DK166102B - Lampe med indirekte spejling - Google Patents

Description

DK 166102B

Opfindelsen vedrører en lampe med inddirekte spejling, hvilken lampe har en modreflektor med en i modreflektoren placeret og af denne fuldstændig afskærmet rørformet lyskilde, samt en i det mindste delvis 5 krum hovedreflektor, der er placeret over for modreflektoren og er større end denne.

En lampe af denne art kendes fra DE offentliggørelsesskrift nr. 2.420.022.

Indenfor belysningsteknikken forsøger man at be-10 skytte en person, der befinder sig indenfor en vis afstand fra en lampe mod at blive blændet. Den pågældende skal ikke kunne se direkte ind på lyskilden og bør ikke forstyrres af grelle reflektorer. I lampens strålingsområde skal der yderligere være tilstrækkeligt lyst til 15 det forudbestemte formål. Disse betingelser opfyldes på tilfredsstillende måde med en lampe af den ovenfor angivne art, f.eks. som beskrevet i produktprospektet "Objektlamper" fra firmaet Siemens AG, katalog I, 4.23, 1982, side 3/0. Prospektet viser en lampe med indirekte 20 spejling med en halogenlyskilde i en modreflektor. Dette aggregat er anbragt over for en hovedreflektor, af hvilken lysstrålerne i området, der skal belyses, bliver reflekteret. Over en afskærmningsvinkel - målt i forhold til vertikalen - har lampen et afskærmningsområde, i 25 hvilket intet lys udstråles fra hovedreflektoren. Ved en synsvinkel der er mindre end afskærmningsvinklen (strålingsområdet), er selve lyskilden dækket af modreflektoren.

Nu til dags tilstræber man at opnå en ringe lumi-30 nans også i strålingsområdet. En grund hertil er, at f.eks. ved et reflekterende arbejdsbord, som står under lampen, bliver en person, der er beskæftiget ved bordet ikke generet af en for høj luminans ved at se på det spejlende bord.

35 Lamper med indirekte spejling af den kendte art har kun en lille lysstrøm. For at kunne oplyse større 2

DK 166102B

rum regelmæssigt, er det nødvendigt åt have flere af disse lamper, hvilket ikke altid er økonomisk forsvarligt.

Det er opfindelsens formål at tilvejebringe en 5 lampe af den ovenfor angivne art med højere lysstrøm,og hvor luminansen i strålingsområdet ikke overstiger en forudbestemt værdi.

Dette formål opnås ifølge opfindelsen ved, at lyskilden er et lysstofrør, og at modreflektoren er 10 rendeformet og har tværribber til at blænde af for lysstofrøret i længderetningen.

Ved anvendelsen af lysstofrøret sikres den ønskede høje lysstrøm. Tværribberne på modreflektoren sikrer, at luminansen i strålingsområdet er lille også ved be-15 tragtning i længderetningen.

En særlig fordelagtig udførelsesform for opfindelsen er ejendommelig ved, at hovedreflektoren set i tværsnit består af to hosliggende cirkelbuedele med hver sin ydre del tilføjet ved den ene side. Som følge af 20 denne forholdsregel fås en særlig lav byggeform for lampen.

Opfindelsen vil nu blive forklaret ved hjælp af nogle eksempler på udførelsesformer og med henvisning til tegningen, på hvilken 25 fig. 1 er et sidebillede af en lampe med indirekte spejling, fig. 2 et snit på tværs af lampen i fig. 1, og fig. 3 en lampe med en delvis retliniet udførelsesform for hovedreflektoren.

30 Fig. 1 og 2 viser en lyskilde 1 i en rendeformet modreflektor 3. Lyskilden 1, der er et lysstofrør omgives og afskærmes fuldstændig af modreflektoren.

Lysstofrøret 1 har U-form, og har således to parallelle lysbaner og er ved enden stukket ind i en sokkel 5.

35 Soklen 5 er monteret på en fastgørelsesdel 7, der er fastgjort på modreflektoren 3. Lyskilden 1 er

DK 166102 B

3 omgivet af indbyrdes adskilte cirkulære tværribber 9, som har et fra rasterlamper kendt parabelformet eller trekantet tværsnit.

Aggregatet omfattende modreflektoren 3 og lys-5 stofrøret 1 er beligende over for en hovedreflektor 11. Denne er formet som en rende, der i området over for lysstofrøret 1 er trykket en smule ind,og som ved siderne er fastgjort i et hus 13.

Hovedreflektoren 11 er spejlsymmetrisk om et 10 midterplan 15 gennem lysstofrøret 1. Set i tværsnit har hovedreflektoren 11 på hver side af midterplanet 15 en cirkelbuedel 17 og i fortsættelse af' denne en ydre del, der her er udformet som en del 19 af en parabel. De to cirkelbuedele 17 er sat sammen 15 ved Z. Størrelsen af hver cirkelbuedel 17 bestemmes ved hjælp af en grænsestråle 21, 21', der udgår fra et punkt F på eller uden for modreflektoren 3's kant, og som efter refleksion i et punkt L på cirkelbuedelen 17 igen går tilbage i samme bane 21*, og som 20 sammen med vertikalen danner en afskærmningsvinkel a.

