DK180598B1 - Stivelsespropanoat anvendt som tilsætningsstof og/eller kosttilskud til mennesker til forebyggelse af overvægt og fedme - Google Patents

Stivelsespropanoat anvendt som tilsætningsstof og/eller kosttilskud til mennesker til forebyggelse af overvægt og fedme Download PDF

Info

Publication number
DK180598B1
DK180598B1 DKPA202000215A DKPA202000215A DK180598B1 DK 180598 B1 DK180598 B1 DK 180598B1 DK PA202000215 A DKPA202000215 A DK PA202000215A DK PA202000215 A DKPA202000215 A DK PA202000215A DK 180598 B1 DK180598 B1 DK 180598B1
Authority
DK
Denmark
Prior art keywords
starch
propanoate
document
propanoic acid
requirements
Prior art date
Application number
DKPA202000215A
Other languages
English (en)
Inventor
Sander Wilbek Theis
Abildgaard Ole
Original Assignee
Sander Wilbek Theis
Abildgaard Ole
Priority date (The priority date is an assumption and is not a legal conclusion. Google has not performed a legal analysis and makes no representation as to the accuracy of the date listed.)
Filing date
Publication date
Application filed by Sander Wilbek Theis, Abildgaard Ole filed Critical Sander Wilbek Theis
Priority to DKPA202000215A priority Critical patent/DK180598B1/da
Priority to PCT/DK2021/050041 priority patent/WO2021164832A1/en
Priority to US17/801,199 priority patent/US20230102533A1/en
Priority to EP21756609.0A priority patent/EP4106742A4/en
Application granted granted Critical
Publication of DK202000215A1 publication Critical patent/DK202000215A1/da
Publication of DK180598B1 publication Critical patent/DK180598B1/da

Links

Classifications

    • AHUMAN NECESSITIES
    • A61MEDICAL OR VETERINARY SCIENCE; HYGIENE
    • A61KPREPARATIONS FOR MEDICAL, DENTAL OR TOILETRY PURPOSES
    • A61K31/00Medicinal preparations containing organic active ingredients
    • A61K31/185Acids; Anhydrides, halides or salts thereof, e.g. sulfur acids, imidic, hydrazonic or hydroximic acids
    • A61K31/19Carboxylic acids, e.g. valproic acid
    • AHUMAN NECESSITIES
    • A61MEDICAL OR VETERINARY SCIENCE; HYGIENE
    • A61KPREPARATIONS FOR MEDICAL, DENTAL OR TOILETRY PURPOSES
    • A61K31/00Medicinal preparations containing organic active ingredients
    • A61K31/70Carbohydrates; Sugars; Derivatives thereof
    • A61K31/715Polysaccharides, i.e. having more than five saccharide radicals attached to each other by glycosidic linkages; Derivatives thereof, e.g. ethers, esters
    • A61K31/716Glucans
    • A61K31/718Starch or degraded starch, e.g. amylose, amylopectin
    • AHUMAN NECESSITIES
    • A23FOODS OR FOODSTUFFS; TREATMENT THEREOF, NOT COVERED BY OTHER CLASSES
    • A23LFOODS, FOODSTUFFS, OR NON-ALCOHOLIC BEVERAGES, NOT COVERED BY SUBCLASSES A21D OR A23B-A23J; THEIR PREPARATION OR TREATMENT, e.g. COOKING, MODIFICATION OF NUTRITIVE QUALITIES, PHYSICAL TREATMENT; PRESERVATION OF FOODS OR FOODSTUFFS, IN GENERAL
    • A23L33/00Modifying nutritive qualities of foods; Dietetic products; Preparation or treatment thereof
    • A23L33/10Modifying nutritive qualities of foods; Dietetic products; Preparation or treatment thereof using additives
    • A23L33/115Fatty acids or derivatives thereof; Fats or oils
    • A23L33/12Fatty acids or derivatives thereof
    • AHUMAN NECESSITIES
    • A23FOODS OR FOODSTUFFS; TREATMENT THEREOF, NOT COVERED BY OTHER CLASSES
    • A23LFOODS, FOODSTUFFS, OR NON-ALCOHOLIC BEVERAGES, NOT COVERED BY SUBCLASSES A21D OR A23B-A23J; THEIR PREPARATION OR TREATMENT, e.g. COOKING, MODIFICATION OF NUTRITIVE QUALITIES, PHYSICAL TREATMENT; PRESERVATION OF FOODS OR FOODSTUFFS, IN GENERAL
    • A23L33/00Modifying nutritive qualities of foods; Dietetic products; Preparation or treatment thereof
    • A23L33/10Modifying nutritive qualities of foods; Dietetic products; Preparation or treatment thereof using additives
    • A23L33/125Modifying nutritive qualities of foods; Dietetic products; Preparation or treatment thereof using additives containing carbohydrate syrups; containing sugars; containing sugar alcohols; containing starch hydrolysates
    • AHUMAN NECESSITIES
    • A61MEDICAL OR VETERINARY SCIENCE; HYGIENE
    • A61KPREPARATIONS FOR MEDICAL, DENTAL OR TOILETRY PURPOSES
    • A61K47/00Medicinal preparations characterised by the non-active ingredients used, e.g. carriers or inert additives; Targeting or modifying agents chemically bound to the active ingredient
    • A61K47/06Organic compounds, e.g. natural or synthetic hydrocarbons, polyolefins, mineral oil, petrolatum or ozokerite
    • A61K47/26Carbohydrates, e.g. sugar alcohols, amino sugars, nucleic acids, mono-, di- or oligo-saccharides; Derivatives thereof, e.g. polysorbates, sorbitan fatty acid esters or glycyrrhizin
    • AHUMAN NECESSITIES
    • A61MEDICAL OR VETERINARY SCIENCE; HYGIENE
    • A61PSPECIFIC THERAPEUTIC ACTIVITY OF CHEMICAL COMPOUNDS OR MEDICINAL PREPARATIONS
    • A61P3/00Drugs for disorders of the metabolism
    • A61P3/04Anorexiants; Antiobesity agents
    • AHUMAN NECESSITIES
    • A23FOODS OR FOODSTUFFS; TREATMENT THEREOF, NOT COVERED BY OTHER CLASSES
    • A23VINDEXING SCHEME RELATING TO FOODS, FOODSTUFFS OR NON-ALCOHOLIC BEVERAGES AND LACTIC OR PROPIONIC ACID BACTERIA USED IN FOODSTUFFS OR FOOD PREPARATION
    • A23V2002/00Food compositions, function of food ingredients or processes for food or foodstuffs

