54) periferiretning er anbragt i række efter hinanden, og eventuelt støder op til hinanden.

5. Vindkraftanlæg ifølge krav 4, kendetegnet ved, at anløbsfladerne (85) er anbragt på afstandselementer (74), som hver for sig befinder sig imellem nærliggende klemlegemer eller -ruller (36; 50; 70) og/eller at anløbsfladerne (85) er anbragt på en eller flere bur- eller båndformede segmenter (66), som hver for sig fastholder nærliggende klemlegemer eller-ruller (36; 50; 70) med indbyrdes afstand.

6. Vindkraftanlæg ifølge krav 5, kendetegnet ved, at klemlegemerne eller -rullerne (35; 50; 70) er tildannet som rullelegemer, som ruller i en løbebane i forbindelse med to ringformede forbindelseselementer (3, 4; 43, 44; 53, 54), hvorved afstandselementerne (34; 64; 74), som er forsynet med hver sin anløbsflade (85), og/eller de bur- eller båndformede segmenter (66), som omfatter anløbsflader (85), føres i en løbebanes (69; 79) fortrins- vis notformede fordybning (67; 77).

7. Vindkraftanlæg ifølge et af de foregående krav, kendetegnet ved, at friløbet (27; 56; 63; 73) er tildannet elektrisk omskifteligt, hvorved omskiftningen imellem omdrejningslåsning og friløbstilstand sker i afhængighed af den relative drejeretning imellem de to ringformede forbindelseselementer (3, 4; 43, 43; 53, 54).

8. Vindkraftanlæg ifølge et af de foregående krav, kendetegnet ved, at der i spalten (11, 12; 55; 68; 78) imellem friløbets to ringformede forbindelseselementer (3, 4; 43, 44; 53, 54) er anbragt i det mindste en række rundtløbende, fortrinsvis kugleformede rullelegemer (13, 14, 15, 28, 29; 47), især en række af rundtløbende rullelegemer (13, 14, 15, 28, 29; 47) til begge sider af friløbselementet eller friløbselementerne (27; 56; 63; 73).

9. Vindkraftanlæg ifølge et af de foregående krav, kendetegnet ved, at der koncentrisk til friløbets (27; 56; 63; 73) to ringformede forbindelseselementer (3, 4; 43, 44; 53, 54) er tilvejebragt et yderligere ringformet ved chassiset liggende forbindelseselement (2; 42, 43, 44; 52, 53, 54), især til forbindelsen ved chassiset på vindkraftanlæggets maskinhus, hvorved der fortrinsvis inden for området af spalten imellem det ved chassiset liggende forbindelseselement (2; 42; 52) og et af de to andre forbindelseselementer (3, 4; 43, 44; 53, 54) på hver af de to forbindelseselementer (2, 3, 4; 42, 43, 44; 53, 53, 54) er tilvejebragt mindst én løbebane til en række af derpå rullende rullelegemer (13, 14, 15, 28, 29; 47), som sammen med de pågældende forbindelseselementer (2, 3, 4; 42; 52, 53, 54) danner et drejele-je (41) og fortrinsvis er tildannet som ruller.

10. Vindkraftanlæg ifølge krav 9, kendetegnet ved, at et ringformet forbindelseselement (2, 3, 4; 42, 43, 44; 52, 53, 54) i drejelejet (41) omfatter en rundtgående i radial retning udragende krave (18), som omgribes af en not (19) i en afstand i drejelejets (41) anden ringformede forbindelseselement (2, 3, 4; 42, 43, 44; 52, 53, 54).

11. Vindkraftanlæg ifølge krav 10, kendetegnet ved, at den rundtløbende krave (18) på en af drejelejets (41) to ringformede forbindelseselementer (2, 3, 4; 42, 43, 44; 52, 53, 54) har et rektangulært tværsnit, hvorved der fortrinsvis på alle den rundtløbende kraves (18) tre frie ringflader ruller en række af rullelegemer (13, 14, 15).

12. Vindkraftanlæg ifølge et af de foregående krav, kendetegnet ved, at der imellem to ringformede forbindelseselementer (2, 3, 4; 42, 43, 44; 52, 53, 54), især imellem drejelejets to forbindelseselementer (2, 3; 42, 43; 52, 53) er anbragt en fortrinsvis omskiftelig bremse.

13. Vindkraftanlæg ifølge krav 12, kendetegnet ved, at der på et ringformet forbindelseselement (2, 3, 4; 42, 42, 43, 44; 52, 53, 54), især på et forbindelseselement (2, 3; 42, 43; 52, 53) i drejelejet (41), er tilvejebragt en rundtgående, fortrinsvis i radial retning udragende krave (59), hvis flanker egner sig til anlæg af bremsebakker (61,62), hvorved der fortrinsvis er tilvejebragt mindst ét par af bremsebakker (61,62), som ligger over for hinanden i aksial retning, og som til begge sider griber omkring den rundtgående krave (59) og eventuelt er indstillelige imod hinanden i aksial retning, eller er hydraulisk indstillelige med henblik på at aktivere bremsen.