DK165065B - Udspilingsdyvel med begraenset udspiling - Google Patents

Description

DK 165065 B

i

Opfindelsen angår en udsp i 1 i ngsdyvel med en udspil ingsmuffe, som omfatter et område, der er opslidset fra den forreste ende, og et keglestubformet udspi1 ings1 egerne, som er indrettet til at kunne indtrækkes i dette område fra den forreste ende, 5 hvorved udspi1 ingsmuffen omfatter en boring, som inden for det opslidsede område udvider sig konisk svarende til udspilings-legemet i retning af den forreste ende.

En udspi1ingsdyvel af den nævnte f.eks. fra tysk patentskrift 10 nr. 2 536 137 kendte type har ved brug en efterudspi1 ingsevne og anvendes fremfor alt inden for det mellemliggende og øvre belastningsområde. Til bestemte anvendelser, såsom f.eks. fastgørelser i det trækområde af et bygningsværk, hvori der er tilbøjelighed til revnedannelse, kan disse dyveler imidlertid 15 ikke anvendes uden videre. Hvis en revne forløber direkte igennem borehullet kan denne ved efterudspi1 ingen af dyvelen udvides så kraftigt, at dyvelens forankringsværdi falder kraftigt. I det ekstreme tilfælde kan denne overudspiling af dyvelen også føre til afskallinger eller ødelæggelser af byg-20 ningsværket og derved resultere i at dyvelen falder ud.

Formålet med opfindelsen er at tilvejebringe en udspi1 ingsdyvel, som udviser begrænset efterudspi1 ing.

25 Dette opnås ifølge opfindelsen ved at udspi1ingsdyvelen er ejendommelig ved, at der inden for det opslidsede område i tilslutning til den koniske udvidelse findes et cylindrisk boringsområde, som strækker sig i retening af den bageste ende, og hvis diameter svarer til den koniske udvidelses mindste 30 diameter og er større end udspi 1 ingsmuffens boring.

Så længe udspi1ingslegemet befinder sig inden for det område af udspi 1 ingsmuffens boring, som udvider sig konisk, sker der ved trækbelastning en forholdsvis kraftig udvidelse af udspi-35 lingsmuffen. Ved hjælp af den til udspilingslegemet svarende konisitet i det område, der udvider sig, sker denne udvidelse af udspi 1 ingsmuffen omtrent parallelt med udspi1 ingsdyvel ens længdeakse. Hvis udspilingslegernet når ind i udspil ingsmuffens

DK 165065B

2 cylindriske bor ingsområde, sker der ganske vist også en efter-udspiling af udspi1 ingsmuffen ved trækbelastning af udspi-1 ingslegemet. Denne efterudspi1 ing er dog mindre end hvis udspi 1 ingslegemet befinder sig inden for det område af udspi-5 lingsmuffen, der udvider sig. Ved forudspi1 i ngen af dyvelen gør dette sig også bemærket ved en ringe stigning af den trækkraft eller det drejningsmoment, der skal påføres. Efterud-spilingen begrænses ved hjælp af den aksiale længde af det cylindriske område.

10

For at opnå en bestemt slutstilling for udspi1ingslegemet og dermed en bestemt maksimal udspi1 ingsti 1 stand for udspilings-dyvelen er det hensigtsmæssigt, hvis overgangen fra det cylindriske boringsområde til udspi1 ingsmuffens boring tildannes 15 som anslagsskulder for udspi1 ingslegernet. Såfremt udspilings-legemet allerede under forudspi1 i ngen løber an imod denne anslagsskulder gør denne sig bemærket ved hjælp af en pludselig kraftig stigning af den forspændingskraft, der skal påføres. Ved hjælp af anslagsskulderens delvise deformerbarhed kan der 20 undgås en overbelastning af udspi1 ingsdyvelen.

