DK171931B1 - Fremgangsmåde til fremstilling af betonrør, som kan tætnes, og som kan stikkes ind i hinanden, samt apparat til udøvelse af fremgangsmåden tillige med et betonrør fremstillet ved fremgangsmåden og ved brug af apparatet. - Google Patents

Description

DK 171931 B1

Opfindelsen angår en fremgangsmåde til fremstilling af betonrør, som stikkes ind i hinanden, og af den i krav l's indledning angivne type.

Opfindelsen angår også et apparat til udøvelse af frem-5 gangsmåden, og som angivet i krav 2's indledning.

Opfindelsen angår desuden et betonrør, fremstillet med fremgangsmåden og apparatet, og som angivet i krav l's indledning.

Ved tætning af indstiksmuffeforbindelser ved betonrør bliver 10 der for det meste i praksis stadig anvendt en såkaldt rullering, der trækkes på indstiksenden, og ved hjælp af denne skubbes ind i muffen på det efterfølgende rør. Derved ruller rulleringen indad og placerer sig ca. i midten af indstikmuf-feforbindelsen. Når rulleringen som følge af ujævnheder ikke 15 ruller ensartet indad, opstår der punktformige forvridninger, og dermed bliver rulleringen tyndere på visse steder, hvorved utætheder kan opstå. Ved de tynde steder forlænges rulleringen, og den kan herunder trænge helt frem til den indre ende af muffeforbindelsens spidsende.

20 Ved indstiksmuffeforbindelser med glidetætning understøttes glidetætningen af en skulder på indstiksenden (EP-A-16 275, fig. 2, eller et prospekt fra firma Forsheda, Sverige, skafttætning 104), og et glidemiddel sørger for at glidetætningen kan skubbes ind i muffen. En ulempe består i at ved bestemte 25 anvendelser, kan glidetætningens læbe blive skubbet ud, når der sættes tryk på rørstrengen.

Det er også muligt at anbringe glidetætningen i muffen (DE-OS 29 35 392, Forsheda 103 glipp), hvorved glidetætningen i form af en indsatsdel bliver forbundet med betonrøret under frem-30 stillingen. Derved kan det forekomme, at der samler sig vand fra den flydende beton mellem betonrøret og glidetætningen, hvilket efter fordampning efterlader en lommeformet spalte.

2 DK 171931 B1 Når på et senere tidspunkt en rørstreng tilføres væske, kan denne strømme ud gennem den lommeformede spalte og på denne måde løbe bag om tætningen. Det er ydermere en ulempe, at tætningsmaterialet ved lang lagringstid af rørene ændrer sig 5 - specielt anvendelige tætningsmaterialer består af elastome rer, som påvirkes skadeligt af oxidanter, specielt ozon - og at den uundgålige oplagring af tætninger medfører en unødig kapitalbinding. Endnu en ulempe består i, at hvis betonrørene må fremstilles med konstant afvigende mål, vil den indbyggede 10 tætning med hensyn til tætningsegenskaben senere være enten over- eller underdimensioneret.

Ved en anden i muffen anbragt glidetætning (EP-A-16 275, fig.

5) er der tilvejebragt en tætningsdel, som med et større tværmål indgriber i en udsparing eller not i muffens inder-15 side, hvorved den radialt overfor placerede læbe placerer sig rigtigt i forhold til det indre af rørstrengen og derved ved indvendigt tryk bliver hårdere anpresset. Fremstillingen af mufferørene med en udsparing eller not, bliver ikke beskrevet. Da der omtales lerrør, antages det, at noten bliver for-20 met i det endnu bløde ler (før brændingen). Man kan ikke gøre det på samme måde i beton, og betonrør er ikke omtalt i skriftet.

Ved betonrør opstår der hyppigt afvigelser fra nominelværdierne - i de fremstillede serier (batch) er enten alle for 25 tykke eller for tynde - således at man ikke kan bruge betonrørenes gennemsnitsmål ved en størrelse af tætning.

