DK170289B1 - Fremgangsmåde til frigørelse af de cellulosebaserede fibre i strå fra hinanden og støbemasse til plastisk formning af celluloseholdige fiberprodukter - Google Patents

Fremgangsmåde til frigørelse af de cellulosebaserede fibre i strå fra hinanden og støbemasse til plastisk formning af celluloseholdige fiberprodukter Download PDF

Info

Publication number
DK170289B1
DK170289B1 DK011893A DK11893A DK170289B1 DK 170289 B1 DK170289 B1 DK 170289B1 DK 011893 A DK011893 A DK 011893A DK 11893 A DK11893 A DK 11893A DK 170289 B1 DK170289 B1 DK 170289B1
Authority
DK
Denmark
Prior art keywords
release
process according
straw
molding
fibers
Prior art date
Application number
DK011893A
Other languages
English (en)
Other versions
DK11893D0 (da
DK11893A (da
Inventor
Stein Gaasland
Original Assignee
Stein Gaasland
Priority date (The priority date is an assumption and is not a legal conclusion. Google has not performed a legal analysis and makes no representation as to the accuracy of the date listed.)
Filing date
Publication date
Application filed by Stein Gaasland filed Critical Stein Gaasland
Publication of DK11893D0 publication Critical patent/DK11893D0/da
Priority to DK011893A priority Critical patent/DK170289B1/da
Priority to US08/500,889 priority patent/US5650111A/en
Priority to AT94905010T priority patent/ATE165405T1/de
Priority to DE69409794T priority patent/DE69409794T2/de
Priority to PL94310083A priority patent/PL310083A1/xx
Priority to EP94905010A priority patent/EP0682727B1/en
Priority to CA002153981A priority patent/CA2153981A1/en
Priority to JP6517538A priority patent/JPH08506625A/ja
Priority to ES94905010T priority patent/ES2116577T3/es
Priority to PCT/DK1994/000046 priority patent/WO1994018388A1/en
Priority to HU9502283A priority patent/HU214933B/hu
Publication of DK11893A publication Critical patent/DK11893A/da
Priority to NO952675A priority patent/NO952675D0/no
Application granted granted Critical
Publication of DK170289B1 publication Critical patent/DK170289B1/da
Priority to FI953653A priority patent/FI101315B1/fi

Links

Classifications

    • DTEXTILES; PAPER
    • D21PAPER-MAKING; PRODUCTION OF CELLULOSE
    • D21CPRODUCTION OF CELLULOSE BY REMOVING NON-CELLULOSE SUBSTANCES FROM CELLULOSE-CONTAINING MATERIALS; REGENERATION OF PULPING LIQUORS; APPARATUS THEREFOR
    • D21C5/00Other processes for obtaining cellulose, e.g. cooking cotton linters ; Processes characterised by the choice of cellulose-containing starting materials

Landscapes

  • Compositions Of Macromolecular Compounds (AREA)
  • Paper (AREA)
  • Dry Formation Of Fiberboard And The Like (AREA)
  • Polysaccharides And Polysaccharide Derivatives (AREA)
  • Reinforced Plastic Materials (AREA)
  • Manufacture Of Alloys Or Alloy Compounds (AREA)
  • Processing And Handling Of Plastics And Other Materials For Molding In General (AREA)
  • Injection Moulding Of Plastics Or The Like (AREA)
  • Processes Of Treating Macromolecular Substances (AREA)
  • Artificial Filaments (AREA)
  • Spinning Methods And Devices For Manufacturing Artificial Fibers (AREA)
  • Treatments For Attaching Organic Compounds To Fibrous Goods (AREA)
  • Moulding By Coating Moulds (AREA)