Anslagsskulderen forløber hensigtsmæssigt i alt væsentligt vinkelret på dyvelens længdeakse, så at der opstår en plan anløbsflade for udspilingslegemet. Herved bliver det aksiale 25 tryk, som optræder ved udspi1 ingslegemets anløb imod anslagsskulderen ensartet fordelt over periferien af den bageste endeflade på udspilingslegemet.

Anslagsskulderen er hensigtsmæssigt tildannet konkavt krum-30 mende. Dette muliggør, at udspilingslegemet løber blødt an imod anslagsskulderen ved enden af efterudspilingsforløbet. Udspilingslegemet glider således over anslagsskulderen, som er konkavt krummende, og bliver derved samtidigt centreret. Ved skarpkantet tildannelse af udspilingslegemet sker der herved 35 først kun en linieberøring imellem udspilingslegemet og an slagsskulderen. Ved hjælp af udspi1 ingslegemets deformering på den ene side og anslagsskulderens deformering på den anden side sker der dog med tiden et anløb af udspilingslegemet imod

DK 165065B

3 udspi1ingsmuffen langs en flade i aksial retning. Denne krumning af anslagsskulderen kan være konstant eller foranderlig, hvorved krumningsradien fortrinsvis aftager i retning af udspi 1 i ngsmuf fens bageste ende.

En yderligere fordelagtig udførelsesform består i at anslagsskulderen forløber hældende i retning af dyvelens længdeakse. Denne hældning af anslagsskulderen kan være rettet imod udspi-lingsmuffens forreste eller bageste ende. Ved hjælp af en i retning af udspi1 ingsmuffens forreste ende rettet hældning opstår der en kegleformet fordybning ligesom et ventilsæde. Hvis anslagsskulderens hældning er rettet imod udspi1 ingsmuf-fens bageste ende, opstår der på ans1agsskulderen et ringformet fremspring, som kan deformeres ved udspi1ingslegemets påløb.

Et sådant deformeringsområde forhindrer en overbelastning af dyvelen.

Længden af den koniske udvidelse af udspi1ingsmuffen svarer hensigtsmæssigt i alt væsentligt til længden af det keglestub-formede udspi1 ings1 egerne. Ved hjælp af en sådan dimensionering befinder udspi1 ingslegemet sig ved enden af den første udspi-lingsfase fuldstændigt inden i udspi1 ingsmuffen inden for området af den koniske udvidelse. Ved yderligere indtrækning af udspi1ingslegemet i udspi1 ingsmuffen befinder den forreste del af udspi1 ingsmuffen sig ikke længere inden for området af udspi 1 i ngslegemet, og den kan deformere sig lidt tilbage. Den fortsatte indtrækning af udspi1 ingslegemet bliver således lettet under den anden fase.

Derudover svarer længden af det cylindriske boringsområde i alt væsentligt hensigtsmæssigt til længden af det keglestub-formede udspiingslegeme. Når udspi1ingslegemet kommer til anlæg imod den bageste ende af det cylindriske boringsområde befinder det sig således fuldstændigt inden i det cylindriske boringsområde og uden for den koniske udvidelse af udspilings-muffen. Den maksimale udvidelse af udspi1 ingsmuffen befinder sig således i overgangsområdet imellem den koniske udvidelse og det cylindriske boringsområde. Herved opnås en god og ens

DK 165065B

4 artet fordeling af udspi1 ingstrykket inden i borehullet samtidig med at en overbelastning af optagelsesmaterialet forhindres .

5 Foretrukne udførelseformer for opfindelsen· beskrives nærmere nedenfor under henvisning til tegningen, hvor fig. 1 viser en udspi1 ingsdyvel ifølge opfindelsen i uudspi-1 et tilstand, 10 fig. 2 den i fig. 1 viste udspi1ingsdyvel i delvis udspilet tilstand, fig. 3 den i .fig. 1 og 2 viste udspi1ingsdyvel i maksimalt 15 udspilet tilstand, fig. 4 en belastningskarakter i stik for den i fig. 1-3 viste dyvel ifølge opfindelsen, 20 fig. 5 en anden udspi1 ingsmuffe til en dyvel ifølge opfindelsen, og fig. 6 en tredie udspi1 ingsmuffe for en dyvel ifølge opfindelsen .