Formålet med opfindelsen er at anvise en fremgangsmåde af den indledningsvis angivne art, hvor tætningen efter fabrikantens ønske kan indbygges i muffen umiddelbart under hærdnin- gen 30 af betonen eller senere, i givet fald umiddelbart før betonrørene stikkes ind i hinanden, og hvorved kan anvendes den størrelse af tætning, der passer til den enkelte serie (batch). Betonrørene skal yderligere muliggøre anvendelse af forskellige tætningselementer (glidetætning eller rulletæt- 3 DK 171931 B1 ning).

Dette opnås ifølge opfindelsen ved hjælp af en fremgangsmåde af den indledningsvis nævnte type og med de i krav l's kendetegnende del angivne træk. Opfindelsen realiseres også ved 5 hjælp af et apparat af den indledningsvis nævnte type og med de i krav 2's kendetegnende del angivne træk og ved hjælp af et betonrør af den indledningsvis nævnte type med de i krav l's kendetegnende del angivne træk.

Betonrørene støbes på kendt vis med klokkemuffeenden nedad, 10 hvorved der ved "støbning" skal forstås enhver fremgangsmåde, hvor betonmassen føres ind i formen med henblik på at fylde denne ud. Formen består på kendt vis af et rørformet udvendigt svøb og en kerne, der består af en rørformet indvendig væg og en såkaldt nedre muffe, som her bliver betegnet som 15 muffeformkerne. Ifølge opfindelsen er muffeformkernen opbygget med et første område til opbygning af det ringformede klokkemuffeområde til indstiks- eller spidsenden og med et andet område til opbygning af udsparingen til tætningen. Når betonens såkaldte afformningsstyrke nås, fjernes muffeform-20 kernen fra klokkemuffeenden, så at udsparingen til tætningen blotlægges. (I den tilstand, der kaldes afformningstilstanden, er betonen formstabil, men endnu ikke bæredygtig). I tidsrummet efter, at betonen er hærdet, og før betonrørene lægges, bliver tætningerne monteret i udsparingerne. På dette 25 tidspunkt kan det fastslås nøjagtigt, hvilke mål den fremstillede serie af betonrør har, og således kan under hensyntagen til klokkemuffeenden og spidsenden den rigtige tætningsstørrelse vælges, således at der opnås en sikker tætning, når rørstrengen er lagt.

30 Den ved hjælp af muffeformkernen fremstillede udsparing til tætningen egner sig til optagelse af foddelen eller holdedelen af en speciel fremstillet glidetætning, men det er også muligt at anvende de kendte rulleringe.

4 DK 171931 B1

Den første del af muffeformkernen består af den før omtalte undermuffe og er fortrinsvis fremstillet af stål. Den anden del af muffeformkernen er udformet således, at udsparingen til tætningsringen kan opbygges.

5 Hvis det ved denne tætningsudsparing drejer sig om en kantudsparing, som går trinløst over i klokkemuffens endeflade, kan begge dele af muffeformkernen permanent være forbundet med hinanden, da muffeformkernen i dette tilfælde som en helhed kan fjernes i rørets aksialretning fra klokkemuf-10 feenden. Det er dog også muligt, at muffeformkernens dele kan være således forbundet med hinanden, at de kan løsgøres fra hinanden. I dette tilfælde kan den første del af muffeformkernen tjene som undermuffe ved fremstilling af konventionelle klokkemufferør, som ikke har nogen udsparing til tætning.

15 Den todelte opbygning er frem for alt aktuel for producenter, som skal fremstille begge typer betonrør, og som ikke ønsker at have et større lager af formværktøjer.

Udsparingen i betonrøret kan strække sig aksial helt frem til muffens endeflade. I så fald kan man tale om en cylinderfor-20 met kantudsparing, som via et afrundet indløbsområde går over i muffens endevæg. For at kunne fastholde en tætning i dette kantområde er der tilvejebragt en ringformet underskåret flade, således at kantudsparingen i en vis grad danner en halv svalehaleformet not.