Landscapes

  • Health & Medical Sciences (AREA)
  • Life Sciences & Earth Sciences (AREA)
  • Chemical & Material Sciences (AREA)
  • Engineering & Computer Science (AREA)
  • Medicinal Chemistry (AREA)
  • Pharmacology & Pharmacy (AREA)
  • Animal Behavior & Ethology (AREA)
  • General Health & Medical Sciences (AREA)
  • Public Health (AREA)
  • Veterinary Medicine (AREA)
  • Epidemiology (AREA)
  • Oil, Petroleum & Natural Gas (AREA)
  • General Chemical & Material Sciences (AREA)
  • Chemical Kinetics & Catalysis (AREA)
  • Molecular Biology (AREA)
  • Mycology (AREA)
  • Nutrition Science (AREA)
  • Food Science & Technology (AREA)
  • Polymers & Plastics (AREA)
  • Biochemistry (AREA)
  • Bioinformatics & Cheminformatics (AREA)
  • Child & Adolescent Psychology (AREA)
  • Diabetes (AREA)
  • Hematology (AREA)
  • Obesity (AREA)
  • Nuclear Medicine, Radiotherapy & Molecular Imaging (AREA)
  • Organic Chemistry (AREA)
  • Coloring Foods And Improving Nutritive Qualities (AREA)
  • Pharmaceuticals Containing Other Organic And Inorganic Compounds (AREA)
  • Medicines Containing Plant Substances (AREA)

Abstract

Opfindelsen angår anvendelsen af stivelsespropanoat som tilsætningsstof og/eller kosttilskud til mennesker til forebyggelse af overvægt og fedme. Stivelsespropanoat fungerer som platform for frigivelse af propansyre i tyktarmen, idet det passerer igennem den øvre fordøjelseskanal, inden propansyre frakløves i tyktarmen. Propansyre frigivet i tyktarmen stimulerer tarmvæggen til at frigive appetitdæmpende hormoner GLP-1 (GLP-2) og PYY, imens der optages propansyre til blodbanen. Øget mængde propansyre i blodet hæmmer leverens og fedtvævets fedt-produktion. Den forøgede propansyre-koncentration i tyktarmen stimulerer tarmen til at producere appetit-hæmmende hormoner med mindsket kalorieindtag til følge, samt hæmmer leverens og fedtvævets produktion af fedt. Stivelsespropanoat kan således anvendes til at nedsætte appetitten og kalorieindtaget hos mennesker og dermed bruges til at forebygge overvægt og fedme.