Description

DK 170289 B1
Opfindelsen angår frigørelse af de cellulosebaserede fibre i strå med alkali under kraftig mekanisk bearbejdelse og ved tørstofindhold op til 85%. Bearbejdelsen resulterer i en støbemasse, som er egnet til plastisk formning af celluloseholdlge fiberprodukter.
5
Den mest værdifulde bestanddel i strå eller halm er cellulosefibre. Disse kan bruges til papirproduktion, men de udgør kun lidt mere end 1/3 af halmens tørstofindhold. Næsten halvdelen af tørstoffet er ekstraherbart med alkali.
Ved sådan ekstraktion opløses kulhydratkæder som er kortere end cellulose, 10 og i papirindustrien benævnes det hemicellulose. Det består hovedsagelig af pentosaner og virker som hydrokolloid.
Inden halm bruges til papirproduktion udføres kogning i vand efter tilsætning af alkali. De højeste koncentrationer, som anvendes i begyndelsen af kogningen, 15 er 40% tør halm og 8% alkali. I slutningen af kogningen er koncentrationen betydeligt lavere fordi opvarmningen udføres med direkte tilførsel af damp. Alkaliet plejer at være kaustisk soda, brændt kalk eller blandinger deraf.
Kogningen resulterer i, at størstedelen af stråenes alkaliekstraherbare 2 o materiale går i opløsning. Derved bliver stråene bløde, således at de ikke-ekstraherbare cellulosefibre kan frigøres ved en efterfølgende maling i møllelignende maskiner. Koncentrationen ved denne frigørelse af fibrene er typisk nogle få procent og i specielle tilfælde op til 8%.
25 En af fordelene ved opfindelsen er, at den løser problemet med den lave koncentration med en ny fremgangsmåde til at frigøre de cellulosebaserede fibre i strå fra hinanden med alkali i vand, kendetegnet ved, at frigørelsen foretages under kraftig mekanisk bearbejdelse ved et tørstofindhold på op til 85%. Suspensionen omdannes derved til en homogen pasta.
30
Selv om opfinderen ikke vil være bundet til nogen bestemt teori for mekanismen, som ligger bag opfindelsen, så antgages det, at plasticiteten gives af den udløste pentosan. Denne virker som hydrokolloid. Når vandmængden er lille, binder pentosanet vandet, og blandingen får en meget 35 høj pastaagtig viskositet. Derved fås en selvforstærkende virkning, da den høje viskositet bringer røreorganets bevægelse ud i massen til de enkelte strå og videre ind til de enkelte fibre og river disse fra hinanden, hvorved endnu mere pentosan udløses. Der er stor kemisk affinitet mellem hydroxylgrupperne på fibrene og på pentosanet. Dette medfører at pentosanet overtrækker 40 fibrene og hindrer dem i at reassociere, når røreorganets bevægelse ophører.
Hvis man ønsker hurtigere pastadannelse end muligt med stråenes naturlige indhold af pentosan, kan ekstra hydrokolloid tilsættes, f.eks. stivelse, for at røreorganet hurtigere kan angribe stråene.
45
Behandlingen af stråene kan udføres i en speciel kraftig blander, med fordel i en æltemaskine, en såkaldt kneter med mulighed for opvarmning.
Opfindelsen kan bruges som fortrin til traditionel papiiproduktion, ved at 50 pastaen fra frigørelsen af fibrene fortyndes med store mængder vand, og suspensionen så drænes på en vandgennemtrængelig dug, således at fibrene DK 170289 B1 2 ► bliver liggende tilbage på dugen. Men det store indhold af pentosan gør strå uegnet til traditionel papirproduktion. Pentosanet fører til tre problemer: så 1. Efter kogningen udføres vask og filtrering - før eller efter malingen. Derved 5 mistes den største del af det ekstraherbare materiale og overskuddet af alkali. Dette udgør omtrent halvdelen af tørstoffet, og er en stor økonomisk belastning.
2. Udslippet af denne store mængde vandopløst materiale giver miljøproblemer i form af urent spildevand.
1 o 3. Fibre fra strå indeholder hemicellulose og kortere fibre end den cellulose eller træmasse, som normalt anvendes til papirproduktion, og dette fører til reduceret afvandingshastighed, når papiret formes ved dræning på en vandgennemtrængelig dug.
15 Strå’s høje indhold af pentosan er skyld i, at man endnu ikke har fundet en økonomisk anvendelse for dette store biprodukt fra landbruget. Halm brændes derfor som regel af.
En anden fordel ved opfindelsen består i, at pastaen fra frigørelsen anvendes 2 o direkte til plastisk formning med nye formemetoder for celluloseholdige fiberprodukter såsom ekstrudering, sprøjtestøbning, bestrygning, presning eller valsning.
Derved er pentosanet overgået fra at være et produktionsproblem til at blive et 2 5 produktionshjælpemiddel. Det er først hjælpemiddel ved frigørelsen af fibrene, som beskrevet ovenfor, og derefter hjælpemiddel for den plastiske formning. En god støbemasse skal ikke kun have perfekt dispergerede fibre.