25 Det er dog også muligt at opbygge udsparingen med et vinkelret tværsnit, således at den anden del af muffeformkernen kun behøver at blive fjernet i radial retning. I dette tilfælde trækkkes den første del af muffeformkernen ud i aksial retning og den anden del i radial retning. Den anden del af muf-30 feformkernen kan bestå af gummi eller et andet tilsvarende fleksibelt og eftergiveligt materiale, medens den anden del i givet fald kan være sammensat af flere dele, som enkeltvis kan trækkes indad.

5 DK 171931 B1 Så snart betonrøret er hærdet kan fod- eller holdedelen af en tætning anbringes i den ringformede udsparing, hvor den fast-klæbes eller spændes fast ved hjælp af en spændering, og tætningsdelen rager radialt ind i klokkemuffeområdet, i hvilket 5 spidsenden af det efterfølgende betonrør skubbes ind, således at den tætner mod tætningen. Tætningen kan være tildannet som tryk og/eller læbetætning.

Opfindelsen beskrives herefter under henvisning til tegningen, hvor 10 fig. 1 viser et tværsnit af en indstiksmuffeforbindelse, fig. 2 et betonrørs klokkemuf feende, set i snit og forstørret , fig. 3 et snit i aksial retning gennem en tætning, set i større målforhold, 15 fig. 4 en tætning med et afdækningsbånd, monteret i en klokkemuf feende, fig. 5 en klokkemuffeformkerne (formindsket), fig. 6 et første trin under den indstikningsprocedure, hvorunder spidsenden føres ind i en klokkemuffeende, der er for-20 synet med en glidetætning, fig. 7 samme, men senere i proceduren, fig. 8 samme, men ved afslutningen af proceduren, fig. 9 et første procestrin ved samling af rør under anvendelse af en rullering, 25 fig. 10 samme, men på et senere procestrin, DK 171931 B1 6 fig. 11 samme, men ved afslutningen af samlingsprocessen, fig. 12 et tværsnit af en del af en støbeform til støbning af betonrør i området af klokkemuffeenden, fig. 13 en anden udførelsesform for det i fig. 12 viste, 5 fig. 14 et tværsnit af en klokkemuffeende, med en tætning, og fig. 15 et tværsnit af en tætning ved indstikning af betonrør.

I fig. 1 ses tætningen af en indstiksmuffeforbindelse ved betonrør. Hvert betonrør har en klokkemuffe 1, og en indstiks-10 ende eller spidsende 2. Den indvendige røroverflade er betegnet med 3a og 3b. Af fremstillingsmæssige årsager er periferikanten kun antydet. Indstiksenden 2 har en udvendig overflade 4, der via en skulder 15 går over i betonrørets egentlige overflade 6. Ved den yderste ende er der tilvejebragt 15 en indløbsafrunding eller -hælding 7 og en plan endeflade 8.

Den udvendige overflade 4 er cylindrisk, men kan også være konisk ved en konicitet af størrelsenordnen 1 til 2°.

Klokkemuffen 1 omslutter et ringformet klokkemuffeområde 12 (fig. 2) til optagelse af indstiksenden 2. Klokkemuffeområdet 20 er i radial retning udvidet ved hjælp af en kantudsparing 13. Kantudsparingen 13 består af et cylindrisk område 14, en skulder 15, der dannes af en ringformet underskåret flade, og en indløbsafrunding eller -hælding 17. Klokkemuffeområdet 12 begrænses af en indvendig overflade 16, som støder op til 25 skulderen 15, og en radial skulder 16, således at der fremkommer et hulkelformet udvidelsesområde for endefladen 8 på indst iksenden.