Description

DK 180598 B1 1
BESKRIVELSE Opfindelsen angår anvendelsen af stivelsespropanoat som tilsætningsstof og/eller kosttilskud til mennesker til forebyggelse af overvægt og fedme. Stivelsespropanoat som tilsætningsstof og/eller kosttilskud kan anvendes til vægtreduktion, forebyggelse af overvægt, nedsætte appetit, reducere Dføde- og kalorie-indtaget, sænke den intra-abdominale fedfordeling, mindske mængden af intrahe- patocellulært fedt og nedsætte lysten til høj-energiholdige fødevarer hos mennesker. Ved stivelses- propanoat forstås stivelse der er esterificeret med propansyre i varierende grad. Stivelse består af to forskellige polymere, amylose og amylopektin, og kan komme fra forskellige kilder — for eksempel fra kartofler, ris, hvede og majs. Alt efter kilden kan forholdet af amylose og amylopektin variere.
10Amylose er en lineær polymer af glukose sat sammen via a-1,4-glykosidbindinger med varierende længde. Amylopektin er ligeledes en polymer af glukoseenheder forbundet via a-1,4-glykosidbin- dinger, men har også forgreninger til andre a-1,4-glykosidkæder via a-1,6-glykosidbindinger. Graden af forgrening kan variere, men er ofte i størrelsesorden 5%.
15Propansyre er en af de tre ”short-chain fatty acids’ (SCFA'er), der er naturlige energikilder for mennesker og dyr. De tre SCFA’er er eddikesyre, propansyre og butansyre og er kendt for at have sundhedsfremmende effekter i mennesker og dyr. SCFA'er bliver hovedsageligt dannet via tarm- bakteriernes fermentering af kostfibre i tyktarmen. Kostfibre nedbrydes ikke af enzymerne i tynd- tarmen og kan således blive fermenteret af de bakterier, der for eksempel findes i tyktarmen hos 20mennesker. Det findes forskellige typer af kostfibre og det er ikke alle der kan fermenteres. Ved fermentering af kostfibre frigives SCFA'er, der derved bliver optaget af tarmen og indgår som en naturlig energikilde. SCFA'er aktiverer desuden forskellige receptorer på tarm-cellerne, der blandt andet gør at peptid-hormoner, såsom GLP1, GLP2 og PPY bliver frigivet. Yderligere forbedres den generelle sundhed af tarmen ved frigivelse af SCFA er, blandt andet ved at mængden af L-celler 25bliver forøget. Peptid-homonerne GLP1 og PPY er kendt for at have sundhedsfremmende effekter, såsom at nedsætte blodsukret, øge udskillelsen af insulin og øge mæthedsfornemmelsen. Cirkule- rende SFCA'er i blodet har også andre sundhedsfremmende effekter på kroppen, blandt andet at beskytte mod overvægt, hæmme fedtvævs evne til at danne og ophobe fedt, øge forbrændingen og nedsætte mængden af fedt i blodet.
Der er forskel på hvordan eddikesyre, propansyre og butansyre indgår i metabolismen. Det er kendt at propansyre fremmer og indgår i gluconeogenesis i leveren og det periherale væv, hvorimod eddi- kesyre og butansyre mere direkte vil tilskynde og indgå i dannelsen af fedt. Propansyre og butansy - re fremmer i højere grad de sundhedsfremmende effekter i tarmen ifht. eddikesyre, da disse er mere 35potente og binder til flere SCFA-bindende receptorer der. Tilsættes eddikesyre, propansyre eller
DK 180598 B1 2 butansyre direkte til kosten, vil de hurtigt blive absorberet i den øvre del af mavetarmkanalen og blive metaboliseret.
GLP1, GLP2 og PPY frigives hos mennesker primært fra tarmceller i tyktar- men og derfor vil SCFA'er optaget i den øvre del af mavetarmen-kanalen ikke øge udskillelsen af GPL1, GLP2 og PPY fra cellerne i tyktarmen eller fremme sundheden længere nede i mavetarm- Skanalen.
Således er den langsommere frigivelse i den nedre mavetarmkanal essentielt, som eksem - pelvis opnås ved visse tarmbakteriers fermentering af kostfibre, for at få de positive effekter af SCFA'er.
Mængden og forholdet mellem dannet eddikesyre, propansyre og butansyre ved fermentering i 10tyktarmen afhænger af, hvilke bakterier der er tilstede og i hvilket omfang de er tilstede.
Moderne vestlig-diæt har et lavt indhold af kostfibre, hvilket gør at mange mennesker i ringere grad får dan- net SCFA'er ved fermentering i tyktarmen.
Det har også gjort, at nogen mennesker i ringe grad har evnen til at fermentere kostfibre i tyktarmen til SCFA'er, da de har tabt (eller aldrig etableret) den korrekte sammensætning af bakterier til dette.
Sammensætning af bakterier i mavetarm-kanalen er 15meget låst og den er meget svært at ændre.
En del forskning peger på at bakteriesammensætningen fastlægges allerede i de første leve år og herefter kun vanskeligt kan ændres ved miljømæssig på- virkning, herunder: kost, medicinering, motion, pro- og antibakterielle påvirkninger, som eksem- pelvis pro- og pre-biotisk kosttilskud, samt antibakterielle stoffer i hygiejne produkter mv. 20Fermentering i tyktarmen er som nævnt problematisk og under alle omstændigheder en kilde til stor usikkerhed.
Denne mekanisme er afhængig af tilstedeværelsen af særlige bakterier som i vid udstrækning findes i naturlige folkeslag, som eksempelvis afrikanere og sydamerikanere på en pri- mært plantebaseret kost, men som hovedregel ikke findes i mennesker der er på vestlig diæt.
Det er vist at typiske børn på vestlig diæt kun har 0-5% prevotella bakterier, mens børn på afrikansk/syda- 25merikansk plantebaseret diæt har over 50% prevotella [1]. Nylige undersøgelser af professor Arne Astrup på KU har vist at forsøgspersoner på diæter med højt indhold af fibre (New nordic Diet), herunder resistente stivelser, kun taber sig hvis der er pre- votella bakterier til stede i tyktarmen.
Endvidere viser samme undersøgelser at bakterie-floraen er 30nogenlunde konstant, således at de forsøgspersoner der ikke fra starten havde prevotella bakterier ikke under forsøget, som følge af kostomlægningen, etablerede denne klasse af bakterier i nævne- værdig grad [2]. Prevotella bakterier tilskrives at være specielt gode til at fermentere kulhydrater til kortkædede fedtsyrer.
DK 180598 B1 3 Som beskrevet og beskyttet i patent 2013-07-31PCT/GB2013/052056 (på engelsk kaldet ”inulin- propionate ester”) kan indtagelsen af inulinpropanoat hos mennesker blandt andet nedsætte appetit- ten og reducerer føde- og kalorieindtaget [3][4]. Inulin er en naturlig kostfiber der kan fermenteres i tyktarmen hos mennesker og er et polysakkarid der primært består af fruktose enheder.