Hvis massen skal anvendes til ekstrudering eller sprøjtestøbning, er det også påkrævet, at massen indeholder så meget hydrokolloid, at vandet er 30 fuldstændigt bundet, nærmere bestemt ved at frit vand ikke kan ses på støbemassens overflade, lige efter den er presset ud af et ekstrudermundstykke. Hvis frit (glinsende) vand kan ses på tråden, som kommer ud af ekstrudermundstykket, går der erfaringsmæssigt kun kort tid før mundstykket er tilstoppet af fibre, som har mistet vand og hydrokolloid.
3 5 Fuldstændig binding af vandet er en fordel også ved frigørelsen af fibrene.
Frigørelsen af fibrene eller med andre ord tilberedningen af støbemassen kan udføres ved forskellige temperaturer. Høj temperatur er specielt interessant.
Derved kan man frigøre fibrene ved endnu højere tørstofindhold end ved 40 almindelige temperaturer, og udløsningen af pentosan går hurtigere. Den øvre grænse for temperaturen er ca. 250 °C. Da begynder pentosanet at nedbrydes.
Det har vist sig, at støbemassen tåler at blive udsat for de høje tryk, som 4 5 optræder under æltningen og også i ekstrudere ved formning af støbemassen.
Produktion af celluloseholdige fiberprodukter kan forenkles ved, at frigørelsen af fibrene og formningen af fiberprodukterne udføres som en sammenhængende proces, f.eks. ved, at massen først æltes ved høj 5 o temperatur og højt pH i begyndelsen af en kogeekstruder for så, evt. efter DK 170289 B1 3 nedkøling og pH-neutralisering, at formes i mundstykket ud af ekstruderen eller ved at presses ind i et sprøjtestøbeværktøj.
De strå, som med størst fordel kan bruges til opfindelsen, er halm fra byg, 5 hvede, havre, rug, ris eller andre kornsorter.
Flere slags alkali kan bruges, men i praksis er kaustisk soda (NaOH), brændt kalk (CaO) og hydratkalk (Ca(0H)2 mest interessant. Kaustisk soda er mest effektivt. De to typer af kalk har dog fordelene af at være billigere, og de giver 1 o færdige fiberprodukter med bedre modstandskraft mod vand.
Både frigørelsen af fibrene og formningen af fiberprodukterne udføres nemmest ved rimeligt tørstofindhold på omkring 50%. Efter formningen kommer imidlertid en tørring, og denne er sværere at udføre jo lavere 15 tørstofindholdet er. Det er derfor som regel fordelagtigst, at udføre frigørelsen ved lavere tørstofindhold end formningen. Udløsningen af pentosan og frigørelsen af fibrene kan således eksempelvis startes med varm æltning ved 40% tørstofindhold. Under denne bearbejdelse fordamper vand fra æltemaskinen, og fibrene opnår perfekt dispergering, for eksempel når 2o tørstoffet er kommet op til 55%. Pastaen kan så æltes videre med- varmetilførsel, til tørstoffet er kommet op til 80%. Selve formningen behøver så lidt højere tryk ved 80%, end hvis æltningen var blevet afsluttet ved 55%, men denne ulempe, og ekstraarbejdet med afdampningen til 80%, bliver mere end opvejet af en betydelig nemmere sluttørring.
25
Pentosan har en tendens til at gøre pastaen klæbrig, og denne klæbrighed kan forårsage driftsforstyrrelser. Klæbrigheden kan reduceres ved at tilsætte hjælpestoffer som voks og latex-emulsioner. Klæbrigheden reduceres også ved at højne tørstofindholdet, for eksempel som anført i forrige afsnit. Pastaen 30 får derved mindre adhæsion til andet materiale og mere kohæsion i sig selv. Tilsætning af voks med rigtigt valgt smeltepunkt kan også højne formningshastigheden, da pastaen stivner hurtigere ved afkøling f.eks. i et sprøjtestøbeværktøj.
3 5 Det vil oftest være en fordel at tilsætte syre efter frigørelsen, for at neutralisere overskuddet af alkali fra pentosan-ekstraheringen.
Nedenfor beskrives en del forsøg, som er udført for at fastsætte de betingelser, der behøves for at udløse pentosanet og omdanne blandingen til 40 en ekstruderbar pasta.
Som indledning til alle forsøg blev der først lavet en præblanding af 100 g lufttørret halm af byg fugtet med 200 ml vand. Byg blev valgt til råvare, da den er sværere at opløse end hvede, således at når forsøgene lykkedes med byg, 45 så ville de helt sikkert også lykkes med hvede. Til denne præblanding blev så tilsat de kemikalier, som er nævnt under de enkelte blandinger.
Forsøgene blev udført på to niveauer: Først gennemførtes en grovsortering med en almindelig køkkenblander med blandeklo af typen Braun KM 32, og 50 de blandinger, som derved viste god tendens til at ville lade sig opløse, blev derefter grundigere undersøgt i en laboratorie high shear mixer af typen
» I
DK 170289 B1 4
Brabender Plast-Corder, PL 2000. Sidstnævnte giver en meget intensiv æltning, og den kan opvarme sit indhold. Apparatet er beregnet til at efterligne den bearbejdelse, der foregår inde i de ekstrudere, som bruges i plastindustrien. Mixeren består af to tykke propelformede skovle, som roterer 5 med lille afstand til hinanden og til blandekammerets vægge, omtrent som i en gearpumpe.
Grovforsøgene i køkkenblanderen blev udført, ved at prøven vekselvis blev varmet til 95 °C i en mikrobølgeovn og blandet i køkkenblanderen.