25

Den i fig. 1-3 viste udspi1 ingsdyvel ifølge opfindelsen består i alt væsentligt af en med det generelle henvisningstal 1 betegnet udspi 1 i ngsmuf fe med en forreste ende la og en bageste ende lb samt et ind i den forreste ende la af udspi1 ingsmuffen 30 1 indtrækkeligt udspi1ingslegeme, som er forsynet med det gene relle henvisningstal 2. Udspi1ingsmuffen 1 har en gennemgående boring lc samt langsgående slidser ld, som udgår fra den forreste ende la og strækker sig over en del af udspi1 ingsmuffens 1 længde. Den forreste del af boringen lc er tildannet som en 35 konisk udvidelse le med en diameter, som tiltager i retning af den forreste ende la. I retning af den bageste ende lb findes der i tilslutning den koniske udvidelse le et cylindrisk boringsområde lf, hvis diameter svarer til den koniske udvidel-

DK 165065B

5 ses le mindste diameter- Det cylindriske boringsområde lf er med hensyn til diameter dog større end diameteren i udspi-1 ingsmuffens 1 boring lc, så at der ved den bageste ende af det cylindriske borings område lf findes en anslagsskulder lg.

5 Udspil ingsmuffen 1 er indsat i et borehul 3a i et optagel ses-materiale, som er forsynet med det generelle henvisningstal 3. Efter indsætningen af udspi1 ingsdyvelen i optagelsesmaterialet 3 føres en med det generelle henvisningstal 4 vist skrue ind igennem en bygningsdel 5 og ind i udspi1 ingsmuffen 1, hvor den 10 indskrues i et indvendigt gevind 2a i udspi1 ingslegemet 2. Imellem skruens 4 hoved 4a og den bygningsdel 5, der skal fastgøres, anbringes en underlagsskive 6. Ved påføringen af et drejningsmoment på skruens 4 hoved 4a kan udspi1 ingslegemet 2 trækkes ind i udspi1 ingsmuffen 1, og derved kan udspi1 ingsdy-15 velen forudspiles. Ved efterfølgende belastning af hovedet 4a på skruen 4 sker der en efterudspi1 ing af dyvelen.

I fig. 2 er udspi1 ings1 egernet 2 blevet trukket ind til den bageste ende af den koniske udvidelse le i udspi1 ingsmuffen 1.

20 Hvis nu skruen 4 udsættes for en yderligere belastning, trækkes udspi1ingslegemet 2 også ind i det cylindriske boringsområde lf. Afslutningen af denne proces er vist i fig. 3. Derved er den bageste ende af udspi1ingslegemet 2 løbet an imod anslagsskulderen lg. Herved er der opnået den maksimalt mulige 25 radiale udvidelse af udspi1ingsmuffen 1. Ved yderligere trækbelastning af skruen 4 kan kun' anslagsskulderen lg deformeres yderiigere.

Fig. 4 viser forløbet af forskydningsbevægelsen s i afhængig-30 hed af den påførte trækbelastning Z. Som diagrammet viser er forskydningsbevægelsen omtrent proportionalt med trækbelastningen, sålænge udspi1ingslegemet befinder sig inden for området af den koniske udvidelse (delen A af kurven). Hvis udspi 1 ingslegemet når ind i det cylindriske boringsområde, opnås 35 der med mindre yderligere belastning en væsentlig større forskydningsbevægelse (delen B af kurven). Hvis udspi1ingslegemet derpå når til anlæg imod anslagsskulderen, sker der på ny en *

kraftig stigning af den belastning, der skal påføres (delen C

DK 165065B

6 af kurven). Denne stigning ses tydeligt ved udspiling af dyvelen.