Fig. 3 viser et aksialt tværsnit af en tætning 20. Tværsnit tet er i hovedsagen trapezformigt og har en radialt udvendigt 30 beliggende grundflade 21, en radialt indvendigt beliggende 7 DK 171931 B1 smal side 22, en aksialt udvendigt beliggende skrå side 23 og en indvendigt beliggende skrå side 24. I den skrå side 23 er der i nærheden af den radiale udvendige ende en not 25 til optagelse af en spændering 35. Den skrå side 24 afbrydes af 5 en udsparing med trekantformet tværsnit og med begrænsnings-fladerne 26 og 27. Begrænsningsfladen 26 flugter nogenlunde med den indvendige overflade 16, mens der til begrænsnings-fladen 27 er valgt en hælding, som er fordelagtig for dannelsen af en kant 28 på en læbepakning. Siden 21 kan være udsty-10 ret med fort åndings lignende modhager 29, for at sikre bedre fastholdelse efter monteringen af tætningen 20 i kantudsparingen 13, når den påvirkes af spidsenden ved sammenbygningen af en rørstreng. Til opnåelse af denne sikrere fastholdelse kan der yderligere være etableret et mindre overmål af tæt-15 ningen 20 i forhold til kantudsparingen 13. På samme måde virker den i noten indsatte spændering 35, som kan være tildannet som en metalfjederring eller som et plastspænde. Det er også muligt (ved glat opbygning) at klæbe siden 21 fast til fladen 14, for på sikker vis at fastholde pakningen 20 i 20 muffen 1.

Det område, der har trapezformet tværsnit og er beliggende mellem fladerne 21, 23, 24 og 26, er tætningens 20 holdedel 31, mens det område, der er parallelogramformet og er beliggende mellem fladerne 22, 23 og 27, er tætningsdelen 32, som 25 har presse- eller læbetætningsfunktion.

I fig. 4 ses en afdækning 30 til beskyttelse af tætningen 20. Afdækningen 30 består af et ekstruderet plastprofil, som ligger an mod fladerne 16 og 18 på muffen og mod siderne 22 og 23 på tætningen. Profilbåndet 30 er blevet bukket til en 30 ring, hvis ender kan lappe en smule ind over hinanden. Profilbåndet 30 fjernes før rørene monteres.

I fig. 5 ses en muffef ormkerne 40 til fremstilling af den indvendige kontur af en muffe 1. Denne muffeformkerne 40 består af en første del 41, den såkaldte undermuffe til rulle- 8 DK 171931 B1 ringsforbindelsen, og en anden del 42, der tjener som formring til fremstilling af kantudsparingen 13. Delene 41 og 42 er løsbart fastgjort til hinanden, d.v.s. at efter at delen 42 er fjernet, kan delen 41 anvendes til fremstilling af kon-5 ventionelt opbyggede muffer til rulletætning. Sammenholdningen af delene 41 og 42 sker ved hjælp af en på delen 41 anbragt ring 43 og en på delen 42 anbragt not 44, der virker som låseforbindelse. En spaltetætning 45 tjener til, at fugen mellem delen 41 og delen 42 ikke bliver sammenklæbet af belt) tonslam. Som det kan ses, har delen 42 en rundtgående skråflade 46, ved hjælp af hvilken muffens l skråflade 15 bliver frembragt. Vinklen på skråfladen 46 er ikke kritisk, men skal dog være mindre end 90°, for at give tætningen 20 tilstrækkelig god fastholdelse imod notens grundflade 14. En vinkel-15 størrelse på mellem 60 og 45° er anvendelig. Fladens 15 hældning hjælper til centrering af tætningen 20, når den ved ind-skubning af indstiksenden 2 bliver påvirket i aksial retning.

Tætningens 20 aftætningsområde 32 over for indstiksenden 2 har en trykflade 22, og kanten 28 har en læbe 33, således at 20 der udøves både en kompressionstætningsfunktion og læbetætningsfunktion. Ved det i fig. 3 viste tværsnit har aftæt-ningsområdet 32 altså både egenskaber som en læbetætning og som en kompressionsringtætning. Aftætningsområdet kan også fuldt ud være tildannet således, at der opnås en enkelt ring-25 formet læbetætning.