1 o Behandlingen blev gentaget fire gange hurtigt efter hinanden, for derefter at observere i hvilken grad stråene var blevet bløde, hvilket altid ledsagedes af dannelse af klisteragtig substans på stråenes overflade. Grovforsøgene ordnes nedenfor efter stigende klisterdannelse.
15 Blanding 1 med tilsætning af 8 ml 96% svovlsyre. Der var ingen klisterdannelse, og stråene forblev stive.
Blanding 2 med tilsætning af 11 ml 65% salpetersyre. Der var ingen klisterdannelse, og stråene forblev stive.
20
Blanding 3 med tilsætning af 30 g hydratkalk. Der var en meget lille klisterdannelse, og stråene forblev næsten lige så stive, som de var inden behandlingen.
2 5 Blanding 4 var som blanding 3, men med den forskel at fugtningen af halmstråene var udført med 200 ml 25% ammoniakopløsning i stedet for 200 ml almindelig vand. Kiisterdannelse og stivhed var som blanding 3, d.v.s. ammoniakken gav ingen forbedring.
3 o Blanding 5 med tilsætning af 15 g kaustisk soda. Blandingen blev brun, og der var en kraftig klisterdannelse. Stråene blev bløde, men den mekaniske bearbejdelse var ikke kraftig nok til at opnå en homogen masse.
Grovforsøgene viste altså, at kaustisk soda og hydratkalk er interessante. De 35 grundigere undersøgelser blev derfor udført med kaustisk soda, hydratkalk og blandinger af disse i Brabendermixeren.
Samtidig med, at mixeren rev stråene itu, reduceredes blandingens volumen til under 1/5 af det oprindelige, på grund af at stråenes indre hulrum forsvandt.
40 Det var derfor nødvendigt med effektiv sammenpresning, fyldning og efterfyldning af mixeren ved de enkelte forsøgs opstart. Hvis det ikke lykkedes, skilte mixerens indhold sig i to zoner: En indre zone omkring skovlene med godt dispergeret pasta og en ydre stillestående zone langs blandekammerets væg indeholdende hele strå. De nedenfor beskrevne 4 5 resultater opnåedes med effektiv fyldning og bearbejdelse af hele blandekammmerets indhold.
Brabendermixerens omdrejningshastighed blev indstillet på 75 omdrejninger pr. minut, og temperaturen på 115 °C. Drejningsmomentet med de forskellige 5o blandinger blev automatisk udskrevet på et diagram.
^ _ ________Λ m DK 170289 B1 5
Blanding 3. Drejningsmomentet steg hurtigt til 4 Nm. Frit vand kunne ses i mixeren på de steder, hvor blandingen var udsat for de højeste tryk. Det viste, at hydratkalk ikke udløser pentosan hurtigt nok til fuldstændig binding af vandet. Drejningsmomentet forblev på ca. 4 Nm til 7 minutter fra æltningens 5 begyndelse. Da steg det hurtigt på grund af vandet, som var fordampet. Mixeren blev stoppet, og prøven taget ud. Den viste, at mixeren havde revet stråene i stykker, men ikke formået at frigøre de enkelte fibre. Den færdige prøve var inhomogen.
1 o Blanding 6 med tilsætning af 22 g brændt kalk og 8 g ekstra vand, hvilket burde være identisk med blanding 3. Forløbet i mixeren bekræftede, at de to typer kalk er udskiftelige.
Blanding 7 med tilsætning af 20 g hydratkalk og 5 g kaustisk soda.
15 Drejningsmomentet indstillede sig først på 4 Nm. Man kunne iagttage, at blandingen gradvis blev noget mere homogen. Efter 71/2 minut var så meget vand fordampet, at drejningsmomentet hurtigt steg. Mixeren blev sa stoppet, og prøven taget ud. Den var inhomogen, og tørstofindholdet var 64%.
2 o Blanding 8 med tilsætning af 10 g hydratkalk og 10 g kaustisk soda. Også denne gang indstillede drejningsmomentet sig først på 4 Nm, men efter nogle minutter sank det til 1 Nm, samtidig med at man kunne iagttage, at halmstråene blev revet i stykker, og den inhomogene blanding omdannedes til en homogen pasta indeholdende de enkelte frigjorte cellulosefibre. Efter 2 5 tilsammen 7 minutters æltning begyndte drejningsmomentet igen at stige.
Efter 8 minutter havde det nået 15 Nm, hvilket ved 75 omdrejninger pr. minut erfaringsmæssigt er noget af det højeste, som kan håndteres med plast. Dette drejningsmoment var nået efter 8 minutter, og prøven blev så taget ud. Efter sammenpresning til tyndt ark viste den sig at være perfekt homogen uden 3 o forekomst af fiberbundter. Tørstofindholdet var 71 %.
Blanding 5. Drejningsmomentet var først 4 Nm, som ved de tidligere forsøg. Efter nogle få minutter sank det helt til nul, samtidig med at blandingen forvandledes til en glat homogen pasta. Efter 9 minutter var 3 5 drejningsmomentet kommet op på 15 NM, og prøven blev taget ud.
Undersøgelse af tyndt ark viste, at prøven indeholdt de enkelte cellulosefibre i en perfekt homogen blanding. Tørstofindholdet blev målt til 76%.
Dette sidste forsøg blev gentaget på en sådan måde, at 96% svovlsyre til 40 neutralisering blev tilsat i mixeren, da drejningsmomentet var i færd med at passere 10 Nm. Mængden af svovlsyre, som behøvedes for at reducere pH til 9 i forhold til de i begyndelsen angivne mængder halm, vand og kaustisk soda, var 8 ml.