Inulinpro- Spanoat er inulin esterificeret med propansyre.
Det virker ved ikke at blive nedbrudt i tyndtarmen, hvorefter propansyre-esterne bliver kløvet i tyktarmen og propansyre således bliver frigivet.
Inuli- nen kan efterfølgende fermenteres yderligere i tyktarmen.
Ved indtagelse af inulinpropanoat over en længere periode har et klinisk forsøg (NCT00750438) vist at inulinpropanoat forhindrer vægt- forøgelse, nedsætter føde- og kalorieindtaget, reducerer den intra-abdominale fedtfordeling og 10mindsker mængden af intrahepatocellulært fedt.
Yderligere har det også vist sig at indtagelsen af inulinpropanoat nedsætter lysten til høj-energiholdigt fødevarer ved at påvirke centralnervesyste- met [5]. Data fra forsøg med inulinpropanoat viser dog også, at effekten kommer fra den øgede mængde propansyre i tyktarmen, der bliver frigivet ved kløvning af propansyre-esterne, og ikke selve inulinen, eller fermenteringen af inulinen efter frigivelse af propansyren, hvilket blandt andet 15ses ved, at ren inulin ikke giver tilsvarende effekt.
Således fungerer inulin-polymeren primært som en bære-platform, for at få propansyren frigivet, hvor fermentering normalt sker af kostfibre, hvil- ket er i tyktarmen hos mennesker.
På tilsvarende vis er det også kendt at cellulosepropanoat også kan anvendes til at levere propansyre til tyktarmen, dog uden efterfølgende fermentering af selve cellulosen, der derved nedsætter dannelsen af gasser og medfølgende ubehag forårsaget af dette. 20Inulinpropanoat og cellulosepropanoat er nærmeste kendte teknikker til stivelsespropanoat.
Patentet for inulinpropanoat [3] og de undersøgelser [4][6] der ligger til grund for dette, viser også tydeligt hvor stor en forskel esterificering med propansyre og efterfølgende frigivelse gør i forhold til vægttab og metabolisme, idet de overvægtige der indtog ren inulin tog på over 24 uger og de der 25indtog inulinpropanoat tabte sig eller bibeholdt deres vægt.
Inulin er en såkaldt opløselig fiber og ikke en resistent stivelse, men effekten kan sidestilles da både opløselige fibre og resistent stivelse ender ufordøjet i tyktarmen og giver sammenlignelige mængder kortkædede fedtsyre ved fermentering [7]. Effekten og anvendelsen af inulinpropanoat og 30stivelsespropanoat kan sidestilles, i det de begge kan bruges til levering af propansyre til tyktar- men.
Stivelsespropanoat vil ved indtagelse ikke nedbrydes i tyndtarmen, da stivelsen er esterificeret og dermed opfører sig som resistent stivelse, og ende unedbrudt i tyktarmen.
Ved fermentering i 35tyktarmen vil propansyren blive frigivet ved hydrolysering af ester-bindingerne og ligesom inulin-
DK 180598 B1 4 propanoat dermed øge niveauet af propansyre i tyktarmen. Den de-esterificerede stivelse vil efter- følgende blive fermenteret i tyktarmen og funktionelt virke som en ”normal” fermenterbar kostfi - ber, der giver næring til de fermenterende bakterier. Stivelsespropanoat kan, ligesom inulinpropa- noat, således også anvendes i forbindelse med vægttab, til at forhindre vægtforøgelse, nedsætter Sføde- og kalorieindtaget, reducere den intra-abdominale fedfordeling, mindske mængden af intrahe- patocellulært fedt og nedsætte lysten til høj-energiholdigt fødevarer. Det nye er at anvende sti- velsespropanoat i forbindelse med vægttab, til at forhindre vægtforøgelse, reducere den intra-abdo- minale fedtfordeling, mindske mængden af intrahepatocellulært fedt og nedsætte lysten til høj- energiholdigt fødevarer. Der bliver hermed anvendt et andet produkt til forebyggelse af overvægt 100g fedme, som ikke er kendt indenfor fagområdet levering af propansyre til tyktarmen til forebyg- gelse af overvægt og fedme. Ved esterificering af stivelse med propansyre opfører stivelsespropanoat sig som resistent stivelse i mave-tarm kanalen, dvs. ender unedbrudt i tyktarmen hvor det bliver fermenteret, men effekten af 15stivelsespropanoat er langt højere end ved indtagelse af normalt resistent stivelse. 30g stivelsespro- panoat (med fx 8% propansyre og et vandindhold på under 20%) vil selektivt i tyktarmen øge mængden af propansyre med 2 g og derudover også 20 g stivelse til mulig fermentering. Først spal- tes esteren ved tilstedeværelse af tyktarmens enzymer til stivelse og propansyre og herefter bliver stivelsen yderligere fermenteret af bakterierne. Ved fermentering af resistent stivelse i tyktarmen til 20kortkædede fedtsyrer bliver ca. 20% af dette omdannet til propansyre og forholdet ændrer sig ikke ved øget indtag [7]. Den daglige mængde produceret propansyre ved fermentering er anslået til 2,5 g for en 85 kg sund person [8]. Det er vist at indtaget af 28-34 g (tørvægt) resistent stivelse opren- set fra kartofler øger den totale mængde af kortkædede fedtsyre hos unge raske individer med 32%
[9]. Dette svarer dermed til en øget mængde propansyre på 0,8 g. Denne mængde af kostfibre/resi - 25stent stivelse (28-34 g i tørvægt) er på grænsen til hvad der er muligt at indtage af kulhydrater (i form af resistent stivelse eller opløselige fibre) til fermentering i tyktarmen, uden at opnå svær ube- hag [9]. Stivelsespropanoat indtaget i 30 g (20% vandindhold, 8% propansyre) øger således totalt propansy - 30re i tyktarmen med 2 — 2,6 g hvor 30 g resistent stivelse (tørvægt) kun øger med 0 - 0,8 g propansy- re. Dvs. at stivelsespropanoat er over 3 gange så effektivt til at øge mængden af propansyre i tyktarmen ifht. at spise den maximale mængde af resistente stivelse (eller kostfibre) der er muligt uden at få mavekomplikationer. Dette er yderligere forudsat at der er de rette bakterier til at fore- tage fermenteringen af den resistente stivelse i tyktarmen, hvilket er sjældent hos mennesker der er 35overvægtige og er på vestlig diæt. Er disse bakterier ikke til stede, vil forskellen i effekten således