Tætningsmaterialet består af en elastomer med gummiagtig substans. Materialet kan trykkes lidt sammen, for i den let sammentrykkede tilstand at kunne placeres i kantudsparingen 13, hvorefter det kan udvide sig i fordybningen eller lignende, 30 for derved at danne en funktionsdygtig tætning. Dette kan for øvrigt også være tilfældet med de modhageagtige læber 29 (fig. 3).

Når der i den færdigt monterede rørstreng optræder tryk, vil læben 33 trykbelastes ved fladen 27, og således presses hår 9 DK 171931 B1 dere mod fladen 4 på indstiksenden 2. Den optimale virkning optræder ved en vinkelstørrelse af fladen 27 på omkring 45° ± 10° .

Fremstillede betonrør har nu og da en tendens til afvigelse, 5 d.v.s alle mål er en smule for store eller for små. I et sådant tilfælde er en tilpasningsindsats i form af tætningen 20 anvendelig, da den ud over ved en standardstørrelse også kan foreligge i eksemplarer med overmål og undermål. Man kan derfor udvælge og tilpasse tætningens 20 størrelse, når den skal 10 monteres. Den cylindriske flade 14 gør udvælgelsen af den rigtige størrelse af tætningen 20 til indbygning lettere. I praksis bestiller betonrørfabrikanten den pågældende passende tætningsstørrelse i et passende antal hos tætningsproducenten .

15 I fig. 6 til 8 ses de enkelte trin ved sammebygningen af en betonrørstreng. I den viste udførelsesform er tætningen 20 i det væsentlige tildannet som læbetætning. Dog kan denne ved sammenbygningen sammentrykkes på passende vis, som det ses i fig. 7 og 8, således at også kompresionsfunktionen kommer til 20 fuld udnyttelse.

I fig. 9 til 11 ses, at man i stedet for en glidetætning 20 kan anvende en rullering 90, som man anbringer på omløbsfladen 4 på spidsenden 2. Når spidsenden 2 skubbes ind i klokkemuffen ruller rulleringen 90 både an imod på spidsendens 2 25 flade 4 og an imod klokkemuffens 1 flade 14, således at den til slut er placeret midt på fladen 4, som det ses i fig. 11.

På grund af den ringe højde af kantudsparingen 13 bliver rulleringen 90 noget fladtrykt ved denne fremgangsmåde. På grund af skulderens 15 tilstedeværelse, kan rulleringen 90 eller 30 dele af denne ikke komme ind i spalten mellem endefladerne 8 og 18, således som det kan forekomme ved konventionelt fremstillede klokkemuffeender.

I fig. 12 ses en fremstilling af et betonrør ved hjælp af en 10 DK 171931 B1 fyldt form 50, set i udsnit ved klokkemuffeenden 1. Formen 50 består af et udvendigt rørformet svøb 51, et kernerør 52 og en (som tidligere vist i fig. 5 og drejet 90°) muffeformkerne 60 bestående af begge stykkerne 61 og 62. Fig. 12 begrænser 5 sig til at vise fremstillingen af et hjørne. Delene 51 og 52 er naturligvis højere og tildannet som rørdele, som afgrænser den indvendige og den udvendige side af betonrøret. Delen 41 henholdsvis 61 tjener til fremstilling af klokkemuffeområdet 12, mens delen 42 henholdsvis 62 tjener til fremstillingen af 10 henholdsvis kantudsparingen 13 og en ringformet udsparing 53.

Ved fremstilling af betonrøret danner muffeformkernen 40 henholdsvis 60 formens 50 bund, således at den tilførte beton først danner klokkemuffeenden 1. Betonrøret bliver derefter støbt stående på klokkemuf feenden 1. Når den før omtalte af-15 formningsstyrke er opnået, ved hvilken betonen er selvbærende, bliver betonrøret afformet, idet delene trækkes fra hinanden i de retninger der er angivet med pile 52a, 51a, 41a, 42a henholdsvis 61a og 62r.