Claims (12)

1. Fremgangsmåde til at frigøre de cellulosebaserede fibre i strå fra hinanden med alkali i vand, kendetegnet ved, at frigørelsen foretages under kraftig mekanisk bearbejdelse ved et højt tørstofindhold på op til 85%.
2. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at hydrokollold tilsættes, for at opnå hurtigere pastadannelse og/eller fuldstændigere vandbinding.
3. Fremgangsmåde ifølge krav 1 eller 2, kendetegnet ved, at frigørelsen udføres ved temperaturer op til 250 °C.
4. Fremgangsmåde ifølge kravene 1-3, kendetegnet ved, at frigørelsen udføres ved så høje tryk, som opstår i ekstrudere.
5. Fremgangsmåde ifølge kravene 1-4, kendetegnet ved, at frigørelsen danner første trin i en sammenhængende produktion, i hvilken massen først æltes i begyndelsen af en ekstruder, for så direkte at formes I ekstrudermundstykket eller i et sprøjtestøbeværktøj.
6. Fremgangsmåde ifølge kravene 1-5, kendetegnet ved, at de anvendte strå er halm fra byg, hvede, havre, rug, ris eller andre kornsorter.
7. Fremgangsmåde ifølge kravene 1-6, kendetegnet ved. at det anvendte alkali er kaustisk soda, hydratkalk, brændt kalk og blandinger af disse.
8. Fremgangsmåde ifølge kravene 1-7, kendetegnet ved, at blandingens vandindhold reduceres ved fordampning under frigørelsen, mellem frigørelse og formning eller både under frigørelsen og mellem frigørelse og formning.
9. Fremgangsmåde ifølge kravene 1-8, kendetegnet ved, at voks eller latex tilsættes for at forbedre formbarheden.
10. Fremgangsmåde ifølge kravene 1-9, kendetegnet ved, at syre tilsættes efter frigørelsen, forat neutralisere overskuddet med alkali.
11. Støbemasse egnet for plastisk formning af celluloseholdige fiberprodukter, kendetegn et ved, at massen er fremstillet ved fremgangsmåde ifølge et eller flere af kravene 1-10.
12. Støbemasse ifølge krav 11, som formes ved ekstrudering eller sprøjtestøbning, kendetegnet ved, at mængden frigjort plus tilsat hydrokolloid er så stor, at vandet bindes fuldstændigt.
DK011893A 1993-02-02 1993-02-02 Fremgangsmåde til frigørelse af de cellulosebaserede fibre i strå fra hinanden og støbemasse til plastisk formning af celluloseholdige fiberprodukter DK170289B1 (da)