DK 180598 B1 være langt større, idet stivelsespropanoat stadig vil levere 2 g der fraspaltes direkte, men ikke yder- ligere 0,6 g - imens den resistente stivelse der nu ikke fermenteres leverer 0 g. Denne ugunstige sammensætning af bakterier er sandsynligvis årsagen til at flertallet af overvægti- Dge mennesker, der spiser en moderne vestlig diæt, ikke taber sig ved forøget indtag af resistent sti - velse eller opløselige fibre. Effekten af stivelsespropanoat kan altså ikke sidestilles med resistent stivelse og anvendelsen og ef- fekten beskrevet i krav 1-7 adskiller sig således fra anvendelsen og effekten af resistent stivelse. Vi 10anvender således stivelsespropanoat til levering af propansyre til tyktarmen til at opnå de effekter, der er beskrevet i krav 1-7. Propansyrens esterbindinger spaltes i tyktarmen og hermed bliver pro- pansyren frigivet. Det er dette der hovedsageligt øger mængden af propansyre og gør det muligt at anvende stivelsespropanoat til krav 1-7. Således er hovedformålet med esterificeringen af stivelsen med propansyre ikke at omdanne stivelsen til resistent stivelse og opnå fermentering af denne, men 15at opnå frigørelse af propansyre direkte i tyktarmen i større mængder samt uafhængigt af bakterie- floraens sammensætning. Ud over at stivelsespropanoat er en langt mere effektiv metode til at øge mængden af propansyre i tyktarmen ifht. resistent stivelse og kostfibre, så sikrer stivelsespropanoat også en forøgelse af pro- 20pansyre uafhængigt af personens tarmflora/bakteriesammensætning. Tarmfloraen/bakteriesammen- sætningen vil typisk vil være problematisk i forhold til effektiv fermentering af resistent stivelse, såfremt en person er på vestlig diæt og er overvægtig. Inulinpropanoat og cellulosepropanoat er nærmeste kendte teknikker til stivelsespropanoat og de er 25langt fra det samme produkter, på trods af at de alle er kulhydrater esterificeret med propansyre. De adskiller sig på indtil flere punkter, blandt andet kemisk, deres opløselighed, anvendelse, fremstil - lingsteknik, pris, tilgængelighed for lavindkomstgrupper, samt fødevaresikkerhed og mulighed for godkendelse som en ny fødevare. Således adskiller stivelsespropanoat sig væsentligt fra nærmeste kendte teknikker.
Kemisk: Inulin består af sammenkædede fruktose-enheder, cellulose er en lineær polymer af glucose-enheder sat sammen via 13-1-4 bindinger og stivelse er en blanding af amylose og amyl- opektin. Det grundlæggende kemiske indhold i stivelsespropanoat er således forskelligt fra både inulinpropanoat og cellulosepropanoat.
DK 180598 B1 6 Opløselighed: Inulin er opløseligt i vand, hvorimod cellulose og stivelse er uopløselige. Dette er også gældende for inulinpropanoat, cellulosepropanoat og stivelsespropanoat, hvilket giver disse produkter forskellige anvendelsesmuligheder.
SAnvendelse: Inulinpropanoat vil for eksempel kunne tilsættes læskedrikke i opløselig form uden at ændre gennemsigtigheden eller udseendet af læskedrikken, hvor dette ikke er tilfældet for cellulo- sepropanoat og stivelsespropanoat, der dels ikke er opløseligt og vil danne bundfald og dels vil æn- dre udseendet af slut produktet. Som fødevaretilsætningsstof har inulinpropanoat således andre anvendelsesmuligheder end stivelsespropanoat. Cellulose fermenteres ikke i tyktarmen og vil såle- 10des ikke give øget dannelse af gasser og evt. medfølgende ubehag ifht. inulinpropanoat og sti- velsespropanoat. Produktionsteknisk: At inulinpropanoat er opløseligt i vand og stivelsespropanoat er uopløseligt be- tyder samtidigt, at stivelsespropanoat kan produceres langt mere simpelt og effektivt end inulinpro- 15panoat. Stivelsespropanoat kan fremstilles på allerede tilgængelige produktionsudstyr, der anven- des i fødevare-industrien til fremstilling af acetyleret stivelse (e-nummer E1420). Processen er sammenlignelig idet propansyre-anhydrid anvendes i stedet for eddikesyre-anhydrid i en ellers til- svarende proces på eksisterende anlæg. Dette er ikke tilfældet for inulinpropanoat, hvor specialde- signet udstyr er nødvendigt. For cellulosepropanoat er der ikke udviklet nogen teknikker til frem - 20stilling af dette til fødevarebrug. Det kan tænkes at det kan fremstilles på sammenligelig vis med stivelsespropanoat, såfremt den korrekte kvalitet bruges, men ifht. den nuværende type af cellulose- propanoat der bruges i plastikindustrien, fremstilles dette ved brug af organiske opløsningsmidler, hvilket kræver andet udstyr, oprensning og forhøjer prisen og besværliggøre fremstillingen ifht. sti- velsespropanoat.
Pris: Prisen for stivelsespropanoat vil ligeledes være sammenlignelig med acetyleret stivelse og an- slås at udgøre 5-10 dkk/kg. Ved indtagelse af 30 gr per dag af stivelsespropanoat vil den årlige ud- gift for forbrugeren ligge i størrelsesordenen 200-500 dkk, når markedsføring, detailsalg og fortje- neste medregnes. Den største materiale-udgift for stivelsespropanoat udgøres af stivelse, der udvin- 30des særdeles billigt af kartofler. Dette er ikke tilfældet for inulinpropanoat, hvor omkostningstunge special-faciliteter er nødvendige. Den i patentet D6 beskrevne proces er som følger: Propansyrean- hydrid reagerer med inulin, der er opløst i vand. For at få det skilt fra restprodukterne, herunder syre, passeres det igennem en aktiv-kul kolonne, hvor det opsamles. Herefter spules/vaskes det ud og sprøjtetørres eller frysetørres fra opløselig-form i vand for at opnå en pulverform. Grundprisen 35for råvarerne i udsalg alene ligger imellem 300-500 dkk/kg for inulin. Inulin udvindes af chicorie
DK 180598 B1 7 rod der vaskes, findeles, syrebehandles og vaskes — således at inulinen udvaskes, carboniseres, ren- ses, inddampes samt frysetørres eller sprøjtetørres.
Da fremstillingen af inulinpropanoat ydermere har flere proces trin, der finder sted på til formålet konstruerede process anlæg, vurderes det, at det færdige produkt vil have en fremstillings prisen på 500-800 dkk/kg.
Udsalgsprisen vil således næp- Spe komme under 1.000 dkk/kg.
Ved indtagelse af 10 gr per dag vil det betyde en årlig udgift for forbrugeren i størrelsesordenen på minimum 6.000-10.000 dkk, når markedsføring, detailsalg og fortjeneste medregnes.
Cellulose er ligeledes en dyrere råvare en stivelse med flere komplicerede oprensningstrin og fås i mange forskellige kvaliteter.