I fig. 2 er punktet F for sikkerheds skyld lagt et stykke ved siden af modreflektoren 3. Cirkelbuedelen 17, der er ført til punktet L går dér over i parabelbuede len 19. I punktet L har de to buedele 17, 19 25 samme hældning. ·

Brændpunktet for parablen, der ligger til grund for parabelbuedelen 19 er lagt i punktet F, gennem hvilket også parablens hovedakse løber.

I stedet for parabelbuedelene 19 er det også mu-30 ligt at have andre yderdele med fladere forløbende kurveformer f.eks. som vist i fig. 3. Sådanne yderdele medfører nødvendigvis en mere pladskrævende opbygning, hvilket dog i undtagelsestilfælde kan være ønskeligt.

Et sådant tilfælde foreligger f.eks. når lampen skal an-35 bringes som loftselement i et eksisterende raster på f.eks. 1,25 m's bredde.

4

DK 166102B

Modreflektoren 3 og hovedreflektoren 11 har for at opnå en kompakt opbygning så vidt mulig en lille indbyrdes afstand A. Den afstand A er afhængig af den krævede afskærmningsvinkel α og af bredden V af mod-5 reflektoren 3. Den mindste afstand A fås, når en lysstråle 23 udgår fra modreflektoren 3's yderste venstre kant til punktet Z ved den højre cirkelbuedel 17's venstre kant og derfra reflekteres som en lysstråle 23' under vinklen α. Ved en mindre afstand A, 10 ville den forudbestemte værdi for afskæringsvinklen α blive overskredet. En lysstråle 25, som udgår i området mellem modreflektoren 3's kanter, f.eks. direkte fra lysstofrøret 1, bliver reflekteret af hovedreflektoren 11 under en vinkel (lysstrålen 25'), der er 15 mindre end afskærmningsvinklen α. Som følge af denne udformning og indretning af hovedreflektoren 11 opnås en høj virkningsgrad samtidig med overholdelse af de øyrige betingelser for afskærmningsområdet.

Hovedreflektoren 1 har en diffust reflekterende 20 inderside med en retningsevne (en retningsbestemt reflekterende andel), der ligger på 20-40%. I de i fig. 1 og 2 viste udførelseseksempler udgør retningsevnen,f.eks. ved en total bredde G af lampen på ca. 60 cm,omkring 20%.

Ved en tilsvarende større hovedreflektor 11 med større 25 lysudgangsåbning som vist i fig. 3, kan retningsevnen forøges til en værdi på omkring 40%. Hovedreflektoren 11 har fortrinsvis en bredde der er seks gange så stor som bredden af modreflektoren 3 svarende til G = 6B. Hovedreflektoren 11's længde E er afhængig af den 30 isatte lyskilde og bør i det mindste være lig med hovedreflektoren 11's bredde G.

Som materiale for hovedreflektoren 11 kan benyttes rent eller helt rent aluminium. Alternativt kan anvendes et kunststof, hvis reflekterende overflade er be-35 lagt med rent eller helt rent aluminium. Til opnåelse af den diffuse refleksion er hovedreflektoren 11's

Claims (7)

1. Lampe med inddirekte spejling, hvilken lampe 20 har en modreflektor med en i modreflektoren placeret og af denne fuldstændig afskærmet rørformet lyskilde, samt en i det mindste delvis krum hovedreflektor, der er placeret over for modreflektoren og er større end denne, kendetegnet ved, at lyskilden er et lys-25 stofrør (l), og at modreflektoren (3) er rendeformet og har tværribber (9) til at blænde af for lysstofrøret (1) i længderetningen.

2. Lampe ifølge krav 1, kendetegnet ved, at hovedreflektorens (11) skærm set i tværsnit består 30 af to hosliggende cirkelbuedele (17) med hver sin yderdel (19) tilføjet ved den ene side.

3. Lampe ifølge krav 2, kendetegnet ved, at hovedreflektoren (11) er matteret og har en retningsevne på 20-40%.

4. Lampe ifølge krav 3, kendetegnet ved, at hovedreflektorens (11) bredde er omtrent seks gange modreflektorens (3) bredde. DK 166102B 6

5. Lampe ifølge krav 4, kendetegnet ved, at hovedreflektorens (11) længde mindst er lig med vedreflektorens bredde.

5 DK 166102B overflade enten ru, lakeret eller belagt. Det er også muligt at forsyne hovedreflektoren 11 med fine huller og lægge et hvidt lag bag disse. Dette resulterer desuden i en god lyddæmpning. Modreflektoren 3's inder-5 side er ligeledes fremstillet af rent eller helt rent aluminium. Den er udført med højglans, dvs. den er spejlende. Enderne af reflektorerne 3 og 11 kan have blanke eller diffuse overflader. I fig. 3 er samme dele som i fig. 1 og 2 betegnet 10 med samme henvisningstal som i fig. 1 og 2. Her er hovedreflektoren 11's to yderdele set i tværsnit retlin iede. Derved får spejllampen større dimensioner, hvilket imidlertid kan være ønskeligt af æstetiske eller konstruktive grunde. Opbygningen og funktionen af 15 lampen i fig. 3 svarer i øvrigt til den, der ^beskrevet med henvisning til fig. 1 og 2.

6. Lampe ifølge krav 5, kendetegnet ved, 5 at hovedreflektorens (11) længde ligger mellem 30 og 160 cm.

7. Lampe ifølge ethvert af de foregående krav, kendetegnet ved, at hovedreflektorens (11) skærm er spejlsymmetrisk om et midterplan (15), der går 10 gennem lysstofrøret (1).