Priority Applications (13)

Application Number Priority Date Filing Date Title
DK011893A DK170289B1 (da) 1993-02-02 1993-02-02 Fremgangsmåde til frigørelse af de cellulosebaserede fibre i strå fra hinanden og støbemasse til plastisk formning af celluloseholdige fiberprodukter
CA002153981A CA2153981A1 (en) 1993-02-02 1994-01-27 A method to separate the cellulose based fibers in straw from each other and a moulding composition for plastic forming of cellulose containing fiber products
ES94905010T ES2116577T3 (es) 1993-02-02 1994-01-27 Metodo para la produccion de productos plasticos formados conteniendo fibras de celulosa de la paja y una composicion intermedia de moldeo para ello.
DE69409794T DE69409794T2 (de) 1993-02-02 1994-01-27 Verfahren zur herstellung von plastisch geformten produkten enthaltend zellulosiche fasern von stroh und eine intermediäre formpresszusammensetzung dafür
PL94310083A PL310083A1 (en) 1993-02-02 1994-01-27 Method of separating cellulose fibre from straw and moulding compound for plastic forming of cellulose containing fibrous products
EP94905010A EP0682727B1 (en) 1993-02-02 1994-01-27 A method for the production of plastic formed products containing cellulose fibres from straw and an intermediate moulding composition therefor
US08/500,889 US5650111A (en) 1993-02-02 1994-01-27 Process of making cellulose products from straw
JP6517538A JPH08506625A (ja) 1993-02-02 1994-01-27 わらのなかのセルロースベース繊維を互に分離する方法およびセルロース含有繊維製品の塑性形成に用いる成形用組成物
AT94905010T ATE165405T1 (de) 1993-02-02 1994-01-27 Verfahren zur herstellung von plastisch geformten produkten enthaltend zellulosiche fasern von stroh und eine intermediäre formpresszusammensetzung dafür
PCT/DK1994/000046 WO1994018388A1 (en) 1993-02-02 1994-01-27 A method to separate the cellulose based fibers in straw from each other and a moulding composition for plastic forming of cellulose containing fiber products
HU9502283A HU214933B (hu) 1993-02-02 1994-01-27 Eljárás szalmában lévő, cellulózalapú szálak elválasztására egymástól, és formázókompozíció cellulóztartalmú szálas termékek plasztikus formázására
NO952675A NO952675D0 (no) 1993-02-02 1995-07-06 Fremgangsmåte til å frigjöre de celluloseholdige fibre i strå fra hverandre og stöpemasse for plastisk forming av celluloseholdige fiberprodukter
FI953653A FI101315B1 (fi) 1993-02-02 1995-08-02 Menetelmä oljessa olevien selluloosapohjaisten kuitujen erottamiseksi toisistaan sekä valumassa selluloosaa sisältävien kuitutuotteiden plastiseen muovaukseen