Når det drejer sig om muffeformkernen 40 ifølge fig. 5, sker 20 afmonteringen af formen 50 for alle deles vedkommende i ak-sial retning og med hensyn til delene 41 og 42 i fællesskab, således som det ved pilene 41a og 42a er antydet i fig. 5.

Når udsparingen 53 har et tværsnit med rette vinkler, og når der dannes et ringformet kammer, er afformningen i aksial 25 retning ikke mulig, idet udsparingen 53 må afformes i radial retning, således som det er vist med pilen 62r i fig. 12. Da klokkemuffeområdet 12 bliver smallere indadtil, kan delen 42 ikke fremstilles af et stift materiale. Som materiale til delen 62 kan der anvendes gummi. Delen 62 er udstyret med et 30 eller flere tætningsringsudsparingslegemer 63, som er flankeret af tyndere vingeformede dele 64 og 65, som til sammen beklæder delens 61 overflade. I tætningsringsudsparingslegemet 63 kan der ved vulkanisering være fastgjort en sammentrykt afstivningsfjeder 66. I delen 61 er der tilvejebragt et be-35 luftningshul 67, gennem hvilket trykluft eller et andet flu- 11 DK 171931 B1 dium kan tilføres under fremstillingen mellem delene 61 og 62 for at sikre en mere skånsom afformning.

Den kritiske afformning af ringudsparingen 53 sker som det sidste skridt, hvorunder man frigør de vingeformede dele 64, 5 65 forsigtig fra betonen, og hvorved man udnytter den ela stiske egenskab ved gummi til at kun krænge de vingeformede dele ud. Derefter bliver tætningsringsudsparingslegemerne 63 forsigtigt trukket ud af betonen.

For at gøre frigørelsen af svøbet lettere kan delen 62 bestå 10 af flere stykker, som sammensættes på overfladen af delen 61, som derved dækkes og beklædes.

I fig. 13 vises for tydelighedens skyld en yderligere udførelsesform for muffeformkernen 70, hvor de to dele er betegnet med 71 og 72. Der svarer delen 71 både med hensyn til 15 form og materiale til delen 61, mens delen 72 består af et enkelt ringstykke 73 af gummi, som ved hjælp af en skrue 74 eller en anden let løsbar forbindelse fastholdes på delen 71, når betonrøret skal støbes. Når betonrøret skal afformes, sker det på den måde, som er beskrevet i forbindelse med fig.

20 12. Før muffeformkernen 70 aftages, løsnes skruen 74, hvoref ter delen 71 trækkes af i muffeformkernens aksiale retning, dvs. den retning der er vist med pilen 71a. Derefter kan de enkelte stykker af tætningsringsudsparingslegemet 73 trækkes ud i radial retning fra betonen, hvilket er antydet med pilen 25 73r.

I fig. 14 ses en glidetætning, der er indsat i den kammerformede ringudsparing 53, og som har en holdedel 31. Aftætnings-delen 32 består af en læbe 33 og er afdækket via et bånd 35, som beskytter aftætningsdelen 32.

30 Fig. 15 viser en glidetætning 20, hvis holdedel 31 er placeret i den kammerformede udsparing 53. Tætningen 20 afdækkes af en afdækningsfolie 35, som først indtager en form, som den

Claims (9)

12 DK 171931 B1 der er vist i fig. 14 ved 34. Ved sammenstikningen af klok-kemuffeenden og spidsenden bliver folien 34 trukket ind i indstiksmuffeforbindelsen, som vist i fig. 15, hvor den tjener som beklædning af spidsendens 2 overflade 4. En sådan 5 tætningsforbindelse muliggør frem- og tilbagegående bevægelse mellem 1 og 2, uden at tætningen bliver revet i stykker. Patentkrav.