Fødevarekvalitet i råvareudsalg koster af mi- krokrystallinsk cellulose ca. 20-35 dkk/kg, hvilket er over ti gange prisen for råvareudsalg af sti- 10velse.
Bruges denne faktor til beregning af en potentiel årlig udgift af cellulosepropanoat ifht. sti - velsespropanoat, vil en årlig udgift for cellulosepropanoat være 2.000-5.000 dkk.
Tilgængelighed for lavindkomstgrupper: På grund af den lave pris er stivelsespropanoat prismæs- sigt tilgængeligt for individer med begrænset økonomiske midler - herunder specielt lavindkomst- 15grupper i de vestlige økonomier og udviklingslandende.
De kunne blandt andet være mellemind- tægtsgrupper i de nye vækstøkonomier (afrika, indien, sydøstasien, central asien, kina, latinameri- ka, mellemøsten mfl.) hvor fedme-epidemien er særlig udbredt.
WHO anslog i 2016 at den over- vægtige og fede andel af jordens befolkning over 18 år udgjorde ca. 1,9 mia mennesker.
Stivelses- propanoat vil således potentielt prismæssigt være tilgængeligt for over 2 mia. mennesker i verde- 20nen, der lider af fedme og overvægt.
Prisen på inulinpropanoat og cellulosepropanoat betyder, at det alene vil være tilgængeligt for høj-indtægtsgrupper i de førnævnte lande, samt normal indtægts- grupper i den vestlige verden.
Inulinpropanoat og cellulosepropanoat vil dog stadig være væsentlig billigere end kendte lægemidler mod fedme og derfor økonomisk attraktivt at markedsføre i vesten, men vil altså ikke være bredt tilgængeligt for alle indtægtsgrupper i hele verden - som stivelsespro- 25panoat er.
Fødevaresikkerhed og godkendelse: Mht. til fødevaresikkerhed og godkendelse som en ny fødeva- re/fødevaretilsætningsstof har stivelsespropanoat den meget klare fordel, at modificerede stivelser har været tilgængelige og anvendt siden 1960'erne.
Således er fødevaresikkerheden af sammenlig- 30nelige produkter kendt og en godkendelse af stivelsespropanoat vil kunne læne sig op ad denne vi- den og bygge på dette, samt, som nævnt ovenfor, anvende samme produktionsproces - hvilket igen er en fordel ved ansøgning om fødevaregodkendelse.
Dette er ikke tilfældet for inulinpropanoat, der vil kræve et mere omfattende arbejde at få godkendt.
Det samme, varierende efter fremstillings- teknikken, er gældende for cellulosepropanoat.
Godkendelse af inulinpropanoat som en ny fødeva- 35re er blevet indsendt, men forsinket pga. nødvendigheden af yderligere undersøgelser, samt bedre
DK 180598 B1 8 redegørelse for fremstillingsprocessen, der så vidt vides endnu ikke er endeligt fastlagt (formodent- ligt fordi det endelige processanlæg ikke er færdigdesignet og testet). Endeligt løser stivelsespropanoat et problem af almen sundhedsøkonomisk interesse. Sundhedsøko- Snomer beskæftiger sig i dag i høj grad med spørgsmålet”hvorledes kan man behandle millioner af overvægtige mennesker i hele verdenen med lave årsindtægter, således at den verdensomspænden- de fedme-epidemi dæmpes, herunder en del af deraf følgende katastrofale effekter på folkesundhe- den og de nationale sundhedsbudgetter?”. Dette spørgsmål/problem kan inulinpropanoat og cellulo- sepropanoat ikke løse ud fra det prismæssige aspekt, det kan til gengæld stivelsespropanoat.
Stivelsesbutanoat er heller ikke blevet anvendt i forskning med fokus på vægttab og at forhindre overvægt, fedme og vægtforøgelse. Sammenlignes stivelsespropanoat ifht. stivelsesbutanoat dog med henblik på dette, så har stivelsespropanoat blandt andet den fordel at den frigivne mængde propansyre vil fremme gluconeogenesis, hvilket butansyre ikke gør. Stivelsespropanoat har også 15bedre organoleptiske egenskaber, da selv små mængder butansyre, enten ikke fjernet ved op- rensning eller frigivet ved minimalt nedbrud, vil få stivelsesbutanoat til at lugte forfærdeligt. Dette er ikke tilfældet for stivelsespropanoat, i det propansyre ikke har de samme ildelugtende egenska- ber som butansyre. Propansyre er også billigere og nemmere tilgængelig end butansyre, hvilket nedsætter produktionsomkostningerne og dermed salgsprisen for stivelsespropanoat ifht. butyleret 20stivelse. Propansyre produceres og sælges i store mængder, da det blandt andet bruges til konserve- ring af kom i landbruget. Fremdragne publikationer
1. De Filippo C, Cavalieri D, Di Paola M, et al. Impact of diet in shaping gut microbiota revealed 25by a comparative study in children from Furope and rural Africa. Proc Natl Acad Sci U S A. 2010;107(33):14691—14696. doi:10.1073/pnas.1005963107
2. Hjorth MF, Roager HM, Larsen TM, et al. Pre-treatment microbial Prevotella-to-Bacteroides ratio, determines body fat loss success during a 6-month randomized controlled diet intervention 30[published correction appears in Int J Obes (Lond). 2018 Feb 06;:]. Int J Obes (Lond). 2018;42(3):580—583. doi:10.1038/ijo.2017.220
3. Patent 2013-07-31PCT/GB2013/052056
4. Chambers ES, Viardot A, Psichas A, et al. Effects of targeted delivery of propionate to the human colon on appetite regulation, body weight maintenance and adiposity in overweight adults. Gut. 2015;64(11):1744—1754. doi:10.1136/gutjnl-2014-307913.
55. Byrne CS, Chambers ES, Alhabeeb H, et al. Increased colonic propionate reduces anticipatory reward responses in the human striatum to high-energy foods. Am J Clin Nutr. 2016;104(1):5a€“14. doi:10.3945/ajcn.115.126706
6. Byrne CS, Chambers ES, Preston T, et al. Effects of Inulin Propionate Ester Incorporated into Palatable Food Products on Appetite and Resting Energy Expenditure: A Randomised Crossover 10Study. Nutrients. 2019;11(4):861. Published 2019 Apr 16. doi:10.3390/nu11040861
7. Cummings, John H.; Macfarlane, George T.da; Englyst, Hans N. (2001). "Prebiotic digestion and fermentation". Am J Clin Nutr. 73 (suppl): 4158—4208. doi:10.1093/ajcn/73.2.415s. PMID
11157351.
8. Morrison DJ, Preston T. Formation of short chain fatty acids by the gut microbiota and their impact on human metabolism. Gut Microbes. 2016;7(3):189—200. doi:10.1080/19490976.2015.1134082
209. Baxter NT, Schmidt AW, Venkataraman A, Kim KS, Waldron C, Schmidt TM. 2019. Dynamics of human gut microbiota and short-chain fatty acids in response to dietary interventions with three fermentable fibers. mBio 10:e02566-18. https://doi.org/10.1128/mBio.02566-18.