Applications Claiming Priority (2)

Application Number Priority Date Filing Date Title
DK11893 1993-02-02
DK011893A DK170289B1 (da) 1993-02-02 1993-02-02 Fremgangsmåde til frigørelse af de cellulosebaserede fibre i strå fra hinanden og støbemasse til plastisk formning af celluloseholdige fiberprodukter

Publications (3)

Publication Number Publication Date
DK11893D0 DK11893D0 (da) 1993-02-02
DK11893A DK11893A (da) 1994-08-03
DK170289B1 true DK170289B1 (da) 1995-07-24

Family

ID=8089950

Family Applications (1)

Application Number Title Priority Date Filing Date
DK011893A DK170289B1 (da) 1993-02-02 1993-02-02 Fremgangsmåde til frigørelse af de cellulosebaserede fibre i strå fra hinanden og støbemasse til plastisk formning af celluloseholdige fiberprodukter

Country Status (13)

Country Link
US (1) US5650111A (da)
EP (1) EP0682727B1 (da)
JP (1) JPH08506625A (da)
AT (1) ATE165405T1 (da)
CA (1) CA2153981A1 (da)
DE (1) DE69409794T2 (da)
DK (1) DK170289B1 (da)
ES (1) ES2116577T3 (da)
FI (1) FI101315B1 (da)
HU (1) HU214933B (da)
NO (1) NO952675D0 (da)
PL (1) PL310083A1 (da)
WO (1) WO1994018388A1 (da)

Families Citing this family (13)

* Cited by examiner, † Cited by third party
Publication number Priority date Publication date Assignee Title
US5662731A (en) 1992-08-11 1997-09-02 E. Khashoggi Industries Compositions for manufacturing fiber-reinforced, starch-bound articles having a foamed cellular matrix
US5549859A (en) * 1992-08-11 1996-08-27 E. Khashoggi Industries Methods for the extrusion of novel, highly plastic and moldable hydraulically settable compositions
FR2758344B1 (fr) * 1997-01-16 1999-03-26 Ardeval Champagne Ardenne Procede pour fractionner des pailles de cereales, notamment de ble et d'orge
CN2552996Y (zh) * 2002-05-09 2003-05-28 朱杰 干煸分离草浆机
WO2006083605A2 (en) * 2005-01-28 2006-08-10 Board Of Regents University Of Nebraska-Lincoln High quality and long natural cellulose fibers from rice straw and method of producing rice straw fibers
US9504394B2 (en) 2005-07-28 2016-11-29 The General Hospital Corporation Electro-optical system, apparatus, and method for ambulatory monitoring
JP5585882B2 (ja) * 2007-12-05 2014-09-10 シャンドング フユイン ペーパー アンド エンヴァイロンメンタル プロテクション テクノロジー カンパニー,リミテッド 原色紙製品とその製造方法
US20090288792A1 (en) * 2008-05-20 2009-11-26 Buhler Ag Method for producing pressed products from fiber-containing raw materials
WO2010066195A1 (zh) * 2008-12-09 2010-06-17 山东福荫造纸环保科技有限公司 一种原纸以及制备方法和应用
US8795469B2 (en) * 2010-06-25 2014-08-05 Prairie Paper Ventures Inc. Method for preparing nonwood fiber paper
HU230624B1 (hu) 2013-10-29 2017-04-28 Molnárbeton Betongyártó És Kereskedelmi Kft Eljárás csökkentett vízfelvételi tulajdonságú cellulóz tartalmú cementkötésű betontermékek előállítására, és a kapott betontermék alkalmazása
RU2694755C2 (ru) * 2015-04-21 2019-07-16 Кемира Ойй Применение упрочняющей композиции для увеличения размерной стабильности во влажных условиях изделия из прессованной волокнистой массы
CN108660849A (zh) * 2018-05-07 2018-10-16 合肥云都棉花有限公司 一种基于棉花秸秆制备的纸浆及其生产工艺