Fig. 5 og 6 viser yderligere udspi1 ingsmuffer, som er forsynet 5 med henvisningstallene 11 og 21. Disse adskiller sig kun fra den i fig. 1-3 viste udførelsesform ved udformningen af anslagsskulderen. Tilsvarende henvisningstal er forhøjet med henholdsvi s 10 og 20. Den i fig. 5 viste anslagsskulder lg er tildannet konkavt krummende. Ved hjælp af en sådan udformning 10 af anslagsskulderen lig kan udspi1 ings1 egernets 2 påløb imod anslagsskulderen lig f.eks. styres således, at det ikke, som ved den i hovedsagen vinkelret på dyvelens længdeakse forløbende anslagsskulder lg, foregår hårdt og pludseligt, men blødt og lidt efter lidt. Anslagsskulderens lig krumningsradius kan 15 inden for hele området forblive konstant eller variere.

Ved den i fig. 6 viste med det generelle henvisningstal 21 forsynede udspi1 ingsmuffe forløber anslagsskulderen 21g med en hældning i forhold til dyvelens længdeakse. Anslagsskulde-20 rens 21g hældning er således rettet, at der dannes en slags underskæring eller et fremspring. Dette fremsping kan blive deformeret ved sammenstødet med udspi1ingslegemet 2. Også denne udførelsesform frembyder således et blødt påløb af udspil ingslegemet 2 på udspi1ingsmuffen 21.

25 30 35

Claims (7)

1. Udspi 1 ingsdyvel med en udspi1ingsmuffe (!, 11, 21), som 5 omfatter et område, der er opslidset fra den forreste ende (la, 11a, 21a), og et keglestubformet udspi1ingslegeme (2), som er indrettet til at kunne indtrækkes i dette område fra den forreste ende (la, 11a, 21a), hvorved udspi1 ingsmuffen (1, 11, 21) omfatter en boring (lc, 11c, 21c), som inden for det opslid-10 sede område udvider sig konisk svarende til udspi1ingslegemet (1, 11, 21) i retning af den forreste ende (la, 11a, 21a), kendetegnet véd, at der inden for det opslidsede område i tilslutning til den koniske udvidelse (le, Ile, 21e) findes et cylindrisk boringsområde (lf, llf, 21f), som stræk-15 ker sig i retning af den bageste ende (lb, 11b, 21b), og hvis diameter svarer til den koniske udvidelses mindste diameter og er større end udspi1 ingsmuffens boring.

2. Udspi1 ingsdyvel ifølge krav 1, kendetegnet ved, 20 at overgangen fra det cylindriske bor ingsområde (lf, llf. 21f) til boringen (lc, 11c, 21c) i udspi1 i ngsmuffen (1, li, 21) er tildannet som anslagsskulder (1g, lig, 21g) for udspilingsle-gemet (2).

3. Udspi1ingsdyvel ifølge krav 2, kendetegnet ved, at anslagsskulderen (lg) forløber i alt væsentligt vinkelret på dyvelens længdeakse.

4. Udspi1ingsdyvel ifølge krav 2, kendetegnet ved, 30 at anslagsskulderen (lig) er tildannet konkavt krummende.

5. Udspi1ingsdyvel ifølge krav 2, kendetegnet ved, at anslagsskulderen (21g) forløber med en hældning i forhold til dyvelens længdeakse. 35

6. Udspi1ingsdyvel ifølge et af kravene 1-5, kendetegnet ved, at længden af udspi1 ingsmuffens (1) koniske udvidelse (le) i alt væsentligt svarer til længden af det keg-lestubformede udspi1ingslegeme (2). DK 165065B 8

7. Udspi1 ingsdyvel ifølge et af kravene 1-6, kendetegnet ved, at længden af det cylindriske boringsområde (If) i alt væsentligt svarer til længden af det keglestubfor-mede udspi1ingslegeme (2).