1. Fremgangsmåde til fremstilling af betonrør, som kan tæt-10 nes, og som kan stikkes ind i hinanden, og hvor betonrørene har en klokkemuffeende (1) og en indstiks- eller spidsende (2) , så at op til hinanden stødende rør kan stikkes ind i hinanden med henblik på at danne en indstiksmuffeforbindelse under udnyttelse af en form (50) med en muffeformkerne (40, 15 60, 70) og med støbning af betonrøret i formen fra muffeen den, kendetegnet ved, at der anvendes en muffe-formkerne (40, 60, 70) med et første område (41, 61, 71) til frembringelse af et ringf ormet klokkemuf feområde (12) til indstiks-eller spidsenden (2) og et andet område (42, 62, 72) til 20 frembringelse af en tætningsringsudsparing (13, 53) i klok kemuf feområdet til optagelse af en tætning (20) , at muffe-formkernen (40, 60, 70) fjernes fra klokkemuffeenden (1), når betonens afformningsstyrke er opnået, så at udsparingen (13, 53. til tætningen blotlægges, og at den respektive tætning 25 (20) anbringes i udsparingen (13, 53), i tiden efter betonen er hærdet, og før betonrørene stikkes sammen.

2. Apparat til udøvelse af fremgangsmåden ifølge krav 1, og som omfatter en rørform (50) med en muf feformkerne (40, 60, 70) , kendetegnet ved, at muffeformkernen (40) har 30 dele (41, 42), som er løsbart forbundet med hinanden.

3. Apparat ifølge krav 2, kendetegnet ved, at en del (42, 62, 72) er opbygget som en ringformet opsats, der er påsat en anden del (41, 61, 71). 13 DK 171931 B1

4. Apparat ifølge krav 2 eller 3, kendetegnet ved, at der mellem muffeformkernens (40) to dele (41, 42) er tilvejebragt låseforbindelser (43, 44) og spaltetætninger (45) .

5. Apparat ifølge krav 2 eller 3, kendetegnet ved, at en del (62) er opbygget som en gummi formring, som danner en beklædning af den anden del (61) på betonsiden, og som omfatter en eller flere tætningsringsudsparingslegemer (63) .

6. Apparat ifølge krav 5, kendetegnet ved, at den nævnte anden del (61) er forsynet med et beluftningshul (67) i området ved tætningsringsudsparingslegemerne (63), og hvorigennem trykluft eller et andet fluidum kan indføres mellem gummiformringen (62) og den anden del (61) af muffeformkernen 15 (60) for derved at kunne løsne gummiformringen fra den anden del.

7. Betonrør fremstillet ifølge krav 1 og under anvendelse af apparatet ifølge krav 2 til 6, hvilket rør har en indstiksen-de (2) og en muffeende (1), kendetegnet ved, at 20 røret i muffeenden (1) har en udsparing (13), som udgår fra røreendens endeflade med en indløbsafrunding eller -skråflade (17) ved rørendens endeflade, fortsætter i et cylindrisk område (14) i retning aksialt indad og ender med en ringformet underskåret flade (15), således at der fremkommer en svaleha- 25 lelignende not.

8. Betonrør ifølge krav 7 og med en monteret tætning (20), som har en holdedel (31) med et i det væsentlige trapezformet tværsnit samt en tætningsdel (32) med pres- og/eller læbetætningsfunktion, idet holdedelen (31) og tætningsdelen (32) 30 består af en elastomer med gummilignende konsistens, kendetegnet ved, at holdedelen (31) på ydersiden (21) har modhager til fastholdelse i udpsaringen (13), idet en skråside på holdedelen er indrettet til anlæg imod den under- 14 DK 171931 B1 skårne flade (15).

9. Betonrør ifølge krav 7 og med en monteret tætning (20), som har en holdedel (31) med et i det væsentlige trapezformet tværsnit samt en tætningsdel (32) med pres- og/eller læbetæt-5 ningsfunktion, idet holdedelen (31) og tætningsdelen (32) består af en elastomer med gummilignende konsistens, kendetegnet ved, at holdedelen (31) har et spor (25) til optagelse af en spændering (35) til at spænde den i muffeenden (1) indlagte tætning (20) udad. 10