Family Cites Families (4)

* Cited by examiner, † Cited by third party
Publication number Priority date Publication date Assignee Title
US1718011A (en) * 1927-09-29 1929-06-18 Armstrong Cork Co Artificial board and its manufacture
DE1051109B (de) * 1953-09-30 1959-02-19 Aschaffenburger Zellstoffwerke Verfahren zur Herstellung von Halbzellstoff
US3892586A (en) * 1973-04-24 1975-07-01 Licencia Talalmanyokat Process for the preparation of building units
US4377440A (en) * 1978-05-25 1983-03-22 Stein Gasland Process for manufacturing of formed products

Also Published As

Publication number Publication date
NO952675L (no) 1995-07-06
DK11893D0 (da) 1993-02-02
DE69409794T2 (de) 1998-08-13
EP0682727A1 (en) 1995-11-22
PL310083A1 (en) 1995-11-27
FI953653A (fi) 1995-08-02
CA2153981A1 (en) 1994-08-18
FI101315B (fi) 1998-05-29
HU9502283D0 (en) 1995-09-28
HU214933B (hu) 1998-07-28
JPH08506625A (ja) 1996-07-16
HUT72823A (en) 1996-05-28
ATE165405T1 (de) 1998-05-15
WO1994018388A1 (en) 1994-08-18
NO952675D0 (no) 1995-07-06
DK11893A (da) 1994-08-03
DE69409794D1 (de) 1998-05-28
FI101315B1 (fi) 1998-05-29
US5650111A (en) 1997-07-22
ES2116577T3 (es) 1998-07-16
EP0682727B1 (en) 1998-04-22
FI953653A0 (fi) 1995-08-02

Similar Documents

Publication Publication Date Title
DK170289B1 (da) Fremgangsmåde til frigørelse af de cellulosebaserede fibre i strå fra hinanden og støbemasse til plastisk formning af celluloseholdige fiberprodukter
DK169728B1 (da) Fremgangsmåde til frigørelse af cellulosebaserede fibre fra hinanden i vand og støbemasse til plastisk formning af celluloseholdige fiberprodukter
CA3036697C (en) Method of transforming high consistency pulp fibers into pre-dispersed semi-dry and dry fibrous materials
US8728273B2 (en) Process for the production of a composition comprising fibrillated cellulose and a composition
FI126842B (fi) Uusi menetelmä mikroselluloosan valmistamiseksi
US10358504B2 (en) Process for producing microcellulose
JP2021527754A (ja) セルロースナノ繊維を含む材料
NO166358B (no) Storsekk med forbedret bunn og topp.
Hasanjanzadeh et al. Effects of hemicellulose pre-extraction and cellulose nanofiber on the properties of rice straw pulp
CN1072744C (zh) 生产皱纹卫生纤维素纸的方法
US2391387A (en) Process of making adhesive material
US2967110A (en) Method of manufacturing starch products
US10851496B2 (en) Process for manufacture of highly refined cellulose fiber materials and the new fibers
SU1079722A1 (ru) Способ приготовлени бумажной массы дл изготовлени печатной бумаги
US1269905A (en) Fibrous material and method of making the same.
US1866917A (en) Manufacture of cellulose material from hemp fibers
PL5960B1 (pl) Sposób otrzymywania produktów kondensacji fenoli z aldehydem mrówkowym.
US720851A (en) Process of manufacturing products from cornstalks or analogous plants.
US717050A (en) Process of producing molded articles from fibrous material.
US624446A (en) Composition pulp plaster and process of manufacturing same
US1946953A (en) Process for producing synthetic lumber that is not attacked by molds
US127858A (en) Improvemenf-in sizing paper
DK149881B (da) Fremgangsmaade til fremstilling af cellulosefibre til anvendelse ved fremstilling af fiberforstaerkede formgenstande
BE542771A (da)
SE204238C1 (da)

Legal Events

Date Code Title Description
A0 Application filed
PBP Patent lapsed

Country of ref document: DK