Claims (3)

DK 180598 B1 10 PATENTKRAV
1. Stivelsespropanoat anvendt som tilsætningsstof og/eller kosttilskud til mennesker til forebyg- gelse af overvægt og fedme.
2. Stivelsespropanoat anvendt i følge krav 1, kendetegnet ved at mæthedsfornemmelsen øges og — appetitten sænkes.
3. Stivelsespropanoat anvendt i følge krav 1, kendetegnet ved at føde- og kalorie-indtaget reduce- res.
4. Stivelsespropanoat anvendt i følge krav 1, kendetegnet ved at den intra-abdominale fedtforde- ling reduceres og mængden af intrahepatocellulært fedt mindskes.
105. Stivelsespropanoat anvendt i følge krav 1, kendetegnet ved at lysten til høj-energiholdige føde- varer nedsættes.
6. Stivelsespropanoat anvendt i følge krav 1, kendetegnet ved at være i form af en suspension el- ler i pilleform.
7. Stivelsespropanoat anvendt i følge krav 1, kendetegnet ved en daglig dosis på op til 50g som en — dosis eller i flere mindre doser.
NYHEDSUNDERSØGELSESRAPPORT - PATENT Ansogningsnummer | PA 2020 00215 i. [] Ikke-sogbare krav (se boks nr. 1).
2. U] Opfinderisk enhed mangler før nyhedsundersøgelsen (se boks nr. ID). A. KLASSIFIKATION A61K 31/19 (2006.01), A23L 33/12 (2016.01), A61K 47/26 (2006.01), A61P 3/04 (2006.01) Ifølge International Patent Classification (IPC) B. => UNDERSØGELSESOMRÅDE PCT-minimumsdokumentation undersøgt (klassifikationssystem efterfulgt af klassifikationssymboler) IPC&CPC: A61K, A61P, A23L Undersøgt dokumentation ud over PCT-minimum DK, NO, SE, FI: IPC-klasser som anført ovenfor, Anvendte elektroniske databaser (navnet på database og evt. søgetermer) EPODOC, WPI, FULDTEKST ENGELSKSPROGEDE PATENTER, PUBMED C. RELEVANTE DOKUMENTER Citerede dokumenter evt. med angivelse af relevante afsnit Relevant for krav nr. A WO 2014/020344 A1 (IMPERIAL INNOVATIONS LIMITED et al.) 06. februar 1-10
2014. Se krav 1, 2, 7, 10, I1, 18 A DK 2020/00170 Al (THEIS SANDER WILBEK et al.) 21. februar 2020. Se krav 1-10 1,3,5,9, 10 A WO 8313801 A1 (COMMONWEALTH SCIENTIFIC AND INDUSTRIAL 1-10 RESEARCH ORGANISATION) 26 maj 1995. Se krav 24, 25, 34, 41 og 44 A EP 1788000 Al (KAO CORPORATION) 23. maj 2007. Se krav 1-10 [] Yderligere dokumenter er listet i fortsættelse af Box C. + Kategori af citerede dokumenter: "pr Dokument, der er publiceret i perioden mellem prioritets- og "A" Dokument, der repræsenterer den kendte teknik (teknikkens stade) indleveringsdatoen. uden at foregribe nyhed eller væsentlig adskillelse. "TT" Dokument, som ikke er i konflikt med ansøgningen, men som er npn Dokument citeret i ansøgningen. citeret for at forstå det grundlæggende princip eller teorien bag "E" Dokument, der har indleverings- eller prioritetsdato, der ligger før rn opfindelsen. . indleveringsdatoen for den behandlede ansøgning, men som er X Særlig relevant dokument; opfindelsen har ikke nyhed eller ad- offentliggjort senere end indleveringsdatoen. skiller sig ikke væsentligt fra kendt teknik, når dokumentet vurderes "L" Dokument, som kan kaste tvivl over et påstået prioritetskrav, eller won alene. . . som citeres for at fastlægge offentliggørelsesdatoen for et andet Y Særlig relevant dokument; opfindelsen adskiller sig ikke væsentligt dokument, eller citeret af andre årsager (som specificeret). fra kendt teknik, når dokumentet kombineres med ét eller flere . 1 . dokumenter af samme art, og kombinationen af disse er nær- "o" Dokument, der omhandler ikke-skriftlig offentliggørelse, fx fore- liggende for fagmanden drag, udstillinger eller film. Å ] … "&" Dokument i samme patentfamilie. Patent- og Varemærkestyrelsen Dato for færdiggørelsen af nyhedsundersøgelsen Helgeshøj Allé 81 9. juni 2020 2630 Taastrup Nyhedsundersøgelsen er udført af Telefon nr. +45 4350 8000 Bodil Hasling Fax nr. +45 4350 8001 Telefon nr. 43 50 83 75 Januar 2019 1
Ansøgningsnummer NYHEDSUNDERSØGELSESRAPPORT - PATENT PA 2020 00215 C (Fortsættelse). RELEVANTE DOKUMENTER Citerede dokumenter med angivelse af relevante afsnit Relevant for krav nr.
Januar 2019 2
NYHEDSUNDERSØGELSESRAPPORT - PATENT Ansogningsnummer | PA 2020 00215 Boks nr. I Ikke-søgbare krav Nyhedsundersøgelsen er ikke udført for følgende krav:
1. [] Krav nr: fordi de vedrører undtagelsesbestemmelserne og derfor ikke påkræver en nyhedsundersøgelse, specifikt:
2. Krav or. fordi de vedrører dele af patentansøgningen, som ikke lever op til BEK $ 13 i en sådan grad, at en meningsfuld nyhedsundersøgelse ikke kan udføres, spocifikt:
3.0 Krav or. af andre grunde: Boks nr. II Opfinderisk enhed mangler før nyhedsundersøgelsen Der er konstateret flere opfindelser i ansøgningen: Januar 2019 3
Ansøgningsnummer NYHEDSUNDERSØGELSESRAPPORT - PATENT PA 2020 00215
SUPPLERENDE BOKS Fortsættelse af boks nr. [.] Januar 2019 4
DKPA202000215A 2020-02-21 2020-02-21 Stivelsespropanoat anvendt som tilsætningsstof og/eller kosttilskud til mennesker til forebyggelse af overvægt og fedme DK180598B1 (da)

Priority Applications (4)

Application Number Priority Date Filing Date Title
DKPA202000215A DK180598B1 (da) 2020-02-21 2020-02-21 Stivelsespropanoat anvendt som tilsætningsstof og/eller kosttilskud til mennesker til forebyggelse af overvægt og fedme
PCT/DK2021/050041 WO2021164832A1 (en) 2020-02-21 2021-02-13 Starch propionate used as a food additive and/or dietary supplement for prevention of overweight and obesity
US17/801,199 US20230102533A1 (en) 2020-02-21 2021-02-13 Starch propionate used as a food additive and/or dietary supplement for prevention of overweight and obesity
EP21756609.0A EP4106742A4 (en) 2020-02-21 2021-02-13 STARCH PROPIONATE AS A FOOD ADDITIVE AND/OR DIETARY SUPPLEMENT TO PREVENT OVERWEIGHT AND OBESITY

Applications Claiming Priority (1)

Application Number Priority Date Filing Date Title
DKPA202000215A DK180598B1 (da) 2020-02-21 2020-02-21 Stivelsespropanoat anvendt som tilsætningsstof og/eller kosttilskud til mennesker til forebyggelse af overvægt og fedme

Publications (2)

Publication Number Publication Date
DK202000215A1 DK202000215A1 (da) 2021-10-14
DK180598B1 true DK180598B1 (da) 2021-10-14

Family

ID=77390447

Family Applications (1)

Application Number Title Priority Date Filing Date
DKPA202000215A DK180598B1 (da) 2020-02-21 2020-02-21 Stivelsespropanoat anvendt som tilsætningsstof og/eller kosttilskud til mennesker til forebyggelse af overvægt og fedme

Country Status (4)

Country Link
US (1) US20230102533A1 (da)
EP (1) EP4106742A4 (da)
DK (1) DK180598B1 (da)
WO (1) WO2021164832A1 (da)

Family Cites Families (3)

* Cited by examiner, † Cited by third party
Publication number Priority date Publication date Assignee Title
CN1081032C (zh) * 1996-12-19 2002-03-20 张卫民 含有糖精锌的药物制剂
CN110201003A (zh) * 2012-02-29 2019-09-06 伊西康内外科公司 微生物区系的组合物及与其相关的方法
US11179325B2 (en) * 2016-12-12 2021-11-23 Gi Dynamics, Inc. Therapeutic methods involving gastrointestinal implants for administering metabolic agents

Also Published As

Publication number Publication date
EP4106742A4 (en) 2023-12-27
EP4106742A1 (en) 2022-12-28
DK202000215A1 (da) 2021-10-14
US20230102533A1 (en) 2023-03-30
WO2021164832A1 (en) 2021-08-26

Similar Documents

Publication Publication Date Title
Tawfick et al. Inulin fructans in diet: Role in gut homeostasis, immunity, health outcomes and potential therapeutics
Ötles et al. Health effects of dietary fiber
Al-Baadani et al. The use of gum Arabic as a natural prebiotic in animals: A review
US20090311367A1 (en) Dietary Supplement
Gupta et al. Xylooligosaccharide-a valuable material from waste to taste: a review
Wang et al. The beneficial effects of a polysaccharide from Moringa oleifera leaf on gut microecology in mice
Althubiani et al. Plant-derived prebiotics and its health benefits
Basharat et al. Nutritional and functional profile of carob bean (Ceratonia siliqua): A comprehensive review
Biswal et al. Current trends and future prospective of prebiotics as therapeutic food
EP2031975A1 (en) Method for embedding and targeted release of micronutrients in activated dietary fibers
Ağagündüz et al. A comprehensive review on food hydrocolloids as gut modulators in the food matrix and nutrition: The hydrocolloid-gut-health axis
KR20020045605A (ko) 알파-아밀라제 억제제와, “패스트 당”의 장내 흡수를저감시킬 수 있는 1종 이상의 생리학적으로 허용되는화합물을 포함하는 조성물
JP2006347967A (ja) 血糖値上昇抑制剤
US8338389B2 (en) Agent for preventing or ameliorating obesity
DK180598B1 (da) Stivelsespropanoat anvendt som tilsætningsstof og/eller kosttilskud til mennesker til forebyggelse af overvægt og fedme
Vuolo et al. Passiflora edulis peel flour and health effects
KR101045279B1 (ko) 비만억제효능을 갖는 기능성 식품의 조성물
Rueangwatcharin et al. Digestibility and fermentation of tuna products added inulin by colonic microflora
de Oliveira et al. Different parts from the whole red beet (Beta vulgaris L.) valorization with stimulatory effects on probiotic lactobacilli and protection against gastrointestinal conditions
JP2008050301A (ja) 膵リパーゼ阻害剤
Shimotoyodome et al. Effects of coingestion of different fibers on fecal excretion and cecal fermentation in rats
JP2010077065A (ja) サラシア属植物を含有する経口用組成物
TW201938042A (zh) 腸道屏障功能改善用組成物
Dreher et al. Insights on the role of fiber in colonic microbiota health
US20050003027A1 (en) Chemical composition and method to bind fat, enhance metabolization, and aid digestion

Legal Events

Date Code Title Description
PAT Application published

Effective date: 20210822

PME Patent granted

Effective date: 20211014